LIV nr. 2/2006 - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - Region ...

Århus Amt Sundhedsfremme Sundhedsfremme og forebyggelse 

Uddannelser 

i Folkesundhed

Århus Amt udsender fire gange 

årligt LIV om sundhedsfremme og 

forebyggelse. Bladet sendes til 

beslutningstagere og sundhedspersonale 

i amtet og kommunerne, 

samt til visse samarbejdspartnere i 

hele landet. 

Redaktionsgruppe: 

Ledende sundhedskonsulent 

Kirsten Vinther-Jensen (ansv.) 

Århus Amt, tlf. 8739 7575 

Projektkoordinator Lucette Meillier 


Sundhedskonsulent 

Finn Breinholt Larsen 


Redaktionssekretær Gerd Nielsen 


Redaktionen kan kontaktes 

pr. mail: gen@ag.aaa.dk 

LIV online: 

www.sundhed.dk/info/folkesundhed 

Oplag: 3.000 stk. 

Forside, idé og tegninger: 

Hanne Ravn Hermansen 

Layout og grafisk bearbejdning: 

Rikke Edberg 

Tryk: 

Grafisk Service, Århus Amt 

Næste nummer: Oktober 2006 

Deadline: 12. september 2006 

Leder 

Folkesundhed: Ja! 

Folkesundhedsuddannelse: Ja! 

Folkesundhedsuddannede i job: Ja! 

Sommetider kan man undre sig over, hvad folk skal uddannes i 

– jeg mener, vi drager vel også selv nogle erfaringer gennem livet. 

Det er vel ikke reserveret fagfolk at kunne leve livet. I så fald 

er vi nogle stykker, der har brug for mange fagfolk. 

Men når det nu viser sig, at det ikke er nok med lidt snusfornuft 

og gamle husråd – så må vi gøre noget andet. Og det er bl.a. 

det, Folkesundhedsuddannelsen er udtryk for. 

I mange år har amter og kommuner med større eller mindre held 

og i varierende omfang påtaget sig opgaver med henblik på at 

forbedre ’Folkesundheden’. Det kan være antirygningskampagner, 

det kan være kost- og motionskampagner. Fælles for dem 

er, at der er en god dokumentation for, at der bør gøres noget 

ved det, og ind imellem også en dokumentation for, hvad der skal 

gøres. 

Denne viden stammer fra et væld af kilder og de områder, som 

kunne falde ind under et generelt folkesundhedsaspekt, er mangfoldige. 

I dette virvar af viden og erfaringer om meget forskellige emner 

fra mange forskellige steder træder folkesundhedsuddannelserne 

til som redningsplanke: bredere og alligevel dybere uddannelser, 

der samler metoder og synspunkter på dette meget generelle 

felt. Det er kommet yderligere i fokus med kommunalreformen. 

Nu skal der satses langt mere – forhåbentlig – og området er for 

store deles vedkommende lagt ud til kommunerne. 

Jeg håber, at dette vil føre til rigtig mange velkvalificerede projekter 

og arbejdsplaner – og til, at rigtig mange Folkesundhedsuddannede 

får en central rolle i dette. Ellers må man forlade sig 

på min og andres lommefilosofi og snusfornuft, og det rækker 

vist ikke til de store ændringer, vi gerne vil se ske. 

Johannes Flensted-Jensen 

Amtsborgmester

Sundhedsfremme og 

forebyggelse er blevet 

mødt med større krav de 

seneste årtier. Der skal 

skabes aktiviteter på et 

solidt fagligt grundlag, 

der skal etableres en 

organisation og et samarbejde 

omkring indsatsen, 

der skal uddannes 

frontpersonale og indsatsen 

skal evalueres. Der 

er fokus på kvalificering 

af området gennem de 

mange nye uddannelser 

der er dukket op. Når ansvaret 

for den befolkningsrettede 

forebyggelse fra 

årsskiftet 2007 overgår 

til kommunerne, er der 

hermed en bredere vifte 

af fagpersoner som kan 

være med til at løfte opgaven. 

Vi ønsker med 

dette nummer af LIV at 

vise mangfoldigheden i 

uddannelser rettet mod 

folkesundhed. 

Indhold 

Uddannelser i Folkesundhed 

..................................................... 4 

Den folkesundhedsvidenskabelige uddannelse 

ved Københavns Universitet 

..................................................... 6 

Fra politiske handleplaner 

til overvægtige buschauffører ...... 8 

Ringkjøbing Amt: Uddannelse i sundhedsfremme 

og forebyggelse ..... 9 

Den Sundhedsfaglige 

Kandidatuddannelse ....................... 10 

Cand.scient.san. 

– hvad kan vi tilbyde? .................. 12 

Uddannelse til Master of Public Health 

(MPH) .......................................... 14 

Med en MPH-uddannelse 

i bagagen... .................................. 16 

Idræt og Sundhed på Syddansk 

Universitet .................................. 18 

Fra gymnastiklærer til 

20 ............... sundhedsfaglig specialist 

SUHR´S 

22 .....– uddannelse i sundhedsfremme 

Mine erfaringer som sundhedskonsulent 

25 .....................i Gladsaxe Kommune 

28 ......Samarbejde med kommunerne 

– arbejdet med sundhedsaftaler 

Tak fordi du gør en forskel 

30....– den nye sundhedsplankampagne 

32 ...... Evaluering og kvalitetsudvikling 

af Lysthusets ung-til-ung dialog 

35 ......................................Læserbrev 

Indhold 

3

4 


Redaktionen har anmodet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling om at 

bidrage med en oversigt over forskningsbaserede sundhedsuddannelser med et 

bredt folkesundhedsfokus 

Vi har modtaget følgende oversigt. 

Københavns Universitet: 

Bachelor- og kandidatuddannelse i Folkesundhed 

• Studiet i Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet er koncentreret om befolkningens 

sundhedstilstand, forebyggelse og sundhedsfremme samt sundheds- og socialvæsenets 

organisation og funktioner. 

Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse 

• Uddannelsen er en to-årig kandidatuddannelse, som giver titlen cand.scient.san. Det er en kandidatuddannelse, 

som er udviklet til sundhedsområdet for personer med en mellemlang sundhedsuddannelse. 

• Uddannelsen udbydes ligeledes på Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. 

Master i idræt og velfærd 

• Overforbrug og marginalisering er to af de store trusler mod livskvalitet og sundhed med 

stress, fedme, misbrug og ensomhed som følgevirkninger. Masteruddannelsen giver indsigt i 

hvordan fysisk aktivitet kan tackle velfærdsproblemer i et samfundsmæssigt perspektiv. 

Master i sundhedsantropologi 

• Prioritering, organisering og udvikling er nøgleord i sundhedsvæsenet. Masteruddannelsen 

giver indsigt i de kulturelle og sociale dimensioner, der indvirker på sundhed og sygdom og på 

menneskers dermed forbundne adfærd. 

• Uddannelsen udbydes også på Aarhus Universitet. 

Master i antropologi og velfærd 

• Til foråret udbyder Institut for Antropologi en ny master i Antropologi og velfærd. Uddannelsen 

er for alle der arbejder med at forbedre vilkårene for menneskers velfærd især vanskeligt stillede 

grupper. 

Master in International Health 

• Fokus er sundhed og sygdom i lav- og mellemindkomstsamfund. 

Master of Public Health 

• Kunsten er at forebygge sygdom, at forlænge liv og fremme sundhed ved hjælp af samfundets 

samlede indsats. Lær at udvikle, planlægge, lede og evaluere opgaver i relation til folkesundhed. 

• Masteruddannelsen udbydes ligeledes på Aarhus Universitet. 

Aarhus Universitet: 

Master i humanistisk sundhedsvidenskab 

• Uddannelsen giver kompetencer til at analysere, evaluere og udvikle praksis i sundhedssektoren. 


• Se under KU 

Uddannelser i Folkesundhed

Master of Public Health 


Master i sundhedsantropologi 


Syddansk Universitet: 

Bachelor- og kandidatuddannelse i Folkesundhed 




Master i rehabilitering 

• Uddannelsen byder på en palet af tilgange til udvikling af moderne rehabilitering. 

Roskilde Universitetscenter: 

Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier 

• Udbydes fra sommeren 2006 som overbygningsfag. Fag udbydes både på bachelor- og kandidatuddannelsen. 

Faget kombinerer forskellige perspektiver på sundhed og sundhedsforståelse. Uddannelsen 

er rettet mod funktioner i kommunerne og de nye regioner. 

Hertil kommer, at Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet udbyder Idræt 

(og Sundhed) – som jo også har et lidt bredere fokus på sundhed. 

Redaktionen supplerer med følgende uddannelser: 

Landbohøjskolen (KVL): 

Human Ernæring 

• Sammenhængen mellem kost og menneskers velfærd. Uddannelsen, der er en to-årig kandidatuddannelse, 

handler om, hvordan mennesker omsætter energi, hvad kostens sammensætning betyder i 

forhold til sundhed og sygdom, og hvilke samfundsmæssige problemer, der knytter sig til fødevarer 

og ernæring. 

Danmarks Pædagogiske Universitet: 

Master i Sundhedspædagogik 

• Kompetencer inden for sundhedspædagogiske teorier og metoder samt indsigt i disses ideologiske og 

dannelsesmæssige grundlag. Uddannelsen udgør et årsværk fordelt på fire moduler, hver af et halvt 

års varighed. Uddannelsen retter sig imod alle med berøringsflade til det sundhedsfaglige felt.. 

Ankerhus Seminarium, Suhrs Seminarium, JCVU og CVU Sjælland: 

Professionsbachelor i ernæring og sundhed 

• Uddannelsen samler de tidligere uddannelser til økonoma, ernærings- og husholdningsøkonom og 

klinisk diætist i en enkelt uddannelse. Uddannelsen er opdelt i en basisdel på 1½ år og en specialedel 

på 2 år. I løbet af studiet indgår minimum 20 ugers praktik. Studiet er rettet mod undervisere og formidlere 

med praktisk erhvervserfaring. 

Med denne korte introduktion og de efterfølgende artikler i dette nummer af LIV – fra udvalgte uddannelser 

på forskellige niveauer og forskellige steder i landet – ønsker redaktionen at give et indblik i de 

mange og forskelligartede muligheder for uddannelse rettet mod opgaver inden for folkesundhedsområdet. 


5

6 

Den folkesundhedsvidenskabelige 

uddannelse ved Københavns Universitet 

– Også statslige myndigheder, amter og kommuner har fået øjnene op for kandidaternes 

mange og relevante kompetencer inden for epidemiologi, sundhedsadministration 

og forebyggelse 

Professor Finn Diderichsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, 

Københavns Universitet 

Forskning og praksis inden 

for folkesundhedsvidenskab 

har i høj grad været bemandet 

med personer som har 

deres professionelle identitet 

i andre discipliner – medicin, 

sygepleje, psykologi, socio- 

logi, økonomi. Det har bidraget 

til tværvidenskabelige 

miljøer og diskussioner, men 

det har samtidig medført, at 

mange ikke har haft deres 

grundlæggende identitet i 

emnet, men befundet sig der 

bl.a. med det formål at argumentere 

for professionens 

rolle inden for det voksende 

folkesundhedsvidenskabelige 

virksomhedsfelt. 

Desuden har folkesundhedsvidenskaben 

udviklet 

specifikke teoretiske og me- 

todologiske tilgange inden for 

bl.a. epidemiologi, som man 

nok kan få lidt fornemmelse 

for med nogle efteruddannelseskurser, 

men det bliver 

aldrig det samme som hvis 

man trænes grundigt i disse 

færdigheder under en hel 

bachelor- og kandidatuddannelse. 

Amterne, og i voksende udstrækning 

nu kommunerne, 

har et stort behov for at 

bemande sine administrationskontorer 

med folk som 

kan analysere befolkningens 

behov for sundhedsvæsenets 

ydelser og kan vurdere sund- 


hedseffekter af politiske tiltag 

inden for mange sektorer, 

og som kan prioritere indsatserne 

ud fra en vurdering 

af behov og evidens. Det er 

hverken læger eller DJØF’er 

udannet til. 

Populær uddannelse 

Den københavnske uddannelse 

startede i 1999, og de 

første kandidater blev færdige 

februar 2004. Uddannelsen 

består af en bachelordel på 3 

år og en kandidatdel på 2 år. 

Den optager 60 studerende 

hvert år, og der er rift om 

pladserne: Optagelseskvotienten 

har fra begyndelsen 

været høj: 9.2-9.4. 

Bachelordelen kombinerer 

grundlæggende kompetence 

inden for fem emneområder – 

to teoretiske, to metodologiske 

og et samfundsmedicinsk: 

1. Samfunds- og adfærds- 

videnskabelig teori: 

psykologi, sociologi, poli- 

tologi og økonomi 

2. Biomedicinsk teori: human 

biologi og sygdomslære 

3. Kvantitativ metode: epide- 

miologi og statistik 

4. Kvalitativ metode: feltarbej- 

de og tekstanalyse inden for 

bl.a. antropologi og historie 

5. Samfundsmedicin: social-, 

arbejds- og miljømedicin, 

sundhedstjenesteforskning, 

forebyggelse. 

Kandidatdelen bygger videre 

på dette med obligatoriske 

kurser i: epidemiologi, biostatistik, 

demografi, sociologisk 

metode samt viden- 

skabsteori og filosofi. Des- 

uden findes der mulighed for 

praktikophold på en arbejds- 

plads engageret i folkesundhedsarbejde. 

Et stort antal 

studerende vælger et studie- 

ophold på en School of Public 

Health i udlandet – først og 

fremmest i England, Holland, 

New Zealand og Australien. 

Et antal valgfrie fag tilbydes, 

og de kan variere noget fra år 

til år, men der skal udbydes 

kurser inden for følgende fire 

områder: sundhedspolitik, 

organisation, planlægning og 

evaluering. Sidst men ikke 

mindst afsluttes uddannelsen 

med en større specialeafhandling. 

Foruden specialet arbej- 

der de studerende med flere 

projekter i løbet af studiet, og 

der er afsat relativt store ressourcer 

til vejledning. 

Uddannelsen bygger på et 

nært samarbejde mellem det 

sundhedsvidenskabelige og 

det samfundsvidenskabelige 

fakultet, og i høj grad også 

med de mange organisationer 

og sektorforskningsinstitutter 

i hovedstadsområdet som tilbyder 

de studerende plads og 

vejledning ved praktikophold 

og specialeskrivning.

FOTO: ANNA GLAVIND 

Ambitiøs målsætning 

Uddannelsen har således en 

ambitiøs målsætning både 

i bredden og dybden. Det 

er mit indtryk efter at have 

været lærer ved denne uddannelse 

nogle få år, at det 

lykkes at bibringe de studerende 

en solid teoretisk og 

metodologisk kompetence, og 

at de mange projektarbejder 

undervejs lærer dem at skrive 

analytisk og kritisk. De praktiske 

færdigheder inden for 

sundhedsplanlægning, forebyggelse 

og evaluering hos de 

nybagte kandidater er mere 

usikre, og skal udvikles de 

første år i praktisk arbejde. 

Derved adskiller den sig jo 

ikke ligefrem fra andre sundhedsvidenskabeligeuddannelser. 

Det faktum, at alle lærer- 

ne er universitetsforskere og 

at universitetet slet ikke har 

samme samarbejde med folkesundheds 

praksis som man har 

med klinisk praksis, præger 

naturligvis uddannelsen. 

Rift om kandidaterne 

Der er rift om de færdige 

kandidater. Praktisk taget 

alle har fået arbejde inden 

tre måneder. En stor del går 

videre til forskning, og her 

går mange straks videre ind 

i et ph.d.-forløb i Danmarks 

Forskerskole for Folkesundhedsvidenskab. 

Men statslige 

myndigheder, amter og kommuner 

har også fået øjnene op 

for kandidaternes mange og 

relevante kompetencer inden 

for epidemiologi, sundheds- 

administration og forebyggelse. 

Kommunalreformen vil 

uden tvivl – når kommunerne 

ECTS 

Finn Diderichsen deltog den 3. maj i indvielsen af Afdelingen 

for Klinisk Socialmedicins etablering som en del af Institut for 

Folkesundhed ved Aarhus Universitet 

forstår deres folkesundheds- 

ansvar – betyde et enormt 

behov for folkesundhedskompetence 

lokalt. Men det vil 

tage tid inden uddannelserne 

kan møde dette behov, og 

inden da er det vigtigt at få 

folkesundhedsvidenskabelige 

kompetencecentre i regionerne 

godt bemandede. 

LINK 

LÆS MERE OM UDDANNELSEN PÅ: 

WWW.PUBHEALTH.KU.DK 

ECTS står for European Credit Transfer and Accumulation System. Det er et system til merit- 

overførsel inden for videregående uddannelser. 

Systemet er udviklet i EU til at beskrive det tidsmæssige omfang og faglige indhold af 

de studieperioder og enkeltelementer der indgår i en videregående uddannelse. ECTS- 

systemet er en fælles europæisk standard, og det kan derfor bruges ved meritoverføring af 

studieperioder gennemført ved forskellige uddannelsesinstitutioner i udlandet eller i Danmark. 

KILDE: www.ciriusonline.dk. 


7

8 

Fra politiske handleplaner til overvægtige buschauffører 

CAND.SCIENT.SAN.PUBL. I JOB 

Sundhedskonsulent Line Raahauge Madsen, Folkesundhed København 

En uddannelse i folkesundhedsvidenskab 

kan føre vidt omkring. For 29-årige 

Line Raahauge Madsen blev universitetsteorien 

hurtigt koblet til en praktisk 

virkelighed, da hun blev kastet ud i at 

tage stilling til alt fra politiske handleplaner 

til overvægtige buschauffører 

Når man sidder foran tavlen 

i universitetsauditoriet er 

det vanskeligt at forestille 

sig, hvad en verden uden for 

murene skal bringe. Især når 

man har læst et nyt og ganske 

vidtrækkende studium som 

Folkesundhedsvidenskab. 

Man væver sig igennem svar, 

når man bliver spurgt til familiefester, 

hvad det skal ende 

med, og det skulle vise sig, at 

det aldrig blev helt nemt at svare 

på hvad titlen cand.scient.san. 

publ. egentlig dækker over. 

Klar mission: 

Sunde københavnere 

I slutningen af mit studium 

tog jeg en valgfri praktikperiode 

i Folkesundhed København, 

som efterfølgende ledte 

til, at jeg blev tilbudt en stilling 

som sundhedskonsulent i 

Folkesundhed Københavns 

’Voksenprogram’. 


Folkesundhed København er en 

del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 

i Københavns 

Kommune. Med sine 55 medarbejdere 

er det det største 

sundhedsfremmende og forebyggende 

kontor i Danmark. 

Organisationens fornemmeste 

opgave er at øge københavnernes 

gennemsnitlige 

levetid og livskvalitet og 

udligne den sociale ulighed 

i sundhed. I praksis betyder 

det, at man som sundhedskonsulent 

både har lange 

dage bag skrivebordet, men 

også kan komme ud for at 

tilbringe dage med konditestning 

af lokale buschauffører. 

De skiftende arbejdsopgaver 

kræver, at man kan samarbejde 

med mange forskellige 

faggrupper og formidle sin 

viden om sundhedsfremme 

og forebyggelse på forskellige 

niveauer. Mange steder hvor 

man kommer ud, er ’sundhedsfremme’ 

et fremmedord, 

som man derfor skal bruge 

lidt tid på at få sat ind i den 

rette kontekst. Viden om de 

nyeste forskningsresultater, 

evidensbaserede metoder og 

sundhedssystemets opbyg- 

ning er en god ballast, men 

det er også vigtigt at kunne 

videreformidle denne viden 

på et letforståeligt niveau. 

Projekter er midlet 

Arbejdsformen i Folkesundhed 

København er lidt atypisk 

for en kommunal arbejdsplads. 

Som sundhedskonsulent 

indgår man i projektgrupper 

og leder selv egne 

projekter fra start til slut. Mål- 

gruppe- og interessentanalyser, 

milepælsplaner 

og udarbejdelse af pjecer til 

målgrupper, som ikke nødvendigvis 

deler ens iver for at 

gøre dem sundere, er derfor 

nøgleord for det daglige arbejde. 

Gennem det sidste års tid 

har jeg derfor benyttet enhver 

lejlighed til at udbygge min 

akademiske baggrund med 

praktisk orienterede kurser. 

Det er blevet til et kursus i 

’Personlige sundhedsprofiler’, 

en rygestopinstruktørtitel og 

en projektlederuddannelse. 

Alt sammen for i højere grad 

at kunne koble min teoretiske 

viden med en praktisk 

forståelse af det sundhedsfremmende 

arbejde. Det er 

den kobling, som giver mening 

for mig i mit arbejde, og 

grunden til at jeg har valgt at 

arbejde i en organisation som 

Folkesundhed København. 

Der er brug for os 

Så alt i alt tager det stadig 

lang tid at forklare bordherren 

til familiefesten, hvad mit 

arbejde består i, men jeg er 

blevet meget klogere på hvad 

det vil sige at arbejde med 

sundhedsfremme og forebyggelse 

både på et teoretisk og 

praktisk niveau. En erkendelse 

som også bekræfter, at 

jo, der er brug for kandidater 

i folkesundhedsvidenskab i 

den sundhedsfremmende og 

forbyggende verden – også 

uden for universiteternes 

mure. 

LINK 

WWW.FOLKESUNDHED.KK.DK

Et tillidsfuldt samarbejde mellem 

18 kommuner og Ringkjøbing Amt 

har været grundlaget for den sundhedsfremmende 

indsats blandt 

amtets borgere. Efter 2007 har 

kommunerne som bekendt ansvaret 

for denne opgave. Sundhedsfremmeafdelingen 

i Ringkjøbing 

Amt tilbyder i 2006 gennem et 

uddannelsesforløb at videregive 

sin ekspertise og know how til kommunale 

ledere, medarbejdere og 

nøglepersoner. 

Målgrupper 

Kommunale fagpersoner, ledere 

med ansvar for sundhedsfremme 

og forebyggelse og koordinatorer 

inden for sundhedsfremme og forebyggelse. 

Moduloversigt 

Tilrettelæggelse 

Uddannelsen tager udgangspunkt 

i deltagernes praksis. Der vil 

blive dannet læringsgrupper inden 

for sundhedsfremme og forebyggelse 

i relation til børn og unge, 

ældre og voksne samt ledere med 

ansvar for den kommunale indsats 

på området. Deltagerne arbejder i 

læringsgrupperne som indledning til 

og afrunding på teorioplæg. 

Tidsramme 

Uddannelsen strækker sig over ti 

måneder fordelt på fem moduler 

med i alt 15 undervisningsdage. 

Sundhedskoordinatorer har 

et ekstra modul og i alt 18 undervisningsdage. 

Første ordinære modul 

blev afviklet i maj måned, 2. modul 

i juni måned. De øvrige moduler 

afvikles i efteråret. Alternative tilbud 

kan arrangeres. 

Modul 1: Sundhedsfremme 

Modul 2: Forebyggelse 

Modul 3: Sundhedspædagogiske udviklingsprocesser 

Modul 4: Evaluering, dokumentation og kvalitetsudvikling af 

sundhedsfremme og forebyggelse 

Modul 5: Sammenhæng mellem forskellige systemer med 

fokus på borgerperspektiv 

Modul 6: Sundhedskoordinatorens opgaver 

Ringkjøbing Amt: 

Uddannelse i sundhedssfremme 

og Forebyggelse 

Uddannelsen 

Giver mulighed for, at deltagerne 

• styrker deres kompetence inden 

for sundhedsfremme og forebyggelse 

• omsætter ny viden om sundhedsfremme 

og forebyggelse til 

praksis 

• fokuserer på sammenhænge 

og gode overgange i sundhedsvæsenet. 

Alternativt tilbud 

En ny kommune kan få uddannelsen 

gennemført for egne medarbejdere, 

ledere og koordinatorer. 

Uddannelsen vil blive justeret 

ud fra kommunernes behov. 

Kontakt 

For flere oplysninger om Ringkjøbing 

Amts Uddannelse i sundhedsfremme 

& forebyggelse 

kontakt: Sundhedsfremmeafdelingen, 

tlf. 9675 3254, 

e-mail sulv@ringamt.dk. 

Flere informationer kan findes på 

Ringkjøbing Amts hjemmeside: 

www.ringamt.dk 

REDAKTIONEN 


9

10 

Den Sundhedsfaglige 

Kandidatuddannelse 

Professor Svend Sabroe, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet 

Målgruppe 

Uddannelsen er et tilbud 

til alle med en mellemlang 

videregående sundhedsuddannelse, 

der ønsker en akademisk 

overbygning på deres 

grunduddannelse. Det er først 

og fremmest sygeplejersker, 

fysioterapeuter, bioanalytikere 

og ergoterapeuter, der søger 

ind på uddannelsen, men 

også radiografer og jordemødre 

har taget denne uddannelse. 

De færdige kandidater 

får den akademiske titel: 

cand.scient.san. 

Baggrund 

Befolkningen forventer at 

sundhedsydelser som forebyggelse, 

behandling, pleje 

og revalidering gives ud fra 

en viden om hvilken indsats, 

der er bedst. I denne sammenhæng 

vil man ofte tænke 

på viden, der er skaffet via 

forskning. Den videnskabelige 

tilgang har længe været 

en dominerende faktor, når 

lægerne skal vælge mellem 

forskellige behandlinger til 

patienterne. En tradition der 

grundlægges under lægernes 

uddannelse på universiteterne, 

hvor undervisningen er 


forskningsbaseret. I Danmark 

har ingen af de mellemlange 

sundhedsuddannelser haft 

denne tilknytning til universiteterne. 

Argumentationen er 

derfor, at hvis man ønsker, at 

fysioterapeuters, ergoterapeuters 

og sygeplejerskers praksis 

i større udstrækning skal 

være forskningsbaseret, så 

skal de være med til at identificere 

hvilke områder, der bør 

underkastes en videnskabelig 

udforskning, og der skal være 

nogle fra disse faggrupper, 

der kan deltage i fremskaffelse 

af den forskningsbaserede 

viden. Dette sker bedst ved 

at nogle med en mellemlang 

sundhedsprofessionsuddannelse 

får en akademisk overbygning 

på deres grunduddannelse, 

dvs. tager en 

kandidatuddannelse på universitetet, 

og ved at nogle af 

dem fortsætter i en regulær 

forskeruddannelse som p.hd.studerende. 

Disse behov for akademiske 

overbygninger til de sundhedsfagligeprofessionsuddannelser, 

førte først til indførelse 

af den monofaglige 

cand.cur.-uddannelse til syge- 

plejersker i 1991, og i 1997 til 

oprettelsen af den tværfaglige 

cand.scient.san.-uddannelse 

ved Aarhus Universitet. 

Senere er der oprettet tilsvarende 

uddannelser ved Odense 

og Københavns Universiteter. 

Uddannelsens indhold 

Selv om de studerende alle 

har en sundhedsfaglig professionsuddannelse, 

så er store 

dele af grunduddannelserne 

for bioanalytikere alligevel 

så forskellig fra ergoterapeuternes 

uddannelse, at kandidatuddannelsen 

ikke kan 

bestå af en række monofaglige 

overbygninger på de enkelte 

grunduddannelser. Man har 

i stedet valgt at binde fagene 

sammen med metodefag, der 

går på tværs af grunduddannelser, 

fx epidemiologi og biostatistik 

– metodefag alle de 

studerende har brug for. 

Det første kandidatår består af 

undervisningsforløb, hvor de 

studerende lærer metoder til 

at vurdere præmisserne for 

og konsekvenserne af at man 

forebygger sygdomme, samt 

diagnostiserer, behandler, 

plejer og rehabiliterer patien-

– en tværfaglig universitetsuddannelse 

ter; og de studerende lærer, 

hvorledes de på videnskabeligt 

grundlag skal inddrage 

alle relevante oplysninger. 

Vurderingen svarer til den 

strategi der anvendes ved 

medicinsk teknologivurdering, 

og nogle centrale undervisningsfag 

på denne del af 

kandidatuddannelsen bliver 

således: kvalitetssikring, 

sundhedsøkonomi og organisation. 

Alle studerende skal 

endvidere gennemløbe en 

forskningslignende proces i 

forbindelse med den afsluttende 

specialeopgave, der 

fylder meget på det sidste 

studieår. 

Målopnåelse 

Kandidatuddannelsen har nu 

snart været udbudt i 10 år ved 

Aarhus Universitet, og der er 

så mange færdige kandidater, 

at man godt kan få et indtryk 

af i hvor høj grad nogle af 

målene med uddannelsen er 

opnået. 

Ca. 20% af de færdige kandidater 

er som p.hd.-studerende 

gået videre med en forskeruddannelse, 

hvilket er mange 

i en faggruppe, hvor der 

ikke tidligere har været 

muligheder og tradition for 

forskning og videnskabeligt 

arbejde. Godt 25% er ansat på 

sundheds-CVU’er, dvs. kandidatuddannelsen 

har hjulpet 

med ved opkvalificeringen af 

undervisere på mange af de 

sundhedsfaglige professionsuddannelser, 

et mål, der også 

fra starten har været centralt 

for kandidatuddannelsen. 

Den sidste halvdel af de 

færdige kandidater arbejder 

med projekt-, udviklings- og 

evalueringsarbejde i offentligt 

eller privat regi, og mange har 

informations- og kommunikationsopgaver 

både i og uden 

for sundhedssektoren. Med 

etableringen af de større kommuner 

og regioner må man 

forvente, at der bliver øget efterspørgsel 

efter personer 

med de kompetencer man får 

ved cand.scient.san.-uddannelsen. 

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED 

VED AARHUS UNIVERSITET 

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED HUSER 

DE TO SELVSTÆNDIGE TVÆRFAGLIGE 

UDDANNELSER MASTER OF PUBLIC 

HEALTH (MPH) OG DEN SUNDHEDSFAG- 

LIGE KANDIDATUDDANNELSE (CAND.SCI- 

ENT.SAN.). INSTITUTTET HAR TIL HUSE I 

BYGNING 1260 I UNIVERSITETSPARKEN 

HJEMMESIDE: WWW.FOLKESUNDHED.AU.DK 


11 

FOTO: AARHUS UNIVERSITET

12 

Cand.scient.san. 

– hvad kan vi tilbyde? 

Sygeplejerske, cand.scient.san. Tove Kilde, MarselisborgCentret, Århus 

De nye sundhedscentre og 

fx Kompetencecentre for 

Rehabilitering, ser jeg som 

områder, hvor fagpersoner 

med en sundhedsvidenskabeligkandidatuddannelse 

– ud over en klinisk 

erfaring fra vore tidligere 

professionsuddannelser 

– kan bidrage med metodisk 

viden og erfaring fra 

tværfaglige forløb 

Jeg færdiggjorde min kandidatuddannelse 

i 2003. Mit 

uddannelsesforløb strakte sig 

over fire år, idet jeg tog suppleringsuddannelsen 

fra 1999- 

2000, holdt orlov fra studiet 

et år og læste så igen fra 

2001-2003. Under hele uddannelsesforløbet 

har jeg arbejdet 

deltids på Sygeplejeskolen i 

Viborg Amt, afd. Viborg. Det 

var meget arbejdsomme år. 

Undervisnings- 

kvalifikation 

Efter endt kandidateksamen 

fortsatte jeg i mit job 

som underviser på Sygeplejeskolen 

i Viborg. Mine 

nyerhvervede kompetencer 

som kandidat bevirkede, at 

jeg kunne varetage nye undervisningsområder. 

Mine 

kerneområder blev bl.a.: 

forskningsmetodologi, epidemiologi, 

smerter, evidensbaseret 

klinisk praksis og 

litteratursøgning m.v. Det var 

nye undervisningsområder 

for mig, og områder som jeg 

ikke havde kunnet undervise 


i på samme niveau uden min 

sundhedsvidenskabelige kandidatuddannelse. 

Ud over undervisningen på 

sygeplejeskolen var jeg nu 

også kvalificeret til at undervise 

på Den sundheds- 

faglige Diplomuddannelse, 

hvor jeg bl.a. underviste på 

modulet Metoder i klinisk 

kvalitetsudvikling. På cand. 

scient.san.-studiet havde jeg 

haft mulighed for tilvalg af 

forskellige kursusfag, og med 

mit tilvalg af modulet Klinisk 

kvalitetsudvikling, et modul 

på 7,5 ECTS-point, havde 

jeg således erhvervet gode 

teoretiske kvalifikationer til 

at varetage undervisning på 

dette modul. 

At arbejde tværfagligt 

og tværsektorielt 

Cand.scient.san.-studiet har 

givet mig et bredt fundament 

på det metodiske niveau. 

Dette var også min force, da 

jeg i foråret 2005 søgte og 

fik stillingen som projekt- 

og udviklingskonsulent på 

MarselisborgCentret. 

MarselisborgCentret, Dansk center 

for rehabilitering, forsk- 

ning og udvikling, har som 

formål at bidrage til udvikling 

af en bedre rehabiliterings- 

praksis i Danmark – på tværs 

af sektorer og fagskel. 

Netop i dette job oplever jeg, 

at den viden jeg har tilegnet 

mig via studiet kommer mig 

til gode. Det gælder både i 

forhold til det teoretiske indhold 

på studiet, men også 

det faktum, at studiet er 

tværfagligt, har jeg oplevet 

som utrolig udfordrende og 

givtigt. Jeg har set det som en 

stor styrke, at jeg på studiet 

har udarbejdet projekter sammen 

med ergoterapeuter, fy- 

sioterapeuter, sygeplejersker 

og bioanalytikere. Vi har ikke 

kun arbejdet tværfagligt men 

også tværsektorielt, idet vi 

studerende kom både fra den 

primære og den sekundære 

sundhedstjeneste. Derudover 

var vi også nogle fra uddannelsessektoren 

og andre kom 

fra private klinikker. Dette 

gav en meget stor bredde i 

vore diskussioner, og disse erfaringer 

har jeg kunnet bringe 

med over i mit job som projekt- 

og udviklingskonsulent 

på MarselisborgCentret, hvor 

opgaverne alle har tværfaglig 

karakter og meget ofte også 

går på tværs af sektorer. 

På studiet valgte jeg desuden 

modulet Rehabilitering og 

smerter (20 ECTS point). På 

dette modul var der en bred 

videnskabelig tilgang af såvel 

kvalitative som kvantitative 

metoder, hvilket også er en 

stor fordel i mit nuværende 

job. ICF, WHO´s klassifikation 

til beskrivelse af funktions- 

evne, funktionsevnenedsættelse 

og helbredstilstand, blev 

præsenteret på dette modul. 

Det har jeg haft god gavn af i 

mit job på MarselisborgCen-

tret, hvor jeg i et tværfagligt 

samarbejdsprojekt mellem Reu- 

matologisk afd. U, Arbejdsmedicinsk 

Klinik begge Århus 

Sygehus, Gigthospitalet Hans 

Jansens Hjem og MarselisborgCentret 

arbejder som projektleder 

på projektet: ”ICF 

anvendt som kommunikations- 

og kvalitetsudviklingsværktøj 

i det tværfaglige og 

tværsektorielle samarbejde 

omkring patienter med kro- 

niske rygsmerter”. 

At arbejde ud fra 

et MTV-perspektiv 

På studiet var det medicinsk 

teknologiske vurderingsperspektiv 

(MTV) desuden 

meget central. Undervejs i 

studiet var det obligatorisk 

at vi udarbejdede to MTVér. 

MTV-perspektivet ser jeg som 

en god og meget nyttig tilgang 

til mange projekter også 

inden for rehabilitering. Det 

at problemet belyses både i 

forhold til teknologien, det organisatoriske, 

det økonomiske 

– og ikke mindst ud fra pati- 

entens/borgerens perspektiv 

– ser jeg som en stor styrke. 

Hvis der ikke findes eksisterende 

forskning inden for 

et aktuelt område, er det 

naturligvis ikke muligt at 

udarbejde en MTV i den 

’klassiske’ forståelse, hvor 

udgangspunktet er analyse 

og vurdering af eksisterende 

forskningsprojekter inden for 

de fire områder. Men MTVtankegangen, 

hvor de fire ele- 

menter belyses, kan også an- 

vendes mindre videnskabe- 

ligt, som det kommer til udtryk 

i en ’mini-MTV.’ På dette 

felt vurderer jeg, at vi kandidater 

fra den sundhedsvidenskabelige 

kandidatuddannelse 

har en stor styrke med os fra 

vores uddannelsesforløb. 

Faglig relevans 

Jeg er glad for mit valg af videreuddannelse. 

Jeg tror på 

mange jobmuligheder inden 

for både primær og sekundær 

sundhedstjeneste for os cand. 

scient.sanér. De nye sund- 

hedscentre og fx Kompetencecentre 

for Rehabilitering, ser 

jeg som områder, hvor fagpersoner 

med en sundhedsvidenskabelig 

kandidatuddannelse 

kan bidrage med metodisk 

viden og samtidig bidrage 

med erfaring fra tværfaglige 

forløb. Derudover har vi alle 

en klinisk erfaring fra vore 

tidligere professionsuddannelser. 

Dette vurderer jeg som 

en styrke, idet denne erfaring 

kan bidrage til at fastholde 

det borger/patientcentrerede 

fokus. 

MarselisborgCentret i Århus, har som formål at bidrage 

til udviklingen af en bedre rehabiliteringspraksis 

i Danmark – på tværs af sektorer og fagskel. 

Centret råder over en fast stab af erfarne praktikere 

og akademiske medarbejdere med ligelig repræsentation 

fra de sundheds-, samfunds- og humanvidenskabelige 

fagområder. 

KILDE: www.marselisborgcentret.dk 


13 

FOTO: TRINE WEISS MIKKELSEN

14 

Folkesundhedsvidenskabelig 2-årig masteruddannelse: 

Uddannelse til (MPH) 

Uddannelsesleder, professor i sundhedstjenesteforskning Anders Foldspang, 

Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet 

Behovet for professionelt 

uddannede forebyggelses- 

ledere accentueres af 

strukturændringerne, der 

kræver et stort personale 

i kommunerne til varetagelse 

af forebyggelse, 

sundhedsfremme og rehabilitering 

Der er et stort og voksende 

behov for professionalisering 

af forebyggelse og sundhedsfremme. 

Befolkningens sundhedsproblemer 

er velkendte 

– lav middellevetid, voksende 

fedmeepidemi, hyppige dødsfald 

pga. rygning … Samtidig 

stiger udgifterne til sundheds- 

væsenet støt. Behovet for 

professionelt uddannede 

forebyggelsesledere accentueres 

desuden af strukturændringerne, 

der kræver et stort 

personale i kommunerne til 

varetagelse af forebyggelse, 

sundhedsfremme og rehabi- 

litering. Det haster at få flere 

uddannet – mange flere! 

MPH-uddannelsen sigter mod 

at uddanne eksperter i folkesundhedsvidenskab 

og henvender 

sig til personer, der i 

forvejen er veluddannede og 

som har flere års relevant er- 

hvervserfaring. En MPH’er vil 

være i stand til selvstændigt 

og på videnskabeligt grundlag 

at medvirke til at forbedre 

befolkningens sundhedstilstand, 

og vil kunne varetage 

planlæggende, ledende og 

evaluerende funktioner i 

sundheds- og socialvæsenet 

og i private virksomheder 

– og vil desuden kunne doku- 


mentere sundhedsvæsenets 

indsats baseret på videnskabelige 

principper. 

Uddannelsen varer to år og 

er normeret til 1,5 årsværk. 

Det første år er tilrettelagt 

som fuldtidsstudium. Andet 

år er på deltid, hvor den studerende 

fortrinsvist arbejder 

selvstændigt med sin masterafhandling 

under vejledning. 

Derudover afholdes seks 

weekendseminarer. Under 

2. studieår er det meningen, 

at man skal kunne passe sit 

sædvanlige arbejde. Uddannelsen 

er i sin hovedstruktur 

opbygget efter internationale 

principper, og den kan bruges 

overalt i verden. Man får et 

eksamensbevis på dansk og 

et på engelsk. 

Jobmuligheder 

MPH’ere vil ofte finde ansættelse 

som sundhedsplanlæggere 

og ledere i centralad- 

ministrationen, et amt (region) 

eller en kommune; leder af 

sundhedsordning fx hjemmepleje, 

sundhedspleje, BST 

og børnetandpleje; forebyggelseskonsulent, 

hvor der 

gennemføres sundhedsfremmende 

forsøg og interventioner 

af den type, der i dag 

gennemføres af fx Sundhedsstyrelsen, 

Tobaksskaderådet, 

amter (regioner) og kommuner 

samt private eller faglige 

organisationer inden for 

sundhedssektoren; stillinger 

ved højere læreanstalter, 

sektorforskningsinstitutter, 

i industrien eller i statslige 

eller amtslige organer, der 

arbejder med praktisk anven- 

delse af forskningsmetode og 

forskningsresultater; internationale 

sundhedsarbejdere 

med opgaven at planlægge 

og gennemføre sundhedsordninger 

eller -projekter i andre 

lande; undervisere ved fx 

videregående uddannelser 

som tandlæge-, læge-, idræt- 

og psykologstudierne eller 

ved mellemlange, videre- 

gående uddannelser som 

sygeplejerske-, ergo- og fysio- 

terapiskoler, og ved seminarier. 

Fra efteråret 2003 har 

en del (18 uger) af 1. MPHstudieår 

desuden indgået i 

uddannelsen til speciallæge i 

samfundsmedicin. 

Samspil mellem 

hjerne og hænder 

Første studieår forbereder til at 

kunne gennemføre et viden- 

skabeligt baseret projekt i 

virkelighedens verden, hvad 

enten den er folkesundhedsvidenskabelig 

eller mere kli- 

nisk – samspillet mellem hjerne 

og hænder står centralt i uddannelsens 

læringsmetoder. 

Fire store ’fællesmoduler’ 

samler det meget tværfaglige 

stof i 1. studieår: 

•Fællesmodul 1: Metoder i 

folkesundhedsvidenskab, 

herunder epidemiologi 

og biostatistik, kvalitativ 

metode og videnskabsteori 

og etik 

•Fællesmodul 2: Levekår og 

sundhed 

•Fællesmodul 3: Organisation, 

ledelse og økonomi i 

sundheds- og socialvæsenet

FOTO: ANNA GLAVIND 

•Fællesmodul 4: Eksisterende 

strategier og programmer 

samt principper for forebyggelse 

og sundhedsfremme, 

herunder interventioner i 

det fysisk-kemiske miljø og 

også programmer, der inddrager 

kommunikation og 

pædagogik. Også processer 

knyttet til implementering, 

monitorering, styring, eva- 

luering og kvalitetsudvik- 

ling indgår 

Efter fællesmodulerne 

fortsættes med et af fem udbudte 

specialmoduler efter 

den studerendes eget ønske. 

Eksamen er ’en åben bog 

eksamen’, der omfatter en 

uges hjemmeopgave efterfulgt 

af en mundtlig eksamen 

baseret på den skriftlige be- 

svarelse af hjemmeopgaven. 

Andet studieår omfatter 

gennemførelse af et folkesundhedsvidenskabeligtprojekt, 

der danner grundlag for 

masterafhandlingen. Projektet 

gennemføres under individuel 

vejledning, ligesom der 

foregår gruppevis vejledning 

på 5 af 6 seminar-fredage. De 

6 weekendseminarer á 3 dage 

i løbet af 2. studieår omfatter 

desuden praktiskrettet undervisning 

og øvelser (’projektværksted’) 

i systematisk 

dokumentation – og i andre 

relevante emner. 2. års eksamen 

baseres på afhandlingen. 

Efter bestået eksamen får man 

tilbud om, at afhandlingen 

trykkes i MPH-uddannelsens 

udgivelsesserie. Man betaler 

dog selv hovedparten af udgifterne 

ved trykningen. Nog- 

le MPH’ere skriver desuden 

en artikel, der publiceres i et 

internationalt videnskabeligt 

tidsskrift. Resuméer af afhandlinger 

kan ses på vores 

hjemmeside www.mph.au.dk, 

hvor der er information om 

uddannelsen. 

Nogle MPH’ere er blevet 

fænget af det spændende i at 

håndtere metoder til systema- 

tisk videnskabelig dokumentation 

og er derfor gået videre 

med et ph.d.-studium ved 

universitetet. Der er jo også 

et kolossalt behov for at udvikle 

metoder til forebyggelse, 

sundhedsfremme og rehabili- 

tering, der faktisk har effekt, 

og som ikke kun er udtryk 

for god vilje – som med andre 

ord er professionelt funderede 

og dermed også etisk og øko- 

Anders Foldspang i en pause under den både seriøse og festlige 

indvielse af Afdeling for Klinisk Socialmedicin som en del af 

Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet (3. maj 2006) 

nomisk acceptable. 

MPH-uddannelsen forbindes 

med især den europæiske udvikling 

på området. I 2005 har 

der været afholdt et euro- 

pæisk sommerkursus i Düsseldorf, 

hvor en studerende 

fra Danmark deltog. Tilbuddet 

gentages i 2006 med et 

kursus i Debrecen, Ungarn. 

Adgangskrav 

Optagelse på uddannelsen 

forudsætter enten en videre- 

gående uddannelse på mindst 

bachelorniveau og mindst 2 

års relevant erhvervserfa- 

ring – eller en mellemlang 

videregående uddannelse 

og mindst ½ års fuldtids teoretisk 

videreuddannelse (svarende 

til mindst 0,5 årsværk) 

og mindst 2 års erhvervserfaring 

– eller en professionsbachelorgrad 

og mindst 2 års 

erhvervserfaring. 

LINK 


WWW.MPH.AU.DK 

SE OGSÅ: WWW.FOLKESUNDHED.AU.DK 

SEKRETARIATET FOR EFTER- OG VIDERE- 

UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET, HAR 

WEBADRESSEN: WWW.AU.DK/EVU 


15

16 

Med en MPH-uddannelse i bagagen er man godt klædt på til 

Sundhedscenterleder Kirsten Hald, Farsø (pr. 01.01.2007 Vesthimmerland) kommune 


I år bliver det 10 år siden jeg 

startede på det første hold ved 

MPH-uddannelsen i Århus. 

Ved at gennemføre den 

blev jeg en af de dobbeltuddannede 

med en mellemlang 

sundhedsfaglig grunduddannelse, 

i mit tilfælde som 

ergoterapeut fra 1973 med en 

akademisk overbygningsuddannelse. 

Altså med en 

sundhedsfaglig ballast, praksiserfaring 

fra arbejde både i 

sygehusvæsenet og det kommunale 

social- og sundhedsarbejde, 

suppleret med viden 

og redskaber fra en forskningsbaseretgeneralistuddannelse 

til ledelse og 

planlægning i social- og sundhedssektoren. 

Med disse kvalifikationer 

har jeg senest fået jobbet som 

leder af et sundhedscenter i 

den kommende Vesthimmerlands 

kommune. 

Dokumentation 

Sundhedscentret starter 

som et projekt finansieret af 

puljemidler fra Indenrigs- og 

Sundhedsministeriet. Derfor 

søgte man en medarbejder 

med kompetencer til at arbejde 

projektorienteret, altså til 

at kunne forestå en systematisk 

projektudvikling, projektstyring 

og evaluering. Kvalifikationer 

til dette oplever jeg 

i høj grad, at jeg har fået med 

mig fra MPH-uddannelsen. 

Og netop den systematiske 

tilgang funderet i principper 

for videnskabelig metode gør, 

at jeg hele tiden er bevidst 

om at bygge projekterne på et 

dokumenteret grundlag – formulere 

målbare mål for både 

proces og produkt, som kan 

sikre at projektet kan evalueres 

– og der kan drages lære 

af projekterne i den fortsatte 

udvikling af sundhedscentrets 

tilbud. 

Det at bygge sin indsats på 

dokumentation, at anvende 

kliniske retningslinjer og 

standarder og løbende dokumentere 

aktiviteterne er nogle 

af de nye krav som stilles til 

kommunerne i forbindelse 

med strukturreformen, hvor 

deres ansvar for sundhedsfremme, 

forebyggelse, genoptræning 

og rehabilitering 

øges. Metoder som anvendes 

i det sekundære sundhedsvæsen 

skal i langt højere grad 

finde indpas i primærsektoren 

og dermed også være 

gældende for de tilbud og 

ydelser, som det kommende 

sundhedscenter skal give. Til 

dette arbejde har MPH-uddannelsen 

givet mig en solid 

baggrund. Til kvalitetssikring 

og kvalitetsudvikling af det 

samlede sundhedsvæsens tilbud, 

og ikke mindst den sammenhængende 

sundhedsind-

det kommunale sundhedsarbejde 

sats på tværs af sektorer, skal 

den danske kvalitetsmodel 

på sigt implementeres som 

redskab. Med mine MPHfærdigheder 

oplever jeg mig 

også godt rustet til denne 

proces. 

Sundhedsoplysning 

– Sundhedspædagogik 

Folkesundhedsvidenskab er 

en tværvidenskabelig disciplin 

som trækker i metoderne 

til sundhedsoplysning 

på mange fagfelter inden for 

de humanistiske videnskaber 

bl.a. psykologi, pædagogik 

og antropologi. Til arbejdet i 

sundhedscentret med at tilpasse 

eksisterende metoder 

og udvikle metoder i de 

tilbud, som centret skal give 

borgerne, som støtte til at 

ændre livsstil, har MPHuddannelsen 

også givet en 

bred teoretisk baggrund. 

Med inspiration i den, og ved 

at trække på planlægningsmodeller 

for udvikling 

af sundhedsprogrammer, har 

jeg med MPH-uddannelsen 

kompetencen til at udvikle 

indsatser på livsstilsområdet, 

som både er teoribaserede og 

har stringente mål som gør 

gode evalueringer mulige. 

Organsiation og ledelse 

– Sundhedsøkonomi 

Karakteristisk for folkesundhedsarbejde 

er, at det 

oftest er både tværfagligt 

og tværsektorielt, og det 

lægger lovteksten i den 

nye sundhedslov i høj grad 

også op til i formuleringen 

”kommunalbestyrelsen har 

ansvaret for ved varetagelsen 

af kommunens opgaver i 

forhold til borgerne at skabe 

rammer for sund levevis.” En 

solid organisatorisk viden er 

derfor vigtig for at kunne få 

samarbejds- og samspilsprocesser 

til at fungere. Med 

MPH-uddannelsen har jeg 

fået nogle gode begreber og 

rammer til både erkendelse 

og læring af mine mange års 

praksiserfaring, men også 

nogle analyseredskaber, som 

jeg får god brug for, når jeg 

skal agere fra et hidtil ukendt 

element, et sundhedscenter, 

i en hel nykonstrueret organisation 

for en ny kommune, 

sammenlagt af fire kommuner 

med hver deres kultur 

og organisation. 

Min viden om sundhedsøkonomi 

vil også blive 

væsentlig. Sundhedsfremme 

og primær forebyggelse vil 

komme i svær konkurrence 

med de mange andre kommunale 

serviceydelser. Ikke 

mindst de andre nye sundhedsopgaver: 

genoptræning 

og tilbud til kronisk syge. 

Det er derfor vigtigt at kunne 

udarbejde gode og velbelyste 

prioriterings- og beslutningsgrundlag 

til det politiske 

niveau. Både så sundhedsudvalget 

kan prioritere inden 

for egne rammer, men også 

så de kan være godt klædt på 

til at sikre sundhedsområdet 

ressourcer. 

MPH-uddannelse 

– et kvalitetsløft 

Alt i alt kan jeg kun sige, at 

jeg er meget tilfreds med, at 

jeg valgte at supplere min 

grunduddannelse og den 

øvrige videreuddannelse 

med en akademisk overbygningsuddannelse. 

Det har 

gjort, at jeg kan bruge både 

min gamle og min nye viden 

samt min praksiserfaring 

på et nyt niveau. Det var da 

også den begrundelse jeg fik 

for, at man valgte mig til jobbet: 

”Vi har ikke de kompetencer 

som skal til for at løfte 

de nye opgaver med tilstrækkelig 

kvalitet i kommunen.” 

KIRSTEN HALD VAR ANSAT I SUNDHEDSFREMMEENHEDEN I 


17 

AFDELINGEN FOR FOLKESUNDHED, ÅRHUS AMT, SOM TOBAKS- 

KOORDINATOR I PERIODEN OKTOBER 2003 - FEBRUAR 2006. 

REDAKTIONEN

18 

Ca. 300 studerende ’læser’ lige 

nu Idræt og Sundhed på Institut 

for Idræt og Biomekanik 

ved Syddansk Universitet, 

SDU, i Odense. Mange flere 

ville ønske de gjorde det, men 

faktum er, at kun ca. hver 

tredje ansøger bliver optaget 

på studiet, der som det eneste 

idrætsstudie i Danmark er 

placeret under Det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet. 

God afsætning af 

kandidater 

Interessen for at studere idræt 

har altid været ganske stor, 

så det er der ikke noget nyt 

i. Det er der til gengæld i afsætningen 

af kandidater. For 

ganske få år siden fik langt 

den største del af vore kandidater 

ansættelse i undervisningssektoren, 

og her primært 

gymnasiet. Det har ændret 

sig – og er under stadig forandring. 

I dag er det omkring 

40-45% af kandidaterne, der 

får ansættelse i gymnasiet, 

mens resten finder beskæftigelse 

andre steder, primært i 

sundhedssektoren, men også i 

foreninger og organisationer. 

Denne udvikling er gået 

meget hurtigt de sidste 5-6 år. 

Så hurtigt, at studiet faktisk 

i skrivende stund befinder 

sig midt i et paradigmeskifte 

fra fokus på de traditionelle 

idrætsdiscipliner til et bredere 

fokus på idræt, fysisk 

aktivitet og sundhedsfremme. 

En meget væsentlig del af 

paradigmeskiftet er foreløbigt 

gået helt uden problemer, 

idet der kun er en ubetydelig 

arbejdsløshed blandt kandidaterne. 

De færdiguddannede 


Idræt og Sundhed 

på Syddansk Universitet 

Studieleder lektor Anders Halling & centerleder lektor Lis Puggaard, 

Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet 

har således selv formået at 

opdyrke og tilbyde sig til det 

nye arbejdsmarked og altså 

været attraktive her. Det er 

derfor instituttets klare mål, at 

mange af vore kandidater i de 

kommende år i stort omfang 

skal ud at fungere i de nye 

storkommuner og medvirke 

i arbejdet med sundhedsfremme 

og fysisk aktivitet. 

Fysisk aktivitet: 

region og kommune 

Fysisk inaktivitet er den 

største risikofaktor i forhold 

til de store folkesygdomme, 

og ifølge WHO vil 70% af alle 

sygdomme i år 2020 skyldes 

inaktiv livsstil. Både den nye 

sundhedslov og det forhold, 

at Danmark har fået en sundhedsfremmepolitik 

i form af 

det Nationale Råd for Folkesundhed, 

sætter fokus på 

fysisk aktivitet som et uundværligt 

element i de nye 

regioner og storkommuners 

sundhedspolitiske strategier. 

Vi ved i dag, at fysisk aktivitet 

og sundhed hænger tæt 

sammen – så den store opgave 

er, at få så mange mennesker 

som muligt gjort mere fysisk 

aktive. Det kræver både 

viden om, hvilken type fysisk 

aktivet der er bedst (intensitet, 

frekvens, varighed) til 

specifikke målgrupper, hvordan 

man motiverer til fysisk 

aktivitet, hvordan fysisk aktivitet 

igangsættes, og hvordan 

mennesker fastholdes i 

en fysisk aktiv livsstil etc. – alt 

sammen faktorer, som er indeholdt 

i uddannelsen Idræt 

og Sundhed, og som derfor 

giver optimal viden i forhold 

til de nye opgaver der venter 

i landets nye regioner og 

storkommuner. 

Fra Legemsøvelser 

til Idræt og Sundhed 

På indholdssiden – altså det 

studiemæssige – går udviklingen 

ikke helt så hurtigt som 

på arbejdsmarkedet. Man 

laver jo ikke lige sådan om på 

en uddannelse, som har vist 

sit værd gennem mere end 

100 år, og som grunder sig 

dybt i den klassiske idræts 

discipliner. Stavgang fortrænger 

jo ikke sådan lige fodbold 

fra skemaet! På den anden 

side har paradigmeskiftet 

været i gang over en længere 

årrække, hvilket bl.a. kan ses 

af studiets navn. Oprindeligt 

var det et studie i Legemsøvelser, 

siden blev det til 

Idræt, og midt i 1990’erne til 

Idræt og Sundhed. Indholdet 

ændrede sig naturligvis med 

navnet, men ofte med nogle 

års forskydning. Måske er det 

derfor, at vi først de sidste 

par år for alvor er begyndt at 

omforme studiet så idræts- 

og sundhedsdimensionerne 

bliver mere integrerede. 

Selve studiet 

Idræt og Sundhedsstudiet på 

SDU er opdelt i et bachelorstudie 

og et kandidatstudie. 

Bachelorstudiet er et 3-årigt 

fuldtidsstudium med to 

valgmulig heder for de studerende: 

idrætslærerlinjen 

og sundhedslinjen. I denne 

artikel fokuseres primært på 

sundhedslinjen. 

På skitsen over uddannelsen

er det fælles i de to linjer 

angivet med grønt, og det 

specifikke for sundhedslinjen 

angivet med lys grøn. Tallene 

til venstre i skemaet angiver 

semestret. De små tal, der 

efterfølger fagmodulerne, 

angiver hvilket omfang faget 

har på uddannelsen. På hvert 

semester skal den studerende 

læse fag svarende til 30 ECTS 

[se boksen side 7, red.]. 

Et klart særkende ved studiet 

er flerfagligheden. På de to 

første studieår undervises 

således i fag/fagområder inden 

for naturvidenskab, samfundsvidenskab, 

humaniora 

samt ikke mindst praksis og 

pædagogik. 

Idrætspraksis er eksempelvis 

boldspil, friluftsliv, vandaktiviteter, 

redskabsgymnastik, 

dans, bevægelseskommunikation, 

grundtræning og fitness. 

De tværfaglige valg i 4. og 

6. semester er eksempelvis 

Motion og sundhedsfremme, 

Kropslig læring, Fysisk 

træning, Teamudvikling og 

coaching samt Fysisk aktivitet, 

Sygdomsforebyggelse 

og behandling. De studerende 

skal i alt vælge tre af disse 

valgmoduler. 

Projektarbejde 

og praktikforløb 

Som et helt nyt element i uddannelsen 

har vi netop indført 

et modul i projektarbejde og 

et i praktikforløb. Begge moduler 

er målrettet idræts- og 

sundhedsområdet i bredeste 

forstand. 

I modulet projektarbejde arbejder 

de studerende med 

organisationsudvikling, human 

ressource management, 

konsulentrollen, kommunikations- 

og motivationsteori, un- 

dersøgelses- og evalueringsmetoder 

samt formidling af 

undervisning og instruktion 

til særlige målgrupper. 

I praktikforløbet (7-8 uger) skal 

de studerende deltage aktivt 

i aktuelle idræts- og sundhedsprojekter 

i kommuner, 

foreninger, organisationer 

m.v. Praktikforløbet er således 

direkte målrettet mod kandidaternes 

senere ansættelse 

i projekter og kommuner. I 

forbindelse med praktikordningen 

arbejder vi netop nu 

på at etablere et netværk med 

de projekter og kommuner, 

som er interesserede i at have 

en erfaren idræts- og sundhedsstuderende 

i praktik. 

Ordningen starter i efteråret 

2007. Derfor opfordres interesserede 

til at henvende 

sig til os for yderligere informationer 

og ønsker om at få 

praktikant(er) tilknyttet. 

Som afslutning på uddannelsen 

skal den studerende 

udarbejde en bacheloropgave 

inden for et selvvalgt område. 

Bacheloropgaven kan bl.a. 

omfatte praktikforløbet, og 

som sådan også give et bidrag 

til udvikling af det aktuelle 

projekt, som den studerende 

har været en del af. 

Kandidat i 

Idræt og Sundhed 

Kandidatuddannelsen er et 

2-årigt fuldtidsstudie, som 

bygger videre på den omtalte 

bacheloruddannelse samt på 

en lang række professionsbacheloruddannelser.Kandidatuddannelsen 

er således en 

oplagt mulighed for videreuddannelse 

for fysioterapeuter, 

sygeplejersker, sundheds- og 

ernæringskandidater m.fl. 

BACHELOR I IDRÆT OG SUNDHED, SDU 

6 Tværfaglige 

valgmoduler 10 

5 

4 

3 

2 

1 

Kandidatuddannelsen indeholder 

en lang række valgfag, 

som de studerende kan vælge 

imellem og dermed selv sammensætte 

og målrette deres 

uddannelse. Eksempler på 

fag og fagområder er: Fysisk 

aktivitet for børn og unge, Fysisk 

aktivitet for ældre, Sundhedspsykologi, 

Kropskultur 

og fedme og Træthed og overbelastning.Kandidatuddannelsen 

afsluttes med et relativt 

omfattende speciale, hvor den 

studerende undersøger og 

formidler et selvvalgt emne. 

Kandidatuddannelsen i Idræt 

og Sundhed er i øjeblikket 

inde i en omfattende revision 

med henblik på igangsætning 

i september 2008. Denne revision 

vil i udstrakt grad rette 

sig mod det fremtidige arbejdsmarked 

inden for sundhedsfremmeområdet. 

LINK 


WWW.SDU.DK 

Bachelor projekt 10 ECTS 

Statistik og epidemiologi 5 

Motion, kost og fedme 5 

Praktik 15 

Projektarbejde 15 

Idrætspraksis og -pædagogik 5 

Tværfaglige valgmoduler 20 

Videnskabsteori 5 


Arbejds- og træningsfysiologi 12 

Idræt, sundhed og samfund 7 


Humanfysiologi 10 

Krop og Kultur 6 


Anatomi og Biomekanik 10 

Idrætshistorie og Idrætspsykologi 10 ECTS 


19

20 

Fra gymnastiklærer 

Arne Gårn, cand.scient. i Idræt og Sundhed, Afdelingen for Forebyggelse 

og Sundhed, Fyns Amt 

Efter at have afleveret det 

afsluttende speciale på 

idrætsstudiet i september 2001 

meldte min specialemakker 

og jeg os under fanerne hos 

Magistrenes A-kasse. Konsulenten 

kaldte os ind på kontoret, 

granskede vore eksamenspapirer 

og åbnede samtalen 

med spørgsmålet: ”Nå, 

er I så gymnastiklærere?”. 

Ikke just opløftende for ens 

faglige stolthed, at en ét-fags 

kandidatuddannelse i Idræt 

og Sundhed udelukkende 

rækker til den association ... 

Min karriere som gymnastik- 

lærer er aldrig rigtig kommet 

i gang. Til gengæld har jeg 

siden oplevelsen med a-kassen 

undervist i fysiologi på 

flere videregående uddannelser 

og arbejdet med forsk- 

ningsrelaterede projekter i 

korterevarende ansættelser. 

Blandt andet har jeg koordineret 

et mindre projekt på 

Syddansk Universitet med fysisk 

testning af ca. 550 skole- 

elever på en ungdoms- 

uddannelse, arbejdet med 

før-operativ træning af hoftepatienter 

på Esbjerg Sygehus, 

med hjerterehabilitering på St. 

Olavs Hospital i Trondheim 

og med arbejdsfysiologi på 

Syddansk Universitet. Der- 

efter blev jeg ansat i min nuværende 

stilling som projektkoordinator 

for projekt Motion 

som Medicin i Afdelingen for 

Forebyggelse og Sundhed i 

Fyns Amt. 


Fysisk aktivitet 

som omdrejningspunkt 

Mit specifikke karriereforløb 

har næppe almen interesse, 

men illustrerer måske meget 

godt, hvordan der i de senere 

år er opstået nye jobmulig- 

heder for personer med min 

uddannelse. Fra at undervisning 

og forskning virkede som 

de oplagte og eneste mulige 

valg, er der nu inden for forebyggelsesområdet 

opstået en 

række spændende mulig- 

heder. Der er i de sidste 10-15 

år kommet stigende evidens 

for de positive effekter af 

fysisk aktivitet i forebyggelse 

og behandling af livsstilssygdomme. 

I kølvandet af den 

viden er konceptet Motion på 

Recept opstået, ligesom der 

generelt i samfundet er et væ- 

sentligt øget fokus på fysisk 

aktivitet. Således er der opstået 

jobs med fysisk aktivitet 

som omdrejningspunkt i amt- 

er, kommuner og i den private 

sektor. Med den forestående 

kommunale strukturreform 

får kommunerne et stort 

ansvar for forebyggelse og 

sundhedsfremme, mens de 

ny regioner får en rådgivende 

funktion og medansvar for den 

patientrettede forebyggelse. 

Det er endnu uvist, hvilken 

betydning reformen får for 

jobmulighederne på forebyggelsesområdet, 

men der kan 

meget vel blive efterspørgsel 

på faglige kompetencer inden 

for fysisk aktivitet i såvel 

kommuner som regioner. 

Mit alsidige og 

mangefacetterede job 

Som koordinator for projekt 

Motion som Medicin i Fyns 

Amt beskriver jeg det faglige 

indhold og skriver manualer 

om motionsvejledning og 

sundhedsprofiler. Jeg er sparringspartner 

og faglig leder 

for lokale motionsvejledere 

i projektområderne rundt 

om på Fyn. Jeg arbejder med 

overordnede kommunikationsstrategier, 

udarbejder 

informationsmateriale og udfører 

konkrete kommunikationsopgaver 

i projektet med 

henblik på, at information om 

tilbuddene når ud til brugerne 

og de læger, der kan henvise 

til motion. Jeg har ansvaret 

for budgetstyring. Jeg betjener 

det politiske udvalg i amtet, 

der har vedtaget projektet, 

og udfører tværgående opgaver 

i afdelingen. Kort sagt: 

et alsidigt job med blandet 

administrativt, fagligt og 

ledelsesmæssigt indhold på 

såvel strategisk planlæggende 

som praktisk udførende 

niveau. 

Brede, relevante 

kompetencer 

Kvalificerer en kandidatuddannelse 

i Idræt og Sundhed 

til denne og lignende stilling- 

er? Ja! Som studerende eller 

nyuddannet er det svært at 

have fuldt overblik over, hvad 

man kan. Alene af den grund, 

at man – for de flestes ved- 

kommende – ikke i noget sær-

til sundhedsfaglig specialist 

ligt omfang har prøvet sig af i 

relevante jobsituationer. 

Uden at glemme sin fag- 

lighed er en del af kunsten 

at abstrahere fra de fag, man 

har gennemgået i sin uddannelse, 

og blive bevidst om de 

øvrige kompetencer, man har 

med sig som kandidat. I takt 

med øget arbejdserfaring har 

jeg indset, at kandidatuddannelsen 

eksempelvis har givet 

mig evner inden for formid- 

ling og evaluering, lært mig at 

strukturere projektforløb og 

arbejde selvstændigt, trænet 

mig i effektivt at overskue nye 

fagområder og tillære mig 

viden. Kompetencer jeg trækker 

på dagligt i mit arbejdsliv. 

Jeg var ikke helt bevidst om 

disse kompetencer, da jobkonsulenten 

foreslog mig at 

lede efter gymnastiklærerjobs. 

Jeg tror, jeg vil aflægge ham 

et besøg og fortælle, at de 

næste nyuddannede kandidater 

i Idræt og Sundhed, han 

møder, har mange relevante 

evner og flere muligheder på 

arbejdsmarkedet. 

LINK 

DU KAN LÆS MERE OM PROJEKT MOTION 

SOM MEDICIN I FYNS AMT PÅ: 

WWW.FYNS-AMT.DK/MOTION 


21

22 

Kommunikationsmedarbejder Lillian Bigum, SUHR’s 

Det er regeringens målsætning, 

at antallet af 

danskere der spiser 

sundt skal øges markant, 

og at den såkaldte fedme- 

kurve skal knækkes ved 

bedre kost- og motionsvaner. 

Professionsbache- 

lorer i Ernæring og Sundhed 

fra SUHR’S 

uddannes med den perfekte 

ballast til at løfte 

denne opgave 

Mange kommuner har ved- 

taget sundhedspolitikker, 

der skal præge udviklingen 

mange år fremover. Fra 

årsskiftet venter desuden nye 

sundhedsopgaver mange 

steder som følge af kommunalreformen. 

Der skal ikke 

herske tvivl om, at både opgaverne 

og forventningerne er 

store. Derfor er der mere end 

nogensinde brug for professionsbachelorer 

i Ernæring og 

Sundhed fra SUHR’S. 

SUHR’S er en traditionsrig 

uddannelsesinstitution i ri- 

vende udvikling, der ligger 

i hjertet af København. ”Vi 

startede som en skole, der skulle 

gøre borgerskabets døtre til 

dygtige husmødre og uddanne 

lærerinder, der kunne formidle 

oplysning om ernæring, sundhed 

og økonomisk husførelse”, 

fortæller rektor Michael 


Cholewa-Madsen. I dag er 

det dog helt andre udfordringer 

samfundet og dermed 

også SUHR’S står over for. 

Mangel er erstattet af overflod. 

Problemerne i relation til 

ernæring og sundhed er ikke 

mindre end dengang, men 

de har skiftet karakter. I dag 

udbyder institutionen derfor 

en række forskellige uddannelser, 

baseret på samfundets 

og virksomhedernes behov. 

Der udbydes både bachelor- 

uddannelser og diplomuddannelser, 

og der er planer 

om at udbyde masteruddannelser 

i de kommende år. 

SUHR’S har i samarbejde 

med en række internationale 

partnere udviklet en engelsksproget 

uddannelse: SUHR’S 

Global Bachelor in Nutrition 

and Health med specialer i 

Public Health Nutrition & 

Food Policy og i Lifestyle 

Coaching & Fitness Management. 

Denne engelsksprogede 

uddannelse forventes at 

tiltrække såvel danske som 

udenlandske studerende. 

Ud over uddannelse er 

SUHR’S Videncenter en anden 

hovedaktivitet. Videncenteret 

blev oprettet i 2003 

med henblik på at fremme 

samspillet med omverdenen. 

SUHR’S Videncenter er under 

fortsat udvikling og styrker 

løbende samspillet med medier, 

organisationer og virksomheder 

gennem en række 

forsknings- og udviklingsprojekter. 

SUHR’S er altid åbne 

for dialog med potentielle 

partnere, der ønsker at samarbejde 

om de samme mål. 

Professionsbachelor 

i Ernæring og Sundhed 

SUHR’S kerneprodukt er uddannelsen 

til professionsbache- 

lor i Ernæring og Sundhed. 

Uddannelsen blev etableret i 

2002 ved en sammenlægning 

af de tidligere ernæringsuddannelser 

i Danmark, dvs. uddannelserne 

til Ernærings- og 

Husholdningsøkonom, Økonoma 

og Klinisk Diætist. Det 

er en 3½-årig videregående 

uddannelse med syv specialer: 

Human Ernæring, 

Klinisk Diætik, Serviceledese, 

Ernæring og Fysisk Aktivitet, 

Sundhedskommunikation og 

Produktudvikling. Som færdiguddannet 

kan man kommunikere, 

lede og behandle 

inden for ernæring, fødevarer, 

service og forbrug med hen- 

blik på sundhedsfremme. 

Uddannelsen har en basisdel 

på 1½ år og en overbyg- 

ning på 2 år. På basisdelen 

arbejder de studerende med 

områder som ernæring, fødevarer, 

forbrug og service, og 

de beskæftiger sig også med

Eksempler på jobfunktioner for kandidater 

der har læst HUMAN ERNÆRING 

• Kost- og ernæringsvejledning 

• Kostkonsulent i offentlige og private virksomheder og 

organisationer fx idrætsorganisationer, fitnesscentre, patientorganisationer 

og -foreninger 

• Sundhedsfremmekonsulent i offentlige og private virksomheder 

• Undervisning 

• Projektleder/projektmedarbejder i forbindelse med kampagner 

og skolebespisningsprojekter 

• Udvikling af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter 

• Freelance, selvstændig faglig virksomhed 

• Informationsmedarbejder i offentlige og private virksomheder 

• Botræningskonsulent på institutioner for psykisk og 

fysisk udviklingshæmmede 

• Madskribent ved eksempelvis dag- og ugeblade og 

kogebøger 

• Ernæringskonsulent i fødevarevirksomheder 

Eksempler på jobfunktioner for kandidater 

der har læst SUNDHEDSKOMMUNIKATION 

• Kampagneudformning 

• Konsulentfunktioner 

• Vejledning og rådgivning 

• Informationstilrettelæggelse 

• Formidling via internettet 

• Forbrugeroplysning 

• Projektledelse 

• Kompetenceudvikling 

• Uddannelses- og kursusplanlægning 

• Arbejdsmiljøfremmende tiltag 

• Udarbejdelse af kost- og sundhedspolitikker i organisationer 

• Undervisningsplanlægning, gennemførelse og evaluering 

pædagogisk teori og praksis. 

”Der er en pædagogisk praktik, 

hvor man kan afprøve det at 

vejlede og formidle sin viden om 

ernæringsrigtig kost”, fortæller 

Ida Piil Pedersen, der læser 

Human Ernæring på SUHR’S. 

Hun bliver færdig sommeren 

2006. På specialedelen er der 

en professionsrettet praktik, 

hvor man beskæftiger sig 

med det speciale, man har 

valgt. ”Jeg har fx været i praktik 

i SUHR’S Videncenter, hvor 

jeg har været tilknyttet mange 

spændende ernærings- og kommunikationsfaglige 

projekter”, 

fortæller Ida. ”Det er simpelthen 

guld værd, at få lov at prøve 

teorien af i praksis, før man skal 

ud i den virkelige verden!” Uddannelsen 

afsluttes med et 

bachelorprojekt inden for det 

enkelte speciale. 

Human Ernæring og 

Sundhedskommunikation 

Med kommunalreformen 

mener Gitte Laub Hansen, 

ph.d. i Human Ernæring og 

underviser på SUHR’S, at der 

vil være et særligt fokus på 

de kandidater, der har læst 

Human Ernæring og Sundhedskommunikation. 

”Det er 

nemlig på disse specialer, at den 

studerende kvalificerer sig til at 

varetage sundhedsfremmende og 

forebyggende opgaver i relation 

til ernæringsområdet”, siger 

hun. De studerende udvikler 

bl.a. kompetencer inden for 

ernæringsoplysning, forebyggelse 

af livsstilssygdomme 

i forhold til forskellige målgrupper 

og ikke mindst 

metoder til at ændre uheldige 

kost- og sundhedsvaner. 


23

24 

Gitte Laub Hansen fortsætter: 

”Det er vigtigt, at det forebyggende 

arbejde rettes mere mod 

børn og unge da vi ved, at det er 

ganske tidligt i et menneskes liv, 

at vanerne grundlægges”. Men 

også over for ældre er der behov 

for en større indsats, bl.a. 

i forbindelse med undervægtsproblemer. 

Og hvad 

angår indvandrere er der behov 

for sundhedsformidling 

med henblik på forebyggelse 

af over vægt og udvikling af 

diabetes, siger Gitte Laub 

Hansen. 

SUHR’S er noget særligt 

Både studerende og ansatte 

på SUHR’S er enige om, at 

uddannelse ikke kun handler 

om at få fyldt viden på. Det 

handler også om at udvikle 

sig personligt og tilegne sig en 

faglighed, der gør det muligt 

at gøre en forskel i verden. En 

uddannelse fra SUHR’S giver 

de studerende redskaberne til 

at stille sig i spidsen for den 

nødvendige forebyggende 

sundhedsfremme, som nu, et 

langt stykke hen ad vejen, er 

kommunernes ansvar. 

De, der ansætter færdiguddannede 

kandidater fra 

SUHR’S, bliver beriget med 

en helt særlig kompetence. 

Kandidater herfra kan nemlig 

ikke tillade sig den klassiske 

akademikers luksus og besvare 

de fleste spørgsmål med 

“på den ene side… på den anden 

side”. De skal have svar på 

rede hånd, og kan derfor ikke 

dykke helt til bunds i alle teoretiske 

finesser. De har heller 

ikke nødvendigvis den lange 

praktiske erfaring, der er et 


resultat af at have lavet mad 

i tyve år. SUHR’S kandidater 

ligger midt imellem. For de 

har teoretisk viden nok til 

at kunne omstille sig til nye 

situationer og finde løsninger 

på ukendte problemer. Og 

samtidig ved de nok om det 

praktiske til at kunne lede og 

inspirere dem, der skal føre 

tingene ud i livet. 

”Samfundet har brug for 

SUHR’S og vores kandidater 

og det perspektiv, SUHR’S 

repræsenterer”, mener Michael 

Cholewa-Madsen. Han mener 

ikke, det nytter noget at kende 

alle teorierne, hvis man ikke 

kan føre dem ud i livet. Og 

har man kun praktisk erfaring, 

ved man ikke, hvad man 

skal stille op den dag en helt 

ny situation opstår. ”Med 

kandidater fra SUHR’S bliver 

samfundet beriget med anvendt 

viden til fremme af menneskers 

velvære, sundhed og trivsel”, 

slutter rektoren. 

LINK 


WWW.SUHRS.DK

Profesionsbacheloruddannelsen i Ernæring og Sundhed 

Mine erfaringer som sundhedskonsulent 

i Gladsaxe Kommune 

Sundhedskonsulent Tove Preisler, Center for udvikling og dokumentation, 

Gladsaxe Kommune 

Jeg dimitterede fra Suhr´s 

Seminarium i 1993. Jeg startede 

min karriere som nyuddannet 

i et softwarefirma, 

hvor jeg som chefkonsulent 

var med til at udarbejde salgsstrategier 

og udvikle et nyt 

kostberegningsprogram. Efter 

et par år startede jeg i Gladsaxe 

Kommune – dengang 

som kostkonsulent for børneinstitutioner 

og dagpleje. 

Mit job har udviklet sig meget 

siden, og i dag sidder jeg alene 

på posten som sundhedskonsulent 

for hele børneområdet 

i kommunen. Mine 

faglige arbejdsområder 

spænder vidt, men forebyggelse 

og sundhedsfremme, 

sundhedspædagogik og 

ernæring er omdrejningspunktet. 

At arbejde 

sundhedspolitisk 

Nye udfordringer venter, 

når kommunen næste år 

overtager en række opgaver 

på sundhedsområdet. Og det 

har allerede præget mit arbejde, 

for Gladsaxe Kommune 

har taget fat på at organisere 

de nye opgaver med bl.a. 

sundhedsfremme og forebyggelse. 

Jeg har sammen med 

en tværfaglig arbejdsgruppe 

været med til at udarbejde en 

sundhedspolitik, heri er en 

handleplan med 32 konkrete 

tiltag på sundhedsområdet. 

Politikerne har givet et beløb 

til udmøntningen af tiltagene, 

og noget er allerede i gang. 

Jeg er projektleder for nogle af 

tiltagene, som at udarbejde en 

politik for mad, måltider og 

bevægelse, og at finde frem til 

måder at synliggøre, evaluere 

og dokumentere institutioners 

og skolers sundhedsarbejde. 

Der er oprettet en sundhedsafdeling 

under social- og 

sundhedsforvaltningen, og 

i løbet af året vil der blive 

oprettet et forebyggelsescenter. 

Sundhedsafdelingen 

skal stå for koordinering af 

opgaverne, mens de andre 

forvaltninger på hvert deres 

område har ansvaret for at 

gennemføre sundhedspolitikkens 

tiltag. 

En god uddannelse 

Allerede som nyuddannet 

følte jeg, at udannelsen havde 

rustet mig særdeles godt 

til at stå på egne ben – og 

at jeg virkelig havde noget 

særligt at byde ind med. Uddannelsen 

havde givet mig 

redskaber til og mod på at 

formidle, så jeg kastede mig 

ud i at undervise, holde foredrag 

og vejlede. Gennem uddannelsen 

erfarede jeg, hvor 

afgørende det er at ’komme 

ud over rampen’ med vores 

sundhedsfaglighed, og at det 

skal planlægges og gøres professionelt. 

Uddannelsen har 

inden for de sidste år udviklet 

sig fantastisk meget – og kun 

til det bedre. Det ved jeg, 

fordi jeg løbende har praktikanter 

fra Suhr´s Seminarium; 

i øjeblikket tre studerende fra 

3. semester. Jeg må sige, at jeg 

er meget imponeret over det, 

de kan bidrage med. De har 

nu været hos mig i en uge, og 

de har selvstændigt magtet 

at planlægge en møderække 

for køkkenmedarbejdere med 

oplæg om børneernæring, 

udviklet en skabelon til en 

elektronisk kogebog til daginstitutionerne 

og planlagt et 

undervisningsforløb for børn i 

SFOér. Og det skal tilføjes, at 

det ikke er første gang at jeg 

har haft gode erfaringer med 

praktikanter fra Suhr´s. 

En bred tilgang 

I mit arbejde som sundhedskonsulent 

har jeg mange 

rigtig gode samarbejdspartnere 

– en del akademikere 

og HK’ere, og vi supplerer 


25

26 

hinanden rigtig godt. Det 

bliver her tydeligt, hvad 

uddannelsen har givet mig 

– selvfølgelig kombineret med 

mine personlige kompetencer. 

Min force er, at jeg i kraft 

af uddannelsen har en bred 

tilgang til sundhedsarbejdet, 

hvilket i praksis betyder, at 

jeg i en given sundhedsindsats 

tænker i at bruge og se 

på opgaven med henholdsvis 

naturvidenskabelige, humanistiske 

og samfundsvidenskabelige 

briller – og så selvfølgelig 

krydret med noget 

økonomi. Det betyder, at jeg 

er god til at bygge bro mellem 

de forskellige faggrupper, 

få faggrupper til at tale 

sammen, og til at inddrage de 

fagligheder, som skal til for 

at løse en opgave mest hensigtsmæssigt. 

Mit helhedssyn 

på opgaven betyder også, at 

jeg i det daglige har nemmere 

ved at kommunikere og forstå 

f.eks. pædagoger, fordi jeg 

kan tale sundhed med deres 

begrebssæt, og også har indsigt 

i deres faglige tilgang til 

sundhedsforståelsen. 


Formidling og faglighed 

I mit job er det blevet tydeligt, 

at en af de virkelige styrker 

ved uddannelsen er, at vi har 

kommunikationsdelen med, 

og det kombineret med en 

solid faglig viden (afhængig 

af specialeretning) fx i Human 

Ernæring gør, at vi er 

blevet rustet til at være mellemled 

mellem de mange 

dygtige forskere og borgerne 

i kommunerne. Alle ved, 

hvor svært det er at komme 

igennem med sundhedsbudskaber, 

og konkurrencen 

bliver stadig hårdere med de 

mange reklamer fx for usund 

mad. Formidling og faglighed 

bliver her særdeles vigtigt, for 

borgerne oplever også at blive 

bombarderet med råd om det 

ene og det andet, der gør det 

svært at gennemskue, hvad 

der er evidens for, og hvad 

der ikke er underbygget. 

Eftersom jeg er alene på 

posten, er det vigtigt, at jeg 

har den nyeste viden, og derfor 

sørger jeg for løbende at 

efteruddanne mig. 

Aktuelt læser jeg Sundhedsfaglig 

Diplomuddannelse på 

CVU Øresund. Jeg har lige 

gennemført diplom i sundhedsfremme 

og forebyggelse: 

indsatsområder, strategier 

og implementering. Det kan 

anbefales, for her får man et 

godt indblik i de kommende 

opgaver med sundhedsfremme 

og forebyggelse, fx at 

udarbejde en sundhedsprofil 

for kommuner og indblik i 

forskellige dokumentationsmetoder, 

ligesom man opnår 

kendskab til nogle konkrete 

værktøjer, som man dog ikke 

går i dybden med. 

Rollen som 

proceskonsulent 

Et eksempel på et projekt, 

hvor jeg har brugt min viden 

fra uddannelsen, er, da jeg 

her for nylig skulle hjælpe 

kommunens dagplejepædagoger 

til at planlægge og 

gennemføre et projekt. Kommunens 

80 dagplejere skulle 

uddannes, så de fik den 

nyeste viden og hjælp til at 

indarbejde det i den travle

hverdag med mange opgaver. 

I en sådan opgave er det min 

rolle at være proceskonsulent, 

at sørge for at både ledelse 

og dagplejere får noget ud 

af projektet – og at det er 

gennemtænkt, så projektet 

også efter afslutning får betydning 

for praksis. 

Projektet har indtil videre 

været en succes, og det kan 

LINK 

GLADSAXE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 

KAN FINDES PÅ: WWW.GLADSAXE.DK 

helt konkret opleves ved, 

at der nu dufter af nybagte 

boller i dagplejehusene, og at 

der arbejdes ihærdigt på at 

kurere børnenes kræsenhed, 

så de tør smage på nye retter 

og nye udfordrende grønsager 

som porrer og blomkål. 

Det næste bliver, at der sættes 

fokus på at give børnene lyst 

til at bevæge sig mere. 

Mine forskellige 

arbejdsopgaver 

Her er nogle eksempler på 

arbejdsopgaver, hvor jeg som 

sundhedskonsulent trækker 

på min viden fra professionsbacheloruddannelsen 

i 

Ernæring og Sundhed: 

• Faglig konsulentbistand til samarbejdspartnere, byråd, daginstitutioner, 

dagpleje, SFOér, klubber og skoler m.v. inden for; sundhed, 

forebyggelse bl.a. omkring overvægt, sundhedspædagogik, 

sundhedsfremme bl.a. at understøtte børn og unges handlekompetencer, 

kost, køkkenindretning og lovgivning. 

• Udvikling, planlægning og tilrettelæggelse af efteruddannelse for 

køkkenmedarbejdere, kantinemedarbejdere, dagplejere, lærere 

og pædagogisk personale inden for sundhedsområdet. 

• Konsulentbistand til projekter. Her er jeg aktuelt involveret i et projekt, 

hvor Gladsaxe Kommune har fået 2 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsen 

til at forebygge og behandle overvægt blandt børn og 

unge. 

• Omlægning til økologisk forplejning i daginstitutioner. 

• Ombygning og indretning af daginstitutionskøkkener og skolekøkkener. 

• Udarbejdelse af skriftligt materiale fx politikker, vejledninger, 

egenkontrolprogrammer og kogebøger. 

• Udarbejde undersøgelser samt kvalitativ og kvantitativ dokumentation. 

• Udarbejdelse af mad- og måltidspolitikker for institutioner og 

skoler. 

• Faglig vidensformidling ved etablering af skolemadordninger, mad 

til børnehavebørn, samt at udvikle kvalitet og lødighed af forplejningen 

i institutioner. 

• Fokus på, hvordan klubber kan erstatte slik med sunde alternativer. 

• Bistå udviklingsprojekter om, hvordan institutioner og skoler kan 

få forebyggelse og sundhedsfremme indarbejdet i deres daglige 

arbejde. 

• Vejledning, undervisning og foredragsvirksomhed. 

• Afholde konferencer og seminarer, fx om børns sundhed. 

• Lave planer for pressedækning af projekter og kommunens initiativer 

på sundhedsområdet. 


27

28 PÅ VEJ MOD NY STRUKTUR 

Konstitueret afdelingschef Eva Sejersdal Knudsen, Afdelingen for Regionalt Sundhedssamarbejde, 

Region Midtjylland (under dannelse) 

Der sker mange 

ændringer for øjeblikket 

– kommunalreformens 

forandringer blæser ind 

over os. En af de nye opgaver, 

som Sundhedsloven 

har sat på dagsordenen 

er, at regionen skal 

indgå en sundhedsaftale 

med hver af de 19 kommuner 

i regionen 

Her i Region Midtjylland er 

opgaven nu ikke helt ny. På 

mange områder er der allerede 

i dag et velfungerende 

samarbejde mellem de nuværende 

kommuner og amter. 

Samarbejdet er organiseret 

på forskellig vis, og det er 

forskelligt, hvilken vægtning 

de enkelte samarbejdsflader 

har – de er typisk udviklet ud 

fra de lokale behov og forudsætninger. 

Med den viden 

og erfaring, der allerede er i 

Region Midtjylland, er der et 

veletableret grundlag at arbejde 

videre på. 

Sundhedsaftalernes 

indhold 

Vi er gået i gang med arbejdet. 

Vi har ikke modtaget den 

færdige bekendtgørelse, og vi 

har ikke set den vejledning, 

som Sundhedsstyrelsen arbejder 

på. Men Sundhedsloven 

og udkast til bekendtgørelse 

om sundhedsaftaler peger på, 

at følgende områder skal indgå 

i sundhedsaftalerne: 

Sundhedsaftaler 

• Udskrivningsforløb for 

svage, ældre patienter 

• Aftaler omkring indlæggelsesforløb 

• Aftaler om træningsområdet 

• Aftaler om hjælpemiddelområdet 

• Forebyggelse og sundhedsfremme, 

herunder patientrettet 

forebyggelse 

• Indsatsen for mennesker 

med sindslidelser 

Det er vores intention, at 

sundhedsaftalerne skal være 

konkrete og handlingsorienterede. 

Det betyder, at der 

skal opsættes mål og succeskriterier 

for hvert af skal-områderne, 

og at målene skal 

kunne monitoreres – det vil 

sige, at de bliver målbare. 

Organisering af processen 

Vi har valgt at tage på rundtur 

til kommunerne for at 

høre om den enkelte kommunes 

forventninger til sundhedsaftalerne. 

Tilsvarende 

tager vi ud og besøger hvert 

af de syv sygehuse. Denne 

’besøgsrunde’ er vi for alvor 

ved at tage hul på nu – og 

vi forventer stort set at være 

igennem runden inden sommerferien. 

Regionens ’hold’ til 

disse besøg er sammensat af 

repræsentanter fra Afdelingen 

for Folkesundhed, Psykiatrien 

og Afdelingen for Regionalt 

Sundhedssamarbejde. 

Vi har udtænkt et forslag til, 

hvordan vi kan organisere arbejdet 

med sundhedsaftaler i 2006. 

Forslaget er behandlet på et 

møde den 3. april med socialchefer 

og sundhedschefer i 

de 19 kommuner, samt på 

et møde med sygehusledelserne 

i regionen den 7. 

april. Forslaget er efterfølgende 

tilrettet på baggrund af 

de bemærkninger og forslag 

som kommunerne fremkom 

med på mødet. Den tilrettede 

model fremgår af figuren på 

modstående side. 

En generel aftale 

Sundhedskoordinationsudvalget 

er et politisk udvalg 

med repræsentanter fra kommunerne, 

Regionsrådet og 

Praksisudvalget. Sundhedskoordinationsudvalget 

skal 

udarbejde et generelt udkast 

til en sundhedsaftale for 

hele regionen. Denne kan så 

danne udgangspunkt for de 

konkrete forhandlinger med 

hver enkelt kommune. 

For at tilvejebringe input til 

den generelle aftale vil vi nedsætte 

otte temagrupper og en 

administrativ styregruppe. 

Dialog og deltagelse 

Alle kommuner får mulighed 

for at deltage i den administrative 

styregruppe. Herudover 

inviteres sygehusledelserne 

til at deltage med en 

repræsentant fra hvert af de 

syv sygehuse i regionen, ligesom 

de praktiserende læger 

inviteres til at deltage evt. 

med praksiskoordinatorer. 

Den administrative styregruppe 

får til opgave at

Samarbejde med kommunerne 

– arbejdet med sundhedsaftaler 

forberede sager til sundhedskoordinationsudvalget, 

herunder koordinere arbejdet 

i de 8 temagrupper. Herudover 

kan det løbende samarbejde 

mellem kommuner, 

sygehuse og praktiserende 

læger drøftes med henblik på 

at sikre sammenhæng mellem 

sektorerne. 

Temagrupperne sammensættes 

af faglige repræsentanter 

fra hver af de 19 kommuner, 

en faglig repræsentant 

fra hvert af sygehusene og en 

repræsentant fra Regionen/ 

sundhedsområdet/psykiatriområdet. 

Der hvor det er 

relevant inviteres praksissektor/praktiserende 

læger til at 

deltage. 

Opgaven for temagrupperne 

bliver at gennemgå de nuværende 

aftaler – overveje om 

det vil være hensigtsmæssigt 

at gøre dem mere ensartede, 

og evt. udbygge dem der hvor 

det vil være hensigtsmæssigt/nødvendigt 

for at de kan 

leve op til bekendtgørelse og 

vejledning. 

Kontaktfora 

På det lokale plan lægger vi 

op til at etablere lokale kontaktforum 

med repræsentanter 

fra kommune, sygehus 

og praktiserende læger i 

lokalområdet. Sygehusledelserne 

bliver tovholdere for 

kontaktforaene. Det er i dette 

forum, at det løbende samarbejde 

mellem kommune, 

sygehus og praktiserende 

læger drøftes og organiseres. 

Tidsplan 

En tidsplan for arbejdet med 

angivelse af opgaver og aktører, 

der skal inddrages, kan 

rekvireres i Afdelingen for Regionalt 

Sundhedssamarbejde, 

tlf. 87271585, e-mail: lah@rm.dk 

Politisk organisering 

Forberedelsesudvalget 

Generelt 

udvalg 

Underudvalg 

ved primær 

sundhed 

Sundhedsbrugerråd 

Samarbejdsudvalg 

med 

praksissektor 

29 

Figur: Overblik over den politiske, den faglige/ 

administrative og den lokale organisering 

ORGANISERING AF ARBEJDET MED SUNDHEDSAFTALER I 2006 

Udgangspunkt = De 19 kommuner 

Sygehus 

REGIONEN 

Praksis 

Kontaktudvalg 

Sundhedskoordinations 

udvalg 

Faglig koordinering / administrativ organisering 

Indlæggelse/ 

udskrivning 

Forebyggelse 

og sundhedsfremme 

Kommune 

Administrativ styregruppe: 

Social- og sundhedschefer + 

sygehusledelser + praksiskoordinatorer 

+ regionen 

Temagrupper 

Hjælpemidler 

Sundhedscentre 

Psykiatri 

Økonomi 

Sundhedsaftaler 

Kommunalbestyrelse 

Kommunekontaktråd 

Træningsområdet 

Forskning 

og udvikling

30 

– DEN NYE SUNDHEDSPLANKAMPAGNE 

I april måned gik starten til 

kampagnen Tak fordi du gør en 

forskel. En kampagne, der skal 

rette alle amtets sygehus- 

ansattes opmærksomhed på 

tre overordnede principper i 

den sundhedsplan, der blev 

vedtaget af Århus Amtsråd 

1. marts 2005. 

Kampagnefokus 

Kampagnenen fokuserer på 

følgende tre hovedområder: 

Sammenhæng i behandlingsforløbene 

Århus Amt vil skabe et sammenhængendesundhedsvæsen, 

der tilbyder effektive 

ydelser i sammenhængende 

og hensigtsmæssige patientforløb. 

Derfor vil vi styrke 

samarbejdet mellem sygehusene, 

kommunerne og praksissektoren. 

Forebyggelse, sundhedsfremme 

og egenomsorg 

Århus Amt vil styrke borger- 

nes evne til egenomsorg og 

evne til selv at tage hånd om 

Sundhedsplankampagne 

egen sundhed. Sundhedsfremme, 

forebyggelse og rehabilitering 

skal derfor være en 

del af den daglige dialog med 

patienterne overalt i sundhedsvæsnet. 

Opmærksomhed på social 

ulighed i sundhed 

Dårligt helbred, ringe trivsel 

og kroniske sygdomme er 

mest udbredt blandt de socialt 

dårligst stillede borgere. Det 

er dokumenteret, at det samtidig 

er disse borgere, der som 

patienter får mindst udbytte 

af ydelserne i sundhedsvæsnet. 

Det vil Århus Amt lave 

om på. 

Sundhedsplanen er Århus 

Amts ’grundbog’ for sundhedsvæsenet. 

Den beskriver 

politikker, planer og strate- 

gier, og den skitserer udfordringerne 

for fremtidens 

sundhedsvæsen. På initiativ 

af sygehusdirektør Leif 

Vestergaard Pedersen blev 

der nedsat en arbejdsgruppe 

med repræsentanter fra hvert 

sygehus i Århus Amt – der 

sammen med medarbejdere 

fra amtets sundhedsstab og 

Afdelingen for Folkesundhed 

– fik til opgave at udvikle en 

kampagne med henblik på at 

øge kendskabet til sundheds- 

planen og de bagvedliggende 

politikker. 

Jeg gør en forskel 

Arbejdsgruppen har valgt at 

præsentere et udpluk af sundhedsplanens 

relevante pointer 

i lettilgængelig og appetitlig 

form. Kampagnematerialet 

består således – udover de 

mere traditionelle foldere og 

plakater – også af kuglepenne 

og bolsjer med slagordene: 

Jeg gør en forskel. 

En pakkeløsning 

Alle sygehusansatte i Århus 

Amt fik med april måneds 

lønseddel en skriftlig opfordring 

til at deltage aktivt i den 

igangsatte kampagne. Opfordringen 

lød: ”Du og dine kolleger 

gør sundhedsvæsenet i 

Århus Amt bedre.” Herud-

over skulle hver afdeling på 

amtets sygehuse gerne have 

modtaget en hel pakke med 

kampagnemateriale. I maj 

måned blev der fulgt op med 

annoncering i sygehusenes 

respektive personaleblade. 

Annoncernes paroler og illustrationer 

understøtter den 

sjove og uhøjtidelige kampagne 

– uden løftede pegefingre. 

Kampagnens tre temaer er: 

DU KAN IKKE 

TAGE DET NÆSTE SKRIDT FOR 

HAM, MEN DU KAN FORTÆLLE 

HAM, HVAD DET ER 

DU KAN IKKE 

TABE HANS EKSTRA KILO, 

MEN DU KAN GIVE HAM STYRKEN 

TIL SELV AT GØRE DET 

DU KAN IKKE 

BEHANDLE ALLE ENS, 

MEN DU KAN GIVE ALLE DEN 

BEHANDLING, DE HAR BRUG FOR 

Til illustration af kampagnens 

fokusområder er valgt tre 

tegninger som kalder på smilet, 

og som på en anderledes 

måde understøtter tekstens 

formidling af de mere seriøse 

budskaber. 

En anden del af kampagnen er 

en konkurrence, hvor et afsnit 

fra hvert sygehus kan vinde 

15.000 kr. ved at komme med 

den bedste idé til, hvordan 

afsnittet har gjort eller vil gøre 

en indsats inden for et af de 

tre fokusområder. Nogle af 

disse forslag vil senere blive 

offentliggjort til inspiration 

for andre afsnit og andre af 

amtets sygehuse. 

At skabe debat 

Arbejdsgruppen har valgt 

at fokusere på ovennævnte 

væsentlige områder fra sundhedsplanen, 

idet der allerede 

på forskellige niveauer er 

taget hul på debatten og arbejdet 

med netop disse områder. 

Der er tænkt på både inspiration 

og skulderklap i hverdagen. 

De til hvert sygehusafsnit 

udleverede bolsjer skal bruges 

som anerkendelse til en kollega, 

som lige har gjort noget 

godt for en patient i relation 

til de valgte temaer. Håbet er, 

at kampagnen modtages positivt 

og aktivt, fordi man som 

sygehuspersonale kan se en 

mening hermed – og dermed 

får en øget opmærksomhed 

på de små forskelle i hverdagen. 

LINK 

ÅRHUS AMTS SUNDHEDSPLAN KAN LÆSES PÅ: 

WWW.SUNDHED.DK UNDER SUNDHEDSPLAN 

SE OGSÅ ARTIKLEN I PÅ TVÆRS, NR. 05, 2006 

(MEDARBEJDERMAGASINET FOR ANSATTE I ÅRHUS AMT): 

WWW.AAA.DK/AAA/KOM-PAATVAERS 

Artiklen er udfærdiget af redaktionen i 

samarbejde med journalist Lene Sloth 

Jørgensen, Kommunikationsafdelingen, 

Århus Amt 

Sundhedsplankampagne 

31

32 

Evaluering og kvalitetsudvikling af Lysthusets 

UNG-TIL-UNG DIALOG 

Projektkoordinator Elin Kallestrup, Lysthuset, 

Afdelingen for Folkesundhed, Århus Amt & tidl. ungekoordinator Rikke Møller 

Lysthusets målsætning 

er at fremme seksuel 

sundhed og forebygge 

seksuelt overførbare sygdomme, 

seksuelle krænkelser 

og uønsket graviditet 

blandt unge 

Lysthuset tilbyder primært 

supplerende seksualundervisning, 

og bruger metoder 

som ung-til-ung – både i form 

af teater og dialoger mellem 

unge, samt foredrag og rådgivning. 

Vi tager udgangs- 

punkt i ungdomskulturen, og 

baserer en del af vores formid- 

lingsarbejde til unge på frivillige 

unges indsats. 

Derudover er en stor del af 

Lysthusets arbejde også projekt- 

og udviklingsarbejde, 

kurser, foredrag og teaterforestillinger 

for fagfolk, der 

arbejder med unge. På årsplan 

bruger godt 10.000 unge og 

1.000-1.500 fagfolk Lysthusets 

tilbud. 

Ung-til-ung dialog 

Undersøgelser viser, at folke- 

skolens seksualundervisning 

mange steder har trange kår 

og varierer i både kvalitet 

og omfang. Samtidigt efterspørger 

mange elever mere og 

bedre seksualundervisning. 

Muligheden for et kvalificeret 

tilbud om supplerende 

seksualundervisning er derfor 

et vigtigt omdrejningspunkt 

i Lysthusets virkefelt, og én 

Lysthuset 

af indsatserne er ung-til-ung 

dialogen. 

Det bærende princip i ungtil-ung 

er, at unge formidler 

til andre unge om et emne. 

Eleverne kan på mange måder 

identificere sig med de unge 

fra Lysthuset, idet de er tæt på 

hinanden i alder, og dermed 

har samme sprogbrug og 

fælles deltagelse i nutidens 

ungdomskultur. Denne formidlingsmetode 

udtrykker 

således ungdomslivet og 

seksualiteten, så eleverne derudfra 

kan reflektere over egen 

seksualitet og tage aktive valg 

i forhold til egne handlinger. 

Unge frivillige 

Til udførelse af ung-til-ung 

dialogen rekrutterer Lysthuset 

unge frivillige mellem 18 

og 23 år, de såkaldte sexløbere. 

De gennemgår en uddannelse, 

hvor de opnår faktaviden om 

seksuelt overførbare infektioner, 

uønsket graviditet og 

prævention. Derudover undervises 

de i krop og kommunikation, 

formidlingsmetoder, 

etik og holdninger til seksuel 

sundhed. Sexløberne modtager 

desuden fortløbende supervision 

og efteruddannelse. 

Sexløberne inddrages som en 

positiv ressource i Lysthusets 

dagligdag, og giver medarbej- 

derne indsigt i nutidens ungdomskultur, 

både i forhold til 

seksualitet men også i forhold 

til, hvordan seksualiteten 

kommer til udtryk i ungdomskulturen. 

Det kan være 

i forhold til, hvilke medier 

unge benytter og nutidens 

kulturudtryk – eksempelvis 

mobiltelefoner og pornoen. Er 

det fx en tilladt norm blandt 

unge at slå op via en SMS, og 

betyder pornoen egentlig noget 

i de unges eget seksualliv? 

Supplerende 

seksualundervisning 

Ung-til-ung dialogen tilbydes 

som supplerende seksualundervisning 

på 8.-10. klassetrin. 

Der lægges op til fordomsfri 

dialog og refleksion gennem 

en semistruktureret debat. 

Med semistruktureret forstås, 

at der tages stort hensyn til de 

enkelte klassers behov samtidigt 

med, at bestemte emner 

altid tages op. Dialogerne 

lægger vægt på følelserne 

omkring seksualiteten, det 

vil sige at sexløberne debatterer 

med eleverne om sex, 

prævention, grænser m.m. 

Der kan fx tages udgangspunkt 

i en historie om ’den 

første gang’, og derudfra kan 

de unge så diskutere, hvilke 

forventninger og drømme 

man har, hvornår man kan 

vide, om man er klar, om et 

engangsknald er ok, hvordan 

man husker kondomet osv. 

På den måde sættes holdninger 

og normer i spil, som 

de unge måske til daglig ikke 

tør berøre.

LYSTHUSET har til huse 

i Kannikegade 18 

(bagved Århus Teater) 

Kontorets åbningstid: 

man-tors kl. 9-15 

Kondomeriet: 

tirs-tors kl.14-17 

Evaluering 

Lysthuset arbejder på fortsat 

at kunne tilbyde et kompetent 

og tidssvarende supplement 

til folkeskolens seksualundervisning. 

Vi er derfor nu i færd 

med at evaluere vores ungtil-ung 

dialog. Evalueringen 

vil foregå ved brug af både 

fokusgruppeinterview og 

spørgeskemaundersøgelse. 

www.lysthuset.dk 

Vi planlægger at gennemføre 

spørgeskemaundersøgelsen 

blandt et repræsentativt udsnit 

af de 8.-10. klasser, som 

har deltaget i Lysthusets 

ung-til-ung dialog i efteråret 

2005 og foråret 2006. Denne 

undersøgelse skal belyse, om 

dialogerne har haft den ønskede 

effekt i relation til sundhedsfremme 

og forebyggelse 

inden for seksuel sundhed 

samt bidrage til kontinuerlig 

kvalitetssikring og -udvikling 

af ung-til-ung dialogen. 

Spørgeskemaundersøgelsen 

vil blandt meget andet handle 

om de unges viden om seksualitet, 

kønssygdomme og 

prævention: Har dialogen bidraget 

til denne viden og i så 

tilfælde på hvilken måde? Vi 

forsøger derudover at belyse, 

hvordan unge foretrækker at 

opnå denne viden, og hvor 

vigtigt de unge anser emnerne 

for at være. Der vil også blive 

stillet spørgsmål, der vedrører 

den aktuelle dialog – elevernes 

opfattelse af dialogen som formidlingsform, 

ris og ros m.m. 

EVALUERINGER FRA DE UNGE: 

Det var godt at vi kunne snakke så åbent om tingene. (PIGE 9.KL.) 

Det var godt at vi havde en ung til at styre dialogen. (DRENG 9.KL.) 

33 

Jeg så at mine kammerater havde den samme usikkerhed som mig. (DRENG 9.KL.) 

Da den pinlige tavshed forsvandt, blev stemningen hurtig god. 

At vi startede med at høre om sexløbernes første gang var en god ice- 

breaker. (PIGE 9.KL.) 

Det var for fedt. Det var godt at det var en ung, der fortalte og 

forklarede (DRENG 9.KL.) 

Fremover vil jeg være mere sikker. (DRENG 9.KL.) 

Nu kan jeg også give andre gode råd. (PIGE 9.KL.) 

Jeg har lært at bruge kondom. (PIGE 8.KL.) 

Jeg vil i hvert fald tænke mere over tingene med hensyn til sygdomme 

og prævention. (PIGE 9.KL.) 

Vi snakkede om den nye p-ring, den vidste jeg ikke noget om før. (PIGE 9.KL.) 

Porno! Jeg har fundet ud af, at sex ikke er ligesom i pornofilm. (DRENG 9.KL.) 

Jeg har lært, at man skal kunne lide personen, inden man gør noget 

drastisk! (PIGE 9.KL.) 

Lysthuset

34 

Da det kan være en svær 

opgave at belyse de mere 

’bløde’ værdier gennem 

spørgeskemaundersøgelsen, 

vil vi foretage fokusgruppeinterview, 

hvor spørgsmålene 

– ud over nogle af de ovennævnte 

– vil omhandle refleksion, 

holdninger og ansvarsfølelse. 

Fx, om dialogen gav 

stof til eftertanke, hvordan og 

med hvem man bedst snakker 

om disse emner, om dialogen 

levede op til deres forventninger 

og behov, og om dialogen 

bidrager til overvejelser 

om bl.a. risikoen for sexsygdomme, 

hvem der køber 

kondomerne og hvad en god 

kæreste er? 

Kvantitative data fra spørgeskemaundersøgelsen 

vil fremstå 

dels som sammenligninger 

med andre undersøgelser, 

hvor det er muligt, dels som 

graden af opnået effekt. 

Kvalitative data fra fokusgruppe 

interview organiseres efter 

en tematisk gruppering af 

meningsbærende enheder (citater). 

De fundne temaer sammenfattes 

og tolkes for derigennem 

at give nogle mere 

beskrivende bud på de unges 

udbytte af dialogen. 

Herudover ønsker vi gennem 

dette projekt at udvikle 

et fremtidigt evaluerings- og 

kvalitetssikringsredskab i relation 

til Lysthusets ung-til-ung 

dialog rettet mod 8.-10. klassetrin. 

Undersøgelsens resultater 

forventes offentliggjort i 

slutningen af 2006. 

Lysthuset 

efter 1. januar 2007 

Fra den 1. januar 2007 vil 

Lysthuset høre under Århus 

Kommune, og herfra vil de 

borgerrettede sundhedsfremmende 

og forebyggende 

aktiviteter fortsætte med ufortrøden 

kraft – og lyst. 

Mere information om Lysthusets 

mange aktiviteter og 

uddybende materiale kan ses 

på www.lysthuset.dk 

eller fås ved henvendelse til 

cbr@ag.aaa.dk. 

Læs fx mere om Lysthusets 

multikulturelle seksualundervisning 

eller Lysthusets sexbrevkasse 

og debatforum. 

Lysthuset er en enhed i Afdelingen for Folkesundhed, som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme. 

For Lysthuset betyder det, at de unge skal lære at passe på sig selv. Det handler både om at kende til sexsygdomme 

og vide, hvordan man beskytter sig, men også at kunne sætte grænser samtidigt med, at man udforsker 

den spirende seksualitet. Seksualiteten handler således om meget mere end forplantning, og vi tager udgangsudgangspunkt i WHO’s definition af seksuel sundhed: 

”Seksuel sundhed er en tilstand af fysisk, følelsesmæssig, mental og social velvære i relation til seksualitet. 

Det er ikke kun fravær af sygdom og dysfunktioner. 

Seksuel sundhed kræver en positiv og respektfuld tilgang til seksualitet og seksuelle relationer, samt muligheden 

for at have lystbetonede og trygge seksuelle oplevelser, fri for diskrimination, tvang og vold. 

Seksuel sundhed omfatter integrationen af fysiske, følelsesmæssige, intellektuelle og sociale aspekter af individet, 

på måder der er berigende og fremmer personlig kommunikation, kærlighed og menneskelige relationer.” 

KILDE: SEXUAL HEALTH – A NEW FOCUS FOR WHO. PROGRESS IN REPRODUCTIVE HEALTH RESEARCH. WHO 2004 (FRIT OVERSAT EFTER WHO´S DEFINITIONER). 

Lysthuset

Redaktionen har modtaget følgende 

LÆSERBREV: 

Jeg læser med stor interesse 

bladet LIV, hver gang 

det udkommer, men må 

gøre opmærksom på de 

mangler, jeg synes, der 

forekom i sidste nummer 

[LIV nr. 2, 2005, red.], hvor 

der var sat fokus på diætisternes 

arbejde. 

Diætisterne blev beskrevet 

som det sundhedsfaglige 

personale, der var i 

stand til at varetage alt fra 

behandling til sundhedsfremme. 

Her må jeg oplyse 

redaktionen om, at der 

fra januar 2006 vil være 

40 nyuddannede professionsbachelorer 

i Human 

Ernæring, der har specialiseret 

sig i at formidle 

ernæring og sundhed til 

personale og den raske 

befolkning. 

Kort kan jeg oplyse, at 

professionsbachelorerne i 

Human Ernæring, modsat 

diætisterne, har fag som 

motion, idræt og ernæring, 

skriftlig formidling, projektledelse 

samt vejledning 

i ernæring til raske mennesker 

i alle aldersgrupper. 

Jeg er bevidst om at 

temaet fokuserede på 

diætister, men netop derfor 

burde der være en 

beskrivelse af, hvordan 

diætisternes arbejde i fremtiden 

vil ændre sig. Blot 

blev der nævnt, at: ”Der er 

kommet nye uddannelser, 

som beskæftiger sig med 

ernæring … i regi af CVU 

med en bachelor i ernæring 

og sundhed.” Der blev ikke 

beskrevet, at de netop skal 

ud og varetage mange 

af diætisternes opgaver, 

herunder sundhedsfremme. 

I artiklen ”Glæden ved at 

spise sundt” udfører diætist 

Eva Myrup sundhedsfremmende 

arbejde, som i de 

kommende år vil være en 

oplagt arbejdsopgave for 

professionsbachelorer i Human 

Ernæring. Undervisning 

af grupper, formidling 

af sundhed og ernæring til 

den raske befolkning samt 

personale vil i fremtiden i 

højere grad blive varetaget 

af professionsbachelorer. 

Diætisterne derimod vil 

i fremtiden blive endnu 

bedre til at håndtere vejledning 

til og personlige 

samtaler med forskellige 

patientgrupper, bl.a. diabetikere 

og svært overvægtige. 

I lederen på side 1 udtaler 

Carl Johan Rasmussen, 

formand for sundhedsudvalget 

i Århus Amt: ”Når 

diætisterne bevæger sig fra 

behandlerrollen over i det 

sundhedsfremmende og 

forebyggende arbejde, stiller 

det nye krav til fagligheden. 

Her er der meget at lære af 

de sundhedsprofessioner 

der har en længere tradition 

indenfor området.” 

Jeg mener ikke, at diætisterne 

skal bevæge sig ind 

på et område, hvor der vil 

være specielt uddannet 

personale. De kommende 

professionsbachelorer i 

Human Ernæring er uddannede 

til netop at tage 

sig af det forebyggende 

område, til at udøve sundhedsfremme 

også blandt 

etniske minoriteter. 

Hvorfor bliver denne 

gruppe af formidlere ikke 

nævnt? I de kommende 

år vil der blive uddannet 

dobbelt så mange profes- 

sionsbachelorer i Human 

Ernæring som diætister. 

Der venter alt sundhedspersonale 

en stor opgave, 

og der burde blive brug for 

alle. Så lad os gøre det, vi 

er bedst kvalificerede til. Vi 

glæder os til at samarbejde 

med diætisterne og andre 

fagfolk, og håber at politikere 

og ledere inden for 

sundhed vil være opmærksomme 

på, at de nu får to 

faggrupper, der vil være 

med til at løse opgaven. 

Venlig hilsen 

Marie Kolind Laustrup 

– studerende, professionsbachelor 

i Human 

Ernæring, JCVU 

SVAR: 

Kære Marie Kolind Laustrup 

Tak for dine kommentarer 

til LIV nr. 2, 2005: Diætister 

– aktører i det forebyggende 

arbejde. 

Som du gør opmærksom 

på, er der etableret en ny 

og spændende uddannelse 

rettet mod folkesundhed, 

nemlig professionsbachelor 

i Human Ernæring, hvor de 

første kandidater blev færdiguddannet 

i januar 2006. 

Nye uddannelser opstår 

blandt andet fordi der er 

øget behov for udvikling 

og kvalificering inden for 

bestemte faglige områder, 

men opgaverne er og vil 

også på kort sigt blive 

varetaget af ansatte, som 

allerede har erfaring og 

formelle eller uformelle 

kvalifikationer og kompetencer 

inden for de pågældende 

områder. 

Læserbrev 

35 

På længere sigt vil der helt 

naturlig ske en tilpasning i 

opgavefordelingen mellem 

kandidater med relevante 

uddannelser og aktuelle 

behov og opgaver. 

De aktiviteter der refereres 

til i LIV indgår i Århus 

Amts strategi 2004-2007 

Krop, mad & bevægelse, 

og har således været i 

gang i flere år. De kliniske 

diætister i praksisdiætistordningen 

har behandling 

– og især af overvægtige 

patienter – som deres 

hovedansvarsområde. 

Men de arbejder også med 

sundhedsfremme i relation 

til mad og måltider samt 

forebyggelse af overvægt. 

Det sker i tæt samarbejde 

med deres kollegaer i 

Afdelingen for Folkesundhed, 

som alle er uddannet 

eller har mange års teoretisk 

og praktisk erfaring 

inden for folkesundhedsområdet. 

Med den store fokus på 

sundhedsfremme og forebyggelse, 

herunder af 

livsstilssygdomme, er der 

stort behov for ansatte, 

som kan arbejde professionelt 

og kvalificeret. Ikke 

mindst når kommunerne for 

alvor tager fat på at forvalte 

ansvaret for borgernes 

sundhed. Vi ser frem til et 

frugtbart samarbejde om 

opgaver på folkesundhedsområdet 

og helt konkret 

med de nye kandidater i 

Human Ernæring og i Klinisk 

Diætetik. 

Ledende diætist Lillian Jensen 

& ledende sundhedskonsulent 

Kirsten Vinther- 

Jensen

Kortet viser svarprocenterne i de 

19 kommuner. 

Læs mere på: 

www.sundhed.dk/info/folkesundhed 

Returneres ved varig adresseændring 

AFDELINGEN FOR FOLKESUNDHED 

Olof Palmes Allé 17, 8200 Århus N 

B 

Hvordan har du det? 

Sundhedsprofil for region og kommuner 

Næsten 22.000 borgere har deltaget i Region 

Midtjyllands store undersøgelse af trivsel, sundhed 

og sygdom. Resultaterne er nu ved at blive 

bearbejdet. Den 21. november 2006 præsenteres 

de første resultater på en konference for politikere, 

administratorer og sundhedsfaglige medarbejdere 

i regionen og de 19 nye kommuner. 

Temadag – Sundhedsfremme og forebyggelse 

i hverdagsarenaer 

Afholdes i NRGi Park, Århus, den 6. september 2006. Tilmelding 

foregår via www.kropmadbevaegelse.dk senest fredag 

den 30. juni. 

Konference om fremtidens tobaksforebyggelse 

i Region Midtjylland 

Afholdes den 20. september 2006 på Golf Hotel Viborg. Initiativtagere: 

Ringkjøbing Amt, Vejle Amt, Viborg Amt og Århus 

Amt. Invitationer bliver udsendt snarest. 

Noter

LIV nr. 2/2006 - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - Region ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?