modtager med glæde alle gaver - store som små

More documents

Recommendations

Info

institutioner som Hammel neurocenter., Det kan være en svær overgang fra amtet til kommunen”. ”Det er i bund og grund et prioriteringsspørgsmål, og der er mange, der der har brug for hjælp” ”Jeg tror, vi kan komme langt ved at uddanne nogle af vores medarbejdere som specialister i forhold til de hjerneskadede.” Ansatte selv er utilfredse Det er ikke første gang, at undersøgelser viser, at kommunen har svært ved at hjælpe de hjerneskadede ordentligt. Tilsyneladende uden effekt. Undersøgelser fra Århus Kommune fra 2003 viser eksempelvis, at kun 13 procent af de relevante medarbejdere i amt og kommune vurderer, at der ydes en tilstrækkelig indsats overfor de hjerneskadede. Sagsbehandlerne oplever også et stort behov for efteruddannelse. Således mener 76 procent, at der i høj eller nogen grad er behov for efteruddannelse indenfor hjerneskadeområdet. Ansvarlige rådmænd vil tage affære Umiddelbart efter offentliggørelsen af undersøgelsen udsendte sundhedsrådmand Niels Erik Eskildsen (SF) og socialrådmand Flemming Knudsen (S) fra Århus Kommune en fælles pressemeddelelse. Her fremgår det, at indsatsen for de hjerneskadede vil blive forbedret. De 2 rådmænd har nu nedsat et arbejdsgruppe, der hurtigt skal komme med forslag til en forbedret indsats. Sundhedsrådmand Niels Erik Eskildsen siger i øvrigt: “Det er beskæmmende, at de forskellige indsatser ikke kan fi nde ud af at koordinere hjælpen, og her må vi gøre en indsats på tværs af kasser og vanetænkning, så folk kan få den hjælp, der er brug for”. Socialudvalgsformanden Kate Runge (V) er meget skeptisk overfor rådmændenes tilsagn. “De hjerneskadede er 8 blevet groft svigtet. Vi konstater0ede for fl ere år siden i en tilsvarende undersøgelse, at der var store problemer. Der blev også peget på, hvad der skal til. Nemlig et bedre samarbejde mellem amt og kommune om udskrivningen, specialteams i kommunen med ansatte, der ved noget om hjerneskade, og en telefon at ringe til, hvis den hjerneskadede har brug for hjælp”. Hun mener ikke, kommunen kan spare penge ved at lade være med at hjælpe. ”Så vokser de hjerneskadedes problemer sig bare endnu større”, siger hun. Hun lover, at Århus Byråd vil følge tæt, om rådmændene forbedrer indsatsen som lovet. Problemet fi ndes på landsplan. Sekretariatschef Brita Øhlenschlæger fra det landsdækkende Videnscenter for Hjerneskade kender resultaterne fra Århus. Selvom hun må konstatere, at der er forskelle fra amt til amt og fra kommune til kommune, kan hun se mange fælles træk i forhold til indsatsen. “Vi bliver bedre og bedre til at behandle de hjerneskadede på sygehusene. Men i kommunerne kniber det med viden om de gode muligheder, der er for at hjælpe den skadede. Man ikke altid kan se på en person, at vedkommende har en hjerneskade, og det gør det ikke lettere for personen at få hjælp”, siger hun. Men konsekvenserne af en utilstrækkelig hjælp er stor. Usynlige følger af skaden som svigtende hukommelse og overblik, ændret personlighed, svigtende energi og initiativ er på længere sigt så invaliderende, at det kan være svært for den skadede at fastholde arbejde og parforhold. Erhvervet hjerneskade: årsager De hyppigste årsager er: - blodprop eller blødning i hjernen - traumatisk hjerneskade (f.eks. efter trafi kulykker) - betændelsestilstande i hjernen ( f.eks. meningitis) - iltmangel (f.eks. kvælning, drukning, hjertestop) Videnscenter for Hjerneskade skønner, at der lever ca. 60.000 mennesker med en erhvervet hjerneskade i Danmark. (heraf bor de ca. 3000 i Århus) Kilde: Uddannelse af personale, s. 8, Videnscenter for hjerneskade 2004 At have en hjerneskade Typiske følger for den hjerneskadede: - bevæger sig dårligt (lammelser) - evner ikke at overskue situationer og planlægge hverdagen - har dårlig hukommelse - kan ikke passe et arbejde - klarer ikke hverdagens opgaver (lave mad, skrive, køre bil eller tage en bus) - kan ikke tale eller forstå hvad andre siger - bliver meget hurtigt træt Kilde: Rejsen tilbage, s. 15, Videnscenter for hjerneskade 2004
Jeg skjuler hjerneskaden for min datter For 45-årige Janne er det hensynet til datteren, der får hende til at kæmpe for at blive optrænet efter sin hjerneskade. Århus Kommune gør ingenting. Janne tager imod i sin lille lejlighed. Hun er lille, bevæger sig hurtigt og adræt, har et imødekommende smil og det er svært at se, at hun har et alvorligt handicap. Hun er 45 år, har en datter på 12 år og lever af sin førtidspension, der er tildelt i 2003 efter utallige arbejdsprøvninger. I løbet af samtalen opdager man, at hun er handicappet. Hun tænker sig omhyggeligt om, inden hun taler, men snubler ofte over ordene. Et hårdt liv med alkohol og hash, kombineret med en trafi kulykke, har ført til en førtidspension. “Det er meget op og ned, hvordan jeg har det. Når det er værst, mister jeg min hukommelse, kan ikke genkende folk, er meget træt og i dårligt humør. Teksten på TV fl yder rundt. Jeg glemmer, hvad ord betyder, og det kan folk jo ikke forstå. De kan ikke se noget på mig”, siger hun. Men Janne har besluttet, at hun ikke vil leve sit liv som pensionist og være syg. “Jeg vil være noget mere for min datter, og jeg vil leve et normalt liv. Min datter kan ikke holde ud, at hendes mor er hjerneskadet”. Årelang kamp mod kommunen Det har medført en årelang kamp med Århus kommune for at blive genoptrænet. Modelfoto “Min læge foreslog, at jeg kom i et behandlingstilbud for posttraumatisk stress syndrom, men kommunen afslog. Efter min mening gør kommunen intet for mig, fordi jeg jo har en pension. Så er jeg parkeret. Men jeg vil ikke leve resten af mit liv som pensionist”. Janne har henvendt sig til Hjerneskadeforeningen i Århus for at få hjælp. Foreningen vurderer, at hun har behov for en støtte i hjemmet, optræning på den såkaldte Lyngå skole og træning hos en hjernespecialist. “Kommunen ville først overhovedet ikke acceptere, at jeg har en hjerneskade. Men heldigvis har de noteret i Af Claus Rasmussen deres sagsakter, at jeg er kandidat til Hjerneskadecentret. Så hermed har de jo indrømmet, at de kender min skade”, konstaterer hun. Efter pres er kommunen gået ind på at lade en neurolog bedømme skaden for at se, om hun kan behandles. “Jeg holder fast i, at jeg vil have en diagnose, jeg vil behandles. Mit mål er et skånejob. Jeg drømmer om et liv, der ligner alle andres. For min datters skyld. Jeg vil ud i verden igen”, siger Janne. Janne har ønsket at være anonym, men hendes efternavn er redaktionen bekendt. 9
Page 1 and 2: Hovedcirklen Hjerneskadeforeningen
Page 3 and 4: Store og glædelige nyheder! Foto:
Page 5 and 6: Ejendommen råder bl.a. over en dej
Page 7: Massivt svigt af mennesker med hjer
Page 11 and 12: etydelig og varigt nedsat fysisk el
Page 13 and 14: Hvor er Hovedtropperne? Alle regist
Page 15 and 16: 18 Søndag morgen var vi 10 deltage
Page 17 and 18: Vind i sejlene og højt humør unde
Page 19 and 20: Nyt fra amtskredsene VIBORG AMTSKRE
Page 21 and 22: Selvhjælpsgrupper: Udover at arran
Page 23 and 24: Fortsat fra side 17 Ny struktur kr

modtager med glæde alle gaver - store som små

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?