"Svampeforgiftningen", eller mit første møde med Høj Pose

Børstehåret Spejlporesvamp (Inonotus hispidus) blev fundet
allerede af Henry Dissing i 1960 og siden 1980 blevet
fundet på det samme sted i Østerskov på to tætstående
gamle aske. Arten er meget sjælden i Jylland. Vorsø,
9.IX.l982. Foto Thomas Læssøe.
Inonotus hispidus grows and fruits luxuriously every year
on two old Fraxinus in Østerskov. Vorsø, 9.IX.1982 . Photo
Thomas Læssøe.
Rørsump (Vesterdam)
På grund af skarvernes tilstedeværelse er Vesterdam
kun sjældent besøgt i mykologisk øjemed. Marasmius
limosus og Siv-Huesvamp (Mycena bulbosa) er
begge almindelige på Tagrør og diverse andre sumpplanter.
På Lyse-Siv (Juncus ejfusus) er der fundet
Skæv Nøgenhat (Melanotus phillipsiii.
Pilesump (Vesterdam og ved Vesterskovs sydvestlige
hjørne)
I forbindelse med pilene er der fundet en række mykorrhiza-arter,
bl.a. Hebeloma gigaspermum, H. helodes
og Laset Trævlhat (Inocybe lacera). På jord eller
begravet træ vokser Grøngul Skælhat (Pholiota
gummosa). På bladene af Bånd-Pil tSalix viminalisi
garrile aske. Arten er meget sjælden i Jylland. Vorsø,
9.IX.l982. Foto Thomas Læssøe.
Inonotus hispidus grows and fruits luxuriously every year
on two old Fraxinus in Østerskov. Vorsø, 9.IX.1982 . Photo
Thomas Læssøe.
Rørsump (Vesterdam)
Blandskovsremise (Nørre Remise)
Nørre Remise er afvigende fra resten af øens skove,
dels ved sin artssammensætning og dels ved sin relativt
veldrænede jord, der giver bedre betingelser til
en række ektomykorrhiza-svampe.
På trods af forekomsten af avnbøg er der ikke fundet
dette træs specielle mykorrhiza-arter. Pibet Køllesvamp
(Clavariadelphus jistulosa) er kun fundest i
Nørre Remise , men arten kan være overset på grund
af af den sene forekomst. Bogskål-Stødsvamp er også
her kolossalt almindelig på bøgeskåle. Birkene i
remisen er nu stort set døde. På de store mængder af
Birkeporesvamp iPiptoporus betulinus) er der fundet
både Hypocrea pulvinata og Hypomyces aurantius.
I sydkanten er Cortinarius lucorum meget almindelig
under poplerne. Denne slørhat er en afde
få almindelige kødfulde hatsvampe på øen. Måske
tiltaler den ikke skovsneglene?
Højstaudevegetation (Gederams m.v.)
Det tykke lag førne og den yppige mosvækst giver
gode betingelser for Grynhatte (Cystoderma), Bredblade
(Stropharia) , Huesvampe (Mycena) , diverse
skivesvampe (Helotiales), slimsvampe (Myxomycetes)
osv. En del arter som f.eks. Bregne-Huesvamp
(Mycena pierigenas og Hemimycena gypsellajindes
kun i forbindelse med bregner, mens Jod-Huesvamp
(Mycenajilopes) er uhyre talrig på gederamsførnen.
Andre arter er tilknyttet Stor Nælde (Urtica dioeca)
eller de forskellige Rubus-arter. På rådnende Gederams
og nældestængler ses Crepidotus luteolus. En
karakteristisk og noget uventet art på gederamsstængler
er Navle-Savbladhat (Lentinellus omphalodes),
der normalt anses for at være en vedboende art.
Frugtlegemerne er som regel meget små , og kan vel
betragtes som en slags økotype. Også på stubbe af
Gederams findes Nitrøs Huesvamp tHemimycena
deleetabilist hyppigt og ligeledes Fureskivet Huesvamp
(Mycena stylobates). På mos findes Lille Moskantarel
iArrhenia retiruga) og Slimstokket Vokshat
(Hygrocybe glutinipesi. Sidst på året dukker Bæger-Tragthat
(Pseudoclitocybe cyathiformisi op , og
Kliddet Fnughat bliver talrig på førnen. De til Gederams
knyttede kernesvampe er indtil videre ikke
blevet indsamlede. Et studium af disse vil uden tvivl
forøge artslisten betydeligt.
Birkedomineretkratskov, 1929-fredmark
En del mykorrhiza-arter er kun fundet med Birk i
den ellers tætte Gederams, f.eks. Sødtduftende Mæl-
rams og nældestængler ses Crepidotus luteolus. En
karakteristisk og noget uventet art på gederamsstængler
er Navle-Savbladhat (Lentinellus omphalodes),
der normalt anses for at være en vedboende art.
Frugtlegemerne er som regel meget små , og kan vel
betragtes som en slags økotype. Også på stubbe af