30.07.2013 Views

Operaen - Optakt

Operaen - Optakt

Operaen - Optakt

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Cimarosa på det første Fenice, om<br />

Rossini som slog igennem med sin<br />

Tancredi i 1813, med melodier der blev<br />

popmusik for venezianerne. Han kom<br />

igen med Maometto II, og han satte sit<br />

venezianske punktum med Semiramis.<br />

En politisk fortid<br />

Vi hører om de år hvor teatret var<br />

mødested for de mange der kæmpede<br />

for Italiens samling. Verdi skrev flere af<br />

sine bedste operaer til Feniceteatret,<br />

Rigoletto og Traviata blandt flere andre.<br />

Evig ballade med censuren, politiske<br />

problemer, moralske problemer,<br />

problemer med den østrigske besættelsesmagt<br />

og med kirken. Fra Fenice gik<br />

forestillingerne ud over hele verden, og<br />

mange af dem opføres stadig overalt.<br />

Det er ikke tilfældigt at en af det nye<br />

Fenices åbningsforestillinger i 2003 var<br />

La Traviata som i øvrigt ved premieren<br />

i 1853 var teatrets hidtil største fiasko.<br />

Vi hører om Stravinskij som<br />

komponerede Lastens Vej til Fenice, om<br />

Maria Callas der sang her som ganske<br />

ung og siden vendte tilbage, og om<br />

voldsomme kampe da den ny musik<br />

slog igennem efter krigen. Og endelig<br />

stopper ordstrømmen, for vi skal op ad<br />

trappen og ind i den nye teaterrum.<br />

Splinternyt gammelt<br />

Dette er sært: Her står vi midt i et<br />

moderne nybygget rum fra 1830-erne.<br />

Det er som det gamle rum, men i en<br />

opdateret version. Gulvene står klare i<br />

lyst træ. Logerne er nymalede med<br />

friskt bladguld og malerier i 1830-stil<br />

lavet omkring år 2000. Lamperne har<br />

gule silkeskærme og er elektriske og<br />

nok lidt for skarpe, men fornemmelsen<br />

af et rum fra dengang er overvældende.<br />

Vores rundviser fortæller at et af<br />

problemerne var at vælge hvilket<br />

Feniceteater man ville genskabe. Man<br />

kunne jo have lavet Mozartteatret fra<br />

1791 eller Fenice 1836. Nu har man valgt<br />

noget der ligger tæt på det teater man<br />

mistede, dvs. at der også er medtaget<br />

diverse senere ombygninger og<br />

tilføjelser. Derfor er den imponerende<br />

kongeloge ikke kølig og klassisk som<br />

dengang den blev bygget til Napoleons<br />

statsbesøg, men vildt overlæsset i noget<br />

der nærmer sig klunkestil. Den svulmer<br />

af træskærerarbejde og krystalspejle og<br />

plys og udskårne stole som er sjovere at<br />

se på end at sidde i. Her har siddet<br />

italienske konger, fascistiske spidser og<br />

før dem repræsentanter for den<br />

østrigske besættelsesmagt og adskillige<br />

franske statholdere: Igen må jeg minde<br />

mig selv om at det har de jo faktisk ikke.<br />

Alligevel suser historien i vores ører.<br />

Brandsikret<br />

Vi hører om det uendelige arbejde med<br />

at rekonstruere hver eneste loge. Man<br />

havde oversigtsbilleder, men manglede<br />

”Ligesom dagen er smukkest ved solnedgangstide, så har jeg<br />

måske præsteret noget af mit smukkeste her i mit livs skumring”<br />

Orlandus Lassus 1594.<br />

· Lagrime di San Pietro ·<br />

Lassus’ tonesætninger af ”Petri tårer” om Peters anger over 3 gange<br />

at have forrådt Jesus, viser ham fra hans mest mystiske, ydmyge,<br />

men samtidig farverige og originale side.<br />

Trinitatis Kirke, Fredericia 9. marts kl. 16.00<br />

Snedsted Kirke, Thy 10. marts kl. 19.30<br />

Hørning Kirke 11. marts kl. 19.00<br />

Skt. Johannes Kirke, Århus 12. marts kl. 19.30<br />

Skt. Petri Kirke, København 13. marts kl. 20.00<br />

w w w . f i c t a . d k<br />

detaljer og måtte til sidst gå til en slidt<br />

gammel spillefilm hvor kameraet<br />

glider forbi logerne under en forestilling.<br />

Nu er alt på plads: Landskabsbilleder,<br />

gipsudsmykninger, statuer,<br />

komponistportrætter, lysekroner og<br />

små lamper og spejle, så man dybt inde<br />

fra logen kan overskue hele teatret. På<br />

gulvet er der aircondition anbragt<br />

diskret og lydløst med luftkanaler<br />

under stolene. Brandsikringen er i top,<br />

og bag træ- og gipsdekorationerne er<br />

sikret materiale.<br />

Baren må være en af verdens mest<br />

kulturelle dekoreret med genskabte<br />

kalkmalerier med motiver fra Dantes<br />

Guddommelige Komedie. Den og den<br />

tilstødende marmorsal er så store at<br />

man afholder koncerter herinde. Tre<br />

etager oppe, under loftet kan de<br />

tilskuere der kun har billet til galleriet,<br />

stå på en balkon og kigge herned på de<br />

fine. Mange af dem kommer sejlende<br />

til forestillingerne, for teatrets egentlige<br />

hovedindgang er en lille anløbsbro,<br />

som nu også er genskabt.<br />

Alt begynder med karnevallet<br />

Her i januar er der ingen forestillinger.<br />

Måneden er reserveret til prøver på de<br />

store premierer der her i byen altid<br />

finder sted omkring karnevallet. Så<br />

musik kan vi ikke høre, men plakaterne<br />

lover oplevelser af alle slags.<br />

Tilbage gennem labyrinten.<br />

B o ·H o l t e n ·<br />

marts 2008 #03 · optakt · 11<br />

Frysende forretningsfolk i jakkesæt er<br />

på vej til frokostpause, skolebørn med<br />

klare stemmer på vej hjem, alt kan<br />

mærkes og høres i en by der er sluppet<br />

for bilismens forbandelser. Nu er det<br />

frokosttid, det skulle ikke væres svært<br />

at finde et sted. I Venedig finder man<br />

noget når man leder efter noget andet.<br />

Det kommer ligesom af sig selv, bare<br />

man følger det gamle råd:<br />

”Ligeud hele vejen.” ■<br />

Forårets<br />

forestillinger<br />

i La Fenice:<br />

April:<br />

Rossini: Barberen i Sevilla<br />

Maj:<br />

Puccini: Tosca<br />

Juni:<br />

Britten: Døden i Venedig<br />

Billetter kan bestilles over<br />

nettet på La Fenices<br />

hjemmeside:<br />

www.teatrolafenice.it<br />

hvor man også kan læse<br />

meget mere om teatret<br />

& M F USICA<br />

ICTA<br />

· Le Donne di Ferrara·<br />

I den fortryllende by Ferrara opstod i 1500-tallets sidste årtier en<br />

blændende tradition af syngende og musicerende kvinder.<br />

Oplev et tidsbillede fra en af de mest spektakulære blomstringer i<br />

europæisk kulturhistorie!<br />

Rundetaarn 30. marts kl. 20.00 Billetter ved indgangen<br />

“...Tre damer, eller rettere tre engle fra Paradis, for de synger så<br />

mirakuløst, at det synes mig umuligt at nogen kunne gøre det bedre”<br />

Giulio Caccini 1582

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!