Morten Tolberg Side 1 27-10-2003 - Liv.dk

Morten Tolberg Side 22 27-10-2003
Derefter kommer der en T-hjælpecelle hen til makrofagen, som tager antigenet.(Fig. 25) Det er T-
hjælpecellens
opgave at genkende antigenet, og når det for bakterie-vævstypen er gjort, tilkalder
den en B-celle vha. signalstoffer, ligesom makrofagen tilkaldte T-hjælpecellen
med signalstoffer.
Den
B-celle kunne enten være en hukommelsescelle hvis nu immunsystemet inden for en bestemt
tid har været udsat for det samme antigen, eller kan det være en anden B-celle som prøver sig frem,
indtil at der er et virksomt antistof mod antigenet. Når det er sket sender B-cellen signal til
plasmaceller om at producere det virksomme antistof.(Fig. 26)
Fig.
26
Antistoffet har form som et y, sådan at den kan binde
to antigener til et kompleks på en gang.
Når en virus kommer ind.
Hvis det er en virus i stedet for en bakterie, sker der det samme i starten, nemlig at makrofagen
æder og udstiller antigenet på sin overflade, og en T-hjælpecelle tilkaldes.
Men
her sker der noget andet;
T-hjælpecellen tilkalder en T-
dræbercelle,
som er i stand til
at ødelægge celler der
fremviser det fremmede
antigen på sin overflade,
derved dræber den de af
kroppens celler der er
inficeret.(Fig. 27)
Fig. 27
Sort
streg = fas-ligand som
binder sig til fas-receptorer
på
den syge celles overflade,
hvorefter
cellen begår
selvmord