262060_Sct Hans_oktober_08.indd - Region Hovedstadens Psykiatri

Sct. Hans Nyt Oktober 2008 #10
HER SKAL
HJERNESKADEAFSNITTENE BO
- Læs mere på side 3
Sct. Hans Nyt
Sct. Hans Nyt
PERSONALEBLAD FOR PSYKIATRISK CENTER SCT. HANS
En epoke er slut s.2 Efterårslæsning s.4 Ideen bag terapihaven s.5

02
◄
Udgiver: Centerledelsen
Ansvarshavende redaktør: Søren Bredkjær
Redaktion: Susanne Schneider
Indlæg eller forslag til artikler sendes pr. mail
til susanne.schneider@shh.regionh.dk.
Bladet kan også læses på intranettet og
hjemmesiden. Sendes til centrets
samarbejdspartnere.
Regions Hovedstadens Psykiatri
Psykiatrisk Center Sct. Hans
Boserupvej 2, 4000 Roskilde
telefon: 46 33 46 33 · fax: 46 33 49 99
www.psykiatri-scthans.dk
Layout og tryk: www.fi ltenplus.com
Oplag: 1.000 eksemplar
Redaktionen forbeholder sig ret til
redigering i indlæg.
SCT. HANS NYT ıı OKTOBER ıı 2008
Deadline til næste blad er 31. oktober 2008
En epoke er slut
Hjerneskadeafsnittene M-9 og
M-12 flytter nu fra Sct. Hans til
Psykiatrisk Center Glostrup.
Dermed er en epoke slut. Hjerneskadeafsnittene
har været en specialfunktion på
Sct. Hans, som har stået for genoptræning
af senhjerneskadede. De har været et
fyrtårn på deres område og var nogen af
de første til at udvikle et behandlingskoncept
med afgrænsede og meget strukturerede
patientforløb, som sidenhen er
blevet mere almindeligt på Sct. Hans og i
psykiatrien. De gjorde tidligt brug af den
kognitive terapi i deres behandling og har
været med til at introducere den kognitive
model for både psykiatrien og somatikken.
De har inspireret mange afsnit til at
sætte fokus på undervisning og uddannelse
af psykiatriske patienter, som jo
ofte har kognitive problemer. De har haft
en meget tværfaglig sammensat personalegruppe
med læge, psykolog, sygeplejersker,
ergoterapeut, fysioterapeut og
skolelærer, og de har formået at udnytte
de forskellige faggruppers kompetencer
til at give den bedst mulige behandling og
pleje til patienterne.
Formålet med fl ytningen er at samle al
behandling af hjerneskadede i regionen på
Glostrup Hospital og Psykiatrisk Center
Glostrup. Her har det været centralt for
psykiatrien, at funktionen kan fortsætte
på samme høje niveau som hidtil, og at de
kan få et tæt samarbejde med neurorehabiliteringen
på Glostrup Hospital. Personalet
fra hjerneskadeafsnittene har været
inddraget, og de har gjort en stor indsats
for at gøre fl ytningen så smidig som
muligt. Deres fl ytning er baseret på frivillighed
og konkrete aftaler, og de medarbejdere
som ikke har ønsket at fl ytte med
har fået beskæftigelse på andre afsnit på
Sct. Hans. Vi har dermed fået mulighed for
at åbne hele M22.
Det er trist at skulle sige farvel, men vi vil
ønske hjerneskadeafsnittene god vind i
Glostrup.
Søren Bredkjær og Margit Asser

Farvel til M9
Af Susanne Schneider, informationsmedarbejder
Interview med afdelingssygeplejerske
Annette Frandsen i anledning
af, at hjerneskadeafsnittet
M9 flytter til Psykiatrisk Center
Glostrup.
Beslutningen ingen troede på
- Det kunne simpelthen ikke passe.
Selvom det stod tydeligt i Psykiatriplanen,
var det ganske enkelt uvirkeligt
for os, at vores funktion, som vi havde
udviklet og brændte for her på Sct. Hans,
skulle flytte til Glostrup, men det blev
klart for os, at sådan skulle det være,
fortæller Annette.
Processen
- Vi startede med at præsentere vores
behandlingstilbud for Glostrup og drøfte
de store linjer i forhold til tilbuddet. Man
kan sige, at det begyndte med de store
armbevægelser og ingen problemer, men
jo længere vi kom hen i forløbet, jo mere
konkrete og detaljerede blev udfordringerne.
Vi har holdt mange møder og drøftet
mange ting frem og tilbage. Det har været
en lang proces, men jeg synes, vi er nået
godt i mål.
Personalet
- Fra starten gjorde jeg meget ud af at sige
til personalegruppen, at jeg selv var klar til
at fl ytte, hvis hovedparten ville med. Der
var en del usikkerhed hos de fl este, og
mange havde problemer med at acceptere
beslutningen. Noget af det der optog
os mest var, om vi kunne fastholde vores
høje faglige niveau, usikkerhed i forhold til
nye kolleger og ny ledelse og det praktiske
i forbindelse med mere transporttid. Det
var en stor opgave for mig som leder at
motivere og prøve at fastholde personalegruppen.
- Det endte med at seks fra personalegruppen
valgte at fl ytte med. De tog
skridtet på trods af, at de ikke vidste,
hvad de gik ind til, men de kunne se
mulighederne og ville gerne fortsætte
med at udvikle sig fagligt og personligt.
Fundamentet bringer de med sig, er vant
til at håndtere uforudsete situationer og
har erfaring for, at tingene falder på plads.
Det er en god egenskab at have i vores
situation.
- De sidste fi re så denne fl ytning som en
mulighed for at fi nde nye udfordringer,
men jeg vil gerne fastslå, at hele personalegruppen
har været modige, samarbejdsvillige
og omstillingsparate under hele
processen.
SCT. HANS NYT ıı OKTOBER ıı 2008
► 03
Det er hele hjerneskadefunktionen, der fl ytter til Glostrup, men
personalet fra M12 overgår til M22, som dermed kan åbne helt.
Glostrup
- Glostrup har lige så mange ønsker om, at
det skal komme til at fungere, som vi har,
og de har virkelig gjort mange ting for, at
vi skal føle os godt tilpas. Vi får meget fi ne
forhold med gode træningsfaciliteter og et
godt indrettet afsnit. Nu ser vi frem, fi nder
samarbejdsmulighederne og videreudvikler
det bedste fra de to kulturer, så der også
er et tilbud til vores patienter om 10 år.
Farvel til Sct. Hans
- Det bliver et stort sagn for os at sige
farvel til Sct. Hans. Vi har så mange gode
ting at sige farvel til, men netop derfor
er vi også godt rustet til at sige goddag
til de udfordringer, der vil komme, slutter
Annette.
Det sidste hold patienter på M9 sluttede i begyndelsen af oktober.
Nyt hold i Glostrup starter i begyndelsen af november. Træningsprogrammet
fortsætter indtil videre stort set uændret.

04
◄
SCT. HANS NYT ıı OKTOBER ıı 2008
Mørke, hygge og læsning
Bibliotekernes bud på både fag- og
skønlitteratur til de mørke efterårsaftener.
Fagbiblioteket anbefaler:
Anthony Bateman og Peter Fornagy:
Mentaliseringsbaseret behandling af
borderline-personlighedsforsturrelse.
En praktisk guide.
København, 2007. - 243 sider
Bogen er en oversættelse af originaludgaven,
der udkom i 2004. Den beskriver,
hvordan man tilrettelægger et mentaliseringsbaseret
behandlingsforløb for
borderline-patienter. Indledningsvis
indeholder bogen en introduktion til
mentaliseringsbegrebet herunder en
afgrænsning til andre behandlingsformer.
Senere redegøres for hvordan man som
terapeut kan vurdere patientens mentaliseringsevne,
samt terapeutens indstilling
over for patienten. Bogen indeholder
mange praktiske eksempler. Forfatterne
fremhæver, at mentaliseringsbaseret behandling
egentlig ikke er en ny terapiform,
men snarere udtryk for et bestemt fokus i
behandlingen.
Sygeplejeleksikon. Janne Lyngaa og
Birgit Bidstrup Jørgensen (red.).
København, 2007. - 408 sider
Sygeplejeleksikon er en opslagsbog, der
beskriver værdier, begreber, fænomener,
teorier og markante personer i 332
alfabetisk ordnede opslag. Opslagene er
forfattet af 29 sygeplejersker med særlig
viden indenfor de områder, de beskriver.
Opslagene repræsenterer bredt den viden
og kunnen, der kendetegner sygeplejefagets
virksomhed i klinisk, pædagogisk,
ledelsesmæssig og udviklings- og forskningsmæssig
praksis samt det lovmæssige
grundlag for fagets virksomhed.. Bogen
indeholder så forskellige opslagsord som:
donor, fagligt skøn, magt, patientkontor
og plejeplaner.
Biblioteket i Kurhuset anbefaler:
Et par velskrevne og gribende romaner
om børns strategier for at overleve en
barsk virkelighed.
Sue Monk Kidd: Biernes hemmelige liv.
På dansk ved Svend Ranild. Bazar,
2006. - 374 sider
Denne debutroman fra 2002 er blevet en
fantastisk bestsellersucces i USA . Det er
historien om en begavet, men ensom og
skyldtynget hvid pige Lily på 14, der stikker
af fra sin brutale far og i stedet fi nder
ly og tryghed hos en fl ok negerkvinder i
South Carolina. De er biavlere, og det er
et minderigt billede af den sorte Maria på
deres honning, der fører Lily ned til dem.
Den sorte Maria er også en galionsfi gur,
som disse kvinder dyrker religiøst, og
som også hjælper Lily til at fi nde sig selv
og tilgive sig selv og sin mor for, hvad de
har gjort mod hinanden, da hun var lille.
Romanen foregår i 1964, hvor de sorte fi k
borgerrettigheder, så raceuroen rumler i
baggrunden. Det er en velskreven, bred
og underholdende sydstatsroman, som
er velkomponeret, sympatisk, let læst og
interessant.
Meghan D. Jakobsen: Trods.
People’s Press, 2008. - 180 sider
Forfatteren, der er journalist, er bl.a. kendt
fra sin selvbiografi ske beskrivelse af kvindeliv
i Saudi-Arabien Det tynde øl(2000).
Indfølende uden at blive sentimental tegner
hun et uforglemmeligt portræt af en
omsorgssvigtet, ensom, men klog, fantasifuld
og psykisk stærk lille pige, der alt for
tidligt må påtage sig voksenrollen både
over for sig selv og sin forstyrrede lillebror,
efterhånden som hendes psykisk labile
mor går mere og mere i opløsning. Det
virker specielt gribende, fordi vi ser det ud
fra pigens begrænsede synsvinkel. Hun
bliver et offer for moderens forskruede
68er idealer, tumler alene med en masse
svære problemer, og hendes eneste venner
er en tøjdukke, en gammel, dødsmærket
professor og en bondemand og hans
ko. Selv om det er barsk læsning, er der
visse lyspunkter som de levende beskrivelser
af pigens naturoplevelser gennem
året og den sorte humor i fremstillingen af
den sekteriske privatskole. Dertil kommer,
at pigen er en ægte overlever, der trodser
sig til et bedre liv med den amerikanske
morfar.

Vi har mange dejlige steder her på
Sct. Hans, og et af dem er terapihaven,
som blev indviet i september.
Haven er et besøg værd både for
ansatte og patienter. Her kan man
finde ro og stimulere sine sanser
året rundt.
Design
Terapihaven bygger på et overordnet
havedesign fra Sverige, som inddeler
haven i en aktiv del og en restorativ del.
I den aktive del mødes man i et fællesskab
om dyrkning af grøntsager til
centrets køkken. I den restorative del er
der mulighed for at fi nde ro, restituere sig
og refl ektere. Den aktive del er foruden
grøntsags- og krydderurtebede indrettet
med hønsehus, og blomsterne herom
holdes i gule optimistiske nuancer. Den
restorative del af haven er indrettet med
siddepladser ved vand, enggræs med
vilde blomster i og runde bede.
Der er desuden lagt vægt på følgende i
havedesignet:
• Overskuelighed - det skal være nemt
at skelne mellem bedene og stierne
og nemt at komme ud og ind i haven,
så alle let kan vælge mulige uformelle
møder med andre.
• Variation – på alle årstider bør der
være noget at opleve på gartneriet og
i haven, hvor der arbejdes med
variation i højde, belægning og
vækstformer.
• Sanseindtryk og oplevelse – smagsog
duftsans er de første sanser, som
er vigtige for et nyfødt barn og
samtidig de sanser, som senest
skades i tilfælde af hjerneskade, derfor
tilgodeser plantevalget særligt
disse to sanser. I den restorative del
af haven er der således bløde nuancer
i kølige farvetoner, mens blomsterne i
den aktive del af haven hovedsageligt
er holdt i livlige farver.
• Balance mellem private og sociale
rum – stedet giver mulighed for
forskellige grader af samvær, alt efter
den enkeltes behov og humør.
• Desuden undgås euforiserende
plantedele.
Miljøterapi
Ophold i gartneriet indgår i Psykiatrisk
Center Sct. Hans’ målsætning om miljøterapi.
Gartneriet tilbyder både meningsfuld
fysisk aktivitet og ophold med rekreativ
beskæftigelse i rolige og venlige omgivelser
i frisk luft. Videnskabelige undersøgelser
har vist, at dette har en gavnlig
virkning på såvel det fysiske som det
psykiske helbred.
Opholdet her giver patienterne en pause
► 05
Jeg ved hvor der findes en have så skøn
Af Susanne Friis Pedersen, hortonom
SCT. HANS NYT ıı OKTOBER ıı 2008
fra patientrollen og kan sætte dem i
kontakt med den sunde del af dem selv.
Fysisk aktivitet giver yderligere motivation
og overskud til et givtigt behandlingsforløb
under indlæggelsen. Arbejdet i gartneriet
har også for nogle patienter vækket
minder, som har sat dem i kontakt med
glemte evner. Endelig tilføjer arbejdet
i gartneriet en tidsmæssig dimension
ved, at patienten bliver opmærksom på
årstidernes skift. Alt i alt noget som sætter
den enkelte i bedre kontakt med sine
omgivelser.
Udflugtsmål for patienter og ansatte
Udover at tilbyde de tilknyttede patienter
aktivitet og ophold i det fri, udgør gartneriet
også et udfl ugtsmål for centrets
øvrige patienter. Alle indlagte kan gratis
hente en potteplante til deres værelse på
gartneriet. Alle ansatte kan købe tomatplanter
og sommerblomster eller nyopgravede
kartofl er.

06
◄
SCT. HANS NYT ıı OKTOBER ıı 2008
Driften
Driften lever ikke op til det røde ø-mærkes
krav til gødningsbalance, men der dyrkes
ud fra økologiske principper. Derved er
det altid trygt at arbejde med og spise
planterne.
Henvisning
Patienterne bliver henvist, og de vælger
Seniorbonus i 2009 - 2011
Af Kjeld Nielsen, Personalechef
For at blive omfattet af seniorbonus
skal man fylde henholdsvis
58/60/62 år senest den 31. december
2010.
Seniorbonussens størrelse udgør:
KTO-forlig:
Der opereres med 3 forskellige grupper,
som optjener retten til seniorbonus fra
henholdsvis det 58. år (gruppe 1: SOSU-
personale m.fl .), 60. år (gruppe 2: øvrigt
personale) og 62. år (gruppe 3: lægeligt
personale).
ALDER - ÅR BONUS I % AF SÆDVANLIG LØN/FRIDAGE
Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3
i samarbejde med deres kontaktperson
omfanget af beskæftigelsen med minimum
to timer om ugen.
Haveprojektet
Haveprojektet med udvikling af terapihaven
startede i foråret 2005 med kurset
”Park och Trädgård som rehabilitering” på
Sveriges Lantbruks Universitet i Alnarp.
58 60 62 0,8 % maks. 2 seniordage
59 61 63 1,2 % maks. 3 seniordage
60 62 64 1,6 % maks. 4 seniordage
Værdien af 1 seniordag 0,4 %
En bærende idé i projektet har været, at
deltagerne var med til at sætte deres spor
i haven, fx ved at udforme terrasse og
vinterhave.
Der er givet tilskud fra Tips- og Lottomidlerne
administreret af Friluftsrådet, og
Tivoli har doneret blomsterløg.

Gruppe 1 omfatter:
Husassistenter
Pædagogisk personale ved døgninstitutioner
Rengøringsassistenter
Servicemedarbejdere/-assistenter ved
sygehuse
Seniorbonussens størrelse udgør:
Social- og sundhedspersonale
Specialarbejdere/faglærte gartnere/brolæggere
m.v.
Gruppe 2 omfatter:
Alle øvrige personalegrupper, som ikke
indgår i enten gruppe 1 eller gruppe 3
Ved valg af seniordage fratrækkes værdien pr. dag og resten udbetales i januar
SCT. HANS NYT ıı OKTOBER ıı 2008
ALDER - ÅR BONUS I % AF SÆDVANLIG LØN/FRIDAGE
60 2,0 % maks. 2 seniordage
61 2,3 % maks. 3 seniordage
62 og derover 2,7 % maks. 4 seniordage
Værdien af 1 seniordag 0,4 %
Valgfri seniorordning
Personalekontoret har tilsendt alle ansatte
som omfattes af ordningerne i 2009 et
brev om ordningen og anmodning om svar
på valg af ordning. Den ansatte træffer
valg om ordning et år ad gangen senest
den 1. oktober.
Udbetaling
Seniorbonus udbetales i januar måned,
første gang i 2009 og sidste gang i januar
2011 (i % af sædvanlig løn – d.v.s. den løn
man har ret til under sygdom). Ansatte
som i løbet af 2008 omfattes af ordningerne,
men som tiltræder eller fratræder efter
den 1. april 2008 får en forholdsmæssig
andel af bonussen. Ansatte som er fratrådt
inden 1. april 2008 er ikke omfattet
af aftalen.
Fridage
Der vælges op til 4 fridage (seniordage)
pr. år og afhængig af din alder og hvilken
gruppe du tilhører. Fridage fastlægges af
arbejdslederen efter drøftelse med den
ansatte og forudsættes afholdt i hvert af
årene, men kan eventuelt aftales overført
med arbejdsleder. Ved fratræden udbetales
ikke-afholdte seniordage.
Ekstraordinær pensionsindbetaling
Medarbejderen skal give besked om til
hvilken det ekstraordinære pensionsbidrag
skal indbetales til. For Sundhedskartellet
ydes yderligere 0,1% ved konvertering af
seniorbonus til ekstraordinær pensionsindbetaling
Særligt kompetenceudviklingsforløb
Man kan vælge et ”selvvalgt” kompetenceudviklingsforløb
inden for rammen af
den procentvise seniorbonus.
Der tages forbehold for eventuelle æn-
► 07
Gruppe 3 omfatter:
Læger (overlæger, lægelige chefer, afdelingslæger,
reservelæge m.fl .)
Sundhedskartellet - delforlig
Der opereres med en gruppe som optjener
retten til seniorbonus fra det 60. år
dringer (fortolkninger) af trepartsaftalen.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Personalekontoret.

KALENDEREN
Oktober
20. Møde i Det Lokale MED-udvalg
31. Møde i Arbejdsmiljøudvalg 1 for pleje og
behandlingsområdet
November
10. Arbejdsmiljøorganisationens ½ års møde
17. Møde i Det Lokale MED-udvalg
21. Sygeplejesymposium med uddeling af
Karoline-Prisen
25. Møde i Arbejdsmiljøudvalg 2 for drifts- og
forsyningsområdet
29. Juletur med Kunstforeningen. Rundvisning i
Galleri Copenhart i Valby samt juleglögg og
socialt samvær.
Se opslaget på intranettet under
”Ansat på Sct. Hans – Kunstforening”.
Tilmelding hos Anne Maria i Kurhusbiblioteket
senest 17. november.
Pligtig afgangsalder er bortfaldet
Den pligtige afgangsalder på 70 år er bortfaldet
for både tjenestemænd og overenskomstansatte.
Ændringen sker som følge af et EU-direktiv
og bliver indarbejdet i de nye overenskomster
pr. 1. april 2008 ligesom Tjenestemandsloven
er ændret - med virkning fra
1. august 2008.
Ovenstående betyder, at man kan fortsætte
arbejdslivet efter det fyldte 70 år.
Videre betyder det, at Sct. Hans ikke kan
opsige en medarbejder grundet alder.
Personalekontoret
Har du en god historie eller en begivenhed du gerne vil dele med andre.
Ring eller mail dit indslag til: susanne.schneider@shh.regionh.dk. eller telefon 4185