"Svampeforgiftningen", eller mit første møde med Høj Pose

kontakt med jord, så ballen skal lægges direkte på
jorden et læfyldt sted, f.eks. bag et plankeværk. Jeg
gravede endda min 10 cm ned for at få ekstra god
jordkontakt, og for at give vinden lidt mindre at rive
i, når det blæste.
r'
Fig. 2. Podning afhalmballen. Der stikkes dybe huller med
et koben, og stykker af mycelieblokken i forgrunden stoppes
ned i hullerne.
Med den endelige placering af halmballen, kan
podningen begynde. Med et koben, skaftet afen lugeklo
eller lignende stikkes dybe huller i den tætpakkede
halm , podematerialet fordeles ned i dem ,
og der lukkes til med frisk halm. Hvor meget podemateriale,
der skal til for at inficere hele halmballen
ordentligt, ved jeg ikke, men sandsynligvis overpoder
man som regel med flere længder, hvis man blot
følger anvisningen, der ligger ved podematerialet.
Nu gælder det om, at holde halmballen tilpas fugtig
de følgende uger, ikke for meget og ikke for lidt.
Slagregn har ballen ikke godt af, men i tørre perioder
må man give den et par kander vand og dække den
over med plastic (husk der skal kunne komme luft
ind). Optimumtemperaturen ligger på ca. 25 grader,
men ifølge Englbrecht (1987) skal myceliet kunne
danne frugtlegemer helt ned til 12 graders varme.
Hvis halmballen podes i april begynder de første
svampe at komme hen i juni. Jeg fik et enkelt frugtlegeme
efter ni uger, og efter yderligere 14 dage blev
ballen pludselig dækket af svampe fra den ene dag til
den anden. Man skal være opmærksom, for frugtlegemerne
vokser hurtigt, og efter bare et par dage er
de blevet for store og gamle til at spise. Det kan
selvfølgelig være interessant at lade et enkelt frugtlegeme
stå, for at se hvor stort det kan blive, men det
ordentligt, ved jeg ikke, men sandsynligvis overpoder
man som regel med flere længder, hvis man blot
følger anvisningen, der ligger ved pode materialet.
Nu gælder det om, at holde halmballen tilpas fugtig
de følgende uger, ikke for meget og ikke for lidt.
Slagregn har ballen ikke godt af, men i tørre perioder
Resultatet af min samlede dyrkning blev 3,5 kg
svampe på en standard halmballe. Ifølge Englbrecht
(1987) skal man kunne høste op til 10kg, men det vil
jeg se, før jeg tror det. Efter min sidste høst i begyndelsen
af august faldt halmballen ganskesammen,
og blev mindre end halvt så tyk på midten.
Myceliet havde spist flittigt af halmen, og kun i kanterne
, hvor halmen jævnligt havde været udtørret,
stod den urørt tilbage. Resterne blev gravet ned i
haven til gavn for næste års urter.
Et problem, som litteraturen ikke giver noget svar
på, er myceliets modstandsdygtighed over for frost.
Der er næppe nogentvivl om , at streng frost kan slå
myceliet ihjel, så på vore breddegrader bør man nok
ikke pode sine halmballer om efteråret. Men hen i
april er faren drevet over, og en let nattefrost gør
ingen anden skade end at sætte væksten midlertidigt
i stå.
Er man meget heldig at få en mild vinter efter
dyrkningen (som i år), kan det ske, at mycelierester
overlever rundt om i haven og begynder at sætte
frugtlegemer hen på foråret. Hos mig skød frugtlegemer
op i en mistbænk i det modsatte hjørne af
haven den 15. maj i år til min store overraskelse ­
velsagtens fordi en del af jorden til mistbænken var
taget i nærheden af forrige års halmballe.
Dyrkning i mistbænk
Dyrkning af Bredblad i mistbænk omtales i dag som
den "klassiske" kulturrnetode. Substratet er det
samme som ved dyrkning på friland, nemlig halm,
men når halmen er gennemvåd strør man den ud i et
20 cm tykt lag i bunden af en mistbænk, der står
direkte på jorden. Tidligere mente man , at halmen
skulle findeles først , men det er ikke nødvendigt.
Een halmballe rækker til ca. l kvadratmeter bed.
Valnøddestore stykker podemateriale fordeles
rundt i halmen,og mistbænkens låg lukkes, mens
myceliet får lov at gennemløbe al halmen. Låget skal
være mindst 15 cm fra halmens overflade, for at
myceliet kan få luft nok. Efter tre-fem uger er halmen
dækket af hvidt mycelium , og herefter skal bedet
tilføres et 3-5 cm tykt lag dækjord henover. Ifølge
Szudyga (1978) er dækjorden helt afgørende for at få
en ordentlig frugtlegemdannelse. Som dækjord kan
man bruge almindelig havejord blandet med lige dele
tørvestrøelse. Surhedsgraden i dækjorden skal ligge
på pH 5,7-6,0. Bruger man ren tørvestrøelse kommer
pH ned på 4,2, og så skal man ikke kunne høste
mere end 2 kg svampe pr. kvadratmeter bed. Leret
samme som ved dyrkning på friland, nemlig halm ,
men når halmen er gennemvåd strør man den ud i et
20 cm tykt lag i bunden af en mistbænk, der står
direkte på jorden. Tidligere mente man, at halmen
skulle findeles først, men det er ikke nødvendigt.
Een halmballe rækker til ca. 1 kvadratmeter bed .