Notat om samhandel med rå mælk (pdf-fil) - Fødevarestyrelsen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen
NOTAT
20.12.2007
J.nr.: 2007-20-21-01107/HE/PV/LFK/CAM
KONTOR FOR MIKROBIOLOGISK
FØDEVARESIKKERHED, HYGIEJNE
OG ZOONOSEBEKÆMPELSE
Samhandel med rå mælk – rå mælk fra danske besætninger til udenlandske mejerier
Konklusion
Der er ikke særlige bestemmelser i fødevarelovgivningen, som forhindrer danske landmænd i
at levere rå komælk til et udenlandsk mejeri, hvad enten mælken afsættes og transporteres direkte
fra landmanden eller via et handelsfirma.
Der er en række praktiske forhold, som landmanden skal tage højde for, især vedr. udtagning
af prøver og analyse af disse for kimtal og celletal samt meddelelse af resultatet heraf til fødevareregionen.
Det er landmandens ansvar, at disse forhold er i orden. Der vil være behov for
at ændre i hygiejnebekendtgørelsen, således at der ikke er krav om dansk godkendelse af
egenkontrollaboratorier, men at disse laboratorier blot skal følge det generelle krav om kvalitet.
Der vil desuden være behov for at foretage ændringer i nationale bestemmelser (hygiejnebekendtgørelsen)
for at sikre, at der bliver foretaget den nødvendige kontrol med besætninger,
som vælger et andet system end det, der indebærer brug af de danske mejeriers kvalitetsrådgivere.
Der er uafklarede spørgsmål vedr. kontrol med kvoter. Dette område varetages af Plantedirektoratet
og behandles ikke nærmere i notatet.
Der er en række uafklarede spørgsmål vedr. dyresundhedsmæssige forhold, specifikt vedr. udtagelse
og undersøgelse af prøver til overvågning af visse husdyrsygdomme.
Nærmere beskrivelse af de p.t. uafklarede spørgsmål vedr. dyresundhedsmæssige forhold vil
blive fremlagt, når spørgsmålene er afklaret.

Indholdsfortegnelse
1 BAGGRUND..........................................................................................................................
3
2 GENERELT OM FØDEVAREHYGIEJNE.......................................................................
4
2.1 FORHOLD I FORBINDELSE MED OVERSKRIDELSE AF KRITERIER........................................................
4
3 INVOLVEREDE FØDEVAREVIRKSOMHEDER...........................................................
4
3.1 MÆLKEPRODUCENTER
3.2 HANDELSFIRMAER
3.3 TRANSPORTØRER
............................................................................................................ 4
.................................................................................................................. 5
................................................................................................................... 6
3.3.1 Omlæsning fra en tankbil til en anden.......................................................................
6
3.3.2 Dyresundhedsmæssige forhold..................................................................................
7
4 PRØVEUDTAGNING...........................................................................................................
7
4.1 FØDEVAREHYGIEJNE – EGENKONTROLPRØVER.............................................................................
7
4.1.1 Nuværende etablerede kontrolsystem........................................................................
7
4.1.2 Hvis landmanden vælger et andet kontrolsystem......................................................
8
4.1.3 Tilpasning af offentlig hygiejnekontrol og national lovgivning................................
9
4.2 DYRESUNDHED – OFFENTLIGE PRØVER.......................................................................................
9
5 ANALYSER..........................................................................................................................
10
5.1 FØDEVAREHYGIEJNE – EGENKONTROLPRØVER...........................................................................
10
5.2 DYRESUNDHED – OFFENTLIGE PRØVER.....................................................................................
10
6 DOKUMENTER..................................................................................................................
10
7 EGENKONTROL................................................................................................................
11
Side 2/11

1 Baggrund
Landmænd fra hele landet har vist interesse for salg af rå komælk til udenlandske mejerier,
enten direkte eller via danske handelsfirmaer.
I dette notat beskrives de lovgivningsmæssige forhold for at få en korrekt og ensartet sagsbehandling
af konkrete sager fødevareregionerne imellem, bl.a. hvilke krav der stilles til egenkontrol
m.v.
Notatet omhandler ikke mælk fra andre dyrearter end kvæg og omhandler ikke colostrum, fordi
der indtil nu kun har været interesse for komælk.
Der er 3 forhold, som har indflydelse:
1. Fødevarehygiejne
2. Dyresundhed
3. Mælkekvoter
I forbindelse med fødevarehygiejne skal der udtages og undersøges mælkeprøver for kimtal
og celletal samt for undersøgelse for rester af antibiotika. Dette sker som egenkontrol. Der er
behov for at ændre national lovgivning, så der ikke er krav om undersøgelse af egenkontrolprøverne
på et dansk godkendt laboratorium (se nærmere i afsnit 5.1 Fødevarehygiejne –
egenkontrolprøver (analyser)). Fødevarestyrelsen skal dog have underretning om resultatet af
undersøgelserne, når kriterierne ikke overholdes, for at kunne gennemføre den korrekte offentlige
kontrol – dette kræver også en ændring i national lovgivning (se nærmere i afsnit 5.1
Fødevarehygiejne – egenkontrolprøver (analyser)).
Desuden udtages et antal prøver hvert år som led i Fødevarestyrelsens CKL-projekter til undersøgelse
for rester af antibiotika – disse prøver udtages i besætningen og er således uafhængige
af, hvortil landmanden leverer mælk.
Fødevarestyrelsen får p.t. mælken undersøgt som led i overvågning af en række dyresygdomme
eller sygdomsagens. Disse prøver skal i henhold til gældende national lovgivning undersøges
i Danmark. Det undersøges i øjeblikket i samarbejde med brancheorganisationen Dansk
Kvæg, om der kan findes praktiske løsninger for så vidt angår overvågning af dyresygdomme
og sygdomsagens. Dette kan evt. sammenkædes med en løsning vedr. prøver der udtages og
undersøges i forbindelse med kontrol med mælkekvoter.
Mælkekvoter administreres af Plantedirektoratet. Der skal udtages prøver af mælken til analyse
for fedtprocent m.v. i Danmark, og Plantedirektoratet har anmodet Mælkeudvalget om at
finde en løsning. Evt. kan det føre til, at mælken altid skal afsættes via et dansk handelsfirma.
Notatet vil i øvrigt ikke beskæftige sig med dette forhold.
Side 3/11

2 Generelt om fødevarehygiejne
Fødevare- og hygiejneforordningerne 1, 2, 3 gælder i alle EU-medlemsstater. Det gør derfor
principielt ikke nogen forskel, om landmanden leverer mælken til et dansk mejeri eller et mejeri
i et andet EU-land. De indretnings- og driftsmæssige betingelser, som landmanden skal
opfylde, er de samme. Det samme gælder principielt for den offentlige kontrol.
2.1 Forhold i forbindelse med overskridelse af kriterier
Det er dog således, at der gælder national lovgivning i forbindelse med overskridelse af kriterierne
for kim- og celletal. I henhold til kontrolforordningen for animalske fødevarer 4 skal leverancen
af rå mælk suspenderes, hvis kriterierne for rå mælk ikke er overholdt 3 måneder efter,
at overtrædelsen er konstateret første gang. Der kan dog leveres mælk, hvis det sker i
overensstemmelse med en specifik tilladelse eller generelle instrukser fra den kompetente
myndighed. Der er altså tale om nationale bestemmelser, og i henhold til hygiejnebekendtgørelsen
5 kan danske landmænd markedsføre mælk på særlige vilkår i en periode med skærpet
overvågning.
De nationale bestemmelser i det land, som landmanden leverer til, kan være anderledes. Landmanden
skal selv tage ansvaret for at opfylde eventuelt skrappere krav i det land, mælken leveres
til. Landmanden kan dog ikke påberåbe sig eventuelt lempeligere krav i det land, mælken
leveres til – de danske betingelser skal som minimum opfyldes.
3 Involverede fødevarevirksomheder
3.1 Mælkeproducenter
En mælkeproducent skal opfylde dansk lovgivning, også selv om mælken leveres direkte til et
udenlandsk mejeri. Som nævnt ovenfor er det meste af lovgivningen fælles EU-lovgivning,
men der er også national dansk lovgivning, bl.a. i forbindelse med overskridelse af kim- og
celletalskriterier.
En mælkeproducent skal være registreret hos den lokale fødevareregion i henhold til § 3 i autorisationsbekendtgørelsen
og i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) i henhold til bekendtgørelse
om registrering af husdyrbrug i CHR 6 .
1 Fødevareforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper
og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende
fødevaresikkerhed.
2 Hygiejneforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne.
3 Hygiejneforordningen for animalske fødevarer: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april
2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer.
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen
af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum, bilag IV, kap. II, pkt. 2.
5
Bekendtgørelse nr. 773 af 6. juli 2006 om fødevarehygiejne (med senere ændringer), § 10.
6 Bekendtgørelse nr. 815 af 14. juli 2006 om registrering af husdyrbrug i CHR.
Side 4/11

Det er landmandens ansvar at leve op til gældende regler og sørge for at lade sig registrere.
Hvis landmanden ikke lader sig registrere eller i øvrigt overtræder lovgivningen, skal der
sanktioneres efter de sædvanlige retningslinier.
Når en landmand leverer til et dansk mejeri er det praksis, at det er mejeriet, der sørger for registrering
af landmanden. Ved leverance direkte til et udenlandsk mejeri skal landmanden
selv sørge for disse forhold. Ved leverance via et dansk handelsfirma kan landmanden aftale
med dette firma, at firmaet sørger for registrering af landmanden.
Det er ligeledes landmændenes ansvar at forhindre indslæbning af smitte. Ved direkte leverance
til et udenlandsk mejeri, hvor tankbiler kører direkte fra et udenlandsk mejeri eller fra
en udenlandsk producent og ind på en dansk ejendom, vil det være hensigtsmæssigt, at landmanden
selv stiller krav til smittebeskyttende forholdsregler, evt. ved brug af fælles retningslinier
udarbejdet af brancheorganisationer. På Fødevarestyrelsens hjemmeside er retningslinier
for besøg i besætninger, herunder efter kontakt med dyr i udlandet, som evt. kan danne
grundlag for smittebeskyttende foranstaltninger:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyresundhed/Dyresygdomme_og_zoonoser/Besoeg_i_besaetninger/forside.htm
I forbindelse med udbrud af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme kan der blive indført restriktioner
mod smitsomme husdyrsygdomme i Danmark eller i udlandet, som kan betyde, at
mælkeleverancer må stoppes.
3.2 Handelsfirmaer
Et handelsfirma kan operere på 4 måder:
1. Indsamle og opbevare mælken fra mælkeleverandørerne og transportere den samlet til
et mejeri i udlandet (samlecentral for mælk).
2. Indsamle mælken og transportere den direkte til et mejeri i udlandet (transportvirksomhed).
3. Kontorvirksomhed, som opkøber mælken fra landmændene og sælger den direkte til et
udenlandsk mejeri ved fremmed transportvirksomhed.
4. Kontorvirksomhed (agenturhandel), der formidler kontakt mellem landmand og mejeri
i udlandet uden i øvrigt at have noget med mælken at gøre. Dog måske arrangere
transport ved fremmed transportvirksomhed.
ad 1. Et handelsfirma, der indsamler og opbevarer mælken før transport til det udenlandske
mejeri, er en engroshandel (branchenr. 513C), som skal være autoriseret.
ad 2. En transportvirksomhed, som indsamler og transporterer mælken til det udenlandske
mejeri er en engrostransportvirksomhed (branchenr. 602410A), som skal være autoriseret. Se
nærmere nedenfor om transportører.
Side 5/11

ad 3. En kontorvirksomhed, der opkøber mælk fra landmænd og får den transporteret ved
fremmed transportvirksomhed, er en engroshandel (branchenr. 513G), som skal være registreret.
ad 4. En kontorvirksomhed, der formidler kontakt, men ikke ejer mælken, og som evt. koordinerer
transport ved fremmed transportvirksomhed, er en agenturhandel (branchenr. 511790),
som skal være registreret.
Ansøgning om registrering eller autorisation skal sendes til den lokale fødevareregion og
ledsages af et egenkontrolprogram, som kontrolafdelingen skal vurdere forinden registreringen
eller autorisationen. Vurderes egenkontrolprogrammet ikke at være fyldestgørende, kan
virksomheden ikke registreres eller autoriseres. Der føres tilsyn som i enhver anden fødevarevirksomhed.
3.3 Transportører
Et transportfirma skal i henhold til forordningen være registreret. I Danmark er der yderligere
et krav om, at virksomheder, der transporterer letfordærvelige fødevarer, skal være autoriserede.
Desuden skal transportmidlerne være godkendte til transport af letfordærvelige fødevarer i
henhold til ATP-bekendtgørelsen 7 og skal overholde reglerne i denne bekendtgørelse.
I henhold til hygiejnebekendtgørelsens bilag 2 skal personer, der udtager prøver, have modtaget
instruktion om korrekt prøveudtagning. Af det generelle instruktions-/uddannelseskrav i
hygiejneforordningen 8 fremgår der tilsvarende et krav om instruktion, der står i rimeligt forhold
til det arbejde, den enkelte person udfører. Hvor det er nødvendigt skal personer uddannes
behørigt i HACCP-principperne.
Transportører skal opfylde de indretnings- og driftsmæssige krav, som fremgår af fødevarelovgivningen.
Der er generelle krav i hygiejneforordningen 9 om tankbilens indretning, rengøring
og desinfektion, og mere specifikke krav om temperaturer, rengøring m.v. i hygiejneforordningen
for animalske fødevarer 10 . Det fremgår bl.a., at kølekæden ikke må brydes, og temperaturen
af rå mælk ikke må overstige 10 °C ved ankomst til modtagende virksomhed.
Transportøren har ansvaret for at sikre og kontrollere temperaturen under transporten, og mejeriet
skal som led i sin modtagekontrol kontrollere temperaturen ved aflæsningen.
3.3.1 Omlæsning fra en tankbil til en anden
Fødevareregionen skal vurdere konkret, om det kan accepteres, at der sker omladning af rå
mælk uden for en autoriseret virksomhed, f.eks. på en rasteplads. I hygiejneforordningen 11 er
7 Bekendtgørelse nr. 801 af 6. december 1991 om international transport af letfordærvelige levnedsmidler
8 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag II, kap. XII.
9 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag II, kap. IV.
10
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske
fødevarer, bilag III, afs. IX, kap. I, del II.
11
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag II, kap. IX, pkt.
3.
Side 6/11

der krav om, at fødevarer i alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled skal beskyttes
mod kontaminering, som kan gøre dem uegnede til konsum, sundhedsfarlige eller kontaminerede
på en sådan måde, at de ikke med rimelighed kan betragtes som egnede til at blive
konsumeret i den tilstand. Enhver åbning til det fri af tankbilen indebærer en øget hygiejnisk
risiko for forurening af mælken.
3.3.2 Dyresundhedsmæssige forhold
Der er ikke nogen hygiejne- eller dyresundhedsmæssige bestemmelser, som foreskriver, at
tankbilen skal være tom, når den krydser grænsen til Danmark. Til sammenligning kan transportmidler,
der har været i direkte kontakt med klovbærende dyr i udlandet først ankomme til
en ejendom med klovbærende dyr 48 timer efter at transportmidlet er rengjort og desinficeres.
Der kan således ikke ud fra den gældende lovgivning om dyresundhedsmæssige forhold stilles
krav til de udenlandske tankbiler, medmindre disse kommer fra besætninger eller områder,
der er underlagt restriktioner pga. en smitsom sygdom. De danske mælkeproducenter kan
have en egeninteresse i at stille visse krav om udvendig rengøring af tankbilerne.
4 Prøveudtagning
4.1 Fødevarehygiejne – egenkontrolprøver
I henhold til hygiejneforordningen for animalske fødevarer 12 skal et repræsentativt antal
stikprøver af rå mælk indsamlet fra en mælkeproducerende bedrift kontrolleres for, om kriterierne
for rå mælk (celletal, kimtal og antibiotika) er opfyldt. Denne kontrol kan udføres af eller
på vegne af mælkeproducenten, handelsvirksomheden, mejeriet eller evt. en gruppe heraf,
eller som led i en national eller regional kontrolordning. Der er desuden krav om, at lederen af
fødevarevirksomheden (landmanden, mejeriet osv.) skal orientere myndighederne, såfremt
kriterierne ikke overholdes, samt træffe foranstaltninger for at afhjælpe manglerne 13 .
I henhold til kontrolforordningen for animalske fødevarer 14 skal den kompetente myndighed
overvåge egenkontrollen med kriterierne. Dette foregår i Danmark ved de ordinære kontrolbesøg
i besætningen samt i forbindelse med orientering om, at kriterier ikke er overholdt.
4.1.1 Nuværende etablerede kontrolsystem
I Danmark er der etableret et system, så fødevareregionen i princippet har kendskab til alle resultater
af egenkontrolprøver fra de fleste malkekvægsbesætninger, nemlig dem, der anvender
mejeriernes branchekode og er tilsluttet ordningen med kvalitetsrådgivere. Systemet er som
følger:
12 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske
fødevarer , bilag III, afsnit IX, kap. I, underafsnit III, pkt. 2.
13
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske
fødevarer , bilag III, afsnit IX, kap. I, underafsnit III, pkt. 5.
14
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen
af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum, bilag IV, kap. II, pkt. 1.
Side 7/11

• Mejerierne har ansvaret for prøveudtagningen, og der skal være procedurer herfor i
egenkontrolprogrammet. Prøveudtagning foretages normalt automatisk efter en prøveudtagningsplan,
som Eurofins, som akkrediteret laboratorium, udarbejder til mejerierne.
Mejeriernes branchekode beskriver procedurer for at udtage, opbevare og indsende
leverandørprøver.
• Mejerierne har ansvaret for, at prøverne indleveres til analyse på et akkrediteret laboratorium
(alle prøver går til Eurofins).
• Eurofins står endvidere for at indtaste analyseresultater i databasen.
• Eurofins afrapporterer sideløbende fund af lægemiddelrester over MRL-værdien direkte
til mejeri og fødevareregion.
• Udregning af geometriske gennemsnit foregår automatisk via EDB i et program, som
programmeres og drives af et uvildigt IT-firma (IBM).
• Mejeriforeningen laver et ugentligt udtræk over mælkeproducenter, der overskrider
kriterierne på baggrund af IBMs behandling af data i databasen.
• Mejeriforeningen sender hver uge disse lister til fødevareregionerne og mejerierne.
• Fødevareregionen har fuld adgang til databasen, der benyttes i forbindelse med ordinære
kontrolbesøg. Inden besøget gennemgår fødevareregionerne analyseresultater, og
kan dermed kontrollere, at de krævede analyser er foretaget, og at resultaterne fremgår
af databasen. Dette er dels en kontrol af, at mælkens kvalitet hos den enkelte producent
overholder kriterierne for rå mælk, dels kontrol af branchens overvågning af kriterierne.
På denne måde kan fødevareregionerne endvidere kontrollere, at der er overensstemmelse
mellem afrapportering på databasen og de ugentlige indberetninger fra
Mejeriforeningen om overskridelser.
Denne danske model for kontrolordning betyder, at mejerierne har et aktivt ansvar for overvågningen
af leverandørmælkens mælkekvalitet. Disse procedurer kan fortsat anvendes, hvis
der vælges en løsning, hvor den rå mælk leveres til et udenlandsk mejeri via et dansk mejeri
eller et dansk handelsfirma, som således påtager sig ansvaret for prøveudtagning m.v., eller
hvis en landmand, der leverer direkte til et udenlandsk mejeri, sørger for at få leveret mælkeprøver
i overensstemmelse med den prøveplan, der er nævnt ovenfor, og får resultaterne leveret
til databasen i overensstemmelse med mejeriernes system herfor.
4.1.2 Hvis landmanden vælger et andet kontrolsystem
Hvis en landmand derimod vælger at anvende et andet system, er det landmanden, der er ansvarlig
for at sikre, at
• der bliver udtaget et repræsentativt antal prøver efter en stikprøveplan (egenkontrolprøverne
af kim- og celletal),
• prøverne bliver opbevaret forsvarligt, indtil analysen kan finde sted,
• prøverne bliver leveret til et godkendt analyselaboratorium i Danmark eller et andet
land,
• der bliver beregnet et geometrisk gennemsnit, og
• fødevareregionen bliver orienteret om afvigende resultater.
Side 8/11

Det er altså landmandens ansvar at få beskrevet, hvordan denne prøveudtagningsprocedure og
analyseaktivitet skal foregå. Det skal sikres, at der ikke kan ske ombytning af prøverne og
prøverne skal være håndteret korrekt bl.a. mht. opbevaringstemperatur og -tid indtil analyse.
Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at der som udgangspunkt ikke er krav om skriftlige
procedurer for primærproducenter. Men pga. visse særlige kontrolbehov hos mælkeproducenter,
vil det være naturligt, at landmanden af hensyn til kontrollen hermed skriftligt kan gøre
rede for det anvendte system. Såfremt landmanden i øvrigt anvender branchekoden, skal det
fremgå, hvilke dele af branchekoden, der faktisk anvendes, og hvilke dele der ikke anvendes.
I henhold til hygiejneforordningen 15 har landmanden pligt til at føre journaler over foranstaltninger,
som er truffet for at kontrollere fødevarerisici, og disse skal på begæring stilles til rådighed
for fødevareregionen. Der skal også føres journaler over alle relevante rapporter om
kontrol af dyr eller animalske produkter.
4.1.3 Tilpasning af offentlig hygiejnekontrol og national lovgivning
Hvis landmanden fortsat følger de danske mejeriers system (frekvens af prøveudtagning og
undersøgelse af prøver, registrering af analyseresultater, kvalitetsrådgivning), skal der foretages
offentlig kontrol i overensstemmelse hermed, dvs. landmanden indgår i 5 % udvælgelsen.
Hvis landmanden ikke følger de danske mejeriers system, skal der foretages offentlig
kontrol i overensstemmelse hermed, dvs. kontrolbesøg hvert tredje år.
Der er nationalt fastsat frekvenser for udtagning af egenkontrolprøver og analyse af disse prøver
16 , som er højere end frekvenserne angivet i hygiejneforordningen for animalske fødevarer
17 . Der vil være behov for at tilrette den nationale lovgivning ved ændring af hygiejnebekendtgørelsen.
4.2 Dyresundhed – offentlige prøver
Danmark er officielt fri for enzootisk kvægleukose i henhold til beslutning 2003/467/EF 18
(som ændret bl.a. ved beslutning 2004/320/EF). Danmark er ligeledes fri for IBR i henhold til
beslutning 2004/558/EF 19 . Disse sygdomme overvåges sammen med sygdommen BVD og tilstedeværelse
af Salmonella Dublin bl.a. ved hjælp af tankmælksprøver.
15 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, afsnit
III.
16 Bekendtgørelse nr. 773 af 6. juli 2006 om fødevarehygiejne (med senere ændringer), § 11, jf. bilag 2.
17
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske
fødevarer , bilag III, afsnit IX, kap. I, underafsnit III, pkt. 3.
18 Kommissionens beslutning af 23. juni 2003 om fastlæggelse af kvægbesætningers status i visse medlemsstater eller regioner
i medlemsstater som officielt fri for tuberkulose, brucellose og enzootisk kvægleukose (2003/467/EF)(med senere ændringer).
19 Kommissionens beslutning af 15. juli 2004 om gennemførelse af Rådets direktiv 64/432/EØF for så vidt angår supplerende
garantier med hensyn til IBR i forbindelse med handel inden for Fællesskabet med kvæg og godkendelse af de udryddelsesprogrammer,
som visse medlemsstater har forelagt (2004/558/EF).
Side 9/11

5 Analyser
5.1 Fødevarehygiejne – egenkontrolprøver
Det fremgår af hygiejnebekendtgørelsen 20 , at prøverne skal undersøges på et af Fødevarestyrelsen
godkendt laboratorium. Dette er en national bestemmelse, som kan ophæves, således at
undersøgelsen af disse egenkontrolprøver alene bliver omfattet af det generelle krav i autorisationsbekendtgørelsen
21 om, at egenkontrolprøver skal analyseres på et laboratorium, som
har et dokumenteret kvalitetssikringssystem i form af akkreditering, certificering eller et kvalitetssystem
baseret på anerkendte principper for kvalitetssikring af laboratorier. Der vil herefter
ikke være krav om, at undersøgelsen skal foretages i Danmark. Landmanden skal blot sikre
sig, at laboratoriet lever op til kravene til laboratorier.
Som nævnt ovenfor vil landmanden som minimum skulle underrette fødevareregionen om afvigende
resultater af egenkontrolprøver, således at fødevareregionen kan gennemføre den korrekte
offentlige kontrol. Derudover vil der være behov for at fastlægge den frekvens, som den
ordinære offentlige kontrol skal udføres med, og dette vil være afhængig af, om landmanden
er tilsluttet de danske mejeriers kvalitetssystem. Dette vil som nævnt ovenfor kræve ændring
af hygiejnebekendtgørelsen.
Analyser af egenkontrolprøver (kimtal og celletal) kan foretages på såvel et dansk som et
udenlandsk analyselaboratorium, når blot laboratoriet kan udføre de pågældende analyser på
korrekt måde.
5.2 Dyresundhed – offentlige prøver
Mælken skal i henhold til dansk lovgivning undersøges for IBR, enzootisk kvægleukose,
BVD og S. Dublin. Disse analyser foretages på tankmælksprøver.
Et laboratorium, der skal undersøge tankmælksprøver for antistoffer mod IBR, enzootisk
kvægleukose, BVD og S. Dublin, skal være godkendt af Fødevarestyrelsen i henhold til laboratoriebekendtgørelsen
22 . Prøverne kan ligeledes undersøges på Veterinærinstituttet, DTU. I
øjeblikket er kun ét privat laboratorium godkendt til dette – nemlig Eurofins.
Det undersøges p.t. i samarbejde med Dansk Kvæg, hvordan prøveudtagning m.v. kan udføres.
6 Dokumenter
Der er p.t. ikke krav i fødevarelovgivningen om, at der skal følge nogle handelsdokumenter
med den rå mælk.
20
Bekendtgørelse nr. 773 af 6. juli 2006 om fødevarehygiejne (med senere ændringer), bilag 2, nr. 2.
21 Bekendtgørelse nr. 771 af 6. juli 2006 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder samt egenkontrol (med senere
ændringer), § 29.
22 Bekendtgørelse nr. 1384 af 28. december 2000 om godkendelse af og tilsyn med diagnostiske laboratorier m.v.
Side 10/11

7 Egenkontrol
Landmandens aktive deltagelse i egenkontrollen er udvidet i forhold til, når der leveres til et
dansk mejeri (se nærmere i afsnittene 2.1 Forhold i forbindelse med overskridelse af kriterier,
3.1 Mælkeproducenter, 4.1 Fødevarehygiejne – egenkontrolprøver (prøveudtagning) og 5.1
Fødevarehygiejne – egenkontrolprøver (analyser)).
Handelsfirmaer og transportører skal have egenkontrol, især mht. sporbarhed, men også egenkontrol
med de tankbiler, der anvendes til transporten mht. bl.a. rengøring, desinfektion, temperaturer
og evt. prøveudtagning (se nærmere i afsnittene 3.2 Handelsfirmaer og 3.3 Transportører).
Side 11/11