dannende lave, gaffeldelte lister, <strong>med</strong> stump æg, af hattens farve, mørkere ved udt ørring. Stok 1-2 x 1-1,5 mm , sidestillet, hvidfiltet til børstehåret, tør, furet på oversiden. Kød meget tyndt. Uden lugt og smag. Sporer (5,7)6,2-8,8(1O,2)x4,0-6,1(6,8) um, ellipsoidiske til dråbefor<strong>med</strong>e, glatte, ikke amyloide. Basidier 4-sporede. Hathud af glatte til fint bruninkrusterede hyfer uden øskner. Arten findes næsten udelukkende i grå klit på det topfrugtede mos Klit-Snotand tTortula ruraliform ist, men der findes også enkelte gamle fund fra stråtage. Sidstnævn te fund kan forekomme mærkværdige, men i alle tilfælde har frugtlegemerne vist sig at gro på mosset Tortula ru ralis, der netop er tilpasset dette voksested . Fra udlandet kendes arten fra andre mosarter <strong>eller</strong> græs, men i alle tilfælde har der været Tortula i umiddelbar nærhed (Jahn 1960). Med 11 indsamlinger fra det samme antal lokaliteter er arten lige så udbredt i Danmark som Lille Moskantarel, men ikke nær så hyppigt fund et. På grund afsin værtsspecificitet må den forventes at have en mindre udbredelse end Lille Moskantarel. De danske fund er fra det sene efterår, men den kan også findes på andre årstider under længerevarende nedbørsperioder (Jahn 1960). Stilket Moskantarel er hovedsageligt udbredt i tempererede egne langs kysterne, men der er også angivelser fra tørre indlandsklitter (Winterhoff 1975). Arten kendes fra de andre moskantar<strong>eller</strong> på substrat og voksested. Fra Lille Moskantarel afviger den i størrelse, farve og facon. Fra Siddende Moskantarel kendes arten især på de manglende øskner. Materiale N Ø-lyl\.: Pælebakke Klit, G\. Skagen, 6.XI.l982, S.A. Elborne (SAE-0670); øst for Himmerige, Ålbæk, 6.x.1982, S.A. Elborne (SAE-0564); Tversted Strand, 13.X.1983, S.A. Elborne (SAE-0965); Kjærsgård Strand, Tornb y, 14.X.1983, S.A. Elborne (SAE-0983) - Fyn: Øster Åby, 5.xI.l870, E.Rostrup - NY-Sjæl\.: Bildsø PIt., 24.X.1987, L. Hansen (SAE-1696) - NØ-Sjæl\.: Bregnerød, 18.X.1873, H.Mort ensen; Glostrup, 17.X.1909, H.E.Petersen ; Melby Overdrev, 5.XI.l987, S.A. Elborne (SAE-1705); Klit ud for Tisvilde Hegn, 25.X.1878, E.Rostrup - S-Sjæl\.: Køge Strand, 26.IX.1940, F.H.Møller. Steen A. Elborne Gråbrun Gråblad (Lyophyllum infumatum (Bres.) Kiihn.) Hat 17-50 mm bred, først hvælvet, siden affladet, meget fint indvokset silkeagtigt radiærfibret, gråbrun, lidt lysere mod randen, svagt hygrofan ; lamelstrat og voksested. r-ra Lille Moskantarel atviger den i størrelse , farve og facon. Fra Siddende Moskantarel kendes arten især på de manglende øskner. Materiale NØ-lyl\.: Pælebakke Klit, G\. Skagen, 6.xI.l982, S.A. EIborne (SAE-0670); øst for Himmerige, Ålbæk, 6.X.1982, <strong>eller</strong> udvidet nedefter, hvid, svagt brunligt anløbende fra basis; kød hvidt, i hatten lyst gråbrunligt i vandmættet tilstand; lugt svagt melagt ig ved gennemskæring, <strong>eller</strong>s svag. Sporer 9,5-10,5 x 5,5-7 um, smalt rhombiske, glatte, ikke amyloide. Voksestedet var under Bøg (Fagus) på meget fed bund i parkagtig løvskov <strong>med</strong> stejle, lerede skrænter. Arten blev funde t flere steder i området. Gråbrun Gr åblad tilhører gruppen af gråblade, der anløber mørkt efter tryk - i det mindste på lam<strong>eller</strong>ne. I SVAMPE 18 (Vesterhol t & Knudsen 1988) blev de tre øvrige art er, som er kendt her fra landet, omtalt, og det må derfor være på sin plads også at få omtalt den fjerd e. Gråbrun Gråblad kendes let fra de øvrige art er på sin klart anderledes sporeform. Arten er allerede omtalt og afbildet af Jakob E. Lange (1935-1940). Både pl . 31H og 199H forestiller Gråbrun Gråblad. Også Lange angiver arten som voksende under Bøg (Fagus). Ma teriale Ø-lyl!.: Kolding, Marielund , 3.IX.1988, l .H. Petersen & l . Yesterholt (l Y88-479); ibid., 8.IX.1988, l . Yesterholt (l Y88-572). l an Yesterholt Sortfodet Trævlhat (Inocybe melanopoda Stuntz) Beskrivelse af indsamling JV88-445 (et ældre frugtlegeme): Hat 56 mm bred , affladet <strong>med</strong> lav, bred pukkel, omkring midten uregelmæssigt ulden-filtet , mod randen noget trævlet til småskællet, fibre ikke udpræget divergerende, gråbrun; lam<strong>eller</strong> udrandede, bred e, ret tætte, okkerbrune; stok 50 x 8-11 mm , gradvist afsmalnet mod basis, uden knold, stribet, ikke melet , øverst lyst gråbrun, nedefter brunsort anløben; slør flygtigt; kød hvidt; lugt ubetydelig (hos JV88-785 sødligt frugtagtigt, ungt frugtlegeme). Sporer 8-9x 5-5,5 um, mandelfor<strong>med</strong>e; pleurocystider 44-62 x 15-19um, utriforme, væg mindre end 1 um tyk. Den hidtil eneste kendte, danske lokalitet er i nåleskov på kalkbund. Et godt feltkendetegn ved denne art er stokken, der hos ældre eksemplarer (som det afbildede) anløber brunsort nedefra. Dette er en karakter Sortfodet Trævlhat deler <strong>med</strong> I. tenebrosa (syn. I. atripes), men sidstnævnte afviger bl.a. ved at savne slør og ved at have en stok, der er fint melet i fuld længde, legeme): Hat 56 mm bred, affladet <strong>med</strong> lav, bred pukkel , omkring midten uregelmæssigt ulden-filtet, mod randen noget trævlet til småskællet, fibre ikke udpræget divergerende, gråbrun; lam<strong>eller</strong> udrandede, brede , ret tætte, okkerbrune; stok 50 x 8-11 mm , gradvist afsmalnet mod basis, uden knold, stribet,
Purpurfarvet Indigo-Rørhat (Boletusluridusvar. rubricepsi fra Pomlenakke på Falster, 15.VII.l988 , JHP-89.88. Foto Jens H. Petersen.
Change language