Sprogcentret Haderslev - Haderslev Kommune

More documents

Recommendations

Info

Cristina Jensen Haderslev Kommunes Integrationsafdeling 4 Mukhtar Hussein Haderslev Kommunes Integrationsafdeling ”Uden et sprog er det svært at klare sig i samfundet og opbygge et netværk,” siger Cristina Jensen fra Haderslev Kommunes Integrationsafdeling. Hun oplever et godt samarbejde mellem Sprogcentret, Jobcentret og hendes eget område. ”Sprogcentret har den daglige kontakt med kursisterne og kan ”Centrets undervisningsform med ansvar for egen læring betyder, at kursisten bliver bedre forberedt på at komme ud på det danske arbejdsmarked,” understreger sagsbehandler Mukhtar Hussein. Mukhtar Hussein arbejder ligesom Kursist og frivillig det gode SamarBejde Bedre forBeredt se, når tingene begynder at hobe sig op!” Cristina Jensen tager sig af familiesammenføringssager under Integrationsloven. ”Når ægtefællerne kommer til landet, henviser jeg dem bl.a. til danskundervisning, og det samme gør jeg med EU-borgere og andre udlændinge, der har brug Cristina Jensen i Haderslev Kommunes Integrationsafdeling: ”Jeg tager mig af flygtningene, men målet er det samme som for Cristinas klienter: Hurtigst mulig integration i form af uddannelse, job og selvforsørgelse. Vejen dertil er svær, men opholdet på Sprogcentret er et vigtigt delmål på vejen, et meningSfuldt arBejde Sprogcentret er heldig med at råde over en række frivillige medarbejdere, der typisk bruger en halv dag om ugen. ”Vi har travlt, og derfor er de frivillige fra Dansk Flygtningehjælp en stor støtte for os; de gør alt det, vi andre ikke har tid til, som fx at sidde her og tale dansk i en time med kursisterne, eller hjælpe med at udfylde dagpengekort på nettet!” siger Dorte Sørensen, sproglærer, studiecentret. ”Jeg gik på efterløn, og ville gerne bruge min tid på meningsfuldt frivilligt arbejde. Jeg er landmandskone og synes, det er rigtig spændende at kunne hjælpe de forskellige nationaliteter. Vi læser højt, arbejder med udtale, forståelse og grammatik. Nogle vil hellere bare snakke og høre om danske emner som H.C. Andersen eller København.” ”Som tidligere folkeskolelærer får jeg her det bedste af lærerjobbet, men slipper for ansvaret. Samtalen er vigtig, og kursisterne vil rigtig gerne snakke; både fortælle og høre om en masse ting. Derudover handler det om at støtte dem i de opgaver, de skal lave. En anden forskel fra folkeskolen: Jeg har ikke snakket med en eneste, der ikke har fortalt, hvor glade de er for at gå i skole!” for at lære dansk. Dem, der hører under integrationsloven, følger jeg de første tre år med opfølgende samtaler hver tredje måned. Når de er tæt på at have lært dansk, skal vi til at tænke på at finde arbejde, oftest en praktik på et plejehjem, i en børnehave eller hvor det nu kan blive. Eller måske skal de udsluses til ordinær uddannelse”. og jeg er glad for det fortræffelige samarbejde, vi har med ledelsen og vejlederne her,” siger Mukhtar Hussein, der ligesom rumænskfødte Cristina Jensen selv er tidligere elev på Sprogcentret og dermed kan føje dansk til den lange række af sprog, han behersker.
Hind, 27 I Danmark har vi tradition for et afslappet forhold til autoriteterne. Det betyder ikke, at der er slækket på kravene til den enkeltes præstation. “Selv om vi kan grine og joke i timerne, så skal de stadig til eksamen, og den skal de lige tygge på,” siger sproglærer Harald Duus. ”Mange kommer fra et meget autoritært skolesystem, og det er en læreproces, at man selv kan tage fremtidSdrømme eric, 25 Ude på landet i Congo, hvor Eric er født, havde han to timers gang til skole. I det nye hjemland er der kun få minutters gang til Sprogcentret, og det er da også gået hurtigt fremad, således at han foruden to afrikanske sprog, engelsk og fransk også behersker dansk godt nok til at kunne begynde at drømme om fremtiden. Eric har boet 14 år i en flygtningelejr i Rwanda, og efter to og et halvt år i Danmark er han ved at være klar til at tage fremtiden i egen hånd. ”Jeg vil gerne læse Folkesundhedsvidenskab på universitetet, men det kræver dansk på A-niveau, og det tager lang tid at opnå. Jeg tænker på at kombinere VUC og sprogskolen og tage suppleringskurser i matematik, dansk og engelsk”. Eric er ikke uvant med det akademiske; med sig fra Rwanda har han, hvad der svarer til en studentereksamen og et år på universitetet. Tip fra Eric: ”Jeg ser danske film i fjernsynet, ser DR Update og læser ugeavisen, den er gratis! Når man bruger sproget hver dag, sker der fremskridt”. Hind er uddannet laborant fra Irak. Fremtiden ligger i Danmark, også for hendes to børn Mads på tre og Helene på knap ét år. Hverken sproget eller navnene skal være en barriere for et godt liv. ”Dansk er nøglen til det danske samfund, og hvis jeg skal arbejde indenfor mit fag, skal jeg også lære alle fagudtrykkene, ikke bare hverdagssproget. Hjemme taler jeg dansk med mine børn; min søn Mads på tre er allerede bedre til det end jeg;” griner hun. ”De syv timer i børnehaven betyder at han taler bedre dansk end arabisk,” fortæller Hind. Sit eget sprog har hun holdt ved lige bl.a. ved at undervise en dansker i arabisk: ”Samtidig underviste han mig i dansk, det var sjovt!” Tip fra Hind: ”Jeg læser tekst-tv, det er meget enkelt, kort og let at forstå!” drivkraft og motivation et initiativ, uden at læreren har beordret det,” siger sproglærer Harald Duus. ”Kultur, samfundsforståelse og de synlige og usynlige normer, der styrer vores adfærd, alt det skal de også kende, ellers kommer de til at jokke i spinaten,” griner Harald. ”Men det er også det, som jeg synes er interessant, for eleverne er ret gode til at give feedback, og det gør, at man hele tiden kan få nicolai, 29 Sprogcentret har været en stor hjælp for den bulgarske ITingeniør Nicolai. Han mistede sit job, men vil gerne arbejde med sit fag i Sønderjylland, selvom han ved det kan blive svært. ”Det er for kedeligt at sidde derhjemme, her lærer man sproget, og får samtidig en masse kontakter. Fx fik min kone arbejde gennem en tidligere kursist; de manglede én, der kunne tale bulgarsk hos en speditør i Padborg.” Tip fra Nicolai: ”Hvis jeg læser en avis på internettet, bruger jeg Google Translate, og hvis jeg skal læse en bog, bruger jeg ordbog”. justeret ind på det, som netop de har behov for. Og hver gruppe af elever har forskellige behov, som det er vigtigt at møde. De er her jo i en begrænset periode, før de skal videre ud i samfundet, så der skal hænges i, og det bliver der. Nogle kommer direkte fra arbejde og er her i tre timer, og jeg giver dem lektier for. Måske skal de videre på arbejde igen, så hvornår er det lige, de skal nå at læse lektier? Det er deres egen drivkraft og motivation!” Harald Duus Sproglærer 5
Page 1 and 2: Sprogcentret Haderslev En uddannels
Page 3: med Sproget på arBejde Når de gru
Page 7 and 8: de fem enHeder i uddannelSeScentret

Sprogcentret Haderslev - Haderslev Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?