store som små - Hjerneskadeforeningen

More documents

Recommendations

Info

HJERNESKADEFOR- ENINGENS POLITIK VEDRØRENDE HJERNE- SKADE OG KØREKORT BAGGRUND I dag fi ndes der ikke regler for, hvorledes systemet skal forholde sig i det tilfælde, en person får en hjerneskade og bliver indlagt på et hospital. Vil personen fortsat være i stand til at føre et motorkøretøj på betryggende vis? Hvem har kompetence til at træffe afgørelsen? Ofte må de pårørende træde til, hvilket er absolut uheldigt. FOKUSPUNKTER - Der skal gribes ind tidligt i forløbet, hvilket vil sige inden den skadede udskrives fra hospitalet til eventuel videre behandling. - Denne indgriben skal foregå på en pædagogisk velovervejet måde. - Der skal fastlægges ensartede regler for hele landet. - Det er behandlersystemet, der skal gribe ind. POLITIK - Det er det lægefaglige system, der først og fremmest skal gribe ind. - Når en skadet er nået så langt i behandlingen, at det vil være relevant at tage problemet op til vurdering, skal denne vurdering ske i et samarbejde mellem den lægefaglige, den neuropsykologisk og den politimæssige ekspertise. - Det må under ingen omstændigheder overlades til de pårørende at skulle tage affære. Hjerneskadeforeningen, Bilkørsel efter en erhvervet hjerneskade – en brugerundersøgelse Af Annette Meng En ny undersøgelse foretaget af Videnscenter for Hjerneskade viser, at personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende i over halvdelen af tilfældene ikke er tilfredse med, hvordan emnet bilkørsel bliver håndteret i behandlings og genoptræningsforløbet. Det fremgik af en undersøgelse foretaget af Videnscenter for Hjerneskade i 2006, at fl ertallet af relevante hospitalsafdelinger og genoptræningstilbud ikke håndterer emnet bilkørsel efter en erhvervet hjerneskade konsekvent. Men der jo ikke nødvendigvis ensbetydende med, at brugerne oplever det som problematisk. Derfor blev der udsendt spørgeskemaer til et udvalg af medlemmerne af brugerorganisationerne Hjerneskadeforeningen og HjerneSagen, hvor de blev bedt om at besvare såvel faktuelle som holdningsmæssige spørgsmål om, hvorledes emnet bilkørsel var blevet håndteret i perioden med behandlende hospitalsindlæggelse, genoptræningsperioden og den efterfølgende tid. Der var et skema til både de ramte selv og deres nærmeste pårørende for at belyse begge disse gruppers oplevelse. At kun få var blevet formeldt testet for deres køreevne At fl ertallet havde beholdt deres kørekort men under halvdelen var begyndt at køre bil igen At blandt dem, der havde genoptaget bilkørsel, gav en del udtryk for, at de kompenserer for deres kognitive vanskeligheder At over halvdelen oplevede forløbet omkring håndtering af kørselsproblematikken negativt – både blandt de ramte og pårørende At de pårørendes oplevelse af forløbene generelt var mere negativ end de ramtes Mange havde manglet information om bilkørsel efter en erhvervet hjerneskade og mange havde savnet et sted at henvende sig for at få hjælp og vejledning om emnet. Svarende på de faktuelle spørgsmål bekræftede resultaterne af undersøgelsen fra 2006, altså at kørselsproblematikken ikke bliver håndteret systematisk. Resultaterne viste blandt andet Endvidere viste resultaterne at selvom fl ertallet stadig havde deres kørekort, var det under halvdelen, der kørte bil på undersøgelsestidspunktet. Det antyder, at beslutningen om at ophøre med at køre bil bliver taget privat, uden at myndighederne bliver inddraget. Det At emnet bilkørsel kun blev drøftet er naturligvis godt, at mange har den i ca. halvdelen af tilfældene i såvel selvindsigt og sammen med familien kan behandlings som genoptrænings træffe beslutningen. forløbende. I alt var der knap 30 Men det kan også have negative kon- procent af de 234 svarpersoner med sekvenser. For eksempel kan det være, den 3. november 2007 erhvervet hjerneskade, der slet ikke havde fået emnet drøftet på noget tidspunkt. at personer, som er egnet til at køre bil holder op, fordi de er ængstelige. Derved mister de en betydelig del af ➬ 11
deres mobilitet, uden at der er en reel grund til det. I de tilfælde, hvor den ramte mangler sygdomsindsigt og ikke kan indse konsekvensen af en række følger af hjerneskaden, kan det blive en belastende kamp for familien, at få pågældende til at ophøre med at køre. Resultaterne indikerer endvidere, at en del af dem der kører tilsyneladende kompenserer for deres kognitive vanskeligheder. Måske kunne fl ere komme til at køre bil igen, hvis de blev trænet i kompensations strategier. Ca. halvdelen giver udtryk for utilfredshed, både hvad angår hospitalsforløbet og genoptræningsperioden. Det var dog ikke muligt ud fra resultaterne at sige præcis, hvad denne utilfredshed bunder i. Nogle kan være så utilfredse med, at de selv eller deres ramte pårørende ikke længere må køre, at det påvirker deres oplevelse af forløbet og dermed også deres svar. Men her kan man argumentere for, at årsagen til kørselsstop måske ikke er blevet forklaret godt nok, eller alternative muligheder til bilkørsel måske ikke er blevet præsenteret. Mange angav, at de havde savnet et sted, hvor de kunne få hjælp og vejledning om bilkørsel efter hjerneskade og information om dette i det hele taget. Altså må noget af utilfredsheden kunne tilskrives den manglende håndtering af emnet. Det var en gennemgående tendens, at de pårørende var mere utilfredse end de ramte selv. Dette hænger måske sammen med, at det er dem, der i sidste ende sidder med problemet, når ramte med manglende sygdomsindsigt insisterer på at køre, selvom han eller hun ikke er en sikker bilist. Desuden kan det ikke udelukkes, at det ofte vil være den pårørende, der ender med at skulle løse transportproblemer, når den ramte ikke længere kan køre bil. Dette kan opleves som en stor belastning i en tid, der i forvejen er svær. Med andre ord er det problematisk for brugerne, at kørselsproblematikken ikke håndteres systematisk i behandlings- og genoptræningsforløbene. Konkluderende viste resultaterne, at der er behov for at der bliver taget hånd om problemerne med kørsel under hospitalsindlæggelsen, under genoptræningsperioden og i tiden derefter mere formel testning af den ramtes evne til at køre, samt evaluering af pågældendes potentiale for køregenoptræning mere støtte, hjælp og information til de pårørende, så de bliver bedre i stand til at til at tackle kørselsproblematikken Endelig bør det være en del af genoptræningen, at den ramte lærer kompensationsstrategier i forbindelse med bilkørsel og i det hele taget får genoptrænet sine køreevner. Kort sagt er der i Danmark behov for, at vi bliver bedre til at håndtere kørselsproblematikken efter en erhvervet hjerneskade. Dialogen omkring bil- kørsel efter en erhvervet hjerneskade skal styrkes. Det er jo i mange tilfælde ikke et spørgsmål om enten eller, altså om der må køres bil eller ej. I mange tilfælde er der behov for en tilpasning af bilkørslen så den passer til pågældendes nye funktionsniveau – såvel kognitivt som fysisk. Her kan der være behov for rådgivning om, hvilke kørselssituationer den enkelte ikke længere magter og derfor bør undgå. Det kræver, at vi bliver dygtigere til at vurdere denne gruppe menneskers køreevne og at der opbygges genoptræningstilbud specielt rettet mod bilkørsel. Det fremgik af konferencen om kørekort og hjerneskade, som Videnscenter for Hjerneskade afholdt i september, er der inspiration at hente fra vores nordiske nabolande og man fi k indtryk af, at der er en voksende interesse for emnet i Danmark og en vilje til at styrke dette område. Derfor synes jeg, at der trods alt er grund til at være optimistisk for dette områdes fremtid. 13
Page 1 and 2: Hovedcirklen Hjerneskadeforeningen
Page 3 and 4: 11 måneder med kommunalreformen- k
Page 5 and 6: Modelfoto re begrænsninger i, hvor
Page 7 and 8: Strategien der blev væk! Her bring
Page 9: 10 af din formue til Hjerneskadefor
Page 13 and 14: 16 Brainstorm 2008 - oplevelser på
Page 15 and 16: BOGANMELDELSER ”Livet med en hjer
Page 17 and 18: Hjerneskadeforeningen afholder repr
Page 19 and 20: HJERNESKADEFORENINGEN v/Lise Christ
Page 21 and 22: Næste dag startede med morgenkompl
Page 23 and 24: HJERNESKADEFORENINGEN v/Torben Gejl
Page 25 and 26: HJERNESKADEFORENINGEN v/Karen Else

store som små - Hjerneskadeforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?