262060_Sct Hans_oktober_08.indd - Region Hovedstadens Psykiatri

psykiatri.regionh.dk

262060_Sct Hans_oktober_08.indd - Region Hovedstadens Psykiatri

Sct. Hans Nyt Oktober 2008 #10

HER SKAL

HJERNESKADEAFSNITTENE BO

- Læs mere på side 3

Sct. Hans Nyt

Sct. Hans Nyt

PERSONALEBLAD FOR PSYKIATRISK CENTER SCT. HANS

En epoke er slut s.2 Efterårslæsning s.4 Ideen bag terapihaven s.5


02


Udgiver: Centerledelsen

Ansvarshavende redaktør: Søren Bredkjær

Redaktion: Susanne Schneider

Indlæg eller forslag til artikler sendes pr. mail

til susanne.schneider@shh.regionh.dk.

Bladet kan også læses på intranettet og

hjemmesiden. Sendes til centrets

samarbejdspartnere.

Regions Hovedstadens Psykiatri

Psykiatrisk Center Sct. Hans

Boserupvej 2, 4000 Roskilde

telefon: 46 33 46 33 · fax: 46 33 49 99

www.psykiatri-scthans.dk

Layout og tryk: www.fi ltenplus.com

Oplag: 1.000 eksemplar

Redaktionen forbeholder sig ret til

redigering i indlæg.

SCT. HANS NYT ıı OKTOBER ıı 2008

Deadline til næste blad er 31. oktober 2008

En epoke er slut

Hjerneskadeafsnittene M-9 og

M-12 flytter nu fra Sct. Hans til

Psykiatrisk Center Glostrup.

Dermed er en epoke slut. Hjerneskadeafsnittene

har været en specialfunktion på

Sct. Hans, som har stået for genoptræning

af senhjerneskadede. De har været et

fyrtårn på deres område og var nogen af

de første til at udvikle et behandlingskoncept

med afgrænsede og meget strukturerede

patientforløb, som sidenhen er

blevet mere almindeligt på Sct. Hans og i

psykiatrien. De gjorde tidligt brug af den

kognitive terapi i deres behandling og har

været med til at introducere den kognitive

model for både psykiatrien og somatikken.

De har inspireret mange afsnit til at

sætte fokus på undervisning og uddannelse

af psykiatriske patienter, som jo

ofte har kognitive problemer. De har haft

en meget tværfaglig sammensat personalegruppe

med læge, psykolog, sygeplejersker,

ergoterapeut, fysioterapeut og

skolelærer, og de har formået at udnytte

de forskellige faggruppers kompetencer

til at give den bedst mulige behandling og

pleje til patienterne.

Formålet med fl ytningen er at samle al

behandling af hjerneskadede i regionen på

Glostrup Hospital og Psykiatrisk Center

Glostrup. Her har det været centralt for

psykiatrien, at funktionen kan fortsætte

på samme høje niveau som hidtil, og at de

kan få et tæt samarbejde med neurorehabiliteringen

på Glostrup Hospital. Personalet

fra hjerneskadeafsnittene har været

inddraget, og de har gjort en stor indsats

for at gøre fl ytningen så smidig som

muligt. Deres fl ytning er baseret på frivillighed

og konkrete aftaler, og de medarbejdere

som ikke har ønsket at fl ytte med

har fået beskæftigelse på andre afsnit på

Sct. Hans. Vi har dermed fået mulighed for

at åbne hele M22.

Det er trist at skulle sige farvel, men vi vil

ønske hjerneskadeafsnittene god vind i

Glostrup.

Søren Bredkjær og Margit Asser


Farvel til M9

Af Susanne Schneider, informationsmedarbejder

Interview med afdelingssygeplejerske

Annette Frandsen i anledning

af, at hjerneskadeafsnittet

M9 flytter til Psykiatrisk Center

Glostrup.

Beslutningen ingen troede på

- Det kunne simpelthen ikke passe.

Selvom det stod tydeligt i Psykiatriplanen,

var det ganske enkelt uvirkeligt

for os, at vores funktion, som vi havde

udviklet og brændte for her på Sct. Hans,

skulle flytte til Glostrup, men det blev

klart for os, at sådan skulle det være,

fortæller Annette.

Processen

- Vi startede med at præsentere vores

behandlingstilbud for Glostrup og drøfte

de store linjer i forhold til tilbuddet. Man

kan sige, at det begyndte med de store

armbevægelser og ingen problemer, men

jo længere vi kom hen i forløbet, jo mere

konkrete og detaljerede blev udfordringerne.

Vi har holdt mange møder og drøftet

mange ting frem og tilbage. Det har været

en lang proces, men jeg synes, vi er nået

godt i mål.

Personalet

- Fra starten gjorde jeg meget ud af at sige

til personalegruppen, at jeg selv var klar til

at fl ytte, hvis hovedparten ville med. Der

var en del usikkerhed hos de fl este, og

mange havde problemer med at acceptere

beslutningen. Noget af det der optog

os mest var, om vi kunne fastholde vores

høje faglige niveau, usikkerhed i forhold til

nye kolleger og ny ledelse og det praktiske

i forbindelse med mere transporttid. Det

var en stor opgave for mig som leder at

motivere og prøve at fastholde personalegruppen.

- Det endte med at seks fra personalegruppen

valgte at fl ytte med. De tog

skridtet på trods af, at de ikke vidste,

hvad de gik ind til, men de kunne se

mulighederne og ville gerne fortsætte

med at udvikle sig fagligt og personligt.

Fundamentet bringer de med sig, er vant

til at håndtere uforudsete situationer og

har erfaring for, at tingene falder på plads.

Det er en god egenskab at have i vores

situation.

- De sidste fi re så denne fl ytning som en

mulighed for at fi nde nye udfordringer,

men jeg vil gerne fastslå, at hele personalegruppen

har været modige, samarbejdsvillige

og omstillingsparate under hele

processen.

SCT. HANS NYT ıı OKTOBER ıı 2008

► 03

Det er hele hjerneskadefunktionen, der fl ytter til Glostrup, men

personalet fra M12 overgår til M22, som dermed kan åbne helt.

Glostrup

- Glostrup har lige så mange ønsker om, at

det skal komme til at fungere, som vi har,

og de har virkelig gjort mange ting for, at

vi skal føle os godt tilpas. Vi får meget fi ne

forhold med gode træningsfaciliteter og et

godt indrettet afsnit. Nu ser vi frem, fi nder

samarbejdsmulighederne og videreudvikler

det bedste fra de to kulturer, så der også

er et tilbud til vores patienter om 10 år.

Farvel til Sct. Hans

- Det bliver et stort sagn for os at sige

farvel til Sct. Hans. Vi har så mange gode

ting at sige farvel til, men netop derfor

er vi også godt rustet til at sige goddag

til de udfordringer, der vil komme, slutter

Annette.

Det sidste hold patienter på M9 sluttede i begyndelsen af oktober.

Nyt hold i Glostrup starter i begyndelsen af november. Træningsprogrammet

fortsætter indtil videre stort set uændret.


04


SCT. HANS NYT ıı OKTOBER ıı 2008

Mørke, hygge og læsning

Bibliotekernes bud på både fag- og

skønlitteratur til de mørke efterårsaftener.

Fagbiblioteket anbefaler:

Anthony Bateman og Peter Fornagy:

Mentaliseringsbaseret behandling af

borderline-personlighedsforsturrelse.

En praktisk guide.

København, 2007. - 243 sider

Bogen er en oversættelse af originaludgaven,

der udkom i 2004. Den beskriver,

hvordan man tilrettelægger et mentaliseringsbaseret

behandlingsforløb for

borderline-patienter. Indledningsvis

indeholder bogen en introduktion til

mentaliseringsbegrebet herunder en

afgrænsning til andre behandlingsformer.

Senere redegøres for hvordan man som

terapeut kan vurdere patientens mentaliseringsevne,

samt terapeutens indstilling

over for patienten. Bogen indeholder

mange praktiske eksempler. Forfatterne

fremhæver, at mentaliseringsbaseret behandling

egentlig ikke er en ny terapiform,

men snarere udtryk for et bestemt fokus i

behandlingen.

Sygeplejeleksikon. Janne Lyngaa og

Birgit Bidstrup Jørgensen (red.).

København, 2007. - 408 sider

Sygeplejeleksikon er en opslagsbog, der

beskriver værdier, begreber, fænomener,

teorier og markante personer i 332

alfabetisk ordnede opslag. Opslagene er

forfattet af 29 sygeplejersker med særlig

viden indenfor de områder, de beskriver.

Opslagene repræsenterer bredt den viden

og kunnen, der kendetegner sygeplejefagets

virksomhed i klinisk, pædagogisk,

ledelsesmæssig og udviklings- og forskningsmæssig

praksis samt det lovmæssige

grundlag for fagets virksomhed.. Bogen

indeholder så forskellige opslagsord som:

donor, fagligt skøn, magt, patientkontor

og plejeplaner.

Biblioteket i Kurhuset anbefaler:

Et par velskrevne og gribende romaner

om børns strategier for at overleve en

barsk virkelighed.

Sue Monk Kidd: Biernes hemmelige liv.

På dansk ved Svend Ranild. Bazar,

2006. - 374 sider

Denne debutroman fra 2002 er blevet en

fantastisk bestsellersucces i USA . Det er

historien om en begavet, men ensom og

skyldtynget hvid pige Lily på 14, der stikker

af fra sin brutale far og i stedet fi nder

ly og tryghed hos en fl ok negerkvinder i

South Carolina. De er biavlere, og det er

et minderigt billede af den sorte Maria på

deres honning, der fører Lily ned til dem.

Den sorte Maria er også en galionsfi gur,

som disse kvinder dyrker religiøst, og

som også hjælper Lily til at fi nde sig selv

og tilgive sig selv og sin mor for, hvad de

har gjort mod hinanden, da hun var lille.

Romanen foregår i 1964, hvor de sorte fi k

borgerrettigheder, så raceuroen rumler i

baggrunden. Det er en velskreven, bred

og underholdende sydstatsroman, som

er velkomponeret, sympatisk, let læst og

interessant.

Meghan D. Jakobsen: Trods.

People’s Press, 2008. - 180 sider

Forfatteren, der er journalist, er bl.a. kendt

fra sin selvbiografi ske beskrivelse af kvindeliv

i Saudi-Arabien Det tynde øl(2000).

Indfølende uden at blive sentimental tegner

hun et uforglemmeligt portræt af en

omsorgssvigtet, ensom, men klog, fantasifuld

og psykisk stærk lille pige, der alt for

tidligt må påtage sig voksenrollen både

over for sig selv og sin forstyrrede lillebror,

efterhånden som hendes psykisk labile

mor går mere og mere i opløsning. Det

virker specielt gribende, fordi vi ser det ud

fra pigens begrænsede synsvinkel. Hun

bliver et offer for moderens forskruede

68er idealer, tumler alene med en masse

svære problemer, og hendes eneste venner

er en tøjdukke, en gammel, dødsmærket

professor og en bondemand og hans

ko. Selv om det er barsk læsning, er der

visse lyspunkter som de levende beskrivelser

af pigens naturoplevelser gennem

året og den sorte humor i fremstillingen af

den sekteriske privatskole. Dertil kommer,

at pigen er en ægte overlever, der trodser

sig til et bedre liv med den amerikanske

morfar.


Vi har mange dejlige steder her på

Sct. Hans, og et af dem er terapihaven,

som blev indviet i september.

Haven er et besøg værd både for

ansatte og patienter. Her kan man

finde ro og stimulere sine sanser

året rundt.

Design

Terapihaven bygger på et overordnet

havedesign fra Sverige, som inddeler

haven i en aktiv del og en restorativ del.

I den aktive del mødes man i et fællesskab

om dyrkning af grøntsager til

centrets køkken. I den restorative del er

der mulighed for at fi nde ro, restituere sig

og refl ektere. Den aktive del er foruden

grøntsags- og krydderurtebede indrettet

med hønsehus, og blomsterne herom

holdes i gule optimistiske nuancer. Den

restorative del af haven er indrettet med

siddepladser ved vand, enggræs med

vilde blomster i og runde bede.

Der er desuden lagt vægt på følgende i

havedesignet:

• Overskuelighed - det skal være nemt

at skelne mellem bedene og stierne

og nemt at komme ud og ind i haven,

så alle let kan vælge mulige uformelle

møder med andre.

• Variation – på alle årstider bør der

være noget at opleve på gartneriet og

i haven, hvor der arbejdes med

variation i højde, belægning og

vækstformer.

• Sanseindtryk og oplevelse – smagsog

duftsans er de første sanser, som

er vigtige for et nyfødt barn og

samtidig de sanser, som senest

skades i tilfælde af hjerneskade, derfor

tilgodeser plantevalget særligt

disse to sanser. I den restorative del

af haven er der således bløde nuancer

i kølige farvetoner, mens blomsterne i

den aktive del af haven hovedsageligt

er holdt i livlige farver.

• Balance mellem private og sociale

rum – stedet giver mulighed for

forskellige grader af samvær, alt efter

den enkeltes behov og humør.

• Desuden undgås euforiserende

plantedele.

Miljøterapi

Ophold i gartneriet indgår i Psykiatrisk

Center Sct. Hans’ målsætning om miljøterapi.

Gartneriet tilbyder både meningsfuld

fysisk aktivitet og ophold med rekreativ

beskæftigelse i rolige og venlige omgivelser

i frisk luft. Videnskabelige undersøgelser

har vist, at dette har en gavnlig

virkning på såvel det fysiske som det

psykiske helbred.

Opholdet her giver patienterne en pause

► 05

Jeg ved hvor der findes en have så skøn

Af Susanne Friis Pedersen, hortonom

SCT. HANS NYT ıı OKTOBER ıı 2008

fra patientrollen og kan sætte dem i

kontakt med den sunde del af dem selv.

Fysisk aktivitet giver yderligere motivation

og overskud til et givtigt behandlingsforløb

under indlæggelsen. Arbejdet i gartneriet

har også for nogle patienter vækket

minder, som har sat dem i kontakt med

glemte evner. Endelig tilføjer arbejdet

i gartneriet en tidsmæssig dimension

ved, at patienten bliver opmærksom på

årstidernes skift. Alt i alt noget som sætter

den enkelte i bedre kontakt med sine

omgivelser.

Udflugtsmål for patienter og ansatte

Udover at tilbyde de tilknyttede patienter

aktivitet og ophold i det fri, udgør gartneriet

også et udfl ugtsmål for centrets

øvrige patienter. Alle indlagte kan gratis

hente en potteplante til deres værelse på

gartneriet. Alle ansatte kan købe tomatplanter

og sommerblomster eller nyopgravede

kartofl er.


06


SCT. HANS NYT ıı OKTOBER ıı 2008

Driften

Driften lever ikke op til det røde ø-mærkes

krav til gødningsbalance, men der dyrkes

ud fra økologiske principper. Derved er

det altid trygt at arbejde med og spise

planterne.

Henvisning

Patienterne bliver henvist, og de vælger

Seniorbonus i 2009 - 2011

Af Kjeld Nielsen, Personalechef

For at blive omfattet af seniorbonus

skal man fylde henholdsvis

58/60/62 år senest den 31. december

2010.

Seniorbonussens størrelse udgør:

KTO-forlig:

Der opereres med 3 forskellige grupper,

som optjener retten til seniorbonus fra

henholdsvis det 58. år (gruppe 1: SOSU-

personale m.fl .), 60. år (gruppe 2: øvrigt

personale) og 62. år (gruppe 3: lægeligt

personale).

ALDER - ÅR BONUS I % AF SÆDVANLIG LØN/FRIDAGE

Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3

i samarbejde med deres kontaktperson

omfanget af beskæftigelsen med minimum

to timer om ugen.

Haveprojektet

Haveprojektet med udvikling af terapihaven

startede i foråret 2005 med kurset

”Park och Trädgård som rehabilitering” på

Sveriges Lantbruks Universitet i Alnarp.

58 60 62 0,8 % maks. 2 seniordage

59 61 63 1,2 % maks. 3 seniordage

60 62 64 1,6 % maks. 4 seniordage

Værdien af 1 seniordag 0,4 %

En bærende idé i projektet har været, at

deltagerne var med til at sætte deres spor

i haven, fx ved at udforme terrasse og

vinterhave.

Der er givet tilskud fra Tips- og Lottomidlerne

administreret af Friluftsrådet, og

Tivoli har doneret blomsterløg.


Gruppe 1 omfatter:

Husassistenter

Pædagogisk personale ved døgninstitutioner

Rengøringsassistenter

Servicemedarbejdere/-assistenter ved

sygehuse

Seniorbonussens størrelse udgør:

Social- og sundhedspersonale

Specialarbejdere/faglærte gartnere/brolæggere

m.v.

Gruppe 2 omfatter:

Alle øvrige personalegrupper, som ikke

indgår i enten gruppe 1 eller gruppe 3

Ved valg af seniordage fratrækkes værdien pr. dag og resten udbetales i januar

SCT. HANS NYT ıı OKTOBER ıı 2008

ALDER - ÅR BONUS I % AF SÆDVANLIG LØN/FRIDAGE

60 2,0 % maks. 2 seniordage

61 2,3 % maks. 3 seniordage

62 og derover 2,7 % maks. 4 seniordage

Værdien af 1 seniordag 0,4 %

Valgfri seniorordning

Personalekontoret har tilsendt alle ansatte

som omfattes af ordningerne i 2009 et

brev om ordningen og anmodning om svar

på valg af ordning. Den ansatte træffer

valg om ordning et år ad gangen senest

den 1. oktober.

Udbetaling

Seniorbonus udbetales i januar måned,

første gang i 2009 og sidste gang i januar

2011 (i % af sædvanlig løn – d.v.s. den løn

man har ret til under sygdom). Ansatte

som i løbet af 2008 omfattes af ordningerne,

men som tiltræder eller fratræder efter

den 1. april 2008 får en forholdsmæssig

andel af bonussen. Ansatte som er fratrådt

inden 1. april 2008 er ikke omfattet

af aftalen.

Fridage

Der vælges op til 4 fridage (seniordage)

pr. år og afhængig af din alder og hvilken

gruppe du tilhører. Fridage fastlægges af

arbejdslederen efter drøftelse med den

ansatte og forudsættes afholdt i hvert af

årene, men kan eventuelt aftales overført

med arbejdsleder. Ved fratræden udbetales

ikke-afholdte seniordage.

Ekstraordinær pensionsindbetaling

Medarbejderen skal give besked om til

hvilken det ekstraordinære pensionsbidrag

skal indbetales til. For Sundhedskartellet

ydes yderligere 0,1% ved konvertering af

seniorbonus til ekstraordinær pensionsindbetaling

Særligt kompetenceudviklingsforløb

Man kan vælge et ”selvvalgt” kompetenceudviklingsforløb

inden for rammen af

den procentvise seniorbonus.

Der tages forbehold for eventuelle æn-

► 07

Gruppe 3 omfatter:

Læger (overlæger, lægelige chefer, afdelingslæger,

reservelæge m.fl .)

Sundhedskartellet - delforlig

Der opereres med en gruppe som optjener

retten til seniorbonus fra det 60. år

dringer (fortolkninger) af trepartsaftalen.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Personalekontoret.


KALENDEREN

Oktober

20. Møde i Det Lokale MED-udvalg

31. Møde i Arbejdsmiljøudvalg 1 for pleje og

behandlingsområdet

November

10. Arbejdsmiljøorganisationens ½ års møde

17. Møde i Det Lokale MED-udvalg

21. Sygeplejesymposium med uddeling af

Karoline-Prisen

25. Møde i Arbejdsmiljøudvalg 2 for drifts- og

forsyningsområdet

29. Juletur med Kunstforeningen. Rundvisning i

Galleri Copenhart i Valby samt juleglögg og

socialt samvær.

Se opslaget på intranettet under

”Ansat på Sct. Hans – Kunstforening”.

Tilmelding hos Anne Maria i Kurhusbiblioteket

senest 17. november.

Pligtig afgangsalder er bortfaldet

Den pligtige afgangsalder på 70 år er bortfaldet

for både tjenestemænd og overenskomstansatte.

Ændringen sker som følge af et EU-direktiv

og bliver indarbejdet i de nye overenskomster

pr. 1. april 2008 ligesom Tjenestemandsloven

er ændret - med virkning fra

1. august 2008.

Ovenstående betyder, at man kan fortsætte

arbejdslivet efter det fyldte 70 år.

Videre betyder det, at Sct. Hans ikke kan

opsige en medarbejder grundet alder.

Personalekontoret

Har du en god historie eller en begivenhed du gerne vil dele med andre.

Ring eller mail dit indslag til: susanne.schneider@shh.regionh.dk. eller telefon 4185

More magazines by this user
Similar magazines