Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>2007</strong><br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ asylarbejde
Udgivet af<br />
<strong>Dansk</strong> Korde <strong>Kors</strong>’ asylafdeling<br />
Sandholmgårdsvej 40<br />
3460 Birkerød<br />
Tlf. 35 43 22 44<br />
Fax 35 43 24 44<br />
asyl@redcross.dk<br />
www.asylum.redcross.dk<br />
Redaktion:<br />
Henrik Ravn (ansv.)<br />
Mai Rasmussen (red.)<br />
Niels Bjørn<br />
Annette Haugaard<br />
Foto:<br />
Mikkel Østergaard, Ulrik Jantzen, Jens Burau, ICRC,<br />
Citigroup, <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ asylafdeling<br />
Layout:<br />
Jens Burau (supergreen.dk)<br />
Tryk:<br />
PE offset & reklame A/S, Varde<br />
Redaktionen afsluttet primo marts 2008<br />
InDholD<br />
SIDe 4 FororD<br />
De afviste asylansøgere har brug for afklaring på<br />
deres situation.<br />
SIDe 5 StatIStIk<br />
1.671 personer boede på asylcentrene ved slutningen<br />
af <strong>2007</strong>. Find også andre nøgletal på asylområdet.<br />
SIDe 6 GratIS løFter tIl oFre For menneSkehanDel<br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ særlige indsats overfor handlede kvinder<br />
får ingen midler fra regeringens handlingsplan.<br />
SIDe 10 arbejDe er Det beDSte<br />
At få lov til at arbejde er det springende punkt i en<br />
værdig og meningsfuld hverdag for asylansøgere.<br />
SIDe 16 bereDSkabet I Irak-aktIon<br />
Effektivitet og diskretion var i højsædet, da 372<br />
irakere med tilknytning til de danske styrker blev<br />
evakueret.<br />
SIDe 28 børneneS hverDaG Gør onDt<br />
Videnskabelig undersøgelse dokumenterer, at hvert<br />
tredje asylbarn viser tegn på psykiske problemer.<br />
SIDe 32 Skolen er omDrejnInGSpunktet<br />
Flere asylbørn kommer i folkeskole. Samtidig specialiserer<br />
asylskolen sig til at møde helt særlige behov.<br />
SIDe 38 GenSyn meD GrIbSkov<br />
Børn og unge fra hele verden kom på besøg, da<br />
centret inviterede til fest for tidligere beboere.<br />
SIDe 40 enlIGe oG ISolereDe<br />
En gruppe asylansøgere har svære sociale og psykiske<br />
problemer. Særlige tiltag gør deres hverdag<br />
mindre smertefuld.<br />
SIDe 44 herre I eGet køkken<br />
Efter pres fra <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> har en gruppe beboere i<br />
center Sandholm igen fået lov til at lave deres egen<br />
mad.<br />
SIDe 46 alleS øjne på aSylområDet<br />
Igen i <strong>2007</strong> besøgte mange danskere asylcentrene.<br />
Også virksomheder kom på besøg – for at lægge<br />
frivillig arbejdskraft.<br />
SIDe 52 GenForenet aF røDe korS<br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>-selskaber over hele verden hjælper børn,<br />
forældre og andre familiemedlemmer med at finde<br />
hinanden igen.<br />
SIDe 54 aSylområDetS abC<br />
Hurtig baggrundsviden om asylområdet.
når GenSyn Gør onDt<br />
Gensyn er ofte en stor glæde. Men de er sørgmo-<br />
dige i asylarbejdet, når man over flere år møder<br />
de samme børn og voksne på landets asylcentre.<br />
Så bliver man forstemt. De mennesker burde for<br />
længst være begyndt på et afklaret liv udenfor<br />
centrene. De har fået afslag på asylansøgning<br />
men kan ikke sendes hjem. Derfor bor de stadig<br />
på asylcentrene, og derfor lever de stadig i usik-<br />
kerhed om, hvor deres fremtid ligger.<br />
Lige siden 1994 er det igen og igen dokumen-<br />
teret i videnskabelige undersøgelser, at der er en<br />
klar sammenhæng mellem opholdstid og sygelig-<br />
hed. Fra det daglige asylarbejde i skoler, klubber<br />
og børnehaver er det en barsk erfaring, som ken-<br />
des kun alt for godt.<br />
Mange bukker under, udvikler psykiske lidel-<br />
ser, og nogle opnår derefter en humanitær op-<br />
holdstilladelse og kan forlade centrene.<br />
Mens selve asylsagsbehandlingtiden til stor<br />
glæde for alle er historisk kort, så producerer ’sy-<br />
stemet’ sygdom blandt de afviste asylansøgere,<br />
der lider under lange, usikre opholdstider. Trods<br />
mulige humanitære opholdstilladelser tynger<br />
usikkerhedens åg fortsat. For humanitær op-<br />
holdstilladelse er tidsbegrænset og skal løbende<br />
vurderes: Er mor stadig syg? Helbredelse medfø-<br />
rer ophør og udrejse.<br />
Det er naturligvis ikke for alle, at det er gået<br />
så galt endnu. Adskillige asylansøgeres overle-<br />
velsesstrategi fungerer, og de formår at holde<br />
modet oppe. Børn, voksne og ikke mindst unge<br />
tager i stort mål imod de tilbud om aktivering og<br />
undervisning, som vi i asylafdelingen kan give<br />
dem. Vi har styrket tilbudene, så alle børn nu kan<br />
lære deres modersmål, så flere børn kan komme i<br />
almindelig folkeskole sammen med danske børn,<br />
så voksne asylansøgere kan få kompetenceafkla-<br />
ring, erhvervs- og uddannelsesvejledning, og så<br />
også afviste asylansøgere nu i nogen grad kan<br />
komme i praktik og derved leve et mere aktivt<br />
og værdigt liv.<br />
Også på andre områder er der sket forbedrin-<br />
ger. Alle familier får nu mindst to værelser på cen-<br />
trene. Det er ikke overdådigt, men det giver mere<br />
plads og rum til privatliv. Og vi har fået udvirket,<br />
at beboerne på center Avnstrup og en stor del af<br />
center Sandholms beboere nu selv må lave deres<br />
mad. De levede tidligere på de nedværdigende<br />
– og virkningsløse – madkasse- og kantineord-<br />
ninger, som skulle motivere dem til at rejse ud af<br />
landet. Desværre er det endnu ikke lykkedes at få<br />
alle beboere i center Sandholm på ’selvhushold’.<br />
En gruppe asylansøgere, som vi nærer en sti-<br />
gende bekymring for, er de enlige mænd. Specielt<br />
gruppen på ’tålt ophold’. Deres baggrund er ofte<br />
kriminel, de har udstået deres straf men løslades<br />
til center Sandholm, fordi de ikke kan udvises.<br />
Netop fordi de ikke kan udvises, befinder de sig i<br />
et ingenmandsland. Det kan bedst karakteriseres<br />
som en tidsubestemt tillægsstraf.<br />
Også i forhold til denne gruppe er behovet for<br />
støtte stigende, og vi støtter, så godt vi kan. Vi<br />
kan bare ikke løse selve problemet.<br />
I <strong>2007</strong> blev vores beredskab efter flere års dva-<br />
le sat på prøve, da Danmark evakuerede en stor<br />
gruppe irakere, der havde arbejdet for de danske<br />
styrker og myndigheder i Irak. I al stilhed og i re-<br />
kordtempo lykkedes det at få etableret de nød-<br />
vendige faciliteter og organisere modtagelsen.<br />
Det blev ikke alene gjort effektivt, det skete også<br />
med stor omsorg for detaljen og de kommende<br />
beboeres behov. For eksempel var legestuen klar<br />
til at byde de små børn indenfor, da asylansø-<br />
gerne ankom, mens frivillige fra Ungdommens<br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> var klar til at tage sig af de større børn.<br />
Altsammen for at de nyankomne hurtigt kunne få<br />
en så normal hverdag som muligt.<br />
Den slags professionalisme og omsorg for op-<br />
gaver og beboere, som de dedikerede ansatte<br />
viser, gør mig stolt – også når der indimellem<br />
blæser kolde vinde omkring os i <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’<br />
asylafdeling.<br />
Personalets indsats gør en forskel i beboerrnes<br />
liv, og det gør også de flere hundrede frivilliges.<br />
Både de der er tilknyttet centrene gennem asylaf-<br />
delingens eget frivilligarbejde, og de der gør en<br />
indsats via andre organisationer, deres arbejds-<br />
plads eller andre kanaler. De frivilliges arbejde<br />
bliver værdsat hver dag, og det gør det også, når<br />
de taler asylansøgernes sag.<br />
Nu i begyndelsen af 2008 er vi i gang med<br />
hjælpe 29 familier til at flytte fra asylcentrene og<br />
til egen bolig. Familierne hører til blandt de, som<br />
har levet i mange år på asylcentre i usikker ven-<br />
ten på en afklaret fremtid. Deres sager er afviste,<br />
men de kan ikke udvises, og et politisk forlig giver<br />
dem nu mulighed for at flytte. Som for alle andre<br />
asylansøgere, der egentlig skal udvises, gælder<br />
det dog, at usikkerheden flytter med.<br />
Naturligvis hilser vi enhver forbedring af asyl-<br />
ansøgernes forhold og vilkår velkommen. Det kan<br />
lindre i en presset situation, med egen bolig løser<br />
ikke det egentlige problem. Det gør kun en afkla-<br />
ring på, hvad fremtiden vil bringe.<br />
StatIStIk<br />
Ved slutningen af <strong>2007</strong> husede<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> 1.822<br />
asylansøgere. De fleste kommer<br />
fra Irak<br />
Da <strong>2007</strong> tog sin begyndelse, boede 1.822 per-<br />
soner på <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ centre. Antallet af<br />
indkvarterede gik både op og ned i løbet af året<br />
i takt med at nogle fik opholdstilladelse og flyt-<br />
tede til en dansk kommune, andre forlod landet<br />
efter endelig afvisning af deres sag, og andre<br />
igen kom til landet og begyndte en asylsag.<br />
I løbet af året søgte 2.226 personer asyl, og<br />
1.233 fik opholdstilladelse.<br />
En særlig gruppe af <strong>2007</strong>-beboerne er de 113<br />
irakere og deres 259 familiemedlemmer, der kom<br />
hertil på invitation fra Regeringen og <strong>Dansk</strong> Folke-<br />
parti. Irakerne havde arbejdet for Danmark i Irak<br />
og blev evakueret i forbindelse med, at militæret<br />
trak sig ud af Irak i løbet af sommeren.<br />
Staten betaler <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> for at løse<br />
asylopgaven. I <strong>2007</strong> blev de samlede udgifter på<br />
281,2 millioner kroner.<br />
Der kom De fra<br />
Beboersammensætning ved slutningen af <strong>2007</strong><br />
Irak .................................................. 553 personer<br />
Iran .................................................. 164 personer<br />
Serbien og Montenegro .................. 127 personer<br />
Rusland ............................................ 125 personer<br />
Afghanistan ....................................... 89 personer<br />
Andre lande .................................... 764 personer<br />
Inkluderet i tallet for Irak er 146 evakuerede<br />
tolke med familiemedlemmer.<br />
Kilde: <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>´ asylafdelings<br />
administration og Udlændingeservice.<br />
Beboertallene er foreløbige.
6<br />
GratIS løFter tIl oFre For menneSkehanDel<br />
»Det skal sikres, at der fremover er en helheds-<br />
orienteret indsats for ofre for menneskehandel.<br />
Planen omfatter både forebyggende, støttende<br />
og efterforskningsmæssige aktiviteter samt en<br />
øget koordinering af samarbejdet mellem de so-<br />
ciale organisationer og myndigheder.«<br />
Der er hjælpsomme ord og handlekraftige ven-<br />
dinger i regeringens Handlingsplan til bekæmpelse<br />
af handel med mennesker <strong>2007</strong>-2010. Men stik<br />
imod forventningen er der foreløbig ingen penge<br />
fulgt med til <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ indsats.<br />
»På ægte <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>-vis har vi identifi ceret et<br />
behov, og så er der blevet handlet uden at tænke<br />
så meget på de sidste fi re kroner og 25 ører, som<br />
skal til. For der er jo mennesker, som har behov<br />
for hjælp,« siger advokat Anne Brandt Christen-<br />
sen, som i <strong>2007</strong> var projektkoordinator for arbej-<br />
det mod menneskehandel eller traffi cking, som<br />
det også kaldes.<br />
I løbet af de seneste to år er en ny gruppe duk-<br />
ket op i asylsystemet: Kvinder der er blevet hand-<br />
let – ofte til prositution – og som søger asyl, når<br />
Med en ny handlingsplan vil en række ministerier<br />
sætte hårdt ind mod menneskehandel. Men der er<br />
foreløbig ikke fulgt penge med til <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’<br />
arbejde med kvinder, som er blevet købt og solgt<br />
de bliver anholdt af politiet for at opholde sig ille-<br />
galt i Danmark. Kvinderne bor for eksempel på et<br />
af <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ centre, og det er her, at personalet<br />
skal få hverdagen til at hænge sammen på trods<br />
af den manglende specialbevilling.<br />
»Jeg har da været noget nedslået over det – og<br />
undrende,« siger Lillian Vigslund, der er leder af<br />
asylafdelingens kvindecenter.<br />
Erfaringen viser, at kvinderne kan have for<br />
eksempel et beskyttelsesbehov, som asylsyste-<br />
met ikke kan honorere indenfor de nuværende<br />
rammer. For eksempel slog resourcerne ikke til i<br />
forhold til døgnbemanding.<br />
»Den første handlede kvinde, som vi havde<br />
her, turde ikke overnatte på centret. Det er umu-<br />
ligt at dæmme op for, hvem der kommer i huset,<br />
når vi ikke er på arbejde. Det kan være prositu-<br />
tionskunder, bagmændenes spioner eller deres<br />
madammer (kvindelige alfonser, red.),« siger Lil-<br />
lian Vigslund.<br />
Ligeledes har fl ere handlede kvinder været<br />
bange for at gå på gaden alene.<br />
»Men vi har slet ikke ressourcer til at ledsage<br />
kvinderne. Nogle frivillige har været ledsagere,<br />
men det er ikke forsvarligt – hverken overfor<br />
kvinderne eller overfor de frivillige,« siger Lillian<br />
Vigslund.<br />
Afrikanere solgt til prositution<br />
Der fi ndes ingen offi cielle tal for, hvor mange<br />
udenlandske kvinder i Danmark der er blevet købt<br />
og solgt af kriminelle bagmænd og bander. På<br />
kvindecentret boede der ved udgangen af <strong>2007</strong><br />
tre kvinder, som med sikkerhed er blevet handlet,<br />
mens centrets personale formoder at fl ere andre<br />
beboere er i samme situation. Alle kvinderne er<br />
afrikanere, og de er sandsynligvis solgt til prosi-<br />
tution.<br />
Fælles for dem og alle andre handlede kvinde<br />
er, at de er ofre for kriminalitet. For menneske-<br />
handel er forbudt – og det er en verdensom-<br />
spændende, kriminel forretning. På globalt plan<br />
vurderes menneskehandel at være en af de tre<br />
største kriminelle forretninger målt på omsæt-<br />
Handlede kvinder har særlige behov, blandt andet for beskyttelse og<br />
fl eksible tilbud om hjælp og aktiviteter i hverdagen. På asylafdelingens<br />
særlige kvindecenter balanceres behovene med økonomien. Kvinderne på<br />
billedet har ikke nødvendigvis forbindelse til menneskehandel.<br />
offi ciel plan mod menneskehandel<br />
Regeringens Handlingsplan til<br />
bekæmpelse af handel med<br />
mennesker <strong>2007</strong>-2010 udføres<br />
af Center Mod Menneskehandel,<br />
CMM, som i perioden har 70<br />
millioner kroner fra de såkaldte<br />
satspuljemidler til rådighed.<br />
Pengene bruges på at hjælpe de<br />
handlede personer og at gå efter<br />
de kriminelle bagmænd, ligesom<br />
de skal forebygge menneskehandel<br />
gennem oplysning i Danmark og<br />
internationalt. Handlingsplanen<br />
omfatter kvinder, mænd og børn,<br />
som er ofre for menneskehandel.
ning. De to andre er illegal handel med våben<br />
og narkotika.<br />
Det er den kriminalitet, som handlingsplanen<br />
og det regeringsnedsatte Center Mod Menneske-<br />
handel sætter ind overfor. <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> er en<br />
af en række organisationer, som har rådgivet i<br />
forbindelse med udformningen af planen.<br />
Det daglige arbejde på centret for kvinder<br />
handler i høj grad om at overvinde de handlede<br />
kvinders mistillid.<br />
»Kvinderne er utroligt sensitive i forhold til<br />
vores kropssprog og om vi er fordømmende. I<br />
kommunikationen med dem skal der være stor<br />
tålmodighed og følsomhed overfor deres behov.<br />
Kvinderne har oplevet svigt og grænseover-<br />
skridende og ydmygende behandling, og de er<br />
konstant opmærksomme på, om vi mener vores<br />
indsats alvorligt,« siger Lillian Vigslund.<br />
Hun og centrets øvrige personale tager så<br />
meget hensyn til den enkelte kvindes behov som<br />
muligt indenfor de begrænsede fysiske og pen-<br />
gemæssige rammer. For eksempel bor handlede<br />
kvinder som regel på eneværelser, nogle får ene-<br />
undervisning i dansk, og en del møder knap så<br />
firkantede krav som de andre kvinder, når det<br />
gælder for eksempel de fælles rengøringsrutiner<br />
og andre beboeropgaver. For det er erfaringen,<br />
at handlede kvinder i ekstrem grad har brug for<br />
individuelle løsninger.<br />
»Det stemmer fint med handlingsplanen, som<br />
fremhæver, at kvinden skal have det tilbud, der er<br />
bedst for hende. Men lige nu ser det ud til, at alle<br />
skal presses igennem det samme tilbud,« siger<br />
projektkoordinator Anne Brandt Christensen.<br />
Inspireret af andre kvinder<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> er ikke alene om at tage sig af<br />
de kvinder, som opholder sig i Danmark efter at<br />
være blevet handlet. Krisecentre og Reden Stop<br />
Kvindehandel er andre bomuligheder. Efter en<br />
ansøgning om asyl, hører en handlet kvinde til i<br />
det almindelige asylsystem, og på et <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong><br />
center vil hun blive indlogeret på lige fod med<br />
andre kvinder.<br />
Anne Brandt Christensen mener, at centret<br />
trods de begrænsede midler har den særlige for-<br />
del, at de handlede kvinder der bor sammen med<br />
andre kvinder, som ikke har noget med hverken<br />
menneskehandel eller prostitution at gøre.<br />
»Der har kvinderne mulighed for blot at være<br />
kvinder, i et ikke-stigmatiserende miljø. Jeg tror,<br />
det har positiv betydning for nogle af dem,« siger<br />
hun.<br />
Centerleder Lillian Vigslund er enig:<br />
»Det her miljø kan være med til at inspirere<br />
kvinderne til at leve på en anden måde, til at be-<br />
gynde at tænke på, at der måske er en vej ud af<br />
prostitutionen,« siger hun.<br />
børn til salg<br />
I flere år er arbejdet med<br />
handlede børn blevet<br />
varetaget på center Gribskov,<br />
der huser såkaldt uledsagede<br />
mindreårige. Et af <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ kardinalpunkter<br />
er, at uledsagede børn<br />
skal have en særlig<br />
repræsentant, som kan<br />
varetage barnets interesser<br />
under sagsbehandlingen. Det<br />
er nu blevet en del af den<br />
officielle politik på området,<br />
at handlede børn får en<br />
personlig repræsentant.<br />
Det daglige arbejde med<br />
handlede børn på center<br />
Gribskov fik ved udgangen af<br />
<strong>2007</strong> et hårdt slag, da statens<br />
bevilling blev halveret fra 0,8<br />
til 0,4 million kroner årligt.<br />
SjælDne opholDStIllaDelSer<br />
Der lugter brændt i beboerkøkkenet, hvor kø-<br />
leskabe med hængelåse og køkkenskabe med<br />
Ruko-låse sikrer kulinarisk privatliv. Et par kas-<br />
sava’er – en rodfrugt, der i Afrika bliver brugt<br />
som kartofler – er svedet sorte og damper af i<br />
en stålvask.<br />
Kun ganske få kvinder har fået asyl i Danmark,<br />
efter at de er blevet købt og solgt af kriminelle<br />
menneskehandlere<br />
På et af <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ centre bor enlige<br />
asylansøgende kvinder, også de – oftest afrikan-<br />
ske – kvinder som er ofre for menneskehandel. De<br />
handlede kvinder søger asyl, angiveligt fordi de<br />
frygter de bagmænd i hjemlandet, som handlede<br />
dem i første omgang. Men selvom menneske-<br />
handel rangerer på FNs top tre over international<br />
kriminalitet, så vurderer udlændingemyndighe-<br />
derne sjældent, at kvinderne har behov for den<br />
individuelle beskyttelse, som asyl kan give. <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> har kun kendskab til, at to handlede<br />
kvinder har fået asyl.<br />
»Afgørelserne er truffet på meget, meget<br />
konkret grundlag. Man har ment, at hjemstaten<br />
ikke var i stand til at beskytte kvinderne, hvis de<br />
vendte hjem,« siger Anne Brandt Christensen, ad-<br />
vokat og i <strong>2007</strong> koordinator for <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong><br />
menneskehandelsprojekt.<br />
Aktiv ventetid<br />
Med handlingsplanen for <strong>2007</strong>-2010 slår Regerin-<br />
gen til lyd for, at handlede kvinders udsendelse<br />
til hjemlandet forberedes bedre, end det tidligere<br />
er sket. Anne Brandt Christensen er enig. Hun<br />
er en af de fagpersoner, som mener, at der skal<br />
gøres en aktiv og målrettet indsats for at ruste<br />
kvinderne til et nyt liv – væk fra menneskehandel<br />
og den prostitution, som ofte følger med – her i<br />
Danmark eller i hjemlandet.<br />
De kvinder, som ikke søger asyl, får en såkaldt<br />
reflektionstid på 100 dage, før de sendes ud af<br />
landet. Reflektionstiden skal ifølge regeringens<br />
handlingsplan bruges til samarbejde med politiet<br />
om indsatsen mod bagmændene, og til forbere-<br />
delse af hjemsendelsen. Ligesådan kan kvinderne<br />
få for eksempel juridisk og psykologisk hjælp.<br />
De handlede kvinder, som søger asyl, bliver<br />
ikke sendt ud af Danmark efter 100 dage men ef-<br />
ter et afslag på deres asylansøgning. <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong> mener, at kvinderne skal vises vejen ud af<br />
prostitution allerede i løbet af ventetiden. For ek-<br />
sempel ved at kvinderne lærer noget nyt, mens<br />
deres asylansøgning behandles.<br />
»Hvorfor ikke lære kvinderne noget, mens de<br />
er her? Ellers ender de alt for let i den samme si-<br />
tuation, når de er kommet hjem. Et helt alminde-<br />
ligt sykursus kan gøre en forskel, det viser et ek-<br />
sempel fra vores arbejde. En kvinde fik et kursus<br />
og med hjælp fra en privat donation rejste hun<br />
hjem med to symaskiner i bagagen. Hun har en<br />
rigtig god forretning i hjemlandet nu,« siger Anne<br />
Brandt Christensen.
10<br />
uDDannelSe oG job Gavner<br />
Målrettede forløb, der afklarer<br />
asylansøgeres kompetencer, har sammen<br />
med uddannelse og praktik vist sig at være<br />
guld værd både for den enkelte asylansøger<br />
og for det danske samfund<br />
»Det har vist sig både menneskeligt og økono-<br />
misk at være en rigtig god idé at få asylansøgere<br />
i uddannelsesforløb,« siger Mette Schmidt, leder<br />
af projektet Want2Work, som siden 2002 har af-<br />
dækket asylansøgernes faglige kompetencer og<br />
fundet de rette uddannelsesforløb til den enkelte<br />
person.<br />
»For asylansøgerne er det entydigt positivt at<br />
få adgang til uddannelse og arbejde. Det gør en<br />
kæmpe forskel psykologisk, at folk får lov at bru-<br />
ge deres evner og får mulighed for at dygtiggøre<br />
sig yderligere eller for at lære helt nye fag.«<br />
Hun er overbevist om, at det også ud fra en<br />
samfundsøkonomisk betragtning er det en god<br />
idé at lade ventetiden gå med at arbejde eller ud-<br />
danne sig.<br />
»Når folk holdes borte fra arbejdsmarkedet,<br />
visner deres faglige kompetencer hurtigt. En tom-<br />
melfingerregel er, at for hver dag, et menneske<br />
holdes passiv gennem en længere periode, tager<br />
det to dages aktiv indsats efterfølgende, bare for<br />
at komme på samme niveau som ved start,« siger<br />
Mette Schmidt.<br />
Sundt at arbejde<br />
Det EU-finansierede Want2Work-projekt benyt-<br />
ter sig af en trappetrins-model, hvor nederste<br />
trin består af at lære sprog. Når en person taler<br />
dansk på basalt niveau, fortsætter han eller hun<br />
op ad trappen med tilbud om faglige kurser på<br />
asylcentrene og derefter praktikophold og reelle<br />
uddannelsesforløb.<br />
Ambitionen har været at få asylansøgerne ud<br />
på arbejdsmarkedet, for ifølge <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong><br />
er det afgørende, at asylansøgere og afviste asyl-<br />
ansøgere, som ikke kan hjemsendes, får lov til at<br />
arbejde. Den holdning bygger dels på hensynet<br />
til asylansøgeres værdighed, og dels på flere un-<br />
dersøgelser som viser, at det er sundest og mest<br />
fornuftigt at lade asylansøgere arbejde i stedet<br />
for at skulle tilbringe månedsvis af behandlings-<br />
tid i passiv venten.<br />
»Hvorfor ikke bygge asylansøgerne op som men-<br />
nesker og styrke deres kompetencer og ressour-<br />
cer, mens de venter, så de har mere at byde på,<br />
når de vender hjem?” lød det fra lederen af <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong>’ asylarbejde, Jørgen Chemnitz, når emnet<br />
året igennem var til debat.<br />
Sammenhæng mellem ventetid og sygdom<br />
For netop passiv venten over lang tid gør asyl-<br />
ansøgerene syge, det viser blandt andet en hol-<br />
landsk undersøgelse fra 2005: Asylansøgeres<br />
psykiske helbred forværres, jo længere de skal<br />
vente på svar. Uvisheden er en stressende si-<br />
tuation, der med tiden kan fremkalde angst og<br />
nervøse lidelser. Samtidig er det omvendt vist, at<br />
adgangen til arbejde modvirker den psykologiske<br />
belastning. Senest viste en svensk undersøgelse<br />
fra maj <strong>2007</strong>, at de to væsentligste faktorer for, at<br />
asylansøgere er velfungerende og har det godt,<br />
er for det første klarhed over sagsbehandlingens<br />
længd, og dernæst muligheden for at arbejde.<br />
Tilsammen giver undersøgelserne klare indika-<br />
tioner for sammenhængen mellem arbejde og<br />
psykisk helbred, mener Mette Schmidt, der også<br />
genkender tendensen fra Want2Works samar-<br />
bejde med spanske asylmyndigheder.<br />
»I Spanien får asylansøgere adgang til arbejds-<br />
markedet efter kun seks måneder, og der ser man<br />
slet ikke de psykosociale problemer blandt asyl-<br />
ansøgere, som vi ser i Danmark,« siger Mette<br />
Schmidt.<br />
Må ikke arbejde i Danmark<br />
Trods undersøgelser og positive, praktiske erfa-<br />
ringer møder asylansøgerne og Want2Work en<br />
afgørende forhindring i arbejdet: I Danmark må<br />
asylansøgere ikke arbejde, og selv et praktikfor-<br />
løb betragtes som et arbejde.<br />
Flere asylansøgere har oplevet at stå med en<br />
praktikplads på hånden uden mulighed for at<br />
tage imod den. Nogle er derfor efterfølgende<br />
begyndt på et nyt kursus- og uddannelsesforløb<br />
Frisørskolen i<br />
København er en af<br />
de uddannelsesinstitutioner,<br />
som tager<br />
imod asylansøgere fra<br />
Want2Work-projektet.<br />
Want2Work slutter<br />
I april 2008 er det slut med<br />
Want2Work-projektet, der<br />
siden 2005 har haft 1.200<br />
deltagere på kursus og<br />
hjulpet 150 i ekstern praktik,<br />
hvilket vil sige praktik udenfor<br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>. Projektet slutter,<br />
fordi det EU-program, som<br />
har sikret finansieringen,<br />
lukker.<br />
Want2Works metoder og<br />
erfaringer føres videre i <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ asylafdeling<br />
i skolerne og de øvrige<br />
uddannelsestilbud. For<br />
eksempel bliver alle 17 til<br />
21-årige asylansøgere nu<br />
kompetenceafklaret, og de<br />
tilbydes målrettede kurser og<br />
uddannelser.
1<br />
– blot for senere at nå til samme mur, uden mu-<br />
lighed for at komme videre i praktik og ud på det<br />
danske arbejdsmarked.<br />
Projektet er ikke formet til, at folk bliver i<br />
systemet i årevis. Den oprindelige tanke var, at<br />
asylansøgere kunne få gavn af kompetenceaf-<br />
klaringen og uddannelsesforløbene, når de fi k<br />
asyl i Danmark, og derefter kunne starte på job<br />
eller praktik, eller at de kunne få en bedre start i<br />
hjemlandet efter en afvisning. Men i praksis har<br />
gruppen af asylansøgere ændret sig drastisk de<br />
seneste år. I dag kommer ikke mange nye asyl-<br />
ansøgere til Danmark. Til gengæld er de længe i<br />
systemet, sådan som det for eksempel gælder de<br />
afviste irakiske asylansøgere, som ikke kan sen-<br />
des hjem. Med de lange opholdstider bliver den<br />
manglende adgang til arbejdsmarkedet et større<br />
problem.<br />
Positive praktiske erfaringer<br />
Asylansøgeres adgang til arbejdsmarkedet blev<br />
et tema i valgkampen, da Statsministeren, dagen<br />
før han udskrev valg, udtalte, at Regeringen ville<br />
arbejde for at give de afviste irakiske asylansøge-<br />
re mulighed for at arbejde. Det vakte positiv gen-<br />
klang blandt andet i erhvervslivet, og i december<br />
meddelte rengøringsfi rmaet ISS, at det gerne vil<br />
ansætte alle asylansøgere.<br />
Her kan erfaringer og principper fra Want-<br />
2Work-projektet igen vise sig nyttige, for fra alle<br />
sider omtales det som en succes. Fra uddannel-<br />
sesinstitutionerne lyder det, at asylansøgerne har<br />
været meget motiverede studerende, som har<br />
haft nemt ved at fi nde praktikpladser. Og de kom-<br />
muner, som har modtaget fl ygtninge, der i løbet<br />
af deres asylsagsbehendling har været gennem<br />
forløb hos Want2Work, melder positivt tilbage,<br />
at de personer overraskende nemme at integrere,<br />
fordi de fra første øjeblik ved, hvad de kan, og<br />
hvad de vil.<br />
Ved redaktionens slutning ultimo januar 2008 var der<br />
ikke på politisk niveau fundet nye løsninger for at lade<br />
asylansøgere og afviste asylansøgere arbejde.<br />
I andre eu-lande arbejder asylansøgere<br />
I 2002 vedtog EU, at asylansøgere skal have<br />
adgang til arbejdsmarkedet efter højst 12<br />
måneders sagsbehandling. De enkelte EU-lande<br />
forvalter dog bestemmelsen vidt forskellig. Mange<br />
lande giver asylansøgerne lov til at arbejde langt<br />
tidligere end efter et år. I Spanien og Holland<br />
sker det for eksempel efter seks måneder, mens<br />
det i Finland og Grækenland sker efter kun<br />
tre måneders asylbehandling. Og i lande som<br />
Portugal, Letland og Malta har asylansøgere straks<br />
ved ankomsten lov til at arbejde. I Sverige gives<br />
adgang til arbejdsmarkedet, så snart det skønnes,<br />
at sagsbehandlingen kommer til at strække sig<br />
længere end fi re måneder, det vil sige senest efter<br />
fi re måneder.<br />
Nogle lande hæfter restriktioner og betingelser<br />
til arbejdstilladelsen. I Holland er det eksempelvis<br />
kun tilladt for asylansøgere at arbejde 12 uger<br />
om året, og i Slovenien har man sat en grænse på<br />
otte timers arbejde om ugen. De to lande er dog<br />
de eneste, som sætter grænse for arbejdstidens<br />
omfang. Enkelte andre lande har betingelser, som<br />
at arbejdstilladelse gives, hvis en arbejdsgiver<br />
ansøger på vegne af asylansøgeren.<br />
Irland og Danmark har særstatus i EU, og begge<br />
landet nægter asylansøgere arbejde. Herhjemme<br />
betyder forbeholdet på det retlige område, at<br />
EU-beslutninger på asylområdet ikke behøver<br />
blive fulgt.<br />
For at tiltrække højuddannet arbejdskraft har vi<br />
i Danmark indført den såkaldte jobkortordning,<br />
som giver asylansøgere lov til at arbejde indenfor<br />
udvalgte fag. Det gælder dog kun de personer, som<br />
står på jobkortordningens såkaldte positivliste, for<br />
eksempel jordemødre, arkitekter, landinspektører,<br />
jurister og maskinmestre.<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> bistår personer på jobkortordningen<br />
med blandt andet godkendelse af<br />
relevante eksamenspapirer og andre dokumenter.<br />
Den unge mand i lyseblå skjorte bliver udlært skrædder<br />
i foråret foråret 2008.
1<br />
I <strong>2007</strong> slog <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong><br />
dørene op til et nyt hus, der både<br />
klæder brugerne på til arbejdslivet<br />
og byder lokalområdet indenfor<br />
nyt huS ruSter aSylanSøGere tIl aktIvt lIv<br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ nye hus på Frederiksberg samler ak-<br />
tiviteter og fagområder – og ikke mindst styrker<br />
det indsatsen for at asylansøgere kan leve et ak-<br />
tivt liv. At ruste asylansøgerne til arbejdsmarke-<br />
det er organisationens erklærede mål, og i huset<br />
på H. C. Ørstedsvej på Frederiksberg findes den<br />
nødvendige faglige ekspertise.<br />
»Der er perspektiv i at få afdelingerne til at ar-<br />
bejde sammen, nu hvor vi bor sammen,« siger sko-<br />
leleder Birgitte Steno.<br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> Huset lægger etager til skolen for<br />
unge og voksne, projektsekretariatet og psykotrau-<br />
mecentret, mens Ungdommens <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> bor<br />
øverst og driver en café i stueetagen. Et nyt sam-<br />
arbejde er indledt mellem psykotraumecentret og<br />
skolen om såkaldt psykoedukation, i første omgang<br />
til de unge og senere også til voksne.<br />
»Forståelse for hvorfor man har indlæringspro-<br />
blemer er et første skridt til bedre at kunne lære,«<br />
siger skolelederen, og det er netop den forstålese,<br />
psykoedukationen kan give.<br />
Ligesådan peger bofællesskabet for skole, pro-<br />
jek- og aktiveringsfolk i retning af forståelse for, at<br />
asylansøgerne skal have et vist niveau af dansk, før<br />
de bør sendes i praktik – simpelthen for at skåne i<br />
forvejen ofte skrøbelige mennesker for et sprogligt<br />
eller fagligt nederlag.<br />
Flere kursister<br />
Den daglige leder, Mads Carstensen, fremhæver<br />
husets beliggenhed og de nyistandsatte etager.<br />
»Ved at tage et nyt og flot hus i brug viser vi<br />
beboerne, at undervisning og aktivering er vigtig,<br />
at det har værdi,« siger han.<br />
Og antallet af kursister er da også steget, siden<br />
huset åbnede i september <strong>2007</strong>.<br />
»Det er min fornemmelse, at der er kommet mere<br />
prestige i at gå i skolen nu,« siger skoleleder Bir-<br />
gitte Steno, der fremhæver, at undervisningen<br />
har fået et fagligt og pædagogisk løft. Blandt<br />
andet er der nu tre danskhold, som retter sig mod<br />
at gøre asylansøgerne klar til at komme i praktik,<br />
der er oprettet alfabetiseringshold på dansk, og<br />
ungeskolen er udvidet med engelsk, matematik<br />
og PC-kørekort.<br />
»Med det nye hus koncentrerer vi os benhårdt<br />
om at klæde asylansøgerne på til at møde det eks-<br />
terne uddannelsessystem. For eksempel gennem<br />
erhvervs- og uddannelsesvejledning,« siger Mads<br />
Carstensen.<br />
Læs mere om psykoedukation på side 29.<br />
loven begrænser<br />
Et almindeligt arbejdsliv<br />
er stadig lukket land for<br />
asylansøgere. Det samme<br />
gælder som oftest praktik og<br />
endda danskundervisning.<br />
<strong>Dansk</strong> lovgivning udstikker<br />
restriktionerne – og<br />
Asylafdelingen forsøger at<br />
skabe rammerne for aktive<br />
og værdige liv der, hvor det er<br />
muligt. For eksempel kommer<br />
asylansøgere i intern praktik<br />
og aktivering på centrene, og<br />
voksne analfabeter kan få lov<br />
at lære at læse og skrive på<br />
dansk, hvis de har børn, som<br />
går i dansk folkeskole.<br />
Voksenundervisning og kompetenceafklaring viser vejen til<br />
arbejdsmarkedet og selvstændige, værdige liv i fremtiden.
Også på Sjælsmark Kaserne var personalet<br />
i sving fra tidligt til sent for at gøre<br />
klar til de evakuerede irakeres ankomst.<br />
16<br />
eFFektIvt oG DISkret<br />
bereDSkab<br />
Arbejdet gled hurtigt og<br />
problemfrit, da <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong> i al hemmelighed gjorde to<br />
asylcentre klar på ni dage midt i<br />
sommerferien <strong>2007</strong><br />
18. januar<br />
Udsendte danske soldater kalder det en »moralsk<br />
forpligtelse« af sørge for sikkerheden for de ansatte<br />
irakere, når de danske styrker senere på året trækker<br />
sig ud af Irak. Forsvarsministeren afviser med henvisning<br />
til, at der ville være tale om særbehandling.<br />
»Jeg har sgu’ altid taget hurtige beslutninger, og<br />
jeg var ikke i tvivl.«<br />
Efter ti minutters telefonsamtale var Lars An-<br />
dersen overtalt til at sige sit faste job op og køre<br />
til Ebeltoft dagen efter for at begynde på et nyt<br />
arbejde som teknisk medarbejder.<br />
Det var ferietid, midt i juli <strong>2007</strong>, og lederen af<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ asylarbejde i Jylland trak på sit<br />
netværk for at skaffe det nødvendige personale<br />
til at åbne to nye centre for de irakiske tolke, som<br />
medierne havde talt højt og meget om i måneds-<br />
vis. Af hensyn til irakernes sikkerhed gik der otte<br />
dage, fra centerlederen fi k de første informatio-<br />
ner om opgaven, før hun måtte sige en smule om<br />
den.<br />
24. februar<br />
Soldaternes forening, Centralorganisationen for<br />
Stampersonel, gentager opfordringen, som på dette<br />
tidspunkt gælder 21 tolke.<br />
30. februar<br />
Udenrigsminister Per Stig Møller, Kons., lover at de 21<br />
tolke ikke vil blive ladt i stikken.<br />
»Alle havde en god forståelse for, at vi ikke<br />
skulle snakke om detaljerne i opgaven, eller<br />
hvem beboerne var,« siger centerleder Solveig<br />
Vestergård.<br />
Elleve dage efter ansættelsen af de første med-<br />
arbejdere fl yttede de første irakiske beboere ind,<br />
der var lavet vagtskemaer for døgnbemanding på<br />
center Ebeltoft og center Thyregod, og skolen,<br />
børnehaven og sundhedsklinikken var forberedt<br />
til at løfte opgaven.<br />
»Det giver et særligt kick at få sådan en lo-<br />
gistik op at stå hamrende hurtigt, men jeg har<br />
en tyrkertro på, at vi er gode til det, og derfor<br />
er det vores pligt at gøre det,« siger Solveig Ves-<br />
tergård.<br />
tager imod og tager afsked<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’<br />
asylafdeling er som<br />
beredskabsorganisation<br />
forpligtet til hurtigt at<br />
kunne åbne og lukke<br />
asylcentre afhængig af,<br />
hvor mange beboere der<br />
er. I 1999 indkvarterede<br />
organisationen knap 3.000<br />
fl ygtninge fra Kosovo og<br />
åbnede 12 asylcentre på<br />
otte uger. I 1992-93 modtog<br />
organisationen cirka 20.000<br />
asylansøgere fra borgerkrigen<br />
i det tidligere Jugoslavien.<br />
Dengang ankom der i<br />
perioder fl ere end 1.000<br />
mennesker om ugen.<br />
Siden 1984 har<br />
organisationen åbnet<br />
og lukket mere end 350<br />
asylcentre. I dag driver <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> seks centre og et<br />
aktivitetshus.<br />
30. marts<br />
I Folketinget indgåes en bred, politisk aftale om den<br />
danske tilbagtrækning i august. Som en del af aftalen<br />
garanteres sikkerheden for de tidligere ansatte.<br />
Opgaver står i kø<br />
Lars Andersen var den første lokale medarbej-<br />
der på center Ebeltoft. Rundt om ham myldrede<br />
de elektrikere, malere og tømrere, som var ble-<br />
vet hyret af asylafdelingens centrale sektion for<br />
bygning og service, og som skulle få anstændige<br />
boliger ud af de huse, der også tidligere havde<br />
været asylcenter.<br />
»Alle havde jo hørt om irakerne, så de smed,<br />
hvad de havde i hænderne og arbejdede i døgn-<br />
drift for os,« siger Lars Andersen om de første<br />
ugers arbejde og de håndværkere, som blev hyret<br />
af <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>.<br />
Flyttemænd kom med møbler fra <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong>’ beredskabslager på Sjælland, administratio-<br />
nen kom langsomt op at stå, og centret begyndte<br />
at tage form. Lars Andersens første kolleger blev<br />
rekrutteret fra vikarbureauer eller kom og arbej-<br />
dede et par dage, mens de afspadserede på deres<br />
faste job. Men efterhånden opstod en fast perso-<br />
nalegruppe.<br />
Enkelte ansatte var helt nye, andre havde lige-<br />
som Lars Andersen tidligere været ansat i <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> og kendte til akutte beredskabsopgaver.<br />
De var derfor ikke overraskede over effektiviteten,<br />
sådan som skoleleder Henrik Bang Pedersen var.<br />
Han fi k sin debut med modtagelsen af irakerne.<br />
»I begyndelsen var jeg skeptisk over for den<br />
stramme tidsplan, men mine erfarne kolleger<br />
troede på det, og så var det jo bare om at løse<br />
opgaverne, som stod i kø.«<br />
På trods af sommerferien skaffede han frivil-<br />
lige og kaldte medarbejdere på arbejde, så de<br />
irakiske børn fra første dag kunne gå i en særlig<br />
sommerskole.<br />
3. april<br />
Tidligere Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, Venstre,<br />
skriver i Berlingske Tidende, at det er et spørgsmål<br />
om »borgerlig anstændighed« at hjælpe tolkene i<br />
sikkerhed – også hvis det kræver, at de kommer til<br />
Danmark. <strong>Dansk</strong> Folkeparti fastholder, at der må laves<br />
ordninger for dem i Irak og ikke i Danmark.<br />
Og mandag den 23. juli fl yttede de første 41 be-<br />
boere ind på center Ebeltoft. Dagen efter kom an-<br />
dre 40 irakere til center Thyregod, og inden ugen<br />
var omme, var yderligere tre hold indkvarteret på<br />
de to centre.<br />
Betroet en speciel opgave<br />
I december <strong>2007</strong> koordinerede Solveig Vester-<br />
gård lukningen af center Ebeltoft fra sit kontor.<br />
Der var kun ni beboere tilbage, og de skulle fl ytte<br />
om få dage. Den første ansatte, Lars Andersen,<br />
gik rundt i blå Kansas-dragt og samlede de ting,<br />
der skulle afsted til center Jelling i stedet for at<br />
komme på lager.<br />
En uge tidligere holdt centrets beboere af-<br />
skedsfest med følelsesladede takketaler og<br />
ira kiske digte til personalet. På denne decem-<br />
berdag fyldte minderne om festen mere hos per-<br />
sonalet end trætheden fra den første måned.<br />
»Det er fascinerende at blive betroet en så spe-<br />
ciel opgave, så den tager man velvidende, at det<br />
koster både nattesøvn og på hjemmefronten,«<br />
siger skoleleder Henrik Bang Pedersen.<br />
Centerleder Solveig Vestergård har arbejdet<br />
med asylansøgere 22 år i <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>, og<br />
selvom hun i løbet af de to sommermåneder kun<br />
holdt fri den ene dag, hendes mor fyldte 85 år,<br />
så griner hendes familie, når hun siger, at det var<br />
sidste gang, hun åbnede et asylcenter. Hun har<br />
det ligesom Lars Andersen, der nu skal videre på<br />
arbejdsmarkedet.<br />
»Hvis der bliver behov en anden gang, så kom-<br />
mer jeg igen.«<br />
7. juni<br />
Ifølge Berlingske Tidende har USA besluttet at give asyl<br />
til 7.000 irakere, der har arbejdet for amerikanerne.<br />
18. juni<br />
TV 2 afslører, at en tolk, der arbejdede for<br />
Udenrigsministeriet, blev dræbt af irakiske<br />
oprørere i december 2006.<br />
Fokus på sundhed<br />
Det kolde, regnvåde Danmark<br />
i august gjorde mange af de<br />
evakuerede irakere forkølede,<br />
fl ere gravide kvinder fødte<br />
umiddelbart efter ankomsten,<br />
og enkelte irakiske mænd<br />
blev behandlet for alvorlige<br />
fysiske krigsskader blandt<br />
andet efter vejsidebomber.<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> gav de<br />
evakuerede irakere samme<br />
sundhedstilbud som alle<br />
andre asylansøgere. Det<br />
betyder, at deres helbred blev<br />
kortlagt ved ankomsten, de<br />
blev behandlet for akutte<br />
eller smertefulde sygdomme,<br />
børnene blev vaccineret<br />
efter dansk standard, og<br />
sundhedsplejersker fulgte<br />
deres udvikling i tiden på<br />
asylcentret. Derudover<br />
har irakerne fået såkaldt<br />
psykoedukation, som er<br />
undervisning i, hvilke psykiske<br />
reaktioner og symptomer, de<br />
kan forvente i deres situation.<br />
»Umiddelbart er der ikke<br />
noget at mærke på gruppen,<br />
men når man dykker ned<br />
under overfl aden, har nogen<br />
været i fængsel og måske<br />
udsat for tortur, og mange<br />
har forladt familiemedlemmer<br />
eller børn derhjemme, fordi<br />
afrejsen skete så hurtigt. Det<br />
kommer de formodentlig til<br />
at reagere på senere,« siger<br />
Karen Margrethe Bjørn,<br />
der leder <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’<br />
sundhedsarbejde i Jylland.<br />
27. juni<br />
Regeringen og <strong>Dansk</strong> Folkeparti indgår aftale »som<br />
skal sikre, at ingen, som på en værdifuld måde har<br />
bistået med den danske indsats i Irak, i den periode<br />
hvor den danske bataljon har været en del af den internationale<br />
koalition, bliver ladt i stikken, når den danske<br />
bataljon hjemtages til august.« Aftalen fokuserer i<br />
første omgang på tolke.
Fra den første besigtigelse den 3. juli og til den første<br />
gruppe evakuerede irakere ankom den 20. juli, arbejdede<br />
personalet professionelt og målrettet med at gøre<br />
Sjælsmark Kaserne klar til at tage imod.<br />
»Det var imponerende at se asylafdelingens beredskab<br />
i aktion. Personalet er professionelt og erfarent, så det<br />
kørte bare. Det krævede selvfølgelig et meget tæt og koordineret<br />
samarbejde med Udlændingeservice, forsvaret,<br />
lufthavnens sikkerhedsfolk og politiet. Samarbejdet var i<br />
top, det var en fornøjelse.«<br />
Jørgen Chemnitz, asylchef i <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>.
Et Herkules militærfl y bragte en helt særlig last til<br />
Danmark: Højgravide kvinder og nyfødte spædbørn. I en<br />
container i fl yets last var der indrettet fødestue – men<br />
ingen børn kom til verden under evakueringen.<br />
Detaljen gør forskellen – og der blev tænkt på store og<br />
små detaljer og behov, da Sjælsmark Kaserne blev gjort<br />
klar til at tage imod de evakuerede irakiske tolke.
Y er en af de irakiske tolke, der i juli blev<br />
evakueret til Danmark, fordi deres arbejde for<br />
de danske myndigheder i Irak blev opfattet som<br />
forræderi<br />
De står hver dag ved det check-point, som adskil-<br />
ler det internationale område fra resten af byen.<br />
Skygger ham på vej til det irakiske udenrigsmi-<br />
nisterium, når han henter papirer til den danske<br />
ambassade, hvor han arbejder. Følger efter ham<br />
til markedet, når han køber grøntsager og kød<br />
til kantinen på arbejdet. Forfølger ham om afte-<br />
nen, når han går hjem over broen og ser ligene af<br />
dræbte landsmænd flyde forbi i floden.<br />
Sådan er hverdagen for Y i Irak i månedsvis.<br />
Hans forfølgere gør ham ikke noget, men en dag<br />
ringer de:<br />
»Du er en forræder, arbejder for besættelses-<br />
magten. Og du ved, at vi ved det. Du får 14 dage<br />
til at stoppe det.«<br />
To uger senere ringer de igen og gør ham op-<br />
mærksom på, at han nu kender konsekvensen af<br />
ikke at adlyde deres ordre. Han skifter øjeblikke-<br />
ligt job til et engelsk firma, som indkvarterer ham<br />
20. juni<br />
Asylafdelingens ledelse kaldes til møde i Integrationsministeriet<br />
og bliver orienteret om den forestående<br />
evakuering. I løbet af de næste uger holdes flere ’hemmelige’<br />
møder om modtagelsen af de irakiske tolke og<br />
deres familier. Blandt andet Udenrigs- og Forsvarsministerierne<br />
og Udlændingeservice deltager i møderne.<br />
Fra Irak tIl ny beGynDelSe på DjurSlanD<br />
på arbejdspladsen, så han ikke behøver forlade<br />
den beskyttede, internationale zone. I de føl-<br />
gende måneder dør flere af hans venner, andre<br />
forsvinder bare.<br />
»Til sidst havde jeg en følelse af, at det var<br />
sikkert, at jeg skulle dø en dag. Det var alene et<br />
spørgsmål om tid, sted og årsag. Bare fordi jeg<br />
arbejdede for danskerne og englænderne, som<br />
man opfatter som fjenden.«<br />
I dag har Y fået asyl. Han er en del af den<br />
såkaldte »tolke-gruppe«, der blev evakueret til<br />
Danmark i juli <strong>2007</strong>. Men han kalder sig stadig<br />
»Y« og har brug for anonymitet af hensyn til fa-<br />
milien derhjemme, som har arvet truslerne mod<br />
ham.<br />
Hurtig afrejse<br />
Det er søndag i slutningen af juli <strong>2007</strong>, og han<br />
besøger sin familie uden for byen. Fjernsynet er<br />
3. juli<br />
Det første ’hemmelige’ møde i Asylafdelingen for de<br />
personer, som skal lede åbningen af modtagecentret på<br />
Sjælsmark Kasserne og opholdscentrene i Thyregod og<br />
Ebeltoft. Sjælsmark Kaserne besigtiges.<br />
tændt i stuen, så alle hører, da tv-speakeren for-<br />
tæller, at danskerne har »taget« de irakere, der<br />
arbejder for de danske styrker i den sydlige Basra-<br />
provins. Dagen efter ringer Y til sin tidligere ar-<br />
bejdsgiver, den danske ambassadør, og spørger,<br />
om han også kan få hjælp. Han bliver med det<br />
samme kaldt til interview, og allerede to dage se-<br />
nere får han besked på at aflevere sit pas.<br />
»Det går stærkt, så pak dine ting og gør dig<br />
klar, men sig ikke til nogen, at du skal til Dan-<br />
mark.«<br />
Beskeden fra sekretæren på den danske am-<br />
bassade er klar. Y opfinder en historie om, at han<br />
skal til Amman, hovedstaden i Jordan, for at få<br />
opereret sin næse. Kun faderen ved besked, for Y<br />
spurgte ham til råds, da han skulle vælge mellem<br />
danskernes tilbud: At rejse til et andet land i re-<br />
gionen, at finde et sikkert sted i Irak og få økono-<br />
misk hjælp på op til 100.000 kroner til at etablere<br />
6. juli<br />
På Sjælsmarks Kaserne går arbejdet med at sætte i<br />
stand og gøre klar i gang.<br />
sig der – eller at søge om asyl i Danmark.<br />
»Min far sagde, at mit liv jo ikke er pengene<br />
værd, for hvis jeg er død, kan jeg alligevel ikke<br />
bruge dem.«<br />
Allerede om fredagen står Y i lufthavnen<br />
sammen med den danske ambassadør. Via Græ-<br />
kenland skal de rejse til Kastrup, derfra skal am-<br />
bassadøren på ferie i hjemlandet, mens Y skal<br />
begynde et nyt liv i et nyt land. Men flyet er over-<br />
booket, og Y beder en ven, som er ansat i lufthav-<br />
nen, om hjælp til at skaffe dem pladser. I løbet<br />
af samtalen bliver Y’s dækhistorie afsløret ved et<br />
uheld, og flere i køen omkring dem hører deres<br />
sande destination. Fire dage senere ved alle i Y’s<br />
hjemby, hvor han er rejst hen, og tre uger efter får<br />
hans forældre trusselsbreve om, at de står for tur,<br />
fordi Y ikke selv kan tage sin straf.<br />
»Nu er jeg i sikkerhed, og det er jeg virkelig<br />
taknemmelig for. Men min familie må flytte fra<br />
sted til sted, og min søster er holdt op på univer-<br />
sitetet. Det bekymrer mig meget.«<br />
Gemmer sin baggrund<br />
Y flytter til <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ center Ebeltoft i<br />
begyndelsen af august <strong>2007</strong>. Her er en del andre<br />
unge mænd i 20’rne og 30’rne, der har arbejdet<br />
som tolke for de danske soldater i Irak. Nogle har<br />
alvorlige fysiske krigsskader, andre har været i<br />
10. juli<br />
I Jylland orienterer leder Solveig Vestergaard personalet<br />
på center Jelling om opgaven<br />
fængsel og har måske været udsat for tortur. Alle<br />
savner de nogen.<br />
»Vi vidste, at vi alle var i samme båd. Vi blev<br />
forfulgt, fordi vi fungerede som en bro mellem<br />
irakere og danskere, og de fleste af os havde<br />
forladt vores familier med få dages varsel. Nogle<br />
havde endda efterladt kone og børn, som ikke<br />
nåede at komme med.«<br />
Y og de andre irakere får flere gange besøg<br />
af danske soldaterkolleger fra Irak, som kender<br />
deres fortid. Hos andre danskere møder de også<br />
stor velvilje på grund af deres særlige baggrund,<br />
men under et besøg i et indkøbscenter går de<br />
forbi nogle landsmænd og den irakiske modstand<br />
vender tilbage.<br />
»De kunne høre, at vi kom fra Irak og sagde<br />
vredt, at vi nok var de der tolke, der arbejdede<br />
for Danmark. Så begyndte de at råbe, Saddam,<br />
Saddam er en modig mand.«<br />
Episoden var så ubehagelig, at Y har besluttet<br />
at undgå steder med andre irakere nu, hvor han<br />
har fået opholdstilladelse og er flyttet til en by<br />
på Sjælland.<br />
»Jeg er bange for, at min baggrund bliver kendt<br />
i mit nye liv. Det er ok at fortælle til danskere,<br />
men jeg vil nok prøve at undgå kontakt med an-<br />
dre arabere et stykke tid. Jeg vil bare nyde freden<br />
her i Danmark og få et nyt liv.«<br />
11. juli<br />
I det jyske bliver de første medarbejdere ansat. De begynder<br />
på arbejde dagen efter. Også håndværkere bliver<br />
hyret.<br />
Sikkerhed i højsædet<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> har lagt<br />
vægt på, at de evakuerede<br />
irakiske asylansøgere reelt<br />
kan opholde sig sikkert<br />
i Danmark. Derfor bad<br />
asylafdelingen om en<br />
risikovurdering fra Politiets<br />
Efterretningstjeneste.<br />
Vurderingen lød på, at de<br />
evakuerede burde leve<br />
anonymt for at beskytte<br />
familierne i Irak mod trusler.<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> besluttede<br />
derefter at skærpe<br />
diskretionen. For eksempel<br />
blev pressen holdt på afstand,<br />
fordi et foto måtte formodes<br />
at kunne bringe den enkelte<br />
eller familien i Irak i fare.<br />
Det er også grunden til, at<br />
billederne af de evakuerede<br />
irakere i denne publikation<br />
er slørede.<br />
De særlige centre var<br />
døgnbemandet med <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong>-personale, alle gæster<br />
blev registreret, og politiet<br />
patruljerede dagligt.<br />
20. juli<br />
De første 200 evakuerede irakere ankommer med et<br />
chartret fly til Københavns Lufthavn. <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>personale<br />
modtager dem på landingsbanen sammen med ansatte<br />
i blandt andet Udlændingeservice og politiet.
klar tIl Danmark på 5 måneDer<br />
Turbo-undervisning i dansk sprog, normer,<br />
sundhed og arbejdsmarked følger med de<br />
evakuerede irakere ud i det danske samfund<br />
»Hvordan betaler man skat?«, »Hvad er Dan-<br />
marks vigtigste eksportvare?« og »Kan vi bruge<br />
vores eksamensbeviser fra Irak?«<br />
Spørgsmålene var målrettede og ambitiøse,<br />
da 25 irakere i august <strong>2007</strong> besøgte Ebeltoft<br />
Rådhus som en del af undervisningen på <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ lokale asylcenter. De velklædte mænd<br />
og kvinder i byrådssalen blev fl øjet til Danmark<br />
bare fem uger tidligere og kom i sikkerhed for de<br />
trusler, som fulgte med at arbejde for de danske<br />
tropper i Irak. I august var Udlændingeservice<br />
kun lige begyndt at interviewe dem til behand-<br />
lingen af deres asylsag, men irakerne havde høje<br />
forventninger, lange uddannelser og solid er-<br />
hvervserfaring med i bagagen. De havde allerede<br />
21. juli<br />
Tidligt om morgenen ankommer et militærfl y med højgravide<br />
kvinder, nyfødte og familiemedlemmer til Københavns<br />
Lufthavn. Igen er asylafdelingens personale klar<br />
til modtagelse på landingsbanen. Indtil slutningen af<br />
august ankommer fl ere særfl y med evakuerede.<br />
stillet ind på fremtiden i det nye land.<br />
»Vi vil ud og have et privatliv og spille en rolle<br />
i samfundet. Vi har jo hørt, at Danmark mangler<br />
tandlæger, læger og ingeniører, så det vigtigste<br />
er at lære dansk sprog og levevis,« sagde en kvin-<br />
delig irakisk tandlæge.<br />
Sulten efter undervisning<br />
På <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ særlige centre for evakuere-<br />
de irakere besluttede man hurtigt at give de nye<br />
beboere turboundervisning. De fi k samme tilbud<br />
som andre asylansøgere, men i en komprime-<br />
ret udgave. Personalet var fra begyndelsen klar<br />
over, at der var tale om en aktiv og videbegærlig<br />
gruppe.<br />
23. juli<br />
Første bus med 41 personer ankommer til center<br />
Ebeltoft under stor mediebevågenhed.<br />
De første evakuerede irakere ankommer med et chartret<br />
fl y tidligt om morgenen den 20. juli. Klart til at byde velkommen<br />
er blandt andet <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ asylafdeling,<br />
Udlændingeservice og repræsentanter for hæren.
6<br />
»Det stillede store krav til os, ligesom det senere<br />
blev en stor udfordring for de kommuner, som i<br />
dag har fået nye irakiske borgere,« siger <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ asylchef Jørgen Chemnitz.<br />
For de voksne betød det 20 timers undervis-<br />
ning om ugen i dansk sprog og emner som de-<br />
mokrati, uddannelse og dansk skik og brug. Vok-<br />
senlærer på center Ebeltoft, George Rampestad,<br />
valgte derfor at kombinere al klasseundervisning<br />
med besøg på danske institutioner, og hans<br />
sprogundervisning knyttede an til forhold i Irak,<br />
som beboerne kunne forholde sig til.<br />
»De har større forventninger end andre asyl-<br />
ansøgere på grund af deres baggrund, og fordi<br />
de er inviterede. De er topmotiverede, og jeg kan<br />
mærke, at mange lærer sproget meget hurtigt,<br />
fordi de er vant til uddannelse,« siger George<br />
Rampestad.<br />
På center Thyregod i Midtjylland boede de nye,<br />
irakiske børnefamilier. De mindste børn på under<br />
seks år begyndte med det samme i børnehave på<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ nærliggende center i Jelling, og<br />
24. juli<br />
Første bus med 40 personer ankommer til center<br />
Thyregod. I løbet af den næste uge ankommer flere evakuerede<br />
irakere til Ebeltoft og Thyregod.<br />
dagen efter ankomsten stod lærere og frivillige<br />
klar til at modtage de større børn i en særlig som-<br />
merskole. Med sanglege, spil og tegning blev de<br />
nye elever introduceret til de danske gloser.<br />
»Vi oplevede en gruppe børn, som var meget<br />
’sultne’ og undervisningsparate, og forældrene<br />
bakkede virkelig op om skolen,« siger Henrik<br />
Bang Pedersen, som leder <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’<br />
børne- og voksenskole i Jylland.<br />
De voksne beboere på center Thyregod fik<br />
dog også en overraskelse ved mødet med skolen.<br />
Forældre blev undervist på hvert sit hold i løbet<br />
af dagen, så enten far eller mor hele tiden var<br />
hjemme til at passe de alleryngste.<br />
»Mændene grinede og troede, det var vores<br />
spøg, at de skulle passe børn. De tabte virkelig<br />
underkæben, da de forstod, at vi mente det med<br />
ligestillingen. De syntes, det var meget underligt,<br />
men de passede faktisk deres børn – for nogle af<br />
dem var det første gang nogensinde,« siger Karen<br />
Margrethe Bjørn, der er stedfortrædende leder på<br />
center Jelling.<br />
31. august<br />
De første får opholdstilladelse, det gælder 66 personer<br />
på center Thyregod. Den 1. oktober overgår de til kommunen.<br />
I løbet af <strong>2007</strong>s sidste måneder får så godt som<br />
alle de evakuerede irakere opholdstilladelse, og <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ aktiviteter bliver færre i samme takt.<br />
Tror på fremtiden<br />
Fem måneder efter ankomsten fik alle beboere<br />
på center Ebeltoft asyl i Danmark, og i slutningen<br />
af <strong>2007</strong> flyttede de til 22 forskellige kommuner.<br />
Alle havde en mindre stak papirer med sig, som<br />
beskriver, hvad de har lært og lavet under ophol-<br />
det hos <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>, hvordan deres helbred<br />
er, hvilken uddannelse, erhvervserfaring og livs-<br />
situation de tog med fra Irak, og hvilke mål og<br />
forventninger de har for fremtiden. Dem er der<br />
mange af.<br />
»De har alle et svar på rede hånd, også dem<br />
uden uddannelse har planer for tiden, der kom-<br />
mer. Det ser vi ikke så tit hos andre asylansøgere,<br />
for ambitionerne smuldrer væk i løbet af de man-<br />
ge år, hvor de venter på en uvis fremtid,« siger<br />
netværksmedarbejder Kirsten Forbes, der havde<br />
ansvaret for de såkaldte overgivelsespapirer.<br />
En af de unge mænd fra byrådssalen i Ebel-<br />
toft er en ung ingeniør. Han har i dag fået svar<br />
på mange af de spørgsmål, han stillede i august<br />
måned, og ligesom andre uddannede irakere har<br />
7. november<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> giver Sjælsmark Kaserne tilbage til<br />
Forsvarsministeriet ved en afleveringsforretning.<br />
han fået oversat sine eksamenspapirer til danske<br />
forhold. Nu har han meldt sig ind i Ingeniørfor-<br />
eningen i Danmark, IDA.<br />
»Jeg vil meget nødig have penge af kommunen.<br />
Jeg vil forsørge mig selv og være aktiv. Jeg for-<br />
venter ikke, at jobcentret kan hjælpe mig. De vil<br />
nok bare aktivere mig og give mig et rengørings-<br />
job, så jeg får bedre hjælp af IDA, eller hvis jeg får<br />
et netværk. Men jeg forventer, at min fremtid er<br />
positiv,« siger han.<br />
»Jeg kan lide den vestlige levevis, jeg kan en-<br />
gelsk og er ingeniør, og den viden, vi fik hos <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong>, er ekstremt værdifuld. Vi har lavet et cv, vi<br />
ved hvordan man opfører sig til en jobsamtale, og<br />
at man for eksempel ikke spørger om en kvindes<br />
alder! Og så kan jeg lidt dansk, men jeg tror, det<br />
går langsommere med at lære mere på sprogsko-<br />
len end hos <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>. Nu må jeg bare selv<br />
tage ansvar for det.«<br />
20. december<br />
Flaget tages ned på center Ebeltoft, centret er klar til<br />
lukning.<br />
Irakerne evaluerer <strong>Dansk</strong> røde kors<br />
Hvad synes du om den måde, vi modtog dig på?<br />
Hvordan var den undervisning i dansk og danske<br />
forhold, som du fik af <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>?<br />
Asylcenter Jelling er i gang med at evaluere den<br />
særlige indsats overfor de evakuerede irakere.<br />
Svarene skal bruges til at gøre Asylafdelingens<br />
beredskab endnu bedre, så fremtidige særlige<br />
grupper af asylansøgere kan få den bedst mulige<br />
ankomst til og tid på asylcentrene. De foreløbige<br />
resultater ser positive ud.<br />
»Vi får ros for at have alting klar ved ankomsten<br />
– fra værelser og internetforbindelse til<br />
rengøringsmidler i skabene. Og for at have hjulpet<br />
og støttet dem. Men nogle undrer sig over, at<br />
de skulle vente i flere dage på at komme til hos<br />
sygeplejersken og først derefter kunne komme til at<br />
se en læge,« siger centerleder Solveig Vestergaard.<br />
Evalueringen ventes færdig i begyndelsen af 2008.
DokumentatIon For pSykISke lIDelSer<br />
Hvert tredie barn og ung på asylcentrene har det psykisk så dårligt, at de bliver syge af<br />
det. Ny videnskabelig undersøgelse bekræfter <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ bekymring<br />
35 procent af alle børn og unge på mellem fire og<br />
16 år på <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ asylcentre viser tegn<br />
på psykiske lidelser. Det er konklusionen på en<br />
stor undersøgelse, som Københavns Universitet<br />
lavede i <strong>2007</strong> på bestilling fra <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>.<br />
Børnene er kede af det, nervøse og svimle, og<br />
de har ondt i ryggen, maven eller hovedet flere<br />
gange om ugen.<br />
»Vi vidste, at de har det rigtig dårligt, men nu<br />
er det også videnskabelig dokumenteret,« siger<br />
Jørgen Chemnitz, chef for <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ asyl-<br />
arbejde.<br />
Børn på asylcentrene<br />
lider blandt andet af<br />
hoved- og mavepine,<br />
og de er nervøse og<br />
kede af det.<br />
Organisationen har længe haft særligt fokus<br />
på, hvordan børnene reagerer på de stigende<br />
opholdstider, og på at nogle familier har boet<br />
på asylcentre i op til fire år. Fagpersonalets be-<br />
kymring er gennem de senere år blevet omsat til<br />
handling, for eksempel ved ansættelse af social-<br />
rådgivere på alle centre og forsøg med en udred-<br />
ningsenhed, som undersøger sager om udsatte<br />
børn. Enheden er senere blevet gjort til en per-<br />
mament ordning. Ligesådan har <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong><br />
gennemført flere såkaldte screeningsundersøgel-<br />
ser, der sammeholder fagpersonalets formodnin-<br />
ger og erfaringer.<br />
I den eksterne <strong>2007</strong>-undersøgelse kortlagde<br />
Institut for Folkesundhed 246 asylbørns psykiske<br />
situation ved hjælp af spørgeskemaer til deres<br />
lærere og pædagoger og ved at spørge de unge<br />
selv. De 246 deltagere i undersøgelsen svarer til<br />
95 procent af alle børn og unge i aldersgruppen<br />
fra fire til 16 år.<br />
Personalet svarer, at 31 procent af børnene har<br />
tegn på psykiske lidelser, og 31 procent er også<br />
belastede af det. Når de unge mellem 11 og 16 år<br />
selv svarer, så vurderer hele 58 procent, at de har<br />
tegn på psykiske lidelser. Det er et kendt fæno-<br />
men i den type undersøgelser, at børn, forældre<br />
og fagpersoner giver forskellige svar.<br />
»Pædagoger ser børnenes adfærd, og forældre<br />
er opmærksomme på symptomer, mens børn og<br />
unge selv svarer ud fra deres følelser,« siger chef-<br />
læge Ebbe Munk-Andersen fra <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>.<br />
Undersøgelsen Psykisk helbred blandt asylbørn i Danmark<br />
blev offentliggjort i efteråret <strong>2007</strong>.<br />
Den kan læses på asylafdelingens hjemmeside<br />
www.asylum.redcross.dk/sw79708.asp<br />
Selvhjælp tIl<br />
GlaDere lIv<br />
Viden om stress og<br />
traumer mildner<br />
psykiske problemer<br />
Far kan ikke sove om natten, mor græder hver<br />
dag, og de to søskende kommer jævnligt op og<br />
slås. Det kan være situtionen i hjemmet for asyl-<br />
børn med psykisk syge forældre.<br />
I <strong>2007</strong> satte Asylafdelingen fokus på at hjælpe<br />
børnene til at få et godt liv, selvom familien har det<br />
svært. Igennem psykoedukationsforløb fik børne-<br />
ne hjælp til at forstå forældrenes reaktioner.<br />
»Psykoedukation går ud på at give mennesker<br />
følelsen af kontrol over deres eget liv tilbage. Det<br />
hjælper mange, at de får en viden, som kan for-<br />
klare dem, hvorfor de selv eller deres familiemed-<br />
lemmer har det, som de har det,« siger psykolog<br />
Dea Seidenfaden fra <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>´ psykotrau-<br />
mecenter.<br />
Den psykisk dårlige stand kan skyldes traumer<br />
eller de usikre fremtidsudsigter, som mange asyl-<br />
ansøgere lever med, og som for de fleste udgør<br />
en voldsom stressfaktor. Det er den slags, der bli-<br />
ver undervist i: Viden om for eksempel stress og<br />
traumer og om udløsende faktorer.<br />
Psykotraumecentret håber at kunne arbejde<br />
med hele familier i 2008, fordi erfaringen viser,<br />
at det giver bedre resultater. Psykolog Dea Sei-<br />
denfaden understreger dog, at selvom metoden<br />
hjælper mange, så kan den ikke erstatte et egent-<br />
ligt terapiforløb.<br />
»En kvinde tror måske, hun er ved at blive<br />
sindssyg, fordi hun får flashbacks og ikke kan<br />
styre sine tanker. Med psykoedukation kan hun<br />
blive bevidst om, at det er helt almindeligt for<br />
mennesker, som er blevet voldtaget. Så ved hun,<br />
at hun ikke er på randen af sindssyge, og hun kan<br />
slappe lidt af. Men det fjerner jo ikke selve trau-<br />
met,« siger hun.<br />
I <strong>2007</strong> fik også de evakuerede irakere psyko-<br />
edukation. Deres forløb var intensive og varede<br />
blot et par dage. Andre forløb består af en ugent-<br />
lig session i otte til 12 uger.<br />
tradition for undersøgelser<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ asylafdeling har i mange år<br />
undersøgt og fået undersøgt asylansøgernes<br />
vilkår og hvordan, de påvirker dem. Den første<br />
store undersøgelse var læge Helge Kjersems<br />
Migrationsmedicin i Danmark. Den blev<br />
offentliggjort tilbage i 1994 og lagde grunden<br />
til den holdning, som senere har været i front i<br />
asylarbejdet: Ingen bør leve i mere end et år i den<br />
usikkerhed som en uafgjort asylsag betyder.<br />
Ingen efterfølgende undersøgelser - fra <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong> eller andre - har siden draget konklusionen i<br />
tvivl. En svensk undersøgelse har siden vist, at der<br />
for asylansøgere ikke er forskel på, om de bor på<br />
et center eller udenfor. Det er usikkerheden, som<br />
er afgørende.
30<br />
Et liv som asylansøger gør det svært for 14-årige Shushanik at have<br />
venner og fortrolige. Ligesom fremtidsplaner er et ukendt begreb<br />
Det eneste, hun selv bestemmer over er tankerne.<br />
I hovedet kan hun åbne og lukke for venskaber og<br />
fortrolighed, og hun kan skubbe bekymringerne<br />
og fremtiden væk. Men om aftenen kan hun ikke<br />
falde i søvn.<br />
»Jeg tænker på nu og her, så må jeg få det<br />
bedste ud af det. Det er altid forfra igen, og jeg<br />
kan alligevel ikke forandre det. Men man bliver<br />
træt.«<br />
14-årige Shushanik forlod Ukraine for ni år<br />
siden med sine forældre og en storebror. Siden<br />
har de været asylansøgere i fem europæiske<br />
lande og fået en lillebror, så de seneste halvan-<br />
det år i Danmark er blot endnu et sprog, endnu<br />
en skole og flere potentielle venner, som måske<br />
forsvinder igen.<br />
Så lidt venner som muligt<br />
»Et asylcenter er godt for mennesker, som ikke<br />
har et hjem, men det er bedre, hvis man har et<br />
normalt liv. Det ønsker alle sig.«<br />
For Shushanik betyder »normalt« at bo i sit<br />
eget hus, have sit eget værelse, mange venner,<br />
»jeG beholDer Det InDenI mIG«<br />
naboer, en far med et arbejde og en rask mor.<br />
Forestillingen er helt forskellig fra hendes nuvæ-<br />
rende hverdag i den lille lejlighed på asylcentret.<br />
I stuen sover hun med sine to brødre, for mode-<br />
ren har brug for forældrenes soveværelse hele<br />
dagen.<br />
»Min mor er syg, og far passer på hende. Jeg<br />
tror, hun er blevet syg af alle de forandringer og<br />
flytten rundt, men jeg ved det ikke. Jeg ved ikke,<br />
hvad der foregår i hende. Nogle gange tænker<br />
jeg, at det kunne være min skyld. Hun ligger på<br />
værelset og siger ikke så meget. Spiser sine tab-<br />
letter. Far siger nogle gange, at vi skal prøve at<br />
forstå hende. Han prøver også at sige, at vi skal<br />
gå ud til vores venner, for han kan ikke lide, at vi<br />
skal have det sådan.«<br />
Venner er der mange af, siger Shushanik. Hun<br />
er venner med alle de andre børn og unge på<br />
asylcentret, og så er der bedsteveninden, som<br />
hun går sammen med i klubben eller på bibliote-<br />
ket, hvor de skriver sammen på Messenger. Men<br />
ikke om, hvordan de har det.<br />
»Hun har jo også sådan et liv. Jeg snakker ikke<br />
så gerne om det. Jeg beholder det indeni mig.<br />
Jeg kan godt sige det til far og mor, men de kan<br />
jo ikke forandre det. Hvis nogen spørger mig, så<br />
svarer jeg, men jeg går ikke til dem selv. Nogle<br />
gange snakker jeg med Grethe (sundhedsplejer-<br />
sken, red.) oppe på klinikken her på centret. Det<br />
er det eneste. Alle, der bor her, kommer og går<br />
igen, så det bliver aldrig til noget. Man prøver at<br />
få så lidt venner som muligt, fordi man ikke ved,<br />
om man kan blive. Hvis man flytter, så har man<br />
ikke kontakt mere, og det er ikke så rart.«<br />
Fremtiden er et brev med regninger<br />
Russisk, tysk, armensk og dansk. Shushaniks<br />
barndom har lært hende fire sprog, og i skolen er<br />
hun nu ved at lære engelsk. Hun klarer sig rigtig<br />
godt og skal snart begynde i en lokal folkeskole.<br />
»Det er selvfølgelig flot, at jeg kan. Det hjæl-<br />
per meget at gå i skole. Mine lærere er rigtig<br />
gode, men jeg er ikke rigtig glad, for jeg ved<br />
ikke, om jeg bliver længe nok til at få en uddan-<br />
nelse. Jeg ved ikke, om jeg kan nå det. Engang<br />
ville jeg være advokat, men så skal man arbejde<br />
med asyl, og så vender det hele tilbage. Nu har jeg tænkt<br />
på, at jeg måske skal arbejde i en bank. Når jeg får gode<br />
karakterer, så tænker jeg på, hvad jeg skal være engang,<br />
men derhjemme tænker jeg aldrig på det.«<br />
Fremtiden er i det hele taget noget, Shushanik forsøger<br />
at holde på afstand.<br />
»Jo ældre man bliver, jo mere træt bliver man af det<br />
her. Min lillebror på otte han forstår jo ikke så meget. Jeg<br />
har ventet hele mit liv. Jeg venter på at få ophold, så jeg<br />
ikke skal flytte og kan koncentrere mig om skolen og at<br />
beholde mine venner. Jeg tænker faktisk på, hvad der skal<br />
ske med os hver eneste dag. Når andre får ophold, så bli-<br />
ver jeg selvfølgelig glad, men så tænker jeg også, hvornår<br />
sker det for mig? Det samme når andre får negativ. Jeg må<br />
bare styre tankerne, men hver dag før jeg går i skole, kig-<br />
ger jeg, om vi har fået brev og om det måske er negativ.<br />
Når man får ophold, så kan man bare tænke, at brevet<br />
nok er regninger.«<br />
Fremtiden kommer pr. brev<br />
Udlændingemyndighederne<br />
sender brev til asylansøgerne,<br />
når deres sag er afsluttet.<br />
Hvis ansøgeren får<br />
opholdstilladelse, flytter<br />
han eller hun og familien fra<br />
centret og til en kommune,<br />
hvor integrationsperioden<br />
begynder med blandt andet<br />
danskundervisning.<br />
Er afgørelsen et afslag, i<br />
daglig tale på centrene<br />
ofte kaldet negativ, skal<br />
asylansøgeren rejse til sit<br />
hjemland. Sker det ikke<br />
frivilligt, kan politiet eskortere<br />
den eller de pågældende<br />
personer til hjemlandet.<br />
børnene må følge forældrene<br />
Nogle asylansøgere flakker<br />
om i Europa i kortere eller<br />
længere perioder. I fagteknisk<br />
tale kaldes disse personer for<br />
funktionelle nomader. Det er<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ erfaring, at<br />
mennesker fra denne gruppe<br />
er blandt de asylansøgere, der<br />
har det psykisk meget dårligt.<br />
Nogle af de såkaldt<br />
funktionelle nomader er<br />
enlige, andre er familier med<br />
børn. De voksne kan have<br />
forskellige grunde til at ville<br />
rejse videre fra et land til et<br />
andet. Børnene har sjældent<br />
noget valg: De må blot følge<br />
med deres forældre.
3<br />
aSylbørn er en GevInSt For FolkeSkolen<br />
»Jeg vidste, at både lærerstaben og børnene her<br />
på skolen ville byde asylbørnene velkommen, så<br />
jeg sagde ja med det samme,« siger skoleleder<br />
Hanne Reppien om sin reaktion, da hun i 2006<br />
blev spurgt, om hun og Enghave Plads Skole i Kø-<br />
benhavn ville modtage asylbørn.<br />
De fl este børn fra asylcentre er begyndt at gå i<br />
almindelige folkeskoler, hvor de deler hverdag med<br />
danske børn. Til glæde ikke bare for børnene, men<br />
også for skolerne<br />
Siden har otte børn fra center Fasan og center<br />
Kongelunden været gennem skolen. I dag er to<br />
tilbage, et søskendepar som netop har fået op-<br />
holdstilladelse. Familien vil gerne blive i Køben-<br />
havn, så de to døtre ikke behøver skifte skole. For<br />
de to piger er lige så glade for at gå på skolen,<br />
som skolen er for at have dem.<br />
»Morgenen efter, familien havde fået opholds-<br />
tilladelse, stod den store pige på mit kontor og<br />
fortalte glad: Hanne, vi har fået opholdstilla-<br />
delse! Kan vi blive på skolen?« fortæller Hanne<br />
Reppien<br />
Asylområdet bliver levende<br />
Hanne Reppien er fuld af beundring for asylbør-<br />
nene, som hun kalder stærke, og fuld af stolthed<br />
over, at de er blevet taget så godt imod af både<br />
børn og lærere.<br />
Ifølge skolelederen er omkostningerne ved at<br />
åbne skolen for asylbørn, at det var en barsk<br />
følelsesmæssig oplevelse for både hende selv,<br />
lærerne og eleverne, da en bosnisk familie blev<br />
tvangsudsendt efter afslag på asyl. Eleverne fi k<br />
ikke sagt farvel til deres klassekammerat, som<br />
blev hentet midt om natten og ekspederet ud af<br />
landet.<br />
»Jeg fortalte børnene om morgenen, hvad der<br />
var sket, og det var selvfølgelig voldsomt for dem<br />
at opleve. En enkelt brød sammen. Børnene var<br />
jo blevet venner, og de havde knyttet sig til hin-<br />
anden.«<br />
Trods de følelsesmæssige omkostninger er<br />
skolelederen begejstret for at have asylbørn i sine<br />
klasser.<br />
»Børnene på skolen i dag ved, hvad det vil sige<br />
at være asylansøger. De kender eller har kendt<br />
asylansøgere, og de har besøgt asylcentre. Det er<br />
vævet ind i deres hverdag. De yngste asylbørn,<br />
vi har haft, gik i 4. klasse, og fra den alder er det<br />
fi nt, at børnene får noget at vide om den barske<br />
virkelighed. Og det må man sige, de har fået,«<br />
siger Hanne Reppien.<br />
Asylbørn er velkomne på Enghave Plads Skole i København. De lærer de<br />
andre børn om den barske virkelighed, mener skolelederen.<br />
Fra center til folkeskole<br />
Ved slutningen af <strong>2007</strong><br />
gik omkring halvdelen af<br />
skolebørnene på asylcentrene<br />
i folksekole. Andelen svinger<br />
en del året igennem, men<br />
tendensen er klar: En god del<br />
af børnene går i udeskole.<br />
Sådan har det ikke været<br />
altid. Omkring midten af<br />
1990’erne fi k de første børn<br />
lov til at gå i skole udenfor<br />
centrene. I de første år<br />
derefter lavede de enkelte<br />
asylcentre aftaler – som regel<br />
uformelle – med folkeskoler<br />
i deres nærområde om<br />
børnenes skolegang.<br />
Efterhånden som fl ere<br />
asylbørn er begyndt at gå<br />
i folkeskole er aftalerne<br />
blevet formaliseret. Derfor er<br />
det heller ikke længere den<br />
enkelte skoleleder, der indgår<br />
aftalen med <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong>’ asylafdeling. Det gør<br />
som regel borgmesteren i den<br />
pågældende kommune.<br />
I <strong>2007</strong> blev der indgået<br />
skoleaftaler med Hillerød,<br />
Allerød, Ringsted, Lejre, Ny<br />
Vejle og Nordfyns kommuner.
3<br />
Asylskolen har pædagogisk, faglig og fysisk<br />
speciale i at hjælpe og støtte de børn, som<br />
ikke er fagligt eller socialt stærke nok til at<br />
gå i folkeskole<br />
SærlIG Skole tIl børn meD SærlIGe behov<br />
Asylskolerne har speciale i børn med særlige behov. Med udgangen af <strong>2007</strong> driver<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ asylafdeling to skoler, en i Lynge på Sjælland og en på center Jelling i Jylland.<br />
I takt med at mange asylbørn nu går i kommunale<br />
skoler, bliver en gruppe med særlige behov til-<br />
bage på asylcentrene: Børn som enten sprogligt,<br />
fagligt eller socialt ikke vurderes gode nok til den<br />
dansk folkeskole. For dem er det en forandring til<br />
det værre, når de dygtigste kammerater forsvin-<br />
der fra klassen.<br />
»Det har en stærkt, afsmittende effekt, når<br />
mindre dygtige børn går i skole med mere dyg-<br />
tige. De ser op til dem og lærer mere. Den sidege-<br />
vinst mangler vi i dag på asylskolerne,« siger Paul<br />
Karoff. Han er leder af <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>´ asylafde-<br />
lings skoler på Sjælland og har det overordnede<br />
ansvar for asylbørnenes skolegang.<br />
»Den børnegruppe, vi underviser på asylsko-<br />
lerne i dag, er en anden end for bare få år siden.<br />
Vi er i dag reelt en specialskole, forstået sådan at<br />
alle vores elever kræver en særlig indsats. Nogle<br />
af dem er fagligt skarpe men har endnu ikke<br />
sprog til at begå sig på dansk, andre er så påvir-<br />
kede af deres families uafklarede situation, at de<br />
har svært ved overhovedet at lære nyt. Derfor<br />
er der behov for en helt anden intensiv, pæda-<br />
gogisk indsats overfor de børn, der er tilbage,«<br />
vurderer han.<br />
Færre børn i hver klasse<br />
Paul Karoff er i gang med at formulere linierne<br />
for en sådan ny pædagogisk indsats. Et centralt<br />
ønske er at halvere klasserne, så der bliver seks<br />
elever i hver. Det vil give mulighed for at praktise-<br />
re såkaldt relationel pædagogik, hvor det enkelte<br />
barn gennem tæt kontakt til læreren føler sig tryg<br />
og set og derved bliver i stand til at lære.<br />
»Børnene har brug for en struktureret hver-<br />
dag. Det er vigtigt for dem at vide på forhånd,<br />
hvad der skal ske den dag, og at de er i kontakt<br />
med en voksen, som de har tillid til, har styr på<br />
tingene,« siger Maiken Riisholt, som er lærer for<br />
4.-7. klasse på Lynge Skole.<br />
Udover at indføre små klasser, er der planer<br />
om at fokusere mere på fag som it-færdigheder,<br />
der kan bruges uanset hvor i verden, børnene en<br />
dag vil befi nde sig med deres familier.<br />
Skolen er børnenes helle<br />
To pædagogiske tiltag er allerede iværksat. Det<br />
ene er ansættelsen af lærere, som har særligt an-<br />
svar for børnenes trivsel. Det andet er at fl ytte<br />
skolegangen væk fra asylcentrene. I august 2005<br />
åbnede <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> en skole i Lynge, og hver mor-<br />
gen kører busser med børn fra de sjællandske<br />
centre Sandholm, Gribskov, Fasan, Kongelunden<br />
og Avnstrup op foran skolen. Den blev startet<br />
som et forsøg og har vist sig at give meget po-<br />
sitive resultater.<br />
»Det har gjort en kæmpe forskel for børnene.<br />
De får det godt af at komme væk fra forældrenes<br />
svære problemer,« siger lærer Mia Jakobsen.<br />
Den foreløbige erfaring er, at børnene blom-<br />
strer op ved at komme væk fra de centre, de bor<br />
på. På centrene tjekker mange børn i frikvarterer-<br />
ne lige, om forældrene er ok. Hvis de er bekym-<br />
rede for forældrene, bliver de ofte væk fra under-<br />
visningen.Ved at fl ytte skolen ud af centrene, får<br />
børnene et frirum, hvor de kan koncentrere sig<br />
om deres egne liv og skolegang.<br />
Mia Jakobsen var tidligere ansat på skolen på<br />
asylcentret Avnstrup men var i 2005 med til at<br />
starte skolen i Lynge.<br />
»På skolen i Lynge er vi tættere på børnene.<br />
Når der opstår konfl ikter, tackler vi dem her. Det<br />
er helt tydeligt bedre for børnene, at der er klare<br />
grænser for, at vi som lærere har ansvaret for<br />
dem i skoletiden. De bliver trygge ved, at vi som<br />
lærere har ansvaret for dem i skoletiden, og de<br />
fi nder ro til at lære.«<br />
trivsels-lærere<br />
AKT-lærere er en forkortelse for adfærd,<br />
kontakt og trivsel-lærere. De fi ndes også i<br />
folkeskolerne, men der er stor forskel på,<br />
hvordan og hvor meget de bruges i den<br />
enkelte kommune.<br />
I <strong>2007</strong> fi k hver asylskole en fuldtids AKTlærer,<br />
fordi <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> vurderer, at<br />
deres arbejde er centralt for skolens kvalitet<br />
og derfor prioriterer indsatsen.<br />
AKT-læreren er bindeleddet mellem<br />
eleven, familien, skolen, asylcentret og<br />
det psykosociale team, der er en væsentlig<br />
grundsten i arbejdet med asylfamilier. Det<br />
psykosociale team tæller blandt andet<br />
socialrådgiver og psykolog, og gennem<br />
sin plads i det team har AKT-læreren<br />
både adgang til viden om barnets<br />
families situation, og kan bidrage til det<br />
psykosociale team med informationer om<br />
barnet. Er der ting at tage hånd om, kender<br />
AKT-læreren til barnets familie og vilkår.<br />
AKT-lærere blev introduceret i sommeren<br />
2006. Det skete efter et forår med øget<br />
bekymring over asylbørnenes vilkår.<br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> inviterede Folketingets<br />
integrationsudvalg på besøg, og den<br />
efterfølgende opmærksomhed mundede<br />
ud i en ekstrabevilling på 36 millioner<br />
kroner. De blev brugt på AKT-lærere,<br />
oprettelse af børnehaveklasser og<br />
modersmålundervisning, og på at give<br />
børnefamilier bedre fysiske vilkår på<br />
centrene.
36<br />
Nysgerrige blikke bliver sendt over hegnet til fri-<br />
tidsklubben i Jellings skaterbane og moon cars.<br />
Blikkene tilhører børn fra det nærliggende asyl-<br />
center, og da klubbens leder Kurt Thomsen opda-<br />
ger dem, går han til lederen af asylcenteret.<br />
FrItIDShjem oG aSylCenter I poSItIvt<br />
SamarbejDe En lokal aftale mellem den kommunale fritidsklub og<br />
center Jelling har ændret tilværelsen for børnene på<br />
asylcentret<br />
»Hver gang jeg i tv eller radio hører om pro-<br />
blemerne med integration tænker jeg, Hvor svært<br />
kan det være?!« siger klublederen.<br />
For ham skulle det vise sig ikke at være svært.<br />
Resultatet af hans reaktion på de længselsfulde<br />
blikke blev en aftale, der giver asylbørnene ad-<br />
gang til klubben på lige vilkår med kvarterets<br />
andre børn og unge. I dag køber asylcentret 30<br />
pladser i klubben, og aftalen er fl eksibel nok til at<br />
rumme perioder med både fl ere og færre børn.<br />
Effekten af samarbejdet er både social og<br />
sproglig, mener Henrik Bang Pedersen, som er<br />
leder af skolen på center Jelling.<br />
»Der sker en enorm sproglig afsmitning ved at<br />
asylbørnene leger med danske børn hver dag. De<br />
samler lynhurtigt en masse hverdagssprog op ved<br />
at komme i fritidsklubben. Faktisk lærer de dansk<br />
langt hurtigere end i modtageklasser på asylsko-<br />
lerne,« fortæller han.<br />
Daglig kommunikation<br />
I hverdagen sørger pædagog Randi Laugesen fra<br />
fritidsklubben for tæt kontakt til asylcentret. Hver<br />
dag besøger hun skolen, før børnene kommer i<br />
fritidsklubben.<br />
»Jeg får at vide, om der er noget på færde med<br />
familierne, som påvirker børnene. Hvis der er, de-<br />
ler jeg det med mine kolleger i fritidsklubben, så<br />
alle ved, hvis et barn har brug for noget særligt,«<br />
siger hun.<br />
Efter fritidspædagogens opfattelse er samar-<br />
bejdet »kanon«, og selv om både fritidsklubbens<br />
leder og lederen af center Jelling bruger andre<br />
ord, er alle parter tydeligvis begejstrede for sam-<br />
arbejdet.<br />
»Ingen tvivl om, at samarbejdet er en stor beri-<br />
gelse for vores børn. Og det er nemt for os at få til<br />
at fungere, fordi vi bor så tæt på hinanden. Kurt<br />
og jeg sætter os bare ned og snakker om tingene,<br />
når der er noget at snakke om,« siger centerleder<br />
Solveig Vestergaard.<br />
Leder af fritidsklubben Kurt Thomsen peger på<br />
vilje og lyst som de to afgørende faktorer for det<br />
gode samarbejde. Om sine egne ansatte i fritids-<br />
klubben siger han:<br />
»De klør på med krum hals, for de kan mærke,<br />
at de her reelt gør en forskel.«<br />
Den oprindelige aftale er fem år gammel, og<br />
den er siden fl ere gange blevet udvidet. Senest<br />
er det besluttet, at asylbørnene kan komme med<br />
svømmebussen, når den fragter fritidsklubbens<br />
børn til svømmehallen.<br />
aktiviteter til alle børn<br />
Hvert <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>-asylcenter<br />
har sin egen fritidsklub,<br />
som er for børn og unge på<br />
mellem seks og 17 år.<br />
Mange børn og unge<br />
går også til sport eller<br />
ander fritidsaktiviteter i<br />
lokalsamfundet. Et centers<br />
fritidskoordinator har<br />
ansvaret for det samlede<br />
tilbud til børn og unge,<br />
og han eller hun er ofte<br />
også bindeled til klub- og<br />
sportslivet i lokalsamfundet.<br />
Både socialt og sprogligt nyder asylbørn godt af at gå i fritidsklub med danske børn.
3<br />
GenSyn meD GrIbSkov<br />
I juni rejste børn og unge fra hele Danmark til Gribskov for at gense hinanden,<br />
personalet og det sted, der var deres første hjem i her i landet. For første gang<br />
holdt asylcentret gammel elev-fest<br />
»Jeg blev så glad, da jeg fik invitationen til fe-<br />
sten. Det var som at få brev fra min familie,« siger<br />
19-årige Marie. Hun boede på center Gribskov i<br />
halvandet år, efter hun kom 16-årig til Danmark<br />
fra Rwanda uden sine forældre.<br />
»Gribskov var mit første hjem i Danmark. Jeg<br />
sagde ja med det samme,« siger hun.<br />
Invitationen var til en fest arrangeret af centrets<br />
personale, som var nysgerrige efter at finde ud af,<br />
hvad der var blevet af de tidligere beboere, og om<br />
de selv som fagpersoner havde gjort en forskel i<br />
børnenes liv.<br />
Asylcentret for uledsagede børn inviterede tidligere beboere til fest.<br />
Initiativet skabte et helt specielt møde og en<br />
ganske særlig dag. Alle samledes til en velkomst-<br />
drik om eftermiddagen, og der var glad sludren<br />
og grin i solskinnet, indtil buffeten stod klar.<br />
Maden var lavet af en tidligere beboer, og senere<br />
blev der danset og snakket. De, der var kommet<br />
langt væk fra, overnattede på centret.<br />
Gensyn med personalet<br />
»Det bedste ved at komme tilbage og besøge<br />
Gribskov var at se personalet igen og at være<br />
sammen med nogle af de gamle venner, jeg ikke<br />
havde set i lang tid,« fortæller Jimmy på 15, som<br />
kom til Danmark fra Burundi som 11-årig og bo-<br />
ede på Gribskov i halvandet år, før han fik asyl.<br />
»Personalet var dem, jeg kunne stole på. Så<br />
jeg blev glad af at være der. Jeg har god kontakt<br />
med nogle af vennerne fra dengang. Vi besøger<br />
hinanden i weekenderne, rejser rundt i landet for<br />
at ses. Men andre har jeg ikke set, siden jeg flyt-<br />
tede. Og jeg havde ikke været på Gribskov siden<br />
jeg flyttede derfra.«<br />
Maries og Jimmys glædelige gensyn er af den<br />
slags, som personalet ikke kunne ønske sig bedre.<br />
Begge fungerer i dag godt i danske rammer. Ma-<br />
rie bor for sig selv i Frederikssund og er glad for<br />
at gå i gymnasiet. Jimmy bor på et børnehjem og<br />
trives fint med skolen og de mange timer, han<br />
hver uge bruger på fodbold.<br />
Den slags oplevelser og oplysninger er vig-<br />
tige for kultur- og fritidskoordinator på centret,<br />
Sirius Holmbye, som var med til at arrangere fe-<br />
sten. Børnene på Gribskov er en særlig gruppe af<br />
såkaldt uledsagede mindreårige asylansøgere,<br />
altså børn og unge, som kommer til Danmark<br />
uden nære voksne familiemedlemmer. Mange<br />
knytter stærke bånd til personale og andre børn<br />
på centret.<br />
Der er aldrig lavet nogen undersøgelse af,<br />
hvad børnene synes om tiden på centret, eller<br />
hvad der sker med dem, efter de flytter derfra.<br />
Men personalet var blevet nysgerrige.<br />
»Vi ville vide, hvad der bliver af dem. De er jo<br />
ofte børn uden store netværk og uden familier i<br />
Danmark,« fortæller Sirius Holmbye.<br />
Detektivarbejde<br />
Men opgaven med at invitere børnene var ikke<br />
nem. Det tog måneders detektivarbejde at op-<br />
spore de børn, som boede på centret på tre til-<br />
fældigt valgte tidspunkter i perioden fra 2003 til<br />
2005.<br />
»Det var et kæmpe arbejde,« fortæller Sirius<br />
Holmbye.<br />
»Vi fik hjælp fra blandt andet Udlændingeser-<br />
vice til at opspore børnene. Når først børnene får<br />
asyl, flytter de ud i kommuner over hele landet.<br />
Nogle flytter ind hos plejefamilier, andre på bør-<br />
nehjem, og er de gamle nok, kommer nogle til<br />
at bo for sig selv. I alt inviterede vi omkring 100<br />
børn, og 60 kom til festen,« siger han.<br />
Ikke bare en fest<br />
Sirius Holmbye fik snakket med en del af de gam-<br />
le beboere, som alle virkede glade for at komme<br />
tilbage for en dag.<br />
»Det var en vigtig dag for os på Gribskov,«<br />
siger han.<br />
»Vi havde lavet et spørgeskema, som vi bad<br />
børnene udfylde. Vi ville rigtig gerne høre alt om,<br />
hvordan de havde det, og om det havde haft en<br />
betydning for dem at bo på Gribskov. Men til fe-<br />
sten havde de travlt med alt muligt andet. De var<br />
glade og snakkede og dansede, og vi ville ikke<br />
stoppe det med skemaet.«<br />
I stedet lagde personalet en stak skemaer frem<br />
til de, der havde lyst til at give kommentarer. I<br />
løbet af aftenen skrev en del på skemaerne. Sva-<br />
rene er endnu ikke behandlet systematisk, men<br />
Sirius Holmbye har læst dem igennem, og ind-<br />
trykket er klart:<br />
»Børnene var meget glade for at komme til-<br />
bage. At dømme ud fra skemaerne har de haft<br />
en rigtig god tid på centret. Gribskov blev en er-<br />
statning for familien for mange af dem. De føler<br />
sig knyttet både til stedet, til personalet og til de<br />
børn, de har boet sammen med.«<br />
Svære minder om en uvis fremtid<br />
Jimmy var en af dem, der var glad for at bo på<br />
Gribskov, selv om han husker tiden som svær.<br />
»Festen var en god dag, men det var også<br />
hårdt at komme tilbage. Jeg gik rundt og så på<br />
det hele, og det var som at komme tilbage til<br />
dengang, jeg boede der. Dengang vidste jeg ikke,<br />
hvad der skulle ske med mig. Jeg ville ikke be-<br />
gynde at spille fodbold, for jeg vidste ikke, om jeg<br />
skulle blive i Danmark. Det var en hård tid. I dag<br />
har jeg fået asyl. Jeg er glad. Har et almindeligt<br />
liv med gode venner. Jeg går i skole, og nu spiller<br />
jeg fodbold,« siger han.<br />
Marie tænker entydigt positivt om tiden på<br />
asylcentret.<br />
»Jeg elsker Gribskov,« siger hun.<br />
»Det var mit første hjem i Danmark, og perso-<br />
nalet blev ligesom mine forældre. At komme til<br />
fest på Gribskov var ligesom at komme hjem til<br />
familien til fest. Hvis der kommer en fest mere,<br />
skal jeg helt sikkert med.«<br />
Center Gribskov planlægger at afholde fester for gamle<br />
beboere hvert andet år. Juleaften <strong>2007</strong> blev der taget hul<br />
på de jævnlige gensyn, da flere tidligere beboere fejrede<br />
højtiden på centret.<br />
Smilene var brede og gensynsglæden<br />
stor, da center Gribskov<br />
holdt fest for tidligere beboere.
0<br />
enlIGe enSpænDere<br />
De har svært ved at omgås andre, de skaber mange<br />
konfl ikter og lider under lang opholdstid. Center<br />
Sandholm sætter fokus på en gruppe særlige mænd<br />
»Do I have to kill people?« Vaslav slår melo-<br />
dramatisk ud med armene en tidlig morgen på<br />
kontoret i center Sandholm. Han er kendt for at<br />
udtrykke sig voldsomt og fi gurerer også hyppigt<br />
på listen over indberetninger som ophavsmand til<br />
uro, hærværk og konfl ikter.<br />
Netværksmedarbejder Gert Severin trækker<br />
ham til side og får fortalt om endnu en nat, hvor<br />
Vaslav skændtes heftigt med sine værelsesfæller,<br />
som smed ham ud, fordi den tidligere vagabond og<br />
periodiske alkoholiker snorker så afsindig højt.<br />
Gert Severini og hans kolleger kender de enlige<br />
mænd. Mange har boet så længe på asylcenter,<br />
at de har haft rigtig mange forskellige værelses-<br />
fæller. Det er i sig selv frustrerende, fordi disse<br />
mænd har svært ved at omgås andre mennesker<br />
og i det hele taget ved at indgå i sociale sam-<br />
menhænge. En del har også et misbrug eller psy-<br />
kiske problemer.<br />
I sommeren <strong>2007</strong> blev elleve af mændene der-<br />
for fl yttet til deres egen bygning i center Sand-<br />
holm, og de fi k ekstra opmærksomhed. Og helt<br />
afgørende har de fået eneværelser. Det var et af<br />
mændenes største ønsker.<br />
»De har fået deres eget område, hvor deres ad-<br />
færd ikke generer andre,« siger Jannich Bisp, som<br />
leder netværksarbejdet på center Sandholm. Ad-<br />
skillelsen fra resten af centret er tilsyneladende<br />
en hjælp i sig selv.<br />
Social kontakt skal være frivillig<br />
Vaslavs naboer er blandt andre Mohammed,<br />
som er narkoman og svær at omgås og snorker<br />
voldsomt højt, den bistre herre Igor, som tidli-<br />
gere fremprovokerede øretæver ved uden blusel<br />
at lufte sine racistiske meninger i fællesrummet,<br />
og Mustafa som har sat sit liv i rigide systemer<br />
og som tidligere vogtede nidkært over den lino-<br />
leumsstregen på gulvet, der udgjorde grænsen<br />
mellem hans egen, pinlige orden og værelsesfæl-<br />
lernes kvadratmeter.<br />
I dag får de alle lov at passe sig selv og de be-<br />
gynder at lade personalet liste fællesaktiviteter<br />
ind ad bagdøren indimellem.<br />
»Man skal være varsom med at presse social<br />
kontakt ned over hovedet på dem, det går galt.<br />
De skal komme frivilligt, og det gør de faktisk så<br />
småt i dag,« siger Gert Severini.<br />
Om morgenen står enspænderne nogle gange<br />
foran døren til kontoret for de praktiske og tekni-<br />
ske medarbejdere. De vil med ud og løse håndgri-<br />
belige opgaver på centret.<br />
»Det er jo ikke nogen, som står op om mor-<br />
genen og går på arbejde. Næh, de vågner om<br />
morgenen og har nogle gange lyst til at gå på<br />
arbejde, og så kan de være med på deres præ-<br />
misser. Det fungerer, fordi de kan feje, gøre rent<br />
eller gå til hånde sådan lidt for sig selv,« siger<br />
Gert Severini.<br />
I løbet af efteråret <strong>2007</strong> fi k han enspænderne<br />
overtalt til at fl ytte til den nye såkaldte herbergs-<br />
gang. Det krævede en del overtalelse, for mange<br />
af dem bryder sig meget lidt om forandringer. De<br />
lod sig overbevise blandt andet ved at få hjælp<br />
med det praktiske og ved at Gert Severini lovede<br />
dem værelser, som for eksempel ligger lige så tæt<br />
på toilettet på den nye gang som på den gamle.<br />
I dag er han mændenes kontaktperson og har ef-<br />
terhånden vundet deres tillid.<br />
»Jeg har fordelen af at være the good guy, som<br />
hjælper dem til at få opfyldt deres ønsker,« si-<br />
ger han.<br />
Større behov for forebyggelse<br />
Nogen tid efter fl ytningen kom de første mænd<br />
til Gert Severini og bad om en cykel og et fi ske-<br />
tegn, og det blev bevilget af center Sandholms<br />
psykosociale team, der også afgør, hvem der har<br />
mest brug for at bo på herbergsgangen. I dag<br />
kører Mohammed selv ned efter sin metadon på<br />
apoteket i Allerød, Igor tager på fi sketure med<br />
sin langbølgeradio, der kan transmittere russiske<br />
musikprogrammer, og en tredie er begyndt at gå<br />
i skole og lære lidt dansk.<br />
Medarbejderne er enige om, at det forstær-<br />
kede fokus på enspænderne er en succes.<br />
»Mændene henvender sig oftere på eget initi-<br />
ativ til os medarbejdere i dag, og tonen er ændret<br />
fra, »Giv mig lige« og »Jeg vil have« til smil og<br />
langt større respekt,« siger Gert Severini.<br />
Også netværksleder Jannich Bisp kan konsta-<br />
tere, at færre konfl ikter i dag fører til deciderede<br />
indberetninger, og for nylig formulerede en af<br />
mændene, at han godt ved, at han ikke har ret til<br />
at lave ballade, selvom han har det dårligt.<br />
»Det fortæller os, at det er rigtigt at forebygge<br />
frem for at løbe efter konfl ikterne for at klinke<br />
skårene. Vi skal fi nde tid til at opsøge de cirka 20<br />
andre mænd, som vi lige nu ikke har plads til på<br />
herbergsgangen, og snakke med dem om deres<br />
vanskelige adfærd, før det går galt. Ligesom vi<br />
må give dem individuelle beskeder, fordi vi ikke<br />
kan få dem til at komme til fællesmøder,« siger<br />
han.<br />
Beboernes navne er ændrede af redaktionen.<br />
tid til de enlige mænd<br />
11 mænd bor i dag på<br />
center Sandholms særlige<br />
herbergsgang. Personalet<br />
på centret vurderer, at cirka<br />
20 fl ere kunne have god<br />
hjælp af at fl ytte dertil. For<br />
ligesom børn kan udvikle<br />
psykiske problemer i løbet af<br />
opholdstiden, har også nogle<br />
voksne asylansøgere brug for<br />
ekstra hjælp. Det gælder for<br />
eksempel nogle af de, som<br />
endnu ikke har en endelig<br />
afgørelse på deres liv efter<br />
syv-otte år på asylcentre.<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> udviklede<br />
i <strong>2007</strong> en standard for<br />
arbejdet på hergergsgangen.<br />
Blandt de særlige tiltag er,<br />
at beboerne får eneværelse,<br />
faste kontaktpersoner<br />
og hjælp til at udføre det<br />
praktiske arbejde med<br />
rengøring, som beboerne står<br />
for på alle asylcentre.<br />
Læs også artiklen på side 42.
uD aF ISolatIonen<br />
Efter tredje bank på døren, åbnes den. Først på<br />
klem, så lidt mere, da manden i værelset ser, at<br />
det er Margit Christensen, som har banket på.<br />
»Kommer du i skole i dag?« vil hun høre.<br />
Manden klør sig i håret. »Yes,« siger han lidt<br />
tøvende.<br />
Bag ham er rummet mørkt. Gardinerne er truk-<br />
ket for, og kun et sparsomt brunt lys kommer gen-<br />
nem dem. En tæt og tung varme presser sig ud<br />
fra værelset.<br />
Hver dag går Margit Christensen op og ned ad<br />
gangene på center Kongelunden og banker på<br />
dørene til alle de beboere, som enten skal i skole,<br />
eller som hun ved måske slet ikke kommer ud af<br />
sengen, med mindre hun banker på.<br />
Kongelunden er et omsorgscenter, hvilket be-<br />
tyder, at det huser asylansøgere, som er henvist<br />
fra andre centre, fordi de blandt andet har psyki-<br />
ske problemer. Centret har en anden personale-<br />
sammensætning end de andre asylcentre og er i<br />
stand til at tage vare på de beboere, der oplever<br />
svære psykiske vanskeligheder.<br />
Hul på skallen<br />
I døråbningen til værelset på center Kongelun-<br />
den bemærker Margit Christensen den tunge<br />
varme.<br />
Projekt Fokus hjælper de psykisk dårligste<br />
asylansøgere til et mere aktivt liv<br />
»Får du ikke hovedpine af al den varme?« spørger<br />
hun. »Måske skulle du lige åbne vinduet en gang<br />
og få noget frisk luft ind.«<br />
Manden kigger sig tilbage ind i værelset, som<br />
om han ikke var klar over, at det er mørkt og<br />
varmt. Han nikker nogle gange, og efter en af-<br />
tale om at ses i skolen få minutter senere, lukkes<br />
døren igen.<br />
For nogle beboere er banket på døren et bank<br />
på selve den isolation, som de får skabt på deres<br />
værelser over tid. I dag bor mange asylansøgere<br />
i fl ere år på asylcentrene, og den lange ventetid<br />
kan have ødelæggende betydning for deres psy-<br />
ke. Blandt andet viser en hollandsk undersøgelse<br />
fra 2005, at jo længere tid mennesker venter på<br />
afgørelser på deres asyl- og appelsager, jo fl ere<br />
udvikler svære psykiske lidelser som for eksempel<br />
depression. Flere lukker af overfor omverdenen,<br />
forskanser sig bag nedrullede gardiner og lukkede<br />
døre. For dem kan alene tanken om at komme ud<br />
og gå en tur være en uoverstigelig beslutning.<br />
Har apatien først har sat ind, skal der en inten-<br />
siv indsats til for at banke hul på den skal, som<br />
beboeren – ubevidst – gør værelset til. Ved at<br />
banke på igen og igen, kommer der små spræk-<br />
ker i skallen, og fordi det er et menneske, som<br />
banker, får den isolerede beboer en oplevelse af,<br />
at der er et andet menneske, som vil ham eller<br />
hende noget. Netop den menneskelige kontakt<br />
kan blive første skridt tilbage mod et mere aktivt<br />
og deltagende liv. Det er en tålmodighedskunst.<br />
Trivsel og aktivitet<br />
At bryde isolationen er en del af <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’<br />
strategi overfor nogle af de asylansøgere, som har<br />
det allersværest. Populært sagt skal de hjælpes<br />
til at komme ud af værelserne og for eksempel<br />
ind i <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> Huset på Frederiksberg til en kop<br />
kaffe – og langsomt og med støtte fra personalet<br />
kan de måske komme i gang med et kursus.<br />
På omsorgscenter Kongelunden har projektet<br />
Fokus gennem halvandet år skabt aktiviteter og<br />
muligheder for, som projektleder Kasper Kock<br />
formulerer det »blandt andet at udvide centret<br />
som ramme, skabe meningsfulde aktiviteter, som<br />
giver positive oplevelser og involverer folk til at<br />
gøre noget aktivt.«<br />
Fokus har med midler fra blandt andet Eg-<br />
montfonden, AOK Foundation og Integrationsmi-<br />
nisteriet sat en række aktiviteter i gang, der har<br />
involveret de særligt dårlige familier. Aktiviteter-<br />
ne spænder fra at tage på ture til IKEA for at be-<br />
boerne selv kan indrette deres bolig, til fi sketure<br />
på åbent vand og musikarrangementer.<br />
Positive forandringer kræver tid og tålmodighed, når det handler om<br />
psykist belastede asylansøgere. Modelfoto.<br />
Fokus-projektet slutter med udgangen af <strong>2007</strong>,<br />
men resultatet af den vedholdende indsats gen-<br />
nem en lang periode har blandt andet kunnet ses<br />
ved, at børnene har fået bedre trivsel, forældrene<br />
spiller en mere aktiv rolle i forhold til deres børn,<br />
og fl ere kommer ud af centret og tager til for ek-<br />
sempel <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ voksenskole på H.C. Ørsteds-<br />
vej på Frederiksberg.<br />
»Vi kan ikke bevise, at bedringen alene skyl-<br />
des Fokus-indsatsen, men vi er overbevist om, at<br />
Fokus er den væsentligste del-årsag,« siger pro-<br />
jektleder Kasper Koch.<br />
»Det hele handler i virkeligheden om rum og tid.<br />
Isolationen skal brydes, både den som fi ndes på<br />
den enkeltes værelse, og den isolation som har<br />
at gøre med hele centret som et isoleret sted i<br />
forhold til omverdenen. Det sidste har de kultu-<br />
relle aktiviteter hjulpet til med. Og så skal man<br />
forvente, at forbedringer indfi nder sig langsomt.<br />
Man skal blive ved over lang tid. Så begynder vi til<br />
gengæld at se en positiv forbedring,« siger han.<br />
På gangen på Kongelunden er Margit Chri-<br />
stensens bankerunde forbi, men på vej mod<br />
voksenskolen, hvor dagen fortsætter for fl ere af<br />
beboerne, støder hun på en kvinde, som netop<br />
har været hos sygeplejersken. Ikke for noget al-<br />
vorligt, forsikrer kvinden. Margit Christensen be-<br />
rører hendes arm, mens de to taler sammen, og<br />
kvinden smiler og siger, hun lige skal tilbage på<br />
værelset, så kommer hun i skole.
herre I eGet køkken<br />
Irakiske Salaam Rassam drømmer om en dag at<br />
åbne en restaurant. Men i de seneste to år har<br />
hans familie været nødt til at spise andres mad<br />
tre gange om dagen i cafeteriet på center Sand-<br />
holm.<br />
»Tit sad vi i kantinen, og så var min datter Me-<br />
ena ikke sulten. Men lidt efter vi kom hjem, så var<br />
hun pludselig sulten, sådan er det jo med børn,«<br />
siger moren Zeena Rassam.<br />
»Man var nødt til at være sulten efter uret og<br />
ikke efter maven.«<br />
I 2000 blev centrets køkkener for beboerne<br />
sløjfet, da myndighederne besluttede at tage<br />
alle penge fra de asylansøgere, som ikke forlader<br />
Danmark, når de får endeligt afslag på asyl. Det<br />
var et led i de ’motivationsfremmende foranstalt-<br />
ninger’, som udlændingemyndighederne bruger<br />
for at få afviste asylansøgere til at rejse hjem.<br />
I dag kan familien Rassam igen selv bestemme<br />
menuen og invitere gæster til en beskeden mid-<br />
dag, for i august <strong>2007</strong> lykkedes det <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong> at få ændret praksis, så de fl este beboere<br />
på modtage- og udrejsecentret får udbetalt kost-<br />
penge.<br />
Ordning uden effekt<br />
Zeena Rassam har boet på Sandholm i godt to<br />
år, siden hun efter fem års adskillelse stødte til<br />
sin mand sammen med deres nu ni-årige datter.<br />
Efter pres fra <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong><br />
må de fl este beboere på center<br />
Sandholm nu selv lave mad frem for<br />
at spise i cafeteriet på faste tider<br />
Familien har fået endeligt afslag på asyl, men er<br />
en af de irakiske familier, der ikke ønsker at rejse<br />
hjem på grund af sikkerhedssituationen i hjem-<br />
landet. De kan ikke tvangsudsendes, fordi de ira-<br />
kiske myndigheder kun vil tage imod landsmænd,<br />
som vender frivilligt tilbage.<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> har længe ment, at det er<br />
urimeligt at ramme beboerne og ikke mindst<br />
børnefamilierne på maden – og at ordningen<br />
tilsyneladende var uden effekt på de afviste<br />
asylansøgeres hjemrejseplaner. En redegørelse<br />
fra Rigspolitiet i efteråret <strong>2007</strong> viste da også,<br />
at foranstaltningerne ingen effekt har på afviste<br />
asylansøgere fra Irak.<br />
Vicerigspolitichef Hans-Viggo Jensen sagde<br />
dengang til Information:<br />
»Billedet er det samme i forhold til andre na-<br />
tionaliteter som Iran og Somalia. Vi kan drive folk<br />
til truget, men ikke tvinge dem til at drikke. Der<br />
er ikke salg i de frivillige hjemrejser.«<br />
Efter lang tids pres fra asylafdelingen blev<br />
beboernes køkkener i 2006 genindført i tre må-<br />
neder som et forsøg på udrejsecentret Avnstrup.<br />
Evalueringen var så positiv, at centrets cafeteria<br />
blev nedlagt. I <strong>2007</strong> fulgte så center Sandholm.<br />
Dog gælder cafeteria-ordningen fortsat for nogle<br />
afviste asylansøgere – især enlige mænd – og<br />
for personer, der er dømt til at skulle rejse ud af<br />
landet. Også nyankomne asylansøgere og perso-<br />
ner i den såkaldte åbenbart grundløs-procedure,<br />
der kommer fra lande, hvor forholdene sjældent<br />
fører til en opholdstilladelse, må gå i cafeteriet.<br />
At selvhusholdet således kun er delvist, betegner<br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ asylchef som »skuffende.«<br />
Men familien Rassam får nu udbetalt penge<br />
og kan derfor også bruge indkøbsturene som en<br />
afveksling i deres hverdag, og husholdningsbud-<br />
gettet giver samtidig mere selvbestemmelse i de-<br />
res liv. Det ændrer dog ikke på, at deres situation<br />
slider.<br />
»Vi er blevet spurgt om, hvad vi ville synes om<br />
at bo uden for asylcentret, men det vil ikke gøre<br />
nogen forskel. Asylcentret er ikke roden til pro-<br />
blemet. Roden til problemet er, at vi ikke kan få<br />
opholdstilladelse, og at vi venter så lang tid på<br />
svar. Vores hjerner går i stå. Vi smiler nok udven-<br />
digt, mens vi fortæller om det, men indeni er vi<br />
triste,« siger Zeena Rassam.<br />
Flere asylansøgere kan nu igen lave deres egen mad i stedet for at gå i<br />
centercafeteriaet tre gange om dagen. Efter pres fra <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> har<br />
myndighederne lettet presset på nogle af de afviste asylansøgere.<br />
mad- og tøjpenge<br />
Alle voksne asylansøgere får<br />
et dagligt beløb, som de skal<br />
dække beboerens udgifter<br />
til for eksempel mad, tøj og<br />
transport.<br />
Asylansøgerne kan tjene<br />
ekstra penge, hvis de får<br />
undervisning eller har et<br />
praktikjob.<br />
Beboerne kan højst få 68<br />
kroner om dagen, men den<br />
ekstra tillægsydelse afhænger<br />
af, at myndighederne endnu<br />
ikke har givet endeligt svar<br />
i asylsagen. I fase 1 og 3 får<br />
man 7,62 kroner om dagen<br />
for at være aktiv, i fase 2 får<br />
man 26,64 kroner.<br />
Læs om asylsagens faser på<br />
side 54.
6<br />
»Opløftende.« Det var et af de ord,<br />
Kronprins Frederik brugte efter sit<br />
besøg på center Gribskov.<br />
Anne-Mette, Frederik, Helle, Naser og Bendt.<br />
Både kendte og ukendte<br />
oplevede asylansøgernes vilkår<br />
med egne øjne i <strong>2007</strong>. Centrene<br />
byder gerne indenfor<br />
I <strong>2007</strong> kom hundredvis af danskere på besøg i<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ asylcentre. Langt fl ertallet var<br />
helt almindelige danskere, som kom til et åbent<br />
hus arrangement eller selv havde arrangeret et<br />
besøg. Men der var også prominente folk iblandt,<br />
for eksempel Statsministerfruen, Kronprinsen og<br />
lederne af Socialdemokraterne, Ny Alliance og De<br />
Konservative. De kendte ansigter besøgte cen-<br />
trene for selv at opleve asylansøgernes hverdag<br />
og muligheder, og det samme gjorde hundredevis<br />
af journalister, studerende og medlemmer af for-<br />
skellige foreninger.<br />
Andre gæster var mere formelle. Europarå-<br />
det og kommunale forvaltninger kom for at føre<br />
manGe GæSter på Centrene<br />
tilsyn med beboernes forhold. Men fælles for<br />
de formelle, de berømte, de politiske og de helt<br />
almindelige gæster er, at de fl este kom for ved<br />
selvsyn at se det, de havde hørt meget om – og<br />
de tog hjem med en mere nuanceret viden om<br />
beboernes situation.<br />
Positive indtryk<br />
TV2, Billedbladet og Frederiksborg Amtsavis.<br />
Mediebilerne holder på parkeringspladsen, imens<br />
partiledere, kongelige og andre prominente<br />
gæster besøger asylcentret. Pressen er forment<br />
adgang, også selvom <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> selv har<br />
inviteret, for besøgene skal ikke gøre reklame,<br />
de skal gøre klogere: Gæsterne får chancen for
at stifte bekendskab med virkeligheden på et<br />
asylcenter.<br />
»Mere viden og flere fakta kan med fordel<br />
supplere de mange følelser i asyldebatten, så<br />
derfor ønsker vi, at så mange beslutningstagere<br />
som muligt møder de mennesker og rammer,<br />
det handler om. Uden at de samtidig skal posere<br />
for medierne,« siger <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ asylchef<br />
Jørgen Chemnitz.<br />
Naser Khader, Helle Thorning-Schmidt, Bendt<br />
Bendtsen, Irene Simonsen, Margrethe Vestager<br />
og Morten Østergaard var blandt de politikere,<br />
der besøgte center Sandholm eller center Kon-<br />
gelunden, mens Folketingets integrationsudvalg<br />
besøgte centrene Avnstrup, Fasan og Jelling.<br />
Senere satte asylansøgere på dagsordenen under<br />
årets folketingsvalg. Statsministerens kone,<br />
Anne-Mette Rasmussen, havde derimod ingen<br />
politisk agenda, da hun besøgte Sandholm.<br />
»Jeg går rundt og kigger som pædagog. Jeg<br />
har ingen politisk kasket på. Det kan jeg godt<br />
skille ad,« siger hun.<br />
Invitationen var en reaktion på, at Anne-Mette<br />
Rasmussen i 2006 udtalte sig offentligt om asyl-<br />
børns vilkår i en bog: »….man kunne vel beskæf-<br />
tige dem med et eller andet…det kan vel ikke<br />
være så svært.«<br />
Mødet med virkeligheden i asylcentrets bør-<br />
nehave og fritidsklub ændrede hendes syn.<br />
»Det var meget positivt. Der er virkelig noget<br />
at beskæftige sig med, og overordnet har bør-<br />
nene gode forhold. Pædagogerne skaber trygge<br />
og rolige omgivelser med deres faglige tilgang<br />
til arbejdet, og jeg må sige, at de ved meget om<br />
hvert enkelt barn og har stor opmærksomhed på<br />
hele familien,« siger hun.<br />
Kronprins Frederik fik også et positivt indtryk af<br />
forholdene for børn og unge, da han besøgte cen-<br />
ter Gribskov. For <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> spillede han<br />
bordfodbold og spiste mad fra Afghanistan og<br />
Pakistan med centrets beboere, der er under 18<br />
år og søger asyl i Danmark uden deres forældre.<br />
»Det er opløftende at se, at der kan gøres<br />
noget for børn og unge – selvom det ikke altid ser<br />
sådan ud,« siger han.<br />
Ros til personalet<br />
Forskellige instanser opsøgte også asylcentrene<br />
på grund af den offentlige debat om beboernes<br />
vilkår og kritiske situation. Europarådet skriver i<br />
sin <strong>2007</strong>-rapport fra besøg i center Sandholm, at<br />
de danske myndigheder bør »…finde alternative<br />
løsninger til asylcentrene, når det er umuligt at<br />
hjemsende udlændinge, der har fået endeligt af-<br />
slag på asyl.« Til gengæld havde repræsentanter-<br />
ne fra Europarådet anerkendelse til <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong>’ personale:<br />
»…dybt engagerede medarbejdere gør deres<br />
bedste for at give børnene kvalificeret undervis-<br />
ning og omsorg.«<br />
Allerød Kommune roste også personalet i rap-<br />
porten om det pædagogiske tilsynsbesøg i center<br />
Sandholm. Alle kommuner er forpligtet til at<br />
kontrollere, om asylbørnene i lokalområdet har<br />
ordentlige vilkår. I rapporten står der om pæda-<br />
gogerne:<br />
»….på meget fantasifuld, engageret og empa-<br />
tisk måde arbejder [de] med at få det bedste ud af<br />
de ressourcer og betingelser, der er til rådighed til<br />
gavn for centrets børn, unge og deres familier.«<br />
åbne centre<br />
Asylcentre er ikke lukket land.<br />
Beboerne kan frit komme og<br />
gå som de vil, men centrene<br />
er deres private bolig, og<br />
andre skal derfor have en<br />
aftale for at komme på besøg.<br />
Det gælder også journalister<br />
og fotografer, som kun må<br />
tale med beboere og tage<br />
billeder af asylansøgere,<br />
som selv har sagt ja til at<br />
medvirke.<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ asylcentre<br />
holder typisk åbent hus<br />
en gang om året, hvor alle<br />
er velkomne. Efter ønske<br />
fra beboerne har center<br />
Sandholm dog ikke holdt<br />
åbent hus de senere år.<br />
vIrkSomheDer Donerer arbejDSkraFt<br />
Som en ny tendens begynder virsomheder at tage<br />
på arbejdsbesøg på centrene. I november lagde<br />
40 bankansatte en lørdags håndgribelig indsats<br />
på center Avnstrup<br />
Ansatte i Citigroup på frivilligt arbejde på center Avnstrup.<br />
»Det er godt at blive revet ud af dagligdagen og se<br />
med egne øjne, hvordan et asylcenter er. Og at blive<br />
mødt af mennesker, hvis liv ser helt anderledes ud<br />
end mit,« siger Jørgen Ruben Andersen. Til daglig<br />
er han jurist i bankvirksomheden Citigroup, men<br />
denne lørdag i november er han mødt op på center<br />
Avnstrup sammen med omkring 40 kolleger for at<br />
give sin arbejdskraft for en dag. Selv er han i gang<br />
med at bygge en telefonboks, der skal sættes op<br />
omkring en telefon på en af gangene på centret.<br />
»I hverdagen får jeg ikke tid til sætte mig ind<br />
i flygtningepolitik. Men nu hvor jeg er her, finder<br />
jeg pludselig ud af, at det jo handler om menne-<br />
sker ligesom mig, som bare er havnet i en for-<br />
færdelig situation. Det går ind i sindet, kan jeg<br />
mærke,« siger han.<br />
Hvis Jørgen Ruben Andersen og hans kolle-<br />
ger får en personlig oplevelse eller endda en ny<br />
indsigt med hjem, er det et skridt på vejen til at<br />
udbrede kendskabet til asylpolitikkens praksis,<br />
og netop det er et af <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> mål i for-<br />
bindelse med det frivillige arbejde.<br />
Viser socialt ansvar<br />
Et andet centralt mål er naturligvis det konkrete<br />
resultat af velgørenheden, hvad enten den drejer<br />
sig om arbejdstimer, gaver eller penge. I løbet af<br />
en dag på center Avnstrup byggede de ansatte<br />
fra Citigroup et bibliotek, et tøjlager og et fitness-<br />
rum, og der var drageværksted for børnene.<br />
Omvendt får virksomheden også selv meget<br />
ud af dagen.
50<br />
virksomheds-velgørenhed vinder frem<br />
Flere og fl ere virksomheder har fået<br />
øjnene op for muligheden for at bygge<br />
en stærk intern identitet op ved at<br />
donere medarbejdernes arbejdskraft<br />
til velgørenhed. Tendensen dækkes af<br />
betegnelsen Corporate Social Responsibility,<br />
CRS, som forskningsleder på Center for<br />
Corporate Social Responsibility Jonas<br />
Eder-Hansen har forsket i på Copenhagen<br />
Business School.<br />
Eder-Hansen peger på fi re motiver,<br />
som virksomheder kan have, til at give<br />
medarbejdernes arbejdskraft væk til<br />
velgørende formål.<br />
Virksomheden får skabt en stærk intern<br />
korpsånd. »Virksomhederne konkurrerer<br />
med hinanden om arbejdskraft, og her<br />
skaber det sammenhold og stolthed blandt<br />
medarbejderne at lave velgørenhedsarbejde<br />
sammen for en dag,« siger Jonas Eder-<br />
Hansen.<br />
Virksomheder kan bruge<br />
velgørenhedsarbejde til at knytte stærke<br />
bånd i et lokalsamfund, for eksempel ved at<br />
donere arbejdskraft til et lokalt plejehjem.<br />
Virksomheder kan brande sig på deres<br />
velgørenhedsarbejde. Det gælder især<br />
i forhold til andre virksomheder, men<br />
kun i lille grad i forhold til den brede<br />
offentlighed. »Virksomhederne ved godt,<br />
at de skal passe på med at bruge det i<br />
medierne, for en kritisk journalist vil ofte<br />
kunne fi nde en mindre fl atterende historie<br />
at fortælle om virksomheden også,« siger<br />
forskningslederen.<br />
Virksomhedens tilskyndelse til at gøre<br />
det etisk rigtige og forsvarlige skal ses<br />
i forhold til tidsånden. Altså at der i<br />
ledelsen vokser en forstålese frem af,<br />
at det forretningsmæssige ikke er en<br />
isoleret ø. Det skal ses i sammenhæng<br />
med medarbejdernes liv og det omgivende<br />
samfund. Her kan arbejdskraft-donation<br />
bygge bro.<br />
Frivilligt arbejde på et asylcenter kan være en øjenåbner. »… det<br />
handler om mennesker ligesom mig, som bare er havnet i en forfærdelig<br />
situation,« siger Jørgen Ruben Andersen, jurist i Citigroup og på frivillig<br />
arbejdsdag på center Avnstrup i november.<br />
»Det giver virksomheden en intern gevinst ved at<br />
vi tilbringer en dag sammen på denne måde. Vi<br />
rystes sammen af det,« fortæller Mark Luscombe,<br />
som er landechef i Citigroup Danmark.<br />
»Men der er et større aspekt af det, som hand-<br />
ler om, at vi gerne vil styrke virksomhedskultu-<br />
ren. Vi vil gerne have medarbejdere, for hvem det<br />
betyder noget at arbejde i en virksomhed, der<br />
udviser socialt ansvar. Det er derfor vi ikke bare<br />
udskriver en check.«<br />
Mark Luscombe har valgt at tage sine to børn<br />
med, og han lægger sin arbejdskraft i drageværk-<br />
stedet, hvor fl ere og fl ere børn og voksne fra asyl-<br />
centret kommer til i løbet af formiddagen.<br />
De omkring 40 medarbejdere og chefer er<br />
trukket i ens t-shirts med påskriften Global<br />
Community Day. Ordet ’global’ skyldes, at den<br />
internationale virksomhed Citigroup donerer<br />
medarbejdernes arbejdskraft en dag om året over<br />
hele verden. I Danmark får de ansatte en fridag<br />
for deres medvirken. Men hvordan indsatsen be-<br />
lønnes er forskelligt fra land til land.<br />
Kræver arbejdstid<br />
Birgitte Jensen fra bygning- og servicesektionen<br />
i asylafdelingen har sammen med personalet på<br />
center Avnstrup forberedt arbejdsopgaverne for<br />
gæste-medarbejderne og kan afsløre, at det ikke<br />
giver asylcentret en økonomisk gevinst at mod-<br />
tage arbejdet fra Citigroup, for der bruges meget<br />
arbejdstid på at planlægge dagen. Gevinsten for<br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> skal fi ndes et andet sted:<br />
»Efter i dag har vi 40 mennesker, som har fået<br />
en stor oplevelse, og ved meget mere om, hvad<br />
det vil sige at bo på et asylcenter og har fået ind-<br />
blik i et område, som de måske kun kendte fra<br />
avisoverskrifterne,« siger Birgitte Jensen.<br />
»Mødet mellem mennesker gør en forskel, det<br />
er helt tydeligt. Det er det vigtigste ved dagen i<br />
dag.«<br />
Også andre fi rmaer lagde arbejdskraft på asyl-<br />
centre i løbet af <strong>2007</strong>. Blandt andet brugte 120<br />
ansatte i rengøringsfi rmaet Johnson Diversity en<br />
dag i center Sandholm.<br />
mange slags milde gaver<br />
<strong>Dansk</strong>erne giver både ting og tid til<br />
asylarbejdet. Et eksempel er virksomheders<br />
arbejdsdage, et andet er de frivillige som for<br />
eksempel giver lektiehjælp eller arrangerer<br />
kvindeaktivitetet eller legedage. Ved<br />
slutningen af <strong>2007</strong> var der fl ere hundrede<br />
aktive frivillige på de seks asylcentre.<br />
Projektkoordinator Grusche Michelsen<br />
vurderer, at potentialet er endnu større.<br />
»Et nyt tiltag er at lave frivilligrum på<br />
centrene, så de kan føle sig hjemme og som<br />
en del af centrene,« siger hun.<br />
Et andet elementer i den styrkede indsats<br />
for de frivillige bliver løbende møder med<br />
fagligt indhold – for de frivilliges indsats<br />
sættes højt i <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>. Både deres<br />
håndgribelige indsats og deres funktion<br />
som fortalere for asylansøgerne.<br />
I <strong>2007</strong> gav private og fi rmaer også<br />
gaver og penge. For eksempel gav<br />
en butiksindehaver for 100.000<br />
kroner økologisk børnetøj til center<br />
Avnstrup, og fi lmfestivalen CphDox gav<br />
afslutningsfestens overskud på 46.000<br />
kroner til asylbørnene, ligesom blandt andet<br />
Irma og medarbejderforeningen i SAS gav<br />
legetøj i julegave til børnene på center<br />
Kongelunden. Og Lego giver nu klodser ti<br />
alle centre en ang om året.<br />
Gavmildheden ser ud til at fortsætte i 2008,<br />
hvor der også bliver doneret oplevelser. For<br />
eksempel har er 673 asylansøgere inviteret<br />
på sejltur i slutningen af april – i træskibe af<br />
skonnertstørrelse.
5<br />
Der er pres på <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ eftersøgningstjeneste, som<br />
skaber kontakt mellem pårørende i områder med krige<br />
og katastrofer<br />
meddelelser og kontakt<br />
verDen I Flammer på 8 m 2<br />
Det er gratis at sende en <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>meddelelse<br />
eller få hjælp til at fi nde<br />
pårørende, som kommer bort fra<br />
hinanden på grund af krig, konfl ikt eller<br />
naturkatastrofer. Krige og konfl ikter kan<br />
dog være så voldsomme, at også <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong><br />
bliver forhindret i at udføre sit arbejde.<br />
Eftersøgningstjenesten kan desuden<br />
hjælpe med at få udstedt fængselsbeviser<br />
af Den Internationale <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> Komité.<br />
De kan bruges til for eksempel at lave<br />
identifi kationspapirer, som man bruger ved<br />
asylansøgninger eller i forbindelse med<br />
erstatningskrav.<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ eftersøgningstjeneste<br />
kan kontaktes på tracing@redcross.dk eller<br />
telefon 35 27 86 15.<br />
Jordskælv i Indonesien, oversvømmelser i Paki-<br />
stan, opstand i Myanmar, eksplosioner i Irak og<br />
Afghanistan, uro i Somalia, tortur i Iran. Årets<br />
krige og konfl ikter afspejler sig hurtigt og direkte<br />
på jurist Anne Brandt Christensens kontor, når<br />
pårørende i Danmark beder <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> om<br />
hjælp til at fi nde eller kontakte deres familiemed-<br />
lemmer i verdens brændpunkter.<br />
»Når telefonen ringer, får jeg et håndgribeligt<br />
bevis på, at verden står i fl ammer, og at folk bliver<br />
forfulgt. Jeg kommer meget tæt på folks tunge<br />
skæbner og får tit beskrevet grusomheder ned i<br />
mindste detalje, fordi folk håber, at jeg så bedre<br />
kan hjælpe dem,« siger hun.<br />
Bogstavelige fodarbejde<br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ Eftersøgningstjeneste hjælper mennes-<br />
ker med at genskabe kontakten til familiemed-<br />
lemmer, de er adskilt fra på grund af krig, fl ugt og<br />
naturkatastrofer. Ifølge Genevekonventionen fra<br />
1949 har alle mennesker mulighed for at sende de<br />
såkaldte <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>-meddelelser. Det er et kort,<br />
åbent brev – og et vigtigt livstegn til pårørende<br />
i områder, hvor postvæsen, telefonsystemer og<br />
mobildækning er brudt sammen. På samme måde<br />
kan organisationens verdensomspændende net-<br />
værk hjælpe med at opspore kriksfanger or inter-<br />
nerede og måske genforene familiemedlemmer,<br />
der er forsvundet fra hinanden.<br />
Begge opgaver kræver, at Anne Brandt Chri-<br />
stensen får fl est mulige oplysninger, som hun kan<br />
sende videre til sine kolleger i andre <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>-<br />
selskaber.<br />
»Jeg beder folk om at give så præcise oplysnin-<br />
ger som muligt, for at vi kan fi nde deres slægt-<br />
ninge. Ofte kan vi jo ikke pejle efter husnumre og<br />
vejskilte men må stile efter, hvilken farve huset<br />
har, om det ligger i nærheden af en moske, og<br />
hvornår og hvordan et barn for eksempel sidst så<br />
sine forældre. Det bliver ofte til lange samtaler,<br />
som er en rejse tilbage i folks ’mindeland’. Samta-<br />
lerne kan vække glemte ting til live.«<br />
Arbejdet er typisk en langsommelig affære,<br />
som kan være svær at vente på, når man er i sorg<br />
over tabet af sine pårørende eller føler skyld,<br />
fordi en mor gled fra sine børn i tumulten under<br />
en fl ugt.<br />
»Nogle steder i verden er det et meget bog-<br />
staveligt fodarbejde, hvor <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> spørger sig<br />
vej frem eller for eksempel tager ud og banker på<br />
teltdugen i Afghanistan. Og det tager tid.«<br />
Eftersøgningstjenesten er diskret ligesom alt<br />
andet <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>-arbejde, og Anne Brandt Chri-<br />
stensen skal derfor samtidig være varsom med,<br />
hvem hun involverer i arbejdet rundt om i ver-<br />
den.<br />
en, to, tre - familie<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ Eftersøgningstjeneste<br />
sikrer ind imellem meget rørende<br />
genforeninger. Som dengang da en ung<br />
mand kom alene til det særlige center for<br />
uledsagede mindreårige og søgte asyl i<br />
Danmark. Han fortalte kort tid efter, at<br />
hans bror blev skilt fra ham under fl ugten,<br />
og <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> satte en eftersøgning<br />
i gang. Den resulterede i, at Svensk <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong> senere meddelte, at de havde en<br />
dreng, som svarede til beskrivelsen. Efter<br />
forhandlinger mellem myndighederne i de<br />
to lande blev de to søskende genforenet<br />
i Danmark. Måneder senere efterspurgte<br />
Fransk <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> to drenge, hvis far<br />
det franske selskab havde kontakt med.<br />
Billeder og data bekræftede, at det var<br />
brødrene i Danmark. <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’<br />
Eftersøgningstjeneste fulgte drengene<br />
til Frankrig – og til en meget rørende og<br />
lykkelig forening af den splittede familie.<br />
»Jeg ved aldrig, om det er offeret eller bødlen,<br />
der er i telefonen, så derfor er det afsindig vigtigt<br />
at beskytte de oplysninger, vi får. Tænk hvis jeg<br />
kom til at give dem til de forkerte, så nogen blev<br />
slået ihjel. Det bliver aldrig business as usual, for<br />
alle har hver sin skæbne, som det nogle gange er<br />
svær ikke at tage med hjem.«<br />
Krig, krise og katastrofe kan splitte en familie ad. <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ eftersøgningstjenestes<br />
globale netværk kan bringe børn og forældre sammen igen.
5<br />
aSylSaGen Fra a tIl Z<br />
Alle mennesker kan søge asyl, og myndighederne afgør, om man får det eller ej.<br />
Læs om asylsagen fra start til slut<br />
Ankomst<br />
Politiet har som regel den første kontakt med en<br />
asylansøger i Danmark og interviewer ham eller<br />
hende om rejseruten og for eksempel navn, alder<br />
og nationalitet. Derefter undersøger politiet op-<br />
lysningerne. Danmark behandler kun asylsager,<br />
hvis en asylansøger ikke tidligere har søgt asyl i<br />
et andet EU-land eller har opholdt sig i et andet<br />
sikkert land.<br />
Politiets undersøgelse kan vare op til seks må-<br />
neder, og i den periode er asylsagen i fase 1.<br />
Asylsagen begynder<br />
Hvis Danmark skal behandle asylsagen, udfylder<br />
asylansøgeren et omfattende spørgeskema, og<br />
Udlændingeservice interviewer ham eller hende<br />
om, hvad der skete i hjemlandet, og hvorfor han<br />
eller hun søger asyl. Udlændingeservice undersø-<br />
ger, om oplysningerne er sande eller sandsynlige<br />
og skaffer viden om forholdene i asylansøgerens<br />
hjemland. <strong>Dansk</strong>e myndigheder må dog aldrig<br />
kontakte hjemlandets myndigheder, fordi asylan-<br />
søgeren kan komme i fare, hvis han er flygtet fra<br />
netop myndighederne.<br />
Udlændingeservice afgør på baggrund af infor-<br />
mationerne, om asylansøgeren får asyl i Danmark<br />
eller ej. Sagsbehandlingen varer normalt et halvt<br />
år, og i den periode er asylsagen i fase 2.<br />
Nogle asylsager bliver hastebehandlet, fordi asyl-<br />
ansøgeren ikke kom til Danmark for at få beskyt-<br />
telse, eller fordi han kommer fra sikre lande som<br />
for eksempel Polen eller Sverige. <strong>Dansk</strong> Flygtnin-<br />
gehjælp skal altid godkende hasteproceduren.<br />
I <strong>2007</strong> fik 947 personer opholdstilladelse efter<br />
Udlændingeservices afgørelse. Af disse er 474<br />
kvoteflygtninge.<br />
Asylsagen slutter<br />
Hvis Udlændingeservice afslår asyl, bliver sagen<br />
automatisk sendt videre til Flygtningenævnet,<br />
der forholder sig til oplysningerne en gang mere.<br />
Flygtningenævnet består af en dommer, et medlem<br />
indstillet af Integrationsministeriet og et medlem<br />
indstillet af Advokatrådet. En advokat fører sagen<br />
for asylansøgeren i Flygtningenævnet.<br />
Asylsagen er fortsat i fase 2, når Flygtninge-<br />
nævnet behandler den. Sagsbehandlingen varer<br />
typisk tre måneder.<br />
I <strong>2007</strong> fik 68 personer opholdstilladelse efter<br />
Flygtningenævnets afgørelse.<br />
Asyl og integration<br />
Hvis man får asyl, bliver man anerkendt som<br />
flygtning og må bo i Danmark. Flygtningen flytter<br />
til en kommune, som Udlændingeservice vælger.<br />
Det sker typisk en eller to måneder efter, op-<br />
holdstilladelsen er givet. <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> sender<br />
en række relevante papirer til kommunen efter<br />
samtykke fra asylansøgeren.<br />
Danmark modtager også hvert år et antal<br />
kvoteflygtninge, som begynder deres integrati-<br />
onsforløb så snart, de kommer til landet. I 2006<br />
modtog vi 474 kvoteflygtninge.<br />
Humanitær opholdstilladelse<br />
Integrationsministeriet giver i særlige tilfælde<br />
humanitær opholdstilladelse til asylansøgere,<br />
som fik afslag på asyl i Flygtningenævnet. Det<br />
sker eksempelvis, hvis en asylansøger er alvorligt<br />
syg. Personer med humanitær opholdstilladelse<br />
flytter også til en kommune. Opholdstilladelsen<br />
er midlertidig.<br />
I <strong>2007</strong> fik 218 personer humanitært ophold.<br />
Afslag og udrejse<br />
Asylansøgere med afslag på asyl og humanitær<br />
opholdstilladelse skal med det samme frivilligt<br />
rejse tilbage til deres hjemland. Hjemrejsen skal<br />
aftales med politiet. Hvis asylansøgeren ikke vil<br />
forlade Danmark, kan politiet i yderste konse-<br />
kvens eskortere ham eller hende til hjemlandet.<br />
Asylsagen er i fase 3, når asylansøgeren skal<br />
rejse ud af Danmark.<br />
Kilde til statistisk materiale: Udlændingservice<br />
Centertyper<br />
Modtagecenter<br />
Alle nye asylansøgere bor på center Sandholm i<br />
de første uger. <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> registrerer dem<br />
som beboere og udleverer tøj, dyner og lignende.<br />
Asylansøgerne får desuden tilbudt en samtale<br />
med en sygeplejerske eller læge.<br />
Opholdscenter<br />
De fleste asylansøgere flytter ind på et opholds-<br />
center, når myndighederne ikke længere skal<br />
interviewe dem om asylsagen. Her bor de, indtil<br />
sagen er endelig afgjort. Opholdscentrene er cen-<br />
ter Jelling og kvindecentret, hvor der bor enlige<br />
kvinder med eller uden børn. I Brovst i Nordjyl-<br />
land ligger et kommunalt drevet opholdscenter.<br />
I <strong>2007</strong> åbnede opholdscentre i Thyregod og Ebel-<br />
toft for et par måneder i forbindelse med evaku-<br />
eringen af de irakere, som havde arbejdet for de<br />
danske styrker og myndigheder i Irak.<br />
Cirka 35 asylansøgere boede i slutningen af <strong>2007</strong><br />
i såkaldte anneksboliger, som er et værelse, en<br />
lille lejlighed eller et mindre hus, som <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong> lejer.<br />
Omsorgscenter<br />
Asylansøgere med alvorlige fysiske eller psykiske<br />
problemer bor på center Kongelunden. Omsorgs-<br />
centret har ekstra personale, som yder særlig<br />
omsorg og tager sig af beboernes problemer eller<br />
sygdomme.<br />
Udrejsecenter<br />
Asylansøgere flytter tilbage til center Sandholm<br />
eller center Avnstrup, hvis de får afslag på asyl og<br />
ikke frivilligt forlader Danmark.<br />
Børnecenter<br />
Hvert år kommer også børn og unge under 18 år<br />
til Danmark uden deres forældre og søger asyl.<br />
De bor på center Gribskov, hvor personalet støt-<br />
ter børnene og skaber trygge rammer, imens<br />
myndighederne afgør børnenes asylsag.<br />
141.000 beboere på 350 centre på 23 år<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> åbnede det første<br />
asylcenter i 1984 og har siden da taget<br />
imod i alt 141.000 beboere på centrene.<br />
I dag har organisatonen i alt seks centre.<br />
Derudover ligger der et kommunalt center i<br />
Brovst i Nordjylland.<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> har åbnet og lukket mere<br />
end 350 asylcentre siden 1984.<br />
asylgrundlaget<br />
Man får asyl ud fra bestemmelserne<br />
i udlændingeloven og i FNs<br />
Flygtningekonvention. Det kræver, at man<br />
er individuelt forfulgt på grund af sin race<br />
eller religion eller sit politiske, sociale eller<br />
etniske tilhørsforhold.<br />
Man får ikke asyl, fordi man flygter fra for<br />
eksempel vold i familien, menneskehandel,<br />
fattigdom eller naturkatastrofer.<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> er ikke involveret i<br />
asylsagen og kender kun beboernes<br />
baggrund, hvis de selv fortæller om den.<br />
Organisationen har ingen indflydelse på<br />
myndighedernes afgørelser.<br />
Så lang tid på centrene<br />
Ved slutningen af <strong>2007</strong> boede en<br />
asylansøger i gennemsnit på et center<br />
i 1.194 dage, før han eller hun flyttede<br />
til en dansk kommune efter at have fået<br />
opholdstilladelse – eller rejste ud af landet<br />
efter endeligt afslag.<br />
De irakiske tolke og deres<br />
familiemedlemmer, som blev evakueret<br />
i <strong>2007</strong>, boede dog kun på et center i<br />
gennemsnit i 109 dage.<br />
Opholdstiden opgøres fra<br />
indkvarteringsdatoen og omfatter<br />
sagsbehandling i alle de faser og instanser,<br />
som den givne asylansøger går igennem.<br />
Kilde: Udlændingeservice
56<br />
lIvet på et aSylCenter<br />
Bolig<br />
Pladsen er begrænset, forholdene beskedne, og<br />
Udlændingeservice bestemmer, hvilket center<br />
asylansøgere skal bo på. Asylfamilier har typisk<br />
to værelser på tilsammen omkring 40 kvadratme-<br />
ter, mens enlige asylansøgere oftest bor sammen<br />
med andre enlige af samme køn. Nogle deler<br />
køkken og bad med andre, og alle asylcentre har<br />
fælleslokaler med café, tv-stue eller lignende. På<br />
værelset får hver person en seng, en stol og et<br />
skab, og de køber ofte selv en brugt sofa, bord,<br />
tv og andre ting for at skabe en hjemlig ramme<br />
om hverdagen.<br />
Børnenes hverdag<br />
Børn vælger ikke selv at være asylansøgere, men<br />
følger med deres mor og far. <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong><br />
forsøger at skabe normale rammer om børne-<br />
nes hverdag. De mindre asylbørn på mellem to<br />
og seks år kan gå i børnehave på asylcentret, de<br />
større børn på mellem syv og 16 år går i skole hos<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> eller på en lokal folkeskole, hvis<br />
de fagligt og socialt er rustede til det. I asylskolen<br />
De går i skole og børnehave, gør rent og vasker tøj.<br />
Men asylansøgeres hverdag er anderledes, for de<br />
kender ikke deres fremtid<br />
foregår undervisningen på dansk, og på skemaet<br />
er blandt andet matematik, engelsk, dansk, idræt<br />
og natur og teknik. Når skoledagen slutter, kan<br />
eleverne gå i fritidsklub på centret eller dyrke<br />
sport, spille musik eller lignende i en lokal for-<br />
ening. Asylbørn kan også få modersmålsunder-<br />
visning.<br />
De voksnes muligheder<br />
Voksne asylansøgere må ikke arbejde på tra-<br />
ditionel vis, men de får tilbudt undervisning og<br />
aktiveringsjob af <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>. I løbet af de<br />
første tre måneder får nye beboere et introkursus<br />
om dansk sprog, kultur, traditioner og samfunds-<br />
forhold, og derefter kan de tage andre kurser i<br />
for eksempel engelsk og IT, ligesom de kan være<br />
i praktik på asylcentret eller i en dansk virksom-<br />
hed. Asylansøgere med afviste sager kan kun<br />
fortsætte deres praktik i en virksomhed, hvis de<br />
samarbejder med myndighederne om at forlade<br />
Danmark. Hverdagen på et asylcenter er præget<br />
af almindelige gøremål som madlavning, rengø-<br />
ring, tøjvask, børnefødselsdage og nyheder fra<br />
Det skal asylansøgere klare sig for<br />
Alle voksne asylansøgere får et dagligt beløb,<br />
som er fastsat af myndighederne. De kan tjene<br />
ekstra penge, hvis de får undervisning eller har et<br />
praktikjob.<br />
Beboerne kan højst få 68 kroner om dagen, men<br />
tillægsydelsen afhænger af, at myndighederne<br />
endnu ikke har givet endeligt svar i asylsagen. I<br />
fase 1 og 3 får man 7,62 kroner om dagen for at<br />
være aktiv, i fase 2 får man 26,64 kroner.<br />
Læs mere om asylsagens faser på side 54.<br />
hjemlandet, men fremtiden er uvis for alle bebo-<br />
ere og det giver både op- og nedture.<br />
Sundhed og sygdom<br />
Asylansøgere har hverken CPR-nummer el-<br />
ler sygesikringskort, så de bruger <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong>’ sundhedsklinikker. Ved ankomsten får alle<br />
asylansøgere tilbudt en undersøgelse med en<br />
sygeplejerske eller læge, og <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong><br />
opretter en journal på hver beboer. Asylansø-<br />
gere bliver desuden undersøgt, hvis der er tegn<br />
på sygdomme som for eksempel tuberkulose.<br />
Sundhedsklnikkerne hjælper også beboere, der er<br />
syge eller henviser dem til behandling hos læger,<br />
psykologer, speciallæger eller på et sygehus. Men<br />
det er politisk bestemt, at asylansøgere kun bliver<br />
behandlet, hvis de har smerter, eller hvis sygdom-<br />
men bliver værre uden behandling, ligesom de<br />
kun får nødvendig behandling hos tandlæger.<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> har også sundhedsplejersker,<br />
som følger de mindste børns udvikling og under-<br />
viser i emner som kost, prævention og følger efter<br />
krigsoplevelser.<br />
7 prInCIpper<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> Asylafdeling er en del af den<br />
internationale <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>-bevægelse, som alle<br />
følger syv principper.<br />
Medmenneskelighed<br />
Upartiskhed<br />
Neutralitet<br />
Uafhængighed<br />
Frivillig tjeneste<br />
Enhed<br />
Almengyldighed<br />
mISSIon<br />
Det er <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> Asylafdelings mission<br />
at yde social og humanitær bistand i forbindelse<br />
med asylansøgeres ophold i Danmark, imens<br />
myndighederne behandler deres ansøgning om<br />
asyl.<br />
vISIon<br />
Det er <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ vision, at asylansøgere i<br />
Danmark oplever en tryg, meningsfuld og værdig<br />
ventetid og har mulighed for at fastholde ansva-<br />
ret for deres eget og familiens liv. Asylansøgere<br />
skal også bibringes en realistisk opfattelse af de-<br />
res situation, så de bedst muligt er i stand til at<br />
tage vare på deres fremtid, uanset om den ligger<br />
i Danmark eller et andet land.<br />
Generelle mål<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> Asylafdeling arbejder i det<br />
daglige efter seks generelle mål.<br />
Identitet: Asylansøgernes kulturelle og natio-<br />
nale identitet skal bevares. Asylansøgernes so-<br />
ciale netværk skal stimuleres, og den sproglige<br />
identitet skal styrkes.<br />
ressourcer: Asylansøgernes personlige ressour-<br />
cer skal bruges optimalt, og hjælp til selvhjælp<br />
skal være det gennemgående princip. De fysiske<br />
rammer for asylarbejdet skal indrettes derefter.<br />
Særligt udsatte: Organisationen skal prioritere<br />
arbejdet med særligt udsatte grupper højt<br />
– specielt børn og torturoverlevere. Asylafdelin-<br />
gen skal arbejde for, at de fornødne ressourcer<br />
er tilstede, så de særligt udsatte grupper får den<br />
optimale omsorg.<br />
Personalets ressourcer: Personalepolikken<br />
skal fremme organisationens formål og målsæt-<br />
ninger og sikre, at personalet har de fornødne<br />
kvalifikationer.<br />
Information og kommunikation: <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong> Asylafdeling skal fremme en målrettet<br />
informationsvirksomhed og stille sin faglige<br />
ekspertise til rådighed, hvor det er relevant.<br />
Samarbejdet med lokale <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>-afdelinger<br />
skal støttes og udbygges.<br />
organisationsudvikling: Der skal foregå en<br />
løbende evaluering og organisationsudvikling,<br />
så organisationen tilpasser sig udviklingen i<br />
opgaven og det omgivne samfund.
5<br />
KØB VIDEN OG ERFARING<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> asylafdeling tilbyder tolkning på mere end 20 sprog og<br />
dialekter, ligesom både flygtninge og indvandrere kan få hjælp på organi-<br />
sationens psykotraume-center.<br />
www.asylum.redcross.dk<br />
PSYKOTRAUME-CENTER TOLKNING<br />
Tlf. 35 27 87 09 Tlf. 35 27 87 51
60<br />
WWW.aSylum.reDCroSS.Dk