BRANDlE J UL Udsend s gratis i ca. 5000 Ekspl. til samtlige Husstande i Bra nde, T hyregod, E jstrupholl11, Fasterholt, Arnborg, Karstoft, Skarrild, Sdr. mme, Filskov og Blaahe i 5. a rgang - D lvET Ar BRANDE H A D ELSSTANDSF RENlNG - Juien 1947 9Yy taapsajten z Sfovf{pogen Omme i kovkrogen boede Erik og ine med deres eneste Bam , Else. Skovkrogen var et lille Ilusmandssted og havde baet N avn efter in Beliggenhed, idet Skoven drekkede for U dsynet til de to Sider. Et liIle fredehgt Iljem var det, hvor de tre l"'lennesker pas ede hver sit, og d val' da ogsaa Arbejde n ok hele Aaret rundt. K un cen eneste A ft en var der ikke Fred i Skovkrogen, og det var A aret sidste Aften. Erik havde et hastigt Sind srerlig overfor Fremmede. Og IIjemmet h r var hans, h an skyldte ik ke et M enneske Peno-e. Val' han da ikke en fri Mand, der kunde nyde Frimands Kaar. J0 - bare ikke dcnne ne ften. llvordan val' det da kommen sig? V el ved, at Erik var gaaet ud til de unge Mennesker og ka-Idt den Krukken fuid. Jo, han val' morsom den lille Erik, han var vel ikke st0rre end en velvoksen tiaars D reng. D et kunde han jo i ke sel v gore for. Men nu var det blevet Skik, at man amle es i Land 'byen Nytaarsaften, og saa gik man i Flok og ollTe om til Erik i Skovkrogen for at lave Lojer. De lmg M ennesker anede vel na-ppe, at Familien i kilVkr gen val' . yge lrenge fo r Tytaarsaften. Det gik dem paa N erverne, at de Aar efter Aar havde lidt den Tort, at L,n sbyens Unge stod og raabte og skreg efter de tre i Stuen, for aa endelig at hyle i vilden Sky, naar endelig &ik vi te ig i D0ren med sit Egespir i Haanden. et endte al it! med, at de hurtigt tog Stokk n fra Erik, og et helt llder var det, at han Iwert Aar slap fra dem. Sidste Aar bavde de dog tagd ham med sig helt til Gadeka-ret, om 3 1' frosset. D e trak ham ud paa 1sen . Hvad del' videre viide have v£eret sket, blev aId rig opklar t , fo r da stod Else pludselig hos sin Far og tog hans llaand, og de lod hende fore hendes Far bort. Men en skraldende Latter fulgte dem. Else gr;ed. Erik var saa ra nde, at han na-ppe kunde holde sig oprejst. Hun ynker baade sin Far og sig selv. O g Else gik inisse Minutter, det tog om at gaa hjem, og 5VOl" H;evn over de Mennesker, der ikke kunde iade he des Far og Hjem i Fred. Og saa 10 hele Byen alligevel. for han var jo et galhovedet lille Menneske, og den Aften af Lars Nielsen skulde de Unge jo have Lov at more sig lidt, det var jo gammel Skik. Men det tog mange Dag , for Erik bi v rigtig enneske igen. Og kete det, at en af Byens Ma-nd i Sjov gay en Iille Hentydning til Erik om hans Fa-rd sid te Nytaarsaften, da kom Erik til at ryste, saa han ikk kunde holde sine Ha-nder i Ro. Gine, der var noget storre af V £ekst, led jo med sin M and, men kunde jo hverken g0re fra ller til. Og Else var bleven underlig stille eft l' den Tid. Hun val' ellers munter og livsfrisk. Hun h avde svoret Ha-vn, men hvordan? N ej, hun kan ikkc hitte paa noget, del' duro I Foraaret tog hun Plads inde i Kobstaden. Der var jo ellers Arbejde nok derhjemme, men nu var det jo hende, del' var ung, og vilde hun ud. skulde hun have Lov. Hun om i Iu et hos en Arkitekt og havde det rart. H un korte hver Dag T Ul" med et Par Born, hvilket gay hende megen Glrede. Hun kom belt over det med den Nytaarsaften. Hun havde ogsaa faaet andet at ta-nke paa. En ung M and, hun havde Ia-rt at kende i Arkitektens Hjem, fyldte heJe hendes Tilvrerelse. Hun - med sine tyve Aar .- gik i en hel Sanserus. Ved Novembertide Friede han nemlig til Else. Og saa var Ilans ved Politiet. Hun vii aId rig mere hjem til Skovkrogen, hvor Menneskene var saa oude mod bendes Far. N ej, Hans var hendes hele Verden, og saa hans fine Uniform. En A ften sidder hun og betror sin Ven, hvor haardt det gaar til derhjemme Nytaarsaften. Selvfolgelig er H ans forbavset over aile rrenser. "Vi to, Else, vi er hjemme hos dine For;eldre Nytaars· aft en i Aar, det garanterer jeg for." "Hvad vii Du g0re ved dem, Hans?" Han ser Elses 0jne lyse af Kampmod. "Det vii jeg nu trenke lidt paa, Else. Men stol paa, at ingen skal faa Lov at genere min Svigerfar N ytaarsaften i Aar." Og Else gaar rundt og er spa-ndt paa, hvad der vii ske. En Dag sidder Hans paa Stationen og fortreller Eises <strong>Historie</strong>. "Der skulde jeg Iige va-re u , siger store Rasmus. 1