Indsigt og Udsyn - Oktober 2009 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

16 indsiGt & Udsyn faglig udvikling nÅr videreuddannelse støtter udvikling i Plejen videreuddannelse er ikke kun en gevinst for den medarbejder, der sætter sig på skolebænken for at tilegne sig ny viden og kompetence. også arbejdspladsen nyder godt af det, og med den rette timing kan der skabes god dynamik i en fælles faglig udviklingsproces. den erfaring har vi gjort på afsnit n21. Af Irene Hjortlund Christensen, souschef og sygeplejerske med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje På det åbne sengeafsnit N21 på Brønderslev Psykiatriske Sygehus udgør patienter med depression næsten to tredjedele, så da afsnittets ledelse på et tidspunkt meldte ud, at vi skulle arbejde med at målrette plejen til netop den gruppe, gav det rigtig god mening. Psykiatrien oktober 2009 Gennem det seneste halvandet år har vi derfor været i gang med at indarbejde en ny metode, der skal sikre, at den psykiatriske sygepleje i højere grad tilrettelægges på baggrund af data og observationer – og i mindre grad på ”løse” antagelser og formodninger. Samtidig sigter metoden mod, at plejen i vid udstrækning tilrettelægges med afsæt i den enkelte patients individuelle behov (jf. bl.a. Phil Barkers teorier). Mens vi har arbejdet med at indarbejde den ny metode, har jeg gennemført specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje, og det har vist sig at være en rigtig god kombination: Med den viden og kompetence, uddannelsen løbende har givet mig, har jeg kunnet støtte op om implementeringsprocessen, og mine studieopgaver har helt naturligt handlet om det, vi var optaget af i afsnittet: At styrke og målrette plejen til patienter indlagt med depression. Præcist billede af patientens depression Metoden, vi arbejder med, er inspireret af den norske psykiatriske sygepleje, som den praktiseres i bl.a. Stavanger, (deraf navnet Stavanger-modellen). Her gøres der bl.a. brug af GAF-skalaen – i kombination med John Gundersons definition af miljøterapi, de fem former: beskyttelse, støtte, struktur, engagement og gyldiggørelse. Desuden anvender vi ”Depressionsskala for sengeafsnit”, der er udviklet specifikt til plejepersonale af en tværfaglig personalegruppe på Rigshospitalet. Med brug af skalaen vurderes patientens aktuelle tilstand i forhold til 13 vurderingspunkter, hvoraf de 6 omhandler patientens adfærd (ernæring, aktivitet, søvn m.v.) og de 7 øvrige om stemningsleje og følelser (selvværd, skyld, angst m.v.). For hvert af de 13 punkter vurderes patienten på en skala fra 0-4, hvor 0 er patientens habituelle tilstand. Herved får vi et godt bilede af patientens depression – herunder dens sværhedsgrad. Når der skal indføres noget nyt i den praktiske dagligdag i en psykiatrisk afdeling, må man ikke lade sig bremse af de mange uforudsete begivenheder, som uvægerligt vil indtræffe og ”true med” at ”stjæle” opmærksomheden. Første vurdering ud fra skalaen sker kort efter indlæggelse, så vi får afdækket, hvilke sygeplejeinterventioner, der er mest brug for. Sammen med patienten laves der herefter en aktivitetsplan, som beskriver strukturen i plejen, og også de relevante sygeplejediagnoser formuleres. Senest ved det førstkommende team-møde (møde i plejegruppen) bliver plejen justeret, som regel ved hjælp af en ny scoring ud fra henholdsvis Depressionsskalaen og Stavanger-modellen. Herefter laves en ny score ca. hver 14.dag, mens patienten er indlagt, og igen ved udskrivelse. Oversigtstavle gav overblik Som nævnt har vi arbejdet med at implementere den ny metode i halvandet år og har nu næsten nået vores mål.
Undervejs har vi erfaret, at når der skal indføres noget nyt i den praktiske dagligdag i en psykiatrisk afdeling, må man ikke lade sig bremse af de mange uforudsete begivenheder, som uvægerligt vil indtræffe og ”true med” at ”stjæle” opmærksomheden. I vores afsnit skete der bl.a. det, at flere kolleger måtte langtidssygemeldes, hvilket medførte en øget vagtbyrde og reduceret fremmøde i dagvagten. Desuden besluttede psykiatriledelsen, at der i hele organisationen skulle iværksættes tiltag i forhold til fx patienternes tilfredshed og sikkerhed og de pårørende. Det medførte ekstra opgaver for afsnittets plejepersonale. Endelig fik vi også nye kolleger – og midtvejs flyttede afsnittet tilmed i andre bygninger! Disse hændelser virker jo umiddelbart som forhindringer, men vi var fast besluttede på ikke at tabe ideen om sygeplejemodellen på gulvet. Derfor udviklede vi et redskab, der hjalp os med at holde fast ved den: Vi lavede en stor oversigtstavle over de mange tiltag og sygeplejefaglige interventioner, som skulle udføres i forhold til hver enkelt patient. Et redskab, vi også i fremtiden vil anvende til at skaffe os overblik. bruges skalaen – og virker den? Næsten samtidig med at vi tog hul på implementeringsprocessen, gik jeg i gang med specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje. Meget oplagt valgte jeg, at et af mine fokusområder i studieopgaver m.v. skulle være sygepleje til deprimerede patienter. Mens jeg var i gang med uddannelsens pædagogiske modul, underviste jeg afsnittets personale i anvendelsen af Depressionsskala for sengeafsnit, og de var positivt stemt overfor skalaens potentiale. Næste modul på Specialuddannelsen handlede om Kvalitetsudvikling og - sikring, og her tog jeg fat på at undersøge, hvordan det gik med at få skalaen implementeret i afsnittet. I fokus var, om personalet var gået i gang med at omsætte ledelsens beslutning i handling (og i givet fald hvordan), og om skalaen fungerede efter hensigten – og som ønsket bidrog til øget kvalitet i plejen. Endelig så jeg også på, om der var tiltag, som kunne støtte og fremme brugen af skalaen. Min undersøgelse omfattede et struktureret interview med personalet i et af afsnittets teams, en gennemgang af relevante kardeks samt direkte observation på et team-møde. I undersøgelsesforløbet opstod der gode faglige drøftelser om sygdomslære og sygepleje, fordi personalet skulle forholde sig til skalaen. Det påvirkede givet processen positivt, at jeg var til stede som observatør - et forhold som senere kom til at indgå i implementeringen. Vi er blevet meget mere præcise i vores faglige dialog om patienternes tilstand og plejebehov, og det har smittet af på planlægning og justering af plejen. Både mine interviews og observationer bekræftede, at personalet var i gang med at anvende skalaen, og at de mente, den fungerede efter hensigten. Også min gennemgang af kardeks viste, at skalaen var taget i anvendelse. Motivation og videreudvikling Heldigvis nåede jeg at få færdiggjort mine undersøgelser, inden sygeplejestrejken brød ud, og jeg skulle indgå i beredskabet. Det medførte en midlertidig afbrydelse af min uddannelse – dog med det positive element, at jeg fik mulighed for at følge og støtte implementeringsporcessen i afsnittet sommeren over. Som motiverende faktor kunne jeg delagtiggøre personalet i mine undersøgelser, indsiGt & Udsyn faglig udvikling sPeCialuddannelsen Hitter i nordjylland Psyiatrien i Region Nordjylland er godt repræsenteret på Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker. De nordjyske deltagere fra hold 2008-2009 præsenterer deres afsluttende opgaver ved en reception i Frikvarteret på Aalborg Psykiatriske Sygehus fredag den 9. oktober kl. 8.30-13. Hold 2009-2010 er kommet godt i gang – og 8 ud af de 13 deltagere kommer fra Region Nordjylland. 17 og desuden havde jeg en superbrugerfunktion i forhold til, hvordan skalaen anvendes, og var også den, der var opmærksom på, om den blev anvendt, som det var blevet besluttet. En funktion jeg fortsat har. Helt naturligt kom også min afsluttende opgave på Specialuddannelsen til at omhandle Depressionsskala for sengeafsnit. Her fik jeg mulighed for at arbejde med den sygeplejeteoretiske baggrund for skalaens anvendelse. Det gav inspiration til en udbygget metode for anvendelse af skalaen – og en sådan har vi arbejdet med siden vinteren 2008-2009. skala med stor betydning Alt i alt har det haft stor positiv effekt, at vi har taget skalaerne i brug. Vi er blevet meget mere præcise i vores faglige dialog om patienternes tilstand og plejebehov, og det har smittet af på planlægning og justering af plejen. De sygeplejefaglige kvaliteter er blevet mere tydelige. Yderligere er vores måde at observere på blevet mere systematisk, og da vi også dokumenterer vores observationer i scoreskemaerne, kan patienterne delagtiggøres i deres egen helingsproces på en måde, som ikke er så krævende for dem. Denne dokumentation fremmer desuden den tværfaglige forståelse og letter samarbejdet – også til gavn for patienterne. Tilbagemeldinger efter undervisning af personale på andre afsnit på Brønderslev Psykiatrisk Sygehus indikerer, at anvendelsen af metoden også her opleves som meningsgivende i det kliniske arbejde. Psykiatrien oktober 2009
Page 1 and 2: Psykiatrien PERSONALEMAGASINET ”I
Page 3 and 4: se på kvalitetsmodellen som et hj
Page 5 and 6: ny start for afsnit s6 afsnit s6 li
Page 7 and 8: efterspurgte kurser med stort engag
Page 9 and 10: nu er Pri-systemet klar - brug det!
Page 11 and 12: indsiGt & Udsyn tema: kvalitetsudvi
Page 13 and 14: ting, men ikke kan gøre noget ved
Page 15: - der SKAL vÆre noget at grine af
Page 19 and 20: - Min angst vil holde mig nede og s
Page 21 and 22: Bevægelser og farver prægede Niji
Page 23 and 24: Hvis du siger oP, sÅ fortÆl os ge
Page 25 and 26: udskabet skal ud! Nej vent! Der er
Page 27 and 28: samtidig et helt andet sted: Fremti
Page 29 and 30: Må Lege Med g Bach gennemgår velk
Page 31 and 32: FÅ SVARENE I DEN NYE FÆLLES PERSO

Indsigt og Udsyn - Oktober 2009 - Psykiatrien - Region Nordjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?