LIV nr. 2/2006 - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - Region ...

cfk.rm.dk

LIV nr. 2/2006 - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - Region ...

Århus Amt Sundhedsfremme Sundhedsfremme og forebyggelse

Uddannelser

i Folkesundhed


Århus Amt udsender fire gange

årligt LIV om sundhedsfremme og

forebyggelse. Bladet sendes til

beslutningstagere og sundhedspersonale

i amtet og kommunerne,

samt til visse samarbejdspartnere i

hele landet.

Redaktionsgruppe:

Ledende sundhedskonsulent

Kirsten Vinther-Jensen (ansv.)

Århus Amt, tlf. 8739 7575

Projektkoordinator Lucette Meillier

Århus Amt, tlf. 8739 7579

Sundhedskonsulent

Finn Breinholt Larsen

Århus Amt, tlf. 8739 7587

Redaktionssekretær Gerd Nielsen

Århus Amt, tlf. 8739 7583

Redaktionen kan kontaktes

pr. mail: gen@ag.aaa.dk

LIV online:

www.sundhed.dk/info/folkesundhed

Oplag: 3.000 stk.

Forside, idé og tegninger:

Hanne Ravn Hermansen

Layout og grafisk bearbejdning:

Rikke Edberg

Tryk:

Grafisk Service, Århus Amt

Næste nummer: Oktober 2006

Deadline: 12. september 2006

Leder

Folkesundhed: Ja!

Folkesundhedsuddannelse: Ja!

Folkesundhedsuddannede i job: Ja!

Sommetider kan man undre sig over, hvad folk skal uddannes i

– jeg mener, vi drager vel også selv nogle erfaringer gennem livet.

Det er vel ikke reserveret fagfolk at kunne leve livet. I så fald

er vi nogle stykker, der har brug for mange fagfolk.

Men når det nu viser sig, at det ikke er nok med lidt snusfornuft

og gamle husråd – så må vi gøre noget andet. Og det er bl.a.

det, Folkesundhedsuddannelsen er udtryk for.

I mange år har amter og kommuner med større eller mindre held

og i varierende omfang påtaget sig opgaver med henblik på at

forbedre ’Folkesundheden’. Det kan være antirygningskampagner,

det kan være kost- og motionskampagner. Fælles for dem

er, at der er en god dokumentation for, at der bør gøres noget

ved det, og ind imellem også en dokumentation for, hvad der skal

gøres.

Denne viden stammer fra et væld af kilder og de områder, som

kunne falde ind under et generelt folkesundhedsaspekt, er mangfoldige.

I dette virvar af viden og erfaringer om meget forskellige emner

fra mange forskellige steder træder folkesundhedsuddannelserne

til som redningsplanke: bredere og alligevel dybere uddannelser,

der samler metoder og synspunkter på dette meget generelle

felt. Det er kommet yderligere i fokus med kommunalreformen.

Nu skal der satses langt mere – forhåbentlig – og området er for

store deles vedkommende lagt ud til kommunerne.

Jeg håber, at dette vil føre til rigtig mange velkvalificerede projekter

og arbejdsplaner – og til, at rigtig mange Folkesundhedsuddannede

får en central rolle i dette. Ellers må man forlade sig

på min og andres lommefilosofi og snusfornuft, og det rækker

vist ikke til de store ændringer, vi gerne vil se ske.

Johannes Flensted-Jensen

Amtsborgmester


Sundhedsfremme og

forebyggelse er blevet

mødt med større krav de

seneste årtier. Der skal

skabes aktiviteter på et

solidt fagligt grundlag,

der skal etableres en

organisation og et samarbejde

omkring indsatsen,

der skal uddannes

frontpersonale og indsatsen

skal evalueres. Der

er fokus på kvalificering

af området gennem de

mange nye uddannelser

der er dukket op. Når ansvaret

for den befolkningsrettede

forebyggelse fra

årsskiftet 2007 overgår

til kommunerne, er der

hermed en bredere vifte

af fagpersoner som kan

være med til at løfte opgaven.

Vi ønsker med

dette nummer af LIV at

vise mangfoldigheden i

uddannelser rettet mod

folkesundhed.

Indhold

Uddannelser i Folkesundhed

..................................................... 4

Den folkesundhedsvidenskabelige uddannelse

ved Københavns Universitet

..................................................... 6

Fra politiske handleplaner

til overvægtige buschauffører ...... 8

Ringkjøbing Amt: Uddannelse i sundhedsfremme

og forebyggelse ..... 9

Den Sundhedsfaglige

Kandidatuddannelse ....................... 10

Cand.scient.san.

– hvad kan vi tilbyde? .................. 12

Uddannelse til Master of Public Health

(MPH) .......................................... 14

Med en MPH-uddannelse

i bagagen... .................................. 16

Idræt og Sundhed på Syddansk

Universitet .................................. 18

Fra gymnastiklærer til

20 ............... sundhedsfaglig specialist

SUHR´S

22 .....– uddannelse i sundhedsfremme

Mine erfaringer som sundhedskonsulent

25 .....................i Gladsaxe Kommune

28 ......Samarbejde med kommunerne

– arbejdet med sundhedsaftaler

Tak fordi du gør en forskel

30....– den nye sundhedsplankampagne

32 ...... Evaluering og kvalitetsudvikling

af Lysthusets ung-til-ung dialog

35 ......................................Læserbrev

Indhold

3


4

Uddannelser i Folkesundhed

Redaktionen har anmodet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling om at

bidrage med en oversigt over forskningsbaserede sundhedsuddannelser med et

bredt folkesundhedsfokus

Vi har modtaget følgende oversigt.

Københavns Universitet:

Bachelor- og kandidatuddannelse i Folkesundhed

• Studiet i Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet er koncentreret om befolkningens

sundhedstilstand, forebyggelse og sundhedsfremme samt sundheds- og socialvæsenets

organisation og funktioner.

Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

• Uddannelsen er en to-årig kandidatuddannelse, som giver titlen cand.scient.san. Det er en kandidatuddannelse,

som er udviklet til sundhedsområdet for personer med en mellemlang sundhedsuddannelse.

• Uddannelsen udbydes ligeledes på Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.

Master i idræt og velfærd

• Overforbrug og marginalisering er to af de store trusler mod livskvalitet og sundhed med

stress, fedme, misbrug og ensomhed som følgevirkninger. Masteruddannelsen giver indsigt i

hvordan fysisk aktivitet kan tackle velfærdsproblemer i et samfundsmæssigt perspektiv.

Master i sundhedsantropologi

• Prioritering, organisering og udvikling er nøgleord i sundhedsvæsenet. Masteruddannelsen

giver indsigt i de kulturelle og sociale dimensioner, der indvirker på sundhed og sygdom og

menneskers dermed forbundne adfærd.

• Uddannelsen udbydes også på Aarhus Universitet.

Master i antropologi og velfærd

• Til foråret udbyder Institut for Antropologi en ny master i Antropologi og velfærd. Uddannelsen

er for alle der arbejder med at forbedre vilkårene for menneskers velfærd især vanskeligt stillede

grupper.

Master in International Health

• Fokus er sundhed og sygdom i lav- og mellemindkomstsamfund.

Master of Public Health

• Kunsten er at forebygge sygdom, at forlænge liv og fremme sundhed ved hjælp af samfundets

samlede indsats. Lær at udvikle, planlægge, lede og evaluere opgaver i relation til folkesundhed.

• Masteruddannelsen udbydes ligeledes på Aarhus Universitet.

Aarhus Universitet:

Master i humanistisk sundhedsvidenskab

• Uddannelsen giver kompetencer til at analysere, evaluere og udvikle praksis i sundhedssektoren.

Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

• Se under KU

Uddannelser i Folkesundhed


Master of Public Health

• Se under KU

Master i sundhedsantropologi

• Se under KU

Syddansk Universitet:

Bachelor- og kandidatuddannelse i Folkesundhed

• Se under KU

Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

• Se under KU

Master i rehabilitering

• Uddannelsen byder på en palet af tilgange til udvikling af moderne rehabilitering.

Roskilde Universitetscenter:

Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier

• Udbydes fra sommeren 2006 som overbygningsfag. Fag udbydes både på bachelor- og kandidatuddannelsen.

Faget kombinerer forskellige perspektiver på sundhed og sundhedsforståelse. Uddannelsen

er rettet mod funktioner i kommunerne og de nye regioner.

Hertil kommer, at Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet udbyder Idræt

(og Sundhed) – som jo også har et lidt bredere fokus på sundhed.

Redaktionen supplerer med følgende uddannelser:

Landbohøjskolen (KVL):

Human Ernæring

• Sammenhængen mellem kost og menneskers velfærd. Uddannelsen, der er en to-årig kandidatuddannelse,

handler om, hvordan mennesker omsætter energi, hvad kostens sammensætning betyder i

forhold til sundhed og sygdom, og hvilke samfundsmæssige problemer, der knytter sig til fødevarer

og ernæring.

Danmarks Pædagogiske Universitet:

Master i Sundhedspædagogik

• Kompetencer inden for sundhedspædagogiske teorier og metoder samt indsigt i disses ideologiske og

dannelsesmæssige grundlag. Uddannelsen udgør et årsværk fordelt på fire moduler, hver af et halvt

års varighed. Uddannelsen retter sig imod alle med berøringsflade til det sundhedsfaglige felt..

Ankerhus Seminarium, Suhrs Seminarium, JCVU og CVU Sjælland:

Professionsbachelor i ernæring og sundhed

• Uddannelsen samler de tidligere uddannelser til økonoma, ernærings- og husholdningsøkonom og

klinisk diætist i en enkelt uddannelse. Uddannelsen er opdelt i en basisdel på 1½ år og en specialedel

på 2 år. I løbet af studiet indgår minimum 20 ugers praktik. Studiet er rettet mod undervisere og formidlere

med praktisk erhvervserfaring.

Med denne korte introduktion og de efterfølgende artikler i dette nummer af LIV – fra udvalgte uddannelser

på forskellige niveauer og forskellige steder i landet – ønsker redaktionen at give et indblik i de

mange og forskelligartede muligheder for uddannelse rettet mod opgaver inden for folkesundhedsområdet.

Uddannelser i Folkesundhed

5


6

Den folkesundhedsvidenskabelige

uddannelse ved Københavns Universitet

– Også statslige myndigheder, amter og kommuner har fået øjnene op for kandidaternes

mange og relevante kompetencer inden for epidemiologi, sundhedsadministration

og forebyggelse

Professor Finn Diderichsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Københavns Universitet

Forskning og praksis inden

for folkesundhedsvidenskab

har i høj grad været bemandet

med personer som har

deres professionelle identitet

i andre discipliner – medicin,

sygepleje, psykologi, socio-

logi, økonomi. Det har bidraget

til tværvidenskabelige

miljøer og diskussioner, men

det har samtidig medført, at

mange ikke har haft deres

grundlæggende identitet i

emnet, men befundet sig der

bl.a. med det formål at argumentere

for professionens

rolle inden for det voksende

folkesundhedsvidenskabelige

virksomhedsfelt.

Desuden har folkesundhedsvidenskaben

udviklet

specifikke teoretiske og me-

todologiske tilgange inden for

bl.a. epidemiologi, som man

nok kan få lidt fornemmelse

for med nogle efteruddannelseskurser,

men det bliver

aldrig det samme som hvis

man trænes grundigt i disse

færdigheder under en hel

bachelor- og kandidatuddannelse.

Amterne, og i voksende udstrækning

nu kommunerne,

har et stort behov for at

bemande sine administrationskontorer

med folk som

kan analysere befolkningens

behov for sundhedsvæsenets

ydelser og kan vurdere sund-

Uddannelser i Folkesundhed

hedseffekter af politiske tiltag

inden for mange sektorer,

og som kan prioritere indsatserne

ud fra en vurdering

af behov og evidens. Det er

hverken læger eller DJØF’er

udannet til.

Populær uddannelse

Den københavnske uddannelse

startede i 1999, og de

første kandidater blev færdige

februar 2004. Uddannelsen

består af en bachelordel på 3

år og en kandidatdel på 2 år.

Den optager 60 studerende

hvert år, og der er rift om

pladserne: Optagelseskvotienten

har fra begyndelsen

været høj: 9.2-9.4.

Bachelordelen kombinerer

grundlæggende kompetence

inden for fem emneområder –

to teoretiske, to metodologiske

og et samfundsmedicinsk:

1. Samfunds- og adfærds-

videnskabelig teori:

psykologi, sociologi, poli-

tologi og økonomi

2. Biomedicinsk teori: human

biologi og sygdomslære

3. Kvantitativ metode: epide-

miologi og statistik

4. Kvalitativ metode: feltarbej-

de og tekstanalyse inden for

bl.a. antropologi og historie

5. Samfundsmedicin: social-,

arbejds- og miljømedicin,

sundhedstjenesteforskning,

forebyggelse.

Kandidatdelen bygger videre

på dette med obligatoriske

kurser i: epidemiologi, biostatistik,

demografi, sociologisk

metode samt viden-

skabsteori og filosofi. Des-

uden findes der mulighed for

praktikophold på en arbejds-

plads engageret i folkesundhedsarbejde.

Et stort antal

studerende vælger et studie-

ophold på en School of Public

Health i udlandet – først og

fremmest i England, Holland,

New Zealand og Australien.

Et antal valgfrie fag tilbydes,

og de kan variere noget fra år

til år, men der skal udbydes

kurser inden for følgende fire

områder: sundhedspolitik,

organisation, planlægning og

evaluering. Sidst men ikke

mindst afsluttes uddannelsen

med en større specialeafhandling.

Foruden specialet arbej-

der de studerende med flere

projekter i løbet af studiet, og

der er afsat relativt store ressourcer

til vejledning.

Uddannelsen bygger på et

nært samarbejde mellem det

sundhedsvidenskabelige og

det samfundsvidenskabelige

fakultet, og i høj grad og

med de mange organisationer

og sektorforskningsinstitutter

i hovedstadsområdet som tilbyder

de studerende plads og

vejledning ved praktikophold

og specialeskrivning.


FOTO: ANNA GLAVIND

Ambitiøs målsætning

Uddannelsen har således en

ambitiøs målsætning både

i bredden og dybden. Det

er mit indtryk efter at have

været lærer ved denne uddannelse

nogle få år, at det

lykkes at bibringe de studerende

en solid teoretisk og

metodologisk kompetence, og

at de mange projektarbejder

undervejs lærer dem at skrive

analytisk og kritisk. De praktiske

færdigheder inden for

sundhedsplanlægning, forebyggelse

og evaluering hos de

nybagte kandidater er mere

usikre, og skal udvikles de

første år i praktisk arbejde.

Derved adskiller den sig jo

ikke ligefrem fra andre sundhedsvidenskabeligeuddannelser.

Det faktum, at alle lærer-

ne er universitetsforskere og

at universitetet slet ikke har

samme samarbejde med folkesundheds

praksis som man har

med klinisk praksis, præger

naturligvis uddannelsen.

Rift om kandidaterne

Der er rift om de færdige

kandidater. Praktisk taget

alle har fået arbejde inden

tre måneder. En stor del går

videre til forskning, og her

går mange straks videre ind

i et ph.d.-forløb i Danmarks

Forskerskole for Folkesundhedsvidenskab.

Men statslige

myndigheder, amter og kommuner

har også fået øjnene op

for kandidaternes mange og

relevante kompetencer inden

for epidemiologi, sundheds-

administration og forebyggelse.

Kommunalreformen vil

uden tvivl – når kommunerne

ECTS

Finn Diderichsen deltog den 3. maj i indvielsen af Afdelingen

for Klinisk Socialmedicins etablering som en del af Institut for

Folkesundhed ved Aarhus Universitet

forstår deres folkesundheds-

ansvar – betyde et enormt

behov for folkesundhedskompetence

lokalt. Men det vil

tage tid inden uddannelserne

kan møde dette behov, og

inden da er det vigtigt at få

folkesundhedsvidenskabelige

kompetencecentre i regionerne

godt bemandede.

LINK

LÆS MERE OM UDDANNELSEN PÅ:

WWW.PUBHEALTH.KU.DK

ECTS står for European Credit Transfer and Accumulation System. Det er et system til merit-

overførsel inden for videregående uddannelser.

Systemet er udviklet i EU til at beskrive det tidsmæssige omfang og faglige indhold af

de studieperioder og enkeltelementer der indgår i en videregående uddannelse. ECTS-

systemet er en fælles europæisk standard, og det kan derfor bruges ved meritoverføring af

studieperioder gennemført ved forskellige uddannelsesinstitutioner i udlandet eller i Danmark.

KILDE: www.ciriusonline.dk.

Uddannelser i Folkesundhed

7


8

Fra politiske handleplaner til overvægtige buschauffører

CAND.SCIENT.SAN.PUBL. I JOB

Sundhedskonsulent Line Raahauge Madsen, Folkesundhed København

En uddannelse i folkesundhedsvidenskab

kan føre vidt omkring. For 29-årige

Line Raahauge Madsen blev universitetsteorien

hurtigt koblet til en praktisk

virkelighed, da hun blev kastet ud i at

tage stilling til alt fra politiske handleplaner

til overvægtige buschauffører

Når man sidder foran tavlen

i universitetsauditoriet er

det vanskeligt at forestille

sig, hvad en verden uden for

murene skal bringe. Især når

man har læst et nyt og ganske

vidtrækkende studium som

Folkesundhedsvidenskab.

Man væver sig igennem svar,

når man bliver spurgt til familiefester,

hvad det skal ende

med, og det skulle vise sig, at

det aldrig blev helt nemt at svare

på hvad titlen cand.scient.san.

publ. egentlig dækker over.

Klar mission:

Sunde københavnere

I slutningen af mit studium

tog jeg en valgfri praktikperiode

i Folkesundhed København,

som efterfølgende ledte

til, at jeg blev tilbudt en stilling

som sundhedskonsulent i

Folkesundhed Københavns

’Voksenprogram’.

Uddannelser i Folkesundhed

Folkesundhed København er en

del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

i Københavns

Kommune. Med sine 55 medarbejdere

er det det største

sundhedsfremmende og forebyggende

kontor i Danmark.

Organisationens fornemmeste

opgave er at øge københavnernes

gennemsnitlige

levetid og livskvalitet og

udligne den sociale ulighed

i sundhed. I praksis betyder

det, at man som sundhedskonsulent

både har lange

dage bag skrivebordet, men

også kan komme ud for at

tilbringe dage med konditestning

af lokale buschauffører.

De skiftende arbejdsopgaver

kræver, at man kan samarbejde

med mange forskellige

faggrupper og formidle sin

viden om sundhedsfremme

og forebyggelse på forskellige

niveauer. Mange steder hvor

man kommer ud, er ’sundhedsfremme’

et fremmedord,

som man derfor skal bruge

lidt tid på at få sat ind i den

rette kontekst. Viden om de

nyeste forskningsresultater,

evidensbaserede metoder og

sundhedssystemets opbyg-

ning er en god ballast, men

det er også vigtigt at kunne

videreformidle denne viden

på et letforståeligt niveau.

Projekter er midlet

Arbejdsformen i Folkesundhed

København er lidt atypisk

for en kommunal arbejdsplads.

Som sundhedskonsulent

indgår man i projektgrupper

og leder selv egne

projekter fra start til slut. Mål-

gruppe- og interessentanalyser,

milepælsplaner

og udarbejdelse af pjecer til

målgrupper, som ikke nødvendigvis

deler ens iver for at

gøre dem sundere, er derfor

nøgleord for det daglige arbejde.

Gennem det sidste års tid

har jeg derfor benyttet enhver

lejlighed til at udbygge min

akademiske baggrund med

praktisk orienterede kurser.

Det er blevet til et kursus i

’Personlige sundhedsprofiler’,

en rygestopinstruktørtitel og

en projektlederuddannelse.

Alt sammen for i højere grad

at kunne koble min teoretiske

viden med en praktisk

forståelse af det sundhedsfremmende

arbejde. Det er

den kobling, som giver mening

for mig i mit arbejde, og

grunden til at jeg har valgt at

arbejde i en organisation som

Folkesundhed København.

Der er brug for os

Så alt i alt tager det stadig

lang tid at forklare bordherren

til familiefesten, hvad mit

arbejde består i, men jeg er

blevet meget klogere på hvad

det vil sige at arbejde med

sundhedsfremme og forebyggelse

både på et teoretisk og

praktisk niveau. En erkendelse

som også bekræfter, at

jo, der er brug for kandidater

i folkesundhedsvidenskab i

den sundhedsfremmende og

forbyggende verden – og

uden for universiteternes

mure.

LINK

WWW.FOLKESUNDHED.KK.DK


Et tillidsfuldt samarbejde mellem

18 kommuner og Ringkjøbing Amt

har været grundlaget for den sundhedsfremmende

indsats blandt

amtets borgere. Efter 2007 har

kommunerne som bekendt ansvaret

for denne opgave. Sundhedsfremmeafdelingen

i Ringkjøbing

Amt tilbyder i 2006 gennem et

uddannelsesforløb at videregive

sin ekspertise og know how til kommunale

ledere, medarbejdere og

nøglepersoner.

Målgrupper

Kommunale fagpersoner, ledere

med ansvar for sundhedsfremme

og forebyggelse og koordinatorer

inden for sundhedsfremme og forebyggelse.

Moduloversigt

Tilrettelæggelse

Uddannelsen tager udgangspunkt

i deltagernes praksis. Der vil

blive dannet læringsgrupper inden

for sundhedsfremme og forebyggelse

i relation til børn og unge,

ældre og voksne samt ledere med

ansvar for den kommunale indsats

på området. Deltagerne arbejder i

læringsgrupperne som indledning til

og afrunding på teorioplæg.

Tidsramme

Uddannelsen strækker sig over ti

måneder fordelt på fem moduler

med i alt 15 undervisningsdage.

Sundhedskoordinatorer har

et ekstra modul og i alt 18 undervisningsdage.

Første ordinære modul

blev afviklet i maj måned, 2. modul

i juni måned. De øvrige moduler

afvikles i efteråret. Alternative tilbud

kan arrangeres.

Modul 1: Sundhedsfremme

Modul 2: Forebyggelse

Modul 3: Sundhedspædagogiske udviklingsprocesser

Modul 4: Evaluering, dokumentation og kvalitetsudvikling af

sundhedsfremme og forebyggelse

Modul 5: Sammenhæng mellem forskellige systemer med

fokus på borgerperspektiv

Modul 6: Sundhedskoordinatorens opgaver

Ringkjøbing Amt:

Uddannelse i sundhedssfremme

og Forebyggelse

Uddannelsen

Giver mulighed for, at deltagerne

• styrker deres kompetence inden

for sundhedsfremme og forebyggelse

• omsætter ny viden om sundhedsfremme

og forebyggelse til

praksis

• fokuserer på sammenhænge

og gode overgange i sundhedsvæsenet.

Alternativt tilbud

En ny kommune kan få uddannelsen

gennemført for egne medarbejdere,

ledere og koordinatorer.

Uddannelsen vil blive justeret

ud fra kommunernes behov.

Kontakt

For flere oplysninger om Ringkjøbing

Amts Uddannelse i sundhedsfremme

& forebyggelse

kontakt: Sundhedsfremmeafdelingen,

tlf. 9675 3254,

e-mail sulv@ringamt.dk.

Flere informationer kan findes på

Ringkjøbing Amts hjemmeside:

www.ringamt.dk

REDAKTIONEN

Uddannelser i Folkesundhed

9


10

Den Sundhedsfaglige

Kandidatuddannelse

Professor Svend Sabroe, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

Målgruppe

Uddannelsen er et tilbud

til alle med en mellemlang

videregående sundhedsuddannelse,

der ønsker en akademisk

overbygning på deres

grunduddannelse. Det er først

og fremmest sygeplejersker,

fysioterapeuter, bioanalytikere

og ergoterapeuter, der søger

ind på uddannelsen, men

også radiografer og jordemødre

har taget denne uddannelse.

De færdige kandidater

får den akademiske titel:

cand.scient.san.

Baggrund

Befolkningen forventer at

sundhedsydelser som forebyggelse,

behandling, pleje

og revalidering gives ud fra

en viden om hvilken indsats,

der er bedst. I denne sammenhæng

vil man ofte tænke

på viden, der er skaffet via

forskning. Den videnskabelige

tilgang har længe været

en dominerende faktor, når

lægerne skal vælge mellem

forskellige behandlinger til

patienterne. En tradition der

grundlægges under lægernes

uddannelse på universiteterne,

hvor undervisningen er

Uddannelser i Folkesundhed

forskningsbaseret. I Danmark

har ingen af de mellemlange

sundhedsuddannelser haft

denne tilknytning til universiteterne.

Argumentationen er

derfor, at hvis man ønsker, at

fysioterapeuters, ergoterapeuters

og sygeplejerskers praksis

i større udstrækning skal

være forskningsbaseret, så

skal de være med til at identificere

hvilke områder, der bør

underkastes en videnskabelig

udforskning, og der skal være

nogle fra disse faggrupper,

der kan deltage i fremskaffelse

af den forskningsbaserede

viden. Dette sker bedst ved

at nogle med en mellemlang

sundhedsprofessionsuddannelse

får en akademisk overbygning

på deres grunduddannelse,

dvs. tager en

kandidatuddannelse på universitetet,

og ved at nogle af

dem fortsætter i en regulær

forskeruddannelse som p.hd.studerende.

Disse behov for akademiske

overbygninger til de sundhedsfagligeprofessionsuddannelser,

førte først til indførelse

af den monofaglige

cand.cur.-uddannelse til syge-

plejersker i 1991, og i 1997 til

oprettelsen af den tværfaglige

cand.scient.san.-uddannelse

ved Aarhus Universitet.

Senere er der oprettet tilsvarende

uddannelser ved Odense

og Københavns Universiteter.

Uddannelsens indhold

Selv om de studerende alle

har en sundhedsfaglig professionsuddannelse,

så er store

dele af grunduddannelserne

for bioanalytikere alligevel

så forskellig fra ergoterapeuternes

uddannelse, at kandidatuddannelsen

ikke kan

bestå af en række monofaglige

overbygninger på de enkelte

grunduddannelser. Man har

i stedet valgt at binde fagene

sammen med metodefag, der

går på tværs af grunduddannelser,

fx epidemiologi og biostatistik

– metodefag alle de

studerende har brug for.

Det første kandidatår består af

undervisningsforløb, hvor de

studerende lærer metoder til

at vurdere præmisserne for

og konsekvenserne af at man

forebygger sygdomme, samt

diagnostiserer, behandler,

plejer og rehabiliterer patien-


– en tværfaglig universitetsuddannelse

ter; og de studerende lærer,

hvorledes de på videnskabeligt

grundlag skal inddrage

alle relevante oplysninger.

Vurderingen svarer til den

strategi der anvendes ved

medicinsk teknologivurdering,

og nogle centrale undervisningsfag

på denne del af

kandidatuddannelsen bliver

således: kvalitetssikring,

sundhedsøkonomi og organisation.

Alle studerende skal

endvidere gennemløbe en

forskningslignende proces i

forbindelse med den afsluttende

specialeopgave, der

fylder meget på det sidste

studieår.

Målopnåelse

Kandidatuddannelsen har nu

snart været udbudt i 10 år ved

Aarhus Universitet, og der er

så mange færdige kandidater,

at man godt kan få et indtryk

af i hvor høj grad nogle af

målene med uddannelsen er

opnået.

Ca. 20% af de færdige kandidater

er som p.hd.-studerende

gået videre med en forskeruddannelse,

hvilket er mange

i en faggruppe, hvor der

ikke tidligere har været

muligheder og tradition for

forskning og videnskabeligt

arbejde. Godt 25% er ansat på

sundheds-CVU’er, dvs. kandidatuddannelsen

har hjulpet

med ved opkvalificeringen af

undervisere på mange af de

sundhedsfaglige professionsuddannelser,

et mål, der og

fra starten har været centralt

for kandidatuddannelsen.

Den sidste halvdel af de

færdige kandidater arbejder

med projekt-, udviklings- og

evalueringsarbejde i offentligt

eller privat regi, og mange har

informations- og kommunikationsopgaver

både i og uden

for sundhedssektoren. Med

etableringen af de større kommuner

og regioner må man

forvente, at der bliver øget efterspørgsel

efter personer

med de kompetencer man får

ved cand.scient.san.-uddannelsen.

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

VED AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED HUSER

DE TO SELVSTÆNDIGE TVÆRFAGLIGE

UDDANNELSER MASTER OF PUBLIC

HEALTH (MPH) OG DEN SUNDHEDSFAG-

LIGE KANDIDATUDDANNELSE (CAND.SCI-

ENT.SAN.). INSTITUTTET HAR TIL HUSE I

BYGNING 1260 I UNIVERSITETSPARKEN

HJEMMESIDE: WWW.FOLKESUNDHED.AU.DK

Uddannelser i Folkesundhed

11

FOTO: AARHUS UNIVERSITET


12

Cand.scient.san.

– hvad kan vi tilbyde?

Sygeplejerske, cand.scient.san. Tove Kilde, MarselisborgCentret, Århus

De nye sundhedscentre og

fx Kompetencecentre for

Rehabilitering, ser jeg som

områder, hvor fagpersoner

med en sundhedsvidenskabeligkandidatuddannelse

– ud over en klinisk

erfaring fra vore tidligere

professionsuddannelser

– kan bidrage med metodisk

viden og erfaring fra

tværfaglige forløb

Jeg færdiggjorde min kandidatuddannelse

i 2003. Mit

uddannelsesforløb strakte sig

over fire år, idet jeg tog suppleringsuddannelsen

fra 1999-

2000, holdt orlov fra studiet

et år og læste så igen fra

2001-2003. Under hele uddannelsesforløbet

har jeg arbejdet

deltids på Sygeplejeskolen i

Viborg Amt, afd. Viborg. Det

var meget arbejdsomme år.

Undervisnings-

kvalifikation

Efter endt kandidateksamen

fortsatte jeg i mit job

som underviser på Sygeplejeskolen

i Viborg. Mine

nyerhvervede kompetencer

som kandidat bevirkede, at

jeg kunne varetage nye undervisningsområder.

Mine

kerneområder blev bl.a.:

forskningsmetodologi, epidemiologi,

smerter, evidensbaseret

klinisk praksis og

litteratursøgning m.v. Det var

nye undervisningsområder

for mig, og områder som jeg

ikke havde kunnet undervise

Uddannelser i Folkesundhed

i på samme niveau uden min

sundhedsvidenskabelige kandidatuddannelse.

Ud over undervisningen på

sygeplejeskolen var jeg nu

også kvalificeret til at undervise

på Den sundheds-

faglige Diplomuddannelse,

hvor jeg bl.a. underviste på

modulet Metoder i klinisk

kvalitetsudvikling. På cand.

scient.san.-studiet havde jeg

haft mulighed for tilvalg af

forskellige kursusfag, og med

mit tilvalg af modulet Klinisk

kvalitetsudvikling, et modul

på 7,5 ECTS-point, havde

jeg således erhvervet gode

teoretiske kvalifikationer til

at varetage undervisning på

dette modul.

At arbejde tværfagligt

og tværsektorielt

Cand.scient.san.-studiet har

givet mig et bredt fundament

på det metodiske niveau.

Dette var også min force, da

jeg i foråret 2005 søgte og

fik stillingen som projekt-

og udviklingskonsulent på

MarselisborgCentret.

MarselisborgCentret, Dansk center

for rehabilitering, forsk-

ning og udvikling, har som

formål at bidrage til udvikling

af en bedre rehabiliterings-

praksis i Danmark – på tværs

af sektorer og fagskel.

Netop i dette job oplever jeg,

at den viden jeg har tilegnet

mig via studiet kommer mig

til gode. Det gælder både i

forhold til det teoretiske indhold

på studiet, men og

det faktum, at studiet er

tværfagligt, har jeg oplevet

som utrolig udfordrende og

givtigt. Jeg har set det som en

stor styrke, at jeg på studiet

har udarbejdet projekter sammen

med ergoterapeuter, fy-

sioterapeuter, sygeplejersker

og bioanalytikere. Vi har ikke

kun arbejdet tværfagligt men

også tværsektorielt, idet vi

studerende kom både fra den

primære og den sekundære

sundhedstjeneste. Derudover

var vi også nogle fra uddannelsessektoren

og andre kom

fra private klinikker. Dette

gav en meget stor bredde i

vore diskussioner, og disse erfaringer

har jeg kunnet bringe

med over i mit job som projekt-

og udviklingskonsulent

på MarselisborgCentret, hvor

opgaverne alle har tværfaglig

karakter og meget ofte og

går på tværs af sektorer.

På studiet valgte jeg desuden

modulet Rehabilitering og

smerter (20 ECTS point). På

dette modul var der en bred

videnskabelig tilgang af såvel

kvalitative som kvantitative

metoder, hvilket også er en

stor fordel i mit nuværende

job. ICF, WHO´s klassifikation

til beskrivelse af funktions-

evne, funktionsevnenedsættelse

og helbredstilstand, blev

præsenteret på dette modul.

Det har jeg haft god gavn af i

mit job på MarselisborgCen-


tret, hvor jeg i et tværfagligt

samarbejdsprojekt mellem Reu-

matologisk afd. U, Arbejdsmedicinsk

Klinik begge Århus

Sygehus, Gigthospitalet Hans

Jansens Hjem og MarselisborgCentret

arbejder som projektleder

på projektet: ”ICF

anvendt som kommunikations-

og kvalitetsudviklingsværktøj

i det tværfaglige og

tværsektorielle samarbejde

omkring patienter med kro-

niske rygsmerter”.

At arbejde ud fra

et MTV-perspektiv

På studiet var det medicinsk

teknologiske vurderingsperspektiv

(MTV) desuden

meget central. Undervejs i

studiet var det obligatorisk

at vi udarbejdede to MTV´er.

MTV-perspektivet ser jeg som

en god og meget nyttig tilgang

til mange projekter og

inden for rehabilitering. Det

at problemet belyses både i

forhold til teknologien, det organisatoriske,

det økonomiske

og ikke mindst ud fra pati-

entens/borgerens perspektiv

– ser jeg som en stor styrke.

Hvis der ikke findes eksisterende

forskning inden for

et aktuelt område, er det

naturligvis ikke muligt at

udarbejde en MTV i den

’klassiske’ forståelse, hvor

udgangspunktet er analyse

og vurdering af eksisterende

forskningsprojekter inden for

de fire områder. Men MTVtankegangen,

hvor de fire ele-

menter belyses, kan også an-

vendes mindre videnskabe-

ligt, som det kommer til udtryk

i en ’mini-MTV.’ På dette

felt vurderer jeg, at vi kandidater

fra den sundhedsvidenskabelige

kandidatuddannelse

har en stor styrke med os fra

vores uddannelsesforløb.

Faglig relevans

Jeg er glad for mit valg af videreuddannelse.

Jeg tror på

mange jobmuligheder inden

for både primær og sekundær

sundhedstjeneste for os cand.

scient.san´er. De nye sund-

hedscentre og fx Kompetencecentre

for Rehabilitering, ser

jeg som områder, hvor fagpersoner

med en sundhedsvidenskabelig

kandidatuddannelse

kan bidrage med metodisk

viden og samtidig bidrage

med erfaring fra tværfaglige

forløb. Derudover har vi alle

en klinisk erfaring fra vore

tidligere professionsuddannelser.

Dette vurderer jeg som

en styrke, idet denne erfaring

kan bidrage til at fastholde

det borger/patientcentrerede

fokus.

MarselisborgCentret i Århus, har som formål at bidrage

til udviklingen af en bedre rehabiliteringspraksis

i Danmark – på tværs af sektorer og fagskel.

Centret råder over en fast stab af erfarne praktikere

og akademiske medarbejdere med ligelig repræsentation

fra de sundheds-, samfunds- og humanvidenskabelige

fagområder.

KILDE: www.marselisborgcentret.dk

Uddannelser i Folkesundhed

13

FOTO: TRINE WEISS MIKKELSEN


14

Folkesundhedsvidenskabelig 2-årig masteruddannelse:

Uddannelse til (MPH)

Uddannelsesleder, professor i sundhedstjenesteforskning Anders Foldspang,

Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

Behovet for professionelt

uddannede forebyggelses-

ledere accentueres af

strukturændringerne, der

kræver et stort personale

i kommunerne til varetagelse

af forebyggelse,

sundhedsfremme og rehabilitering

Der er et stort og voksende

behov for professionalisering

af forebyggelse og sundhedsfremme.

Befolkningens sundhedsproblemer

er velkendte

– lav middellevetid, voksende

fedmeepidemi, hyppige dødsfald

pga. rygning … Samtidig

stiger udgifterne til sundheds-

væsenet støt. Behovet for

professionelt uddannede

forebyggelsesledere accentueres

desuden af strukturændringerne,

der kræver et stort

personale i kommunerne til

varetagelse af forebyggelse,

sundhedsfremme og rehabi-

litering. Det haster at få flere

uddannet – mange flere!

MPH-uddannelsen sigter mod

at uddanne eksperter i folkesundhedsvidenskab

og henvender

sig til personer, der i

forvejen er veluddannede og

som har flere års relevant er-

hvervserfaring. En MPH’er vil

være i stand til selvstændigt

og på videnskabeligt grundlag

at medvirke til at forbedre

befolkningens sundhedstilstand,

og vil kunne varetage

planlæggende, ledende og

evaluerende funktioner i

sundheds- og socialvæsenet

og i private virksomheder

og vil desuden kunne doku-

Uddannelser i Folkesundhed

mentere sundhedsvæsenets

indsats baseret på videnskabelige

principper.

Uddannelsen varer to år og

er normeret til 1,5 årsværk.

Det første år er tilrettelagt

som fuldtidsstudium. Andet

år er på deltid, hvor den studerende

fortrinsvist arbejder

selvstændigt med sin masterafhandling

under vejledning.

Derudover afholdes seks

weekendseminarer. Under

2. studieår er det meningen,

at man skal kunne passe sit

sædvanlige arbejde. Uddannelsen

er i sin hovedstruktur

opbygget efter internationale

principper, og den kan bruges

overalt i verden. Man får et

eksamensbevis på dansk og

et på engelsk.

Jobmuligheder

MPH’ere vil ofte finde ansættelse

som sundhedsplanlæggere

og ledere i centralad-

ministrationen, et amt (region)

eller en kommune; leder af

sundhedsordning fx hjemmepleje,

sundhedspleje, BST

og børnetandpleje; forebyggelseskonsulent,

hvor der

gennemføres sundhedsfremmende

forsøg og interventioner

af den type, der i dag

gennemføres af fx Sundhedsstyrelsen,

Tobaksskaderådet,

amter (regioner) og kommuner

samt private eller faglige

organisationer inden for

sundhedssektoren; stillinger

ved højere læreanstalter,

sektorforskningsinstitutter,

i industrien eller i statslige

eller amtslige organer, der

arbejder med praktisk anven-

delse af forskningsmetode og

forskningsresultater; internationale

sundhedsarbejdere

med opgaven at planlægge

og gennemføre sundhedsordninger

eller -projekter i andre

lande; undervisere ved fx

videregående uddannelser

som tandlæge-, læge-, idræt-

og psykologstudierne eller

ved mellemlange, videre-

gående uddannelser som

sygeplejerske-, ergo- og fysio-

terapiskoler, og ved seminarier.

Fra efteråret 2003 har

en del (18 uger) af 1. MPHstudieår

desuden indgået i

uddannelsen til speciallæge i

samfundsmedicin.

Samspil mellem

hjerne og hænder

Første studieår forbereder til at

kunne gennemføre et viden-

skabeligt baseret projekt i

virkelighedens verden, hvad

enten den er folkesundhedsvidenskabelig

eller mere kli-

nisk – samspillet mellem hjerne

og hænder står centralt i uddannelsens

læringsmetoder.

Fire store ’fællesmoduler’

samler det meget tværfaglige

stof i 1. studieår:

•Fællesmodul 1: Metoder i

folkesundhedsvidenskab,

herunder epidemiologi

og biostatistik, kvalitativ

metode og videnskabsteori

og etik

•Fællesmodul 2: Levekår og

sundhed

•Fællesmodul 3: Organisation,

ledelse og økonomi i

sundheds- og socialvæsenet


FOTO: ANNA GLAVIND

•Fællesmodul 4: Eksisterende

strategier og programmer

samt principper for forebyggelse

og sundhedsfremme,

herunder interventioner i

det fysisk-kemiske miljø og

også programmer, der inddrager

kommunikation og

pædagogik. Også processer

knyttet til implementering,

monitorering, styring, eva-

luering og kvalitetsudvik-

ling indgår

Efter fællesmodulerne

fortsættes med et af fem udbudte

specialmoduler efter

den studerendes eget ønske.

Eksamen er ’en åben bog

eksamen’, der omfatter en

uges hjemmeopgave efterfulgt

af en mundtlig eksamen

baseret på den skriftlige be-

svarelse af hjemmeopgaven.

Andet studieår omfatter

gennemførelse af et folkesundhedsvidenskabeligtprojekt,

der danner grundlag for

masterafhandlingen. Projektet

gennemføres under individuel

vejledning, ligesom der

foregår gruppevis vejledning

på 5 af 6 seminar-fredage. De

6 weekendseminarer á 3 dage

i løbet af 2. studieår omfatter

desuden praktiskrettet undervisning

og øvelser (’projektværksted’)

i systematisk

dokumentation – og i andre

relevante emner. 2. års eksamen

baseres på afhandlingen.

Efter bestået eksamen får man

tilbud om, at afhandlingen

trykkes i MPH-uddannelsens

udgivelsesserie. Man betaler

dog selv hovedparten af udgifterne

ved trykningen. Nog-

le MPH’ere skriver desuden

en artikel, der publiceres i et

internationalt videnskabeligt

tidsskrift. Resuméer af afhandlinger

kan ses på vores

hjemmeside www.mph.au.dk,

hvor der er information om

uddannelsen.

Nogle MPH’ere er blevet

fænget af det spændende i at

håndtere metoder til systema-

tisk videnskabelig dokumentation

og er derfor gået videre

med et ph.d.-studium ved

universitetet. Der er jo og

et kolossalt behov for at udvikle

metoder til forebyggelse,

sundhedsfremme og rehabili-

tering, der faktisk har effekt,

og som ikke kun er udtryk

for god vilje – som med andre

ord er professionelt funderede

og dermed også etisk og øko-

Anders Foldspang i en pause under den både seriøse og festlige

indvielse af Afdeling for Klinisk Socialmedicin som en del af

Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet (3. maj 2006)

nomisk acceptable.

MPH-uddannelsen forbindes

med især den europæiske udvikling

på området. I 2005 har

der været afholdt et euro-

pæisk sommerkursus i Düsseldorf,

hvor en studerende

fra Danmark deltog. Tilbuddet

gentages i 2006 med et

kursus i Debrecen, Ungarn.

Adgangskrav

Optagelse på uddannelsen

forudsætter enten en videre-

gående uddannelse på mindst

bachelorniveau og mindst 2

års relevant erhvervserfa-

ring – eller en mellemlang

videregående uddannelse

og mindst ½ års fuldtids teoretisk

videreuddannelse (svarende

til mindst 0,5 årsværk)

og mindst 2 års erhvervserfaring

– eller en professionsbachelorgrad

og mindst 2 års

erhvervserfaring.

LINK

LÆS MERE OM UDDANNELSEN PÅ:

WWW.MPH.AU.DK

SE OGSÅ: WWW.FOLKESUNDHED.AU.DK

SEKRETARIATET FOR EFTER- OG VIDERE-

UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET, HAR

WEBADRESSEN: WWW.AU.DK/EVU

Uddannelser i Folkesundhed

15


16

Med en MPH-uddannelse i bagagen er man godt klædt på til

Sundhedscenterleder Kirsten Hald, Farsø (pr. 01.01.2007 Vesthimmerland) kommune

Uddannelser i Folkesundhed

I år bliver det 10 år siden jeg

startede på det første hold ved

MPH-uddannelsen i Århus.

Ved at gennemføre den

blev jeg en af de dobbeltuddannede

med en mellemlang

sundhedsfaglig grunduddannelse,

i mit tilfælde som

ergoterapeut fra 1973 med en

akademisk overbygningsuddannelse.

Altså med en

sundhedsfaglig ballast, praksiserfaring

fra arbejde både i

sygehusvæsenet og det kommunale

social- og sundhedsarbejde,

suppleret med viden

og redskaber fra en forskningsbaseretgeneralistuddannelse

til ledelse og

planlægning i social- og sundhedssektoren.

Med disse kvalifikationer

har jeg senest fået jobbet som

leder af et sundhedscenter i

den kommende Vesthimmerlands

kommune.

Dokumentation

Sundhedscentret starter

som et projekt finansieret af

puljemidler fra Indenrigs- og

Sundhedsministeriet. Derfor

søgte man en medarbejder

med kompetencer til at arbejde

projektorienteret, altså til

at kunne forestå en systematisk

projektudvikling, projektstyring

og evaluering. Kvalifikationer

til dette oplever jeg

i høj grad, at jeg har fået med

mig fra MPH-uddannelsen.

Og netop den systematiske

tilgang funderet i principper

for videnskabelig metode gør,

at jeg hele tiden er bevidst

om at bygge projekterne på et

dokumenteret grundlag – formulere

målbare mål for både

proces og produkt, som kan

sikre at projektet kan evalueres

og der kan drages lære

af projekterne i den fortsatte

udvikling af sundhedscentrets

tilbud.

Det at bygge sin indsats på

dokumentation, at anvende

kliniske retningslinjer og

standarder og løbende dokumentere

aktiviteterne er nogle

af de nye krav som stilles til

kommunerne i forbindelse

med strukturreformen, hvor

deres ansvar for sundhedsfremme,

forebyggelse, genoptræning

og rehabilitering

øges. Metoder som anvendes

i det sekundære sundhedsvæsen

skal i langt højere grad

finde indpas i primærsektoren

og dermed også være

gældende for de tilbud og

ydelser, som det kommende

sundhedscenter skal give. Til

dette arbejde har MPH-uddannelsen

givet mig en solid

baggrund. Til kvalitetssikring

og kvalitetsudvikling af det

samlede sundhedsvæsens tilbud,

og ikke mindst den sammenhængende

sundhedsind-


det kommunale sundhedsarbejde

sats på tværs af sektorer, skal

den danske kvalitetsmodel

på sigt implementeres som

redskab. Med mine MPHfærdigheder

oplever jeg mig

også godt rustet til denne

proces.

Sundhedsoplysning

– Sundhedspædagogik

Folkesundhedsvidenskab er

en tværvidenskabelig disciplin

som trækker i metoderne

til sundhedsoplysning

på mange fagfelter inden for

de humanistiske videnskaber

bl.a. psykologi, pædagogik

og antropologi. Til arbejdet i

sundhedscentret med at tilpasse

eksisterende metoder

og udvikle metoder i de

tilbud, som centret skal give

borgerne, som støtte til at

ændre livsstil, har MPHuddannelsen

også givet en

bred teoretisk baggrund.

Med inspiration i den, og ved

at trække på planlægningsmodeller

for udvikling

af sundhedsprogrammer, har

jeg med MPH-uddannelsen

kompetencen til at udvikle

indsatser på livsstilsområdet,

som både er teoribaserede og

har stringente mål som gør

gode evalueringer mulige.

Organsiation og ledelse

– Sundhedsøkonomi

Karakteristisk for folkesundhedsarbejde

er, at det

oftest er både tværfagligt

og tværsektorielt, og det

lægger lovteksten i den

nye sundhedslov i høj grad

også op til i formuleringen

”kommunalbestyrelsen har

ansvaret for ved varetagelsen

af kommunens opgaver i

forhold til borgerne at skabe

rammer for sund levevis.” En

solid organisatorisk viden er

derfor vigtig for at kunne få

samarbejds- og samspilsprocesser

til at fungere. Med

MPH-uddannelsen har jeg

fået nogle gode begreber og

rammer til både erkendelse

og læring af mine mange års

praksiserfaring, men og

nogle analyseredskaber, som

jeg får god brug for, når jeg

skal agere fra et hidtil ukendt

element, et sundhedscenter,

i en hel nykonstrueret organisation

for en ny kommune,

sammenlagt af fire kommuner

med hver deres kultur

og organisation.

Min viden om sundhedsøkonomi

vil også blive

væsentlig. Sundhedsfremme

og primær forebyggelse vil

komme i svær konkurrence

med de mange andre kommunale

serviceydelser. Ikke

mindst de andre nye sundhedsopgaver:

genoptræning

og tilbud til kronisk syge.

Det er derfor vigtigt at kunne

udarbejde gode og velbelyste

prioriterings- og beslutningsgrundlag

til det politiske

niveau. Både så sundhedsudvalget

kan prioritere inden

for egne rammer, men og

så de kan være godt klædt på

til at sikre sundhedsområdet

ressourcer.

MPH-uddannelse

– et kvalitetsløft

Alt i alt kan jeg kun sige, at

jeg er meget tilfreds med, at

jeg valgte at supplere min

grunduddannelse og den

øvrige videreuddannelse

med en akademisk overbygningsuddannelse.

Det har

gjort, at jeg kan bruge både

min gamle og min nye viden

samt min praksiserfaring

på et nyt niveau. Det var da

også den begrundelse jeg fik

for, at man valgte mig til jobbet:

”Vi har ikke de kompetencer

som skal til for at løfte

de nye opgaver med tilstrækkelig

kvalitet i kommunen.”

KIRSTEN HALD VAR ANSAT I SUNDHEDSFREMMEENHEDEN I

Uddannelser i Folkesundhed

17

AFDELINGEN FOR FOLKESUNDHED, ÅRHUS AMT, SOM TOBAKS-

KOORDINATOR I PERIODEN OKTOBER 2003 - FEBRUAR 2006.

REDAKTIONEN


18

Ca. 300 studerende ’læser’ lige

nu Idræt og Sundhed på Institut

for Idræt og Biomekanik

ved Syddansk Universitet,

SDU, i Odense. Mange flere

ville ønske de gjorde det, men

faktum er, at kun ca. hver

tredje ansøger bliver optaget

på studiet, der som det eneste

idrætsstudie i Danmark er

placeret under Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet.

God afsætning af

kandidater

Interessen for at studere idræt

har altid været ganske stor,

så det er der ikke noget nyt

i. Det er der til gengæld i afsætningen

af kandidater. For

ganske få år siden fik langt

den største del af vore kandidater

ansættelse i undervisningssektoren,

og her primært

gymnasiet. Det har ændret

sig – og er under stadig forandring.

I dag er det omkring

40-45% af kandidaterne, der

får ansættelse i gymnasiet,

mens resten finder beskæftigelse

andre steder, primært i

sundhedssektoren, men også i

foreninger og organisationer.

Denne udvikling er gået

meget hurtigt de sidste 5-6 år.

Så hurtigt, at studiet faktisk

i skrivende stund befinder

sig midt i et paradigmeskifte

fra fokus på de traditionelle

idrætsdiscipliner til et bredere

fokus på idræt, fysisk

aktivitet og sundhedsfremme.

En meget væsentlig del af

paradigmeskiftet er foreløbigt

gået helt uden problemer,

idet der kun er en ubetydelig

arbejdsløshed blandt kandidaterne.

De færdiguddannede

Uddannelser i Folkesundhed

Idræt og Sundhed

på Syddansk Universitet

Studieleder lektor Anders Halling & centerleder lektor Lis Puggaard,

Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

har således selv formået at

opdyrke og tilbyde sig til det

nye arbejdsmarked og altså

været attraktive her. Det er

derfor instituttets klare mål, at

mange af vore kandidater i de

kommende år i stort omfang

skal ud at fungere i de nye

storkommuner og medvirke

i arbejdet med sundhedsfremme

og fysisk aktivitet.

Fysisk aktivitet:

region og kommune

Fysisk inaktivitet er den

største risikofaktor i forhold

til de store folkesygdomme,

og ifølge WHO vil 70% af alle

sygdomme i år 2020 skyldes

inaktiv livsstil. Både den nye

sundhedslov og det forhold,

at Danmark har fået en sundhedsfremmepolitik

i form af

det Nationale Råd for Folkesundhed,

sætter fokus på

fysisk aktivitet som et uundværligt

element i de nye

regioner og storkommuners

sundhedspolitiske strategier.

Vi ved i dag, at fysisk aktivitet

og sundhed hænger tæt

sammen – så den store opgave

er, at få så mange mennesker

som muligt gjort mere fysisk

aktive. Det kræver både

viden om, hvilken type fysisk

aktivet der er bedst (intensitet,

frekvens, varighed) til

specifikke målgrupper, hvordan

man motiverer til fysisk

aktivitet, hvordan fysisk aktivitet

igangsættes, og hvordan

mennesker fastholdes i

en fysisk aktiv livsstil etc. – alt

sammen faktorer, som er indeholdt

i uddannelsen Idræt

og Sundhed, og som derfor

giver optimal viden i forhold

til de nye opgaver der venter

i landets nye regioner og

storkommuner.

Fra Legemsøvelser

til Idræt og Sundhed

På indholdssiden – altså det

studiemæssige – går udviklingen

ikke helt så hurtigt som

på arbejdsmarkedet. Man

laver jo ikke lige sådan om på

en uddannelse, som har vist

sit værd gennem mere end

100 år, og som grunder sig

dybt i den klassiske idræts

discipliner. Stavgang fortrænger

jo ikke sådan lige fodbold

fra skemaet! På den anden

side har paradigmeskiftet

været i gang over en længere

årrække, hvilket bl.a. kan ses

af studiets navn. Oprindeligt

var det et studie i Legemsøvelser,

siden blev det til

Idræt, og midt i 1990’erne til

Idræt og Sundhed. Indholdet

ændrede sig naturligvis med

navnet, men ofte med nogle

års forskydning. Måske er det

derfor, at vi først de sidste

par år for alvor er begyndt at

omforme studiet så idræts-

og sundhedsdimensionerne

bliver mere integrerede.

Selve studiet

Idræt og Sundhedsstudiet på

SDU er opdelt i et bachelorstudie

og et kandidatstudie.

Bachelorstudiet er et 3-årigt

fuldtidsstudium med to

valgmulig heder for de studerende:

idrætslærerlinjen

og sundhedslinjen. I denne

artikel fokuseres primært på

sundhedslinjen.

På skitsen over uddannelsen


er det fælles i de to linjer

angivet med grønt, og det

specifikke for sundhedslinjen

angivet med lys grøn. Tallene

til venstre i skemaet angiver

semestret. De små tal, der

efterfølger fagmodulerne,

angiver hvilket omfang faget

har på uddannelsen. På hvert

semester skal den studerende

læse fag svarende til 30 ECTS

[se boksen side 7, red.].

Et klart særkende ved studiet

er flerfagligheden. På de to

første studieår undervises

således i fag/fagområder inden

for naturvidenskab, samfundsvidenskab,

humaniora

samt ikke mindst praksis og

pædagogik.

Idrætspraksis er eksempelvis

boldspil, friluftsliv, vandaktiviteter,

redskabsgymnastik,

dans, bevægelseskommunikation,

grundtræning og fitness.

De tværfaglige valg i 4. og

6. semester er eksempelvis

Motion og sundhedsfremme,

Kropslig læring, Fysisk

træning, Teamudvikling og

coaching samt Fysisk aktivitet,

Sygdomsforebyggelse

og behandling. De studerende

skal i alt vælge tre af disse

valgmoduler.

Projektarbejde

og praktikforløb

Som et helt nyt element i uddannelsen

har vi netop indført

et modul i projektarbejde og

et i praktikforløb. Begge moduler

er målrettet idræts- og

sundhedsområdet i bredeste

forstand.

I modulet projektarbejde arbejder

de studerende med

organisationsudvikling, human

ressource management,

konsulentrollen, kommunikations-

og motivationsteori, un-

dersøgelses- og evalueringsmetoder

samt formidling af

undervisning og instruktion

til særlige målgrupper.

I praktikforløbet (7-8 uger) skal

de studerende deltage aktivt

i aktuelle idræts- og sundhedsprojekter

i kommuner,

foreninger, organisationer

m.v. Praktikforløbet er således

direkte målrettet mod kandidaternes

senere ansættelse

i projekter og kommuner. I

forbindelse med praktikordningen

arbejder vi netop nu

på at etablere et netværk med

de projekter og kommuner,

som er interesserede i at have

en erfaren idræts- og sundhedsstuderende

i praktik.

Ordningen starter i efteråret

2007. Derfor opfordres interesserede

til at henvende

sig til os for yderligere informationer

og ønsker om at få

praktikant(er) tilknyttet.

Som afslutning på uddannelsen

skal den studerende

udarbejde en bacheloropgave

inden for et selvvalgt område.

Bacheloropgaven kan bl.a.

omfatte praktikforløbet, og

som sådan også give et bidrag

til udvikling af det aktuelle

projekt, som den studerende

har været en del af.

Kandidat i

Idræt og Sundhed

Kandidatuddannelsen er et

2-årigt fuldtidsstudie, som

bygger videre på den omtalte

bacheloruddannelse samt på

en lang række professionsbacheloruddannelser.Kandidatuddannelsen

er således en

oplagt mulighed for videreuddannelse

for fysioterapeuter,

sygeplejersker, sundheds- og

ernæringskandidater m.fl.

BACHELOR I IDRÆT OG SUNDHED, SDU

6 Tværfaglige

valgmoduler 10

5

4

3

2

1

Kandidatuddannelsen indeholder

en lang række valgfag,

som de studerende kan vælge

imellem og dermed selv sammensætte

og målrette deres

uddannelse. Eksempler på

fag og fagområder er: Fysisk

aktivitet for børn og unge, Fysisk

aktivitet for ældre, Sundhedspsykologi,

Kropskultur

og fedme og Træthed og overbelastning.Kandidatuddannelsen

afsluttes med et relativt

omfattende speciale, hvor den

studerende undersøger og

formidler et selvvalgt emne.

Kandidatuddannelsen i Idræt

og Sundhed er i øjeblikket

inde i en omfattende revision

med henblik på igangsætning

i september 2008. Denne revision

vil i udstrakt grad rette

sig mod det fremtidige arbejdsmarked

inden for sundhedsfremmeområdet.

LINK

LÆS MERE OM UDDANNELSEN PÅ:

WWW.SDU.DK

Bachelor projekt 10 ECTS

Statistik og epidemiologi 5

Motion, kost og fedme 5

Praktik 15

Projektarbejde 15

Idrætspraksis og -pædagogik 5

Tværfaglige valgmoduler 20

Videnskabsteori 5

Idrætspraksis og -pædagogik 11

Arbejds- og træningsfysiologi 12

Idræt, sundhed og samfund 7

Idrætspraksis og -pædagogik 14

Humanfysiologi 10

Krop og Kultur 6

Idrætspraksis og -pædagogik 10

Anatomi og Biomekanik 10

Idrætshistorie og Idrætspsykologi 10 ECTS

Uddannelser i Folkesundhed

19


20

Fra gymnastiklærer

Arne Gårn, cand.scient. i Idræt og Sundhed, Afdelingen for Forebyggelse

og Sundhed, Fyns Amt

Efter at have afleveret det

afsluttende speciale på

idrætsstudiet i september 2001

meldte min specialemakker

og jeg os under fanerne hos

Magistrenes A-kasse. Konsulenten

kaldte os ind på kontoret,

granskede vore eksamenspapirer

og åbnede samtalen

med spørgsmålet: ”Nå,

er I så gymnastiklærere?”.

Ikke just opløftende for ens

faglige stolthed, at en ét-fags

kandidatuddannelse i Idræt

og Sundhed udelukkende

rækker til den association ...

Min karriere som gymnastik-

lærer er aldrig rigtig kommet

i gang. Til gengæld har jeg

siden oplevelsen med a-kassen

undervist i fysiologi på

flere videregående uddannelser

og arbejdet med forsk-

ningsrelaterede projekter i

korterevarende ansættelser.

Blandt andet har jeg koordineret

et mindre projekt på

Syddansk Universitet med fysisk

testning af ca. 550 skole-

elever på en ungdoms-

uddannelse, arbejdet med

før-operativ træning af hoftepatienter

på Esbjerg Sygehus,

med hjerterehabilitering på St.

Olavs Hospital i Trondheim

og med arbejdsfysiologi på

Syddansk Universitet. Der-

efter blev jeg ansat i min nuværende

stilling som projektkoordinator

for projekt Motion

som Medicin i Afdelingen for

Forebyggelse og Sundhed i

Fyns Amt.

Uddannelser i Folkesundhed

Fysisk aktivitet

som omdrejningspunkt

Mit specifikke karriereforløb

har næppe almen interesse,

men illustrerer måske meget

godt, hvordan der i de senere

år er opstået nye jobmulig-

heder for personer med min

uddannelse. Fra at undervisning

og forskning virkede som

de oplagte og eneste mulige

valg, er der nu inden for forebyggelsesområdet

opstået en

række spændende mulig-

heder. Der er i de sidste 10-15

år kommet stigende evidens

for de positive effekter af

fysisk aktivitet i forebyggelse

og behandling af livsstilssygdomme.

I kølvandet af den

viden er konceptet Motion på

Recept opstået, ligesom der

generelt i samfundet er et væ-

sentligt øget fokus på fysisk

aktivitet. Således er der opstået

jobs med fysisk aktivitet

som omdrejningspunkt i amt-

er, kommuner og i den private

sektor. Med den forestående

kommunale strukturreform

får kommunerne et stort

ansvar for forebyggelse og

sundhedsfremme, mens de

ny regioner får en rådgivende

funktion og medansvar for den

patientrettede forebyggelse.

Det er endnu uvist, hvilken

betydning reformen får for

jobmulighederne på forebyggelsesområdet,

men der kan

meget vel blive efterspørgsel

på faglige kompetencer inden

for fysisk aktivitet i såvel

kommuner som regioner.

Mit alsidige og

mangefacetterede job

Som koordinator for projekt

Motion som Medicin i Fyns

Amt beskriver jeg det faglige

indhold og skriver manualer

om motionsvejledning og

sundhedsprofiler. Jeg er sparringspartner

og faglig leder

for lokale motionsvejledere

i projektområderne rundt

om på Fyn. Jeg arbejder med

overordnede kommunikationsstrategier,

udarbejder

informationsmateriale og udfører

konkrete kommunikationsopgaver

i projektet med

henblik på, at information om

tilbuddene når ud til brugerne

og de læger, der kan henvise

til motion. Jeg har ansvaret

for budgetstyring. Jeg betjener

det politiske udvalg i amtet,

der har vedtaget projektet,

og udfører tværgående opgaver

i afdelingen. Kort sagt:

et alsidigt job med blandet

administrativt, fagligt og

ledelsesmæssigt indhold på

såvel strategisk planlæggende

som praktisk udførende

niveau.

Brede, relevante

kompetencer

Kvalificerer en kandidatuddannelse

i Idræt og Sundhed

til denne og lignende stilling-

er? Ja! Som studerende eller

nyuddannet er det svært at

have fuldt overblik over, hvad

man kan. Alene af den grund,

at man – for de flestes ved-

kommende – ikke i noget sær-


til sundhedsfaglig specialist

ligt omfang har prøvet sig af i

relevante jobsituationer.

Uden at glemme sin fag-

lighed er en del af kunsten

at abstrahere fra de fag, man

har gennemgået i sin uddannelse,

og blive bevidst om de

øvrige kompetencer, man har

med sig som kandidat. I takt

med øget arbejdserfaring har

jeg indset, at kandidatuddannelsen

eksempelvis har givet

mig evner inden for formid-

ling og evaluering, lært mig at

strukturere projektforløb og

arbejde selvstændigt, trænet

mig i effektivt at overskue nye

fagområder og tillære mig

viden. Kompetencer jeg trækker

på dagligt i mit arbejdsliv.

Jeg var ikke helt bevidst om

disse kompetencer, da jobkonsulenten

foreslog mig at

lede efter gymnastiklærerjobs.

Jeg tror, jeg vil aflægge ham

et besøg og fortælle, at de

næste nyuddannede kandidater

i Idræt og Sundhed, han

møder, har mange relevante

evner og flere muligheder på

arbejdsmarkedet.

LINK

DU KAN LÆS MERE OM PROJEKT MOTION

SOM MEDICIN I FYNS AMT PÅ:

WWW.FYNS-AMT.DK/MOTION

Uddannelser i Folkesundhed

21


22

Kommunikationsmedarbejder Lillian Bigum, SUHR’s

Det er regeringens målsætning,

at antallet af

danskere der spiser

sundt skal øges markant,

og at den såkaldte fedme-

kurve skal knækkes ved

bedre kost- og motionsvaner.

Professionsbache-

lorer i Ernæring og Sundhed

fra SUHR’S

uddannes med den perfekte

ballast til at løfte

denne opgave

Mange kommuner har ved-

taget sundhedspolitikker,

der skal præge udviklingen

mange år fremover. Fra

årsskiftet venter desuden nye

sundhedsopgaver mange

steder som følge af kommunalreformen.

Der skal ikke

herske tvivl om, at både opgaverne

og forventningerne er

store. Derfor er der mere end

nogensinde brug for professionsbachelorer

i Ernæring og

Sundhed fra SUHR’S.

SUHR’S er en traditionsrig

uddannelsesinstitution i ri-

vende udvikling, der ligger

i hjertet af København. ”Vi

startede som en skole, der skulle

gøre borgerskabets døtre til

dygtige husmødre og uddanne

lærerinder, der kunne formidle

oplysning om ernæring, sundhed

og økonomisk husførelse”,

fortæller rektor Michael

Uddannelser i Folkesundhed

Cholewa-Madsen. I dag er

det dog helt andre udfordringer

samfundet og dermed

også SUHR’S står over for.

Mangel er erstattet af overflod.

Problemerne i relation til

ernæring og sundhed er ikke

mindre end dengang, men

de har skiftet karakter. I dag

udbyder institutionen derfor

en række forskellige uddannelser,

baseret på samfundets

og virksomhedernes behov.

Der udbydes både bachelor-

uddannelser og diplomuddannelser,

og der er planer

om at udbyde masteruddannelser

i de kommende år.

SUHR’S har i samarbejde

med en række internationale

partnere udviklet en engelsksproget

uddannelse: SUHR’S

Global Bachelor in Nutrition

and Health med specialer i

Public Health Nutrition &

Food Policy og i Lifestyle

Coaching & Fitness Management.

Denne engelsksprogede

uddannelse forventes at

tiltrække såvel danske som

udenlandske studerende.

Ud over uddannelse er

SUHR’S Videncenter en anden

hovedaktivitet. Videncenteret

blev oprettet i 2003

med henblik på at fremme

samspillet med omverdenen.

SUHR’S Videncenter er under

fortsat udvikling og styrker

løbende samspillet med medier,

organisationer og virksomheder

gennem en række

forsknings- og udviklingsprojekter.

SUHR’S er altid åbne

for dialog med potentielle

partnere, der ønsker at samarbejde

om de samme mål.

Professionsbachelor

i Ernæring og Sundhed

SUHR’S kerneprodukt er uddannelsen

til professionsbache-

lor i Ernæring og Sundhed.

Uddannelsen blev etableret i

2002 ved en sammenlægning

af de tidligere ernæringsuddannelser

i Danmark, dvs. uddannelserne

til Ernærings- og

Husholdningsøkonom, Økonoma

og Klinisk Diætist. Det

er en 3½-årig videregående

uddannelse med syv specialer:

Human Ernæring,

Klinisk Diætik, Serviceledese,

Ernæring og Fysisk Aktivitet,

Sundhedskommunikation og

Produktudvikling. Som færdiguddannet

kan man kommunikere,

lede og behandle

inden for ernæring, fødevarer,

service og forbrug med hen-

blik på sundhedsfremme.

Uddannelsen har en basisdel

på 1½ år og en overbyg-

ning på 2 år. På basisdelen

arbejder de studerende med

områder som ernæring, fødevarer,

forbrug og service, og

de beskæftiger sig også med


Eksempler på jobfunktioner for kandidater

der har læst HUMAN ERNÆRING

• Kost- og ernæringsvejledning

• Kostkonsulent i offentlige og private virksomheder og

organisationer fx idrætsorganisationer, fitnesscentre, patientorganisationer

og -foreninger

• Sundhedsfremmekonsulent i offentlige og private virksomheder

• Undervisning

• Projektleder/projektmedarbejder i forbindelse med kampagner

og skolebespisningsprojekter

• Udvikling af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter

• Freelance, selvstændig faglig virksomhed

• Informationsmedarbejder i offentlige og private virksomheder

• Botræningskonsulent på institutioner for psykisk og

fysisk udviklingshæmmede

• Madskribent ved eksempelvis dag- og ugeblade og

kogebøger

• Ernæringskonsulent i fødevarevirksomheder

Eksempler på jobfunktioner for kandidater

der har læst SUNDHEDSKOMMUNIKATION

• Kampagneudformning

• Konsulentfunktioner

• Vejledning og rådgivning

• Informationstilrettelæggelse

• Formidling via internettet

• Forbrugeroplysning

• Projektledelse

• Kompetenceudvikling

• Uddannelses- og kursusplanlægning

• Arbejdsmiljøfremmende tiltag

• Udarbejdelse af kost- og sundhedspolitikker i organisationer

• Undervisningsplanlægning, gennemførelse og evaluering

pædagogisk teori og praksis.

”Der er en pædagogisk praktik,

hvor man kan afprøve det at

vejlede og formidle sin viden om

ernæringsrigtig kost”, fortæller

Ida Piil Pedersen, der læser

Human Ernæring på SUHR’S.

Hun bliver færdig sommeren

2006. På specialedelen er der

en professionsrettet praktik,

hvor man beskæftiger sig

med det speciale, man har

valgt. ”Jeg har fx været i praktik

i SUHR’S Videncenter, hvor

jeg har været tilknyttet mange

spændende ernærings- og kommunikationsfaglige

projekter”,

fortæller Ida. ”Det er simpelthen

guld værd, at få lov at prøve

teorien af i praksis, før man skal

ud i den virkelige verden!” Uddannelsen

afsluttes med et

bachelorprojekt inden for det

enkelte speciale.

Human Ernæring og

Sundhedskommunikation

Med kommunalreformen

mener Gitte Laub Hansen,

ph.d. i Human Ernæring og

underviser på SUHR’S, at der

vil være et særligt fokus på

de kandidater, der har læst

Human Ernæring og Sundhedskommunikation.

”Det er

nemlig på disse specialer, at den

studerende kvalificerer sig til at

varetage sundhedsfremmende og

forebyggende opgaver i relation

til ernæringsområdet”, siger

hun. De studerende udvikler

bl.a. kompetencer inden for

ernæringsoplysning, forebyggelse

af livsstilssygdomme

i forhold til forskellige målgrupper

og ikke mindst

metoder til at ændre uheldige

kost- og sundhedsvaner.

Uddannelser i Folkesundhed

23


24

Gitte Laub Hansen fortsætter:

”Det er vigtigt, at det forebyggende

arbejde rettes mere mod

børn og unge da vi ved, at det er

ganske tidligt i et menneskes liv,

at vanerne grundlægges”. Men

også over for ældre er der behov

for en større indsats, bl.a.

i forbindelse med undervægtsproblemer.

Og hvad

angår indvandrere er der behov

for sundhedsformidling

med henblik på forebyggelse

af over vægt og udvikling af

diabetes, siger Gitte Laub

Hansen.

SUHR’S er noget særligt

Både studerende og ansatte

på SUHR’S er enige om, at

uddannelse ikke kun handler

om at få fyldt viden på. Det

handler også om at udvikle

sig personligt og tilegne sig en

faglighed, der gør det muligt

at gøre en forskel i verden. En

uddannelse fra SUHR’S giver

de studerende redskaberne til

at stille sig i spidsen for den

nødvendige forebyggende

sundhedsfremme, som nu, et

langt stykke hen ad vejen, er

kommunernes ansvar.

De, der ansætter færdiguddannede

kandidater fra

SUHR’S, bliver beriget med

en helt særlig kompetence.

Kandidater herfra kan nemlig

ikke tillade sig den klassiske

akademikers luksus og besvare

de fleste spørgsmål med

“på den ene side… på den anden

side”. De skal have svar på

rede hånd, og kan derfor ikke

dykke helt til bunds i alle teoretiske

finesser. De har heller

ikke nødvendigvis den lange

praktiske erfaring, der er et

Uddannelser i Folkesundhed

resultat af at have lavet mad

i tyve år. SUHR’S kandidater

ligger midt imellem. For de

har teoretisk viden nok til

at kunne omstille sig til nye

situationer og finde løsninger

på ukendte problemer. Og

samtidig ved de nok om det

praktiske til at kunne lede og

inspirere dem, der skal føre

tingene ud i livet.

”Samfundet har brug for

SUHR’S og vores kandidater

og det perspektiv, SUHR’S

repræsenterer”, mener Michael

Cholewa-Madsen. Han mener

ikke, det nytter noget at kende

alle teorierne, hvis man ikke

kan føre dem ud i livet. Og

har man kun praktisk erfaring,

ved man ikke, hvad man

skal stille op den dag en helt

ny situation opstår. ”Med

kandidater fra SUHR’S bliver

samfundet beriget med anvendt

viden til fremme af menneskers

velvære, sundhed og trivsel”,

slutter rektoren.

LINK

LÆS MERE OM UDDANNELSEN PÅ:

WWW.SUHRS.DK


Profesionsbacheloruddannelsen i Ernæring og Sundhed

Mine erfaringer som sundhedskonsulent

i Gladsaxe Kommune

Sundhedskonsulent Tove Preisler, Center for udvikling og dokumentation,

Gladsaxe Kommune

Jeg dimitterede fra Suhr´s

Seminarium i 1993. Jeg startede

min karriere som nyuddannet

i et softwarefirma,

hvor jeg som chefkonsulent

var med til at udarbejde salgsstrategier

og udvikle et nyt

kostberegningsprogram. Efter

et par år startede jeg i Gladsaxe

Kommune – dengang

som kostkonsulent for børneinstitutioner

og dagpleje.

Mit job har udviklet sig meget

siden, og i dag sidder jeg alene

på posten som sundhedskonsulent

for hele børneområdet

i kommunen. Mine

faglige arbejdsområder

spænder vidt, men forebyggelse

og sundhedsfremme,

sundhedspædagogik og

ernæring er omdrejningspunktet.

At arbejde

sundhedspolitisk

Nye udfordringer venter,

når kommunen næste år

overtager en række opgaver

på sundhedsområdet. Og det

har allerede præget mit arbejde,

for Gladsaxe Kommune

har taget fat på at organisere

de nye opgaver med bl.a.

sundhedsfremme og forebyggelse.

Jeg har sammen med

en tværfaglig arbejdsgruppe

været med til at udarbejde en

sundhedspolitik, heri er en

handleplan med 32 konkrete

tiltag på sundhedsområdet.

Politikerne har givet et beløb

til udmøntningen af tiltagene,

og noget er allerede i gang.

Jeg er projektleder for nogle af

tiltagene, som at udarbejde en

politik for mad, måltider og

bevægelse, og at finde frem til

måder at synliggøre, evaluere

og dokumentere institutioners

og skolers sundhedsarbejde.

Der er oprettet en sundhedsafdeling

under social- og

sundhedsforvaltningen, og

i løbet af året vil der blive

oprettet et forebyggelsescenter.

Sundhedsafdelingen

skal stå for koordinering af

opgaverne, mens de andre

forvaltninger på hvert deres

område har ansvaret for at

gennemføre sundhedspolitikkens

tiltag.

En god uddannelse

Allerede som nyuddannet

følte jeg, at udannelsen havde

rustet mig særdeles godt

til at stå på egne ben – og

at jeg virkelig havde noget

særligt at byde ind med. Uddannelsen

havde givet mig

redskaber til og mod på at

formidle, så jeg kastede mig

ud i at undervise, holde foredrag

og vejlede. Gennem uddannelsen

erfarede jeg, hvor

afgørende det er at ’komme

ud over rampen’ med vores

sundhedsfaglighed, og at det

skal planlægges og gøres professionelt.

Uddannelsen har

inden for de sidste år udviklet

sig fantastisk meget – og kun

til det bedre. Det ved jeg,

fordi jeg løbende har praktikanter

fra Suhr´s Seminarium;

i øjeblikket tre studerende fra

3. semester. Jeg må sige, at jeg

er meget imponeret over det,

de kan bidrage med. De har

nu været hos mig i en uge, og

de har selvstændigt magtet

at planlægge en møderække

for køkkenmedarbejdere med

oplæg om børneernæring,

udviklet en skabelon til en

elektronisk kogebog til daginstitutionerne

og planlagt et

undervisningsforløb for børn i

SFO´er. Og det skal tilføjes, at

det ikke er første gang at jeg

har haft gode erfaringer med

praktikanter fra Suhr´s.

En bred tilgang

I mit arbejde som sundhedskonsulent

har jeg mange

rigtig gode samarbejdspartnere

– en del akademikere

og HK’ere, og vi supplerer

Uddannelser i Folkesundhed

25


26

hinanden rigtig godt. Det

bliver her tydeligt, hvad

uddannelsen har givet mig

– selvfølgelig kombineret med

mine personlige kompetencer.

Min force er, at jeg i kraft

af uddannelsen har en bred

tilgang til sundhedsarbejdet,

hvilket i praksis betyder, at

jeg i en given sundhedsindsats

tænker i at bruge og se

på opgaven med henholdsvis

naturvidenskabelige, humanistiske

og samfundsvidenskabelige

briller – og så selvfølgelig

krydret med noget

økonomi. Det betyder, at jeg

er god til at bygge bro mellem

de forskellige faggrupper,

få faggrupper til at tale

sammen, og til at inddrage de

fagligheder, som skal til for

at løse en opgave mest hensigtsmæssigt.

Mit helhedssyn

på opgaven betyder også, at

jeg i det daglige har nemmere

ved at kommunikere og forstå

f.eks. pædagoger, fordi jeg

kan tale sundhed med deres

begrebssæt, og også har indsigt

i deres faglige tilgang til

sundhedsforståelsen.

Uddannelser i Folkesundhed

Formidling og faglighed

I mit job er det blevet tydeligt,

at en af de virkelige styrker

ved uddannelsen er, at vi har

kommunikationsdelen med,

og det kombineret med en

solid faglig viden (afhængig

af specialeretning) fx i Human

Ernæring gør, at vi er

blevet rustet til at være mellemled

mellem de mange

dygtige forskere og borgerne

i kommunerne. Alle ved,

hvor svært det er at komme

igennem med sundhedsbudskaber,

og konkurrencen

bliver stadig hårdere med de

mange reklamer fx for usund

mad. Formidling og faglighed

bliver her særdeles vigtigt, for

borgerne oplever også at blive

bombarderet med råd om det

ene og det andet, der gør det

svært at gennemskue, hvad

der er evidens for, og hvad

der ikke er underbygget.

Eftersom jeg er alene på

posten, er det vigtigt, at jeg

har den nyeste viden, og derfor

sørger jeg for løbende at

efteruddanne mig.

Aktuelt læser jeg Sundhedsfaglig

Diplomuddannelse på

CVU Øresund. Jeg har lige

gennemført diplom i sundhedsfremme

og forebyggelse:

indsatsområder, strategier

og implementering. Det kan

anbefales, for her får man et

godt indblik i de kommende

opgaver med sundhedsfremme

og forebyggelse, fx at

udarbejde en sundhedsprofil

for kommuner og indblik i

forskellige dokumentationsmetoder,

ligesom man opnår

kendskab til nogle konkrete

værktøjer, som man dog ikke

går i dybden med.

Rollen som

proceskonsulent

Et eksempel på et projekt,

hvor jeg har brugt min viden

fra uddannelsen, er, da jeg

her for nylig skulle hjælpe

kommunens dagplejepædagoger

til at planlægge og

gennemføre et projekt. Kommunens

80 dagplejere skulle

uddannes, så de fik den

nyeste viden og hjælp til at

indarbejde det i den travle


hverdag med mange opgaver.

I en sådan opgave er det min

rolle at være proceskonsulent,

at sørge for at både ledelse

og dagplejere får noget ud

af projektet – og at det er

gennemtænkt, så projektet

også efter afslutning får betydning

for praksis.

Projektet har indtil videre

været en succes, og det kan

LINK

GLADSAXE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

KAN FINDES PÅ: WWW.GLADSAXE.DK

helt konkret opleves ved,

at der nu dufter af nybagte

boller i dagplejehusene, og at

der arbejdes ihærdigt på at

kurere børnenes kræsenhed,

så de tør smage på nye retter

og nye udfordrende grønsager

som porrer og blomkål.

Det næste bliver, at der sættes

fokus på at give børnene lyst

til at bevæge sig mere.

Mine forskellige

arbejdsopgaver

Her er nogle eksempler på

arbejdsopgaver, hvor jeg som

sundhedskonsulent trækker

på min viden fra professionsbacheloruddannelsen

i

Ernæring og Sundhed:

• Faglig konsulentbistand til samarbejdspartnere, byråd, daginstitutioner,

dagpleje, SFO´er, klubber og skoler m.v. inden for; sundhed,

forebyggelse bl.a. omkring overvægt, sundhedspædagogik,

sundhedsfremme bl.a. at understøtte børn og unges handlekompetencer,

kost, køkkenindretning og lovgivning.

• Udvikling, planlægning og tilrettelæggelse af efteruddannelse for

køkkenmedarbejdere, kantinemedarbejdere, dagplejere, lærere

og pædagogisk personale inden for sundhedsområdet.

• Konsulentbistand til projekter. Her er jeg aktuelt involveret i et projekt,

hvor Gladsaxe Kommune har fået 2 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsen

til at forebygge og behandle overvægt blandt børn og

unge.

• Omlægning til økologisk forplejning i daginstitutioner.

• Ombygning og indretning af daginstitutionskøkkener og skolekøkkener.

• Udarbejdelse af skriftligt materiale fx politikker, vejledninger,

egenkontrolprogrammer og kogebøger.

• Udarbejde undersøgelser samt kvalitativ og kvantitativ dokumentation.

• Udarbejdelse af mad- og måltidspolitikker for institutioner og

skoler.

• Faglig vidensformidling ved etablering af skolemadordninger, mad

til børnehavebørn, samt at udvikle kvalitet og lødighed af forplejningen

i institutioner.

• Fokus på, hvordan klubber kan erstatte slik med sunde alternativer.

• Bistå udviklingsprojekter om, hvordan institutioner og skoler kan

få forebyggelse og sundhedsfremme indarbejdet i deres daglige

arbejde.

• Vejledning, undervisning og foredragsvirksomhed.

• Afholde konferencer og seminarer, fx om børns sundhed.

• Lave planer for pressedækning af projekter og kommunens initiativer

på sundhedsområdet.

Uddannelser i Folkesundhed

27


28 PÅ VEJ MOD NY STRUKTUR

Konstitueret afdelingschef Eva Sejersdal Knudsen, Afdelingen for Regionalt Sundhedssamarbejde,

Region Midtjylland (under dannelse)

Der sker mange

ændringer for øjeblikket

– kommunalreformens

forandringer blæser ind

over os. En af de nye opgaver,

som Sundhedsloven

har sat på dagsordenen

er, at regionen skal

indgå en sundhedsaftale

med hver af de 19 kommuner

i regionen

Her i Region Midtjylland er

opgaven nu ikke helt ny. På

mange områder er der allerede

i dag et velfungerende

samarbejde mellem de nuværende

kommuner og amter.

Samarbejdet er organiseret

på forskellig vis, og det er

forskelligt, hvilken vægtning

de enkelte samarbejdsflader

har – de er typisk udviklet ud

fra de lokale behov og forudsætninger.

Med den viden

og erfaring, der allerede er i

Region Midtjylland, er der et

veletableret grundlag at arbejde

videre på.

Sundhedsaftalernes

indhold

Vi er gået i gang med arbejdet.

Vi har ikke modtaget den

færdige bekendtgørelse, og vi

har ikke set den vejledning,

som Sundhedsstyrelsen arbejder

på. Men Sundhedsloven

og udkast til bekendtgørelse

om sundhedsaftaler peger på,

at følgende områder skal indgå

i sundhedsaftalerne:

Sundhedsaftaler

• Udskrivningsforløb for

svage, ældre patienter

• Aftaler omkring indlæggelsesforløb

• Aftaler om træningsområdet

• Aftaler om hjælpemiddelområdet

• Forebyggelse og sundhedsfremme,

herunder patientrettet

forebyggelse

• Indsatsen for mennesker

med sindslidelser

Det er vores intention, at

sundhedsaftalerne skal være

konkrete og handlingsorienterede.

Det betyder, at der

skal opsættes mål og succeskriterier

for hvert af skal-områderne,

og at målene skal

kunne monitoreres – det vil

sige, at de bliver målbare.

Organisering af processen

Vi har valgt at tage på rundtur

til kommunerne for at

høre om den enkelte kommunes

forventninger til sundhedsaftalerne.

Tilsvarende

tager vi ud og besøger hvert

af de syv sygehuse. Denne

’besøgsrunde’ er vi for alvor

ved at tage hul på nu – og

vi forventer stort set at være

igennem runden inden sommerferien.

Regionens ’hold’ til

disse besøg er sammensat af

repræsentanter fra Afdelingen

for Folkesundhed, Psykiatrien

og Afdelingen for Regionalt

Sundhedssamarbejde.

Vi har udtænkt et forslag til,

hvordan vi kan organisere arbejdet

med sundhedsaftaler i 2006.

Forslaget er behandlet på et

møde den 3. april med socialchefer

og sundhedschefer i

de 19 kommuner, samt på

et møde med sygehusledelserne

i regionen den 7.

april. Forslaget er efterfølgende

tilrettet på baggrund af

de bemærkninger og forslag

som kommunerne fremkom

med på mødet. Den tilrettede

model fremgår af figuren på

modstående side.

En generel aftale

Sundhedskoordinationsudvalget

er et politisk udvalg

med repræsentanter fra kommunerne,

Regionsrådet og

Praksisudvalget. Sundhedskoordinationsudvalget

skal

udarbejde et generelt udkast

til en sundhedsaftale for

hele regionen. Denne kan så

danne udgangspunkt for de

konkrete forhandlinger med

hver enkelt kommune.

For at tilvejebringe input til

den generelle aftale vil vi nedsætte

otte temagrupper og en

administrativ styregruppe.

Dialog og deltagelse

Alle kommuner får mulighed

for at deltage i den administrative

styregruppe. Herudover

inviteres sygehusledelserne

til at deltage med en

repræsentant fra hvert af de

syv sygehuse i regionen, ligesom

de praktiserende læger

inviteres til at deltage evt.

med praksiskoordinatorer.

Den administrative styregruppe

får til opgave at


Samarbejde med kommunerne

– arbejdet med sundhedsaftaler

forberede sager til sundhedskoordinationsudvalget,

herunder koordinere arbejdet

i de 8 temagrupper. Herudover

kan det løbende samarbejde

mellem kommuner,

sygehuse og praktiserende

læger drøftes med henblik på

at sikre sammenhæng mellem

sektorerne.

Temagrupperne sammensættes

af faglige repræsentanter

fra hver af de 19 kommuner,

en faglig repræsentant

fra hvert af sygehusene og en

repræsentant fra Regionen/

sundhedsområdet/psykiatriområdet.

Der hvor det er

relevant inviteres praksissektor/praktiserende

læger til at

deltage.

Opgaven for temagrupperne

bliver at gennemgå de nuværende

aftaler – overveje om

det vil være hensigtsmæssigt

at gøre dem mere ensartede,

og evt. udbygge dem der hvor

det vil være hensigtsmæssigt/nødvendigt

for at de kan

leve op til bekendtgørelse og

vejledning.

Kontaktfora

På det lokale plan lægger vi

op til at etablere lokale kontaktforum

med repræsentanter

fra kommune, sygehus

og praktiserende læger i

lokalområdet. Sygehusledelserne

bliver tovholdere for

kontaktforaene. Det er i dette

forum, at det løbende samarbejde

mellem kommune,

sygehus og praktiserende

læger drøftes og organiseres.

Tidsplan

En tidsplan for arbejdet med

angivelse af opgaver og aktører,

der skal inddrages, kan

rekvireres i Afdelingen for Regionalt

Sundhedssamarbejde,

tlf. 87271585, e-mail: lah@rm.dk

Politisk organisering

Forberedelsesudvalget

Generelt

udvalg

Underudvalg

ved primær

sundhed

Sundhedsbrugerråd

Samarbejdsudvalg

med

praksissektor

29

Figur: Overblik over den politiske, den faglige/

administrative og den lokale organisering

ORGANISERING AF ARBEJDET MED SUNDHEDSAFTALER I 2006

Udgangspunkt = De 19 kommuner

Sygehus

REGIONEN

Praksis

Kontaktudvalg

Sundhedskoordinations

udvalg

Faglig koordinering / administrativ organisering

Indlæggelse/

udskrivning

Forebyggelse

og sundhedsfremme

Kommune

Administrativ styregruppe:

Social- og sundhedschefer +

sygehusledelser + praksiskoordinatorer

+ regionen

Temagrupper

Hjælpemidler

Sundhedscentre

Psykiatri

Økonomi

Sundhedsaftaler

Kommunalbestyrelse

Kommunekontaktråd

Træningsområdet

Forskning

og udvikling


30

– DEN NYE SUNDHEDSPLANKAMPAGNE

I april måned gik starten til

kampagnen Tak fordi du gør en

forskel. En kampagne, der skal

rette alle amtets sygehus-

ansattes opmærksomhed på

tre overordnede principper i

den sundhedsplan, der blev

vedtaget af Århus Amtsråd

1. marts 2005.

Kampagnefokus

Kampagnenen fokuserer på

følgende tre hovedområder:

Sammenhæng i behandlingsforløbene

Århus Amt vil skabe et sammenhængendesundhedsvæsen,

der tilbyder effektive

ydelser i sammenhængende

og hensigtsmæssige patientforløb.

Derfor vil vi styrke

samarbejdet mellem sygehusene,

kommunerne og praksissektoren.

Forebyggelse, sundhedsfremme

og egenomsorg

Århus Amt vil styrke borger-

nes evne til egenomsorg og

evne til selv at tage hånd om

Sundhedsplankampagne

egen sundhed. Sundhedsfremme,

forebyggelse og rehabilitering

skal derfor være en

del af den daglige dialog med

patienterne overalt i sundhedsvæsnet.

Opmærksomhed på social

ulighed i sundhed

Dårligt helbred, ringe trivsel

og kroniske sygdomme er

mest udbredt blandt de socialt

dårligst stillede borgere. Det

er dokumenteret, at det samtidig

er disse borgere, der som

patienter får mindst udbytte

af ydelserne i sundhedsvæsnet.

Det vil Århus Amt lave

om på.

Sundhedsplanen er Århus

Amts ’grundbog’ for sundhedsvæsenet.

Den beskriver

politikker, planer og strate-

gier, og den skitserer udfordringerne

for fremtidens

sundhedsvæsen. På initiativ

af sygehusdirektør Leif

Vestergaard Pedersen blev

der nedsat en arbejdsgruppe

med repræsentanter fra hvert

sygehus i Århus Amt – der

sammen med medarbejdere

fra amtets sundhedsstab og

Afdelingen for Folkesundhed

– fik til opgave at udvikle en

kampagne med henblik på at

øge kendskabet til sundheds-

planen og de bagvedliggende

politikker.

Jeg gør en forskel

Arbejdsgruppen har valgt at

præsentere et udpluk af sundhedsplanens

relevante pointer

i lettilgængelig og appetitlig

form. Kampagnematerialet

består således – udover de

mere traditionelle foldere og

plakater – også af kuglepenne

og bolsjer med slagordene:

Jeg gør en forskel.

En pakkeløsning

Alle sygehusansatte i Århus

Amt fik med april måneds

lønseddel en skriftlig opfordring

til at deltage aktivt i den

igangsatte kampagne. Opfordringen

lød: ”Du og dine kolleger

gør sundhedsvæsenet i

Århus Amt bedre.” Herud-


over skulle hver afdeling på

amtets sygehuse gerne have

modtaget en hel pakke med

kampagnemateriale. I maj

måned blev der fulgt op med

annoncering i sygehusenes

respektive personaleblade.

Annoncernes paroler og illustrationer

understøtter den

sjove og uhøjtidelige kampagne

– uden løftede pegefingre.

Kampagnens tre temaer er:

DU KAN IKKE

TAGE DET NÆSTE SKRIDT FOR

HAM, MEN DU KAN FORTÆLLE

HAM, HVAD DET ER

DU KAN IKKE

TABE HANS EKSTRA KILO,

MEN DU KAN GIVE HAM STYRKEN

TIL SELV AT GØRE DET

DU KAN IKKE

BEHANDLE ALLE ENS,

MEN DU KAN GIVE ALLE DEN

BEHANDLING, DE HAR BRUG FOR

Til illustration af kampagnens

fokusområder er valgt tre

tegninger som kalder på smilet,

og som på en anderledes

måde understøtter tekstens

formidling af de mere seriøse

budskaber.

En anden del af kampagnen er

en konkurrence, hvor et afsnit

fra hvert sygehus kan vinde

15.000 kr. ved at komme med

den bedste idé til, hvordan

afsnittet har gjort eller vil gøre

en indsats inden for et af de

tre fokusområder. Nogle af

disse forslag vil senere blive

offentliggjort til inspiration

for andre afsnit og andre af

amtets sygehuse.

At skabe debat

Arbejdsgruppen har valgt

at fokusere på ovennævnte

væsentlige områder fra sundhedsplanen,

idet der allerede

på forskellige niveauer er

taget hul på debatten og arbejdet

med netop disse områder.

Der er tænkt på både inspiration

og skulderklap i hverdagen.

De til hvert sygehusafsnit

udleverede bolsjer skal bruges

som anerkendelse til en kollega,

som lige har gjort noget

godt for en patient i relation

til de valgte temaer. Håbet er,

at kampagnen modtages positivt

og aktivt, fordi man som

sygehuspersonale kan se en

mening hermed – og dermed

får en øget opmærksomhed

på de små forskelle i hverdagen.

LINK

ÅRHUS AMTS SUNDHEDSPLAN KAN LÆSES PÅ:

WWW.SUNDHED.DK UNDER SUNDHEDSPLAN

SE OGSÅ ARTIKLEN I PÅ TVÆRS, NR. 05, 2006

(MEDARBEJDERMAGASINET FOR ANSATTE I ÅRHUS AMT):

WWW.AAA.DK/AAA/KOM-PAATVAERS

Artiklen er udfærdiget af redaktionen i

samarbejde med journalist Lene Sloth

Jørgensen, Kommunikationsafdelingen,

Århus Amt

Sundhedsplankampagne

31


32

Evaluering og kvalitetsudvikling af Lysthusets

UNG-TIL-UNG DIALOG

Projektkoordinator Elin Kallestrup, Lysthuset,

Afdelingen for Folkesundhed, Århus Amt & tidl. ungekoordinator Rikke Møller

Lysthusets målsætning

er at fremme seksuel

sundhed og forebygge

seksuelt overførbare sygdomme,

seksuelle krænkelser

og uønsket graviditet

blandt unge

Lysthuset tilbyder primært

supplerende seksualundervisning,

og bruger metoder

som ung-til-ung – både i form

af teater og dialoger mellem

unge, samt foredrag og rådgivning.

Vi tager udgangs-

punkt i ungdomskulturen, og

baserer en del af vores formid-

lingsarbejde til unge på frivillige

unges indsats.

Derudover er en stor del af

Lysthusets arbejde også projekt-

og udviklingsarbejde,

kurser, foredrag og teaterforestillinger

for fagfolk, der

arbejder med unge. På årsplan

bruger godt 10.000 unge og

1.000-1.500 fagfolk Lysthusets

tilbud.

Ung-til-ung dialog

Undersøgelser viser, at folke-

skolens seksualundervisning

mange steder har trange kår

og varierer i både kvalitet

og omfang. Samtidigt efterspørger

mange elever mere og

bedre seksualundervisning.

Muligheden for et kvalificeret

tilbud om supplerende

seksualundervisning er derfor

et vigtigt omdrejningspunkt

i Lysthusets virkefelt, og én

Lysthuset

af indsatserne er ung-til-ung

dialogen.

Det bærende princip i ungtil-ung

er, at unge formidler

til andre unge om et emne.

Eleverne kan på mange måder

identificere sig med de unge

fra Lysthuset, idet de er tæt på

hinanden i alder, og dermed

har samme sprogbrug og

fælles deltagelse i nutidens

ungdomskultur. Denne formidlingsmetode

udtrykker

således ungdomslivet og

seksualiteten, så eleverne derudfra

kan reflektere over egen

seksualitet og tage aktive valg

i forhold til egne handlinger.

Unge frivillige

Til udførelse af ung-til-ung

dialogen rekrutterer Lysthuset

unge frivillige mellem 18

og 23 år, de såkaldte sexløbere.

De gennemgår en uddannelse,

hvor de opnår faktaviden om

seksuelt overførbare infektioner,

uønsket graviditet og

prævention. Derudover undervises

de i krop og kommunikation,

formidlingsmetoder,

etik og holdninger til seksuel

sundhed. Sexløberne modtager

desuden fortløbende supervision

og efteruddannelse.

Sexløberne inddrages som en

positiv ressource i Lysthusets

dagligdag, og giver medarbej-

derne indsigt i nutidens ungdomskultur,

både i forhold til

seksualitet men også i forhold

til, hvordan seksualiteten

kommer til udtryk i ungdomskulturen.

Det kan være

i forhold til, hvilke medier

unge benytter og nutidens

kulturudtryk – eksempelvis

mobiltelefoner og pornoen. Er

det fx en tilladt norm blandt

unge at slå op via en SMS, og

betyder pornoen egentlig noget

i de unges eget seksualliv?

Supplerende

seksualundervisning

Ung-til-ung dialogen tilbydes

som supplerende seksualundervisning

på 8.-10. klassetrin.

Der lægges op til fordomsfri

dialog og refleksion gennem

en semistruktureret debat.

Med semistruktureret forstås,

at der tages stort hensyn til de

enkelte klassers behov samtidigt

med, at bestemte emner

altid tages op. Dialogerne

lægger vægt på følelserne

omkring seksualiteten, det

vil sige at sexløberne debatterer

med eleverne om sex,

prævention, grænser m.m.

Der kan fx tages udgangspunkt

i en historie om ’den

første gang’, og derudfra kan

de unge så diskutere, hvilke

forventninger og drømme

man har, hvornår man kan

vide, om man er klar, om et

engangsknald er ok, hvordan

man husker kondomet osv.

På den måde sættes holdninger

og normer i spil, som

de unge måske til daglig ikke

tør berøre.


LYSTHUSET har til huse

i Kannikegade 18

(bagved Århus Teater)

Kontorets åbningstid:

man-tors kl. 9-15

Kondomeriet:

tirs-tors kl.14-17

Evaluering

Lysthuset arbejder på fortsat

at kunne tilbyde et kompetent

og tidssvarende supplement

til folkeskolens seksualundervisning.

Vi er derfor nu i færd

med at evaluere vores ungtil-ung

dialog. Evalueringen

vil foregå ved brug af både

fokusgruppeinterview og

spørgeskemaundersøgelse.

www.lysthuset.dk

Vi planlægger at gennemføre

spørgeskemaundersøgelsen

blandt et repræsentativt udsnit

af de 8.-10. klasser, som

har deltaget i Lysthusets

ung-til-ung dialog i efteråret

2005 og foråret 2006. Denne

undersøgelse skal belyse, om

dialogerne har haft den ønskede

effekt i relation til sundhedsfremme

og forebyggelse

inden for seksuel sundhed

samt bidrage til kontinuerlig

kvalitetssikring og -udvikling

af ung-til-ung dialogen.

Spørgeskemaundersøgelsen

vil blandt meget andet handle

om de unges viden om seksualitet,

kønssygdomme og

prævention: Har dialogen bidraget

til denne viden og i så

tilfælde på hvilken måde? Vi

forsøger derudover at belyse,

hvordan unge foretrækker at

opnå denne viden, og hvor

vigtigt de unge anser emnerne

for at være. Der vil også blive

stillet spørgsmål, der vedrører

den aktuelle dialog – elevernes

opfattelse af dialogen som formidlingsform,

ris og ros m.m.

EVALUERINGER FRA DE UNGE:

Det var godt at vi kunne snakke så åbent om tingene. (PIGE 9.KL.)

Det var godt at vi havde en ung til at styre dialogen. (DRENG 9.KL.)

33

Jeg så at mine kammerater havde den samme usikkerhed som mig. (DRENG 9.KL.)

Da den pinlige tavshed forsvandt, blev stemningen hurtig god.

At vi startede med at høre om sexløbernes første gang var en god ice-

breaker. (PIGE 9.KL.)

Det var for fedt. Det var godt at det var en ung, der fortalte og

forklarede (DRENG 9.KL.)

Fremover vil jeg være mere sikker. (DRENG 9.KL.)

Nu kan jeg også give andre gode råd. (PIGE 9.KL.)

Jeg har lært at bruge kondom. (PIGE 8.KL.)

Jeg vil i hvert fald tænke mere over tingene med hensyn til sygdomme

og prævention. (PIGE 9.KL.)

Vi snakkede om den nye p-ring, den vidste jeg ikke noget om før. (PIGE 9.KL.)

Porno! Jeg har fundet ud af, at sex ikke er ligesom i pornofilm. (DRENG 9.KL.)

Jeg har lært, at man skal kunne lide personen, inden man gør noget

drastisk! (PIGE 9.KL.)

Lysthuset


34

Da det kan være en svær

opgave at belyse de mere

’bløde’ værdier gennem

spørgeskemaundersøgelsen,

vil vi foretage fokusgruppeinterview,

hvor spørgsmålene

– ud over nogle af de ovennævnte

– vil omhandle refleksion,

holdninger og ansvarsfølelse.

Fx, om dialogen gav

stof til eftertanke, hvordan og

med hvem man bedst snakker

om disse emner, om dialogen

levede op til deres forventninger

og behov, og om dialogen

bidrager til overvejelser

om bl.a. risikoen for sexsygdomme,

hvem der køber

kondomerne og hvad en god

kæreste er?

Kvantitative data fra spørgeskemaundersøgelsen

vil fremstå

dels som sammenligninger

med andre undersøgelser,

hvor det er muligt, dels som

graden af opnået effekt.

Kvalitative data fra fokusgruppe

interview organiseres efter

en tematisk gruppering af

meningsbærende enheder (citater).

De fundne temaer sammenfattes

og tolkes for derigennem

at give nogle mere

beskrivende bud på de unges

udbytte af dialogen.

Herudover ønsker vi gennem

dette projekt at udvikle

et fremtidigt evaluerings- og

kvalitetssikringsredskab i relation

til Lysthusets ung-til-ung

dialog rettet mod 8.-10. klassetrin.

Undersøgelsens resultater

forventes offentliggjort i

slutningen af 2006.

Lysthuset

efter 1. januar 2007

Fra den 1. januar 2007 vil

Lysthuset høre under Århus

Kommune, og herfra vil de

borgerrettede sundhedsfremmende

og forebyggende

aktiviteter fortsætte med ufortrøden

kraft – og lyst.

Mere information om Lysthusets

mange aktiviteter og

uddybende materiale kan ses

på www.lysthuset.dk

eller fås ved henvendelse til

cbr@ag.aaa.dk.

Læs fx mere om Lysthusets

multikulturelle seksualundervisning

eller Lysthusets sexbrevkasse

og debatforum.

Lysthuset er en enhed i Afdelingen for Folkesundhed, som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme.

For Lysthuset betyder det, at de unge skal lære at passe på sig selv. Det handler både om at kende til sexsygdomme

og vide, hvordan man beskytter sig, men også at kunne sætte grænser samtidigt med, at man udforsker

den spirende seksualitet. Seksualiteten handler således om meget mere end forplantning, og vi tager udgangsudgangspunkt i WHO’s definition af seksuel sundhed:

”Seksuel sundhed er en tilstand af fysisk, følelsesmæssig, mental og social velvære i relation til seksualitet.

Det er ikke kun fravær af sygdom og dysfunktioner.

Seksuel sundhed kræver en positiv og respektfuld tilgang til seksualitet og seksuelle relationer, samt muligheden

for at have lystbetonede og trygge seksuelle oplevelser, fri for diskrimination, tvang og vold.

Seksuel sundhed omfatter integrationen af fysiske, følelsesmæssige, intellektuelle og sociale aspekter af individet,

på måder der er berigende og fremmer personlig kommunikation, kærlighed og menneskelige relationer.”

KILDE: SEXUAL HEALTH – A NEW FOCUS FOR WHO. PROGRESS IN REPRODUCTIVE HEALTH RESEARCH. WHO 2004 (FRIT OVERSAT EFTER WHO´S DEFINITIONER).

Lysthuset


Redaktionen har modtaget følgende

LÆSERBREV:

Jeg læser med stor interesse

bladet LIV, hver gang

det udkommer, men må

gøre opmærksom på de

mangler, jeg synes, der

forekom i sidste nummer

[LIV nr. 2, 2005, red.], hvor

der var sat fokus på diætisternes

arbejde.

Diætisterne blev beskrevet

som det sundhedsfaglige

personale, der var i

stand til at varetage alt fra

behandling til sundhedsfremme.

Her må jeg oplyse

redaktionen om, at der

fra januar 2006 vil være

40 nyuddannede professionsbachelorer

i Human

Ernæring, der har specialiseret

sig i at formidle

ernæring og sundhed til

personale og den raske

befolkning.

Kort kan jeg oplyse, at

professionsbachelorerne i

Human Ernæring, modsat

diætisterne, har fag som

motion, idræt og ernæring,

skriftlig formidling, projektledelse

samt vejledning

i ernæring til raske mennesker

i alle aldersgrupper.

Jeg er bevidst om at

temaet fokuserede på

diætister, men netop derfor

burde der være en

beskrivelse af, hvordan

diætisternes arbejde i fremtiden

vil ændre sig. Blot

blev der nævnt, at: ”Der er

kommet nye uddannelser,

som beskæftiger sig med

ernæring … i regi af CVU

med en bachelor i ernæring

og sundhed.” Der blev ikke

beskrevet, at de netop skal

ud og varetage mange

af diætisternes opgaver,

herunder sundhedsfremme.

I artiklen ”Glæden ved at

spise sundt” udfører diætist

Eva Myrup sundhedsfremmende

arbejde, som i de

kommende år vil være en

oplagt arbejdsopgave for

professionsbachelorer i Human

Ernæring. Undervisning

af grupper, formidling

af sundhed og ernæring til

den raske befolkning samt

personale vil i fremtiden i

højere grad blive varetaget

af professionsbachelorer.

Diætisterne derimod vil

i fremtiden blive endnu

bedre til at håndtere vejledning

til og personlige

samtaler med forskellige

patientgrupper, bl.a. diabetikere

og svært overvægtige.

I lederen på side 1 udtaler

Carl Johan Rasmussen,

formand for sundhedsudvalget

i Århus Amt: ”Når

diætisterne bevæger sig fra

behandlerrollen over i det

sundhedsfremmende og

forebyggende arbejde, stiller

det nye krav til fagligheden.

Her er der meget at lære af

de sundhedsprofessioner

der har en længere tradition

indenfor området.”

Jeg mener ikke, at diætisterne

skal bevæge sig ind

på et område, hvor der vil

være specielt uddannet

personale. De kommende

professionsbachelorer i

Human Ernæring er uddannede

til netop at tage

sig af det forebyggende

område, til at udøve sundhedsfremme

også blandt

etniske minoriteter.

Hvorfor bliver denne

gruppe af formidlere ikke

nævnt? I de kommende

år vil der blive uddannet

dobbelt så mange profes-

sionsbachelorer i Human

Ernæring som diætister.

Der venter alt sundhedspersonale

en stor opgave,

og der burde blive brug for

alle. Så lad os gøre det, vi

er bedst kvalificerede til. Vi

glæder os til at samarbejde

med diætisterne og andre

fagfolk, og håber at politikere

og ledere inden for

sundhed vil være opmærksomme

på, at de nu får to

faggrupper, der vil være

med til at løse opgaven.

Venlig hilsen

Marie Kolind Laustrup

– studerende, professionsbachelor

i Human

Ernæring, JCVU

SVAR:

Kære Marie Kolind Laustrup

Tak for dine kommentarer

til LIV nr. 2, 2005: Diætister

– aktører i det forebyggende

arbejde.

Som du gør opmærksom

på, er der etableret en ny

og spændende uddannelse

rettet mod folkesundhed,

nemlig professionsbachelor

i Human Ernæring, hvor de

første kandidater blev færdiguddannet

i januar 2006.

Nye uddannelser opstår

blandt andet fordi der er

øget behov for udvikling

og kvalificering inden for

bestemte faglige områder,

men opgaverne er og vil

også på kort sigt blive

varetaget af ansatte, som

allerede har erfaring og

formelle eller uformelle

kvalifikationer og kompetencer

inden for de pågældende

områder.

Læserbrev

35

På længere sigt vil der helt

naturlig ske en tilpasning i

opgavefordelingen mellem

kandidater med relevante

uddannelser og aktuelle

behov og opgaver.

De aktiviteter der refereres

til i LIV indgår i Århus

Amts strategi 2004-2007

Krop, mad & bevægelse,

og har således været i

gang i flere år. De kliniske

diætister i praksisdiætistordningen

har behandling

og især af overvægtige

patienter – som deres

hovedansvarsområde.

Men de arbejder også med

sundhedsfremme i relation

til mad og måltider samt

forebyggelse af overvægt.

Det sker i tæt samarbejde

med deres kollegaer i

Afdelingen for Folkesundhed,

som alle er uddannet

eller har mange års teoretisk

og praktisk erfaring

inden for folkesundhedsområdet.

Med den store fokus på

sundhedsfremme og forebyggelse,

herunder af

livsstilssygdomme, er der

stort behov for ansatte,

som kan arbejde professionelt

og kvalificeret. Ikke

mindst når kommunerne for

alvor tager fat på at forvalte

ansvaret for borgernes

sundhed. Vi ser frem til et

frugtbart samarbejde om

opgaver på folkesundhedsområdet

og helt konkret

med de nye kandidater i

Human Ernæring og i Klinisk

Diætetik.

Ledende diætist Lillian Jensen

& ledende sundhedskonsulent

Kirsten Vinther-

Jensen


Kortet viser svarprocenterne i de

19 kommuner.

Læs mere på:

www.sundhed.dk/info/folkesundhed

Returneres ved varig adresseændring

AFDELINGEN FOR FOLKESUNDHED

Olof Palmes Allé 17, 8200 Århus N

B

Hvordan har du det?

Sundhedsprofil for region og kommuner

Næsten 22.000 borgere har deltaget i Region

Midtjyllands store undersøgelse af trivsel, sundhed

og sygdom. Resultaterne er nu ved at blive

bearbejdet. Den 21. november 2006 præsenteres

de første resultater på en konference for politikere,

administratorer og sundhedsfaglige medarbejdere

i regionen og de 19 nye kommuner.

Temadag – Sundhedsfremme og forebyggelse

i hverdagsarenaer

Afholdes i NRGi Park, Århus, den 6. september 2006. Tilmelding

foregår via www.kropmadbevaegelse.dk senest fredag

den 30. juni.

Konference om fremtidens tobaksforebyggelse

i Region Midtjylland

Afholdes den 20. september 2006 på Golf Hotel Viborg. Initiativtagere:

Ringkjøbing Amt, Vejle Amt, Viborg Amt og Århus

Amt. Invitationer bliver udsendt snarest.

Noter

More magazines by this user
Similar magazines