Operaen - Optakt

· optakt · marts 2008 #03
CD
BACh OG SØNNER
Bo Holten er blevet chefdirigent for det velrenommerede Flamske Radiokor fra
Bruxelles, og det nye team har i en ruf indspillet noget af det mest geniale der
er skrevet for kor: Bachs seks motetter. Det er en virkelig vellykket cd der viser
hvor meget der er sket de sidste 20 år inden for opførelser af barokmusik. Nu
kan et ”almindeligt radiokor” - i eliteklassen ganske vist - boltre sig i noget af
barokkens sværeste musik. Det går flyvende, let og åndfuldt af sted. Rent ud
ekstatiske højder nås i cd’ens første motet, den overdådige Singet dem Herrn
ein neues Lied.
Motetterne kan opføres med eller uden instrumenter og med større eller
mindre vokalbesætning. Det flamske kor er på 24 sangere som fordeler sig på
op til otte forskellige stemmer. Det stiller store krav til egaliteten, og det fyger
med konsonanter om ørerne når der synges die Kraft verschwind’t fra alle
verdenshjørner. Men Holten varierer undervejs med afsnit for solostemmer,
og han nøjes med et diskret lille orgel og en violone (barok-bas) som støtte. Et
godt teksthæfte og underdelinger af de enkelte stykker gør det nemmere at
sætte sig ind i motetterne som er et højdepunkt hos Bach, men ikke ret kendte
fordi de er så pokkers vanskelige at synge.
J.S. Bach: Motetter
Det Flamske Radiokor. Dirigent: Bo holten
Glossa GCDSA 922205
Bach var ikke kun streng protestant. Han holdt også af jordiske glæder og blev
far til 20 børn. Fire af sønnerne blev komponister, og nogle af dem er blandt de
vigtigste fra anden halvdel af 1700-tallet. Den ældste søn, Wilhelm Friedemann
Bach, var tilsyneladende den mindst heldige i flokken selv om det
begyndte så godt. Han fik i usædvanlig grad faderens opmærksomhed, men
fik skrevet skuffende lidt og måtte tage til takke med ret ringe stillinger.
Naxos tager nu fat på hans klaverværker og lægger ud med en samling af 12
polonaiser. Glem alt om polonaiser af Chopin - på Friedemann Bachs tid var en
polonaise noget helt andet. Små ensatsede sonater som Bach Junior organiserer
i en systematisk rækkefølge af tonearter ligesom hans far ville have gjort.
Stykkerne blander det virtuose, det lærde og det private, og amerikaneren
Robert Hill har glimrende sans for originaliteten der er på niveau med Haydn.
w.F. Bach: 12 polonaiser
Robert hill, hammerklaver
Naxos 8.557966
Carl Philip Emmanuel Bach rangeres i dag højest af Bachs børn. Hans musik er
mere original end den mere indflydelsesrige lillebror Johann Christian Bachs
(der var Mozarts idol), og han var mere produktiv end storebroderen Wilhelm
Friedemann.
Carl Philip E.mmanuel havde det med at orientere sig i forskellige retninger.
Det høres på pladerne med den ungarske cembalist Miklos Spanyi, der er
nået til sin 16. cd (!) med hans cembalokoncerter. En er i tidlig wienerklassisk
stil og ret hurtigt glemt igen, meget mere saftig er en stor koncert i mol og et
lille stykke hvor cembaloet møder den nye tids instrument, klaveret. Den slags
uventede sammenstød er der mange af i Carl Philip Emmanuels bedste
værker. Humoristiske vinkler er ikke Miklos Spanyis force, men hans lange
serie cd’er er ekstremt grundig og kan bane vejen for friere fortolkninger af
musikken. jc
C.p.E. Bach: Klaverkoncerter, vol. 16
Miklos Spanyi & Menno van Delft, cembalo og
tangentklaver
Ensemblet Opus X.
BIS CD-1587
NYE, GAMLE OpERAER
Lehárs operette Smilets Land handler om den svære kærlighed mellem to
elskende der kommer fra hver deres kultur. Operetten er fra 1929, længe før
globaliseringen, men plottet er grundlæggende det samme som de historier
man kan læse i avisen snart sagt hver eneste dag. Lisa flytter fra Wien til Kina
og prøver at tilpasse sig de fremmede omgivelser. Hendes elskede Sou-Chong
har svært ved at forstå hvilke problemer det giver. I sidste ende får konservative
traditioner og love deres kærlighed til at gå til grunde.
Et mørkt plot i en af Lehárs sidste operetter. Musikken er dog stadig let og
lækker. Lehár var en fantastisk melodiker, og Smilets Land flyder ubesværet og
charmerende af sted. Denne nye indspilning inkluderer også talt dialog, og der
har sangerne deres største begrænsning, for de har ikke den gamle verdens
kokette lystspiltradition øverst i bagagen. Men skidt med det – den polske
tenor er strålende og har glæden af Lehars mega-hit Dein ist mein ganzes Herz.
Udfordringen for lytteren er det manglende lag af patina, og det gør at man
må forholde sig til musikken som andet end nostalgi.
Lehar: Smilets land
Camilla Nylund, sopran, piotr Beczala, tenor, m.fl.
Münchens Radioorkester og kor. Dirigent: Ulf
Schirmer
CpO 777303-2 (2 cd’er)
100 procent sjælden er August Ennas opera Ung Elskov. En senromantisk
dansk opera ingen har hørt om, og færre har hørt. Den havde urpremiere i
Weimar i 1904 under titlen Heisse Liebe og kom først op på Det Kgl. Teater i
1912. Siden da tavshed.
Fornemt tysk detektivarbejde skaffede operaen frem til en genopførelse i
Hannover i 2006. Ganske passende, for Enna var på sin egen tid dansk musiks
store eksportsucces. I Heisse Liebe hører man hans internationale stil, blandet
af Puccini, Wagner og Mascagnis Cavelleria rusticana. Og er der ikke af og til et
ekko af Den lille Ole med paraplyen i melodierne?
Heisse Liebe foregår på en vingård i Kroatien og drejer sig ganske enkelt om
to unge mænd der slås om samme pige. Det ender ikke lykkeligt. Musikken er
smuk, overordentlig velskrevet og god underholdning. Ikke noget skelsættende
værk, men de unge elskende bliver glimrende sunget, og dirigenten er
virkelig storsindet. Tenoren Lothar Odinius eksemplificerer i sin store kærlighedserklæring
fra 2. akt en helhjertet indsats der er helt uden den distance
overset musik ellers tit behandles med.
August Enna: heisse Liebe (Ung Elskov)
Johanna Stojkovic, sopran, Lothar Odinius, tenor,
m.fl.
NDR Radiofilharmoni og kor. Dirigent: hermann
Bäumer.
CpO 777 250-2 (2 cd’er)
Opera er ikke det første, man forbinder Vivaldi med, men det er ved at ændre
sig i disse år. For anden gang har den tyske sopran Simone Kermes indspillet
et udvalg af Vivaldi-arier. Fyrig og virtuos, men også substantiel musik. Hver
arie slår hårdere end en hel af hans Årstider.
Tidligere har Cecilia Bartoli kastet sit fabelagtige advokatur ind i sagen,
men synes man at furien Bartoli fylder for meget med sin gispen og sine
voldsomme registerskift, så er Simone Kermes et alternativ. Hun har en
gylden, elegant sopran, og hendes høje d i en arie fra operaen Catone in Utica
får håret til at rejse sig. Orkestret er fra Vivaldis fødeby Venedig og fås ikke
bedre. jc
Amor profano – arier af Vivaldi
Simone Kermes, sopran.
Venedigs Barokorkester. Dirigent: Andrea Marcon
Deutsche Grammophon 477 6618