"Svampeforgiftningen", eller mit første møde med Høj Pose

"Svampeforgiftningen", eller mitførste møde med Høj Posesvamp
Søndag d. 19.juli ved 18.30 tiden ringede telefonen.
Jeg tog den , et par piger jeg vil kalde dem A og B, A
temmelig nervøs og B lidt mere rolig, forsøgte at tale
på een gang i telefonen, eller i hvert fald at supplere
hinanden ved at fortælle , at de havde spist en rå
champignon fra deres drivhus, men nu var de kommet
stærkt i tvivl om , hvorvidt det virkelig var en
champignon, eller måske en farlig svamp, de have
spist. De var blevet anbefalet at prøve at ringe til
mig, og de begyndte at beskrive svampen, og da de
også omtalte den som fedtet og klæbrig, måtte jeg
sige, at det jo ikke var let at bestemme en svamp pr.
telefon. I grunden mente jeg ikke, at der kunne gro
giftige svampe i deres kompost i drivhuset, men jeg
ville gerne se svampen. - De kom så med nogle
svampe i en pose, men de var renvasket og en del
beskåret, hvilket ikke er det bedste, når man skal
bestemme en svamp. Jeg tog en af dem for at skære
den igennem og kigge på den , og at svampen var
fedtet blev jeg straks klar over, den var meget fedtet
og klæbrig, det plejer champignoner jo ikke at være.
Denne svamp var nydeligt lysegrå og havde lyserøde
lameller i en meget smuk , skær farve. Lige
den farve havde jeg ikke før set på lameller. Svampen
havde ingen ring, eller skørt - var helt glat på
stokken , som var ret høj og massiv, svampen havde
en ræddikeagtig lugt, den flotte lysegrå hat var klokkeformet.
Med hvad var det? - Der var en fortykkelse
forneden på stokken og det kunne se ud som om
der havde været en skede, men det meste var skåret
væk. Ved tanken om en skede bliver man jo lidt
forsigtig. Nu kunne jeg godt forstå , at de havde talt
om Grøn Fluesvamp. Men det kunne det slet ikke
være, men jeg måtte erkende, at jeg aldrig før havde
set en svamp som denne, ogjeg kender mange vilde
svampe, og vi både finder og spiser mange , så jeg er
ret fortrolig med , hvad der er spisesvampe og hvad
der absolut ikke er det. Jeg tænkte og tænkte og
spurgte så, hvor kompostjorden var fra, de nævnte
navnet på et gartneri, men jeg sagde, at det var om
komposten eventuelt var fra udlandet,jeg gerne ville
vide. De ringede , og fik at vide , at komposten var
russisk. Så meldte jeg pas, russiske svampe kender
jeg ikke. A var efterhånden rystende nervøs og da
det var nogle timer siden , de havde delt en rå svamp,
turde jeg ikke trække tiden ud længere. De ville køre
en ræddikeagtig lugt, den flotte lysegrå hat var klokkeformet.
Med hvad var det? - Der var en fortykkel ­
se forneden på stokken og det kunne se ud som om
der havde været en skede, men det meste var skåret
væk. Ved tanken om en skede bliver man jo lidt
forsigtig. Nu kunne jeg godt forstå , at de havde talt
Jeg sagde, at de endelig skulle tage svampene med,
så man på sygehuset kunne se, hvad det var, de havde
spist. Det gjorde de, og lovede , at jeg skulle høre
fra dem .
Søndag aften og hele mandagen gik uden at jeg
hørte noget, så jeg regnede bestemt med , at de var
blevet indlagt , og så måtte det jo være en farlig
svamp . Jeg spekulerede meget over, og skrev til
Flemming Rune om sagen, for hvis der kan gro farlige
svampe i en kompost man køber til drivhuset, så
bør der jo advares stærkt imod disse svampe. Jeg
havde nemlig tiltro til at Flemming nok ville kunne
finde ud af, hvilken svamp der her var tale om . Han
har jo iøvrigt været i Rusland og se på svampe.
Tirsdag morgen var jeg stadig fyldt af tanker og
skrupler over, hvad jeg måske ikke havde gjort godt
nok i sagen om de ukendte svampe. Pludselig fik jeg
den tanke: "posesvamp og Morten Langes bog" ­
Straks fik jeg slået op på Posesvamp, og billedet af
den Høje Posesvamp og beskrivelsen passede på en
prik på de svampe, som pigerne havde spist en af,
også selvom de svampe jeg fik at se, var vasket ret
grundigt og noget beskåret forneden. Jeg var ikke i
tvivl om , at de havde haft en skede - eller pose - det
kunne kun være Høj Posesvamp, og så var de jo
spiselige, og pigerne sagde, at den smagte godt. Åh,
hvorfor var jeg ikke kommet til at tænke på den
svamp noget før?
Jeg prøvede at ringe til B, det gjorde jeg gentagne
gange i løbet af tirsdagen, først sidst på eftermiddagen
var hun hjemme. Hun havde været på arbejde
om tirsdagen, men hun fortalte, at søndag nat og
mandag havde været rædselsfulde at komme igennem.
De var straks blevet sendt på Rigshospitalet og
man behandlede dem , som havde de spist en Grøn
Fluesvamp, for det synes man også der, at svampene
lignede. De fik 2 gange dialyse og de blev rystende
bange. - Om natten ringede hospitalet til Morten
Lange, som stod op og var parat til at tage imod
svampene, for at se, hvad det kunne være for nogle.
Han måtte have en ny sending ind , for de svampe
var behandlet for meget. Ved anden sending kunne
han sige, at det var Høj Posesvamp, og at den var
spiselig. Så blev det hele afblæst, men det var først
en gang om mandagen, at man nåede så langt. Morten
Lange og hospitalet gik meget ind for at finde ud
hvorfor var jeg ikke kommet til at tænke på den
svamp noget før?
Jeg prøvede at ringe til B, det gjorde jeg gentagne
gange i løbet af tirsdagen, først sidst på eftermiddagen
var hun hjemme. Hun havde været på arbejde
om tirsdagen, men hun fortalte, at søndag nat og