Liv der reddes - skal også leves - Hjerneskadeforeningen

udsnit af borgere med erhvervet hjerneskade om, hvad de gerne ville med deres liv- oprindeligt på baggrund
af en undren over, hvorfor så få hjerneskadede deltager i de forskellige tilbud inden for fritids- og kulturområderne.
Undersøgelsen er refereret af Birthe Bjørslev i bladet Hovedcirklen, marts 2003. Blandt medarbejderne
var også Jane Vistesen, som arbejdede på deltid, efter at hun i 1998 havde haft en hjerneblødning. Hun fortalte
herom i bladet Hovedcirklen i marts 2004.
Men hvad er det ifølge Viborg-projektet, der forhindrer den enkelte i at være aktiv i sin fritid? Man fandt ud
af, at for at have en fritid skal man have et arbejdsliv, og det er mange hjerneskadede ikke i stand til. De mest
markante barrierer, der kom frem, var
- følgevirkninger af hjerneskaden, såsom sprog, initiativ, overblik og struktur såvel som fysiske problemer
- psykologiske faktorer, såsom mangel på erkendelse og identitet
- relationer til omgivelserne: venner, familie og det omgivende samfund
- et uigennemsigtigt hjælpesystem. Man skal kæmpe for sine rettigheder
- praktiske og økonomiske barrierer.
Hos en del hjerneskadede lader skaden sig ikke umiddelbart observere. Disse mennesker kommer ofte i klemme,
fordi sagsbehandlerne ser dem som personer med usympatiske personlighedstræk i stedet for at se følgerne
efter hjerneskade. ”De gider jo ikke arbejde”. ”De kan jo tage bussen” o.sv.
Så de har faktisk brug for Hjerneskadeforeningen til at tale deres sag, så ingen efterlades i ingenmandsland.
Man fandt også ud af, at hjerneskadede på ingen måde er en homogen gruppe, men snarere skal ses som ”en
tilfældig samling mennesker, som tilfældigvis har det til fælles at have fået en hjerneskade”
Hertil kan siges, at man måske heri har nøglen til det problem, alle amtskredse støder ind i, når de har eksisteret
et stykke tid: Det vanskelige i at holde sammen på medlemmerne, når den første bølge af gensidig sympati på
grund af fælles ulykke har lagt sig.
Hovedtropperne starter op, og amtskredsen får ny formand x 2
Med hjælp fra psykolog Fritz Mikkelsen fra Blåkærgård tog Viborg-kredsen i 2002 tilløb til at få dannet en
Hovedtrop-afdeling i amtet. Det blev en realitet i 2003. Det var også året, hvor Niels-Jacob Vestergaard,
formand siden 2001, trak sig tilbage og blev afl øst af Karsten Pedersen, som var formand i 2004.
I 2005 valgtes Erik Bartram Jensen til ny amtskredsformand. Han var kendt for at have skrevet bogen ”Lykken
i ulykken og kunsten at græde”, hvor han fortalte om sit forløb efter en alvorlig trafi kulykke i 2002. Efter
generalforsamlingen udtrådte kassereren. En anden frivillig, Erik Bundgaard, meldte sig ind i foreningen og var
villig til at være kasserer, da han havde forstand på regnskabsføring. Men da han ikke var valgt på generalforsamlingen,
måtte en anden fra den valgte bestyrelse være ”stråmand”. Ak ja, sådan kan det gå. Men det fi ne
var, at Erik Bundgård ikke alene gjorde det godt som kasserer, men også skaffede foreningen fl ere penge fra
kommunerne i amtet.
Medlemstilbud i Erik Bartram Jensens formandstid
På medlemsmøder i Nykøbing Mors og i Viborg fortalte læge Jørgen Meier fra Vejle om, hvordan det var at gå
fra at være læge til at være patient efter en hjerneblødning. Neuropsykolog Torben Reese fortalte om Psykiske
problemer efter en hjerneskade.
Med støtte fra Birthe Bjørslev i forbindelse med hendes KIT-projekt, et treårigt Satspuljeprojekt om hjerneskadede
menneskers fritids-og kulturinteresser, opstod gruppen Hjernelapperne. De fi k en del henvendelser tele-
HJERNESKADEFORENINGEN | 25 ÅRS JUBILÆUMSSKRIFT 2010 79