En tikkende bombe i hverdagen - Mellemfolkeligt Samvirke

s. 2
actionmagazine
Hvad
Fokus på
korruption
EN pENgESEDDEL FOR AT Få LOV TIL AT
pASSERE EN VEJSpæRRINg, et ekstra beløb
uden kvittering for en byggetilladelse. Korruption
har mange ansigter, især i et udviklingsland, men
ifølge Thorkil Casse, som er lektor ved Institut for
Samfund og Globalisering på RUC, bør risikoen for
snyd og svind ikke skræmme donorer eller private
bidragydere væk.
– På den korte bane må man acceptere, at der er
korruption, ellers kan man slet ikke arbejde i u-lande,
for der er korruption meget udbredt. Der er ingen
beviselig sammenhæng mellem mindre korruption
og økonomisk vækst. Så korruption kan ikke
bruges som undskyldning for, at det ikke kan betale
sig at gå ind i et land, siger han og tager dermed
afstand fra den gængse opfattelse herhjemme, at
man ikke skal røre korrupte lande med en ildtang.
Andre steder end i Afrika er der da heller ikke den
store berøringsangst. Kina er et af verdens mest
korrupte lande og har samtidig verdens hurtigst
voksende økonomi. Kæmpeøkonomien Rusland får
ikke vestlige investorer til at holde sig væk, selvom
landet er meget korrupt. Skyggesiden af Ruslands
og Kinas stærke økonomier er blandt andet mangel
på demokrati og menneskerettigheder – og mangel
på pres fra udenlandske aktører.
ACCEpTéR U-LANDENES SySTEMER
Thorkil Casse mener, at de, der arbejder med udviklingsbistand,
bør være åbne omkring korruption,
og danske organisationer skal være mere villige til at
acceptere det, end de har tradition for.
Tekst: Janne Bruvoll, informationsmedarbejder for MS i Sudan
Collage: Michael2
Opgør med
nul-tolerancen
Bistandsgivere skal ikke flygte fra korrupte lande. Tværtimod.
De skal blive og kæmpe for at indføre demokratiske
tilstande i landet – så vil korruptionen langsomt forsvinde.
Dansk ekspert og sudanesisk korruptionsbekæmper er
enige.
– Folk fra andre lande som for eksempel Frankrig
undrer sig over, at vi danskere går så meget op i
at undgå korruption. De synes, det er mærkeligt,
at vi bruger så meget tid på at tjekke alle tal ned i
detaljen, i stedet for at den tid kunne være brugt på
noget andet. Det holder ganske enkelt ikke i den
virkelige verden, og vi er nødt til at acceptere de systemer,
der er i de lande, vi arbejder i, mener han.
Dermed er han på linje med Danmarks udviklingsminister,
Søren Pind. I et interview i Jyllands-Posten
i april i år sagde Søren Pind, at “vi kan ikke længere
bare tage det fine udgangspunkt, at intet må
forsvinde”. Uden dog at sætte procentsatser på,
hvor meget der må forsvinde, gør Pind dermed op
med den strenge nultolerance-politik, som dansk ulandsbistand
traditionelt har været underlagt.
Og det ligger fint i tråd med, at vi i EU har lande,
som er mere korrupte end flere af landene syd for
Sahara. Italien er mere korrupt end Namibia, Grækenland
er mere korrupt end Botswana og Ghana
osv. Man kan med en vis rimelighed sige, at EU-fællesskabet
netop har valgt at favne disse lande for at
påvirke stabiliteten og udviklingen i landet.
DEMOKRATISK pRES SKAL DER TIL
I Sydsudan er formanden for antikorruptions-kommissionen,
Pauline Riak, enig i, at man skal være
åben om korruption, og at man ikke kan undgå misbrug
af offentlige midler.
– Hvilken nation vil du hjælpe, som er fri for korruption?
Den findes ikke. Jeg mener, at donorlande må
vurdere hvert enkelt land og se, om der er et poten-