KULT og læring i et elevperspektiv - Musik og IT

Recommendations

Info

Knud Illeris har opstillet en overordnet læringsdefinition, som indlejrer alle dimensionerne. Denne definition afspejler rapportens grundlæggende læringssyn. ”Læring kan defineres som enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring.” 16 2.2 Læringsteorier og læringskategorier i relation til læringsdimensionerne I det følgende præsenteres forskellige teorier og læringskategorier rubriceret efter deres primære tilhørsforhold til læringsdimensionerne. Formålet med at udvide det teoretiske begrebsapparat er at tilvejebringe relevante analyseredskaber og dermed etablere et teoretisk fundament for at kunne operationalisere den grundlæggende læringsforståelse i forhold til specialets empiriske del. 2.2.1 Indhold som læringsdimension Repræsentation af fagenes indhold i analyseøjemed er en kompleks størrelse, som uvægerligt må medføre konkrete valg. I specialet er i forbindelse med indholdsdelen valgt et afsæt i 5 aktivitetsformer, 17 som gennemgående i analysedelen repræsenterer fagenes egentlige indhold og derfor har målstatus i forbindelse med indholdsdimensionen. En sådan tilgang medfører nødvendigvis en didaktisk begrundelsesdiskussion, som i forlængelse af en præsentation af aktivitetsformerne føres i kap. 2.2.1.6. De fem aktivitetsformer benævnes reproduktion, produktion, perception, interpretation og refleksion. I læreplanerne for de forskellige kunstneriske fag italesættes disse aktivitetsformer på forskellig vis, hvorfor en nærmere overordnet redegørelse i forhold hertil føres i kap. 2.2.1.7. Det ligger implicit i begrebet aktivitetsformer, at der er tale om et handlingsperspektiv, som bestemmes ud fra typen af handlinger. I et forsøg på også at kunne reflektere videnselementer eller andre indholdsforhold i et sådant handlingsperspektiv, suppleres indholdsområdet derfor med læringsteori om forskellige læringsniveauer i kap. 2.2.1.8. 2.2.1.1 Reproduktion At reproducere et kunstnerisk produkt er en af de mest grundlæggende discipliner i de kunstneriske fag, men samtidig også den aktivitetsform, som ændrer sig mest alt efter hvilket 16 Illeris (2006) s 15 17 Aktivitetsformerne er hentet fra Nielsen (1998) s 292, men kan også identificeres i STX-bekendtgørelsen (2005) – f.eks. i bekendtgørelsen for musik. 11
kunstnerisk fag, der er tale om. Musik og drama eksisterer eksempelvis i tid, hvorimod et billede eksisterer i rum. Billedet kan altså betragtes uafhængigt af reproduktionen, hvorimod allerede komponeret musik nødvendigvis må reproduceres for at kunne opfattes perceptuelt. En reproduktion i forbindelse med billedkunst har karakter af en efterligning eller en kopi, hvorimod en reproduktion i forbindelse med musik udgør den klingende musik. Det kan i det følgende medføre nogen forvirring, men aktivitetsformen forsøges alligevel bibeholdt som en samlende betegnelse for det at frembringe et kunstnerisk produkt, som allerede har været produceret. At reproducere musik drejer sig således om at: ”*…+ bringe allerede eksisterende musik til klingende udførelse ved at spille eller synge den eller ved at lede andres sang og spil”. 18 At reproducere i dansk kan handle om at læse noget op, som allerede er skrevet, og reproduktion i billedkunst kan f.eks. handle om at efterligne et eksisterende maleri. Reproduktion kan altså udgøre forskellige former for aktiviteter alt efter hvilket fag, den knytter sig til, men reproduktionen retter sig i alle tilfælde mod en eksisterende repræsentation (en tekst, et nodebillede, et maleri, et manuskript m.m.) 2.2.1.2 Produktion Produktion i kunstnerisk øjemed indbefatter skabende og kreative elementer i en form for fremstillingsproces. Hvor der i forbindelse med reproduktion kan siges at være tale om genfremstilling, så handler produktion om fremstillingen af noget nyt og unikt. I produktionen materialiserer den kunstneriske beskæftigelse sig i konkret forstand, og en kunstnerisk produktion giver mennesker mulighed for i et eller andet omfang at gøre sig nye æstetiske erkendelser og tilmed udtrykke dem. Produktion kan ligesom reproduktion udgøre forskellige former for aktiviteter alt efter hvilket fag, den knytter sig til, men produktion retter sig i alle tilfælde mod skabelsen af et nyt kunstnerisk udtryk. Produktion betragtes i resten af rapporten i nær sammenhæng med reproduktion, hvilket hænger sammen med, at begge aktivitetsformer repræsenterer fagets praktiske udøvelse. 2.2.1.3 Perception Perception er et psykologisk begreb, 19 der betegner den proces, hvor den umiddelbare sansning bearbejdes. Perception er noget helt grundlæggende ved enhver form for beskæftigelse med 18 Nielsen (1998) s. 297 19 Nielsen (1998) s. 314 12
Page 1 and 2: Kandidatuddannelse i didaktik (musi
Page 3 and 4: 3.3 Spørgeskemaundersøgelse (den
Page 5 and 6: 8 Konklusion ......................
Page 7 and 8: (reproduction, production, percepti
Page 9 and 10: 1. Indledning Indledningsvis præse
Page 11 and 12: gymnasieeleverne. Ligeledes får ek
Page 13 and 14: 2 Specialets teoretiske ramme I det
Page 15: ”deltager” end om egentlig indi
Page 19 and 20: kunst, hvor refleksion foregår om
Page 21 and 22: de enkelte fag. 27 Et indholdsfokus
Page 23 and 24: 2.2.1.8 Læringsniveauer som supple
Page 25 and 26: 2.2.2 Drivkraft som læringsdimensi
Page 27 and 28: konkrete kontekst kunne være en mo
Page 29 and 30: til eksistensen af indre motivation
Page 31 and 32: Participation Metaphor handler om a
Page 33 and 34: forhold er f.eks. en tømrerlærlin
Page 35 and 36: eller anden sammenhæng. Imitatione
Page 37 and 38: 2.2.3.5 Forskningsspørgsmål i for
Page 39 and 40: forskningsmetode, som med et begreb
Page 41 and 42: speciale også små eksempler på f
Page 43 and 44: helt forskellige typer af indsigt.
Page 45 and 46: different methods to achieve the sa
Page 47 and 48: kap. 7. De 3 sidste spørgsmål (d,
Page 49 and 50: Inden eleverne går hjem fra dagens
Page 51 and 52: på teatret. Det er denne udvalgte
Page 53 and 54: Marcus: Skønt, fint, fint. Man er
Page 55 and 56: mestringen ikke er til stede i mest
Page 57 and 58: 4.4.5 Lærerne I casen omtales lær
Page 59 and 60: filippinske au pair-piger i Danmark
Page 61 and 62: Nøglebegreberne og dermed de motiv
Page 63 and 64: 5 Klezmermusik - for alle I dette k
Page 65 and 66: 5.2.2 Indsamlede empiri og opbygnin
Page 67 and 68:
går i gang med i fællesskab at ø
Page 69 and 70:
mod musikken på en særlig måde.
Page 71 and 72:
Sammenlignet med parallelforestilli
Page 73 and 74:
de afgivne statements. Det er inter
Page 75 and 76:
6 Forfatterbesøg I dette kapitel f
Page 77 and 78:
deltagelsesform. Jeg forventede at
Page 79 and 80:
Efter kort tids arbejde udvælges e
Page 81 and 82:
nogen. Den socialitet, som hører t
Page 83 and 84:
har en synlig vægtning af fagets s
Page 85 and 86:
Jeg har nu forsøgt at analysere de
Page 87 and 88:
Der er ikke gennemgående træk af
Page 89 and 90:
ord ikke været at fokusere på kau
Page 91 and 92:
og ”I nogen grad” i forhold til
Page 93 and 94:
som vurderes at kunne have stor ind
Page 95 and 96:
7.3.3 Drivkraftdimensionen Drivkraf
Page 97 and 98:
egne værker eller kunstneriske udt
Page 99 and 100:
spørgsmål 1.25, har en tilsvarend
Page 101 and 102:
har på helt forskellig vis givet m
Page 103 and 104:
(h) Hvordan kan elevernes læring v
Page 105 and 106:
8.2 Specialets afdækning af lærep
Page 107 and 108:
Gleerup, J. (2005). Gyldighed, opri
show all

KULT og læring i et elevperspektiv - Musik og IT

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?