Gennemgang og vurdering af "rytmiske" orgelnode

INSPIRATION
PIBEORGLET ER MED PÅ BEATET
Skal der spilles ”rytmisk” i kirken er det
helt oplagt at bruge orglet til det, argumenterer
Henrik Strøm, som her kommer
med en række anbefalinger til, hvor man
kan begynde.
Af Henrik Strøm
I takt med at det, vi med et svagt udtryk kalder
”rytmisk” musik, vinder stadig større udbredelse
i folkekirkens musikliv, må det da være
passende at spørge, om orglet stadig kan være
med på beatet? Er tiden nu kommet, hvor instrumenternes
ædle dronning må abdicere
og overlade tronen til klaveret og et band, når
musikken rigtig skal groove og swinge?
Fra især Tyskland er der i de senere år kommet
en lang række nodeudgivelser af orgelmusik,
som henter inspiration i den rytmiske
musik. Nedenfor vil jeg kaste et blik på en
række af disse udgivelser. Men først en helt
personlig vurdering af, om pibeorglet virkelig
kan swinge.
POPULÆRMUSIK OG ORGEL
Nogle ganske få nedslag i den klassiske orgellitteratur
kan til alle tider fremvise musikstykker
med et stærkt populærmusikalsk og rytmisk
islæt. Tænk bare på Mozarts Andante i F
(K 616), Lefébure-Wélys Sortié i Es-dur eller
Bachs improvisationer, som var så vilde og emmede
af verdslighed, at han pådrog sig klager.
I begyndelsen af 1900-tallet rykkede orglet
ud af kirken og ind i teatrene og biograferne,
hvor tidens organister improviserede musik
til teaterforestillinger og ilmforevisninger.
Allerede i slutningen af 1920’erne indspillede
jazzpianisten Fats Waller en række plader med
jazzmelodier på orgel. I 1930’erne fødtes pibeorglets
elektriske tvilling, hammondorglet,
som et mere prisbilligt alternativ til kirkebrug.
Og i kirken mødte hammondorglet den afroamerikanske
musik i form af gospelmusikken.
Uden for kirken vandt hammondorglet hurtigt
stor popularitet særligt indenfor jazzen.
DET SÆRLIGT ”RYTMISKE”
Rytmisk musik er en meget vag betegnelse om
musik. Det rytmiske aspekt spiller en helt afgørende
rolle i alle former for musik. En fuga af
Bach groover, eller swinger om man vil, ligesom
en klaversonate af Mozart også gør det. Men
hvad adskiller da rytmisk og klassisk musik?
Begrebet rytmisk musik dækker over en hel
række forskellige stilarter som f.eks. rock, latin
og jazz. Disse stilarter har hver især sine egne
musikalske karaktertræk med hensyn til form,
harmonik, frasering, improvisation og rytmisk
fremdrift – kaldet groove. Groove opstår,
når musikkens forskellige rytmiske lag spiller
sammen i en helhed – f.eks. samspillet mellem
en bas, et akkordinstrument og slagtøj.
Orglets opbygning med lere manualværker
og et pedalværk afspejler på mange måder arbejdsfordelingen
i f.eks. en jazztrio. Bassistens
rolle i trioen varetages af fødderne på orglets
pedalværk, trioens akkordinstrument (klaver
eller guitar) udgøres af venstrehånden på det
ene manual og solistens rolle (typisk en blæser
eller sanger) varetages på orglet af højre hånd
på et andet manualværk. Det rytmiske drive –
eller groove – opstår især i samspillet mellem
bassen og akkordspillet i venstre hånd.
Netop denne kobling mellem akkordspil og
18 PO-bladet

aslinje adskiller det rytmiske triospil fra triogenren
i den klassiske orgellitteratur, hvor der
i højere grad er tale om et polyfont samspil
mellem tre individuelle stemmer.
ALLEREDE AKUSTISK TILPASSET
Som instrument betragtet rummer orglet altså
så mange kvaliteter, at det vil være helt oplagt
at spille rytmisk musik på det. Det indvendes
ofte, at kirkerummets akustik er problematisk
i forhold til at spille rytmisk musik i kirken. Efterklangen
i mange kirkerum kan da også opleves
som en udfordring for at opnå en rytmisk
præcision i musikken, men som oftest vil
det mere være et spørgsmål om tilvænning fra
musikerens side.
Det er desværre et helt overset aspekt i denne
diskussion, at orglet netop er intoneret og
klangligt tilpasset det enkelte kirkerum, hvorimod
det rytmiske instrumentarium består
af helt standardiserede instrumenter, og her
må musikerne selv korrigere for den klanglige
ubalance.
JAZZ SET MED KLASSISKE BRILLER
Gennem de seneste 10-15 år har den rytmiske
musik fundet vej ind i orgelmusikken i Tyskland,
måske især fordi den populære jazzmusiker
og hammondorgelspiller Barbara Dennerlein
(født 1964) har taget orgeljazzen fra
jazzklubberne ind på de store tyske kirkers
orgler. Her har hun givet en hel række koncerter,
ofte ledsaget af en trommeslager, guitarist
og elektronisk musik.
Barbara Dennerleins musikalske ståsted er
inden for jazzmusikken. Hovedparten af de
komponister, vi vil møde i de omtalte udgivelser
med rytmisk orgelmusik, har derimod et
musikalsk ståsted inden for den klassiske orgelmusik.
Resultatet bliver et spændingsfelt
mellem den klassiske musiks gennemkompo-
INSPIRATION
nerede former, og den rytmiske musiks mere
frie og improviserede forløb. Når mødet mellem
klassisk og rytmisk musik lykkes for disse
komponister, oplever man hvordan disse to
musikalske verdener gensidigt kan berige hinanden
og skabe et meget originalt musikalsk
udtryk.
Alle de nedenfor omtalte udgivelser forhandles
af både Noderhandleren.dk og Noder.dk. I nogle
tilfælde er angivet cirka-priser, da prisen varierer
med få kroner (red.).
SIG MÅNEN JAZZET HÆVER
Johannes Matthias Michel
Swing und Jazz Orgelbüchlein I-III
Strube Verlag
Cirka 149 kr. pr. bind
Johannes Matthias Michel (født 1962) bidrager
i disse tre udgivelser med en lang række
mindre orgelstykker. Som navnet antyder,
henter orgelstykkerne inspiration fra især
jazzen. Johannes Matthias Michel har en musikalsk
forankring i den tyske senromantiske
orgelskole, og har bl.a. indspillet en række
værker af Sigfrid Karg-Elert.
Der er en noget svingende kvalitet over or-
PO-bladet 19

INSPIRATION
gelstykkerne i de tre udgivelser. Büchlein I indeholder
hovedsageligt koralbearbejdelser og
en ledsagesats til hver af disse. Stykkerne er
udmærkede og har en middel sværhedsgrad.
Det kan dog indvendes, at koralmelodierne
helt overvejende vil være ukendte i en dansk
liturgisk sammenhæng.
Büchlein II indeholder et længere orgelværk
med 5 satser – Suite Jazzique, som er en
let jazziiceret pendant til Boëllmanns Suite
Gothique. Musikken hænger rigtig godt sammen,
dels inden for de enkelte satser, men
også som en helhed. Desuden indes en rigtig
god koralbearbejdelse af ”Hvo ikkun lader
Herren råde” i bedste jazzvals samt en lot og
stemningsfuld udsættelse af ”Sig månen langsomt
hæver”. Her lader Michel reminiscenser
fra Glenn Millers ”Moonlight Serenade” lyde
ind i musikken, det er lot og elegant. Büchlein
II er efter min mening langt den bedste del af
serien.
Büchlein III indeholder orgelværker for
manualiter. Stykkernes sværhedsgrad er ikke
særlig høj, og det er den musikalske kvalitet
desværre heller ikke! Der er udelukkende tale
om frie orgelstykker.
JULEENGLE MED HUMOR
U. Gross og G.M Göttsche (red.)
Jazz Inspirations for Organ, vol. 1-3
Bärenreiter
Fås hos Nodehandleren.dk og Noder.dk
Cirka 299 kr. pr bind
Serien Jazz Inspirations for Organ er en stor
og lot udgivelse fra Bärenreiter med bidrag
fra en lang række tyske orgeljazz-komponister.
Serien holder en høj kvalitet igennem alle
tre bind. Der er en rigtig god spredning i stykkernes
sværhedsgrad, fra det ret simple til
det meget svære. I de svære orgelstykker stilles
der krav om rytmisk koordination mellem
fødder og hænder, i højere grad end at det er
et spørgsmål om det rent spilletekniske.
Der er en god fordeling mellem koralbearbejdelser
og frie orgelstykker. I denne sammenhæng
vil jeg særligt fremhæve 1. bind,
som indeholder rigtig mange gode og relevante
orgelstykker for en dansk organist. Her
indes en velklingende udsættelse af ”Vor Gud
han er så fast en borg” i popstil med et godt
rytmisk drive, en humoristisk udgave af ”Angels
We Have Heard on High”, og to rigtig gode
bearbejdelser af ”Lover den Herre” som jazzvals.
”Nu takker alle Gud” indes udsat i groovy
latin-stil med en længere noteret solo.
Til marts 2013 udkommer der et jerde
bind i serien.
FARVET AF JAZZ OG BLUES
Rosalie Bonighton
Liturgical Jazz
Kevin Mayhew Publishers
179 kr.
Australske Rosalie Boninghton (1946-2011)
leverer med denne udgivelse 20 mindre orgelstykker,
som er farvet af jazz og blues. Stykkerne
er alle originale kompositioner, som
20 PO-bladet

klinger rigtig dejligt. Sværhedsgraden er middel.
Der er orgelmusik til en hver lejlighed –
smuk meditativ musik og mere swingende udadvendt
musik.
Af samme komponist har Kevin Mayhew
tidligere udgivet ”Swing! 10 groovy pieces for
organ” med stykker, som kan spilles uden pedal.
TIL EN KIRKE PÅ PRÆRIEN
Michael Schütz
20 Pop-Stücke für Orgel
Strube Verlag’
Cirka 195 kr.
Udgivelsen her rummer en række meget iørefaldende
orgelstykker fra smægtende popballader
til et rigtigt honky-tonk boogie-woogie
stykke, som ville gøre sig godt i en lille kirke
ude på prærien. Der er næsten udelukkende
tale om melodier komponeret til samlingen af
Michael Schütz (født 1963), og altså ikke arrangementer
af kendte popmelodier.
Michael Schütz har sit musikalske ståsted
inden for populærmusikken som bl.a. arrangør
og producent, men det udelukker ikke at
en række af stykkerne henter inspiration hos
Bach og i barokmusikkens mere følelsesfulde
tonesprog. Nogle af stykkerne er desuden forsynet
med noder til en trommeslager. Stykkernes
sværhedsgrad svinger fra det ret enkle,
som kan realiseres uden pedal, og til det mere
udfordrende.
EN MEGET PERSONLIG STIL
Barbara Dennerlein
Spriritual Movement no. 1
Acoustic Music Books
Cirka 180 kr.
INSPIRATION
Jazzmusikeren, hammondorganisten Barbara
Dennerlein leverer den absolut mest originale
udgivelse i denne sammenhæng. Udgivelsen
består af otte orgelstykker, som kan fremføres
enkeltvis, men som samtidig naturligt hænger
sammen i et helt musikalsk forløb. Der er tale
om helt nye kompositioner, og altså ikke udsættelser
af koralmelodier eller jazzstandards.
Barbara Dennerleins musik veksler mellem
helt gennemkomponerede afsnit, og åbne afsnit
som man kan improvisere over. Stilen i de
gennemkomponerede afsnit er meget personlig
med mange overraskende klangfarver. De
åbne afsnit er et noteret groove mellem venstre
hånd og pedal. Her kan man prøve kræfter
med improvisation over en 12-takters
blues, en modal improvisation, en improvisation
over et latin-groove og en jazzvals.
Udfordringerne i Dennerleins musik ligger
i, at skabe den rigtige rytmiske fremdrift
PO-bladet 21

INSPIRATION
(groove) mellem venstre hånd og fødderne og
samtidig lade højre hånd improvisere frit henover
dette groove. Der er en stor frihed i Dennerleins
musik, idet man int kan vælge kun at
spille de gennemkomponerede stykker eller i
højere grad at lægge vægt på de improviserede
afsnit.
Forlaget oplyser, at en 2’er i serien planlægges
udgivet i løbet af 2013.
SYNER IKKE AF SÅ MEGET
Med på billedet af nodehæfterne (dette blads
forside, red.) er også ”Feel-good Pieces for Organ”
(Kevin Mayhew). Den byder på ine og
appellerende orgelstykker, men samlingen
hører egentlig ikke hjemme i dette selskab, for
stykkerne er generelt ikke særlig rytmiske.
De anmeldte orgelstykker egner sig bedst
for orgler med to manualer, men ved at okta-
Henrik Strøm er uddannet
bachelor i musikvidenskab
samt PO-organist, og han
har siden august 2011 været
ansat ved Abildgård Kirke i
Frederikshavn. Her er hans
han s stillingsbetegnelse kirkemusiker,
men selv foretrækker
han at kalde sig organist
eller allerhelst ”luthersk
kapelmester”. Stillingen indebærer
både orgel- og klaverspil
samt ledelse af rytmisk
ensemble og børne- og ungdomskor.
vere f.eks. højre hånd, vil de leste af stykkerne
også int kunne spilles på orgler med ét manual.
Ved første øjekast synes nodebilledet ofte
ikke af så meget, når det handler om rytmisk
musik på orgel. Det er heller ikke nødvendigvis
det spilletekniske som er udfordringen.
Udfordringen er at få rytmisk musik til at
groove rigtigt, og det kræver øvelse.
Man kan sagtens starte i det små, hvor kravene
til den rytmiske koordinering mellem
hænder og fødder ikke er så store. Det er også
helt oplagt at få improvisation integreret i arbejdet
med rytmisk musik på orglet. Arbejdet
med rytmik og improvisation har desuden en
god afsmittende effekt på både salmespillet og
kunstspillet.
Der er masser af spændende orgelstykker
at kaste sig over. God arbejdslyst!
22 PO-bladet
Foto: Peter Jeppesen