You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>2004</strong><br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ asylarbejde<br />
1
DE 7 RØDE KORS PRINCIPPER<br />
n Medmenneskelighed<br />
n Neutralitet<br />
n Upartiskhed<br />
n Uafhængighed<br />
n Frivillig tjeneste<br />
n Enhed<br />
n Almengyldighed<br />
2<br />
MISSION<br />
Det er <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> Asylafdelings mission at yde social og humanitær<br />
bistand i forbindelse med asylansøgernes ophold i Danmark, mens myndighe-<br />
derne behandler deres ansøgning om asyl.<br />
VISION<br />
Det er <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ vision, at asylansøgere i Danmark skal opleve en tryg,<br />
meningsfuld og værdig ventetid med mulighed for at fastholde ansvaret for<br />
eget og familiens liv. Asylansøgeres skal også bibringes en realistisk opfattelse<br />
af deres situation, så de bedst muligt bliver i stand til at tage vare på deres<br />
fremtid.<br />
GENERELLE MÅL<br />
Asylafdelingen har seks generelle mål:<br />
n Identitet: Asylansøgernes kulturelle og nationale identitet skal bevares.<br />
Asylansøgernes sociale netværk skal stimuleres, og den sproglige identitet<br />
styrkes.<br />
n Asylansøgernes ressourcer: Asylansøgernes personlige ressourcer skal<br />
udnyttes optimalt, og hjælp til selvhjælp skal være det gennemgående prin-<br />
cip. De fysiske rammer for asylarbejdet skal indrettes herefter.<br />
n Særligt udsatte grupper: Arbejdet med særligt udsatte grupper skal priorite-<br />
res højt, specielt børn og torturoverlevere. Asylafdelingen skal arbejde for, at<br />
de fornødne ressourcer er til stede, så disse grupper modtager den optimale<br />
omsorg.<br />
n Personalets ressourcer: Personalepolitikken i Asylafdelingen skal fremme<br />
formål og målsætninger samt sikre, at personalet har de fornødne kvalifi ka-<br />
tioner.<br />
n Information og kommunikation: <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> Asylafdeling skal fremme<br />
en målrettet informationsvirksomhed og stille sin faglig ekspertise til rådig-<br />
hed, hvor det er relevant. Samarbejdet med de lokale <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> afdelinger<br />
skal støttes og udbygges.<br />
n Organisationsudvikling: Der skal foregå en løbende evaluering og organi-<br />
sationsudvikling med det formål at tilpasse organisationen til udviklingen i<br />
opgaven og det omgivne samfund.
INDHOLD<br />
I en god sags tjeneste Side 7<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ Asylafdeling fejrede 20 års fødselsdag i <strong>2004</strong>. Året<br />
var præget af fyringer og centerlukninger, men nu skal blikket rettes<br />
fremad mod at løse de samme opgaver for færre midler. Missionen er<br />
stadig humanitært asylarbejde.<br />
Hverdagen som asylansøger Side 19<br />
Opholdstiden for en asylansøger på <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ centre er blevet<br />
længere og mere psykisk belastende. Voksenundervisning og psy-<br />
kologhjælp skal ruste asylansøgerne til fremtiden, uanset om de får<br />
afslag eller opholdstilladelse.<br />
Asylcentret i børnehøjde Side 39<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> har altid sørget for at tage særlig hånd om børnene.<br />
Livet som lille asylansøger er ikke let, men en hel stab af medarbejdere<br />
står klar til at gøre opholdstiden så tryg som mulig. Især hvis foræl-<br />
drene svigter.<br />
3
SMÅ GLIMT AF SUCCES<br />
Asylarbejdet er en svær balancegang, men<br />
det er ikke umuligt – og det nytter!<br />
Jeg mødtes for nylig med en række beboerrepræsentanter<br />
fra <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ asylcentre – mens vi<br />
sad rundt om bordet, fyldte deres mellemværender<br />
med myndighederne naturligvis meget, men jeg må<br />
indrømme, at jeg samtidig blev både glad og en lille<br />
smule stolt over deres udsagn om vores medarbejdere:<br />
’De løber stærkt, de er venlige og behandler<br />
os med respekt’, lød det fra én. ’Skolen og legestuen<br />
er gode, ligesom vi får et godt sundhedstilbud’,<br />
sagde en anden. ’Maden på cafeteriacentrene<br />
er god og afspejler, at vi kommer fra mange forskellige<br />
kulturer’, sagde en tredje.<br />
Det er store ord fra mennesker, der har det svært.<br />
Og de varmer – i en tid, hvor der til tider blæser<br />
kolde vinde omkring os.<br />
Mange har en mening om asylansøgere og deres<br />
vilkår – desværre er denne mening sjældent præget<br />
af et personligt kendskab til centrenes beboere eller<br />
rammerne for arbejdet med asylansøgerne. Derfor<br />
er det ofte enkeltsager og stærke udsagn, der stjæler<br />
billedet i den offentlige debat.<br />
På de næste sider forsøger vi at give et mere<br />
nuanceret billede af de lyse såvel som mørke sider<br />
af beboernes liv og vores udfordrende arbejdsplads.<br />
Det er i dag mere end 20 år siden, vi påtog os<br />
driften af asylcentre i Danmark. Længe inden havde<br />
asylansøgere opsøgt <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> for at få<br />
hjælp og støtte i den vanskelige tid. Vores første år<br />
var i høj grad båret af et brændende engagement<br />
og ønsket om at gøre gode gerninger. Fyrtårnet for<br />
os alle var organisationens humanitære principper<br />
– hvor hjørnestenene i vores arbejde er:<br />
Medmenneskelighed – at lindre og forebygge<br />
lidelser<br />
Upartiskhed – at yde hjælp uden skelen til race,<br />
religion og nationalitet<br />
At hjælpe dem først, der er i størst nød<br />
Uafhængighed – at bistå regeringer med humanitært<br />
hjælpearbejde uden at miste selvstyre.<br />
Med driften af asylcentrene opnåede vi en viden<br />
og indsigt, som vi brugte til at forbedre beboernes<br />
4<br />
vilkår i årene, der fulgte. Vi satte ambitiøse mål for<br />
udviklingen af arbejdet. Mål, som mange på det<br />
tidspunkt fandt urealistiske, og som myndighederne<br />
behandlede med stor varsomhed – af både<br />
politiske og økonomiske årsager. I de seneste år er<br />
det lykkedes os at nå mange af de mål, vi satte os<br />
den gang – og i dag har myndighederne adopteret<br />
mange af vores målsætninger med nøgleord som<br />
værdighed, tryghed og respekt.<br />
I dag er børnene sikret en skolegang, der svarer<br />
til niveauet i den danske folkeskole, de små kan<br />
komme i legestue, og der er tilbud om sprogundervisning,<br />
IT og meget andet til de voksne, så de<br />
ikke blot har mulighed for at vedligeholde deres<br />
kompetencer, men også kan erhverve sig nye i den<br />
hårde ventetid. <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> har taget initiativ<br />
til at indrette særlige centre til uledsagede fl ygtningebørn,<br />
nyankomne asylansøgere og til de syge og<br />
traumatiserede. Vores vision om en aktiv asylperiode<br />
er blevet til virkelighed og udgør en fast del<br />
af vores aftale med de danske myndigheder. Det er
vi naturligvis meget tilfredse med – og det viser,<br />
hvor meget vi kan opnå, når vi lægger hjerterne<br />
og kræfterne i.<br />
Det er imidlertid stærkt bekymrende, at hoved-<br />
parten af beboerne på de danske asylcentre består<br />
af mennesker, der har fået afslag på asyl, men som<br />
af forskellige grunde alligevel ikke vil rejse hjem.<br />
Disse beboere kan ifølge loven ikke længere mod-<br />
tage den undervisning og aktivering, som er så<br />
afgørende for at skabe struktur i en hverdag, der<br />
smuldrer. I <strong>2004</strong> fi k op mod 85 % afslag på asyl.<br />
Derfor står 2005 i de afviste asylansøgeres tegn.<br />
Vores erfaringer fra et pilotprojekt for afviste<br />
irakere viser, at målrettede kurser og aktiviteter<br />
gør dem langt bedre i stand til at overskue deres<br />
situation. Somme tider skal der ikke så meget til.<br />
Et telefonkort til hjemlandet, en samtale om den<br />
afviste asylansøgers muligheder, hvis han vender<br />
tilbage, eller et simpelt sykursus kan fjerne nogle af<br />
de mørke skyer over hovedet på dem, der føler det<br />
som uoverskueligt at skulle vende hjem.<br />
Det er vores håb, at de forslag, vi har udarbej-<br />
det om kurser, psykologisk støtte og modersmåls-<br />
undervisning til børnene i det kommende år, vil<br />
blive genovervejet for denne meget udsatte gruppe.<br />
Udover at være stærkt belastet af den lange opholds-<br />
tid i ydmyge rammer, befi nder disse mennesker sig<br />
også i en usikker situation, der ofte forsinker deres<br />
beslutning om at vende tilbage til hjemlandet med<br />
fl ere år. Sådan behøver det ikke at være.<br />
Opholdstiden på <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ asylcentre<br />
er uacceptabel lang. Vi har for længst fremlagt<br />
undersøgelser, der viser sammenhængen mellem<br />
den lange opholdstid og beboernes sygelighed. Og<br />
vi understregede endnu en gang problemerne over<br />
for Udlændingestyrelsen, da man for nylig udar-<br />
bejdede en rapport over den eksplosive udvikling i<br />
sundhedsudgifterne. En kort opholdstid i asylsyste-<br />
met og gode, grundlæggende bovilkår er centrale<br />
for beboernes sundhed.<br />
Vi må også med bekymring konstatere et sti-<br />
gende antal tilfælde af omsorgstruede børn. Derfor<br />
har vi opfordret kommunerne til at føre et generelt<br />
tilsyn med børnene på asylcentrene og ikke vente<br />
med at sætte ind, til alle alarmklokker ringer. <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> har et godt og konstruktivt samarbejde<br />
med kommunerne, og vi sætter stor pris på at få<br />
kigget vores initiativer og foranstaltninger efter i søm-<br />
mene. Hvis det kan gøres bedre, skal det gøres bedre.<br />
Uledsagede fl ygtningebørn er særligt sårbare,<br />
og vi har bl.a. støttet unge drenge fra Rumænien, der<br />
ender i Danmark som ofre for menneskehandel – den<br />
såkaldte traffi cking. Opgaven er særdeles vanskelig,<br />
men vi har draget nytte af vores mangeårige erfaring<br />
med særlig støtte til børn og sikret os adgang til de<br />
børn, der af myndighederne er anbragt på lukkede<br />
institutioner. Vi har også i samarbejde med vores<br />
internationale netværk arbejdet på at sikre en tryg og<br />
sikker hjemrejse, hvis barnet udvises.<br />
Det høje antal afviste beboere, der ikke tør eller<br />
ønsker at medvirke til udrejse, har fået myndighe-<br />
derne til at forsøge at motivere dem til udrejse på<br />
forskellig vis. De bliver oftere fl yttet til centre, der<br />
også huser politi og Udlændingestyrelsen, så der er<br />
en kontakt med myndighederne. Det har i mange<br />
år været Modtagecenter Sandholm og Avnstrup, og<br />
det planægges nu at føje Center Sigerslev til listen<br />
for at opnå tilstrækkelig kapacitet. På disse centre<br />
har beboerne ikke mulighed for at forberede deres<br />
egne måltider, men må spise i cafeteriet, og de øko-<br />
nomiske ydelser er meget begrænsede. Den ind-<br />
førte kontrol ved indgangen hindrer ikke beboernes<br />
frie færden, men skærmer dem fra at blive opsøgt<br />
af fremmede eller uønskede personer. Situationen<br />
sætter alligevel beboerne under et stort pres og<br />
stiller store krav til personalets medmenneskelige<br />
støtte og indsats.<br />
Når beboerne har det svært, har medarbejderne<br />
det også svært. Jeg må desværre konstatere, at det<br />
gennemsnitlige sygefravær i medarbejdergruppen er<br />
5<br />
steget. Derfor må vi i det kommende år også foku-<br />
sere på initiativer, som kan forebygge udbrændt-<br />
hed – og arbejdet er allerede godt i gang.<br />
Det er vores faste overbevisning, at vi med vores<br />
tilstedeværelse gør gavn. Vi medvirker til at lindre<br />
beboernes menneskelige smerte og afbøder den<br />
største nød, bl.a. ved at udlevere tøj til de børn og<br />
voksne, der ikke længere modtager lommepenge.<br />
Igennem vores dialog med myndighederne er det<br />
også lykkedes os at skåne de beboere, som er ramt<br />
af handicap eller alvorlig sygdom. Den mulighed<br />
ville vi ellers ikke have haft. Derfor er vi her.<br />
Debatten om fl ygtninge i Danmark kan være<br />
hård – og fra det omgivende samfund lyder en til<br />
tider skinger kritik af vores arbejde. Men beboer-<br />
repræsentanterne har kvitteret for medarbejdernes<br />
indsats med ros for deres hjælpsomhed, respekt og<br />
omsorg. Beboerne har en mere personlig og nuan-<br />
ceret oplevelse af vores arbejde, og det er trods alt<br />
dem, der oplever <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ asylarbejde tæt<br />
på – og dem, det handler om!<br />
I det kommende år skal vi fortsætte det vigtige<br />
arbejde med at hjælpe de svageste, der kommer<br />
hertil i afmagt og desperation. Vi skal ikke profi -<br />
lere vores gode intentioner gennem dem, der er i<br />
nød – vi skal hjælpe dem! Det er det, der giver os<br />
troværdighed.<br />
Jørgen Chemnitz<br />
Chef for <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> Asylafdeling
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ Asylafdeling fejrede 20 års<br />
fødselsdag i <strong>2004</strong>. Året var præget af fyringer<br />
og centerlukninger, men nu skal blikket rettes<br />
fremad mod at løse de samme opgaver for<br />
færre midler. Missionen er stadig humanitært<br />
asylarbejde.<br />
I en god sags tjeneste<br />
7
20 ÅR I DEN GODE SAGS TJENESTE<br />
1984<br />
04.08.1984 Næsseslottet 31.05.1986<br />
01.10.1984 Kagerup 30.06.1986<br />
16.10.1984 Kongelunden<br />
04.11.1984 Skælskør 31.01.1987<br />
08.11.1984 Holbæk 31.12.1995<br />
15.11.1984 Middelgrunden 28.02.1987<br />
18.11.1984 Kramnitze 31.07.1985<br />
21.11.1984 Svaneparken 31.03.1996<br />
01.12.1984 Koldkær 31.08.1985<br />
02.12.1984 Solgården 28.02.1986<br />
04.12.1984 Blokhus 01.07.1987<br />
06.12.1984. Concorde 30.06.1987<br />
07.12.1984 Kysthospitalet 30.09.1991<br />
15.12.1984 Livø 20.05.1985<br />
1985<br />
01.02.1985 Søbæk 31.01.1986<br />
01.03.1985 Kraglund* 01.02.2001<br />
07.03.1985 Øsløs 31.05.1987<br />
11.03.1985 Næsbydale 30.09.1985<br />
11.08.1985 Fjerritslev 31.05.1987<br />
01.09.1985 Sletterstrand 28.02.1986<br />
08.09.1985 Fuglebakken 28.02.1987<br />
01.10.1985 Agger 31.01.1987<br />
02.10.1985 Marielyst* 20.10.2000<br />
04.10.1985 Ho 31.01.1987<br />
01.11.1985 Norröna* 29.04.1993<br />
10.11.1985 Torup 30.09.1987<br />
1986<br />
02.01.1986 Sandholm<br />
12.09.1986 Søndervig 31.05.1987<br />
13.09.1986 Saxkøbing 30.06.1987<br />
14.09.1986 Rødby 28.02.1987<br />
15.09.1986 Padborg 28.02.1987<br />
20.09.1986 Bangs Hotel 28.02.1987<br />
20.09.1986 Lysholm 16.04.1996<br />
21.09.1986 Kapelvej 25.09.1986<br />
01.10.1986 Baltic 31.07.1987<br />
02.10.1986 Bristolia 31.03.1987<br />
03.10.1986 Winston Churchill 31.01.1987<br />
1988<br />
23.12.1988 Aalborg 31.12.1994<br />
1989<br />
27.09.1989 Randers* 19.12.2003<br />
16.11.1989 Hyldtofte 31.05.1996<br />
06.12.1989 Fredericia 15.11.1993<br />
22.12.1989 Nakkebølle** 14.06.2002<br />
1990<br />
21.04.1990 Rødbyhavn 01.11.1996<br />
01.05.1990 Odder 31.12.1995<br />
15.06.1990 Ommestrup 26.08.1996<br />
17.07.1990 Langerød 01.04.1992<br />
01.08.1990 Brejning* 25.07.2002<br />
10.08.1990 Snertinge 31.08.1995<br />
19.08.1990 Fakse Ladeplads* 11.08.<strong>2004</strong><br />
01.09.1990 Ranum 30.11.1996<br />
01.09.1990. Hobro 06.11.1996<br />
01.10.1990 Magleby 20.11.1995<br />
19.10.1990 Dianalund* 31.03.<strong>2004</strong><br />
1991<br />
30.09.1991 Svenstrup 29.02.1996<br />
21.11.1991 Fuglede 31.03.1996<br />
26.11.1991 Tølløse 31.01.1997<br />
18.12.1991 Assens 01.07.1996<br />
27.12.1991 Christiansfeld 31.07.1996<br />
1992<br />
16.01.1992 Silkeborg 31.01.1996<br />
01.05.1992 Ringsted 21.10.1996<br />
08.07.1992 Grøngrøft* 19.12.2003<br />
13.07.1992 Karup 31.03.1996<br />
15.07.1992 Genner Strand 31.03.1996<br />
30.07.1992 Kjellerup 31.07.1995<br />
01.08.1992 Vejle 31.01.1994<br />
07.08.1992 Brøns* 19.12.2003<br />
12.08.1992 Rønde 01.02.1996<br />
26.08.1992 Ribe 30.06.1997<br />
8<br />
21.08.1992 Østervold* 27.05.2002<br />
01.09.1992 Gram 01.07.1996<br />
01.09.1992 Auning 01.07.1996<br />
08.09.1992 Nivå 07.11.1995<br />
10.09.1992 Allerød 29.02.1996<br />
11.09.1992 Brandstrup 31.03.1996<br />
15.09.1992 Morup Mølle* 31.03.1996<br />
15.09.1992 Højreby 20.12.1995<br />
17.09.1992 Gentofte* 28.02.1995<br />
18.09.1992 Ovtrup 21.06.1996<br />
22.09.1992 Pallisbjerg 31.12.1995<br />
24.09.1992 Frederiksberg 31.10.1996<br />
05.10.1992 Søllested 22.08.1996<br />
08.10.1992 Løgstør 01.04.1996<br />
12.10.1992 Nexø 01.02.1996<br />
27.10.1992 Vingsted 01.08.1993<br />
28.10.1992 Hjallerup 31.03.1996<br />
29.10.1992 Borre (Klintholm) 01.02.1996<br />
30.10.1992 Fanø 26.10.1995<br />
02.11.1992 Tranum 21.03.1993<br />
06.11.1992 Sandvig* 16.04.2002<br />
14.11.1992 Europa 30.09.1994<br />
15.11.1992 Randbøldal 01.05.1993<br />
20.11.1992 Åkirkeby 01.03.1996<br />
30.11.1992 Thisted 22.09.1995<br />
02.12.1992 Hampen 31.03.1993<br />
04.12.1992 Helsingør* 01.11.2002<br />
08.12.1992 Rude 30.03.1995<br />
14.12.1992 Lyngby 06.03.1995<br />
15.12.1992 Sletten 01.04.1997<br />
18.12.1992 Strellev 01.06.1995<br />
18.12.1992 Avnstrup<br />
18.12.1992 Sigerslev<br />
30.12.1992 Ollerup 01.07.1996<br />
1993<br />
27.01.1993 Fasanvej*<br />
03.02.1993 Juelsminde 04.06.1993<br />
07.02.1993 Holsted 31.08.1996<br />
12.02.1993 Nykøbing Sj. 29.08.1996<br />
18.02.1993 Hellerup 30.09.1997<br />
17.02.1993 Hald Ege 27.01.1997<br />
18.02.1993 Lind 10.05.1995<br />
23.02.1993 Grenå*<br />
25.02.1993 Øer 05.06.1993<br />
01.03.1993 Kærnehuset 20.06.1994<br />
01.03.1993 Nyborg 30.11.1995<br />
02.03.1993 Terndrup 29.02.1996
06.03.1993 Jebjerg 30.04.1996<br />
08.03.1993 Løjt* 18.05.2001<br />
16.03.1993 Troldhede 30.04.1996<br />
22.03.1993 Montebello 30.04.1995<br />
29.03.1993 Gravenshoved 31.10.1995<br />
05.04.1993 Sorø 07.03.1995<br />
07.04.1993 Samsø 30.11.1996<br />
07.04.1993 Hunseby 03.05.1995<br />
08.04.1993 Ulsted* 30.06.2003<br />
09.04.1993 Holmegaard* 31.05.<strong>2004</strong><br />
14.04.1993 Radsted 31.03.1996<br />
15.04.1993 Ørslev 04.04.1995<br />
19.04.1993 Årby 18.04.1995<br />
24.04.1993 Skive 30.09.1996<br />
24.04.1993 Tåsingegade 01.08.1996<br />
27.04.1993 Gedser 30.04.1996<br />
28.04.1993 Ellede 01.04.1994<br />
29.04.1993 Trundholm 29.06.1993<br />
01.05.1993 Svendborg 01.07.1995<br />
01.05.1993 Hvide Sande 31.12.1996<br />
01.05.1993 Randbøl 28.04.1996<br />
12.05.1993 Køng 30.04.1996<br />
21.05.1993 Middelfart** 01.01.1998<br />
26.05.1993 Hagebro 30.04.1996<br />
02.06.1993 Thyborøn 01.03.1995<br />
02.06.1993 Vigsø Bugt 10.01.1994<br />
05.06.1993 Ebeltoft*<br />
09.06.1993 Jelling (teltby)*<br />
12.06.1993 Lindholm 31.05.1996<br />
18.06.1993 Hornsyld 31.08.1996<br />
21.06.1993 Hjallese (teltby)** 14.05.1999<br />
24.06.1993 Gedsted (teltby) 30.08.1993<br />
25.06.1993 Næsbyhoved-Broby 27.09.1993<br />
28.06.1993 Øster Kippinge 03.04.1995<br />
28.06.1993 Veldbæk (teltby) 12.10.1993<br />
30.06.1993 Nysted* 16.12.2003<br />
02.07.1993 Næstved 31.12.1996<br />
06.07.1993 Frederiksværk 30.08.1996<br />
06.07.1993 Tønder 10.08.1996<br />
15.07.1993 Birkerød 03.04.1996<br />
29.07.1993 Brædstrup* 03.10.2002<br />
01.08.1993 Ødsted 01.05.1996<br />
05.08.1993 Ringkøbing 31.08.1996<br />
30.08.1993 Blåbjerg 31.08.1996<br />
31.08.1993 Ålestrup 29.03.1996<br />
01.09.1993 Østbo 31.03.1996<br />
27.09.1993 Sahara 31.12.1996<br />
07.10.1993 Snoghøj** 01.02.1997<br />
11.10.1993 Tjæreborg* 31.01.2003<br />
15.10.1993 Klitgaard 01.06.1994<br />
22.10.1993 Stubbekøbing* 01.06.2001<br />
27.10.1993 Holeby* 01.09.<strong>2004</strong><br />
03.11.1993 Tørringlund 31.12.1995<br />
11.11.1993 Fensmark 30.09.1995<br />
16.11.1993 Sallingsund 30.06.1996<br />
23.11.1993 Kolding 30.07.1996<br />
24.11.1993 Kibæk 31.05.1996<br />
02.12.1993 Frederikshavn*<br />
07.12.1993 Sdr. Felding 15.08.1996<br />
13.12.1993 Otterup 30.06.1996<br />
30.12.1993 Gudme* 31.10.2002<br />
22.12.1993 Galten* 16.09.2003<br />
1994<br />
10.01.1994 Hanstholm** 01.08.2001<br />
17.01.1994 Nørre Snede 30.09.1996<br />
18.01.1994 Brande 14.06.1996<br />
01.02.1994 Støvring 02.01.1997<br />
01.02.1994 Høve 21.10.1996<br />
01.02.1994 Ulstrup 30.06.1996<br />
04.02.1994 Nørre Nissum* 30.11.2002<br />
07.02.1994 Nibe 30.09.1996<br />
11.02.1994 Vivild 31.10.1996<br />
15.02.1994 Engvej 01.08.1996<br />
18.02.1994 Nørre Djurs 30.04.1996<br />
04.03.1994 Them* 16.09.2003<br />
01.04.1994 Billund 31.12.1996<br />
05.04.1994 Ry 01.08.1996<br />
27.04.1994 Rødhus Klit 23.06.1994<br />
10.05.1994 Rønne 31.01.<strong>2004</strong><br />
20.05.1994 Stenlille 24.05.<strong>2004</strong><br />
27.05.1994 Krogen (teltby) 15.09.1994<br />
20.06.1994 Kattrup 30.09.1996<br />
22.06.1994 Vipperød* 31.01.<strong>2004</strong><br />
24.06.1994 Teglvænget 31.12.1996<br />
11.07.1994 Hjørring 30.11.2002<br />
25.08.1994 Visse 19.11.2003<br />
01.09.1994 Arden 21.05.2002<br />
24.09.1994 Rantzausgade 22.12.1995<br />
01.10.1994 Tårnby* 28.09.2001<br />
01.10.1994 Frydenlund 30.04.1996<br />
11.10.1994 Marstal 01.08.1996<br />
12.10.1994 Brovst** 31.07.2003<br />
27.10.1994 Hadsund 27.10.2001<br />
09.11.1994 Tinghøj 15.10.2001<br />
08.12.1994 Søndersø 30.09.1996<br />
9<br />
09.12.1994 Kulturhuset<br />
15.12.1994 Gjern 29.07.2003<br />
20.12.1994 Nørhald* 31.01.2003<br />
29.12.1994 Hashøj* 28.02.<strong>2004</strong><br />
1995<br />
19.01.1995 Løgumkloster 31.03.1997<br />
28.01.1995 Sundeved 31.12.1996<br />
02.02.1995 Broby** 01.02.1997<br />
15.02.1995 Helle* 31.11.2000<br />
06.03.1995 Lundtofte 01.08.1996<br />
20.06.1995 Egvad 01.07.1996<br />
26.06.1995 Brørup 31.08.1996<br />
05.07.1995 Farsø 10.06.2002<br />
11.07.1995 Trehøje 30.04.1997<br />
13.07.1995 Thyregod*<br />
08.08.1995 Bramming 30.04.1997<br />
10.08.1995 Ejby 31.03.1997<br />
14.08.1995 Hinnerup* 16.07.2003<br />
25.08.1995 Skibby<br />
1999<br />
15.05.1999 Råmosegård 27.10.1999<br />
01.06.1999 Margretheholm 28.10.2002<br />
22.07.1999 Næs 30.01.<strong>2004</strong><br />
2000<br />
11.04.2000 Hvilested 01.09.<strong>2004</strong><br />
05.07.2000 Vesterborg 28.03.2001<br />
10.07.2000 Lynæs 31.01.2003<br />
10.08.2000 Gribskov<br />
15.10.2000 Stensbæk 19.12.2003<br />
2001<br />
09.04.2001 Fanefjord 31.03.2003<br />
27.04.2001 Holbæk (container) 27.06.2002<br />
01.09.2001 Ulvshale 31.03.2003<br />
*) Center/adresser har været åbnet og lukket<br />
fl ere gange i perioden.<br />
**) Center/adresser er overgået til anden operatør
FIRE SLAGS ASYLCENTERE<br />
Modtagecentre<br />
Alle nye asylansøgere bor på Center Sandholm i de<br />
første uger. Her bliver de registreret som beboere<br />
og får tilbudt en samtale med <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’<br />
sygeplejersker og læger. De fl este asylansøgere<br />
fl ytter derefter til en afdeling af Modtagecentret<br />
Avnstrup ved Roskilde. Her bor de, indtil myndig-<br />
hederne er færdige med at interviewe dem i forbin-<br />
delse med deres asylsag, hvorefter de kan fl ytte til<br />
et opholdscenter.<br />
Modtagecentret huser derudover asylansøgere,<br />
der ikke frivilligt rejser hjem, når de har fået ende-<br />
ligt afslag på asyl.<br />
Opholdscentre<br />
De fl este asylansøgere fl ytter fra modtagecentret<br />
ud på et opholdscenter, hvor de kan bo, indtil deres<br />
asylsag er endelig afgjort. <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> driver<br />
ved udgangen af <strong>2004</strong> tre opholdscentre med i alt<br />
fem afdelinger. På Fyn driver Beredskabsstyrelsen<br />
ét center med tre afdelinger, og i Nordjylland har<br />
Hanstholm og Brovst Kommune hver ét kommu-<br />
nalt asylcenter. Hvis det tager meget lang tid at<br />
få afgjort sin asylsag, kan man søge om lov til at<br />
bo i et såkaldt anneks. Det er et værelse, en lille<br />
lejlighed eller et mindre hus på landet, som <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> lejer. I København har <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong><br />
desuden et særligt opholdscenter, kun for kvinder.<br />
Omsorgscenter<br />
Asylansøgere med alvorlige fysiske eller psykiske<br />
problemer kan bo på <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ omsorgs-<br />
center Kongelunden ved København. Her ydes<br />
særlig omsorg, og der er ekstra personale til at tage<br />
sig af asylansøgernes problemer eller sygdomme.<br />
Børnecentre<br />
Hvert år søger børn og unge under 18 år asyl i<br />
Danmark uden deres forældre. De bor på Center<br />
Gribskov eller Center Skibby, hvor personalets<br />
opgave er at støtte børnene og skabe trygge<br />
rammer i den svære ventetid.<br />
10<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> har<br />
varetaget asylopgaven<br />
for den danske stat siden<br />
begyndelsen i 1984, men<br />
nu er den gode sag kommet<br />
på kontrakt.<br />
Med den nye såkaldte<br />
operatørkontrakt skal<br />
staten selv bestille<br />
konkrete opgaver, som<br />
driften af et asylcenter<br />
og voksenundervisning,<br />
og afsætter midler til det<br />
specifi kke formål. Det er<br />
en ændring i forhold til<br />
tidligere, hvor <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong> fi k en samlet pose<br />
penge til at varetage hele<br />
asylopgaven og selv kunne<br />
fordele midlerne imellem<br />
de forskellige tilbud til<br />
asylansøgerne.<br />
Den nye ordning betyder<br />
imidlertid, at staten bestiller<br />
langt mere afgrænsede og<br />
detaljerede opgaver end<br />
før, og derfor har <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> i dag mindre<br />
indfl ydelse på at prioritere<br />
pengene på asylområdet,<br />
som organisationen har<br />
udviklet og varetaget<br />
igennem i 20 år.<br />
Operatørkontrakten mellem<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> og<br />
Udlændingestyrelsen trådte<br />
i kraft den 1. januar <strong>2004</strong>.
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ asylcentre <strong>2004</strong><br />
aktive centre<br />
lukkede centre<br />
Thyregod<br />
Jelling<br />
Frederikshavn<br />
Holmegård 31.05.04<br />
11<br />
Ebeltoft<br />
Grenå<br />
Hashøj 28.02.04<br />
Hvilested 01.09.04<br />
Vipperød 15.02.04<br />
Dianalund 31.03.04<br />
Holeby 01.09.04<br />
Rønne 31.01.04<br />
Skibby<br />
Gribskov<br />
Sandholm<br />
Fasanvej<br />
Kongelunden<br />
Avnstrup<br />
Stenlille 31.3.04<br />
Sigerslev 11.11.04<br />
Fakse Ladeplads 20.08.04
ASYLSAGEN SKRIDT FOR SKRIDT<br />
Alle mennesker har ret til at søge asyl – men det er<br />
myndighederne, der afgør, om den enkelte asylansøger<br />
kan få asyl eller ej<br />
Politiet<br />
Politiet har som regel den første kontakt med<br />
en asylansøger, når han kommer til Danmark.<br />
Asylansøgeren bliver interviewet om sin rejserute<br />
og identitet, såsom navn, alder og nationalitet.<br />
Når Rigspolitiets Udlændingeafdeling<br />
har undersøgt personens rejserute og identitet,<br />
beslutter Udlændingestyrelsen, om asylsagen<br />
skal behandles i Danmark. Hvis asylansøgeren<br />
tidligere har søgt asyl i et andet EU-land eller har<br />
opholdt sig i et andet sikkert land, har det indfl<br />
ydelse på afgørelsen, jf. Dublin-konventionen.<br />
Denne procedure kan vare op til seks måneder.<br />
Udlændingestyrelsen<br />
I Danmark er det Udlændingestyrelsen, der<br />
behandler asylsager. Asylansøgeren udfylder et<br />
omfattende spørgeskema og interviewes om sine<br />
oplevelser i hjemlandet og om, hvorfor han søger<br />
asyl. Det kaldes asylmotiv. Derudover indhenter<br />
Udlændingestyrelsen viden om forholdene i asyl-<br />
ansøgerens hjemland og undersøger, om asylansøgerens<br />
udtalelser er sande eller sandsynlige.<br />
<strong>Dansk</strong>e myndigheder må dog aldrig kontakte<br />
myndighederne i asylansøgerens hjemland, fordi<br />
asylansøgernes sikkerhed kan komme i fare, hvis<br />
de er fl ygtet fra netop myndighederne.<br />
Herefter skal Udlændingestyrelsen afgøre,<br />
om personen kan få asyl. Nogle asylsager bliver<br />
hastebehandlet, fordi de umiddelbart tyder på et<br />
afslag. Det gælder for eksempel asylansøgere fra<br />
lande, der ikke har et anerkendt fl ygtningeproblem.<br />
<strong>Dansk</strong> Flygtningehjælp skal dog sige god<br />
for hasteproceduren.<br />
Flygtningenævnet<br />
Hvis Udlændingestyrelsen giver afslag på asyl,<br />
bliver sagen automatisk sendt videre til Flygtningenævnet,<br />
der fungerer som en domstol. Her<br />
skal en juridisk dommer, ét medlem, udpeget af<br />
integrationsministeren, og ét medlem, indstillet<br />
af Advokatrådet, forholde sig til oplysningerne i<br />
12<br />
asylsagen. Asylansøgeren tildeles en advokat til<br />
at føre sin sag. Flygtningenævnet skal, ligesom<br />
Udlændingestyrelsen, bygge sin afgørelse på<br />
ordlyden i udlændingeloven og FN’s konventioner.<br />
Humanitær opholdstilladelse<br />
Integrationsministeriet kan i helt særlige tilfælde<br />
give humanitær opholdstilladelse til en asylansøger.<br />
Det sker yderst sjældent og kun, hvis asylansøgeren<br />
er alvorligt syg.<br />
Asyl eller afslag<br />
Når en asylansøger får asyl, bliver han anerkendt<br />
som fl ygtning. Udlændingestyrelsen bestemmer,<br />
hvilken kommune han skal fl ytte til for at blive<br />
integreret. Hvis myndighederne derimod giver<br />
afslag på asyl, får asylansøgeren omkring to uger<br />
til at rejse frivilligt. Hvis asylansøgeren nægter,<br />
kan politiet hente ham og i yderste konsekvens<br />
eskortere ham med hele vejen til hjemlandet.
Hvad er en asylansøger?<br />
En asylansøger er en<br />
person, der er fl ygtet<br />
fra sit hjemland og har<br />
søgt om beskyttelse i<br />
Danmark. Myndighederne<br />
skal undersøge, hvorvidt<br />
han kan opnå asyl og få<br />
lov til at blive i Danmark.<br />
Indtil afgørelsen træffes,<br />
har personen status af<br />
asylansøger.<br />
En asylsag opdeles i tre<br />
faser:<br />
Fase 1 – Indrejsefasen.<br />
Myndighederne afgør, om<br />
asylsagen skal behandles<br />
i Danmark. Det skal den<br />
ifølge Dublin-konventionen<br />
kun, hvis Danmark er<br />
asylansøgerens første<br />
indrejseland.<br />
Fase 2 – Asylfasen.<br />
Asylansøgeren afventer den<br />
endelige afgørelse.<br />
Fase 3 – Udrejsefasen.<br />
Asylansøgeren har fået<br />
afslag og skal derfor rejse<br />
ud af Danmark. I <strong>2004</strong><br />
fi k op mod 85 % af alle<br />
asylansøgere afslag på<br />
deres sag.<br />
13
HVOR DER ER VILJE, ER DER VEJ<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> fi nder nye veje for at sikre,<br />
at nedskæringer ikke rammer asylansøgerne<br />
Når tiderne er hårde, må man tænke kreativt<br />
for at få pengene til at række længst muligt. Og<br />
det er netop det, <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> har gjort. I<br />
stedet for at lade sig diktere af de seneste års<br />
nedskæringer har man lagt hovederne i blød for<br />
at undgå, at besparelserne rammer asylansøgerne.<br />
Løsningen hedder såkaldt indtægtsdækket<br />
virksomhed (IDV) – og betyder, at aktiviteter,<br />
der ikke længere er råd til, overgår til at være<br />
selvfi nansierende. Det gælder blandt andet Kulturhuset<br />
på Christianshavn, som fra den 1. januar<br />
2005 skal tjene sine egne penge ved at sælge<br />
kurser. Målsætningen er, at regnskabet skal gå<br />
i nul.<br />
’Vi gør, som vi hidtil har gjort, men nu er der<br />
afregning ved kasse 1 – og der er på forhånd solgt<br />
en del undervisning til asylcentrene. Vi har længe<br />
gerne ville sælge mere – og nu må vi gøre det til<br />
den store guldmedalje’, fortæller Karen Inger Thorsen,<br />
der er leder af Kulturhuset.<br />
Kulturhuset skal ikke give overskud og kan sam-<br />
tidig fortsætte med at søge fonde til de kurser, som<br />
asylansøgere benytter sig af. Nogle af Kulturhusets<br />
fl agskibe er praktik og den individuelt tilrettelagte<br />
danskundervisning.<br />
’På Kulturhusets 10-års fødselsdag kom mange<br />
tidligere asylansøgere, der har fået opholdstilladelse,<br />
og fortalte, at når man har været her, er man<br />
integreret, inden man kommer ud i samfundet. På<br />
trods af den store mangfoldighed af mennesker fra<br />
hele verden har vi stadig en dansk arbejdspladskultur<br />
her – fl ere går direkte herfra og ud i job,<br />
og de fortæller, at de komplimenteres på deres<br />
sprog og gode forståelse for arbejdskulturen. Det<br />
var bestemt en af de største gaver til fødselsdagen’,<br />
siger Karen Inger Thorsen, der ser positivt på<br />
omlægningen til IDV.<br />
Mere opsøgende arbejde<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ tolkesektion har haft gode erfaringer<br />
med omlægningen til IDV, som skete allerede<br />
i 2001. Det giver nemlig en større fl eksibilitet, når<br />
14<br />
beboertallet – og dermed behovet for tolkeservice<br />
– falder, fortæller Miriam Donde, der er leder af<br />
tolkesektionen.<br />
’Fordelen er, at vi kan udvide med IDV-kunder<br />
udefra, hvis beboertallet går ned, blandt andet fra<br />
kommuner og hospitaler. På den måde er vi ikke så<br />
afhængige, og vi har mulighed for at bruge vores<br />
kræfter, der hvor behovet er størst’, siger hun.<br />
Foreløbig er ca. 8 % af tolkesektionens ydelser<br />
IDV-ydelser – og sektionen modtager i gennemsnit<br />
120 bestillinger udefra om måneden. Det skal ses<br />
i lyset af de ca. 1.500 bestillinger om måneden<br />
internt i <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>.<br />
’Det er meget fysisk opsøgende, når vi skal have<br />
nye kunder. Vi bruger megen energi på at forklare,<br />
at telefontolkning kan spare dem for transport og<br />
kilometerpenge, som de ellers skal betale til tolkene’,<br />
siger Miriam Donde, der har omkring 500<br />
freelance-tolke tilknyttet.<br />
På <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ Psykotraumecenter betyder<br />
IDV-omlægningen, at kun to ud af ni medarbejdere får
løn fra <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>. Den nye arbejdsgang har vist<br />
sig at være en holdningsmæssig udfordring for medar-<br />
bejderne, fortæller overlæge Ebbe Munk-Andersen.<br />
’De er ikke vant til at tænke i penge, så det medfører<br />
et vist pres på den enkelte, at de ikke skal bruge mere<br />
tid på en opgave, end den, der er afsat. Hvis vi får en<br />
opgave, der er estimeret til 10 timer, så skal det ikke<br />
tage 20 timer’, siger Ebbe Munk-Andersen.<br />
Ifølge ham kan Psykotraumecentret således fast-<br />
holde den ekspertise, man har opbygget gennem<br />
mange år, selv om store nedskæringer har tvunget<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> til at spare. Han fortæller, at Psy-<br />
kotraumecentret kommer ud af <strong>2004</strong> med et balan-<br />
ceret regnskab .<br />
’Fordelen er, at vi er mindre afhængige af poli-<br />
tiske forandringer. Det er ikke længere vigtigt, om<br />
vi er en stor eller en lille organisation, men udeluk-<br />
kende, om der er opgaver – og der er et stort behov<br />
ude i kommunerne’.<br />
Psykotraumecentret benytter sig dog også af<br />
fonde, som søges fra projekt til projekt. Et eksem-<br />
pel er dukketeatret for børn fra tre til seks år, som<br />
har vist sig at være effektivt til at bearbejde bør-<br />
nenes oplevelser, når forældrene ikke selv kan tale<br />
med de små om dem.<br />
’Dukketeatret indeholder elementer af det, bør-<br />
nene har oplevet. Historien har karakter af et even-<br />
tyr – der er et lille hus i skoven, en ond heks sætter<br />
ild til det, og far og mor løber i hver sin retning og<br />
bliver skilt fra hinanden. Det skal svare til børne-<br />
nes oplevelser. Børnene er glade for det og råber til<br />
skuespillerne, at de skal sige noget andet. Mange<br />
forældre er overraskede over, hvor meget børnene<br />
egentlig ved om det, der er sket’, siger Ebbe Munk-<br />
Andersen.<br />
15<br />
Indtægtsdækket<br />
virksomhed (IDV) betyder,<br />
at visse <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>-kurser<br />
og -aktiviteter overgår til<br />
at være selvfi nansierende<br />
i stedet for at modtage<br />
penge fra <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong>. Omlægningen til IDV<br />
er sket efter de seneste<br />
års nedskæringer – og i<br />
praksis fungerer det ved, at<br />
eksempelvis Kulturhusets<br />
kurser og aktiviteter nu<br />
også sælges ud af huset.<br />
Målsætningen er, at<br />
regnskabet skal gå i nul<br />
– salget af ydelser skal<br />
således ikke nødvendigvis<br />
give overskud. Formålet<br />
med indtægtsdækket<br />
virksomhed er at bibeholde<br />
den erfaring og ekspertise<br />
på området, som er <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong>’ store styrke – på trods<br />
af besparelserne.<br />
I <strong>2004</strong> modtog<br />
Psykotraumecentret<br />
støtte fra blandt andet<br />
Aase og Ejnar Danielsens<br />
Fond, Egmontfonden,<br />
Integrationsministeriet og<br />
Socialministeriet.
LUKKETID PÅ STEVNS KLINT<br />
Center Sigerslev drejede nøglen om sidste år – medarbejderne<br />
havde længe frygtet en lukning, men det var også en lettelse<br />
endelig at få klar besked<br />
Vinden blæser ind fra havet og gennem asylcentret<br />
på kanten af Stevns klint. Skyerne er mere<br />
grå end hvide, og der er stille på centret. Kun få<br />
har bevæget sig uden for husene. En beboer klipper<br />
græs med sit barn på skødet. Få uger inden<br />
lukningen er stemningen på Center Sigerslev en<br />
smule melankolsk, men også afklaret.<br />
’Vi må nok erkende, at vores <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>-tid er<br />
forbi’, siger Marianne Pedersen, der er social netværksmedarbejder.<br />
Det er tredje gang, hun er med til at lukke sit<br />
asylcenter ned. Først lukkede Fensmark, siden<br />
Fakse Ladeplads og nu Center Sigerslev – og alt<br />
tyder på, at denne gang bliver den sidste.<br />
’Jeg fi nder aldrig en arbejdsplads som <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong> – det tror jeg ikke. Den måde vi arbejder<br />
og omgås hinanden på er meget anderledes. Det<br />
har givet mig meget. Jeg skal stadig noget med<br />
mennesker – hvis der er nogen, der vil have mig’,<br />
smiler Marianne Pedersen.<br />
Om kort tid skal papirklippene i hendes vindue<br />
tages ned og gardinerne foldes sammen i kasser.<br />
Center Sigerslev er det seneste opholdscenter på<br />
Sjælland i den række af <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>-centre, der<br />
har måttet lukke efter nedskæringer og faldende<br />
ansøgertal de sidste år.<br />
Mette Larsen, der også er social netværksmedarbejder,<br />
har været her lige siden starten i 1992<br />
og er meget uforstående over for lukningen.<br />
’Selv politiet ringede og spurgte: ’Hvorfor skal I<br />
lukke?’ Det er svært at forstå, når alt, hvad asylansøgerne<br />
skal, altså Sandholm etc., ligger på Sjælland.<br />
Hvorfor lukker man så ikke et center i Jylland?<br />
Så kunne man da spare transporten’, siger hun.<br />
Netværksmedarbejdernes sidste tid på centret<br />
går blandt andet med at forklare beboerne, at<br />
nogle af dem bliver nødt til at fl ytte til Fyn og<br />
Jylland.<br />
Usikkerheden fjernet<br />
På lageret rydder teknisk medarbejder Marianne<br />
Moesby op og smider de ting ud, som<br />
16<br />
ikke længere skal repareres, for eksempel<br />
madrasser med huller i.<br />
’Vi har ikke haft lyst til at pakke selve centret<br />
ned, mens beboerne stadig er her. Det gør<br />
det lidt svært at sortere i, hvad vi skal tage, og<br />
hvad vi ikke skal tage’, siger Marianne Moesby,<br />
der trods lukningen føler, at den længe ventede<br />
fyring har ført til en afklaring.<br />
’Det har været positivt, at usikkerheden er<br />
fjernet. Det har været modbydeligt, når det har<br />
været enkelte, der er blevet prikket på skulderen.<br />
Nu er vi alle i samme båd’, siger hun.<br />
For hendes kollega Linda Jakobsen gik der<br />
nogen tid, før reaktionen på fyringen kom.<br />
’Først efter halvanden måned synes jeg, det var<br />
noget skidt. Så måtte jeg tage fri i en uges tid.<br />
Jeg tænkte: ’Hvad bilder de sig ind?’ Jeg synes<br />
ikke, det er måde at behandle asylansøgere på,<br />
at de skal til Jylland’, siger Linda Jakobsen, der<br />
også er teknisk medarbejder.<br />
Ifølge mange medarbejdere er stemningen
landt kollegerne utrolig støttende. Jobopslag<br />
cirkulerer på e-mail og sendes ud, så snart en<br />
medarbejder falder over et relevant stillingsop-<br />
slag. Lars Brügger, der er uddannelses- og prak-<br />
tikantvejleder på centret, har siden fundet et nyt<br />
arbejde i <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ Kulturhus på Christi-<br />
anshavn. Han oplever, at situationen også påvir-<br />
ker beboerne, som har haft svært ved at fokusere<br />
på praktikken, siden lukningen blev offi ciel.<br />
’Folk, der bor her, er mere interesserede i, hvad<br />
der skal ske i deres liv fremover. Mange har fami-<br />
lie og venner i København, så for dem handler<br />
det meget om, hvor de skal fl ytte hen’, siger Lars<br />
Brügger.<br />
Andre medarbejdere frygter, at især børnene<br />
vil føle sig rodløse, når de igen skal fl ytte center.<br />
Helle Jørgensen, der er afdelingsleder og fejrer<br />
sit 10-års jubilæum, er tilfreds med håndterin-<br />
gen af lukningen. Hun peger blandt andet på<br />
vigtigheden af, at medarbejderne fi k beskeden<br />
samlet.<br />
’Vi har set skriften på væggen længe, og der<br />
har ikke været den helt store krise. Medarbej-<br />
derne har været fantastisk gode – de kommer<br />
og passer deres arbejde. Selvfølgelig bliver man<br />
rystet, men så går man på med krum hals igen.<br />
Man kunne sagtens forvente, at folk ville melde<br />
sig syge, men vi har ikke haft sygemeldinger. De<br />
møder op og klør på og prøver så vidt muligt at<br />
hjælpe beboerne’, siger Helle Jørgensen.<br />
Med lukningen af Center Sigerslev sættes der<br />
punktum for mange af medarbejdernes <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong>-tid. Det er afslutningen på en æra i deres<br />
liv – en æra, mange af dem sent vil glemme. Men<br />
det er også begyndelsen på et nyt liv. Uforudsi-<br />
gelige begivenheder er måske det eneste forudsi-<br />
gelige ved at arbejde i <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>.<br />
17<br />
Men så skete der noget<br />
uventet …<br />
Den 11. november <strong>2004</strong><br />
mødte medarbejdere fra<br />
Samdrift Storstrøm op på<br />
Center Sigerslev for at tage<br />
fl aget ned og markere<br />
samdriftens ophør. Men<br />
så tikkede nyheden ind:<br />
Center Sigerslev genåbner<br />
nemlig som en afdeling<br />
under Modtagecentret<br />
sammen med Sandholm<br />
og Avnstrup. Udover at<br />
modtage nye fl ygtninge<br />
skal Sigerslev også huse<br />
beboere, der har fået<br />
endeligt afslag på asyl.<br />
For teknisk medarbejder<br />
Marianne Moesby var det<br />
en glædelig nyhed.<br />
’Der var en lidt anspændt<br />
stemning den dag, for vi<br />
havde lukket hele centret<br />
og skulle til at sige farvel.<br />
Jeg er glad for at blive i<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>. Det er<br />
mere end bare et job for<br />
mig – og jeg fortsætter,<br />
så længe jeg føler, jeg kan<br />
gøre en forskel’, siger hun.<br />
Også for social<br />
netværksmedarbejder<br />
Mette Larsen var det en<br />
betydningsfuld dag.<br />
’Vi var blevet kaldt<br />
ind til en lukning med<br />
pindemadder, og så sagde<br />
leder af Asylafdelingen i<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> Jørgen<br />
Chemnitz, at han havde<br />
noget at fortælle os. Jeg<br />
havde ikke fået søgt et<br />
andet arbejde, så det tog<br />
ikke lang tid at beslutte, at<br />
jeg ville blive. Nu kan det<br />
ikke gå hurtigt nok, inden<br />
vi kommer i gang’, siger<br />
Mette Larsen.<br />
Efter beskeden om<br />
genåbning blev fl aget<br />
hejst igen på Center<br />
Sigerslev. Samdrift<br />
Storstrøm omfattede i<br />
sin storhedstid centrene<br />
Sigerslev, Nysted, Holeby,<br />
Hvilested, Fanefjord,<br />
Ulvshale, Fakse Ladeplads,<br />
børneskolen i Store<br />
Heddinge, Aktivitetshuset<br />
i Nykøbing Falster og<br />
Anneksafdelingen med op<br />
mod 300 pladser.
FRIVILLIGT ARBEJDE FOR ALLE PENGENE<br />
Ungdommens <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> tager fl ygtningebørn på udfl ugter i<br />
det danske samfund<br />
Biografture, udfl ugt til brandstationen og julehygge<br />
– det er ikke just hverdag for en asylansøger,<br />
og det er nok derfor, at de månedlige<br />
aktiviteter med de frivillige fra Ungdommens<br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> er så populære på Center Sandholm.<br />
23-årige Damir Zec har været frivillig i Ungdommens<br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> i fi re år, og for nylig tog han<br />
på udfl ugt med en fl ok børn og unge fra centret.<br />
’Vi besøgte en brandstation, hvor de fi k lov til<br />
at få en slags førstehjælpskursus. De prøvede<br />
blandt andet at genoplive en dukke, og det var<br />
de meget begejstrede for’, fortæller Damir Zec.<br />
De fl este frivillige er studerende, der samler<br />
erfaring eller point i forbindelse med studiet.<br />
Derfor kan man altid melde sig ud af de frivillige<br />
aktiviteter i eksamenstiden – og til igen, når der<br />
kommer mere luft i kalenderen.<br />
Aktiviteterne foregår normalt over et par timer<br />
en søndag om måneden og har for eksempel<br />
været en udfl ugt til Planetariet, en tur i biografen<br />
eller, som i december måned, bare julehygge.<br />
Et specielt håndtryk<br />
Der kommer mellem to og otte frivillige til hvert<br />
arrangement, og børnene spørger tit de frivillige<br />
om lektier, de har for i skolen, og ord, de<br />
hører på gaden og ikke forstår. Som frivillig skal<br />
man også være omsorgsfuld og samtidig holde<br />
en vis afstand, selv om børnene knytter bånd<br />
– bånd, de viser ved at tage fat i én, når de skal<br />
vise noget frem, de har tegnet eller lavet. Damir<br />
Zec kommer jævnligt på Center Sandholm, og<br />
børnene spørger efterhånden efter ham, hvis<br />
han ikke dukker op til et arrangement. Forholdet<br />
kommer til udtryk i børnenes helt specielle måde<br />
at vise deres venskab på.<br />
’I starten giver de hånden, men når man<br />
kommer igen gennem længere tid, så udvikler<br />
de et specielt håndtryk. Det er deres måde at<br />
sige: ’Velkommen tilbage, jeg har savnet dig’ på.<br />
Så skal man lige kunne huske alle de forskellige<br />
håndtryk’, fortæller Damir Zec.<br />
Han kom selv til Danmark som fl ygtning fra<br />
18<br />
Balkan, da han var barn, og for ham handler det<br />
frivillige arbejde også om at betale tilbage.<br />
’Jeg har selv siddet i den samme båd som de<br />
børn, så jeg vil gerne sige velkommen til dem<br />
– give dem en lettere hverdag og en forståelse<br />
for det danske samfund. De unge er jo den generation,<br />
der har størst chance for at integrere sig.<br />
Jeg har fået noget for mange år siden, og nu vil<br />
jeg hjælpe andre i samme situation’, siger Damir<br />
Zec.
Opholdstiden for en asylansøger på <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ centre er blevet længere og mere<br />
psykisk belastende. Voksenundervisning<br />
og psykologhjælp skal ruste asylansøgerne<br />
til fremtiden, uanset om de får afslag eller<br />
opholdstilladelse.<br />
Hverdagen som asylansøger<br />
19
ET LIV I INGENMANDSLAND<br />
Kun 2 ud af 10 fl ygtninge har udsigt til at få ophold i Danmark.<br />
Den psykiske belastning sender fl ere asylansøgere i<br />
terapi – og sundhedsudgifterne i vejret<br />
Mød den nye asylansøger anno <strong>2004</strong>. Han er en<br />
ganske anden end for bare få år siden, hvor der<br />
var omkring 80 % chance for at få asyl. I dag<br />
forholder tallene sig lige omvendt. I <strong>2004</strong> fi k<br />
85 % afslag på asyl – det betyder, at den nye<br />
asylansøger lever i større uvished om sin fremtid,<br />
samtidig med at han bliver boende på <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong>-centret i længere tid end før. Det tærer på<br />
psyken, og <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ psyko-traumecenter,<br />
der behandler psykisk syge asylansøgere,<br />
mærker tydeligt effekten af de nye stramninger.<br />
’Traumatiserede mennesker har behov for tryghed<br />
og forudsigelighed. Når de lever i uvished<br />
om, hvorvidt de bliver sendt hjem, er det med til<br />
at aktivere traumerne. Forældrenes omsorgsevne<br />
svækkes også på grund af ventetiden, og det<br />
skader børnene. Vi kan se familier, som har været<br />
her længe, gå mere eller mindre i opløsning, og<br />
det bliver en trussel mod hele familien – ikke kun<br />
den syge person’, siger Ebbe Munk-Andersen,<br />
der er overlæge på psyko-traumecentret.<br />
De fl este af hans patienter har fået endeligt<br />
afslag på asyl og befi nder sig derfor i en situation,<br />
hvor de føler, at de hverken kan blive i Danmark<br />
eller vende hjem igen.<br />
’Når en fl ygtning kommer hertil og søger asyl,<br />
lever han i et ingenmandsland mellem Danmark<br />
og hjemlandet. Men når han får afslag, lever han<br />
i et ingenmandsland, hvor grænsen til Danmark<br />
er lukket. Det bringer mange i panik’, fortæller<br />
Ebbe Munk-Andersen om de fl ere og fl ere beboere,<br />
der ikke kan få livet til at hænge sammen.<br />
Et sikkert sted<br />
Psyko-traumecentret forsøger at bringe patienterne<br />
tilbage til et punkt, hvor de igen bliver i<br />
stand til at overskue deres egen situation. Det<br />
sker blandt andet ved at introducere ideen om et<br />
såkaldt ’sikkert sted’, hvor patienten genoplever<br />
en tryg og sikker erindring fra tidligere i sit liv.<br />
’Vi beder patienten om at definere et trygt og<br />
godt sted i sin barndom, fx et lykkeligt minde<br />
20<br />
på skødet af en onkel eller leg ved floden. Det<br />
minder ham om, at ikke alt i verden er ondt.<br />
De kan ikke overskue, hvad de skal gøre, når<br />
de oplever angst eller panik, og så kan man<br />
bringe det minde ind i sit liv, når alting skrider.<br />
Det er udgangspunktet for en støttende<br />
psykoterapi’.<br />
En anden arbejdsmetode går ud på, at asylansøgeren<br />
fortæller om sit liv, før han blev fl ygtning.<br />
Ved at besvare spørgsmål om sin familie,<br />
kultur og sit arbejde genoplever patienten sig<br />
selv som et helt menneske og mindes om, at han<br />
ikke bare er torturoffer eller asylansøger. Det<br />
hjælper dem til at fi nde ind til sig selv igen og<br />
forhåbentlig komme tilbage med noget af deres<br />
oprindelige overskud.<br />
’Det gør dem jo ikke raske, men det øger<br />
følelsen af at blive forstået. Med Kirkegaards<br />
ord må man møde mennesket, hvor det er og<br />
begynde der. Først bagefter kan du føre det<br />
hen til et nyt sted’.
Et trist gensyn<br />
Der fi ndes en dokumenteret sammenhæng<br />
mellem asylansøgernes lange opholdstid og den<br />
psykiske belastning. Resultatet er mere syge<br />
beboere og et stigende pres på sundhedsbetje-<br />
ningen. Ifølge leder af <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ Asylaf-<br />
deling, Jørgen Chemnitz, kan opholdstiden pille<br />
familier fra hinanden.<br />
’Normalt bliver man glad, når man genser<br />
nogen fra fortiden, men jeg bliver ikke glad,<br />
når jeg har set folk komme hertil med energi<br />
og omsorgsevne og møder dem senere som en<br />
skygge af sig selv. De burde for længst have for-<br />
ladt centrene og været ude i det danske samfund<br />
eller tilbage i deres hjemland’, sukker Jørgen<br />
Chemnitz.<br />
’Det stigende antal indberetninger til kom-<br />
munerne er en synlig og sørgelig konsekvens<br />
af, at folk befinder sig længe i systemet. Famili-<br />
ernes omsorgsevne falder, og det stiller højere<br />
krav til medarbejderne i skolen og legestuen.<br />
Det er en trist situation, og medarbejderne er<br />
meget opmærksomme på de enkelte børn og<br />
på, om de skal iværksætte tiltag’, siger Jørgen<br />
Chemnitz.<br />
Langt mellem succeserne<br />
For at hjælpe de voksne asylansøgere har <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> også foreslået myndighederne at til-<br />
byde repatrieringskurser, der kan give de afvi-<br />
ste ansøgere overskud til at se virkeligheden i<br />
øjnene.<br />
’Beboerrepræsentanter har tilkendegivet, at<br />
det ville være lettere for dem at vende blikket<br />
mod hjemlandet, hvis de får en håndsrækning.<br />
Modersmålsundervisning til børnene, der jo har<br />
boet i Danmark i fl ere år, ville også være overor-<br />
dentlig værdifuldt’, siger Jørgen Chemnitz.<br />
Psykisk syge asylansøgere er ofte så ned-<br />
slidte, at de sjældent giver nogen positiv respons<br />
– om nogen overhovedet. Overlæge Ebbe Munk-<br />
Andersen på psyko-traumecentret glædes dog<br />
21<br />
I <strong>2004</strong> steg<br />
asylansøgernes forbrug<br />
af sundhedsbetjeningen,<br />
der både omfatter<br />
asylcentrenes egne<br />
sundhedsklinikker<br />
samt speciallæger og<br />
sygehuse. I dialogen med<br />
myndighederne har <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> især fokuseret<br />
på sammenhængen mellem<br />
sundhedsudgifterne,<br />
den lange opholdstid<br />
og asylansøgernes<br />
trange boligforhold.<br />
Udlændingestyrelsen<br />
har nu rejst sagen om de<br />
stigende udgifter over for<br />
Finansministeriet.<br />
meget over de få patienter, der har overskud til<br />
at takke ham for indsatsen.<br />
’Der er langt mellem succeserne. Når de takker<br />
os, er det som regel, fordi de har fået opholdstil-<br />
ladelse, og det har jo intet med os at gøre. Mens<br />
behandlingen står på, kan man have indtryk af,<br />
at det ikke hjælper, men bagefter siger nogle:<br />
’Du lyttede til mig, og du holdt mig i hånden<br />
igennem hele forløbet’. Der skal ikke ret mange<br />
af den slags tilkendegivelser til, før man synes,<br />
det er besværet værd’.
DEN USÆDVANLIGE ARBEJDSPLADS<br />
Samtaler og et stærkt sammenhold giver et godt psykisk<br />
arbejdsmiljø hos medarbejderne på Center Sandholm<br />
Beboerne på Center Sandholm klæder sig ofte på<br />
med nerverne uden på tøjet. For de fl este er det<br />
endestationen – punktet, hvor de har fået endeligt<br />
afslag på deres asylansøgning og frygter for, hvor-<br />
når udvisningen skal føres ud i livet. Det tærer også<br />
på <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>-medarbejderne at være vidne til så<br />
stor menneskelig frustration, og derfor har Center<br />
Sandholm styrket indsatsen for at forbedre det<br />
psykiske arbejdsmiljø. I dag tilbydes medarbejdere<br />
blandt andet konfl ikthåndteringskurser og såkaldt<br />
supervision, som er en samtale mellem medarbej-<br />
derne, under styring af en psykolog.<br />
Netværksmedarbejder Marcus Jones har været i<br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> i 19 år – men selv med en masse erfa-<br />
ring og rolig stemmeføring kan man ikke afværge<br />
alle konfl ikter. Her hjælper supervisionssamtalerne<br />
ham med at rydde mentalt op i hverdagen.<br />
’Selv om vi taler meget med hinanden i det<br />
daglige, er supervisionen en saltvandsindsprøjt-<br />
ning. Det er godt at få vendt og drejet, hvad der<br />
er sket, og være bevidst om, hvordan man har<br />
håndteret det. Det er vigtigt at være tryg i situa-<br />
tionen med beboerne, og denne tryghed smitter<br />
af’, siger Marcus Jones.<br />
Konfl ikter med beboerne opstår blandt andet<br />
i afvisningssituationer, hvor Marcus Jones kan<br />
komme i klemme, fordi han formidler reglerne på<br />
Sandholm. Det er beboernes forhold, der skaber<br />
fl est gnister.<br />
’Jeg har lært at sige nej på rigtig mange måder.<br />
Det kan eksempelvis handle om, at en familie<br />
gerne vil fl ytte over i asyllandsbyen, hvor der er<br />
eget bad. De er selv overbevist om, at netop de<br />
opfylder kriterierne, og så står de der med tårer<br />
i øjnene og et barn på armen. Det kan godt være<br />
psykisk belastende at skulle afvise dem, for man<br />
risikerer at opleve sig selv som lidt robotagtig’,<br />
siger Marcus Jones.<br />
Godt psykisk arbejdsmiljø<br />
Flere <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>-centre har benyttet sig af super-<br />
vision i mange år, og i <strong>2004</strong> blev tilbuddet udvi-<br />
22<br />
det til at gælde alle medarbejdere, der har direkte<br />
kontakt til beboerne i deres arbejde. Langt de<br />
fl este medarbejdere har taget imod tilbuddet,<br />
og for psykolog og superviser i <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong><br />
Lars Diemer ligger værdien af supervisionen i, at<br />
man forebygger udbrændthed og højner faglig-<br />
heden ved at refl ektere over problematikkerne.<br />
På møderne samles en gruppe medarbejdere og<br />
skiftes til at fremlægge en problematik, mens de<br />
andre lytter, for bagefter at komme med deres<br />
hypoteser, synsvinkler og overvejelser.<br />
’Vi kalder det et refl ekterende team. Det<br />
virker, fordi mødet skaber klarhed over proble-<br />
matikkerne, og medarbejderne oplever, at de er<br />
sammen om opgaven og kan bruge hinanden.<br />
Det modvirker isolation. Medarbejderne får sat<br />
ord på tingene, og det er vigtigt, når man arbej-<br />
der med andre mennesker og er engageret i sit<br />
arbejde’, siger Lars Diemer.<br />
’Det er også vigtigt, at samtalerne foregår<br />
konstruktivt, uden at medarbejderne kritiserer
eller dømmer hinanden. Jeg har indtil videre kun<br />
hørt, at der er tilfredshed med modellen, og at de<br />
er glade for tilbuddet’, siger Lars Diemer.<br />
I dag er der 11 supervisere i <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’<br />
Asylafdeling, og tilbuddet om supervision skal<br />
evalueres i 2005.<br />
Sort humor – ja tak<br />
Opholdstiden for en asylansøger i Danmark er<br />
vokset voldsomt – med psykiske belastninger<br />
til følge. Nogle beboere reagerer på afmagten<br />
ved at vende deres frustrationer mod <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong>-medarbejderne. Selv om det er yderst<br />
sjældent, at det kommer til vold, har Center<br />
Sandholm en helt fast procedure i tilspidsede<br />
situationer, fortæller sikkerhedsleder Steen<br />
Tøstesen.<br />
’Vi skal sætte en grænse overfor beboerne.<br />
Hvis vi bliver udsat for trusler og vold, så er der<br />
nul tolerance. Den slags skal politianmeldes<br />
– det er slet ikke til diskussion, og så bliver med-<br />
arbejderen debriefet og får en samtale med den<br />
psykosociale enhed’, siger Steen Tøstesen.<br />
Gode kolleger er også en vigtig del af hverda-<br />
gen for Marcus Jones, der daglig skal tage stil-<br />
ling til beboernes små og store problemer.<br />
’Den væsentligste grund til, at vi stadig holder<br />
ud, er sammenholdet i vores gruppe. Vi ved jo<br />
ikke, hvad der kommer ind ad døren, når dagen<br />
starter, men vi er gode til at hjælpe hinanden og<br />
trøste, når det er nødvendigt. Trygheden og til-<br />
liden til hinanden er alfa og omega’.<br />
Også sort humor er med til at få de hårde ople-<br />
velser til at glide lettere ned.<br />
’Vi laver selvfølgelig ikke sjov foran asylan-<br />
søgerne, for det kan godt lyde makabert. Men<br />
humor betyder meget i det her arbejde, og det<br />
er befriende at kunne grine af det’, siger Marcus<br />
Jones.<br />
Ifølge sikkerhedsmedarbejder Hanne Møller<br />
skal man som medarbejder også kunne håndtere<br />
omverdenens syn på fl ygtninge.<br />
’Nogle gange vil man helst undgå at tale om,<br />
hvad man laver. Folk har to reaktioner – enten<br />
siger de, at det må være hårdt, eller også at asyl-<br />
ansøgerne bare skal hjem. Den bedste, jeg har<br />
hørt, var en <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>-medarbejder, der fortalte,<br />
at han arbejdede i en import-/eksportvirksom-<br />
hed’, smiler hun.<br />
23<br />
Mange afviste asylansøgere<br />
mister motivationen til at<br />
holde sig selv i gang, og<br />
det stiller store krav til<br />
personalet. <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong>’ medarbejdere på<br />
Center Sandholm lægger<br />
mange ekstra kræfter i at<br />
skabe mening i beboernes<br />
hverdag, fortæller<br />
regionschef Susanne<br />
Lorentzen.<br />
‘Det er en stor humanitær<br />
udfordring at arbejde<br />
med afviste beboere. De<br />
har været her længe og<br />
må hverken arbejde eller<br />
modtage undervisning,<br />
så vi prøver at skabe<br />
meningsfyldte aktiviteter<br />
for dem internt på centret,<br />
hvor de kan have et<br />
frirum og skabe netværk.<br />
De oplever, at de gør en<br />
forskel, når de fx ved,<br />
at systuen skal åbnes<br />
om morgenen. Det giver<br />
struktur i hverdagen’, siger<br />
Susanne Lorentzen.<br />
Personalet opfordrer også<br />
beboerne til selv at tage<br />
initiativ og imødekommer<br />
deres ønsker, hvis de har<br />
forslag til en bestemt<br />
aktivitet. For eksempel er<br />
man pt. ved at oprette et<br />
klubtilbud for børn mellem<br />
11 og 14.<br />
‘Det startede med, at en<br />
gruppe piger bankede på<br />
mit vindue og skrev søde<br />
små breve og tegninger.<br />
De gav udtryk for, at de<br />
havde behov for en klub på<br />
en meget ordentlig måde<br />
– så beboerne ved også, at<br />
det nytter at komme til os’,<br />
siger Susanne Lorentzen.<br />
I <strong>2004</strong> iværksatte<br />
Asylafdelingen i<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> et<br />
supervisionsprojekt, der<br />
giver medarbejderne<br />
mulighed for at melde sig<br />
til forløb, der arrangeres<br />
af organisationens<br />
psykologer. Målet med<br />
supervisionen er at højne<br />
fagligheden – og samtidig<br />
er supervision et vigtigt<br />
element til forebyggelse af<br />
udbrændthed.<br />
I løbet af året modtog<br />
fi re <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>-centre<br />
besøg af Arbejdstilsynet,<br />
som lagde mest vægt på<br />
rådgivning omkring det<br />
psykiske arbejdsmiljø.<br />
Dette område kræver<br />
særlig opmærksomhed i<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>, der er<br />
en organisation i konstant<br />
forandring, og som har<br />
medarbejdere med et stort<br />
personligt engagement.<br />
Det gennemsnitlige<br />
sygefravær pr. medarbejder<br />
i <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’<br />
Asylafdeling var i <strong>2004</strong> på<br />
11 dage.
VASKEKORT OG VOKSENUNDERVISNING<br />
Hverdagens praktiske problemer blev taget op på et møde<br />
mellem ledelse og beboere. Ros til <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ asylarbejde<br />
og gensidig respekt prægede stemningen<br />
En blæsende efterårsonsdag drog beboerrådsformænd<br />
og -repræsentanter fra landets<br />
asylcentre til hovedkontoret i København for at<br />
mødes med leder af Asylafdelingen i <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong>, Jørgen Chemnitz. På dagsordenen stod<br />
hverdagens praktiske problemer samt de store<br />
linier – og Jørgen Chemnitz kom ud fra mødet,<br />
tilfreds med den konstruktive ånd, som mødet<br />
var foregået i.<br />
’Jeg hæftede mig ved den store ros til <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong>-personalet, som beboerne oplever som<br />
venlige, imødekommende, og som de har et godt<br />
samarbejde med. De havde en uforbeholden ros<br />
til medarbejderne’, siger Jørgen Chemnitz.<br />
Asylansøgerne havde på forhånd indsamlet<br />
erfaringer fra deres medbeboere på centrene<br />
og fremlagde disse på mødet. Én påpegede problemet<br />
med at købe vaskekort på centret for de<br />
beboere, der er på nedsatte ydelser og derfor<br />
kun har få midler til rådighed. Et andet ønske var<br />
et fælles tv-anlæg med internationale kanaler på<br />
de centre, hvor sådanne ikke allerede var opsat.<br />
’Det er meget forståeligt og naturligt, at de har<br />
et ønske om at få udenlandske kanaler. De kan jo<br />
ikke forstå danske nyheder, så det er deres måde<br />
at få informationer fra hjemlandet på, og det<br />
problem arbejder vi på’, siger Jørgen Chemnitz.<br />
’Men det altoverskyggende problem for dem<br />
var deres sag. Ventetiden er lang og opslidende<br />
– og det tager på dem’.<br />
Ventetiden er værst<br />
En beboer fra Center Skibby, Anan Aboarashed,<br />
var også tilfreds, da han kom ud fra lokalet.<br />
’Det var et godt møde. Vi talte både om det<br />
gode, som skolen og sundhedsbetjeningen, og<br />
det dårlige. Jeg kunne godt tænke mig mere<br />
aktivering. Jeg er læge, men må ikke komme i<br />
praktik, fordi jeg har fået afslag på asyl. Men<br />
det generelle problem er ventetiden’, siger Anan<br />
Aboarashed, der har været i Danmark i fi re år<br />
med sine tre børn. Han foreslår også, at der<br />
arrangeres udfl ugter og fodboldturneringer på<br />
centrene.<br />
For Leonie Beyene fra Center Fasan fylder ventetiden<br />
mere end de rent praktiske problemer.<br />
’Det er svært at koncentrere sig 100 % om<br />
danskundervisningen, når jeg ikke ved, hvad min<br />
sag ender med. Usikkerheden kan godt føles lidt<br />
demotiverende’, siger hun.<br />
24<br />
En af de beboere, der ankom med et morgentog<br />
fra Jylland, er Mustapha. Han er i færd med<br />
at arrangere en middagssammenkomst på Center<br />
Jelling, hvor han bor, for at holde modet oppe<br />
hos de andre beboere og især hos børnene.<br />
’Jeg er tilfreds, hvis det lykkes at arrangere<br />
noget i centret for familierne og børnene, så de<br />
for en stund kan glemme, at de er asylansøgere<br />
og huske på, at de er mennesker. Så bliver jeg<br />
glad’, siger han.<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> planlægger fl ere møder med<br />
beboerrepræsentanterne i fremtiden for at lytte<br />
til deres behov og se, om man kan fi nde løsninger.<br />
For Jørgen Chemnitz viste beboerne sig i dag<br />
at være konstruktive sparringspartnere.<br />
’Beboerne var meget ydmyge i deres ønsker.<br />
Det handlede ikke bare om at kritisere – de havde<br />
også forslag til, hvordan man løser problemerne’,<br />
siger Jørgen Chemnitz.
POSTEN, OG BEBOERNE, SKAL UD<br />
37-årige Sulio Sukurica fra Makedonien er i aktivering som<br />
chauffør på de jyske veje<br />
’Jeg kan ikke lide at sidde derhjemme, så jeg vil<br />
hellere være i aktivering end ikke at lave noget.<br />
Men når nu jeg er chauffør og har papirerne, så<br />
vil jeg selvfølgelig helst have et rigtigt arbejde<br />
med løn’, siger Sulio Sukurica.<br />
Han er fra Makedonien og beboer på Center<br />
Jelling. Og i aktivering som chauffør. Denne<br />
formiddag er han netop kommet tilbage fra Horsens,<br />
hvor han har kørt nogle beboere til hospitalsundersøgelse.<br />
’Jeg vil også gerne hjælpe<br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’, tilføjer han.<br />
Han går ind på kontoret for at hente den post,<br />
der skal leveres til Center Thyregod. Så henter<br />
han sine to sønner, som han har med sig for at<br />
oversætte, og sætter sig ind i <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>-bilen.<br />
Han fi nder nogle kørselspapirer frem og udfylder<br />
dem på rattet med en kuglepen.<br />
’Her afl æser jeg kilometertælleren og skriver,<br />
hvad turens formål er’, siger han. Så folder han<br />
papirerne sammen og svinger ud på vejen.<br />
37-årige Sulio Sukurica arbejder stort set alle<br />
hverdage og kører ud, når beboerne har gøremål<br />
uden for byen, og når der skal leveres post til<br />
nabocentret. Tjansen som chauffør er en af de<br />
mere eftertragtede, da det giver en vis frihed at<br />
sidde bag rattet og i det mindste styre en bil i<br />
den retning, man ønsker – når man nu ikke har<br />
mulighed for at styre sit eget liv.<br />
’Jeg var buschauffør i Makedonien. Jeg har<br />
kørekort til både bil, bus og lastbil. Da jeg kom<br />
til Danmark, gik jeg til politiet med mine makedonske<br />
papirer og fi k et dansk kørekort’.<br />
Efter en køretur på omkring et kvarter drejer<br />
han ind på gruset foran Center Thyregod, tager<br />
den tykke A4-kuvert fra forruden og smækker<br />
bildøren bag sig. Inde på kontoret afl everer<br />
han kuverten og fortsætter ind i billardstuen.<br />
Børnene kaster sig straks over billardbordet,<br />
mens Sulio Sukurica tænder en cigaret og taler<br />
begejstret med nogle af beboerne. Til børnenes<br />
store fortrydelse bliver det kun et kort ophold. Så<br />
sidder de i bilen igen og er på vej hjem til Center<br />
Jelling.<br />
Et godt samarbejde<br />
Ifølge centerleder Solveig Vestergaard bruger<br />
personalet mange pædagogiske ressourcer på at<br />
motivere beboerne. På grund af de ringe chancer<br />
for asyl er beboerne meget optagede af deres<br />
situation.<br />
25<br />
’En god aktivering afhænger af et godt samarbejde<br />
mellem medarbejdere og beboere. En af de<br />
mere eftertragtede aktiveringsopgaver er at føre<br />
tilsyn med beredskabscentrene (lukkede centre,<br />
som står i beredskab i tilfælde af akutte behov)<br />
i Jylland, og det bliver udført ganske tilfredsstillende.<br />
Det samme gælder café- og oversættelsesarbejdet’,<br />
siger Solveig Vestergaard.<br />
Rengøringsopgaverne kræver noget mere<br />
af medarbejderne. ’Jeg er helt sikker på, at når<br />
rengøringen og vedligeholdet fungerer, så er<br />
det medarbejdernes fortjeneste. Man skal være<br />
nærværende og til stede, og der skal være et<br />
respektfuldt samarbejde fra medarbejdernes<br />
side, før det kan fungere’.<br />
Sulio Sukurica er tilfreds med sin aktivering<br />
som chauffør og vil helst ikke aktiveres i rengøringen<br />
eller køkkenet.<br />
’Jeg er ikke så god i køkkenet. Men jeg er professionel<br />
til at lægge fl iser og lave badeværelser,<br />
så det ville jeg også kunne’, siger han.<br />
Da <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>-bilen igen holder på parkeringspladsen<br />
foran Center Jelling, forsvinder Sulio<br />
Sukurica ind på sit værelse. Han skal have et lille<br />
hvil efter dagens arbejde.
DER ER IKKE FLERE CENTRE TILBAGE AT LUKKE<br />
Det såkaldte Rejsehold har rejst fra Bornholm til Jylland og<br />
lukket asylcentre. Nu står holdet overfor sin sidste og sværeste<br />
opgave: At nedlægge sig selv<br />
Rejseholdet – navnet smager af gammel pizza,<br />
skægstubbe og hårdkogte betjente, men <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ Rejsehold holder ikke til på Politigården.<br />
Det startede som et aktiveringsprojekt<br />
for asylansøgere – når et center lukkede, drog<br />
Rejseholdet af sted, pakkede alt inventar ned og<br />
læssede det i containere. Det er datid nu. Rejseholdets<br />
sidste opgave bliver at pakke sit eget<br />
center, Øster Toreby, sammen. Få måneder inden<br />
de drejer nøglen om, har to af Rejseholdets medlemmer<br />
travlt i den store lagerhal.<br />
’Vi kører rundt og lukker centre. Og så skal vi<br />
pludselig lukke os selv – det er mærkeligt’, siger<br />
Jesper Christiansen, der har været med til at<br />
lukke omkring 16 <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>-centre siden Rejseholdets<br />
start i 2002.<br />
Den store lagerhal føles tom – rungende tom,<br />
selvom børnestole, computerskærme, vaskemaskiner<br />
og bordben er stablet langs væggene.<br />
Her bliver inventar fra lukkede centre i hele<br />
landet sat på auktion – og nu er det resterne af<br />
Øster Toreby, der venter på den højestbydende.<br />
Dermed slutter en hård, men god tid for medarbejderne.<br />
’Det fungerede rigtig godt – det har været én<br />
lang succeshistorie, fordi det var meningsgivende<br />
for asylansøgerne, og vi mødte dem i øjenhøjde.<br />
Vi lavede alle sammen det samme arbejde’, siger<br />
Jesper Christiansen, der efter fl ere år i <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> efterhånden opfatter sig selv som fast<br />
inventar.<br />
Hans kollega Dannie Antonisen husker tydeligt,<br />
da de lukkede centrene på Bornholm.<br />
’Vi var af sted i en uge med 7-8 asylansøgere.<br />
Der arbejdede vi fra kl. 07 om morgenen<br />
til omkring kl. 21-22 om aftenen med at pakke<br />
paller, sortere dem og dække dem med fi lm. Hvis<br />
nogen siger, at asylansøgere ikke vil arbejde, så<br />
skulle de se Rejseholdet’.<br />
Skoleklokken ringer stadig<br />
Der er ikke meget liv tilbage på Øster Toreby, der<br />
26<br />
er en serviceenhed med skole, kulturhus og sygeplejerske.<br />
Hvis det ikke var for mekanikeren, der<br />
reparerer gamle biler, og hans kunder, ville der<br />
ikke komme andre mennesker end den lille håndfuld<br />
medarbejdere, der skal lukke og slukke og<br />
gøre Østre Toreby klar til afl evering. Skoleleder<br />
Ann Dasseville er en af dem.<br />
’Der er ikke så mange at skabe en stemning<br />
med – de fl este er fyret eller på ferie, så her er<br />
tømt for mennesker. Der er ingen aktivering til de<br />
voksne, og tingene er pakket ned i kasser’, siger<br />
Ann Dasseville.<br />
Mens hun viser rundt på skolen, ringer skoleklokken<br />
i den tomme bygning, uden at Ann<br />
lægger mærke til det. ’Jeg hører den ikke længere’,<br />
smiler hun.<br />
På tavlen i en skoleklasse har nogen skrevet<br />
’Orha har fødselsdag, og det har han jo i dag’. Nu<br />
har børnene sommerferie, og efter den vender de<br />
ikke tilbage – i hvert fald ikke til Øster Toreby.<br />
Der er stadig træ i sløjdlokalet, snor og stofrester
i syværkstedet, gamle blade på avisredaktionen<br />
og borde og stole i cafeen. Gymnastiksalens red-<br />
skabsrum er stadig fyldt med måtter og basket-<br />
bolde, men der er ingen til at spille med dem<br />
længere.<br />
Alt skal sælges<br />
De skal også sættes på auktion i lagerhallen,<br />
sammen med klaveret, der er blevet solgt to<br />
gange for ti kroner men endnu aldrig afhentet.<br />
Hvis det er svært at forestille sig omfanget af<br />
auktionen på Øster Toreby, så tænk på alt det,<br />
der fi ndes i et hjem. Skraldespande, saltbøsser,<br />
tuschæsker, skuffer, spejle, gardiner, værktøj,<br />
telefoner osv.<br />
Udenfor kører Dannie Antonisen rundt i sin<br />
gaffeltruck, og når det hele på et tidspunkt er<br />
på plads i lageret og solgt til højestbydende, er<br />
Rejseholdets sidste opgave løst.<br />
’Og så er vi fyret. Så kommer det an på, hvad<br />
vi fi nder af arbejde. Jeg har ikke søgt noget nyt<br />
endnu – jeg trænger til ferie først’, siger han.<br />
Inden da venter endnu nogle centerlukninger,<br />
blandt andet på Fyn.<br />
Centerleder Flemming Willumsen er skuffet<br />
over lukningen og især over at skulle sige farvel<br />
til dygtige medarbejdere.<br />
’Når der er stormvejr, så er der to slags folk:<br />
Dem, der sætter sig om bag en læskærm – og<br />
dem, der sætter vindmøller op. De sidste kan vi<br />
bruge i <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>,’ siger Flemming Wil-<br />
lumsen.<br />
Men ikke længere på Øster Toreby – auktiona-<br />
rius’ talerstol står klar for enden af lagerhallen.<br />
27
SKØNHED KOMMER FRA KØKKENET<br />
Asylansøgere lærer at starte deres egen forretning i hjemlandet<br />
for små penge. I dag står der ’Hair and Beauty’ på menuen<br />
28
Hvad har havregryn, tomater, agurker og yoghurt<br />
med skønhedspleje at gøre? Det vil en håndfuld<br />
kvinder snart fi nde ud af i <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ Kul-<br />
turhus. De er mødt op til den første dag i kurset<br />
’Hair and Beauty’ på øverste etage i et lokale<br />
med hyggelige skråvægge. Kvinderne skubber<br />
bordene ind midt i lokalet og begynder at stille<br />
bananer, gafl er og skåle fra caféens køkken<br />
frem.<br />
Pernille Bertelsen, der styrer kursets tre første<br />
uger (og er fem gange danmarksmester i aero-<br />
bics), har engagement nok for mange og fanger<br />
hurtigt kvindernes opmærksomhed, da hun for-<br />
tæller, hvordan man kan blande ansigtsmasker af<br />
ingredienser, der fi ndes i ethvert køkken.<br />
’Reglen er, at hvis du ikke vil spise det, så<br />
lad være med at putte det i ansigtet. Hvis I kan<br />
vænne jer til lugten af mad, så er det langt det<br />
bedste at bruge. Er I friske på at prøve det?’,<br />
spørger Pernille Bertelsen.<br />
Det er de! Kvinderne moser jordbær og bana-<br />
ner efter opskrifterne på tavlen og blander havre-<br />
gryn og yoghurt sammen til klistrede masser. Der<br />
er også duftolier – i tilfælde af rynkede næser.<br />
En ny start<br />
’Hair and Beauty’ er bare ét af de kurser, der<br />
tilbydes under ’Start your own business’-pro-<br />
grammet. Sammen med fx CV-workshops, mine-<br />
rydderkurser og sykurser skal undervisningen<br />
give asylansøgerne nyttige redskaber med hjem i<br />
kufferten, hvis de får afslag.<br />
’Det hele handler om muligheden for at blive<br />
selvforsørgende. Kvinderne efterspørger selv,<br />
om de kan købe brugte symaskiner, som de kan<br />
tage med sig hjem. Så er vi inde på det rigtige’,<br />
siger Karen Inger Thorsen, der er leder af Kul-<br />
turhuset .<br />
’Hair and Beauty’ er netop tiltænkt kvinder, der<br />
risikerer at få afslag på asyl og derfor står over-<br />
for at skulle starte fra bunden i deres hjemland.<br />
Kirsten Gelting, der er projektkoordinator, fi k<br />
ideen, da kvinder på asylcentrene udtrykte ønske<br />
om kosmetolog- og frisørkurser. ’De skal vide, at<br />
man kan starte en salon for få penge, hvis man<br />
lærer lidt om klippeteknik og om, hvordan man<br />
laver ansigtsmasker og plukker øjenbryn. Der er<br />
jo lande som Afghanistan, hvor kvinder dårligt<br />
kan færdes i det offentlige rum. Disse kvinder vil<br />
kunne starte op inden for hjemmets fi re vægge’,<br />
siger Kirsten Gelting.<br />
Denne morgen kommer deltagerne blandt<br />
andet fra Tyrkiet, Iran og det tidligere Jugosla-<br />
vien – de yngste er kun 17 år. En kvinde har taget<br />
sin lille datter med. Ikke alle forstår lige meget<br />
dansk, men de klarer sig ved at oversætte for<br />
hinanden og bruge deres sunde fornuft. Parvin<br />
Dehkhoda (36 år) er fra Iran og taler ikke fl y-<br />
dende dansk, men hun går til jordbærrene med<br />
stor sikkerhed og er her for at starte sin egen<br />
forretning.<br />
’Jeg vil lære at lave masker, klippe hår og<br />
plukke øjenbryn. Jeg har prøvet ansigtsmasker af<br />
mad før – agurk er bedst’, siger hun.<br />
Efter frokosten i Kulturhusets cafe skal kvin-<br />
derne prøve maskerne på deres egen hud og<br />
insisterer fnisende på, at de helst vil fotograferes<br />
inden da. I løbet af kurset skal kvinderne også<br />
besøge en skønhedssalon og lære lidt om kost og<br />
massage. Pernille Bertelsen, der skifter mellem at<br />
undervise på dansk og engelsk, gør sit bedste for<br />
at give kvinderne det fulde udbytte af kurset.<br />
’Forfængelighed er universel. Du behøver ikke<br />
kunne læse for at fjerne hår. Hvis vi kan give dem<br />
en viden, som har værdi for dem, og give dem lidt<br />
gejst, så er jeg tilfreds. Ligegyldigt hvor mange<br />
bekymringer de har, så får de et åndehul her,<br />
hvor de kan få lov til at føle sig lækre. Det giver<br />
en selvtillid, der har fået dem til at lyse op. Det er<br />
helt vildt fedt at se’, siger Pernille Bertelsen.<br />
29<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ Kulturhus<br />
har specialiseret sig i<br />
at udvikle og tilbyde<br />
aktiviteter og kurser til<br />
asylansøgere. Kurserne<br />
er tilrettelagt, så<br />
asylansøgeren får gavn<br />
af forløbet, uanset om<br />
han bliver i Danmark<br />
eller vender tilbage til<br />
hjemlandet.<br />
Siden 2002 har<br />
Kulturhuset varetaget<br />
projektet Want2work,<br />
der er delvist fi nansieret<br />
af EU. Want2workprojektet<br />
fokuserer på<br />
fagkurser, som er rettet<br />
mod arbejdsmarkedet,<br />
samtidig med at det giver<br />
en kompetenceafklaring<br />
for den enkelte kursist.<br />
Fagundervisningen tænkes<br />
ind i en sammenhæng med<br />
sprogundervisningen.<br />
Der blev i efteråret<br />
<strong>2004</strong> bl.a. andet<br />
afviklet kurser i dansk,<br />
arbejdsmarkedsdansk,<br />
engelsk, studieværksted,<br />
CV-workshop på dansk<br />
eller engelsk, pc-kørekort,<br />
medie og journalistik,<br />
førstehjælp, energi og<br />
udnyttelse af naturlige<br />
ressourcer, iværksætteri<br />
etc.<br />
Kulturhuset har eksisteret<br />
i 10 år, og alle aktiviteter<br />
udvikles i samarbejde med<br />
asylansøgere, personale<br />
fra <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> og<br />
husets mange danske og<br />
udenlandske frivillige.
SKOLEBUSSEN KØRER HVER DAG<br />
Handicappede beboere fra Center Avnstrup bliver kørt til<br />
behandling af deres handicaphjælper. Han er en rigtig ildsjæl<br />
– og på turen må der kun tales dansk eller engelsk<br />
Muhammed sidder i sin kørestol på parkeringspladsen<br />
foran Center Avnstrup. Han skal til<br />
gymnastik og venter på, at Jeff får sænket liften,<br />
så han kan komme ind bag i bilen. Da han er<br />
kommet op ad rampen, spænder Jeff hans sikkerhedsbælte<br />
fast.<br />
’Jeg kører dem, hvis de skal til fysioterapeut,<br />
tandlæge eller andre typer behandling. Bilen<br />
her er indrettet specielt til handicappede, og så<br />
hjælper jeg dem også med at komme ind og ud<br />
af bygningen, hvis de ikke kan selv’, siger Jeff.<br />
Han er ansat som handicaphjælper, og hans<br />
opgave er at gøre livet lettere for Center Avnstrups<br />
otte handicappede beboere, der hver<br />
dag skal håndtere de fysiske besværligheder og<br />
udfordringer, tilværelsen bringer. Dagens anden<br />
passager, Ibrahim, kan selv løfte sig med armene<br />
fra sin kørestol over på bilsædet, mens Jeff piller<br />
hjulene af, klapper hans kørestol sammen og stiller<br />
den ind i bilen. Da han har skrabet isen af<br />
forruden, bakker Jeff ud og sætter kursen mod<br />
Muhammeds fysioterapeut.<br />
’Jeg kalder den skolebussen, for her må man<br />
kun tale dansk. Eller engelsk. De fl este er Fase<br />
3-beboere, så de må ikke længere modtage<br />
danskundervisning’, fortæller 62-årige Jeff og<br />
skruer op for varmen i den kolde bil.<br />
’Hvor skal du hen i dag?’, råber han over skulderen<br />
til Muhammed.<br />
’Jeg skal til … gymnastik’, svarer Muhammed<br />
langsomt.<br />
’Jeg spørger dem om det samme hver gang’,<br />
fortsætter Jeff.<br />
’Det er ikke nogen svær samtale, bare nogle<br />
simple sætninger, så de holder det ved lige’.<br />
Læser mellem linjerne<br />
Med Jeff får de handicappede beboere meget<br />
mere end en almindelig chauffør. Som handicaphjælper<br />
tager han sig også af at indrette beboernes<br />
værelser og fx sænke skabe, så de selv<br />
kan nå hylderne. Ifølge Jeff er beboerne ikke så<br />
30<br />
bevidste om, at en del af de praktiske problemer<br />
i hverdagen faktisk kan løses, som for eksempel<br />
spejle, der hænger for højt oppe på væggen.<br />
Derfor skal han tit læse mellem linjerne, når det<br />
handler om deres behov. Og det har han mange<br />
års erfaring i.<br />
’Jeg har selv haft en handicappet søn, så jeg er<br />
vant til at sætte mig ind i handicappedes situation<br />
og se, hvad der generer dem, selv om de ikke<br />
siger det’.<br />
Her stopper skolebussen, for Muhammed skal<br />
ned ad liften og ind til gymnastik. Jeff følger ham<br />
hele vejen ind og hilser på fysioterapeuten, før<br />
han igen starter bilen og kører videre til næste<br />
stop.<br />
Center Avnstrup er indrettet i et gammelt<br />
hospital, og derfor er der både elevatorer og døre<br />
med let adgang for kørestole. Desuden har centret<br />
en fast sygeplejerske, der kun tager sig af de<br />
handicappede beboere. Ifølge Kirsten Schaumburg,<br />
der leder sundhedstjenesten for Region
Sjælland, ligger handicapafdelingens styrke i at<br />
være et helt unikt tilbud til beboerne.<br />
’Her ved vi, hvor sårbare asylansøgere er, og<br />
du kan næsten ikke fi nde nogen, der er mere sår-<br />
bare end de handicappede. De er i forvejen mar-<br />
ginaliserede og bliver samtidig belastet af deres<br />
asylsag, så de har brug for megen psykisk pleje.<br />
Vi har tålmodighed og forstår, hvor opslidende<br />
det kan være at være asylansøger’, siger Kirsten<br />
Schaumburg.<br />
Hun kan se det i det daglige arbejde, hvor<br />
meget de handicappede får ud af at have støt-<br />
tepersonen Jeff i deres hverdag, som også tager<br />
sig af hjemmehjælpsopgaver som tøjvask og<br />
indkøb.<br />
’Hvis de blev fordelt på centre i hele landet,<br />
ville de ikke have så megen hjælp, som de<br />
får her. Jeff yder en personlig omsorg, som<br />
en almindelig taxachauffør ikke ville kunne<br />
hjælpe dem med, hvis de fx skal på toilettet.<br />
Så skal de have Jeff, som kender dem. Han<br />
gør en masse ekstra, og når han fx tager dem<br />
i svømmehallen, er det ikke bare underhold-<br />
ning, men en del af behandlingen’, forklarer<br />
Kirsten Schaumburg.<br />
Fra fysioterapeuten kører skolebussen mod<br />
Roskilde Bibliotek. Som journalist benytter Ibra-<br />
him enhver mulighed for at komme til tastaturet,<br />
og netop nu er han ved at skrive breve til aviser<br />
og forsikringsselskaber.<br />
’Jeg har brug for en computer, så jeg vil spørge,<br />
om de har en gammel en, som de ikke bruger<br />
længere’, siger Ibrahim.<br />
Siden han er kommet på madkasseordningen,<br />
har han ikke længere penge til at tage turen til<br />
København for at skrive til <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>-avisen<br />
New Times. Nu tager han sin pose med frugt og<br />
bevæger sig ned i kørestolen, som Jeff har sat<br />
hjul på igen. Han vinker farvel og forsvinder ind<br />
på biblioteket. Jeff spørger ofte beboerne, om de<br />
har ærinder i byen, hvis han har plads i bilen, så<br />
de kan lære området at kende.<br />
’Jeg tog en arabisk kvinde med en dag. Hun<br />
ville aldrig have kendt til biblioteket, hvis jeg ikke<br />
havde taget hende med, og vi fandt endda nogle<br />
bøger til hende på arabisk’.<br />
Synlige resultater<br />
Men det er ikke kun passagerne i Jeffs skolebus,<br />
der får noget ud af turen.<br />
’Det er et meget givende arbejde for mig, og<br />
jeg har al den frihed, jeg kan ønske. Man kan<br />
sige, at sundhedspersonalets arbejde er det rent<br />
livsnødvendige, mens mit arbejde hjælper dem<br />
igennem opholdet i Danmark – både psykisk og<br />
praktisk. Det er en ideel situation for mig. Jeg får<br />
synlige resultater, og jeg har blandt andet fundet<br />
på at tage Muhammed i svømmehallen. Han kan<br />
selvfølgelig ikke svømme, men han nyder virkelig<br />
at være i vandet. Det vigtigste for mig er, at de<br />
lærer landet at kende’.<br />
Så er det blevet tid til at hente Muhammed<br />
hos fysioterapeuten. Han har røde kinder, da han<br />
igen sidder bag i bilen, og nu går turen tilbage<br />
til Center Avnstrup. Men det er kun indtil senere<br />
på eftermiddagen. Hvor Jeffs skolebus igen kører<br />
ud – denne gang for at hente Ibrahim på biblio-<br />
teket.<br />
31
IRAKISKE SKOLELÆRERE MØDER DANSK ELEVDEMOKRATI<br />
Repatrieringskursus forbereder lærere på at vende<br />
tilbage til skolerne i Irak<br />
Krigen i Irak har efterladt et mentalt genopbygningsarbejde<br />
med at få irakerne til at<br />
lægge fortidens traumer bag sig og vende tilbage<br />
til hverdagen i et nyt Irak. Skolelærere<br />
kan bruge deres stilling til at hjælpe børn og<br />
deres forældre igennem den svære omstillingsperiode.<br />
Derfor har <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> tilbudt<br />
repatrieringskurser til irakiske asylansøgere<br />
med lærerbaggrund med fokus på at tackle<br />
psykiske problemer hos eleverne.<br />
’Der opstår nogle problemer, når børnene<br />
kommer tilbage. De har haft svære oplevelser<br />
– de oplever at blive hånet af lærerne, fordi de<br />
ikke kan følge med i pensum, og nogle føler<br />
sig nærmest mobbet, fordi de fl ygtede fra Irak.<br />
Hvis lærerne er bevidste om det, kan de hjælpe<br />
børnene ind i systemet’, siger undervisningskonsulent<br />
Ulla Danstrøm, der stod for kursets<br />
lærerdel.<br />
Under det to uger lange kursus lærte de irakiske<br />
skolelærere bl.a. om det danske uddan-<br />
nelsessystem, folkeskoleloven og besøgte to<br />
folkeskoler i København. Her stod de ansigt til<br />
ansigt med en helt anden skolekultur.<br />
’Skolelederen holdt et oplæg om forældresamarbejde<br />
og elevdemokrati. Begreberne er fremmede<br />
for irakerne – og de diskuterede internt og<br />
var meget engagerede. Da de overværede undervisningen,<br />
syntes de, der var en tryg og afslappet<br />
stemning mellem lærer og elev’.<br />
Desuden kom en skolebestyrelsesformand<br />
og holdt oplæg, og næstformanden for <strong>Dansk</strong>e<br />
Gymnasieelevers Sammenslutning diskuterede<br />
elevdemokrati med de irakiske lærere. Her<br />
blev kulturkløften afdækket, da næstformanden<br />
klagede over de høje klassekvotienter på<br />
28 elever.<br />
’Irakerne brød sammen af grin. De er vant til<br />
50-60 elever og syntes vist, det lød lidt forkælet.<br />
Det virkede også mærkeligt på dem, at repræsentanten<br />
arbejdede helt frivilligt’, siger Ulla<br />
Danstrøm.<br />
32<br />
Lærer, ikke asylansøger<br />
Deltagerne var meget nysgerrige efter at lære det<br />
danske skolesystem at kende og spurgte til ting,<br />
der virker som en selvfølge for en dansk skolelærer.<br />
For eksempel undrede de sig over, hvordan<br />
to skoler, der ligger ved siden af hinanden, kan<br />
have forskellige undervisningsforløb, og at man<br />
kan afholde eksamen, når landets elever ikke<br />
nødvendigvis har beskæftiget sig med de samme<br />
ting i løbet af året.<br />
Det viste sig også hurtigt, at programmet ikke<br />
blot vil komme de irakiske skolebørn til gode.<br />
Skolelærerne selv blomstrede også op, fordi de<br />
for en gangs skyld beskæftigede sig med deres<br />
fag i stedet for deres asylsag.<br />
’De syntes, det var dejligt at blive taget seriøst<br />
som fagpersoner. Nu var de ikke asylansøgere –<br />
men lærere. Det var et løft for dem, og de efterlyste<br />
at komme i lærerpraktik og gøre sig nyttige’.<br />
Kursets anden del var et psykosocialt program,<br />
der gav deltagerne konkrete værktøjer til at
hjælpe traumatiserede børn. Blandt andet prø-<br />
vede de øvelser af på sig selv, som viser hvordan<br />
de kan tale med børnene om svære følelser.<br />
Mia Antoni Stæhr, der er psykologisk konsulent<br />
i <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>, fortæller at en af øvelserne<br />
var at farvelægge en tegning af en krop.<br />
’Børnene tegner de forskellige følelser ind med<br />
farver, og så kommer der mange ting frem. Bagef-<br />
ter kan man tale med dem om, hvad de kan gøre<br />
for at få mindre ondt i hovedet eller være mindre<br />
bange – fx at de skal trække vejret dybt eller lære<br />
dem afslapningsøvelser. De irakiske skolelærere<br />
gik ind i det med liv og sjæl og var ikke bange for<br />
at dele ud af deres egne oplevelser, selv om det<br />
gik tæt på’, siger Mia Antoni Stæhr.<br />
Skolelærerne var så begejstrede over at være<br />
tilbage i deres fag, at en iraker på mere end 70<br />
år skal til at undervise i modersmålsundervisning<br />
på en <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>-skole.<br />
’Målet var at vise dem, at de som skolelærere<br />
er vigtige ressourcepersoner. De var engagerede<br />
og ville have meget mere. De ville også gerne<br />
have ’kogebogsopskrifter’ med sig hjem, så nu<br />
arbejder vi på en manual med specifi kke opskrif-<br />
ter på, hvordan ikke-psykologer kan arbejde med<br />
det her’, siger Mia Antoni Stæhr.<br />
33
ET NYT LIV I DANMARK – OG<br />
AFGHANISTAN<br />
Ali fra Irak fi k asyl Danmark, mens Abdul Azim vendte tilbage<br />
til Afghanistan, hvor han nu hjælper med at genopbygge<br />
landet<br />
Det var en novemberdag for lidt over to år siden<br />
på <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ opholdscenter Avnstrup. Ali<br />
fra Irak gik som sædvanlig hen for at tjekke, om<br />
der var kommet post til ham. Han ventede inderligt<br />
på et brev med en ganske særlig besked.<br />
’Mit udlændingenummer stod på postlisten, så<br />
jeg gik ind på kontoret og hentede brevet. Jeg<br />
åbnede det og læste, at jeg havde fået asyl. Så<br />
blev jeg meget glad’, fortæller han.<br />
’Ali’ er et opdigtet navn, da han ikke ønsker<br />
sin identitet offentliggjort. Hans rigtige navn er<br />
redaktionen bekendt.<br />
Det første, han gjorde, var at gå ind på sit<br />
værelse og ringe til sin hustru, der befandt sig i<br />
Jordan for at fortælle hende den gode nyhed.<br />
’Jeg sagde til hende: ’Du kommer også snart’.<br />
Hun havde ventet og ventet – og vidste godt,<br />
at de fl este irakere fi k afslag, så hun blev også<br />
meget glad’.<br />
Ali er en af de ganske få irakere, der har fået<br />
asyl i Danmark, men opholdstilladelsen var<br />
kun den første lykkelige begivenhed. Få måneder<br />
senere startede han sit nye liv i Danmark med at<br />
blive ansat som læge på Hvidovre Hospital, og kort<br />
efter sluttede hans hustru sig til ham fra Jordan.<br />
Praktikplads gav job<br />
Ali startede som praktikant på Hvidovre Hospital<br />
under Want2Work-programmet, mens hans<br />
asylsag var under behandling, og praktikken gav<br />
ham fagligt indhold i ventetiden og en mulighed<br />
for at være blandt ligesindede igen.<br />
’I centret var jeg nødt til at være sammen med<br />
folk fra mange forskellige lande og med forskelligt<br />
uddannelsesniveau. Så da jeg kom på hospitalet<br />
første gang, var jeg meget tilfreds med at<br />
være sammen med folk fra mit eget fag. Også<br />
selv om jeg ikke fi k løn’.<br />
Samtidig begyndte han at gå til danskundervisning<br />
i <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ Kulturhus. Det hjalp<br />
ham meget, men han var overrasket over, hvor<br />
tålmodige hans kolleger på hospitalet var.<br />
34<br />
’Jeg talte dårligt dansk, og det er jo kedeligt<br />
at tale med sådan en, men de var meget hjælpsomme.<br />
I dag har jeg har ingen problemer på<br />
hospitalet, for det er nemmere på medicinsprog.<br />
Jeg taler også fl ydende engelsk. Men jeg er ikke<br />
helt tilfreds endnu – det tager tid. Man skal kommunikere<br />
og tale med folk hele tiden for at blive<br />
bedre. Det er stadig svært at tale med gamle<br />
mennesker’, siger Ali.<br />
Praktikken endte med, at Hvidovre Hospital<br />
tilbød ham job som urolog, hvor han arbejder i<br />
dag. Men det længe ventede brev om opholdstilladelsen<br />
indeholdt også en ekstra gevinst.<br />
’Jeg havde ikke bare fået asyl, jeg skulle også<br />
bo på Frederiksberg. Det betyder meget for mig,<br />
at det er i storbyen’, siger Ali.<br />
Blandt dem, der vendte tilbage til deres<br />
hjemland, er Abdul Azim. I dag arbejder han<br />
som IT-administrator på et nødhjælpsprogram i<br />
Afghanistan. Under hans ventetid i Danmark tog<br />
han en master-grad på IT-Universitetet, og efter
are en uge hjemme i Afghanistan var der gode<br />
nyheder.<br />
’Min ven introducerede mig for chefen for nød-<br />
hjælpsprogrammet, og så fi k jeg jobbet på grund<br />
af min uddannelse’, skriver 33-årige Abdul Azim<br />
i en mail fra Afghanistan.<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> hjalp ham med at betale<br />
bøger og transport til universitetet, og han blev<br />
den første ikke-danske computerafdelingskoor-<br />
dinator i Kulturhuset.<br />
’Nu administrerer jeg IT-sikkerheden og net-<br />
værket. Der opstår alle mulige problemer, som<br />
jeg ikke lærte om på universitetet, så jeg modta-<br />
ger stadig undervisning og lærer nyt hele tiden’.<br />
35<br />
I <strong>2004</strong> fi k op mod<br />
85 % af alle asylansøgere<br />
afslag. Der blev afgjort<br />
fl est asylsager vedrørende<br />
personer fra Irak,<br />
Afghanistan, Eksjugoslavien<br />
og Somalia.
EN VÆRDIG HJEMREJSE<br />
Langt de fl este irakere får afslag på asyl i Danmark. <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ repatrieringskurser giver asylansøgerne nyttige<br />
værktøjer med hjem i kufferten<br />
Kun 2 % af irakerne fi k ophold i Danmark i <strong>2004</strong>,<br />
og derfor tilbyder <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> nu som en<br />
forsøgsordning repatrieringsworkshops, der skal<br />
give de mange afviste asylansøgere en bedre<br />
start på livet i hjemlandet. For Ann-Sofi e Bech,<br />
der er projektkoordinator på repatrieringsprojektet,<br />
er det vigtigt, at asylansøgerne kan drage<br />
nytte af ventetiden i Danmark, selv om de ender<br />
med at blive udvist.<br />
’Vi har tænkt over, hvordan man ændrer voksenundervisningen,<br />
så man kan bruge den –<br />
uanset om man skal hjem eller blive i Danmark’.<br />
Indtil videre gælder ordningen kun for irakere,<br />
men der er ansøgt om at lade den gælde<br />
for alle ansøgere med endeligt afslag på asyl. På<br />
de enkelte workshops forsøger man at komme<br />
asylansøgernes bekymringer i møde i forhold til<br />
situationen i deres hjemland og deres usikkerhed<br />
over, hvor de skal bo, og hvordan de skal få mad<br />
på bordet. Her kan <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> trække på<br />
et omfattende netværk og formidle kontakt til<br />
blandt andet genopbygningsprojekter i hjemlandet,<br />
hvor de kan søge arbejde.<br />
På repatrieringskurserne og under personlige<br />
samtaler, der varetages af organisationen Care<br />
4 You, som <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> samarbejder med,<br />
planlægges hjemrejsen praktisk og overskueligt<br />
– trin for trin.<br />
’Vi laver simpelthen en konkret plan for, hvad<br />
de skal nå på dag ét i Irak, dag to osv. Med<br />
udgangspunkt i den økonomiske støtte, de kan<br />
få med fra staten, ser vi på, hvilke kontakter og<br />
færdigheder de har. Vi har for eksempel afholdt<br />
workshops om kollektivt landbrug, og hvordan<br />
man starter en virksomhed op for små midler’,<br />
fortæller Ann-Sofi e Bech.<br />
Med denne information i baglommen kan irakerne<br />
træffe en mere kvalifi ceret beslutning om,<br />
hvorvidt de ønsker at rejse hjem frivilligt.<br />
Opstramning af ansvarsdeling<br />
En del voksenundervisning og aktivering (VUA)<br />
36<br />
er på grund af afslagene gået fra at være såkaldt<br />
integrationsforberedende til repatrieringsforberedende.<br />
Men det er ikke kun kurserne, <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong> har tilpasset den høje afslagsprocent. Også<br />
den organisatoriske del af VUA er under opstramning.<br />
Hvor medarbejderne på centrene tidligere<br />
har haft tendens til at overlappe hinanden, skal<br />
det nu stå klarere, hvem der har ansvaret for hvad.<br />
På den måde undgår man, at to medarbejdere<br />
bruger tid på den samme opgave, fortæller Sven<br />
Erik Larsen, der er antropolog og arbejder med<br />
reorganisering af medarbejdernes ansvarsområde.<br />
’Et klassisk problem er, hvad man gør, når<br />
beboerne ikke gør rent i fællesarealerne. Det er<br />
der ingen, der synes er sjovt. Efter min mening<br />
er det bedste at overlade det til beboerrådet at<br />
holde selvjustits.<br />
Det bedste resultat opnås ifølge Sven Erik<br />
Larsen, når ansvaret så vidt muligt overlades<br />
til beboerne selv – og de bærende principper er<br />
respekt og værdighed.
Netop det personlige ansvar er vigtigt, hvis<br />
man vil klare sig godt som hjemvendt iraker. Her<br />
hjælper det at indstille sine ambitioner efter rea-<br />
liteterne, og hvad der faktisk kan lade sig gøre,<br />
siger Ann-Sofi e Bech.<br />
’En irakisk mand, som egentlig var restaura-<br />
tør, bad om at komme på et sykursus. Han var<br />
kommet frem til, at det var billigere at købe en<br />
symaskine end en restaurant, når han skulle til-<br />
bage’.<br />
37
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> har altid sørget for at tage<br />
særlig hånd om børnene. Livet som lille asylansøger<br />
er ikke let, men en hel stab af medarbejdere<br />
står klar til at gøre opholdstiden så<br />
tryg som mulig. Især hvis forældrene svigter.<br />
Asylcentret i børnehøjde<br />
39
HJEM ER DER, HVOR MAN SELV BESTEMMER REGLERNE<br />
Fire uledsagede fl ygtningepiger i Gribskov er blevet herrer i<br />
eget hus<br />
Det ligner et skovhus for enden af en helt almin-<br />
delig vej med træer til begge sider. Mårum ligger<br />
omkring seks kilometer fra Græsted og er langt<br />
ude på landet, når man er teenager! Men for fi re<br />
uledsagede fl ygtningepiger er skovhuset det tæt-<br />
teste, de har været på at have et rigtigt hjem i lang<br />
tid. Det ligger kun få meter fra resten af centret i<br />
Gribskov, men det giver 17-årige Juliya Rezina fra<br />
Hviderusland og hendes tre bofæller en sjælden<br />
mulighed for at leve et normalt liv, hvor det er<br />
deres egne regler, der gælder. Det ser man alle-<br />
rede, når man banker på hoveddøren:<br />
’No smoking inside the house<br />
1. Please take out the shoes when you come in<br />
2. Please noke the door before you come in<br />
3. No boys and girls come after 9:30 only staff<br />
Welcome everybody in The New house but Nobody<br />
forget the ruels’<br />
’Det er ligesom et hjem. Vi kan lave mad, når vi vil,<br />
og gøre, hvad vi har lyst til’, siger Juliya Rezina.<br />
Gulvene er i lyst træ, et maleri hænger i glas og<br />
ramme i entréen, og en snoet trappe fører op til<br />
stuen på første sal, hvor pigerne har både fjernsyn<br />
og sofa. Der er ikke meget i huset, der minder om<br />
et asylcenter, bortset fra at de fi re piger deler et<br />
stort soveværelse i stueetagen, opdelt af et gardin<br />
midt i rummet.<br />
Venindernes sommerferie<br />
Juliya er en smule træt, fordi hun har været<br />
oppe til sent om natten med Anja Kogan, sin<br />
værelseskammerat. Resultatet er knaldrøde og<br />
orange striber i Anjas hår, der efter de pinlige<br />
fnis at dømme ikke blev helt, som hun havde<br />
håbet. Hun og Juliya mødte hinanden for syv<br />
måneder siden, og i dag er de bedste venner. De<br />
holder ikke op med at fnise i flere timer – nogle<br />
gange overstadigt, andre gange usikkert. På<br />
natbordet mellem deres senge står Pantene-<br />
shampoo, deodorant og Nivea-creme, opstillet<br />
40<br />
efter højde. Nu har de sommerferie og plejer<br />
den imponerende køkkenhave med radiser,<br />
ærter og masser af andre grøntsager, som de<br />
selv har dyrket.<br />
’Vi sover længe, soler os og går på stranden. Vi<br />
har også været i biografen og set ’King Arthur’,<br />
men ’Troja’ var bedre’, siger Anja Kogan, der er<br />
fra Abkhasien.<br />
På hendes side af natbordet ligger der også en<br />
pakke Marlboro Light. Hun prøver hårdt at komme<br />
i tanke om, hvor længe hun har røget. ’Det kan<br />
jeg ikke huske. Måske fi re år … siden jeg var 13,<br />
tror jeg’.<br />
Tiden venter ikke på nogen – og derfor er det<br />
både surt og sødt, at Juliya har fået ’positiv’. ’Cen-<br />
terdansk’ for opholdstilladelse.<br />
’Jeg vil gerne tage hende med mig. Hun er alt,<br />
jeg har her’, siger Juliya om Anja, der stadig ikke<br />
kan holde op med at fnise. Ifølge hende selv er<br />
Anja den eneste, hun har i hele verden.
På vej ud i livet<br />
Så er der Arthur, en ung fyr fra Turkmenistan, der<br />
også bor på centret og kommer på besøg i huset,<br />
mens pigerne er ved at blive fotograferet. Han er<br />
en god ven og kigger ifølge pigerne ikke ’sultent’<br />
på dem, som nogle af de andre drenge. Arthur har<br />
venlige blå øjne, bar overkrop og engangstatove-<br />
ringer på armen. Han har heller ikke nogen fami-<br />
lie, siger han.<br />
Centerleder Gitte Nielsen etablerede skovhuset<br />
som et anneks til centret i <strong>2004</strong>.<br />
’Jeg var derovre for at besøge pigerne i starten.<br />
Der var de rigtig, rigtig glade og sagde ’It smells<br />
like home’. De skrev endda et brev til Jørgen<br />
Chemnitz, hvor de takkede mange gange – der<br />
var næsten ikke det, de ikke ønskede ham tillykke<br />
med. Pigerne begyndte at gå over i huset og ordne<br />
køkkenhaven, allerede inden de fl yttede ind’, siger<br />
Gitte Nielsen.<br />
Juliya har kun nået at bo i skovhuset i omkring<br />
en måned. I dag er hendes sidste dag, inden hun<br />
fl ytter ud i det danske samfund for at starte et nyt<br />
liv. Juliya sidder på sin seng med det lange lyse hår<br />
samlet i en hestehale og sine ejendele pakket ned<br />
i <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>-fl yttekasser. På gulvet står stereoan-<br />
lægget, tøjet, dukken og lysestagerne.<br />
’Jeg er træt af at fl ytte. Jeg vil bare gerne tage<br />
mine ting og stille dem ét sted’, siger hun.<br />
Inden hun fl ygtede til Danmark, var hun i færd<br />
med at uddanne sig til kordirigent på en musik-<br />
skole i Hviderusland. Nu skal hun vælge, hvilken<br />
vej hun vil gå i Danmark. Det er store beslutninger,<br />
der skal tages i et ungt liv – og selv om der står<br />
et helt apparat af kontaktpersoner parat, er man<br />
stadig alene med sine tanker, når lyset slukkes om<br />
aftenen.<br />
Det er sjette gang, Juliya Rezina fl ytter nu, men<br />
forskellen er, at denne gang er hendes asylsag<br />
afgjort. Hun har fået opholdstilladelse – og hun<br />
fl ytter ind i sit nye hjem, som sin egen herre. Her<br />
gælder Udlændingestyrelsens regler ikke længere.<br />
Kun hendes egne.<br />
41<br />
Børnecentret Gribskov er<br />
modtage- og opholdscenter<br />
for alle uledsagede<br />
mindreårige asylansøgere.<br />
Her bor børnene i trygge<br />
rammer blandt andre fra<br />
deres egen aldersgruppe for<br />
at skabe en mere hjemlig<br />
atmosfære. Centret kan<br />
huse 40 børn og rummer<br />
blandt andet egen skole og<br />
et edb-værksted. De ældste<br />
piger bor i et tidligere<br />
skovløberhus med egen<br />
køkkenhave på centret.<br />
Desuden er bemandingen<br />
på Center Gribskov højere<br />
end på andre centre, fordi<br />
beboerne er mindreårige.
EN MENINGSFYLDT FRITID SOM VOKSEN<br />
REPRÆSENTANT<br />
Jørgen Eckeroth er voksenrepræsentant for et uledsaget fl ygtningebarn.<br />
’Det betyder noget’, siger han.<br />
’Jeg har et spændende arbejde og har haft mange<br />
oplevelser, men tingene havde nok bevæget sig<br />
uden mig. Som voksenrepræsentant kan du gøre<br />
en forskel for et meget sårbart menneske. Jeg er<br />
den eneste, han har – den eneste, der interesserer<br />
sig for ham, bortset fra <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>-personalet. Det<br />
betyder noget’.<br />
Sådan lyder svaret fra 56-årige Jørgen Eckeroth<br />
på, hvorfor han har valgt at blive voksenrepræsentant<br />
for et uledsaget fl ygtningebarn. Da hans<br />
børn fl yttede hjemmefra, og han fi k mere tid på<br />
arbejdet, begyndte han at undersøge muligheden<br />
for en meningsfuld fritid. Dengang var voksenrepræsentant-ordningen<br />
kun ved at starte op, og<br />
efter nogen tid blev han indkaldt til et informationsmøde.<br />
Da han var blevet godkendt som midlertidig<br />
forældremyndighedsindehaver, gik turen til<br />
børnecenter Gribskov, hvor han blev præsenteret<br />
for den dengang 16-årige David fra Burundi.<br />
’Mødet gik godt, bortset fra at vi havde svært<br />
ved at kommunikere. På det tidspunkt havde han<br />
været i Danmark i tre måneder og talte kun meget<br />
lidt dansk. Jeg taler meget lidt swahili’, smiler<br />
Jørgen Eckeroth, der til daglig er økonom i SID.<br />
Han kører til Grib Skov ca. to gange om måneden,<br />
og i dag kan de tale en blanding af dansk<br />
og engelsk. Den første tid var David afventende,<br />
men efterhånden som weekendbesøgene skred<br />
frem, og Jørgen Eckeroth sad med til møder med<br />
udlændingemyndighederne, åbnede drengen op<br />
og fortalte også om sine oplevelser hjemmefra.<br />
Det slog Jørgen Eckeroth, hvor tillidsfuld og høfl ig,<br />
drengen fremstod.<br />
’Det kan godt overraske lidt, når man tænker<br />
på, hvad han har været igennem’.<br />
Man skal ikke være barnets far<br />
Under sine besøg lærte han også Davids værelseskammerat<br />
at kende. Det resulterede i, at værelseskammeraten<br />
bad Jørgen Eckeroth om også at<br />
være voksenrepræsentant for ham.<br />
’På en af drengenes fødselsdag, tog jeg dem<br />
42<br />
begge med ud at spise på Jensens Bøfhus. David<br />
sagde ’Det er første gang, jeg har været på restaurant<br />
i mit liv’, fortæller Jørgen Eckeroth.<br />
Det viste tydeligt, at selv den mindste ting kan<br />
være en stor begivenhed i et fl ygtningebarns liv.<br />
Jørgen Eckeroth betoner dog samtidig, at man<br />
bør holde en professionel distance til børnene og<br />
ikke overøse dem med gaver, selv om man kan<br />
have lyst. Favorisering kan skabe jalousi blandt<br />
de andre børn på centret, og det kan også sløre<br />
repræsentantens rolle som den professionelle<br />
voksne, der bisidder til møder i asylsagen.<br />
’Man skal ikke være barnets mor eller far. Det<br />
handler om barnets tarv – ikke om at man selv<br />
har brug for selskab. En voksenrepræsentant skal<br />
have overskud, og man skal også kunne håndtere,<br />
hvis det ender med, at barnet ikke kan blive i Danmark’.<br />
Den situation stod Jørgen Eckeroth pludselig<br />
selv i for kort tid siden. Efter besked om udvisning<br />
forsvandt David fra Danmark.
’Man må acceptere, at så er det det. Man kan<br />
godt føle, at det er en forkert afgørelse, men det<br />
er uhyre vigtigt ikke at læsse det over på barnet.<br />
Man må bare se i øjnene, at der ikke er mere at<br />
gøre’, konkluderer Jørgen Eckeroth.<br />
Han fortsætter dog med at være voksenrepræ-<br />
sentant for Davids værelseskammerat, indtil han<br />
fylder 18 år. På det tidspunkt ophører voksenre-<br />
præsentantens ansvar, da den unge bliver myndig<br />
og ikke længere har krav på en værge. Han råder<br />
andre, der overvejer at blive voksenrepræsen-<br />
tanter, til ikke at lade sig afskrække af at være<br />
midlertidig forældremyndighedsindehaver for et<br />
fl ygtningebarn.<br />
’Man skal ikke være juridisk ekspert. På informati-<br />
onsmøderne bliver man orienteret om det, man har<br />
brug for at vide, men man skal være interesseret i at<br />
sætte sig ind i, hvordan asylprocessen fungerer’.<br />
Jørgen Eckeroths oprindelige ønske var at lære<br />
mere om de fl ygtninge, som de fl este synes at<br />
have en mening om, men som få har personlig<br />
kontakt til. Det ønske har han fået opfyldt. Men<br />
Jørgen Eckeroth har også lært, hvad det vil sige at<br />
betyde noget for et menneske, der føler sig alene<br />
i verden.<br />
’Har du tænkt på, hvor mange, der kan sige,<br />
at de har gjort en forskel for et andet menneske,<br />
som ikke er deres familie? Det er der ikke særlig<br />
mange, der kan. Og det på trods af, at det måske<br />
er det – mere end noget andet – der gør vores liv<br />
til noget værdifuldt’.<br />
43<br />
En voksenrepræsentant<br />
skal være fyldt 25 år, have<br />
en ren straffeattest og<br />
bo i Nordsjælland eller<br />
hovedstadsområdet,<br />
hvor <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’<br />
børnecentre ligger.<br />
Personen skal godkendes<br />
til opgaven af statsamtet.<br />
I <strong>2004</strong> var 21 personer<br />
på listen over frivillige<br />
voksenrepræsentanter for<br />
uledsagede, mindreårige<br />
asylansøgere. Målet for<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> er at<br />
have omkring 50 frivillige<br />
tilknyttet ordningen<br />
ved udgangen af 2005.<br />
Har du lyst til at blive<br />
voksenrepræsentant,<br />
kan du henvende dig på<br />
telefon 35 43 22 44. Du vil<br />
herefter blive indbudt til et<br />
informationsmøde.
VI ER BØRNENES STEMME<br />
Bisidderne i <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> hjælper fl ygtningebørn igennem<br />
en svær tid – og børnene elsker dem for det<br />
Kulden har lagt sig over Center Sandholm. Folk<br />
trasker ud af bussen med frakken oppe om ørerne<br />
og begiver sig op ad vejen til portvagten. Inde<br />
på bisiddernes kontor er der lunt, og koordinator<br />
af bisidder- og voksenrepræsentantordningen<br />
Sophia Christiansen skænker kaffe fra kanden.<br />
Hun er meget bevidst om, at hun er et varmt<br />
hjørne i en kold tid for de uledsagede fl ygtningebørn,<br />
der kommer til Danmark.<br />
’Som bisidder skal man have et øje på hver fi nger<br />
og kunne læse, hvad børnene fortæller mellem<br />
linjerne. Vi hører nogle virkelig grimme historier.<br />
Hvis et barn for eksempel har set sine forældre<br />
blive dræbt, underretter jeg børnecentret, så de<br />
kan tilbyde en psykolog. Børnene er bedre til at<br />
bede om hjælp, hvis de mangler tøj, end hvis de<br />
har ondt i sjælen’, siger Sophia Christiansen.<br />
’På en måde er vi børnenes stemme. Vi giver<br />
budskabet videre om deres sundhed, om deres<br />
psykiske helbred – og sørger for, at de får den<br />
bedste behandling’, siger hun.<br />
Som bisidder er hun barnets første møde med<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>, og hun er med til alle de samtaler,<br />
barnet skal igennem hos politiet og Udlændingestyrelsen.<br />
Det starter som regel med en<br />
opringning fra politiet i Kastrup Lufthavn, der som<br />
det første skal fastslå barnets identitet.<br />
’Jeg forbereder børnene på, hvilken type<br />
spørgsmål politiet vil stille, og hvad formålet med<br />
spørgsmålene er. Mange børn er jo bange for myndighederne<br />
fra deres hjemland, og hvis spørgsmålene<br />
bliver for nærgående, er det som regel rart at<br />
blive mindet om midt i samtalen, hvad formålet<br />
er. Så kan jeg bede om en pause’, fortæller Sophia<br />
Christiansen.<br />
Efter ID-afhøringen følger bl.a. aldersbestemmelse,<br />
sprogtests og nationalitetstests.<br />
Det er det hele værd<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> tog initiativ til bisidder-ordningen,<br />
inden den blev et lovkrav i 1993. Da hendes<br />
kollega Tomas Karlsbjerg startede som bisidder<br />
44<br />
for et år siden, skulle han lære at trække grænsen<br />
mellem sit professionelle arbejde og den sympati,<br />
der opstår for børnene.<br />
’Lige pludselig sidder du alene med et barn på<br />
12 år, og de historier, han fortæller, er ikke altid<br />
for begyndere. De har oplevet urimeligt mange<br />
brutale ting. Det er klart, man investerer med<br />
hjertet, og nu har jeg lært at håndtere empatien,<br />
så man ikke tager skade. Men alligevel tager jeg<br />
noget med hjem. Når jeg for eksempel har fulgt et<br />
barn under hele processen og ved, at han står til<br />
at få et afslag i morgen, så tænker jeg altså på det<br />
om aftenen’, siger Tomas Karlsbjerg.<br />
Til gengæld er det det hele værd, når han tager<br />
på besøg i børnecentret i Gribskov.<br />
’Så snart jeg parkerer bilen, stormer børnene<br />
hen til mig og råber ’Hej Tomas’ og giver mig<br />
knus. Det betyder, at jeg er en god person i deres<br />
tilværelse, og det er afregning ved kasse ét. Sådan<br />
noget kan man leve længe på’, smiler han.<br />
Balancen mellem det personlige og det profes-
sionelle kan være svær, når man arbejder med så<br />
udsatte mennesker som fl ygtningebørn. Derfor er<br />
det vigtigt for koordinator Sophia Christiansen,<br />
at hendes kolleger ’tømmer lommerne’, inden de<br />
tager hjem fra arbejde.<br />
’Det kræver en meget stor disciplin. Hvis jeg går<br />
til, hver gang et barn sendes hjem, så kan jeg jo<br />
ikke arbejde. Vi kan ikke knytte os til alle, og det<br />
må man indse fra starten. Man kan selvfølgelig<br />
ikke undgå at tænke på, hvad de har oplevet, men<br />
man skal ikke tage det med hjem. Det skal ikke<br />
overtage din hverdag’.<br />
Barnet har den samme bisidder hele vejen igen-<br />
nem forløbet, da det er vigtigt at skabe kontinuitet<br />
i barnets usikre liv. Udover at være barnets garant<br />
for, at alt foregår, som det skal, sørger bisidderen<br />
for, at samtalerne foregår i en tryg atmosfære. Det<br />
er også deres opgave at have ørerne åbne for bar-<br />
nets tilstand og underrette videre i systemet. Hvis<br />
det for eksempel kommer frem, at barnet har fami-<br />
lie i Danmark, gives der besked til den private ind-<br />
kvarteringsordning. Sophia Christiansen mærker<br />
helt tydeligt, at hun gør en forskel ved at give en<br />
stemme til dem, der ikke kan tale for sig selv.<br />
’Hver gang jeg går derfra, ved jeg, at jeg er med<br />
til at skabe lidt lys for dem. De ved, at der ikke<br />
kan foregå noget under samtalerne, som ikke skal<br />
foregå, uden at vi protesterer. Vi oplever en stor<br />
tillid, og jeg har kun haft positive oplevelser med<br />
børnene’, siger Sophia Christiansen.<br />
45
ET HJEM LANGT VÆK HJEMMEFRA<br />
Uledsagede fl ygtningebørn kan bo hos herboende slægtninge,<br />
mens deres sag behandles.<br />
Som uledsaget fl ygtningebarn i Danmark er det<br />
vigtigt at have en sikker havn. Hvis barnet har<br />
slægtninge her i landet, sætter <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> alle<br />
kræfter ind på at etablere kontakt og undersøge<br />
muligheden for, om barnet kan bo hos sin familie.<br />
Ifølge Jens Dyhr, der er socialkonsulent med<br />
ansvar for privat indkvartering, er børnene meget<br />
glade for ordningen.<br />
’De har et meget mere normalt liv, når de bor<br />
hjemme hos deres familie. De går som regel i en<br />
almindelig modtageklasse og kan deltage i fritidsaktiviteter<br />
i kvarteret. Det er ikke så marginaliseret<br />
og måske mindre stigmatiserende at bo hos en<br />
almindelig familie. Det mener jeg giver en bedre<br />
livskvalitet’, siger Jens Dyhr.<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> tog initiativ til den private indkvartering<br />
i 1991, da fl ere uledsagede, mindreårige<br />
asylansøgere fl yttede ind hos slægtninge i Danmark,<br />
som ikke altid havde vilje eller evne til at gøre det<br />
ud for en forælder. Med ordningen er der nu opsyn<br />
med barnets nye hjem – ordningen betyder, at fl ygt-<br />
ningebørnene orienteres om deres mulighed for at<br />
bo hos eventuelle slægtninge i stedet for på et asylcenter,<br />
og også politiet gør et stort arbejde for at<br />
opspore slægtninge, når et fl ygtningebarn dukker op<br />
i Kastrup Lufthavn med en krøllet lap papir i hånden<br />
med et telefonnummer på. Herefter går <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> i<br />
dialog med kommunen, der skal godkende familien<br />
som privat plejefamilie iht. reglerne i Serviceloven.<br />
De private plejefamilier godkendes i ca. fi re ud af fem<br />
tilfælde.<br />
’Lige nu har vi omkring 20 fl ygtningebørn i<br />
privat indkvartering, og det er mit indtryk, at<br />
anbringelserne er bæredygtige. Det er ganske<br />
få, der bringes til ophør på grund af konfl ikt<br />
eller uoverensstemmelser mellem barnet og<br />
slægtningene. Spørgsmålet er, om det er familiens<br />
sympati, der virker, eller den professionelle,<br />
faglige indsats. Det er min erfaring, at hvis man<br />
kan kombinere de to typer indsats, så rykker<br />
det virkelig noget og kan give barnet et bastant<br />
udgangspunkt i tilværelsen som asylansøger,<br />
46<br />
uanset om det senere får opholdstilladelse eller<br />
skal rejse hjem’, siger Jens Dyhr.<br />
I dag er knap 20<br />
uledsagede, mindreårige<br />
asylansøgere indkvarteret<br />
privat hos slægtninge eller<br />
kontaktfamilier. Den yngste<br />
er seks år. Sandsynligheden<br />
for at fi nde herboende<br />
slægtninge eller<br />
kontaktfamilier er størst<br />
for tamiler og langt lavere<br />
for østeuropæere. Omkring<br />
ét ud af fem børn, der<br />
søger asyl, beder om at<br />
blive indkvarteret privat.<br />
De godkendte familier<br />
modtager et tilsynsbesøg<br />
i hjemmet hver tredje<br />
måned. Siden <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong><br />
tog initiativ til den private<br />
indkvarteringsordning<br />
i 1991, er knap 500<br />
børn blevet indkvarteret<br />
hos slægtninge og<br />
kontaktfamilier.
NÅR BØRN FALDER FRA HINANDEN<br />
Medarbejderne på Center Skibby står klar til at<br />
gribe børnene, hvis forældrene svigter<br />
Centret ligger helt derude, hvor kragerne vender.<br />
Men personalet på Center Skibby gør alt, hvad der<br />
er menneskeligt muligt for at lede asylbørnene<br />
på vej tilbage til et – efter omstændighederne<br />
– normalt liv. Det gælder især børn fra de såkaldte<br />
’bekymringsfamilier’, som lider under psykisk<br />
syge og traumatiserede forældre eller voksne ledsagere.<br />
’Der er børn helt ned til ni år, der henvender sig<br />
til mig og siger, at de er bange for at gå hjem,<br />
eller at de bliver slået. Det er rørende, for det er en<br />
tillid, der viser, at børnene opfatter mig som en,<br />
der hjælper’, siger Lillian Vigslund, der er socialkoordinator<br />
på Center Skibby.<br />
Lillian Vigslund er første led i det beredskab,<br />
der står klar til at vende fl ygtningebørnenes hårde<br />
vilkår til en forsigtig succes. Center Skibby har<br />
siden 1997 specialiseret sig i at modtage uledsagede<br />
fl ygtningebørn, der kommer til Danmark<br />
med andre end deres forældre. Et tæt samarbejde<br />
mellem centret og Skibby Kommune har<br />
skabt gode resultater for centrets 160 beboere.<br />
Afdelingsleder Michael Ehrenfels fortæller om en<br />
bekymringsfamilie fra det tidligere Sovjetunionen,<br />
som det lykkedes centret og kommune at hjælpe<br />
i fællesskab.<br />
’Jeg blev bekymret, fordi moren var psykisk syg<br />
og traumatiseret, og hun var ikke opmærksom<br />
på sine to døtre – en pige på 14 år og en på to<br />
år. Den 14-årige pige havde forsøgt selvmord og<br />
havde stået for omsorgen for sin lillesøster. Vi blev<br />
meget hurtigt klar over, at vi måtte underrette<br />
kommunen’, siger Michael Ehrenfels, der også<br />
koblede en psykolog på familien.<br />
Frivillig adskillelse<br />
Han opfattede den ældste datter som mere og<br />
mere selvmordstruet, og samtidig blev hun centrum<br />
for uro og ballade på centret, der endte med,<br />
at politiet blev tilkaldt. Her kommer Karin Overgaard,<br />
der er leder af Børne- og ungeafdelingen i<br />
Skibby Kommune, ind i billedet. På det tidspunkt<br />
47<br />
var der ikke fl ere muligheder for pigen i <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>systemet,<br />
og Karin Overgaard foretog en vurdering<br />
af, hvad der vil være den bedste løsning.<br />
’Vi bliver enige om at fl ytte den ældste datter<br />
væk fra centret. Hun havde brug for at være på<br />
et lille og struktureret opholdssted med faste<br />
rammer, og vi sendte hende på en ren pigeskole<br />
– alt foregik frivilligt med morens accept’, siger<br />
Karin Overgaard.<br />
Der bliver også skrevet en handleplan for moren<br />
og den yngste datter, men i de tunge familier som<br />
denne går det sjældent efter bogen. Den ældste<br />
datter vendte ikke altid tilbage til pigeskolen, når<br />
hun havde været på weekend hos sin mor.<br />
I de tilfælde er Karin Overgaard kommet<br />
kørende i en bil fra rådhuset og har fået kørt<br />
pigen hele vejen til Sønderjylland, hvor hun har<br />
haft svært ved at falde til det nye sted. Selv om<br />
det går fremad med små skridt, er det stadig et<br />
fremskridt, og det er det, der tæller, når det handler<br />
om mennesker i så svære situationer. Nu har
familien fået besked om, at de har fået opholdstil-<br />
ladelse, og det giver en ro, både hos moren og den<br />
ældste datter. Karin Overgaard sætter stor pris på<br />
samarbejdet med <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>-centret.<br />
’Man skal have følelserne med i arbejdet, men<br />
man skal ikke lade sig overvælde. Vi har haft gode<br />
diskussioner og refl ekteret meget over, hvordan<br />
vi kan samarbejde om, at børnene har det bedst<br />
muligt. Mennesker kan ikke sættes i kasser, så<br />
man må også tænke utraditionelt’, siger hun.<br />
Ifølge <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>-personalet kører samarbejdet<br />
med Skibby Kommune ekstra godt, fordi der også<br />
er personlig kemi.<br />
’Set fra et barneperspektiv sætter masser af<br />
voksne deres ressourcer ind på at skabe de bedste<br />
muligheder for barnet’, siger Michael Ehrenfels<br />
om det samarbejde der, trods alle kulturelle og<br />
administrative barrierer, nytter og gør en forskel<br />
for børnene på Center Skibby.<br />
’Det er vores held, at der er en Karin Overgaard’,<br />
siger socialkoordinator Lillian Vigslund.<br />
Det gode samarbejde med Skibby Kommune er<br />
udtryk for et forbedret samarbejde generelt med<br />
landets kommuner. Tidligere var det fx ikke alle<br />
kommuner, der vidste, at de faktisk havde ansva-<br />
ret for fl ygtningebørnene, men situationen i dag<br />
har forbedret sig meget, fortæller Karen Louise<br />
Christiansen, der psykosocial konsulent i <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> . Hun er netop vendt tilbage efter en<br />
række besøg hos kommunerne.<br />
’Vi var ude for at fremme samarbejdet, og<br />
indtil videre har det været forbløffende positivt.<br />
Det er vigtigt, at vi har et godt samarbejde, for<br />
kommunerne har tilsynspligten med børnene. Jo<br />
hurtigere de informeres om en sag, desto bedre<br />
tilsyn kan de føre med barnet’, siger Karen Louise<br />
Christiansen, der også roser kommunerne for at<br />
være nærværende.<br />
48<br />
Center Skibby udvikler<br />
netop nu et koncept for<br />
familiebehandling for<br />
truede og udsatte børn og<br />
unge. Centret huser også<br />
uledsagede fl ygtningebørn,<br />
der kommer til Danmark<br />
med andre voksne end<br />
deres forældre og har<br />
specialiseret sig i at vurdere<br />
relationen mellem den<br />
unge og ledsageren. I alt<br />
er der plads til omkring<br />
140 beboere på Center<br />
Skibby, der er beliggende i<br />
Hornsherred.
HER ER INGEN STANDARDLØSNINGER<br />
Kreativitet er en af opskrifterne, når <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>´ psykosociale<br />
medarbejdere skal løse problemer hos asylbørnene<br />
Psykiske og sociale problemer er snarere reglen<br />
end undtagelsen på landets asylcentre, hvor<br />
flygtningefamilier kan vente i flere år på den<br />
endelige afgørelse i deres sag. Derfor har <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong> styrket tværfagligheden via en hurtig<br />
og helhedsorienteret indsats i et forsøg på at<br />
opfange problemerne så tidligt som muligt i<br />
forløbet. Som psykosocial konsulent igennem<br />
19 år har Karen Louise Christiansen erfaret, at<br />
den bedste løsning ikke altid er den, man kan<br />
slå op i en håndbog.<br />
’Her er ingen standardløsninger. Vi tænker ikke i<br />
kasser – vi tænker kreativt og individuelt. Gennem<br />
en koordineret, helhedsorienterede indsats ser<br />
man både på de sundhedsmæssige, pædagogiske<br />
og sociale forhold i barnets liv’, fortæller Karen<br />
Louise Christiansen.<br />
Hun mener, at netop den samlede tilgang gør<br />
en forskel i asylbørnenes korte barneliv. Siden<br />
indsatsen er blevet styrket og kvalitetsudviklet,<br />
har såkaldte tværfaglige, psykosociale team<br />
arbejdet på at stykke brikkerne sammen til et<br />
samlet billede af de enkelte familiers ressourcer.<br />
I hvert team deltager medarbejdere fra sund-<br />
hedsklinikken, det sociale arbejde, legestuen,<br />
skolen, aktiveringen og undervisningen efter<br />
behov – og hvis en medarbejder er bekymret<br />
over et barns trivsel, tages det op på et møde.<br />
På den måde kan teamet belyse barnets situa-<br />
tion fra alle vinkler, få et mere præcist billede af<br />
problemet og finde frem til den bedste løsning.<br />
Det er socialkoordinatorens ansvar at indhente<br />
samtykke fra forældrene, inden et barn og dets<br />
familie drøftes på et møde.<br />
’Vi lægger os så tæt som muligt op af de kom-<br />
munale tilbud, der fi ndes. Men vores værdi ligger<br />
i en hurtigere reaktionstid, mindre bureaukrati, og<br />
det faktum, at vi har færre led, som sagen skal igen-<br />
nem, fordi vi er en samlet organisation og ikke skal<br />
kommunikere med fl ere forvaltninger. Det er vores<br />
styrke – og vi skal passe på ikke at miste den tvær-<br />
faglighed’.<br />
49<br />
Vi arbejder i nutid<br />
I <strong>2004</strong> var mere end hver tredje beboer på <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong>’ asylcentre børn under 18 år. Når hverdagen<br />
begynder at smuldre, kan en af løsningerne være,<br />
at en netværksmedarbejder banker på og vækker<br />
familien hver morgen, så barnet kommer i lege-<br />
stue. En anden mulighed er at tilknytte en støt-<br />
teperson – enten til barnet selv eller til at hjælpe<br />
forældrene med det praktiske arbejde, så de får<br />
mere overskud til barnet.<br />
’Ofte er det barnet, der udløser bekymringen,<br />
men det er sjældent barnet, der er sygt. Man kan<br />
som medarbejder ikke holde til at se et toårigt<br />
barn mistrives særlig længe. Der er simpelthen<br />
ikke tid til at vente – og vi kan ikke lave en plan<br />
for barnet, der går fem år ud i fremtiden. Derfor<br />
er det meget vigtigt for os, at vi arbejder i nutid.<br />
Vi kender ikke deres fortid eller deres fremtid, så<br />
vi skal handle ud fra det, vi ser nu. Det skal helst<br />
være noget, der virker ret hurtigt’, siger Karen<br />
Louise Christiansen.
Hermed sætter hun fi ngeren på den udfordring,<br />
der møder de tværfaglige psykosociale team hver<br />
eneste dag. I sager om eksempelvis handicap-<br />
pede børn kan teamet henvise dem til en offentlig<br />
institution under kommunen eller amtet. I sager<br />
med psykiske og sociale problemer er der hjælp at<br />
hente i en social pulje, som fx kan bevillige penge<br />
til en støtteperson. Men lige så vel som der ikke<br />
fi ndes standardløsninger, når man arbejder med<br />
omsorgssvigtede børn, fi ndes der heller ingen<br />
facitliste. De tværfaglige psykosociale team har<br />
styrket indsatsen over for de særligt sårbare bebo-<br />
ere, men der kommer et punkt i meget vanskelige<br />
sager, hvor kommunen tager over. Det gælder<br />
blandt andet i sager om anbringelse af børn uden<br />
for hjemmet. Her ligger antallet af anbringelser<br />
under det samlede danske gennemsnit.<br />
’Det er jo ikke fordi, at børnene på asylcentrene<br />
har det bedre end danske børn, men mere fordi<br />
kreativiteten til at fi nde andre løsninger er større.<br />
Samtidig må vi hele tiden spørge os selv, om der<br />
foretages for få anbringelser. Kreative løsninger<br />
skal heller ikke blive en sovepude’.<br />
Anbringelse er en af de mest dramatiske beslut-<br />
ninger, kommunen kan træffe i et barns liv, og<br />
spørgsmålet om, hvad der tjener barnet bedst, er<br />
kontroversielt. Derfor oplever man som medarbej-<br />
der i nær kontakt med børnene at blive følelses-<br />
mæssigt påvirket af sagerne.<br />
’Min væsentligste opgave er at være vagthund<br />
over for børnenes forhold. De har behov for en<br />
særlig indsats – og for, at vi bliver ved med at<br />
sætte fokus på deres tarv’.<br />
50<br />
Der fi ndes et tværfagligt<br />
psykosocialt team på alle<br />
<strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>-centre. Teamet<br />
skal sikre en koordineret og<br />
helhedsorienteret indsats<br />
over for mindreårige, unge<br />
og voksne asylansøgere<br />
med særlige behov.<br />
Teamet varetager både<br />
enkeltsager og sager af<br />
mere generel karakter ved<br />
hjælp af handleplaner.<br />
Handleplanerne bruges<br />
også i samarbejdet med<br />
asylansøgeren.
MENNESKEHANDEL UDEN GRÆNSER<br />
Uledsagede fl ygtningebørn kan være ofre for kriminalitet – de<br />
kan være sendt til Danmark for at stjæle eller prostituere sig.<br />
En hurtig indsats fra <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> skal give børnene noget<br />
at vende hjem til<br />
Et uledsaget fl ygtningebarn søger asyl i Danmark<br />
og bliver kørt op på børnecentret i Gribskov. Efter<br />
et varmt måltid mad og en god nats søvn modtager<br />
barnet et opkald på sin mobiltelefon og forsvinder<br />
kort efter fra centret.<br />
’Dette mønster gentager sig for et overvejende<br />
fl ertal af de østeuropæiske drenge og afrikanske<br />
piger, der kommer til Danmark – ofte kommer de<br />
enten for at stjæle eller prostituere sig’, fortæller<br />
juridisk konsulent i <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> Ann-Sofi e<br />
Bech.<br />
’For det meste opholder de sig hos bagmændene,<br />
mens de udøver de kriminelle handlinger.<br />
En del søger først asyl, når de er blevet taget af<br />
politiet – og så forlader de centret og bliver væk til<br />
næste gang, de bliver taget’, fortæller Ann-Sofi e<br />
Bech.<br />
Hun er netop vendt hjem fra en rejse til Rumænien,<br />
hvor hun har set på samarbejdet med de<br />
lokale organisationer og mulighederne for børnenes<br />
videre forløb i hjemlandet, hvis de danske<br />
udlændingemyndigheder mener, der er tale om<br />
såkaldt ’traffi cking’ – menneskehandel. I 2003<br />
modtog Rumænien over 1.000 mindreårige retur<br />
fra andre lande.<br />
’Når et barn udvises, kontakter Udlændingestyrelsen<br />
det pågældende land og undersøger,<br />
om der fi ndes pårørende. Hvis der gør, eller hvis<br />
barnet kan anbringes på en institution, sender<br />
man dem hjem. Man skal forstå, at traffi cking<br />
kan være et bedre liv – ikke et onde – for disse<br />
børn. Hvis du får tøj, mad og gode forhold, så kan<br />
det være bedre for dem at blive smuglet ud. Det<br />
værste, der kan ske – som de ser det – er at blive<br />
taget af politiet. Og her risikerer man jo ikke at<br />
blive udsat for tortur. Man får endda varm mad.<br />
For dem kan det være bedre end alternativet’, forklarer<br />
hun.<br />
Vigtigt at støtte<br />
Hvis barnet forsvinder fra asylcentret gang på<br />
gang, kan politiet frihedsberøve det i en særlig<br />
51<br />
afdeling på en lukket institution. <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong><br />
har stadig adgang til børnene. Og <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong> slipper dem ikke, fordi de bliver taget af politiet.<br />
Som en hjælpeorganisation kan <strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong><br />
<strong>Kors</strong> ikke tvinge en pige til at holde op med at<br />
prostituere sig, da det er ikke er ulovligt. I stedet<br />
arbejder man proaktivt ved at støtte og rådgive<br />
pigen og sørge for, at hun ikke står alene. Hvis hun<br />
beslutter sig for at ville ud, formidles kontakt til<br />
Reden (støttegruppe for prostituerede kvinder),<br />
såkaldte ’safehouses’ og organisationen Stop<br />
Kvindehandel.<br />
’Man skal have det meget slemt, hvis prostitution<br />
et bedre alternativ. Det er svært for pigerne,<br />
for de ser jo, at vi gerne vil hjælpe dem. Men når<br />
de opdager, at vi ikke kan hjælpe dem til at blive<br />
i Danmark, så vil de helst ikke have vores hjælp’,<br />
siger Ann-Sofi e Bech.<br />
Traffi cking er et stigende problem, og for at<br />
komme det i møde blev der i 2003 oprettet et
fælles europæisk <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>-samarbejde med<br />
fokus på alle problemets aspekter, bl.a. forebyg-<br />
gelse og reintegration af traffi cking-ofrene. Fore-<br />
løbig er der etableret kontakt til <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> og<br />
<strong>Røde</strong> Halvmåne selskaber i 25 europæiske lande.<br />
Ifølge Zsolt Dudas, der koordinerer indsatsen i<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>’ Internationale Afdeling, er det<br />
vigtigt, at landenes handlingsplaner for traffi cking<br />
også inkluderer børn og mænd, selv om kvinder<br />
udgør den største del af ofrene.<br />
’Der er muligvis tale om 1,2 millioner børn ud<br />
af fi re millioner ofre hvert år. Og tallene er på vej<br />
opad. Ifølge FN er traffi cking en meget lukrativ<br />
forretning, der udgør mellem syv og ti milliarder<br />
dollar’ , siger han.<br />
Mund-til-mund<br />
Den europæiske indsats skaber ressourcecen-<br />
tre for de nationale selskaber og arbejder med<br />
konkrete aktiviteter, bl.a. inden for oplysning<br />
og uddannelse. Indsatsen skal køre som pilot-<br />
projekt i et år og vil derefter blive taget op til<br />
evaluering.<br />
Ifølge Zsolt Dudas er det ofte venner eller endda<br />
familie, der er de første bagmænd – og ude i de<br />
enkelte lande tilpasser næste led af bagmænd sig<br />
meget hurtigt til forandringer.<br />
’Før foregik rekrutteringen mest igennem<br />
annoncer. For nylig er det blevet mere via person-<br />
lige kontakter og mund-til-mund-metoden. Det er<br />
en meget fl eksibel forretning, som kræver fl eksi-<br />
ble løsninger. Bagmændene er også begyndt at<br />
behandle ofrene bedre, give dem lov til at beholde<br />
fl ere af pengene osv., for at de ikke skal hoppe af’,<br />
siger Zsolt Dudas.<br />
Det er ikke altid let at hjælpe børnene til at<br />
sige stop, hvis deres tilværelse som tyv eller pro-<br />
stitueret er deres bedste alternativ. Som bisidder<br />
i særlige sager mærker Ann-Sofi e Bech tydeligt<br />
sin dobbeltrolle, da hun både sidder med i møder<br />
med Rigspolitiet og også skal rådgive børnene om<br />
deres situation.<br />
’Deres første reaktion er ’Lad mig nu være’, men<br />
afhængigt af hvor meget man mødes, får man et<br />
fortroligt forhold, og så kan de godt se, det ikke<br />
er sjovt at skulle dukke sig, hver gang der kommer<br />
en politibil. I virkeligheden vil mange gerne hjem,<br />
men det er svært for dem, fordi familien ofte for-<br />
venter, at de skal komme tilbage med penge’, siger<br />
hun.<br />
52<br />
Traffi cking er det<br />
engelske begreb for<br />
menneskehandel. Ingen<br />
ved, hvor mange ofre<br />
for menneskehandel der<br />
fi ndes i Danmark, da der er<br />
meget store mørketal, men<br />
ud af de 132 uledsagede<br />
mindreårige fl ygtninge,<br />
der kom til Danmark i de<br />
første 11 måneder af <strong>2004</strong>,<br />
formodes omkring 31 at<br />
være ofre for traffi cking.<br />
De 31 tæller fem piger fra<br />
Nigeria, som menes at være<br />
kommet til Danmark for at<br />
prostituere sig, og omkring<br />
26 østeuropæiske drenge,<br />
som menes at være her for<br />
at stjæle.<br />
Menneskehandel er<br />
betegnelsen for en<br />
situation, hvor en person<br />
– ved hjælp af tvang<br />
eller trusler, bortførelse,<br />
bedrag eller penge<br />
– rekrutterer en anden<br />
person for at udnytte denne<br />
person til tvangsarbejde<br />
i sexindustrien,<br />
organdonation, underbetalt<br />
arbejde eller andre illegale<br />
aktiviteter.
53<br />
Udgivet af<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong> Asylafdeling<br />
Dag Hammarskjölds Allé 28<br />
Postboks 810<br />
2100 København Ø<br />
tlf. 35 43 22 44<br />
fax 35 43 24 44<br />
asyl@asylum.redcross.dk<br />
www.asylum.redcross.dk<br />
Redaktion:<br />
Henrik Ravn (ansv.)<br />
Mads Carstensen (red.)<br />
Leny Malacinski<br />
Fotos:<br />
Mohammed Algamal, Nurali, Jens Burau, Vahid<br />
Layout:<br />
Jens Burau<br />
Tryk:<br />
Morsø Folkeblad<br />
Redaktionen er afsluttet 12. januar 2005
Change language