store som små - Hjerneskadeforeningen

6
fuldstændigt mangler i begge hjernehalvdele,
er det muligt ved passende
genoptræning at opnå en som regel
drastisk og i mange tilfælde komplet
genoptræning – således at de hjerneskadede
individer ved optræningens
afslutning udfører en given opgave (som
de oprindeligt var stærkt handicappede i
at løse) på et niveau svarende fuldstændigt
til, hvad individer med en intakt
hjerne formår. Hermed er det altså
muligt under videnskabeligt uangribelige
forhold at påvise, at selv når en hjernestruktur
er totalt fjernet, er det alligevel
muligt at opnå gode resultater ved en
genoptræning.
Mekanismerne bag genoptræning
Men denne forskning har ikke kun
været i stand til at demonstrere
videnskabeligt uigendriveligt, at den
skadede hjerne kan genoptrænes. Vi har
også kunnet kortlægge en række af de
hjernemæssige og psykologiske processer,
som muliggør genoptræningen.
Dette har ført til, at vi har været i stand
til at opstille den første videnskabelige
model, der samtidigt kan forklare på
den ene side den såkaldte ”funktionelle
lokalisation” i hjernen (altså det
ovenfor beskrevne faktum, at diverse
hjerneområder har hver sin funktion
og medvirker på bestemte måder til
adfærd, tænkning, følelser osv.), og på
den anden side muligheden for en funktionel
genopretning (altså genoptræning)
efter en hjerneskade, der fjerner
en hjernestruktur fuldstændigt. Denne
model kaldes REF-modellen (REF er
en forkortelse for ”Reorganization of
Elementary Functions” – altså reorganiseringen
af basalfunktioner). Kort
fortalt postulerer modellen, at alle vore
mentale aktiviteter og handlinger er resultatet
af komplicerede ”programmer”
eller ”strategier”, som hver inddrager
et utal af delfunktioner. Det er disse delfunktioner,
som diverse hjerneområder
specifi kt varetager. Når en hjerneskade
så fjerner nogle af disse delfunktioner,
vil patienten blive dårligere til løsningen
af forskellige opgavetyper, som de på-
gældende delfunktioner normalt indgår
i. Men gennem genoptræningen kan de
bevarede dele af hjernen og dermed de
tilbageværende delfunktioner omorganiseres
på en sådan måde, at der opnås
nye og måske lige så effektive programmer
og strategier for den pågældende
opgaveløsning.
I eksperimenter har vi direkte kunnet
se, hvorledes de tilbageværende dele af
hjernen medvirker på nye måder til løsningen
af en opgave hos et hjerneskadet
og genoptrænet individ. Og vi har også
kunnet se, hvordan det er de nye og
alternative programmer/strategier, som
muliggør den genoptrænede ”funktion”
(at fi nde vej, løse komplekse opgaver
eller lignende). At der efter genoptræningen
er tale om nye og alternative
strategier, skal ikke nødvendigvis ses
som noget negativt. Faktisk har vi
eksempler på, at forsøgsdyr efter visse
hjerneskader efterfulgt af genoptræning
er blevet bedre end intakte individer til
at løse en given opgave! Ikke at dette
får os til at anbefale hjerneskader som
en metode til intellektuel forbedring –
men alligevel tankevækkende …
Nye behandlingsmetoder
Det har naturligvis en stor ”politisk”
og omdømmemæssig betydning for
hele fagområdet omkring hjerneskade
og hjerneskaderehabilitering, når det
således er muligt under videnskabeligt
kontrollerede forhold at påvise mulighederne
for genoptræning hos individer
med en total mangel på en given
hjernestruktur. Og mindst lige så meget
bør områdets politiske og faglige renommé
blive understøttet af, at der nu
fi ndes en videnskabelig model, der kan
forklare den tilsyneladende modsætning
mellem lokalisation af hjernefunktioner
og muligheden for genoptræning efter
hjerneskade. Men også på det mere
praktiske plan har disse resultater en
stor betydning. Den bedre grundvidenskabelige
forståelse af disse processer
åbner mulighed for, at vi på de mere
anvendelsesorienterede områder kan
bygge videre på denne viden. Vi kan
udnytte forståelsen til at bedømme og
videreudvikle genoptræningsmetoder.
Og vi kan bedre udvikle metoder til
medikamentelt (ved hjælp af lægemidler)
og gennem brug af stimulation og
aktivering at formindske konsekvenserne
af hjerneskader og fremme genoptræningsprocesserne
efter disse. En
række af de øvrige forskningsindsatser
på hjerneskadeområdet sigter netop på
at udvikle sådanne forbedrede behandlingsmetoder,
og de to næste artikler
i denne serie vil se nærmere på henholdsvis
udviklingen af hjerneskaderelaterede
lægemidler og forskningen inden
for metoder til gennem genoptræning,
stimulation og aktivering at forbedre det
videre liv for den hjerneskadede patient.
50 års fødselsdag –
Ulla Hasling
Tirsdag den 25. december 2007 kan
Ulla Hasling fejre sin 50 års fødselsdag.
Ulla har siden sin ansættelse som projektleder
i starten af 2005 med sin store
entusiasme og arbejdskapacitet været
en meget væsentlig drivkraft bag opbygningen
af Hjerneskadeforeningens
projekt: ”HovedHuset”.
Kære Ulla, stort tillykke med de 50 år.
Vi takker dig varmt for alt dit slid og
slæb med at få ”HovedHuset op at
stå”.
Vi håber, at de mange anstrengelser må
blive kronet med held, således at ”HovedHuset”
fremover skifter karakter fra
projekt til et permanent tilbud, som kan
tilbydes hjerneskaderamte.
Du ønskes en rigtig god fødselsdag og
alt godt i dit nye årti.
Svend-Erik Andreasen