Liv der reddes - skal også leves - Hjerneskadeforeningen

var nedsat mellem Århus Kommune og Århus Amt, som så skulle fi nde ud af, hvordan man gør det bedre for
de skadede.
Projekt ”Senhjerneskadet i Århus”
Men trods de gode takter i Hjerneskadeforeningen stod ikke alt vel til på hjerneskadeområdet i Århus i 2005
– og næppe heller i landet som helhed. Otte år efter fremkomsten af Sundhedsstyrelsens redegørelse ”Behandling
af traumatisk hjerneskade og tilgrænsende lidelser” viste en undersøgelse, som Århus Kommune
v.Runa Bjørn og Lenette Duch fra familieafdelingen selv gennemførte, baseret på interviews, hvordan det
går hjerneskadede i et længere tidsforløb. Man fulgte op på 49 personer i Århus kommune, som havde fået en
hjerneskade i 1999, hvor de var i den erhvervsaktive alder og blev ramt af en blodprop, hjerneblødning eller et
slag mod hovedet. Så meget som en tredjedel var ikke kendt i kommunen som hjerneskadede. Og det på trods
af, at mange af dem er virkelig alvorligt handicappede af deres skade. Undersøgelsen viste også, at de oversete
hjerneskadede var at fi nde blandt de mennesker, der befi nder sig på bunden af den sociale rangstige. Medens
amterne leverede en ”Rolls Royce model”i form af sygehusbehandling og specialinstitutioner, så var overgangen
fra amt til kommune svær. Det skyldtes ikke mindst manglende samarbejde mellem forskellige kommunale
kontorer og et for beskedent kendskab til hjerneskadeproblematikken blandt de ansatte. Sagsbehandlerne oplevede
et stort behov for efteruddannelse inden for dette område.
I 2005 afsluttede Århus Kommune Projekt ”Senhjerneskadet i Århus” med en rapport, ”Klog af Skade”. Hjerneskadeforeningens
Århus Amtskreds var repræsenteret i projektets følgegruppe med 6 personer, og deltog
også i den afsluttende konference. Som følge af rapporten ”Klog af Skade” udtrykte Århus Kommune ønske
om at forbedre deres service over for hjerneskadede og deres familier.
Umiddelbart efter offentliggørelsen af rapporten ”Klog af skade” udsendte sundhedsrådmand Niels Erik
Eskildsen (S) fra Århus kommune en pressemeddelelse, hvor man lovede at forbedre indsatsen. ”Det er beskæmmende,
at de forskellige instanser ikke kan fi nde ud af at koordinere hjælpen, og her må vi gøre en indsats,
så folk kan få den hjælp, der er brug for”. Socialudvalgsformanden Kate Runge (V) var meget skeptisk over for
rådmændenes tilsagn. Hun henviste til, at der allerede for fl ere år siden var peget på dette manglende samarbejde,
på behovet for specialteams i kommunen med ansatte, der ved noget om hjerneskade, og en telefon at
ringe til, hvis den hjerneskadede har brug for hjælp. Man må nok sige, at Århus Kommune i denne sag lænede
sig lidt rigeligt op ad Hjerneskadeforeningen.
Sekretariatschef Brita Øhlenschlæger fra det landsdækkende Videnscenter for Hjerneskade kommenterede,
at der er mange fælles træk fra amt til amt og fra kommune til kommune. ”Men i kommunerne kniber det
med viden om de gode muligheder, der er for at hjælpe den skadede. Man kan ikke altid se på en person, at
vedkommende har en hjerneskade, og det gør det ikke lettere for personen at få hjælp. Men konsekvenserne af
manglende hjælp er store. Usynlige følger af skaden som svigtende hukommelse og overblik, svigtende energi
og initiativ er på længere sigt så invaliderende, at det kan være svært for den skadede at fastholde arbejde
og parforhold”. Videnscenter for Hjerneskade har dog gjort sit til at forbedre vidensniveauet i kommunerne,
men den store anstødssten, manglende koordination og samarbejde i kommunerne, kan Videnscenteret ikke
fremtrylle.
Boligsituationen for yngre skadede
Der var dog også positive ting at berette om indsatsen fra det offentlige. I 2005 var der god gang i byggeriet af
boliger til yngre voksne med senhjerneskade eller fysiske handicap i Århus Amt. I alt seks projekter i Randers,
HJERNESKADEFORENINGEN | 25 ÅRS JUBILÆUMSSKRIFT 2010 23