Årsberetning 2004 - Dansk Røde Kors

More documents

Recommendations

Info

LUKKETID PÅ STEVNS KLINT Center Sigerslev drejede nøglen om sidste år – medarbejderne havde længe frygtet en lukning, men det var også en lettelse endelig at få klar besked Vinden blæser ind fra havet og gennem asylcentret på kanten af Stevns klint. Skyerne er mere grå end hvide, og der er stille på centret. Kun få har bevæget sig uden for husene. En beboer klipper græs med sit barn på skødet. Få uger inden lukningen er stemningen på Center Sigerslev en smule melankolsk, men også afklaret. ’Vi må nok erkende, at vores Røde Kors-tid er forbi’, siger Marianne Pedersen, der er social netværksmedarbejder. Det er tredje gang, hun er med til at lukke sit asylcenter ned. Først lukkede Fensmark, siden Fakse Ladeplads og nu Center Sigerslev – og alt tyder på, at denne gang bliver den sidste. ’Jeg fi nder aldrig en arbejdsplads som Røde Kors – det tror jeg ikke. Den måde vi arbejder og omgås hinanden på er meget anderledes. Det har givet mig meget. Jeg skal stadig noget med mennesker – hvis der er nogen, der vil have mig’, smiler Marianne Pedersen. Om kort tid skal papirklippene i hendes vindue tages ned og gardinerne foldes sammen i kasser. Center Sigerslev er det seneste opholdscenter på Sjælland i den række af Røde Kors-centre, der har måttet lukke efter nedskæringer og faldende ansøgertal de sidste år. Mette Larsen, der også er social netværksmedarbejder, har været her lige siden starten i 1992 og er meget uforstående over for lukningen. ’Selv politiet ringede og spurgte: ’Hvorfor skal I lukke?’ Det er svært at forstå, når alt, hvad asylansøgerne skal, altså Sandholm etc., ligger på Sjælland. Hvorfor lukker man så ikke et center i Jylland? Så kunne man da spare transporten’, siger hun. Netværksmedarbejdernes sidste tid på centret går blandt andet med at forklare beboerne, at nogle af dem bliver nødt til at fl ytte til Fyn og Jylland. Usikkerheden fjernet På lageret rydder teknisk medarbejder Marianne Moesby op og smider de ting ud, som 16 ikke længere skal repareres, for eksempel madrasser med huller i. ’Vi har ikke haft lyst til at pakke selve centret ned, mens beboerne stadig er her. Det gør det lidt svært at sortere i, hvad vi skal tage, og hvad vi ikke skal tage’, siger Marianne Moesby, der trods lukningen føler, at den længe ventede fyring har ført til en afklaring. ’Det har været positivt, at usikkerheden er fjernet. Det har været modbydeligt, når det har været enkelte, der er blevet prikket på skulderen. Nu er vi alle i samme båd’, siger hun. For hendes kollega Linda Jakobsen gik der nogen tid, før reaktionen på fyringen kom. ’Først efter halvanden måned synes jeg, det var noget skidt. Så måtte jeg tage fri i en uges tid. Jeg tænkte: ’Hvad bilder de sig ind?’ Jeg synes ikke, det er måde at behandle asylansøgere på, at de skal til Jylland’, siger Linda Jakobsen, der også er teknisk medarbejder. Ifølge mange medarbejdere er stemningen
landt kollegerne utrolig støttende. Jobopslag cirkulerer på e-mail og sendes ud, så snart en medarbejder falder over et relevant stillingsop- slag. Lars Brügger, der er uddannelses- og prak- tikantvejleder på centret, har siden fundet et nyt arbejde i Dansk Røde Kors’ Kulturhus på Christi- anshavn. Han oplever, at situationen også påvir- ker beboerne, som har haft svært ved at fokusere på praktikken, siden lukningen blev offi ciel. ’Folk, der bor her, er mere interesserede i, hvad der skal ske i deres liv fremover. Mange har fami- lie og venner i København, så for dem handler det meget om, hvor de skal fl ytte hen’, siger Lars Brügger. Andre medarbejdere frygter, at især børnene vil føle sig rodløse, når de igen skal fl ytte center. Helle Jørgensen, der er afdelingsleder og fejrer sit 10-års jubilæum, er tilfreds med håndterin- gen af lukningen. Hun peger blandt andet på vigtigheden af, at medarbejderne fi k beskeden samlet. ’Vi har set skriften på væggen længe, og der har ikke været den helt store krise. Medarbej- derne har været fantastisk gode – de kommer og passer deres arbejde. Selvfølgelig bliver man rystet, men så går man på med krum hals igen. Man kunne sagtens forvente, at folk ville melde sig syge, men vi har ikke haft sygemeldinger. De møder op og klør på og prøver så vidt muligt at hjælpe beboerne’, siger Helle Jørgensen. Med lukningen af Center Sigerslev sættes der punktum for mange af medarbejdernes Røde Kors-tid. Det er afslutningen på en æra i deres liv – en æra, mange af dem sent vil glemme. Men det er også begyndelsen på et nyt liv. Uforudsi- gelige begivenheder er måske det eneste forudsi- gelige ved at arbejde i Dansk Røde Kors. 17 Men så skete der noget uventet … Den 11. november 2004 mødte medarbejdere fra Samdrift Storstrøm op på Center Sigerslev for at tage fl aget ned og markere samdriftens ophør. Men så tikkede nyheden ind: Center Sigerslev genåbner nemlig som en afdeling under Modtagecentret sammen med Sandholm og Avnstrup. Udover at modtage nye fl ygtninge skal Sigerslev også huse beboere, der har fået endeligt afslag på asyl. For teknisk medarbejder Marianne Moesby var det en glædelig nyhed. ’Der var en lidt anspændt stemning den dag, for vi havde lukket hele centret og skulle til at sige farvel. Jeg er glad for at blive i Dansk Røde Kors. Det er mere end bare et job for mig – og jeg fortsætter, så længe jeg føler, jeg kan gøre en forskel’, siger hun. Også for social netværksmedarbejder Mette Larsen var det en betydningsfuld dag. ’Vi var blevet kaldt ind til en lukning med pindemadder, og så sagde leder af Asylafdelingen i Dansk Røde Kors Jørgen Chemnitz, at han havde noget at fortælle os. Jeg havde ikke fået søgt et andet arbejde, så det tog ikke lang tid at beslutte, at jeg ville blive. Nu kan det ikke gå hurtigt nok, inden vi kommer i gang’, siger Mette Larsen. Efter beskeden om genåbning blev fl aget hejst igen på Center Sigerslev. Samdrift Storstrøm omfattede i sin storhedstid centrene Sigerslev, Nysted, Holeby, Hvilested, Fanefjord, Ulvshale, Fakse Ladeplads, børneskolen i Store Heddinge, Aktivitetshuset i Nykøbing Falster og Anneksafdelingen med op mod 300 pladser.
Page 1 and 2: 2004 Dansk Røde Kors’ asylarbejd
Page 3 and 4: INDHOLD I en god sags tjeneste Side
Page 5: vi naturligvis meget tilfredse med
Page 8 and 9: 20 ÅR I DEN GODE SAGS TJENESTE 198
Page 10 and 11: FIRE SLAGS ASYLCENTERE Modtagecentr
Page 12 and 13: ASYLSAGEN SKRIDT FOR SKRIDT Alle me
Page 14 and 15: HVOR DER ER VILJE, ER DER VEJ Dansk
Page 18 and 19: FRIVILLIGT ARBEJDE FOR ALLE PENGENE
Page 20 and 21: ET LIV I INGENMANDSLAND Kun 2 ud af
Page 22 and 23: DEN USÆDVANLIGE ARBEJDSPLADS Samta
Page 24 and 25: VASKEKORT OG VOKSENUNDERVISNING Hve
Page 26 and 27: DER ER IKKE FLERE CENTRE TILBAGE AT
Page 28 and 29: SKØNHED KOMMER FRA KØKKENET Asyla
Page 30 and 31: SKOLEBUSSEN KØRER HVER DAG Handica
Page 32 and 33: IRAKISKE SKOLELÆRERE MØDER DANSK
Page 34 and 35: ET NYT LIV I DANMARK - OG AFGHANIST
Page 36 and 37: EN VÆRDIG HJEMREJSE Langt de fl es
Page 39 and 40: Dansk Røde Kors har altid sørget
Page 41 and 42: På vej ud i livet Så er der Arthu
Page 43 and 44: ’Man må acceptere, at så er det
Page 45 and 46: sionelle kan være svær, når man
Page 47 and 48: NÅR BØRN FALDER FRA HINANDEN Meda
Page 49 and 50: HER ER INGEN STANDARDLØSNINGER Kre
Page 51 and 52: MENNESKEHANDEL UDEN GRÆNSER Uledsa
Page 53: 53 Udgivet af Dansk Røde Kors Asyl

Årsberetning 2004 - Dansk Røde Kors

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?