store som små - Hjerneskadeforeningen

Hovedcirklen
Hjerneskadeforeningen
årgang 18 · nummer 4 · december 2007

LOKALE AFDELINGER
STORKØBENHAVN:
Torben Gejl
Tlf: 4444 0249
gejl@12move.dk
RØDOVRE:
Kristine Dam Jensen
Tlf. 6063 4474
kristinedam@mail.dk
KØGE BUGT:
Willy Andersen
Tlf: 5614 0744
kiwiand@get2net.dk
EGEDAL:
Sanny Freund
Tlf: 4818 4031
ksfreund@privat.dk
FREDERIKSSUND:
Frede Schulz
Tlf: 4731 3418
frede.schulz@mail.tele.dk
HALSNÆS:
John Mortensen
Tlf. 4774 5157
vito.obo@mail.dk
FURESØ:
Helle Bomgaard
Tlf: 2177 5755
helle@bomgaard.com
HELSINGØR:
Kirsten Fazio
Tlf. 4920 2010
kirstenfazio@hotmail.com
NORDSJÆLLAND:
Lisbeth Holmgaard
Tlf: 2044 6578
sydkajen@mail.dk
VESTSJÆLLAND:
Lise Nielsen
Tlf: 5783 3120
alise@info.dk
SYDSJÆLLAND, MØN og
LOLLAND-FALSTER:
Arne Høegh
Tlf: 5486 4300
agh@dlgpost.dk
FYN:
Lise Christiansen
Tlf: 6593 0755
lise.christiansen@pc.dk
SYDFYN:
Lonnie Malmberg
Tlf: 2020 4080
lonniemalmberg@hobby-art.dk
SØNDERJYLLAND:
Alite Karoline Petersen
Tlf: 7453 3743
alite@webspeed.dk
VEJLE, FREDERICIA, KOLDING:
Niels Henry Andersen
Tlf: 7556 4474
nha@post12.tele.dk
HEDENSTED-HORSENS:
Berit Nybroe
Tlf. 7567 3646
bnybroe@mail.dk
MIDT-VESTJYLLAND:
Elmer S. Gade
Tlf: 9712 5461
elmer@gade.mail.dk
VIBORG-SKIVE:
Karen Else Christensen
Tlf: 5482 6513
kec.viborg@mail.dk
RANDERS:
Ole Støvring
Tlf. 2174 5150
mikeoghelene@hotmail.dk
SILKEBORG:
Lizzy Søndergaard
Tlf. 8685 1610
lizzy@zondergaard.dk
ÅRHUS-ØSTJYLLAND:
Jette Sloth
Tlf: 8949 1717
js@hjerneskadeforeningen.dk
MORS-THISTED:
Konstitueret formand:
Anne-Marie Heegaard Lodahl
Tlf: 2814 7641
frede-lodahl@mail.dk
NORDJYLLAND:
Hanne Frandsen
Tlf. 9879 0348
hanne-bent@stofanet.dk
RÅDGIVNING:
Socialrådgiver Eva Hollænder
Tlf: 6038 4119
info@hjerneskadeforeningen.dk
Onsdag – (telefonrådgivning) kl. 17.00-19.00
Fredag – (telefonrådgivning) kl. 13.30-16.30
ORGANISATIONSKONSULENT
OG FUNDRAISER:
Pernille Ibsen Hauge
Tlf. 4343 2433 eller 2095 1505
pernille@hjsf.dk
Akut støtte for pårørende (ASP)
Er du pårørende til en person, der pludselig er ramt
af ulykke eller sygdom, som påvirker hjernen?
Bor du i Vestdanmark (herunder Fyn) kan du kontakte:
Majbritt Andersen: tlf. 8612 2184
Bor du i Østdanmark kan du kontakte:
Kontoret, tlf. 4343 2433
Du kan også henvende dig direkte til ASP gennem
Hjerneskadeforeningen på tlf. 4343 2433
Hjerneskadeforeningens hovedkontor:
Brøndby Møllevej 8 · 2605 Brøndby
Tlf. 4343 2433 · Fax 4342 2430
Girobank 195-0096
info@hjerneskadeforeningen.dk
www.hjerneskadeforeningen.dk
Hovedcirklen
Ansvarshavende:
Bestyrelsens forretningsudvalg
ISSN 1396-7924
Protektor for
Hjerneskadeforeningen
Hendes Kongelige
Højhed
Kronprinsesse Mary
Redaktion:
Elmer S. Gade · Lisbeth Holmgaard · Marianne Schirrmacher
Annoncetegning:
Plus Tryk, Postboks 441, 8660 Skanderborg, tlf. 70 22 30 39
- hvortil alle spørgsmål vedrørende annoncer bedes rettet til.
Deadline 2008: Nr. 1: 4. februar 2008
Redaktion af dette blad sluttede den 04.12.2007.
Næste nummer udkommer marts 2008
Abonnement:
Abonnement og medlemskab koster kr. 200,- og tegnes ved
henvendelse til Hjerneskadeforeningens kontor.
Redaktionen modtager gerne artikler til bladet. Helst på CD
eller e-mail. Send billeder med.
Artikler i bladet dækker ikke nødvendigvis Hjerneskadeforeningens
synspunkt med undtagelse af lederen.
Gengivelse af artikler fra bladet er tilladt med kildeangivelse.
Hjerneskadeforeningen er en uafhængig brugerstyret interesseorganisation,
der arbejder for hjerneskaderamte familier.
I Danmark lever op mod 60.000 mennesker med følgerne af
en alvorlig senhjerneskade.
RÅDGIVNING:
Neuropsykolog Steffen Malik-Høegh
Tlf: 6038 4119
HJERNESKADEFORENINGENS
TELEFONRÅDGIVNING
Når der rettes henvendelse til rådgivningen
vil vi registrere henvendelsesårsager,
samt hvilken lokalitet i landet man ringer
fra. Registreringen skal tjene til at pege på
generelle behov og mangler for skadede
og pårørende. Al brug af registreringen vil
naturligvis ske i anonymiseret form.
De hyppigste årsager til hjerneskader er:
Kranietraume (slag mod hovedet som følge af ulykker
eller vold). Trafi kulykkerne står for 75% af tilfældene.
Apopleksi (slagtilfælde som følge af blodprop eller
blødning i hjernen).
Andre udløsende årsager kan være infek tions syg domme
som hjernebetændelse, tumorer, iltmangel ved
hjertestop, samt organiske opløsningsmidler.

11 måneder med kommunalreformen– kørekort
og hjerneskade - en nyhed og et ønske!
Foto: Henning Kaag
Det lyder næsten som en sætning af
Egon Olsen, bandeleder, når han oplister
hvilke remedier, der skal bruges til
Olsen Bandens næste kup! – Men det
er det nu ikke – det er bare en overskrift!
Den 1. januar 2007 trådte kommunalreformen
i kraft. En reform der
havde til formål at gøre det lettere for
borgerne at få den nødvendige hjælp
fra det offentlige, ved at samle hele
myndighedsansvaret – bortset fra
sygehusbehandlingen – hos borgerens
hjemkommune.
Hjerneskadeforeningen har set på
hvordan det så er gået her efter
den normale ”graviditetsperiode” er
overstået, og man ikke længere kan
påberåbe sig ”fødsels-vanskeligheder”.
Aase Engberg, Hjerneskadeforeningens
stifter og nu formand for vores
rådgivende ekspertpanel og jeg, godt
støttet af vores ansatte har skrevet
et åbent brev stilet til alle de hovedansvarlige.
Brevet er bl.a. sendt til
samtlige medlemmer af Folketingets
Sundhedsudvalg og Socialudvalg,
medierne og naturligvis til de personer,
det er stilet til. Brevet er nok for langt
til at blive bragt i hele sin længde i en
avis og vil derfor næppe blive bragt i
sin fulde længde. Selv vores egen chefredaktrice
har krævet en forkortet
udgave til bladet. Har du fået lyst til at
læse hele brevet ligger det på foreningens
hjemmeside.
Det er afgørende vigtigt for Hjerneskadeforeningen,
at vi i videst muligt
omfang får opsamlet de erfaringer I
gør jer ude lokalt. Der fi ndes ikke bedre
argumenter end at pege på konkrete
sager til at belyse vores ønsker og krav.
Husk derfor altid at informere foreningen
om dine oplevelser – positive såvel
som negative.
Et andet tema, der har været meget
aktuelt er spørgsmålet om, hvorvidt
man med en hjerneskade er i stand til
på betryggende vis at føre motorkøretøj.
Debatten startede i forbindelse med
at Videnscenter for Hjerneskade
afholdt en konference om dette meget
følsomme emne.
Da Hjerneskadeforeningen repræsenterer
mange mennesker, der er ramt
af en hjerneskade som følge af en
trafi kulykke ved vi om nogen, hvilke
alvorlige konsekvenser, der kan være
følgen af en trafi kulykke. Derfor er
Hjerneskadeforeningen nødsaget til at
have en klar holdning til spørgsmålet
og Hovedbestyrelsen har da også på
sit møde den 3. november 2007 vedtaget
et politikpapir, som klart formulerer
vores krav. Vi følger nu op med
en henvendelse til Sundhedsstyrelsen,
der er ansvarlige for at udforme gældende
retningslinier. Elmer Gade har
repræsenteret Hjerneskadeforeningen
i dette arbejde. Læs Elmer Gade’s
indlæg om emnet inde i bladet.
Nu er jeg jo i den heldige situation,
at jeg 4 gange om året kan skrive et
indlæg til bladet helt uimodsagt! – Det
vil jeg gerne have lavet om på. Dertil
kommer at mit møde på Fyn, som
jeg omtalte i lederen i sidste nummer
gav megen inspiration. Man efterlyste
nogle fl ere politiske udmeldinger,
som kunne være til støtte i det lokale
arbejde.
Derfor har jeg nu oprettet en blog på
Hjerneskadeforeningens hjemmeside.
Her er I alle meget velkomne til at
skrive kommentarer, indlæg og andet,
der kan være med til at styrke arbejdet
for vores fælles sag. Korte såvel som
længere indlæg vil være med til at gøre
bloggen til et levende debatsted.
Til slut vil jeg ønske alle vore medlemmer
og deres familier en rigtig glædelig
jul og et lykkebringende nytår – og
synes du, at Hjerneskadeforeningen
LEDER
Af Niels-Anton Svendsen, landsformand
har udført et godt stykke arbejde i det
forgangne år, vil vi bestemt blive glade
for en økonomisk julegave fra dig, små
som store bidrag modtages med TAK,
og husk at du kan spare i skat, hvis
du giver over 500 kr. Se de nærmere
regler inde i bladet.
RIGTIG GLÆDELIG JUL!
DIREKTØR
Svend-Erik Andreasen
Tlf: 2232 1644
sea@hjerneskadeforeningen.dk
HOVEDBESTYRELSEN:
Formand:
Niels-Anton Svendsen
Tlf: 2637 3777
Niels-anton@tdcadsl.dk
Næstformand:
Elmer S. Gade
Tlf: 9712 5461
elmer@gade.mail.dk
Lonnie Malmberg
Tlf: 2020 4080
lonniemalmberg@hobby-art.dk
Lisbeth Holmgaard
Tlf: 2044 6578
sydkajen@mail.dk
Erik Bundgaard
Tlf. 2332 0817
e.bu@mail.dk
Berit Nybroe
Tlf. 7567 3646
bnybroe@mail.dk
Jette Sloth
Tlf: 2046 0835
js@hjerneskadeforeningen.dk
3

4
Hjerneskadeforskning –
gennembrud, løfter og problemer
Mekanismerne bag genoptræning efter hjerneskade
Jesper Mogensen
Direktør for Research Centre for
Brain Injury Rehabilitation (ReCBIR) og
Leder af the Unit for Cognitive Neuroscience
(UCN) ved Københavns Universitet
Som direktør for ReCBIR (Research
Centre for Brain Injury Rehabilitation
– en international, men primært dansk
forskningsorganisation inden for hjerneskadeområdet)
er jeg for nylig blevet
bedt om at bedømme situationen for
hjerneskadeforskningen – og især den
danske sådanne. Stillet over for denne
opgave har jeg en oplevelse af, at svaret
må falde i to dele: en noget nedslående
og pessimistisk ledsaget af en anden og i
sandhed optimistisk og opløftende.
Hindringer for forskningen
På den negative side står, at hjerneskadeområdet
ikke alene på det behandlingsmæssige
felt, men også inden for
forskningen er underprioriteret, hvad
angår bevillinger. Hvad angår i det
mindste visse områder, er hjerneskadeforskningen
også blevet betragtet som
værende ”uvidenskabelig” og dermed
lavt prioriteret. Som følge af dette
står både det grundvidenskabelige og
mere kliniske forskningsarbejde inden
for hjerneskade og rehabilitering efter
hjerneskade i dag med store bevillingsmæssige
problemer. Vigtige forskningsprojekter,
som kunne igangsættes stort
set øjeblikkeligt, må fortsat afvente, at
der opnås en bevillingsmæssig basis for
deres gennemførelse. Og højtkvalifi cerede
forskere, som hellere end gerne
vil lægge deres karriere inden for netop
dette arbejdsfelt, bliver nødt til enten
at forlade forskningen eller søge mod
andre forskningsområder, eftersom
der ikke kan skaffes lønninger til deres
videre ansættelse.
Med et så negativt og nedslående billede
kan man spørge, hvad den positive
side så kan rumme …
Og her kommer så heldigvis en lang
række særdeles positive bidrag. For
netop hjerneskadeforskningen og forskningen
i behandling og genoptræning af
hjerneskadede patienter har gennem de
senere årtier og ikke mindst de seneste
år givet en række afgørende gennembrud.
Gennembrud, som rummer
løfter om en langt bedre behandling af
patienterne på disse områder. I denne
og to efterfølgende artikler vil jeg give
eksempler på netop disse forskningsmæssige
resultater og gennembrud.
Eksemplerne er alle hentet fra den
danske forskning inden for bl.a. ReC-
BIR. Og inden for hvert af de tre felter,
jeg vil behandle, er der tale om resultater,
der på både kortere og længere sigt
rummer vigtige løfter for den fremtidige
hjerneskadebehandling.
Er genoptræning ”uvidenskabelig”?
Inden for hjerneskadeforskningen og
ikke mindst behandlingen af hjerneskadede
patienter møder man jævnligt
det argument, at det vil være ”uvidenskabeligt”
at forvente muligheder for
virkelig genoptræning efter en hjerneskade.
Argumentationen for dette er,
at vi har omfattende dokumentation
for, at forskellige dele af hjernen er
funktionelt specialiserede – således at
en given hjernestruktur medvirker på
helt specifi kke måder til diverse former
for adfærd, tænkning, følelser osv.
Og rigtigheden af dette kan der ikke
herske tvivl om, eftersom man både
ved undersøgelser af symptomer hos
hjerneskadede individer (patienter og
forsøgsdyr) og gennem brug af f.eks.
diverse former for scanningsteknikker
klart har set en funktionel specialisering
mellem diverse dele af hjernen. Argumentationen
fortsætter så herfra, at
hvis en hjernestruktur på grund af skade
(blodprop, ulykke eller andet) mangler
hos en person, og vedkommende derfor
er blevet ude af stand til at løse en given
opgave, så kan man ikke forvente en
normalisering, med mindre den pågældende
hjernestruktur genskabes. Og en
sådan genskabelse af en hjernestruktur
forekommer tydeligvis ikke. Ifølge
en sådan argumentation er det kun
realistisk at opnå rimelige resultater af
en genoptræning, hvis skaden er ganske
begrænset og efterlader betydelige dele
af den skadede hjernestruktur intakt.
At der efter en hjerneskade ikke skabes
en kopi af den mistede hjernestruktur,
kan der ikke herske nogen tvivl om.
Men på den anden side ser vi jo netop
hos hjerneskadede patienter med
mange forskellige skadestørrelser særdeles
positive genoptræningsresultater.
Her argumenteres så fra visse sider,
at der ”nok alligevel kun var tale om
begrænsede skader inden for de enkelte
strukturer”.
Grundforskning i hjerneskade
og genoptræning
Studier af hjerneskadede patienter er
jo en helt afgørende del af hjerneskadeforskningen.
Men der er til gengæld sto-

Modelfoto
re begrænsninger i, hvor langt man med
sådanne studier kan komme i retning af
nærmere at forstå de mekanismer, som
gør genoptræning efter hjerneskade
mulig. Næsten uanset hvor store grupper
patienter, man arbejder med, vil der
inden for en given gruppe altid være
en stor forskellighed omkring f.eks.
hjerneskadernes placering og omfang,
de enkelte personers baggrund i retning
af tidligere erfaringer, uddannelser osv.
plus en hel række andre faktorer. Når
man derimod laver grundforskning
med brug af forsøgsdyr, er det muligt
på en helt anden måde at arbejde med
store grupper, hvor alle individer er ens
i retning af både arvelige betingelser,
tidligere erfaringer og de pågældende
hjerneskaders placering og størrelse.
Eftersom hjerneskaderne i disse tilfælde
bliver lavet kirurgisk af de pågældende
forskere og senere kortlagt med meget
stor præcision, kan det f.eks. sikres
og senere fastslås, at en given hjernestruktur
er fuldstændigt fjernet i begge
hjernehalvdele, og at der på den anden
side ikke er tale om skader i andre hjernestrukturer.
Ligeledes er det ved brug af dyreforsøg
muligt at foretage systematiske
undersøgelser af, hvordan hjernestrukturer,
der efter hjerneskaden fortsat er
intakte, medvirker ved diverse normaliseringsprocesser
(f.eks. gennem genoptræningsforløbet),
og hvordan en given
opgave bliver løst både umiddelbart
efter hjerneskaden og på diverse stadier
af et genoptræningsforløb.
Inden for ReCBIR har vi ikke mindst på
UCN (the Unit for Cognitive Neuroscience
– en grundforskningsenhed på
Københavns Universitet) arbejdet med
netop en sådan hjerneskadeforskning
baseret på såkaldte dyremodeller, altså
kontrollerede og systematiske dyreforsøg.
I denne forskning har vi dokumenteret,
at selv når en given hjernestruktur
5
➬

6
fuldstændigt mangler i begge hjernehalvdele,
er det muligt ved passende
genoptræning at opnå en som regel
drastisk og i mange tilfælde komplet
genoptræning – således at de hjerneskadede
individer ved optræningens
afslutning udfører en given opgave (som
de oprindeligt var stærkt handicappede i
at løse) på et niveau svarende fuldstændigt
til, hvad individer med en intakt
hjerne formår. Hermed er det altså
muligt under videnskabeligt uangribelige
forhold at påvise, at selv når en hjernestruktur
er totalt fjernet, er det alligevel
muligt at opnå gode resultater ved en
genoptræning.
Mekanismerne bag genoptræning
Men denne forskning har ikke kun
været i stand til at demonstrere
videnskabeligt uigendriveligt, at den
skadede hjerne kan genoptrænes. Vi har
også kunnet kortlægge en række af de
hjernemæssige og psykologiske processer,
som muliggør genoptræningen.
Dette har ført til, at vi har været i stand
til at opstille den første videnskabelige
model, der samtidigt kan forklare på
den ene side den såkaldte ”funktionelle
lokalisation” i hjernen (altså det
ovenfor beskrevne faktum, at diverse
hjerneområder har hver sin funktion
og medvirker på bestemte måder til
adfærd, tænkning, følelser osv.), og på
den anden side muligheden for en funktionel
genopretning (altså genoptræning)
efter en hjerneskade, der fjerner
en hjernestruktur fuldstændigt. Denne
model kaldes REF-modellen (REF er
en forkortelse for ”Reorganization of
Elementary Functions” – altså reorganiseringen
af basalfunktioner). Kort
fortalt postulerer modellen, at alle vore
mentale aktiviteter og handlinger er resultatet
af komplicerede ”programmer”
eller ”strategier”, som hver inddrager
et utal af delfunktioner. Det er disse delfunktioner,
som diverse hjerneområder
specifi kt varetager. Når en hjerneskade
så fjerner nogle af disse delfunktioner,
vil patienten blive dårligere til løsningen
af forskellige opgavetyper, som de på-
gældende delfunktioner normalt indgår
i. Men gennem genoptræningen kan de
bevarede dele af hjernen og dermed de
tilbageværende delfunktioner omorganiseres
på en sådan måde, at der opnås
nye og måske lige så effektive programmer
og strategier for den pågældende
opgaveløsning.
I eksperimenter har vi direkte kunnet
se, hvorledes de tilbageværende dele af
hjernen medvirker på nye måder til løsningen
af en opgave hos et hjerneskadet
og genoptrænet individ. Og vi har også
kunnet se, hvordan det er de nye og
alternative programmer/strategier, som
muliggør den genoptrænede ”funktion”
(at fi nde vej, løse komplekse opgaver
eller lignende). At der efter genoptræningen
er tale om nye og alternative
strategier, skal ikke nødvendigvis ses
som noget negativt. Faktisk har vi
eksempler på, at forsøgsdyr efter visse
hjerneskader efterfulgt af genoptræning
er blevet bedre end intakte individer til
at løse en given opgave! Ikke at dette
får os til at anbefale hjerneskader som
en metode til intellektuel forbedring –
men alligevel tankevækkende …
Nye behandlingsmetoder
Det har naturligvis en stor ”politisk”
og omdømmemæssig betydning for
hele fagområdet omkring hjerneskade
og hjerneskaderehabilitering, når det
således er muligt under videnskabeligt
kontrollerede forhold at påvise mulighederne
for genoptræning hos individer
med en total mangel på en given
hjernestruktur. Og mindst lige så meget
bør områdets politiske og faglige renommé
blive understøttet af, at der nu
fi ndes en videnskabelig model, der kan
forklare den tilsyneladende modsætning
mellem lokalisation af hjernefunktioner
og muligheden for genoptræning efter
hjerneskade. Men også på det mere
praktiske plan har disse resultater en
stor betydning. Den bedre grundvidenskabelige
forståelse af disse processer
åbner mulighed for, at vi på de mere
anvendelsesorienterede områder kan
bygge videre på denne viden. Vi kan
udnytte forståelsen til at bedømme og
videreudvikle genoptræningsmetoder.
Og vi kan bedre udvikle metoder til
medikamentelt (ved hjælp af lægemidler)
og gennem brug af stimulation og
aktivering at formindske konsekvenserne
af hjerneskader og fremme genoptræningsprocesserne
efter disse. En
række af de øvrige forskningsindsatser
på hjerneskadeområdet sigter netop på
at udvikle sådanne forbedrede behandlingsmetoder,
og de to næste artikler
i denne serie vil se nærmere på henholdsvis
udviklingen af hjerneskaderelaterede
lægemidler og forskningen inden
for metoder til gennem genoptræning,
stimulation og aktivering at forbedre det
videre liv for den hjerneskadede patient.
50 års fødselsdag –
Ulla Hasling
Tirsdag den 25. december 2007 kan
Ulla Hasling fejre sin 50 års fødselsdag.
Ulla har siden sin ansættelse som projektleder
i starten af 2005 med sin store
entusiasme og arbejdskapacitet været
en meget væsentlig drivkraft bag opbygningen
af Hjerneskadeforeningens
projekt: ”HovedHuset”.
Kære Ulla, stort tillykke med de 50 år.
Vi takker dig varmt for alt dit slid og
slæb med at få ”HovedHuset op at
stå”.
Vi håber, at de mange anstrengelser må
blive kronet med held, således at ”HovedHuset”
fremover skifter karakter fra
projekt til et permanent tilbud, som kan
tilbydes hjerneskaderamte.
Du ønskes en rigtig god fødselsdag og
alt godt i dit nye årti.
Svend-Erik Andreasen

Strategien der blev væk!
Her bringer vi klip fra det åbne brev
– læs det i sin fulde længde på vores
hjemmeside
Åbent brev til daværende Indenrigs- og
Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen
og daværende Socialminister Karen Jespersen,
formand for KL borgmester Erik
Fabrin og formand for Danske Regioner
regionsborgmester Bent Hansen.
Danmark tog syvmileskridt med
Sundhedsstyrelsens redegørelse om
traumatiske hjerneskader og tilgrænsende
lidelser fra 1997. 9 måneder efter
kommunalreformen er der brug for
et hurtigt initiativ, ellers vil hjerneskaderamte
familier være vidner til et
tilbageskridt af uhørte dimensioner!
Den ene indgang, der blev til fl ere
I den virkelige virkelighed tegner sig ikke
én indgang i den neklete kommune men
snarere et nærmest kafka’sk univers
med labyrinter og masser af døre!
Kommunerne er ikke store nok
Antallet af nytilkomne skader er heldigvis
ikke stort. Af børn – 0-14 år - drejer
det sig om ca. 50 om året i hele landet.
Det er 2 skoleklasser!
Tilsvarende er der ca. 100 unge på
15-24 år - en stor fl ok hvert eneste år!
Fordelt på kommunerne får de største
kommuner højst 2 – 5 af disse børn pr
år og 4-10 unge. Men de 92 øvrige kommuner,
som i gennemsnit har 43.700
indbyggere, får 0,4 barn og 0,8 ung pr
år med behov for specialiseret hjerneskade-genoptræning.
Det kan naturligvis ikke lade sig gøre
at opbygge en ekspertise på sådan et
grundlag.
Vi har ikke gjort op med
kassetænkningen
Nej, kassetænkningen har kun fl yttet
sig, så den nu foregår f.eks. mellem region
og kommuner – eller internt i kommunen
mellem forskellige forvaltninger
Kommunerne køber ikke
viden hos eksperter
En række af de specialiserede, tidligere
amtslige Hjerneskaderådgivninger
kæmper aktuelt for deres liv, fordi kommunerne
kun køber deres ekspertise i
meget begrænset omfang.
Rammeaftaler binder
ikke kommunerne
Rammeaftalerne binder ikke kommunerne,
men forpligter regionerne. Det
kan afl æses i et faldende forbrug på
specialiserede hjerneskadetilbud
Tilbudsportalen fungerer
ikke efter hensigten
Tilbudsportalen sammenblander tilbud
til mennesker med erhvervet hjerneskade,
udviklinghandicap, autisme,
døvblindhed m.fl ., hvis man søger under
målgruppe: hjerneskade.
VISO – den statslige videns – og
specialrådgivningsorganisation -
bruges ikke i tilstrækkeligt omfang
Specialrådgivning til mennesker med
akut opstået hjerneskade har en relativt
stor dækning af eksperter i VISO-sammenhæng.
Men De Samvirkende Invalideorganisationers
undersøgelse viser,
at forbrug af disse eksperter aktuelt ikke
lever op til det forventede forbrug – det
er ganske væsentligt mindre.
Hjerneskadeforeningens forslag
Hjerneskadeforeningen har så langt, vi
overhovedet kan, forsøgt at råbe ministerier,
folketingspolitikere og styrelser
op, direkte og gennem vores repræsentation
i DSI og Det Centrale Handicapråd
at pege på centrale problemfelter.
1) Etablering af enheder, der kan overtage
de tidligere amtslige hjerneskadesamrådsopgaver.
2) Transformering af ”Den Nationale
Strategi” fra 1997 til dagens Danmark,
anno 2007.
3 Indførelse af skærpet forpligtigelse til
kommunerne i den sociale lovgivning
vedr. ”de små” specialområder.
4) Revision af Tilbudsportalen.
5) Prissætning af rådgivningsydelser.
6) Etablering af klare sammenhænge i
forbindelse med rehabiliteringsforløb.
7) Forslag til demo/forsøgs-projekt mellem
kommuner og Hjerneskadeforeningen
med henblik på anvisning af
praktiske og seriøse veje i selv meget
komplicerede forløb.
7

Nye arveregler
– nye muligheder for støtte
Fra d. 1. januar 2008 træder den
nye arvelov i kraft. Det betyder ikke
alene ændringer på papiret, men
også ændringer for dine muligheder
for at støtte et velgørende formål
som eksempelvis Hjerneskadeforeningen.
Af Jeanette Søby
Hvorfor tænke på testamente?
Men hvorfor tænke på at oprette et
testamente, når man nu lever i bedste
velgående? Det kan være ubehageligt
at tænke på og derfor vælger mange at
udskyde beslutningen. Kun ca. 400.000
danskere har lavet et testamente, men
fi re gange så mange burde have et.
Fordelen ved at oprette et testamente
er først og fremmest at det giver ro i
sindet og så bestemmer du helt selv,
hvad dine penge skal gå til. Du bestemmer
selv, hvad der skal ske med det, du
efterlader dig og hvordan det skal ske. I
forbindelse med et dødsfald indtræffer
der ofte mange opgaver, som kan være
svære at tage stilling til for de efterladte.
De står i forvejen i en situation,
der er meget vanskelig. Ved at lave et
testamente viser du dine pårørende
overskud, fordi du mindsker den belastning,
det kan være at skulle gøre et
bo op midt i sorgen. Det sidste, man
som pårørende ønsker at tage stilling
til i sådan en situation, er de praktiske
anliggender. Et testamente mindsker
også risikoen for at der opstår konfl ikter
mellem arvingerne, fordi dine ønsker på
forhånd er nedfældet på papir og fordi
fordelingen udføres af en advokat.
Velgørenhed udelukker
ikke pårørende
Hvis du ønsker at donere en del af din
formue til et velgørende formål i dit
testamente, er det muligt at gøre det,
uden at der skæres i dine pårørendes
andel. I følge arveloven skal der betales
arveafgift til slægtninge, familie eller
pårørende. Jo længere ude i familien,
personerne er beslægtet, jo højere er
afgiften. Der gælder imidlertid andre
regler ved testamentering af arv til en
velgørende forening. Der er nemlig
fradragsret for gaver til velgørende
foreninger, som eksempelvis Hjerneskadeforeningen,
hvis midlerne anvendes
i almenvelgørende henseende til fordel
for en større kreds af personer. Det vil
sige, at det er muligt at donere et beløb
via testamentet til Hjerneskadeforeningen
uden at der skal betales arveafgift.
Ved at indtænke en velgørende organisation
i sit testamente får man altså
mest muligt ud af sine penge uden at
det berører de pårørende. Som fi guren
viser, trækkes beløbet til den velgørende
organisation fra den afgift, som
arvingerne under alle omstændigheder
skal betale til statskassen i arveafgift.
Der ændres altså ikke ved det beløb,
som arvingerne er berettiget til, fordi
arvingerne aldrig vil kunne få udbetalt
hele formuen på grund af den obligatoriske
arveafgift. Ved at betænke et
velgørende formål i testamentet går en
del af afgiften til dette formål frem for
direkte ned i fi nansminister Thor Pedersens
statskasse.
Hvordan kan jeg testamentere
til Hjerneskadeforeningen?
Hvis du ønsker at testamentere en del
9
➬

10
af din formue til Hjerneskadeforeningen,
skal du oprette et testamente. Her
har du mulighed for at vælge, hvor stor
en del af din formue, du vil donere til
foreningen og hvordan du vil gøre det.
Du kan eksempelvis vælge at testamentere
en procentdel af din formue eller
på forhånd fastsætte et bestemt beløb
eller du kan lade en del af arveafgiften
komme foreningen til gode som vist
i eksemplet. Hvis du er gift eller har
børn, er der i arveloven bestemmelser
for fordelingen af arv. Forældre, børn
og/eller ægtefælle skal i følge arveloven
som minimum arve halvdelen af
den samlede formue. Den resterende
del af formuen kan du imidlertid selv
råde frit over og eventuelt donere til et
velgørende formål som Hjerneskadeforeningen.
For en frivillig forening som
Hjerneskadeforeningen er økonomisk
støtte en forudsætning for overlevelse.
For at sikre, at foreningens arbejde kan
eksistere i fremtiden, er vi afhængige af
frivillig hjælp og donationer.
Så nemt er det
Når først du har besluttet dig for, om du
vil tag stilling til dit testamente, er den
praktiske del forholdsvis simpel.
- Gør dig generelle overvejelser omkring
testamentets formål
- Overvej hvilke(t) formål, du ønsker
at støtte og hvordan
- Ovevej hvem du vil tilgodese i testamentet
- Kontakt en advokat
Hvis du ønsker at betænke Hjerneskadeforeningen
i dit testamente, tilbyder
vi at betale de omkostninger, der måtte
være i forbindelse med advokatbistand,
ligesom vi også kan anbefale en advokat,
hvis dette ønskes.
Hvordan bliver midlerne brugt?
Ved at skænke en donation til Hjerneskadeforenigen,
bliver pengene anvendt
med omtanke og med vores medlemmers
interesser i højsædet. Ressourcerne
går først og fremmest til at sikre
de bedst mulige forhold og muligheder
for hjerneskadede og deres pårørende.
Vi ved, hvor svært det er at opleve en
hjerneskade i familien, hvad enten man
er pårørende eller selv rammes. Vi har
derfor et brændende ønske om at skabe
og opretholde et netværk for hjerneskadede
og pårørende, da vi ved, at det er
nemmere at løfte i fl ok end at isolere sig
med en stor udfordring. Vi ved, at vores
arbejde gør en forskel rundt om i vores
afdelinger i Danmark og vi vil derfor
gerne fortsætte med at videreudvikle
hjerneskadede og pårørendes forhold og
vilkår i fremtiden. Ved at betænke Hjerneskadeforeningen
i dit testamente,
er du med til at sikre, at liv, der reddes
også leves.
Yderligere informationer
Hvis du har spørgsmål, er du altid
velkommen til at kontakte Hjerneskadeforeningen,
der står til rådighed med
hjælp og vejledning på tlf. 4343 2433
eller på e-mail info@hjerneskadeforeningen.dk.
Yderligere informationer
vedrørende arveafgifter, den nye
arvelov og regler vedrørende oprettelse
af testamente fi ndes på www.skat.dk,
www.bibliotekernesjuraport.dk
Køb ind på internettet via www.engodsag.dk
og støt Hjerneskadeforeningens arbejde

HJERNESKADEFOR-
ENINGENS POLITIK
VEDRØRENDE HJERNE-
SKADE OG KØREKORT
BAGGRUND
I dag fi ndes der ikke regler for,
hvorledes systemet skal forholde
sig i det tilfælde, en person får en
hjerneskade og bliver indlagt på et
hospital.
Vil personen fortsat være i stand
til at føre et motorkøretøj på
betryggende vis?
Hvem har kompetence til at
træffe afgørelsen?
Ofte må de pårørende træde til,
hvilket er absolut uheldigt.
FOKUSPUNKTER
- Der skal gribes ind tidligt i
forløbet, hvilket vil sige inden
den skadede udskrives fra
hospitalet til eventuel videre
behandling.
- Denne indgriben skal foregå
på en pædagogisk velovervejet
måde.
- Der skal fastlægges ensartede
regler for hele landet.
- Det er behandlersystemet, der
skal gribe ind.
POLITIK
- Det er det lægefaglige system,
der først og fremmest skal
gribe ind.
- Når en skadet er nået så langt
i behandlingen, at det vil være
relevant at tage problemet
op til vurdering, skal denne
vurdering ske i et samarbejde
mellem den lægefaglige, den
neuropsykologisk og den politimæssige
ekspertise.
- Det må under ingen omstændigheder
overlades til de pårørende
at skulle tage affære.
Hjerneskadeforeningen,
Bilkørsel efter en
erhvervet hjerneskade
– en brugerundersøgelse
Af Annette Meng
En ny undersøgelse foretaget af Videnscenter
for Hjerneskade viser, at
personer med erhvervet hjerneskade
og deres pårørende i over halvdelen af
tilfældene ikke er tilfredse med, hvordan
emnet bilkørsel bliver håndteret i
behandlings og genoptræningsforløbet.
Det fremgik af en undersøgelse foretaget
af Videnscenter for Hjerneskade
i 2006, at fl ertallet af relevante hospitalsafdelinger
og genoptræningstilbud
ikke håndterer emnet bilkørsel efter
en erhvervet hjerneskade konsekvent.
Men der jo ikke nødvendigvis ensbetydende
med, at brugerne oplever det
som problematisk.
Derfor blev der udsendt spørgeskemaer
til et udvalg af medlemmerne af
brugerorganisationerne Hjerneskadeforeningen
og HjerneSagen, hvor de
blev bedt om at besvare såvel faktuelle
som holdningsmæssige spørgsmål om,
hvorledes emnet bilkørsel var blevet
håndteret i perioden med behandlende
hospitalsindlæggelse, genoptræningsperioden
og den efterfølgende tid. Der
var et skema til både de ramte selv og
deres nærmeste pårørende for at belyse
begge disse gruppers oplevelse.
At kun få var blevet formeldt testet
for deres køreevne
At fl ertallet havde beholdt deres
kørekort men under halvdelen var
begyndt at køre bil igen
At blandt dem, der havde genoptaget
bilkørsel, gav en del udtryk
for, at de kompenserer for deres
kognitive vanskeligheder
At over halvdelen oplevede forløbet
omkring håndtering af kørselsproblematikken
negativt – både blandt de
ramte og pårørende
At de pårørendes oplevelse af forløbene
generelt var mere negativ end
de ramtes
Mange havde manglet information
om bilkørsel efter en erhvervet hjerneskade
og mange havde savnet et
sted at henvende sig for at få hjælp
og vejledning om emnet.
Svarende på de faktuelle spørgsmål bekræftede
resultaterne af undersøgelsen
fra 2006, altså at kørselsproblematikken
ikke bliver håndteret systematisk.
Resultaterne viste blandt andet
Endvidere viste resultaterne at selvom
fl ertallet stadig havde deres kørekort,
var det under halvdelen, der kørte bil på
undersøgelsestidspunktet. Det antyder,
at beslutningen om at ophøre med
at køre bil bliver taget privat, uden at
myndighederne bliver inddraget. Det
At emnet bilkørsel kun blev drøftet er naturligvis godt, at mange har den
i ca. halvdelen af tilfældene i såvel selvindsigt og sammen med familien kan
behandlings som genoptrænings træffe beslutningen.
forløbende. I alt var der knap 30 Men det kan også have negative kon-
procent af de 234 svarpersoner med sekvenser. For eksempel kan det være,
den 3. november 2007
erhvervet hjerneskade, der slet ikke
havde fået emnet drøftet på noget
tidspunkt.
at personer, som er egnet til at køre
bil holder op, fordi de er ængstelige.
Derved mister de en betydelig del af ➬
11

deres mobilitet, uden at der er en reel
grund til det. I de tilfælde, hvor den
ramte mangler sygdomsindsigt og ikke
kan indse konsekvensen af en række
følger af hjerneskaden, kan det blive
en belastende kamp for familien, at få
pågældende til at ophøre med at køre.
Resultaterne indikerer endvidere, at
en del af dem der kører tilsyneladende
kompenserer for deres kognitive vanskeligheder.
Måske kunne fl ere komme
til at køre bil igen, hvis de blev trænet i
kompensations strategier.
Ca. halvdelen giver udtryk for utilfredshed,
både hvad angår hospitalsforløbet
og genoptræningsperioden. Det var dog
ikke muligt ud fra resultaterne at sige
præcis, hvad denne utilfredshed bunder
i. Nogle kan være så utilfredse med, at
de selv eller deres ramte pårørende ikke
længere må køre, at det påvirker deres
oplevelse af forløbet og dermed også
deres svar. Men her kan man argumentere
for, at årsagen til kørselsstop måske
ikke er blevet forklaret godt nok, eller
alternative muligheder til bilkørsel måske
ikke er blevet præsenteret. Mange
angav, at de havde savnet et sted, hvor
de kunne få hjælp og vejledning om
bilkørsel efter hjerneskade og information
om dette i det hele taget. Altså må
noget af utilfredsheden kunne tilskrives
den manglende håndtering af emnet.
Det var en gennemgående tendens, at
de pårørende var mere utilfredse end
de ramte selv. Dette hænger måske
sammen med, at det er dem, der i
sidste ende sidder med problemet, når
ramte med manglende sygdomsindsigt
insisterer på at køre, selvom han eller
hun ikke er en sikker bilist. Desuden kan
det ikke udelukkes, at det ofte vil være
den pårørende, der ender med at skulle
løse transportproblemer, når den ramte
ikke længere kan køre bil. Dette kan
opleves som en stor belastning i en tid,
der i forvejen er svær.
Med andre ord er det problematisk for
brugerne, at kørselsproblematikken ikke
håndteres systematisk i behandlings- og
genoptræningsforløbene.
Konkluderende viste resultaterne,
at der er behov for
at der bliver taget hånd om problemerne
med kørsel under hospitalsindlæggelsen,
under genoptræningsperioden
og i tiden derefter
mere formel testning af den ramtes
evne til at køre, samt evaluering af
pågældendes potentiale for køregenoptræning
mere støtte, hjælp og information
til de pårørende, så de bliver bedre i
stand til at til at tackle kørselsproblematikken
Endelig bør det være en del af genoptræningen,
at den ramte lærer kompensationsstrategier
i forbindelse med
bilkørsel og i det hele taget får genoptrænet
sine køreevner.
Kort sagt er der i Danmark behov for,
at vi bliver bedre til at håndtere kørselsproblematikken
efter en erhvervet
hjerneskade. Dialogen omkring bil-
kørsel efter en erhvervet hjerneskade
skal styrkes. Det er jo i mange tilfælde
ikke et spørgsmål om enten eller, altså
om der må køres bil eller ej. I mange
tilfælde er der behov for en tilpasning af
bilkørslen så den passer til pågældendes
nye funktionsniveau – såvel kognitivt
som fysisk. Her kan der være behov for
rådgivning om, hvilke kørselssituationer
den enkelte ikke længere magter og derfor
bør undgå. Det kræver, at vi bliver
dygtigere til at vurdere denne gruppe
menneskers køreevne og at der opbygges
genoptræningstilbud specielt rettet
mod bilkørsel. Det fremgik af konferencen
om kørekort og hjerneskade, som
Videnscenter for Hjerneskade afholdt
i september, er der inspiration at hente
fra vores nordiske nabolande og man
fi k indtryk af, at der er en voksende interesse
for emnet i Danmark og en vilje
til at styrke dette område. Derfor synes
jeg, at der trods alt er grund til at være
optimistisk for dette områdes fremtid.
13

Hvor skal vi hen, du?
Elmer Steensgaard Gade
Næstfmd. Hjerneskadeforeningen
Jubii! Jeg har bestået køreprøven! Jeg
har fået mit kørekort!
Hvem har ikke prøvet at være i denne
jubelsituation – jublet over endelig at
have erhvervet sig retten til at sidde bag
rattet i en bil eller på en motorcykel og
selv bestemme destination og næsten
også hastighed?
Fra og med denne dag er det at have et
kørekort blevet en væsentlig del af personens
identitet. Så væsentlig, at det at
miste kortet er ensbetydende med at
tilværelsen næsten braser sammen.
Friheden forsvinder. Retten til selv at
bestemme, hvor jeg vil hen hvornår,
synes at forsvinde.
Sådan vil langt de fl este her og nu opleve
situationen.
Men der er en klar diskrepans mellem,
hvad individet opfatter, og hvad systemet
fi nder rigtigt.
Såfremt en person kommer ud for at få
en hjerneskade, vil det være nødvendigt
at se på vedkommendes evne til fortsat
at føre et motorkøretøj.
Både af hensyn til personen selv og
omgivelserne.
Det vil være nødvendigt at gribe ind på
et tidligt tidspunkt i forløbet, ligesom
det vil være nødvendigt at få etableret
et regelsæt for, hvorledes der skal gribes
ind gældende for hele landet.
Og her kommer lægerne til at spille en
væsentlig rolle, idet det jo er dem, der
møder problemet først.
Det må under ingen omstændigheder
være , som det er på nuværende tidspunkt,
at det ofte er de pårørende, der
må gribe ind.
Et sådan indgreb kan medføre store
problemer i forholdet mellem den skadede
og de pårørende.
Det er utroligt vigtigt, at der er et tillidsforhold
mellem disse to grupper. Et
tillidsforhold som jo gerne skulle kunne
udbygges, når den lægelige behandling
er afsluttet.
Netop frygten for at ødelægge forholdet
vil kunne medvirke til, at de pårørende
viger tilbage for at gribe ind.
Når den skadede er kommet så langt i
sin behandling, at der kan blive tale om,
at vedkommende skal have sin ret til
at føre et køretøj vurderet, bør dette
ske efter en både teoretisk og praktisk
test, som afholdes i samarbejde mellem
læger, neuropsykologer og politiet. En
sådan test må selvsagt foretages på en
pædagogisk velovervejet måde.
Af hensyn til både de skadede, de pårørende
og samfundet som helhed vil det
være nødvendigt, at
1. der fastlægges ensartede regler for
hele landet.
2. det er behandlersystemet, der griber
ind – under ingen omstændigheder
de pårørende.
3. problemet tages op med den skadede
så hurtigt som mulige og på en
velovervejet pædagogisk måde.
På spørgsmålet hentet fra den lille,
engang så kendte TV trold, Hugo:
”HVOR SKAL VI HEN, DU ?” må
svaret blive, at det videre forløb overtages
af de myndigheder, der varetager
henholdsvis de sundhedspolitiske og de
juridiske forhold i landet, idet det jo i
bund og grund er deres ansvar.
Så lad os få klare regler og en præcis
kompetenceafgrænsning, hvilket vil
være til gavn for både den skadede,
de pårørende, behandlersystemet og
samfundet.
At det kan blive en vanskelig proces,
vil der næppe herske tvivl om, men det
skal ikke forhindre os i at få problemet
løst. Og naturligvis vil Hjerneskadeforeningen
da gerne medvirke i det
fremtidige arbejde.
15

16
Brainstorm 2008 –
oplevelser på vandet!
Af Jette Sloth
Da det er tiende år Hjerneskadeforeningen
gennemfører sejlprojektet
Brainstorm, har vi besluttet at 2008
sejladsen foregår i 50” både.
Sejladsen har været en stor succes de
tidligere år og mange har deltaget –
også i 2008 skal vi ud og sejle.
Vi har i 2008 besluttet at sejle et togt af
én uges varighed med 3 både.
Togtet går fra søndag den 24. august i
uge 34 til fredag den 29. august i uge
35.
Udgangshavn og hjemkomsthavn bliver
Marselisborg Havn, Århus.
I 2008 vil vi lægge til kaj i: Langøer,
Sejerø, Kalundborg, Ballen og Tunø.
På Hjerneskadeforeningens sejlture
bliver du inddraget i det praktiske liv
ombord på en moderne sejlbåd. Du
hjælper med madlavning, indkøb, praktisk
sømandskab m.m., i det omfang du
har mulighed for det. Vi er fælles om at
få tingene til at fungere og ser det alle
som en fornøjelse at hjælpe og ikke en
sur pligt!
Du behøver ikke at kunne sejle, men du
skal være åben for at møde andre mennesker
og indgå i et fællesskab ombord
med dine medgaster. At sejle kræver
samarbejde, og gensidig tillid. Båden
kan kun sejle, hvis alle bidrager til den
fælles udfordring. At leve en uge på en
moderne sejlbåd, betyder også at man
lever tæt sammen med andre mennesker,
da vi vil være ca. 8 - 10 ombord
på hver båd. Vi opfordrer både mænd
og kvinder til at deltage.
Sikkerheden skal være i top. Derfor er
der en ansvarlig skipper og en sejlkyndig
gast på hver båd, som sørger for, at
der ikke bliver gået på kompromis med
sikkerheden. Skipper har altid det sidste
ord på en sejlbåd!
Har du lyst til at prøve kræfter med det
maritime liv, så ring til Hjerneskadeforeningens
kontor på tlf. 4343 2433. Her
får du tilsendt en tilmeldningsblanket,
som du udfylder og sender tilbage til
kontoret – deadline for tilmelding er senest
den 1. april. Herefter vil du få svar
med yderligere oplysninger om turen,
praktiske forhold etc.
Prisen inkl. kost bliver ca. 3.200 kr.
Prisen er eksklusiv rejseudgifter til og
fra ud- og hjemkomsthavn samt drikkevarer
og lommepenge. Visse kommuner
yder tilskud så henvend dig eventuelt
til din egen kommune for at høre om
eventuel økonomisk hjælp.
VIGTIGT: Har du en hjælper til daglig
eller bor på institution hvor der er hjælpere
som støtter dig skal du også have
en hjælper med på sejlturen. Der vil ikke
være hjælpere som kan støtte dig på
turen såfremt du har et særligt behov
for støtte.
Vil du gerne vide mere om Brainstorm
kan du ringe til en af nedenstående skippere,
som har sejlet de sidste år. De kan
måske hjælpe dig såfremt du er i tvivl
om det er noget for dig.
Kenneth Sloth Mikkelsen,
tlf. 4126 6477
Søren Kirketerp, tlf. 3967 9935.
Hjerneskadeforeningens motto ”Liv der
reddes, skal også leves” passer fi nt med
et maritimt ordsprog der siger – ”At
sejle er at leve”. Så kom og vær med til
at skabe endnu en god sejleroplevelse –
mød andre mennesker og få noget frisk
søluft.
Vel mødt på Brainstorm 2008!

Giv gaver, der gavner og glæder
Køb en julegave til et menneske, du
holder af – og hjælp samtidig hjerneskaderamte
familier, der har brug for råd og
vejledning i deres svære situation.
Du betaler kr. 250,- for at fi re hjerneskaderamte
familier får mulighed for
rådgivning og vejledning ved socialrådgiver
og neuropsykolog i Hjerneskadeforeningen.
Du får et diplom og et brev, som du kan
lægge under juletræet til den, du holder
af. På den måde kan modtageren af
gaven se, hvad formålet er.
Hvorfor gavner gaven?
Hvert år ændres livet radikalt for de
15.000 danske familier, hvor et familiemedlem
rammes af en hjerneskade.
af Jette Sloth
Jeg ved, vi har en del kreative medlemmer
som sidder og laver mange fl otte
ting sammen med en lille gruppe af
andre skadede eller helt for sig selv
derhjemme. Det synes jeg omverdenen
gerne må se.
Det er der tre vigtige grunde til:
- Selv om man har fået en skade kan
man godt nogle ting
- Få mulighed for at vise andre de
smukke ting man laver
- Give andre skadede inspiration til at
komme i gang med en hobby
Når I læser dette indlæg, skulle vi gerne
være så langt med hjemmesiden, så I
kan danne Jer et indtryk af hvad siden
kan bruges til.
Meningen med hjemmesiden er, at alle
Mange af disse familier har brug for
rådgivning om love, regler, rettigheder
og følelser. Rådgivningen spænder over
alt fra pension, forsikring, sygepenge,
genoptræning, ensomhed, skilsmisse,
selvmordstanker, oversete børn og
meget mere. Ved at købe denne gave
kan du sikre, at 4 hjerneskaderamte
familier får professionel rådgivning, der
kan hjælpe dem til at klare den svære
hverdag.
Julegaven skal være bestilt senest den
19. december, for at gaven kan nå frem
til dig inden jul.
Læs mere på www.hjerneskadeforeningen.dk
www.hjerneskadekunst.dk
medlemmer af Hjerneskadeforeningen
der er kreative på den ene eller den
anden måde kan få lagt billeder af deres
”produktion” ind på siden.
For at gøre siden så interessant som
mulig, håber jeg, rigtig mange af Jer vil
være med til at vise andre, at selv om vi
har fået en skade, kan vi stadig noget.
Hvis du vil være med til at udstille dine
kreative ting på siden, skal du sende et
digitalt billede af dine ting eller billeder,
oplysning om dine ting er til salg og evt.
pris, et billede af dig selv, samt en kort
beskrivelse af hvem du er.
Billederne skal sendes til: js@hjerneskadeforeningen.dk
og jeg vil sørge for det
bliver lagt ind på hjemmesiden
www.hjerneskadekunst.dk
Jeg håber rigtig mange har lyst til at
være med og vise andre, vi kan noget.
17

BOGANMELDELSER
”Livet med en hjerneskadet”
– sælges nu til særpris!
Normalprisen er 199 kr. – Hjerneskadeforeningen
har nu mulighed for at sælge
den til særprisen 98,- kr. Bogen kan
købes på www.hjerneskadeforeningen.dk
eller på tlf. 4343 2433.
Om bogen
Ti pårørende fortæller, hvordan det er
at stå på sidelinien, når ens ægtefælle
eller kæreste får en hjerneskade. Bogen
beskriver de følelser og tanker, de pårørende
oplever, både da skaden sker og
fl ere år efter.
Flere end 10.000 danskere rammes
hvert år af en hjerneskade. Det er en
varig skade, der kan betyde ændret adfærd,
personlighed og måske følelsesliv.
Det har voldsomme konsekvenser for
den ramte, men også de, der står ved
siden af, rammes hårdt. Bogen er 10
menneskers fortællinger om, hvordan
deres liv har forandret sig, og hvilke
overvejelser og følelser der kom i spil,
Midt i ulykken må pårørende også tænke på sig selv
Pårørende har ikke meget tid til at
tænke på sig selv, når livet tager en dramatisk
vending efter en voldsom ulykke
eller pludselig opstået lidelse – og ens
mand, hustru eller andet familiemedlem
svæver mellem liv og død. I bogen
”Det handler også om mig”! Beskriver
forfatteren Lotte Traasdahl Tarp ærligt
og bevægende de tanker og følelser, der
raser i kroppen som pårørende til sin
mand, der bliver hjerneskadet efter en
voldsom arbejdsulykke i 2002.
Det er en beretning om hendes oplevelser
– på godt og ondt – til stor gavn
for andre, som pludselig kommer i den
vanskelige situation – at blive pårørende
til et alvorligt skadet menneske.
Lottes og hendes mands kamp for at
vende tilbage til livet har været lang og
sej – for hele familien.
da deres ægtefælle eller kæreste blev
ramt af en hjerneskade. De fortæller
om afmagt, frustration, sorg, der aldrig
ender og om selvmordstanker. Men
de fortæller også om, hvordan de igen
har fået deres liv til at hænge sammen
og er kommet videre med livet. De
medvirkende i bogen fortæller ærligt og
bevægende om deres oplevelser i håb
om, at andre pårørende og behandlere
kan have glæde af deres erfaringer.
Om forfatteren
Forfatteren er Julie Lindegaard, der
selv er pårørende til en hjerneskadet.
For tre år siden faldt hendes kæreste
som 29-årig om på fodboldbanen med
et hjertestop. Han vågnede op med en
hjerneskade, der både har forandret
hans og hendes liv.
- Dengang havde jeg lyst til at fi nde andre,
der havde oplevet noget lignende.
Jeg vidste ikke, hvad det ville sige at
have en hjerneskade, og jeg ledte efter
Historien beskriver tiden på sygehuset,
tankerne, frygten og livet i månederne
efter ulykken. Hun beskriver mødet
med forskellige systemer, genoptræning
og kampen om hverdagen år efter
ulykken.
Livet som pårørende er uhyre kompliceret,
og Lottes historie viser, hvordan
hun kæmper sig gennem de svære
stunder, forsøger at være mor for deres
fælles søn, passe sit job, være til stede
for sin mand og kæmpe for deres rettigheder
i systemet. Og endelig så fortæller
hun ærligt om vanskelighederne ved
at få ægteskabet til at fungere igen, fra
sex, terapi og håndteringen af forventninger
til familie, venner og kolleger.
”Det handler også om mig”! er Lotte
Traasdahl Tarps egen version af sit liv
siden 2002. En historie, der rører ved
nogen, der kunne fortælle, hvordan det
var gået for dem fl ere år efter. Men jeg
fandt kun lidt litteratur af hjerneskadede
eller fagpersoner. Derfor besluttede
jeg at lave en bog, så snart jeg fi k mulighed
for det, fortæller Julie Lindegaard,
der er journalist og bor i Århus med sin
kæreste.
Julie Lindegaard efterlyste pårørende,
der ville deltage, og interessen var
enorm. Bogen fokuserer primært på,
hvordan den pårørende har oplevet
forløbet, og der er bagerst i bogen en
lille liste over gode råd til ægtefæller og
andre i omgangskredsen.
følelserne, indgyder mod, håb og styrker
viljen til at komme videre i livet.
Det handler også om mig udkommer
25. oktober 2007 og koster kr. 149 inkl.
moms. Format 15 x 22 cm, 155 sider.
Forside malet af Lotte Traasdahl Tarp.
Filmbyen 21, 4, 8000 Aarhus C,
tlf. 8742 6000, www.siesta-forlaget.dk
post@siesta-forlaget.dk
19

Af Ida-Kristine Appelquist · Landsformand Hovedtropperne
Et fantastisk
kursus
Så har Hovedtropperne holdt kursus
på Fredericia Vandrehjem d. 24.-26.
oktober 2007. Det var et rigtig godt
kursus med temaet: Sådan kommer du
igang igen efter en Hjerneskade. Som
noget nyt kunne deltagerne tilmelde sig
på mail og sms. Det var en stor succes.
Der var i alt 27 deltagere, så det synes
vi fra landsbestyrelsens side, var en fl ot
tilslutning. Hele lørdagen holdt Ingrid
Ann Watson oplæg. Hun fortalte os
om forskellige meditationsteknikker, og
om hvordan dette kunne bruges til at få
mere energi og hjælpe os med at klare
fl ere ting i det daglige. Det var et godt
indslag, hvor deltagerne var meget engagerede.
Fredag og lørdag aften hyggede
vi med Gæt og Grimasser og spil. Der
var virkelig en god og hyggelig stemning
på kurset. På landsbestyrelsens vegne vil
jeg gerne sige tusind tak til alle deltagerne,
og jeg håber at se jer snart igen.
I skrivende stund er det stadig år 2007,
men i år 2008 kommer der til at ske
en hel masse nyt med Hovedtropperne.
Det bliver året hvor vi for alvor
”fl ytter hjemmefra”. Det vil sige, at vi
stadig har tæt kontakt med Hjerneskadeforeningen,
men er en selvstændig
forening med alt hvad dertil hører som
fx medlemmer i medlemsregisteret. Så
hvis du er hurtig til at melde dig ind, kan
du måske få medlemsnummer 1 – det
kunne jo være fantastisk! Det bliver også
året, hvor vi forhåbentlig kan tilbyde
fl ere spændende og relevante kurser, og
hvor vi får opbygget et endnu stærkere
netværk af lokale kræfter rundt omkring
i landet. Jeg er fuld af håb og optimisme
omkring Hovedtroppernes fremtid og
ved fælles hjælp, skal det nok lykkes at
få bygget en stærk og solid forening op.
Nedenfor er der stemningsbilleder fra
kurset. Jeg håber meget disse billeder
kan give endnu fl ere lyst til at deltage på
kurserne fremover.
HER FINDER DU
HOVEDTROPPERNE
HOVEDTROPPERNE
LANDSBESTYRELSE:
Landsformand Ida-Kristine Appelquist
Tlf. 2617 7880
dodde79@yahoo.dk
Næstformand Jennifer Nielsen
Tlf. 8627 8690, Mobil: 6116 1994
jennifer.nielsen@ofi r.dk
BESTYRELSESMEDLEMMER:
Dorthe Christensen
Jane Højgaard Vistesen
UNGDOMSAFDELINGER:
KØBENHAVN/ROSKILDE/
FREDERIKSBORG:
Lars Klarskov Jensen
Tlf. 4448 1807
VESTSJÆLLAND:
Tlf. 5783 3120
STORSTRØM:
Helle Jensen
Tlf. 5482 2015
ÅRHUS:
Tlf. 8949 1717
NORDJYLLAND:
Anne Juhl Andersen
tlf. 2714 4009
HJØRRING:
Lone Jensen
mobil 2243 4009
FYN:
Camilla Krag Larsen
Tlf. 6084 6301
HOVEDTROPPERNE
21

Hjerneskadeforeningen afholder
repræsentantskabsmøde 11.-13. april
Lokalafdelingernes generalforsamlinger 2008
Tid og sted oplyses ved henvendelse til lokalafdelingen
Region Hovedstaden
Egedal 22. januar
Halsnæs 31. januar
Frederikssund 22. januar
Furesø 29. januar
Helsingør 24. januar
Nordsjælland 15. januar
Storkøbenhavn 07. januar
Rødovre 16. januar
Region Sjælland
Køge Bugt 20. januar
Sydsjælland,
Møn og Lolland 17. januar
Vestsjælland 21. januar
Region Nord
Nordjylland 19. januar
Thisted-Mors 15. januar
Region Midt
Silkeborg 15. januar
Hedensted-Horsens 26. januar
Århus/Østjylland 26. januar
Midt/Vestjylland 21. januar
Viborg-Skive 14. januar
Randers 10. januar
Region Syd
Fyn Er afholdt
Sydfyn 21. januar
Sønderjylland 19. januar
Vejle, Fredericia og Kolding 19. januar
HJERNESKADEFORENINGEN v/Sanny Freund
EGEDAL
Vi har været heldige, i 2008 at få et lokale på Toftehøjgård
stillet til rådighed hver 1. torsdag i måneden fra kl. 10 – 12.30.
Vi mødes første gang 03.01.08., kom og hyg med os.
Husk generalforsamlingen d. 22/1.08 kl. 19.00 på Toftehøjgård
Gl. Roskildevej 1 A, Ølstykke.
Onsdagsklubben:
Vi mødes hver onsdag fra kl. 12 til ca. 14.30 på Elværket i
Frederikssund.
9/1 og 6/2 til fællesspisning - 24/1. Krotur med pårørende.
Alle fra nær og fjern ønskes en glædelig jul og et godt nytår.
23

HJERNESKADEFORENINGEN v/ Niels Henry Andersen
FREDERICIA, KOLDING og VEJLE
Generalforsamlingen afvikles lørdag d. 19. januar 2008
kl. 14.00.
HJERNESKADEFORENINGEN v/Frede Schulz
FREDERIKSSUND
Den 22. januar 2008 klokken 19.00 afholder Hjerneskadeforeningen
generalforsamling.
Den fi nder sted på El-Værket Ved Kirken 6 i Frede rikssund.
Et år er nu gået og det er gået både stærkt men også godt.
Kredsen af medlemmer vokser og det tager bestyrelsen som
et tegn på at beslutningen om at etablere kommuneafdelinger
- var en god beslutning.
Den afholdes Kolding Uddannelsescenter, Ågade 27, 6000
Kolding.
Der udsendes senere nærmere dagsorden.
Bestyrelsens beretning for 2007 fremlægges på generalforsamlingen
og den kan ses på foreningens hjemmeside.
Beretningen er af en størrelse der ikke gør det muligt at få den
bragt i Hovedcirklen. Vi ser frem til også at møde vore medlemmer
denne aften. Der vil blive serveret en let anretning og
lidt at drikke efter generalforsamlingen.
Frederikssund afdelingen ønsker alle medlemmer en rigtig
glædelig jul samt et godt nytår.
HJERNESKADEFORENINGEN v/Helle Bomgaard
FURESØ
Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
Som følge af dialogen med kommunen, håber vi at kunne få
et fast mødested i det nye år for hjerneskadede, samt at få en
pårørendegruppe op at stå med professionel hjælp.
Så kære medlemmer i Furesø - kom ud af starthullerne,
mød op, ring eller mail. Det afhænger også af jer, hvad vi skal
arbejde med, vi gør vores bedste og kan lide det, men mangler
respons fra mange af jer. Vi glæder os meget til at se jer til
generalforsamlingen.
Kommende arrangementer
Generalforsamling 29.01.2008 kl. 19.30. Medlemmerne
vil få særskilt indkaldelse.
Udfl ugt til Liselund Slot 12.04.2008.
25

HJERNESKADEFORENINGEN v/Lise Christiansen
FYN
Hjerneskadeforeningen Fyn har den 20. november 2007 holdt
et spændende medlemsmøde med neuropsykolog Steffen
Malik-Høgh og socialrådgiver Eva Hollænder. Vi takker fordi
de ville give sig tid til at komme.
Den 5. december holdt vi vores årlige julebanko/generalforsamling.
På generalforsamlingen blev drøftet den undersø-
gelse, som bestyrelsen har besluttet at iværksætte for at fi nde
ud af, hvilke medlemstilbud, som lokalforeningens medlemmer
ønsker. Vi må nemlig konstatere, at fremmødet til vores
medlemsarrangementer i 2007 har været sparsomt. Vi håber
at få rigtig mange tilbagemeldinger med masser af gode ideer
til medlemsarrangementer i 2008.
HJERNESKADEFORENINGEN v/John Mortensen
HALSNÆS
Medlemsmøder i HUSET anden og sidste torsdag i hver
måned kl. 16-19.
Badminton i Melbyhallen tirsdag kl. 14.45-16.
HUSET et tilbud til personer med erhvervet hjerneskade.
Åbent man-, ons- og fredag kl. 10-15.
Fælles Badminton 13.01.08 kl. 10-14 i Melbyhallen.
Nytårsfest 18.01.08 kl. 17.30-? for lokalforeningens egne
medlemmer.
Generalforsamling 31.01.08 kl. 17 i HUSET. Forslag senest 14
dage før til John Mortensen.
Fælles Bowling 01.03.08 kl. 12-14 derefter spisning i Hillerød
Salgsboden STØT lokalforeningen, Halsnæs sælger klister-
og frimærker, pinznål, T-shirt, strygemærker og balloner, alt
med Hjerneskadeforeningens logo.
Hjemmesiden besøg denne og få mere at vide om din lokalforening.
Her fi nder du også bestyrelsen.
HJERNESKADEFORENINGEN v/Berit Nybroe
HEDENSTED - HORSENS
Generalforsamling lørdag den 9. februar 2008. (Indbydelse
sendes ud senere).
1. marts 2008 fastsat møde om Serviceloven sammen med
Hjernesagen. (Indbydelse sendes ud senere).
Kaffemøde fastsat til 12. april 2008. (Indbydelse sendes ud
senere).
”Ud i det blå” arrangeres af Svend og Leif – lørdag den 31. maj
2008. (Indbydelse sendes ud senere).
27

28
HJERNESKADEFORENINGEN v/Kirsten Fazio
HELSINGØR
TAK
Til alle der i år har støttet vores lokalforening. Særlig tak til :
Helsingør kommune, til ”Lions Club” i Helsingør for et fl ot
sponsorbeløb , der gør det muligt at arrangere en bustur til
”Knuthenborg safaripark” i 2008 og til ”Frivillighedskassen” i
Helsingør for stor støtte til trykning/udgivelse af ny folder.
KOMMENDE AKTIVITETER (sæt kryds i kalenderen):
Julefrokost (fælles) i Fr.Sund d. 24-11-07, kl. 13.00 -
Naverhulen i Helsingør d. 28-11-07, kl. 11.00 -
Julefrokost på færgen Tycho Brahe(lokalforeningen) d. 06-12-
07, kl. 17.40.
Julestue i ” Mødestedet i Fællessalen” d. 19-12-07, kl. 14.00-
16.30
BRAINWAVE er HOVEDSAGEN
Som det efterhånden er blevet en tradition i Hjerneskadeforeningen
Midt-/Vestjylland har der atter i år været afholdt en
tredages tur for medlemmer af Hovedsagen.
Turen gik i år til Tyskland med et enkelt ophold i Danmark.
Hensigten var i år at give deltagerne et indblik i noget af den
danske grænsehistorie lige fra vikingetiden til i dag. Og så
skulle vi naturligvis også nyde naturen og hinandens selskab.
Første stop gjaldt Dybbølcentret, hvor vi fi k en redegørelse
for slaget i 1864, ligesom vi fi k vist indholdet af en soldats
tornyster samt de våben, soldaterne havde. Derudover fi k vi
lejlighed til at se – og især høre – hvordan det så ud / lød, når
en af kanonerne blev affyret.
I 2008 tilbyder vi nyt og spændende i Helsingør:
- evt. en ny ugentlig aktivitet: BOWLING
- tur til ”Toms chokoladefabrik”
- en teatertur, måske ”Borupgårdteatret”
- sommerarr. 2008: ”Cirkusrevyen” m. spisning.
(Se mere om arrangementerne i lokalforeningen Helsingørs
”Nyhedsbrev”, hvor du også kan se ”Siden Sidst” og andet
godt!)
Generalforsamling i Hjerneskadeforeningen i Helsingør
afholdes torsdag d. 24-01-08 kl. 19.00 i ”Fællessalen”,
Fiolgade 17A, 3000 Helsingør.
Dagsorden for generalforsamlingen vil blive udsendt i god tid.
Kom og vær med denne aften. På gensyn.
HJERNESKADEFORENINGEN v/Willy Andersen
KØGE BUGT
Generalforsamling søndag d. 20. januar 2008 kl. 16.00 i Plejecenter
Lyngbo, Ølby Center 86 st. th. (overfor Netto) m.
dagsorden ifl g. vedtægterne.
HJERNESKADEFORENINGEN v/Elmer S. Gade
MIDT-/VESTJYLLAND
Turen fra Dybbøl gik forbi Bøffelkobbel, hvor vi gjorde holdt
ved den have, hvor to danske soldater, der blev dræbt af
tyskerne, ligger begravet, og om hvem forfatteren Holger
Drachmann skrev digtet, der begynder: ”De vog dem, vi grov
dem en grav i vor have”.
Så var det med at nyde naturen, da turen fortsatte langs
Flensborg fjord. Og for at det ikke skal være løgn, så viste
vejrguderne sig fra deres bedste side.
Et par timer senere var vi fremme ved vort hotel i Krop – et
pragtfuldt hotel. Efter at være blevet indkvarteret var det tid
til at indtage middagen i restaurationen, hvor vi også efterfølgende
kunne sidde og hygge os med en drink eller en weissbier.

Næste dag startede med morgenkomplet, hvorefter turen gik
til Friederichstadt, hvor vi oplevede en herlig Grachtenfahrt
(kanalrundfart )med en dansktalende guide. Og så hed båden
for øvrigt Dannebrog. En virkelig smuk oplevelse.
Efter en lækker frokost i det grønne gik turen videre til
Schleswig , hvor vi besøgte vikingemuseet i Hedeby.
Trætte, men i glimrende humør blev vi alle – takket være
vores glimrende chauffør, Henrik, bragt tilbage til hotellet til
endnu en omgang aftensmad med efterfølgende hygge. Sidste
Invitation til foredragsrække om hjerneskade
Målgruppen for arrangementerne er børn i alderen 16 år og
opefter.
Alle arrangementer fi nder sted på Taleinstituttet, Borgmester
Jørgensens Vej 2, 9000 Aalborg, på torsdage i tidsrummet fra
19.00-21.00.
Programmet for arrangementerne:
31. januar 2008:
Mikael Vittrup, forfatteren bag bogen ”Flyvske tanker”,
kommer og fortæller sin historie, giver råd til pårørende og
fagfolk, og kommer med bud på hvordan sygdommen kan
bruges til noget positivt. Mikael blev i en alder af 22 år ramt
af en hjerneblødning. I dag er Mikael 25 og har udgivet bogen
”Flyvske tanker”. Her i fortæller han sin historie, men kommer
også med råd til den ramte, pårørende og fagfolk.
14. februar 2008:
Hjernens opbygning og følger efter hjerneskade. Indlæg
ved et tværfagligt team, som også vil præsentere nogle af de
dag bød på indkøb ved grænsen samt frokost og kaffe i det
grønne.
Og hvad skulle en sådan forlænget weekend så koste? Jo,
alt i alt kom den til at stå hver enkelt deltager i 800 kr. Dette
kunne dog kun lade sig gøre på grund af, at en række personer
og institutioner havde været så venlige at yde en væsentlig
sponsorstøtte.
Det var i ordets egentlige betydning BRAINWAVE (en god
ide).
HJERNESKADEFORENINGEN v/Hanne Frandsen
NORDJYLLAND
forskellige faggrupper, som man kan møde under sin mors eller
fars indlæggelse.
28. februar 2008: Hvordan opleves det at være pårørende
og barn til en hjerneskadet forældre. En pårørende vil
fortælle sin historie og hvad det har betydet i hendes liv.
13. marts 2008:
Skjulte handicaps og afasi. Indlæg ved fagfolk fra Taleinstituttet
i Aalborg.
27. marts 2008: Krisebearbejdelse og egenidentitet. Indlæg
ved neuropsykolog.
10. april 2008:
Værdien i at indgå i et netværk. Er der behov for at danne
netværksgrupper og hvordan?
Tilmeldingen skal ske til en af følgende:
Bruno – HjerneSagen, bec_9220@mail.dk
Hanne – Hjerneskadeforeningen, hanne-bent@stofanet.dk
Louise – HjerneSpiren, tlf. 2834 8425 eller
louise.spiren@gmail.com
HJERNESKADEFORENINGEN v/Lisbeth Holmgaard
NORDSJÆLLAND
Hidtil har lokalforening Nordsjælland benyttet pladsen her i
bladet til at orientere om de dagtilbud vi i lokalafdelingen kan
tilbyde vores hjerneskaderamte medlemmer. Det er imidlertid
blevet besluttet, at pladsen til sådanne informationer fremover
skal reduceres i ”Hovedcirklen”.
Vi vil derfor, i endnu højere grad end hidtil, orientere om dette
i de nyhedsbreve, som vi udsender før hvert medlemsarrangement.
Til slut vil bestyrelsen ønske jer alle en glædelig jul og et rigtig
godt NYTÅR.
29

HJERNESKADEFORENINGEN v/Ole Støvring
RANDERS
Hjerneskadeforeningen Randers er kommet godt i gang og bestyrelsen
glæder sig over den store interesse, hjælp og velvilje
vi har mødt både fra hjerneskadede, pårørende og de mange
samarbejdspartnere.
I Randers tilbyder vi socialt samvær, hver torsdag i de lige
uger og mødes i Odinskolens lokaler på Bakkevej 1. Vi griner,
hygger, og snakker frit om vores nye liv med en hjerneskade.
Her er vi alle i samme båd og får nye venner, som ved, hvordan
vi har det. På torsdage i de ulige uger er der samme sted
undervisning i dansk/EDB og Patchwork-syning. Det foregår
i et stille og roligt tempo, hvor alle kan være med. Det er små
hold med max 5-6 kursister.
Hvert kvartal udsendes vores eget Nyhedsblad med information
om nye aktiviteter og arrangementer. Er du pårørende til
en hjerneskadet og går med tanker om, at møde ligesindede,
hvor I kan tale sammen om det der er svært og støtte hinanden,
vil vi være behjælpelige med at formidle kontakter og
værested. Kontakt Ole Støvring.
Er du ung dvs. under 35 år og har fået en hjerneskade, har
tid og lyst til at lave aktiviteter og socialt samvær med andre
unge på din egen alder, så kontakt Ole Støvring, og vi vil sammen
få en gruppe af hovedtropperne startet op i Randers.
Hjerneskadeforeningens, lokalafdeling-Randers afholder:
Ordinær generalforsamling,
torsdag d. 10. januar kl. 19.00 2008 i
Gudenåcentret, Gl. Stationsvej 11, Randers
Tilmelding nødvendig af hensyn til traktement: Ole Støvring:
2174 5150, e-mail: mikeoghelene@hotmail.com
HJERNESKADEFORENINGEN v/Kristine Dam Jensen
RØDOVRE
Lokalforeningen har indkøbt DVD’en ”Et nyt liv”, som er
udgivet af Videnscenter for hjerneskade.
DVD’en kan lånes i 14 dage ved henvendelse til Christian
Pedersen på tlf. 3210 8121 hverdage mellem kl. 18 – 20.
Lokalforeningen afholder den årlige generalforsamling
onsdag den 16. januar 2008 kl. 19. Sted og dagsorden
oplyses i Nyhedsbrev og på lokalforeningens hjemmeside.
Bestyrelsen er i gang med at udarbejde en aktivitetsplan for
hele 2008, der vil blive fremlagt til drøftelse på generalforsamlingen
i januar.
HJERNESKADEFORENINGEN v/Lizzy Søndergaard
SILKEBORG
Samværsgruppen:
Hver anden fredag formiddag i de lige uger fra kl. 10.00-12.00
mødes de sen-hjerneskadede til kaffe, rundstykker og hyggeligt
samvær. Det foregår i fælleshuset i gården, Grønnegade
6-8, 8600 Silkeborg.
Indgang og parkering ved Frydenslund parkeringsplads.
Sidste gang der er samværsgruppe i dette år er fredag d. 14/12.
Samværsgruppen starter op igen i det nye år fredag d.11.
januar kl. 10-12 i Grønnegade.
Kunne der være interesse i at høre mere om hvad der sker,
eller blive medlem her i Silkeborg Hjerneskadeforening, så
kan man kontakte formanden for lokalafdelingen i Silkeborg,
Lizzy Søndergaard tlf. 8685 1610 - man kan også fi nde os inde
på Hjerneskadeforeningens hjemmeside www.hjerneskadeforeningen.dk
under lokaleforeninger – region midt - da vores
aktiviteter løbende bliver opdateret.
I løbet af januar måned vil vi udsende vores forårsprogram.
31

HJERNESKADEFORENINGEN v/Torben Gejl
STORKØBENHAVN
Der indkaldes hermed til Hjerneskadeforeningens
lokalforening Storkøbenhavns generalforsamling!
Generalforsamlingen afholdes den 7. januar 2008 kl. 19.00 på
Lyshøjgårdsvej 43, 2500 Valby.
Der er som sædvanlig mulighed for spisning kl. 18.00 – hvis
du har lyst til at spise med, så tilmeld dig til Torben Gejl på tlf.
5123 4388, senest den 3. januar 2008.
Forslag til behandling under pkt. 4 skal være lokalforeningsformand
Torben Gejl, Syvendehusvej 49G, 2730 Herlev i hænde,
senest 14 dage før generalforsamlingen d.v.s. senest den 24.
december 2007.
Til slut vil vi ønske jer alle en rigtig god jul og et godt nytår – vi
glæder os til mange hyggelige stunder i 2008.
HJERNESKADEFORENINGEN v/Lonnie Malmberg
SYDFYN
Vi har nu eksisteret i godt et år og der er sket mange ting
undervejs. Vi håber på at endnu fl ere aktiviteter ser dagens lys
og at I medlemmer aktivt bakker op om bestyrelsesarbejdet.
Vi indkalder til generalforsamling mandag den
21. januar 2008 kl. 19.00 i Skallen i Svendborg.
Dagsordenen er:
1. valg af dirigent
2. bestyrelsens beretning til godkendelse
3. forelæggelse af regnskab (regnskabet indstilles til godkendelse
på førstkommende repræsentantskabsmøde)
4. behandling af indkomne forslag
5. behandling af forslag til førstkommende repræsentantskabsmøde
6. drøftelse af lokalforeningens arbejde i det kommende år
7. fremlæggelse af budget til godkendelse
8. valg af:
a) valg af bestyrelsesmedlemmer
kasserer
næstformand
sekretær
b) valg af suppleanter
c) valg af intern revisor
d) valg af repræsentanter til repræsentantskabet
Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest 14
dage før generalforsamlingen.
Alle ønskes en rigtig god jul og et godt nytår.
HJERNESKADEFORENINGEN v/Ellen Olesen
SYDSJÆLLAND, MØN OG LOLLAND-FALSTER
Bowlingaften i Nykøbing F.
Traditionen blev holdt i hævd, da Hjerneskadeforeningen
Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster mødtes til en bowlingaften
i Superbowl i Nykøbing F.
Omkring tredive deltagere dystede om at få væltet fl est kegler.
For de knap så mobile var der mulighed for at sende kuglen
afsted ved hjælp af specielle ramper.
Efter dysten mødtes alle til en hyggelig middag.
Årets julearrangement afvikles på Vordingborg Sygehus
mandag den 3. december klokken 18.00. Udover en lækker
julemiddag bliver der budt på forskellig underholdning, blandt
andet af Kulturklovnene.
33

HJERNESKADEFORENINGEN v/Alite Karoline Petersen
SØNDERJYLLAND
Ordinær generalforsamling afholdes lørdag den
19. januar 2008 på Møllemærsk, Aabenraa.
Nærmere om tidspunkt m.m.vil blive fremsendt direkte til
medlemmerne.
HJERNESKADEFORENINGEN v/Anne Marie H. Lodahl
THISTED - MORS
Jeg vil lige komme med en lille succeshistorie fra vores nystartede
klub. Vi havde først hjertestarterkursus. Det var en
rigtig god dag for de ni personer som deltog i kurset. Undervisningen
var rigtig god og der var god tid til at spørge og til at
prøve. For en af personerne blev det vist en meget grænseoverskridende,
men rigtig god dag.
Den 26. september havde vi et foredrag omkring kost og næringsstoffer.
Hvilke grønsager man må spise når man får blodfortyndende.
Diætisten kom fra Sundhedscentret på Mors.
Sundhedscentret havde stillet diætisten til rådighed samt
lokaler og kaffe og brød. Vi afholdt foredraget i samarbejde
med hjernesagen og hjerteforeningen på Mors. Vi var 45
tilmeldte. Det blev en forrygende aften. Der blev givet mange
oplysninger som var gode at få med hjem. Der blev også sat
fokus på sukker og sukkerstoffer i grønsager og vi fi k den gode
oplysning at det er sukkeret som giver hjernen energi. Med en
løftet pegefi nger: Der er sukker nok i grønsagerne. Vi behøver
ikke slik og chokolade.
Vi fi k nogle gode eksempler på hvilke fi skearter som er sunde
for personer som har haft en blodprop. Hvilke grønsager man
ikke må spise når man får blodfortyndende og hvilke fedtsyrer
som er gode fedtsyrer. Vi fi k også eksempler på hvad der
anbefales hvis man har lyst til at få noget kosttilskud.
HJERNESKADEFORENINGEN v/Lise Nielsen
VESTSJÆLLAND
Opslagstavlen!
Januar:
Mandag 21. januar kl. 17.00 i Slagelse: Generalforsamling på
Hellig Anders skolen i Slagelse. Se nyhedsbrev.
Mandag den 28. januar kl. 17.00 i Sorø: Hyggeaften, spisning
og livshistorier.
Februar:
Fredag 1. februar kl. 18.00 i Sorø: Nytårstaffel med spisning,
god musik og dans. Husk tilmelding - se invitation og Nyhedsbrev.
Mandag 25. februar kl. 17.00 i Sorø: Hyggeaften, spisning - se
Nyhedsbrev.
Marts:
Torsdag 6. marts kl. 17.00 i Slagelse: Førstehjælp på Korsør
brandstation. Husk tilmelding (mulig ændringer i dato) se
nyhedsbrev.
Mandag 31. marts kl. 17.00 i Sorø: Hyggeaften med spisning.
Husk sæt kryds i kalenderen 2008.
Den 11. april 2008: Rock & Pop Party m/ spisning og musik og
dans til Klaus og Servants.
Sorø: Slagelse:
Sorø kultur og fritidscenter Hellig Anders skolen
Frederiksvej 27 Sverigesvej 15
4180 Sorø 4200 Slagelse
Tilmelding til bestyrelsen:
Lise Nielsen, tlf. 5783 3120, mail: alise@info.dk
Kari Didriksen, tlf. 5783 1925, mail: kari@nypost.dk
Guthe van der Watt, tlf. 5835 1831, mail: guthe@cafeer.dk
35

HJERNESKADEFORENINGEN v/Karen Else Christensen
VIBORG - SKIVE
Kommende arrangementer i
Lokalforeningen Viborg – Skive
Foreningens åbne café på CKU, Rosenstræde 6, Viborg er
åben hver mandag mellem kl. 10 og 12 og hver torsdag mellem
kl. 14 og 16.
Torsdag d. 20. december er der gløgg og æbleskiver.
Der er i forbindelse med julen lukket i uge 52 og i uge 1, 2008.
Cafeen åbner igen mandag d. 7. januar 2008.
Cafeen er lukket i uge 7, 2008 – vinterferien.
Fremover vil der et par gange om måneden være mulighed for
i cafeen at møde én fra Hjernelapperne, udover de trofaste
”kaffebryggere” Alex (torsdage) og Frank (mandage).
Følgende datoer er foreløbig aftalt med Hjernelapperne:
Torsdag d. 8. november, mandag d. 19. november og torsdag
d. 6. december. Se i øvrigt de kommende nyhedsbreve.
De øvrige mandage vil formanden, Karen Else Christensen,
som regel være til stede.
De øvrige torsdage vil bestyrelsesmedlem Lisbeth Nielsen
som regel være til stede.
Generalforsamlingen 2008
afholdes mandag d. 14. januar 2008 fra kl. 19 til ca. 22.
Stedet bliver det kørestolsvenlige HK-hus, Boyesgade 3,
Viborg.
Der planlægges bustransport fra Skive.
Læs mere om generalforsamlingen i Nyhedsbrev nr. 4. Materiale
vil naturligvis også blive udsendt til alle vore medlemmer.
Primært til de pårørende:
Lokalforeningens to ASP (Akut Støtte til Pårørende) uddannede
kan stadig kontaktes. Ny folder om tilbuddet på vej,
sendes ud til medlemmerne sammen med Nyhedsbrev nr. 4,
december 2007.
Lokalforeningens arrangementer vil altid blive annonceret i
”Nyhedsbrevet” og på opslagstavlen i cafeen. Foreningens
opdaterede brochurer og foldere kan ses og hentes i brochurestativet
i cafeen.
HJERNESKADEFORENINGEN v/Jette Sloth
ÅRHUS - ØSTJYLLAND
Hjerneskadeforeningen Århus / Østjylland ønsker
alle medlemmer en Glædelig Jul
Generalforsamling d. 26. januar 2007 kl. 10.00.
Åbent Kontor:
MarselisborgCentret byg. 3, 2. sal
P. P. Ørumsgade 11, 8000 Århus C.
Tlf. 8949 1717
Hver mandag kan man imellem kl. 9.30 – 12 komme forbi for
at få råd, vejledning, hjælp til at få noget læst eller skrevet, for
at tale med nogen om sin situation, eller blot nyde samværet
med andre ligestillede over en kop kaffe. Dette tilbud gælder
hele familien.
Formanden:
Jette Sloth kan træffes personlig på kontoret:
Mandag kl. 9.30 – 12.00
Telefonisk på tlf. 8949 1717:
Mandag - onsdag kl. 9 – 12.00.
Personlig støtte til iværksættelse af bl.a. rehabiliteringsplan I
Århus Kommune
eller
Hvis hjælpen ikke fungerer!
Socialrådgiver
Birthe Rasmussen
Kan træffes på tlf. 8949 1717
Onsdag og torsdag kl. 9.00 – 12.30
Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland tilbyder:
Økonomisk og Juridisk Rådgivning – Bisidder - Skolen for
Sen-hjerneskadede - Selvhjælpsgrupper/samtalegrupper for
henholdsvis skadede og pårørende Samværsgruppe for skadede
- De Glemte Børn – mødeaktivitet i Syddjurs kommune
og på Samsø.
37

Afs.: (A)
Hovedcirklen
Brøndby Møllevej 8
2605 Brøndby
Legater
Magasinpost
ID 11733
Hjerneskadeforeningen
modtager med glæde alle gaver - store som små
Gaver er afgiftsfri for foreningen og kan således ubeskåret anvendes i foreningens arbejde.
Almindeligt fradrag 2007
De første 500 kr., du giver til en humanitær forening, kan ikke trækkes fra. Men overstiger den samlede pengegave til
foreningen 500 kr., kan du i 2007 fratrække op til 13.600 kr.
Eksempel 1: Betaler du i 2007 14.100 kr. til en forening, vil du kunne trække 13.600 kr. fra. Beløbet behøver dog ikke blive
indbetalt på én gang. Eksempel 2: Indbetaler du f.eks. 4 x 200 kr. i løbet af et år, vil du kunne fratrække 300 kr.
NB: Fra 2008 skal gavegivere oplyse deres CPR-nummer hvis man ønsker fradrag i skatten for de beløb man har indbetalt.
Hjerneskadeforeningens girokonto er: 1950096
Mærk venligst med ”gave”
Takket være bevilling fra Zangger Fonden har Hjerneskadeforeningen
mulighed for at uddele legater til vore
medlemmer.
Der kan fortrinsvis søges om støtte til sygdomsbehandling
,der er omkostningskrævende enten som følge af selve
behandlingen eller som følge af de til behandlingen nødvendige
hjælpemidler.
Vejledende retningslinier for ansøgninger:
Der kan tidligst søges tilskud/økonomisk støtte efter 1
års medlemskab af Hjerneskadeforeningen.
Da det er vigtigt, at midlerne kommer så mange af
foreningens medlemmer til gode som overhovedet
muligt, vil der normalt ikke kunne ydes støtte mere end
to gange fra fonden.
Der kan ikke ydes tilskud/økonomisk støtte til aktivite-
B
ter, der er omfattet af offentlig forpligtelse. (Først søges
kommunen – hvis afslag, vedlægges dette ansøgningen).
Der skal foreligge en udførlig begrundelse for ansøgningen.
(Dvs., det er utilstrækkeligt at begrunde med f.eks.
”dårlig økonomi”).
Der kan kun søges til reélle merudgifter. (Dvs., der kan
ikke søges til kost, lommepenge og lignende).
Tilskudsmodtageren har pligt til at oplyse, hvis der ydes
tilskud/økonomisk støtte fra anden side, idet der fra
Zangger Fonden ikke kan ydes et større beløb, end de
faktiske merudgifter.
Ansøgninger indsendes til lokalformanden i den lokale
afdeling man tilhører.
Zangger Fonden er godkendt af Socialministeriet. Det
betyder, at der ikke skal betales skat af et tildelt legat.