Liv der reddes - skal også leves - Hjerneskadeforeningen

igennem, når vedkommende vender tilbage til sit arbejde på hospital eller kontor. Man må spørge: ”Hvordan
lykkes det at råbe de ansvarlige myndigheder op?”
Samarbejde med amt og kommune
Amtskredsbestyrelsen var desuden involveret i udarbejdelsen af en rapport om Ringkøbing Amts forslag til
en fremtidig model for hjerneskaderådgivningen, omfattende bidrag til en koordineret indsats, vejledning om
eksisterende tilbud og muligheder for samt formidling af undervisnings- og sociale aktiviteter.
I 1995 startede Ringkøbing Amt Aktivitets- og udviklingscenteret som et tilbud om optræning til fysisk handicappede
og hjerneskadede. Det begyndte med en dagafdeling med 15 pladser og en bodel med 10 boliger
til unge. Ved 10 års jubilæet i 2005 var virksomheden vokset til et rehabiliteringsafsnit med dagtilbud til 25
personer i alderen 18-55 år, 10 pladser til botræning til de helt unge, et beskyttet værksted, d.v.s. en produktionsvirksomhed
med 40 pladser og et permanent bofællesskab for 8 beboere på Lyksborgvej. En tværfagligt
sammensat personalegruppe støtter og supplerer hinanden, og der lægges stor vægt på brugerinddragelse og
respekt for den enkelte.
Ringkøbing Amtskreds glædede sig i 1998 over samarbejdet med amtets Hjerneskaderådgivning, som har
hjemsted i Herning. Kollektivcenteret Bytoften i Herning åbnede i 1999 en ny afdeling for personer med middelsvære
og svære hjerneskader.
I november 2001 afholdtes et møde på Aktivitets- og udviklingscenteret i Holstebro mellem formanden for
lokalkredsen af Hjernesagen Lars Kaasholm, forstander Ruth Sørensen og Elmer Gade. Mødet var positivt og
endte med , at der blev rettet henvendelse til Skole- og Socialområdet i Ringkøbing Amt om etablering af et
Åbent Cafe-tilbud i henholdsvis Holstebro og Herning.
Som et generelt problem nævnte amtskredsformand Elmer Gade i 2005, at det er vanskeligt at få de kommunale
myndigheder til at henvise unge hjerneskadede til Hjerneskadeforeningen. Fra kommunernes side er
forklaringen, at man ikke kan videregive navne på skadede til organisationerne. Men en udvej kunne jo være,
at behandlerne ansporede de unge mennesker til at melde sig; en brochure er ikke nok, da det ofte kan knibe
for de hjerneskadede at tage initiativ til selv at følge op. Det samme gælder i endnu højere grad kommunens
skrivelser, der ofte er affattet i et sprog, der gør det umuligt for hjerneskadede at forstå, hvad der menes.
Med hensyn til de enkelte kommuners kendskab til behandling af hjerneskadede må man tage i betragtning, at
antallet af hjerneskadede pr. kommune er så lavt, at der næppe vil være nogen, der sidder med en ekspertise,
som kræves for at varetage en sådan persons interesser på en værdig måde. Mange henvendelser til amtskredsen
i det forløbne år 2006 har vist, at det kniber meget med blot at møde en nogenlunde forståelse for de
problemer, der bliver en ramt familie til del.
Virke på Landsplan
Repræsentanter for Ringkøbing Amt medvirker i ASP-projektet, som er omtalt i et særligt afsnit af Landsforeningens
jubilæumsskrift. Amtskredsformanden. Elmer Gade var i 1993-5 medlem af og er fra år 2000 næstformand
i Landsforeningens bestyrelse. Han er gang på gang blevet genvalgt som dirigent ved repræsentantskabsmøderne.
Han har i år 2000 medvirket til ”modernisering” af vedtægterne. Herudover er Elmer Gade på
Hjerneskadeforeningens vegne medlem af Videnscenter for Hjerneskades ekspertgruppe.
I forbindelse med Hjerneåret 1997, som er omtalt andetsteds, fi k tre af amtskredsens medlemmer sæde i
amtskomiteen, der planlagde aktiviteterne. En fl ot brochure beskrev aktiviteterne, der bl.a. omfattede en lang
række foredrag, plancheudstillinger på uddannelsesinstitutioner, biblioteker og hospitaler, hjernerevy og meget
70 HJERNESKADEFORENINGEN | 25 ÅRS JUBILÆUMSSKRIFT 2010