store som små - Hjerneskadeforeningen

More documents

Recommendations

Info

4 Hjerneskadeforskning – gennembrud, løfter og problemer Mekanismerne bag genoptræning efter hjerneskade Jesper Mogensen Direktør for Research Centre for Brain Injury Rehabilitation (ReCBIR) og Leder af the Unit for Cognitive Neuroscience (UCN) ved Københavns Universitet Som direktør for ReCBIR (Research Centre for Brain Injury Rehabilitation – en international, men primært dansk forskningsorganisation inden for hjerneskadeområdet) er jeg for nylig blevet bedt om at bedømme situationen for hjerneskadeforskningen – og især den danske sådanne. Stillet over for denne opgave har jeg en oplevelse af, at svaret må falde i to dele: en noget nedslående og pessimistisk ledsaget af en anden og i sandhed optimistisk og opløftende. Hindringer for forskningen På den negative side står, at hjerneskadeområdet ikke alene på det behandlingsmæssige felt, men også inden for forskningen er underprioriteret, hvad angår bevillinger. Hvad angår i det mindste visse områder, er hjerneskadeforskningen også blevet betragtet som værende ”uvidenskabelig” og dermed lavt prioriteret. Som følge af dette står både det grundvidenskabelige og mere kliniske forskningsarbejde inden for hjerneskade og rehabilitering efter hjerneskade i dag med store bevillingsmæssige problemer. Vigtige forskningsprojekter, som kunne igangsættes stort set øjeblikkeligt, må fortsat afvente, at der opnås en bevillingsmæssig basis for deres gennemførelse. Og højtkvalifi cerede forskere, som hellere end gerne vil lægge deres karriere inden for netop dette arbejdsfelt, bliver nødt til enten at forlade forskningen eller søge mod andre forskningsområder, eftersom der ikke kan skaffes lønninger til deres videre ansættelse. Med et så negativt og nedslående billede kan man spørge, hvad den positive side så kan rumme … Og her kommer så heldigvis en lang række særdeles positive bidrag. For netop hjerneskadeforskningen og forskningen i behandling og genoptræning af hjerneskadede patienter har gennem de senere årtier og ikke mindst de seneste år givet en række afgørende gennembrud. Gennembrud, som rummer løfter om en langt bedre behandling af patienterne på disse områder. I denne og to efterfølgende artikler vil jeg give eksempler på netop disse forskningsmæssige resultater og gennembrud. Eksemplerne er alle hentet fra den danske forskning inden for bl.a. ReC- BIR. Og inden for hvert af de tre felter, jeg vil behandle, er der tale om resultater, der på både kortere og længere sigt rummer vigtige løfter for den fremtidige hjerneskadebehandling. Er genoptræning ”uvidenskabelig”? Inden for hjerneskadeforskningen og ikke mindst behandlingen af hjerneskadede patienter møder man jævnligt det argument, at det vil være ”uvidenskabeligt” at forvente muligheder for virkelig genoptræning efter en hjerneskade. Argumentationen for dette er, at vi har omfattende dokumentation for, at forskellige dele af hjernen er funktionelt specialiserede – således at en given hjernestruktur medvirker på helt specifi kke måder til diverse former for adfærd, tænkning, følelser osv. Og rigtigheden af dette kan der ikke herske tvivl om, eftersom man både ved undersøgelser af symptomer hos hjerneskadede individer (patienter og forsøgsdyr) og gennem brug af f.eks. diverse former for scanningsteknikker klart har set en funktionel specialisering mellem diverse dele af hjernen. Argumentationen fortsætter så herfra, at hvis en hjernestruktur på grund af skade (blodprop, ulykke eller andet) mangler hos en person, og vedkommende derfor er blevet ude af stand til at løse en given opgave, så kan man ikke forvente en normalisering, med mindre den pågældende hjernestruktur genskabes. Og en sådan genskabelse af en hjernestruktur forekommer tydeligvis ikke. Ifølge en sådan argumentation er det kun realistisk at opnå rimelige resultater af en genoptræning, hvis skaden er ganske begrænset og efterlader betydelige dele af den skadede hjernestruktur intakt. At der efter en hjerneskade ikke skabes en kopi af den mistede hjernestruktur, kan der ikke herske nogen tvivl om. Men på den anden side ser vi jo netop hos hjerneskadede patienter med mange forskellige skadestørrelser særdeles positive genoptræningsresultater. Her argumenteres så fra visse sider, at der ”nok alligevel kun var tale om begrænsede skader inden for de enkelte strukturer”. Grundforskning i hjerneskade og genoptræning Studier af hjerneskadede patienter er jo en helt afgørende del af hjerneskadeforskningen. Men der er til gengæld sto-
Modelfoto re begrænsninger i, hvor langt man med sådanne studier kan komme i retning af nærmere at forstå de mekanismer, som gør genoptræning efter hjerneskade mulig. Næsten uanset hvor store grupper patienter, man arbejder med, vil der inden for en given gruppe altid være en stor forskellighed omkring f.eks. hjerneskadernes placering og omfang, de enkelte personers baggrund i retning af tidligere erfaringer, uddannelser osv. plus en hel række andre faktorer. Når man derimod laver grundforskning med brug af forsøgsdyr, er det muligt på en helt anden måde at arbejde med store grupper, hvor alle individer er ens i retning af både arvelige betingelser, tidligere erfaringer og de pågældende hjerneskaders placering og størrelse. Eftersom hjerneskaderne i disse tilfælde bliver lavet kirurgisk af de pågældende forskere og senere kortlagt med meget stor præcision, kan det f.eks. sikres og senere fastslås, at en given hjernestruktur er fuldstændigt fjernet i begge hjernehalvdele, og at der på den anden side ikke er tale om skader i andre hjernestrukturer. Ligeledes er det ved brug af dyreforsøg muligt at foretage systematiske undersøgelser af, hvordan hjernestrukturer, der efter hjerneskaden fortsat er intakte, medvirker ved diverse normaliseringsprocesser (f.eks. gennem genoptræningsforløbet), og hvordan en given opgave bliver løst både umiddelbart efter hjerneskaden og på diverse stadier af et genoptræningsforløb. Inden for ReCBIR har vi ikke mindst på UCN (the Unit for Cognitive Neuroscience – en grundforskningsenhed på Københavns Universitet) arbejdet med netop en sådan hjerneskadeforskning baseret på såkaldte dyremodeller, altså kontrollerede og systematiske dyreforsøg. I denne forskning har vi dokumenteret, at selv når en given hjernestruktur 5 ➬
Page 1 and 2: Hovedcirklen Hjerneskadeforeningen
Page 3: 11 måneder med kommunalreformen- k
Page 7 and 8: Strategien der blev væk! Her bring
Page 9 and 10: 10 af din formue til Hjerneskadefor
Page 11 and 12: deres mobilitet, uden at der er en
Page 13 and 14: 16 Brainstorm 2008 - oplevelser på
Page 15 and 16: BOGANMELDELSER ”Livet med en hjer
Page 17 and 18: Hjerneskadeforeningen afholder repr
Page 19 and 20: HJERNESKADEFORENINGEN v/Lise Christ
Page 21 and 22: Næste dag startede med morgenkompl
Page 23 and 24: HJERNESKADEFORENINGEN v/Torben Gejl
Page 25 and 26: HJERNESKADEFORENINGEN v/Karen Else

store som små - Hjerneskadeforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?