Gennemgang og vurdering af "rytmiske" orgelnode

organistforeningen.dk

Gennemgang og vurdering af "rytmiske" orgelnode

INSPIRATION

PIBEORGLET ER MED PÅ BEATET

Skal der spilles ”rytmisk” i kirken er det

helt oplagt at bruge orglet til det, argumenterer

Henrik Strøm, som her kommer

med en række anbefalinger til, hvor man

kan begynde.

Af Henrik Strøm

I takt med at det, vi med et svagt udtryk kalder

”rytmisk” musik, vinder stadig større udbredelse

i folkekirkens musikliv, må det da være

passende at spørge, om orglet stadig kan være

med på beatet? Er tiden nu kommet, hvor instrumenternes

ædle dronning må abdicere

og overlade tronen til klaveret og et band, når

musikken rigtig skal groove og swinge?

Fra især Tyskland er der i de senere år kommet

en lang række nodeudgivelser af orgelmusik,

som henter inspiration i den rytmiske

musik. Nedenfor vil jeg kaste et blik på en

række af disse udgivelser. Men først en helt

personlig vurdering af, om pibeorglet virkelig

kan swinge.

POPULÆRMUSIK OG ORGEL

Nogle ganske få nedslag i den klassiske orgellitteratur

kan til alle tider fremvise musikstykker

med et stærkt populærmusikalsk og rytmisk

islæt. Tænk bare på Mozarts Andante i F

(K 616), Lefébure-Wélys Sortié i Es-dur eller

Bachs improvisationer, som var så vilde og emmede

af verdslighed, at han pådrog sig klager.

I begyndelsen af 1900-tallet rykkede orglet

ud af kirken og ind i teatrene og biograferne,

hvor tidens organister improviserede musik

til teaterforestillinger og ilmforevisninger.

Allerede i slutningen af 1920’erne indspillede

jazzpianisten Fats Waller en række plader med

jazzmelodier på orgel. I 1930’erne fødtes pibeorglets

elektriske tvilling, hammondorglet,

som et mere prisbilligt alternativ til kirkebrug.

Og i kirken mødte hammondorglet den afroamerikanske

musik i form af gospelmusikken.

Uden for kirken vandt hammondorglet hurtigt

stor popularitet særligt indenfor jazzen.

DET SÆRLIGT ”RYTMISKE”

Rytmisk musik er en meget vag betegnelse om

musik. Det rytmiske aspekt spiller en helt afgørende

rolle i alle former for musik. En fuga af

Bach groover, eller swinger om man vil, ligesom

en klaversonate af Mozart også gør det. Men

hvad adskiller da rytmisk og klassisk musik?

Begrebet rytmisk musik dækker over en hel

række forskellige stilarter som f.eks. rock, latin

og jazz. Disse stilarter har hver især sine egne

musikalske karaktertræk med hensyn til form,

harmonik, frasering, improvisation og rytmisk

fremdrift – kaldet groove. Groove opstår,

når musikkens forskellige rytmiske lag spiller

sammen i en helhed – f.eks. samspillet mellem

en bas, et akkordinstrument og slagtøj.

Orglets opbygning med lere manualværker

og et pedalværk afspejler på mange måder arbejdsfordelingen

i f.eks. en jazztrio. Bassistens

rolle i trioen varetages af fødderne på orglets

pedalværk, trioens akkordinstrument (klaver

eller guitar) udgøres af venstrehånden på det

ene manual og solistens rolle (typisk en blæser

eller sanger) varetages på orglet af højre hånd

på et andet manualværk. Det rytmiske drive –

eller groove – opstår især i samspillet mellem

bassen og akkordspillet i venstre hånd.

Netop denne kobling mellem akkordspil og

18 PO-bladet


aslinje adskiller det rytmiske triospil fra triogenren

i den klassiske orgellitteratur, hvor der

i højere grad er tale om et polyfont samspil

mellem tre individuelle stemmer.

ALLEREDE AKUSTISK TILPASSET

Som instrument betragtet rummer orglet altså

så mange kvaliteter, at det vil være helt oplagt

at spille rytmisk musik på det. Det indvendes

ofte, at kirkerummets akustik er problematisk

i forhold til at spille rytmisk musik i kirken. Efterklangen

i mange kirkerum kan da også opleves

som en udfordring for at opnå en rytmisk

præcision i musikken, men som oftest vil

det mere være et spørgsmål om tilvænning fra

musikerens side.

Det er desværre et helt overset aspekt i denne

diskussion, at orglet netop er intoneret og

klangligt tilpasset det enkelte kirkerum, hvorimod

det rytmiske instrumentarium består

af helt standardiserede instrumenter, og her

må musikerne selv korrigere for den klanglige

ubalance.

JAZZ SET MED KLASSISKE BRILLER

Gennem de seneste 10-15 år har den rytmiske

musik fundet vej ind i orgelmusikken i Tyskland,

måske især fordi den populære jazzmusiker

og hammondorgelspiller Barbara Dennerlein

(født 1964) har taget orgeljazzen fra

jazzklubberne ind på de store tyske kirkers

orgler. Her har hun givet en hel række koncerter,

ofte ledsaget af en trommeslager, guitarist

og elektronisk musik.

Barbara Dennerleins musikalske ståsted er

inden for jazzmusikken. Hovedparten af de

komponister, vi vil møde i de omtalte udgivelser

med rytmisk orgelmusik, har derimod et

musikalsk ståsted inden for den klassiske orgelmusik.

Resultatet bliver et spændingsfelt

mellem den klassiske musiks gennemkompo-

INSPIRATION

nerede former, og den rytmiske musiks mere

frie og improviserede forløb. Når mødet mellem

klassisk og rytmisk musik lykkes for disse

komponister, oplever man hvordan disse to

musikalske verdener gensidigt kan berige hinanden

og skabe et meget originalt musikalsk

udtryk.

Alle de nedenfor omtalte udgivelser forhandles

af både Noderhandleren.dk og Noder.dk. I nogle

tilfælde er angivet cirka-priser, da prisen varierer

med få kroner (red.).

SIG MÅNEN JAZZET HÆVER

Johannes Matthias Michel

Swing und Jazz Orgelbüchlein I-III

Strube Verlag

Cirka 149 kr. pr. bind

Johannes Matthias Michel (født 1962) bidrager

i disse tre udgivelser med en lang række

mindre orgelstykker. Som navnet antyder,

henter orgelstykkerne inspiration fra især

jazzen. Johannes Matthias Michel har en musikalsk

forankring i den tyske senromantiske

orgelskole, og har bl.a. indspillet en række

værker af Sigfrid Karg-Elert.

Der er en noget svingende kvalitet over or-

PO-bladet 19


INSPIRATION

gelstykkerne i de tre udgivelser. Büchlein I indeholder

hovedsageligt koralbearbejdelser og

en ledsagesats til hver af disse. Stykkerne er

udmærkede og har en middel sværhedsgrad.

Det kan dog indvendes, at koralmelodierne

helt overvejende vil være ukendte i en dansk

liturgisk sammenhæng.

Büchlein II indeholder et længere orgelværk

med 5 satser – Suite Jazzique, som er en

let jazziiceret pendant til Boëllmanns Suite

Gothique. Musikken hænger rigtig godt sammen,

dels inden for de enkelte satser, men

også som en helhed. Desuden indes en rigtig

god koralbearbejdelse af ”Hvo ikkun lader

Herren råde” i bedste jazzvals samt en lot og

stemningsfuld udsættelse af ”Sig månen langsomt

hæver”. Her lader Michel reminiscenser

fra Glenn Millers ”Moonlight Serenade” lyde

ind i musikken, det er lot og elegant. Büchlein

II er efter min mening langt den bedste del af

serien.

Büchlein III indeholder orgelværker for

manualiter. Stykkernes sværhedsgrad er ikke

særlig høj, og det er den musikalske kvalitet

desværre heller ikke! Der er udelukkende tale

om frie orgelstykker.

JULEENGLE MED HUMOR

U. Gross og G.M Göttsche (red.)

Jazz Inspirations for Organ, vol. 1-3

Bärenreiter

Fås hos Nodehandleren.dk og Noder.dk

Cirka 299 kr. pr bind

Serien Jazz Inspirations for Organ er en stor

og lot udgivelse fra Bärenreiter med bidrag

fra en lang række tyske orgeljazz-komponister.

Serien holder en høj kvalitet igennem alle

tre bind. Der er en rigtig god spredning i stykkernes

sværhedsgrad, fra det ret simple til

det meget svære. I de svære orgelstykker stilles

der krav om rytmisk koordination mellem

fødder og hænder, i højere grad end at det er

et spørgsmål om det rent spilletekniske.

Der er en god fordeling mellem koralbearbejdelser

og frie orgelstykker. I denne sammenhæng

vil jeg særligt fremhæve 1. bind,

som indeholder rigtig mange gode og relevante

orgelstykker for en dansk organist. Her

indes en velklingende udsættelse af ”Vor Gud

han er så fast en borg” i popstil med et godt

rytmisk drive, en humoristisk udgave af ”Angels

We Have Heard on High”, og to rigtig gode

bearbejdelser af ”Lover den Herre” som jazzvals.

”Nu takker alle Gud” indes udsat i groovy

latin-stil med en længere noteret solo.

Til marts 2013 udkommer der et jerde

bind i serien.

FARVET AF JAZZ OG BLUES

Rosalie Bonighton

Liturgical Jazz

Kevin Mayhew Publishers

179 kr.

Australske Rosalie Boninghton (1946-2011)

leverer med denne udgivelse 20 mindre orgelstykker,

som er farvet af jazz og blues. Stykkerne

er alle originale kompositioner, som

20 PO-bladet


klinger rigtig dejligt. Sværhedsgraden er middel.

Der er orgelmusik til en hver lejlighed –

smuk meditativ musik og mere swingende udadvendt

musik.

Af samme komponist har Kevin Mayhew

tidligere udgivet ”Swing! 10 groovy pieces for

organ” med stykker, som kan spilles uden pedal.

TIL EN KIRKE PÅ PRÆRIEN

Michael Schütz

20 Pop-Stücke für Orgel

Strube Verlag’

Cirka 195 kr.

Udgivelsen her rummer en række meget iørefaldende

orgelstykker fra smægtende popballader

til et rigtigt honky-tonk boogie-woogie

stykke, som ville gøre sig godt i en lille kirke

ude på prærien. Der er næsten udelukkende

tale om melodier komponeret til samlingen af

Michael Schütz (født 1963), og altså ikke arrangementer

af kendte popmelodier.

Michael Schütz har sit musikalske ståsted

inden for populærmusikken som bl.a. arrangør

og producent, men det udelukker ikke at

en række af stykkerne henter inspiration hos

Bach og i barokmusikkens mere følelsesfulde

tonesprog. Nogle af stykkerne er desuden forsynet

med noder til en trommeslager. Stykkernes

sværhedsgrad svinger fra det ret enkle,

som kan realiseres uden pedal, og til det mere

udfordrende.

EN MEGET PERSONLIG STIL

Barbara Dennerlein

Spriritual Movement no. 1

Acoustic Music Books

Cirka 180 kr.

INSPIRATION

Jazzmusikeren, hammondorganisten Barbara

Dennerlein leverer den absolut mest originale

udgivelse i denne sammenhæng. Udgivelsen

består af otte orgelstykker, som kan fremføres

enkeltvis, men som samtidig naturligt hænger

sammen i et helt musikalsk forløb. Der er tale

om helt nye kompositioner, og altså ikke udsættelser

af koralmelodier eller jazzstandards.

Barbara Dennerleins musik veksler mellem

helt gennemkomponerede afsnit, og åbne afsnit

som man kan improvisere over. Stilen i de

gennemkomponerede afsnit er meget personlig

med mange overraskende klangfarver. De

åbne afsnit er et noteret groove mellem venstre

hånd og pedal. Her kan man prøve kræfter

med improvisation over en 12-takters

blues, en modal improvisation, en improvisation

over et latin-groove og en jazzvals.

Udfordringerne i Dennerleins musik ligger

i, at skabe den rigtige rytmiske fremdrift

PO-bladet 21


INSPIRATION

(groove) mellem venstre hånd og fødderne og

samtidig lade højre hånd improvisere frit henover

dette groove. Der er en stor frihed i Dennerleins

musik, idet man int kan vælge kun at

spille de gennemkomponerede stykker eller i

højere grad at lægge vægt på de improviserede

afsnit.

Forlaget oplyser, at en 2’er i serien planlægges

udgivet i løbet af 2013.

SYNER IKKE AF SÅ MEGET

Med på billedet af nodehæfterne (dette blads

forside, red.) er også ”Feel-good Pieces for Organ”

(Kevin Mayhew). Den byder på ine og

appellerende orgelstykker, men samlingen

hører egentlig ikke hjemme i dette selskab, for

stykkerne er generelt ikke særlig rytmiske.

De anmeldte orgelstykker egner sig bedst

for orgler med to manualer, men ved at okta-

Henrik Strøm er uddannet

bachelor i musikvidenskab

samt PO-organist, og han

har siden august 2011 været

ansat ved Abildgård Kirke i

Frederikshavn. Her er hans

han s stillingsbetegnelse kirkemusiker,

men selv foretrækker

han at kalde sig organist

eller allerhelst ”luthersk

kapelmester”. Stillingen indebærer

både orgel- og klaverspil

samt ledelse af rytmisk

ensemble og børne- og ungdomskor.

vere f.eks. højre hånd, vil de leste af stykkerne

også int kunne spilles på orgler med ét manual.

Ved første øjekast synes nodebilledet ofte

ikke af så meget, når det handler om rytmisk

musik på orgel. Det er heller ikke nødvendigvis

det spilletekniske som er udfordringen.

Udfordringen er at få rytmisk musik til at

groove rigtigt, og det kræver øvelse.

Man kan sagtens starte i det små, hvor kravene

til den rytmiske koordinering mellem

hænder og fødder ikke er så store. Det er og

helt oplagt at få improvisation integreret i arbejdet

med rytmisk musik på orglet. Arbejdet

med rytmik og improvisation har desuden en

god afsmittende effekt på både salmespillet og

kunstspillet.

Der er masser af spændende orgelstykker

at kaste sig over. God arbejdslyst!

22 PO-bladet

Foto: Peter Jeppesen

More magazines by this user
Similar magazines