Storken og Danmarks Natur - Dansk Ornitologisk Forening

Lærerhæfte 6. klasse 

Storken og Danmarks Natur 

INDLEDNING 

INTRODUKTION TIL FUGLE 

1 Fugle i felten 

2 Undersøg fjer 

3 Lav og mål vingefang 

VIDEN OM HVID STORK 

4 Krydsord: Storkeliv 

5 Puslespil: Storkens levevis 

6 Quiz: Storkens spisekort 

ÆNDRINGER I STORKENS LANDSKAB 

7 Landskabsplakater: En ådal 

1934, 1974 & 2000 

Lærerhæfte - Storken og Danmarks natur Natur & Teknik 6. klasse 

Storken og Danmarks natur handler om Hvid Stork, som de fleste danskere kender og holder af. Dette lærerhæfte indeholder baggrundsviden og spørgsmål til 

elevernes arbejdsark. Materialet kan hentes fra internetadressen www.redstorken.dk (Klik ’Storkeskolen’). Landskabsplakaterne (5 sæt) kan rekvireres gratis hos 

Dansk Ornitologisk Forening ved betaling af forsendelsesomkostningerne på 50,-kr. på giro: 488-4612 mrk. Storken & Danmarks natur. Tak til lærer Esben Eriksen 

for kommentarer til undervisningsmaterialet. Finansiering: Aage V. Jensens Fonde. Udgivet: November 2001 af Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 

138-140, 1620 København V., tlf. 3331 4404, fax: 3331 2435, e-post: dof@dof.dk, hjemmeside: www.redstorken.dk & www.dof.dk. Tekst, ideer og oplæg: 

Bent Otto Poulsen & Birgitte Rasmussen. S/H illustrationer: Bent Otto Poulsen. Akvareller: Carl Chr. Tofte (plakater, IT-puslespil 6. klasse & quiz ikoner). Forsidefoto: 

Erik Thomsen. Lay-out: Xtern Design. IT-design: SAVANNAH (puslespil 6. klasse) & BYSTED HQ (quiz). Tryk: Dansk Erhvervstryk. ISBN: 87-90310-41-1 

BirdLife International Dansk Ornitologisk Forening

Indledning Storken og Danmarks natur 

Omkring 1850 var der op mod 10.000 par storke i 

Danmark. Storken var en almindelig fugl, som alle 

kendte og holdt af. Dens nære tilknytning til menneskeboliger 

og landbrug gjorde storken til noget 

specielt blandt fugle. Storkens popularitet fremgik 

tydeligt af de mange digte og bøger, som fuglen 

medvirkede i; H.C. Andersen, B.S. Ingemann og 

Jeppe Aakjær var blot nogle blandt mange forfattere, 

som gav storken en markant plads i skønlitteraturen. 

Den smukke fugl var og er stadig for 

mange en slags dansk folkeeje, som symboliserer 

dejlige naturværdier. Men den danske naturarv 

har siden været på retur, og med den vores folkekære, 

stolte storklangeben. 

Det er gået så galt med naturen, at der i år 2001 

for første gang i 500 år ikke ynglede storke i 

Danmark. Alt for mange fugtige enge, permanente 

ugødede græsgange og høenge er forsvundet fra 

det danske landskab. Det var her storken stortrivedes 

og her føden til de kommende storkegenerationer 

blev fundet. I Dansk Ornitologisk 

Forening tror vi dog stadig på storken som dansk 

ynglefugl, velvidende at det kræver en stor indsats. 

I nabolandene syd for Danmark er storken i 

fremgang, og storke herfra strejfer rundt i 

Danmark i yngletiden, på udkig efter et godt sted 

at yngle. Det er disse storke, der kan danne 

grundlag for en kommende storkegeneration i 

Danmark, men det kræver en omfattende genopretning 

af naturen. 

Dansk Ornitologisk Forening har i år 2000 lavet 

en forvaltningsplan for Hvid Stork i Danmark. 

Planens mål er på længere sigt, at genskabe en 

bestand på minimum 15-25 par storke i Danmark. 

Men planen kan kun realiseres, hvis landbrug, 

politikere og almindelige danskere bakker op om 

den. Opbakningen i befolkningen er der, og her er 

det vigtigt, at også børnene, som kommende forvaltere 

af den danske naturarv, bliver gjort bevidste 

om storken og den danske natur. 

Undervisningsmaterialet ’Storken og Danmarks 

natur’ har 6. klasse som målgruppe. Natur & 

Teknik undervisningen vil være et naturligt værksted 

for storkeprojektet. Forudsætningerne for at 

kunne arbejde med og forstå indholdet i ’Storken 

og Danmarks natur’ ligger i 3. og 4. klasses 

Natur & Teknik undervisning. Her indgår bl.a. følgende 

vigtige overskrifter: 1. Lokalsamfundet – 

omverdenen (landområde, byområde, naturen, 

dyr); 2. enkelte kredsløb og sammenhænge i 

naturen (vandets kredsløb, fødekæder, planter, 

dyregrupper). Det videre arbejde med Natur & 

Teknik i 5. klasse vil yderligere støtte forudsætningerne 

for at kaste sig over storkematerialet. 

Undervisningsmaterialet er opdelt i tre temaer 

med syv emner: Introduktion til fugle (1. Fugle i 

felten, 2. Undersøg fjer og 3. Lav og mål vingefang); 

Viden om Hvid Stork (4. Krydsord: 

Storkeliv, 5. Puslespil: Storkens levevis og 6. 

Quiz: Storkens spisekort); Ændringer i storkens 

landskab (7. Landskabsplakater: en ådal 1934, 

1974 og 2000). 

Undervisningsmarterialet er udformet som et 

spændende alternativ til lærebogen. Eleverne skal 

klippe, klistre, veje og måle, men også bruge AVmidler 

og IT. Desuden indgår plakater, spil og 

praktiske aktiviteter i undervisningspakken. Med 

denne cocktail er der skabt basis for et afvekslende 

og inspirerende forløb, som forhåbentlig bliver 

spændende og lærerigt for både lærer og elever. 

Dele af materialet, specielt landskabsplakaterne, 

kan sagtens bruges på højere klassetrin, hvis 

spørgsmålene tilpasses målgruppen. 

Eleverne arbejder bedst i grupper med undervisningsmaterialet, 

og dele af materialet kan også 

indgå i tværfaglige forløb med f.eks. dansk 

(’Krydsord’) og matematik (’Lav og mål vingefang’). 

Storken & Danmarks natur Dansk Ornitologisk Forening 2

Introduktion til fugle 

1. Fugle i felten 

Fugle er allestedsnærværende. De findes på klodens 

tørreste, vådeste, koldeste og højeste steder, 

tæt på og langt fra mennesker. Hvid Stork er 

et eksempel på en fugl med nær tilknytning til 

mennesket. Ingen andre dyr, undtagen mennesket, 

har været så effektive til at kolonisere jorden 

som fugle. Der er fugle i haven, ved skolen, i baggårde 

i storbyerne, på marker, jernbane- og havneterræner, 

ja alle steder, hvor der er bare et minimum 

af ressourcer og levested til rådighed. Fugle 

er derfor, for mennesket, nogle af de mest iøjefaldende 

og vedkommende organismer, som omgiver 

os. 

Den sjoveste introduktion til fugle fås ved at 

iagttage dem der, hvor de lever. Men det er ikke 

nemt at få alle fuglearter at se. Skovfugle er sky, 

og vil helst ikke kigges på. Derfor gemmer de sig, 

og kun sang eller kald afslører deres tilstedeværelse. 

At lytte til fuglestemmer kan være svært, men 

samtidigt også en meget stor oplevelse, hvis det 

lykkes. Nedenfor beskrives en lyttetur i forårsskoven. 

Søens fugle er nemmere at se end skovens 

fugle. Ofte kan de almindelige søfugle ses uden 

særligt udstyr i byernes parksøer. Men med kikkert 

og teleskop bliver oplevelsen større. Nedenfor 

beskrives en forårstur med kikkert til en sø. 

Ved at tage på fugletur stifter eleverne bekendtskab 

med brugen af kikkert, teleskop og stativ. 

Samtidig oplever eleverne, at stille adfærd og 

koncentreret lytning og observation er afgørende 

for, hvor meget man oplever i naturen. 

Elevmateriale 

Elevernes materiale består af arbejdsarkene 1 og 2 

med skitser af de fugle, som skal høres eller ses. 

En tur i skoven - lyt til fugle 

(arbejdsark 1) 

Fuglestemmer høres bedst i maj, når fuglene etablerer 

territorier, som de forsvarer med sang. 

Sangen holder rivaliserende hanner på afstand. 

Eleverne forbereder sig på lytteturen i klasseværelset. 

Fra en CD med fuglestemmer udvælges 6 

almindelige skov- og skovbrynsfugle med karakteristiske, 

entydige stemmer, f.eks.: 

ART SANG 

Bogfinke 

Gråkrage 

eller 

’det, det, det kan jeg si’ li’ så tit det skal vær’ 

Sortkrage ’kra-kra’ 

Ringdue ’kuku – kuu – kuku’ (5 stavelser) 

Gransanger ’tjiff-tjaff’ 

Gøg ’kuk-kuk’ 

Gulspurv ’1-2-3-4-5-6-syyyv’ 

Gulspurven holder til i levende hegn, skovbryn og 

lysninger i skoven med nyopvækst. Gråkragen (og 

Sortkragen i det sydlige Jylland) findes både i det 

åbne land og i skov. Ofte høres kragen, når den flyver 

hen over skoven. Gøgen holder gerne til i det 

halvåbne landskab, men besøger ofte skoven. De 

andre fugle er egentlige skovfugle. En skov, som ligger 

op til et overdrev med spredte buske og levende 

hegn, vil med stor sikkerhed indeholde alle 6 arter. 

CD med fuglestemmerne (’Sådan synger Danmarks 

fugle’) kan købes i Naturbutikken, Vesterbrogade 

138, 1620 København V. Tlf.: 3331 8563, fax: 

3331 2435, e-post: naturbutikken@dof.dk, hjemmeside: 

www.naturbutikken.dk. 

Lyt til de 6 fuglestemmer og diskutér i fællesskab, 

hvordan hver sang bedst beskrives og huskes. Hver 

sang kobles til en illustration af fuglearten (se arbejdsark 

1). Det er meningen, at eleverne blot skal 

danne sig et helhedsindtryk af den syngende fugls 

udseende. På arbejdsarket skrives huskeregler til 

stemmerne og fuglenes navne. 

Stemmerne indøves også gennem leg. 6 elever 

skal hver huske et af de udvalgte fuglenavne, og 

andre 6 elever skal hver huske stemmen på en af 

de udvalgte fugle. De 12 elever får et bind for øjnene 

og blandes mellem hinanden. Resten af klassen 

stiller sig i en cirkel omkring dem. Nu skal hver ’fugl’ 

finde sin rigtige ’fuglestemme’ (og vice versa) ved, 

at eleverne gentagne gange siger eget fuglenavn og 

fuglestemme. Legen gentages, så alle elever prøver 

at være fugl og fuglestemme. 

Skovturen starter med, at klassen i fællesskab 

lytter til fuglene. Udvælg én stemme ad gangen 


og gennemgå huskereglerne for stemmen. Opdel 

eleverne i grupper på 2 og placer dem forskellige 

steder i skoven – det gælder om at være stille og 

lytte koncentreret. Hver gruppe afkrydser på 

arbejdsarket, hvilke af de udvalgte arter de hører i 

løbet af 20-25 minutter. Klassen samles, og hver 

gruppe fortæller hvilke fugle de har hørt – der 

snakkes også om øvrige iagttagelser. 

En tur til søen - observér fugle 

(arbejdsark 2) 

I de fleste søer findes der fugle året rundt, men 

april-juni er den bedste årstid til observationer, da 

fuglene er lettere at kende i yngletiden. Det er en 

god idé, at have teleskop og kikkerter med, men 

nogle steder kan man godt klare sig uden. Midt 

på dagen er et dårligt tidspunkt for observationer 

med kikkert og især teleskop pga. generende varmedis 

og -flimmer. 

Eleverne forbereder sig på kikkertturen i klasseværelset. 

De får til opgave at lære at kende 6 

almindelige ynglefugle i danske søer: Gråand, 

Toppet Lappedykker, Blishøne, Hættemåge, 

Knopsvane og Fiskehejre. Læreren skriver de 6 

fuglenavne på tavlen. 

På arbejdsark 2 er der tegnet et omrids af 

fuglene, og deres vigtigste kendetegn er markeret 

med en streg. Eleverne skal nu finde fuglene i 

fuglebøger. Brug f.eks. ’Fugle i Europa’, ’Fugle i 

Felten’ eller ’Nordens Fugle’. Fuglenes vigtigste 

kendetegn og navn påføres arbejdsarket, og 

fuglene farvelægges (træner evnen til at aflæse 

detaljer i fuglens udseende). 

På fugleturen skal eleverne prøve at finde og 

genkende de 6 fugle. Når arten er fundet og identificeret 

krydses den af på arbejdsarket. Derefter 

skal hver elev udvælge sig et individ, som 

han/hun holder øje med i 10 minutter. 

Efterfølgende beskriver hver elev for de andre, 

hvad netop deres fugl foretog sig i de 10 minutter 

(fuglens adfærd). 

Forslag til opgaver 

I forbindelse med studiet af fuglenes adfærd kan 

man formulere følgende opgaver: 

• Var fuglen i gang med at finde føde? 

Hvordan gjorde den det? 

• Hvad tror du den fangede? 

• Var den i gang med at jage en anden fugl 

væk? Hvilken? 

• Hvorfor tror du den gjorde det? 

• Hvilede den sig? Hvordan hvilede den sig? 

• Var den i gang med at imponere en anden 

fugl? Hvilken? 

• Fløj fuglen op? Hvorfor gjorde den det? 

• Lavede fuglen andre ting? 

Fakta om søens fugle 

Gråanden er en meget almindelig andefugl i danske 

søer. Fra sent efterår til forsommer kendes hannen 

på det grønne hoved, brune bryst og den hvide 

halsring. Om sommeren ligner hanner og hunner 

hinanden, og de er brunlige med blåt i vingerne 

(vingespejl). Gråanden finder føden svømmende på 

vandoverfladen, ofte med hoved og hals nede i 

vandet og bagdelen i vejret. I vandet finder den frø, 

grønne vandplanter og smådyr. På land spiser den 

græs, korn og frø. Gråanden bygger rede i rørskov 

eller i højt græs. Kort efter klækningen fører hunnen 

ællingerne til vandet, hvor de selv finder insekter og 

små krebsdyr. 

Blishønen er sort og kendes på det hvide næb 

og den hvide blis i panden. Han og hun er ens. I 

det tidlige forår opretter parret et revir, som de forsvarer 

meget aggressivt mod andre blishøns. 

Fuglene kæmper ved at ’rejse sig’ i vandet, mens 

de sparker ud efter modstanderen. Blishøns, der 

jager hinanden, nærmest ’løber’ hen over vandoverfladen. 

Blishønens små kyllinger er sorte med 

et rødt hoved. Blishøns lever af vandplanter og 

smådyr, som de snapper i vandoverfladen eller 

dykker efter. 

Toppet Lappedykker kendes i yngletiden på sin 

rødbrune og sorte halskrave og de to toppe oven på 

hovedet. I yngletiden hilser et par T.L. på hinanden 

ved at ryste hovederne ansigt til ansigt. Det styrker 

parbindingen. Også ’plantedansen’ styrker parforholdet. 

I ’plantedansen’ rejser partnerne sig i vandet 

bryst mod bryst med planter i næbbet. De voksne 

fugle bærer ofte deres små unger på ryggen, godt 

beskyttet under vingerne. Ungerne er sort- og hvidstribede. 

Toppet Lappedykker er en god dykker og 

lever primært af fisk. Den findes især i næringsrige 

søer og har sin rede i rørskoven. 

Knopsvanen blev i 1984 udråbt til Danmarks 

nationalfugl. Knopsvanen er hvid med et orange 

næb med sort knop – knoppen er størst hos hannen. 

Knopsvanen lever af bundplanter, som den 

finder på lavt vand ved at stikke hoved og hals 

ned i vandet. Når fuglen vil lette fra vandet, tager 

den tilløb ved at løbe på vandoverfladen med baskende 

vinger, hvilket kan høres på lang afstand. 

Knopsvanen kan være meget aggressiv overfor 

andre fugle i yngletiden – vingerne “pustes” op og 

løftes fra ryggen, mens uønskede fugle jages på 

flugt. 

Fiskehejren er grå og kendes på sine lange ben 

og hals, men også på den sorte nakketop og det 

spidse gule næb. I flugten er halsen trukket S-for- 


met ind til kroppen, mens Hvid Stork flyver med 

strakt hals. Fiskehejren kan i lang tid stå fuldstændig 

stille og stirre ned i vandet på lur efter fisk, der 

spiddes med næbbet. Fiskehejren yngler i kolonier 

og bygger sin rede i træer. 

Hættemågen er en talrig fugl i Danmark året 

rundt. I yngleperioden har de voksne fugle en cho- 

2. Undersøg fjer 

De fleste mennesker kender en fugl på tilstedeværelsen 

af fjer. For få år siden mente man, at fuglene 

ene om at være klædt i fjer, men fund af fossiler 

har vist, at også nogle dinosaurer havde fjer. Blandt 

andet denne viden har ført til, at mange biologer 

mener, at fuglene er udviklet fra dinosaurerne. 

Fugle er ensvarme ligesom pattedyr. Fjerdragten 

isolerer mod varmetab og gør at fuglen kan opretholde 

en høj, ensartet temperatur på 41-42˚ C. En 

anden vigtig funktion af fjer er naturligvis flyvning. 

Ved at studere fjers form og funktion får eleverne 

et indgående kendskab til baggrunden for 

fuglenes utrolige succes på livets arena. Fjerstudiet 

træner brugen af stereolup, samt evnen til at 

ræsonnere sig fremtil egenskaber ud fra små 

praktiske forsøg. 

Elevmateriale 

Arbejdsarkene 3 og 4 beskriver forsøg med fjer, 

samt indeholder opgaver og illustrationer til eleverne. 

En fodboldbane er altid et godt sted at samle 

fjer, fordi måger ofte hviler sig her. En bypark med 

en sø er også et godt sted at samle fjer. 

Fakta om fjer (arbejdsark 3) 

En fjer består af et skaft med stråler ud til begge 

sider. Skaftets nederste del kaldes posen. 

Strålerne er forsynet med bistråler, som indbyrdes 

hægtes sammen af hæftekroge. Når fuglen pudser 

sig, ordner den stråler og bistråler; hæftekrogene 

hægter fjerens overflade sammen til en fane. En 

fjer vejer næsten ingenting. Det er praktisk for 

fuglen, som derved kan flyve med et minimalt energiforbrug. 

Foruden den lette beklædning er også 

fuglekroppen let, idet fugleknogler er hule med 

afstivende bjælker i hulrummet. 

Der findes to hovedtyper af fjer: dun og konturfjer. 

Konturfjer omfatter dækfjer på krop og vinger, 

svingfjer på vingerne og halefjer. Konturfjer giver 

fuglen en glat, strømlinet overflade, som let glider 

gennem luften. Dun sidder under konturfjerene og 

isolerer mod varmetab. Duns bistråler er uden hæftekroge, 

og dun ser derfor noget pjuskede ud. 

koladebrun hætte på hovedet – hættemågens bedste 

kendetegn. I løbet af august måned afløses 

hætten af en lille brun plet bag øjet. Hættemågen 

yngler i kolonier og har sin rede på jorden – gerne 

på en lille ø i søen, i fred for ræve, hunde osv. 

Hættemågen er næsten altædende. 

Storken & Danmarks natur Dansk Ornitologisk Forening 5 

Dun 

Konturfjer Dækfjer 

Svingfjer Håndsvingfjer 

Halefjer Armsvingfjer 

Vingens svingfjer består nærmest kroppen af 

armsvingfjer og yderst af håndsvingfjer. Halefjer er 

styrefjer under flyvningen. 

fjerbed 

overside underside 

Hos de fleste fugle sidder fjerene fæstnet i fjerbede 

på krop og vinger. Imellem fjerbedene er der 

nøgne hudpartier, men konturfjerene dækker alligevel 

hele fuglens overflade. 

Håndsvingfjer er relativt lange, smalle og tilspidsede. 

Håndsvingfjer er asymmetriske, dvs. at skaftet 

ikke går lige midt igennem fjeren. Nær spidsen af 

fjeren ses ofte en indskæring. Den asymmetriske 

form er nødvendig for at kunne flyve godt. 

Armsvingfjer er ikke så tilspidsede som håndsvingfjer, 

og er heller ikke så asymmetriske. Halefjer 

er ofte ret stive og ofte brede med bred spids, men 

formen kan variere meget. Dækfjer er mindre end 

sving- og halefjer, og heller ikke så kraftigt bygget. 

Dækfjer har ofte en dunet basis.

pose 

fane 

skaft 

Kun dun suger vand til sig, mens konturfjerene er 

vandskyende. Olie, derimod, trænger ind i alle slags 

fjer og klistrer fjeren sammen. Hermed mister fjeren 

sin vandskyende (konturfjer) og varmeisolerende 

evne (dun og konturfjer), og fuglen fryser ihjel. Den 

vandskyende og varmeisolerende evne skyldes 

mikroskopiske luftbobler, der er fanget i fjerens fine 

strukturer. Sekret fra fuglens overgumpkirtel (sidder 

lige over hvor halefjerene fæstner) kan medvirke til 

at afvise vand, men sekretets primære funktion er at 

gøre fjeren smidig og holde bakterier og svampe i 

ave. Fuglen gnider sekretet af kirtlen med sit næb, 

som efterfølgende bruges til at pudse fjerene med. 

Mærkelige fjer (arbejdsark 4) 

På elevernes arbejdsark 4 ses en illustration af fem 

hanparadisfugle med numre ud for nogle mærkelige 

fjer. Numrene er baggrunden for opgaver til eleverne. 

Fjerene bruges i hannens kurtiseringsspil, og har 

til formål at lokke hunner til parring. De fem paradisfugle 

lever i regnskov. I det følgende angives fuglens 

navn, geografiske udbredelse, typen af fjer, og 

hvor den modificerede fjer stammer fra på kroppen: 

(a) Wallace’s Faneparadisfugl (øen Halmahera i 

Molukkerne): 1. Forlængede dækfjer på brystet; 

fjerene danner et bevægeligt skjold (skinnende 

smaragdgrønt), der kan bredes ud til en krave 

og samles igen på midten af bryst og bug. 2. 

Forlængede dækfjer (hvide) på vingens 

overside; de 4 ’faner’ kan bevæges i alle retninger. 

(b) Vestlig Sekstrådet Paradisfugl (bjerge på 

Vogelkop, Ny Guinea), 3. Dækfjer i nakken med 

en lille fane for enden af et forlænget skaft; fjerene 

kan bevæges fremad og bagud, 4. 

skaft 

bistråle 

stråle 

hæftekrog 

Forlængede dækfjer på flankerne (siden af kroppen); 

kan bredes ud og samles til et skørt. 

Hannen danser på jorden for at lokke hunner til 

parring. 

(c) Tolvtrådet Paradisfugl (lavland, Ny Guinea), 5. 

Forlængede dækfjer (gule) på flankerne. 6. 

Forlængede skafter (uden stråler og bistråler) på 

de forlængede flankedækfjer. 

(d) Kongen af Saxen Paradisfugl (bjerge på Ny 

Guinea), 7. Nakkedækfjer, op til 50 cm lange og 

bevægelige i alle retninger. De små ’flag’ på 

skaftets ene side er lyseblå på forsiden og lysebrune 

på bagsiden. 

(e) Wilson’s Paradisfugl (lavere bjerge på øerne 

Batanta og Waigeo), 8.To forlængede og snoede 

centrale halefjer. 9. Forlængede dækfjer på 

brystet (skinnende, mørk smaragdgrønne). 


Eleverne kan arbejde videre med fjer gennem følgende 

opgaver. 

• Nævn nogle funktioner, som fjer kan have 

for en fugl. 

Svar: varmeisolerende, vandskyende, flyvning, 

parringsspil, kamouflage mod at blive opdaget af 

rovdyr, farvesignal til andre hanner om at holde 

sig væk fra et territorium, farvesignal til hunner 

om at komme til parring. 

• Nævn nogle ting, hvori der indgår fjer. 

Svar: pude, dyne, sovepose, dunjakke, dartpil, 

badmintonbold, hattefjer, gåsepen, buepil, 

hovedpynt (hos indfødte mænd på Ny Guinea og 

indianske mænd i Nordamerika), fluekrog (til lystfiskeri). 


3. Lav og mål vingefang 

I denne opgave skal eleverne lave flyvende fugle 

med forskellig vingeform i naturlig størrelse og i indbyrdes 

rigtige størrelsesforhold. Derefter farvelægges 

fuglene, og vingerne måles mhp. at kunne sige 

noget om fuglen som aktiv eller passiv flyver. 

Tilsidst hænges fuglene op i klassen. Foruden at 

klippe, klistre og montere, stifter eleverne i dette 

arbejde bekendtskab med kopimaskine, transparenter 

og overheadprojektor. Øvelsen træner elevernes 

motorik, brug af AV-midler, tegne- og målefærdigheder, 

samt evnen til at aflæse detaljer i fuglens 

udseende, når der skal farvelægges. Endvidere er 

opgaven en første introduktion til form og funktion 

indenfor dyreriget. 

Elevmateriale 

Arbejdsark 5 indeholder opgaver og en illustration 

af flyvende fugle i rigtige størrelsesforhold. 

Vingeform- og funktion (arbejdsark 5) 

Vingens form og størrelse spiller en vigtig rolle for 

flyveevnen hos en fugl. Fugle med brede vinger er 

ofte gode til passiv svæveflyvning. De udnytter den 

opdrift, som varm luft giver, når luften stiger til vejrs. 

Fugle med en smal spids vinge er ofte gode til aktiv 

hurtigflyvning. Det er forholdet mellem hånden og 

arm 

vingedækfjer 

armsvingfjer 

halefjer 

armens længde, der afgør om en fugl overvejende 

er aktiv flyver eller passiv flyver. Hvis hånden er lang 

i forhold til armen, er fuglen god til aktiv flyvning. 

Hånden kan næsten sammenlignes med årerne i en 

robåd. Fuglens forlængede hænder ’ror’ fuglen gennem 

luften. Er armen derimod lang i forhold til hånden, 

tyder det på, at fuglen mest benytter sig af 

passiv svæveflyvning. Armens store bredde og 

nærheden til kroppen giver det bedste løft, og samtidig 

kan armen ikke ’ro’ afsted gennem luften nær 

så effektivt som hænderne pga. armens form og 

placering. 

Storken har brede vinger og en lang arm i forhold 

til hånden. Den er en god passiv svæveflyver, som 

udnytter termikken (varm opstigende luft) under 

trækket mellem Danmark og Afrika syd for Sahara. I 

vinterkvarteret i Afrika stiger storken også til vejrs 

på varm luft for at orientere sig om mulige fødeemner 

i landskabet. Storken tiltrækkes især af ildebrande 

på savannen, fordi ilden skræmmer føde op, 

som storken let kan få fat i. Fra stor højde er det 

også nemt at få øje på landmænd, der arbejder i 

marken. Bondens arbejde skræmmer også byttedyr 

frem fra skjul. 

Nogle fugle flyver let og ubesværet, mens andre 

basker anstrengt afsted under stort energiforbrug. 

håndsvingfjer 

Storken & Danmarks natur Dansk Ornitologisk Forening 7 

hånd

Hvis vingearealet er stort i forhold til fuglens vægt, 

så vil fuglen kunne flyve let og ubesværet afsted. 

Men er vingearealet lille i forhold til fuglens vægt bliver 

flugten anderledes tung og besværet. 


Med arbejdsark 5 som udgangspunkt kan man stille 

følgende opgaver til eleverne. De sidste to opgaver 

kan besvares ved at bruge fuglehåndbøger, f.eks. 

’Fugle i Europa’, ’Fugle i Felten’ eller ’Nordens 

Fugle’. 

• Udregn forholdet mellem vingeareal (inkl. krop i 

vingens bredde) og fuglens vægt. (“vingetal”) 

Vægten for en gennemsnitsfugl er: Gåsegrib 

(9,25 kg), Hvid Stork (3,3 kg), Lærkefalk (0,211 

kg), Mursejler (0,044 kg) og Biæder (0,061 kg). 

Vingearealet kan skønnes ved at måle vingefanget 

som et rektangel tværs over kroppen. 

Viden om Hvid Stork 

4. Krydsord: Storkeliv 

Krydsordet har Hvid Stork som hovedemne, dvs. at 

de fleste ord vedrører storken og dens liv. Men 

krydsordet indeholder også en række mindre fyldord, 

som skal få krydsordet til at hænge sammen. 

Alle ord træner stavekompetencen, men de storkerelevante 

ord giver også direkte faktuel viden eller 

sætter associationsfantasien i gang mhp. at koble 

ord og stork sammen i en eller anden relation. 

Elevmateriale 

Eleverne skal løse et krydsord (arbejdsark 6) om 

storkens levned. Se løsningerne til krydsordet på 

næste side 

Storkeanekdoten 

I krydsordet forekommer ordene lykkebringer og 

anekdote. ”Børn kommer med storken” er et velkendt 

udsagn, som har givet storken status af lykkebringer 

og frugtbarhedssymbol. Men anekdoten 

om storken og frugtbarhed var formodentlig ikke, i 

sin oprindelige skikkelse knyttet til børn, men til 

’befrugtning’ af de ’fede’ landbrugsjorde omkring 

ådalene, før der fandtes kunstgødning. Hvert forår 

oversvømmede åen landbrugsjordene og gødskede 

jorden med næringsrigt slam. I tilknytning til oversvømmelserne 

ankom storken talrigt og slog sig 

ned langs de oversvømmede ådale. For det var her, 

at den største mængde føde fandtes. Ikke så sært, 

at bønderne opfattede storken, som den store 

Vingeareal divideres med vægten. 

• Opstil en rækkefølge med det største “vingetal” 

øverst og mindste “vingetal” nederst. 

• Hvilken fuglevinge har mindst vægt at bære på, 

og hvilken har mest? 

Svar: rækkefølgen (faldende decimaltal) er Biæder, 

Mursejler, Lærkefalk, Hvid Stork og Gåsegrib. 

Dvs. at Biæder har det største vingeareal, i 

forhold til den vægt, som vingerne skal bære 

oppe. Gåsegrib har det mindste vingeareal (på 

trods af fuglens tilsyneladende store vinger), i forhold 

til den vægt vingerne skal bære oppe. 

• Hvilken fugl flyver lettest og mest ubesværet 

afsted og hvilken gør ikke? 

Svar: Biæder hhv. Gåsegrib. Mursejler og 

Lærkefalk er nu også meget lette og ubesværede 

i deres flugt. 

’befrugter’ af deres marker. Storken og velstående 

bønder med mange overlevende børn kan sagtens 

have været grundlaget for at videreudvikle anekdoten 

til et budskab om menneskelig frugtbarhed og 

leverancer af børn. 

I Ægypten har man en tilsvarende anekdote om 

Hellig Ibis og befrugtning af landbrugsjordene langs 

Nilen. 

Sådan løses krydsordet (arbejdsark 6) 

Ordløsningen til en illustration kan være let eller 

svær. For det meste er løsningen den lette, nemlig 

ordet for hvad man ser, f.eks. en fjer. Men en fjer 

kan også godt udløse en association og dermed 

beskrives med en egenskab, som fjeren har, f.eks, 

at den er let. 

Det vil lette elevernes arbejde med at løse krydsordet, 

hvis de informeres om at starte med de lette 

steder, hvor der blot skal skrives et bogstav eller et 

kort ord. Så opstår der automatisk hjælpebogstaver 

til de svære steder, specielt de lange ord. 

Krydsordet bør løses som gruppearbejde, og læreren 

bør være behjælpelig med stikord og hentydninger, 

hvis det kniber. Krydsordet kan ikke løses på 

10 minutter! Afsæt en time til selve løsningen og en 

times gruppearbejde til opgaverne. 


Det er muligt, at arbejde videre med krydsordet 


efter at det er løst, f.eks. ved at stille følgende 

opgaver: 

• Hvor mange og hvilke ord, synes I, kan for 

bindes med storken? 

Svar: der er i alt 24 ord, som kan forbindes med 

storken på den ene eller anden måde (landingsstel, 

lykkebringer, forårsbebuder, mosegris, overvintring, 

Ribe, knebre, trækfugl, redested, insekter, 

storkeføde, Afrika, frøer, mus, snog, anekdote, 

fjer, orme, eng, regnorm, æg, let, eg; truet 

fugl) 

• Skriv en kort sætning, som indeholder et af 

de ord, der kan forbindes med storken. 

Svar: benene er storkens landingsstel; en stork 

med et barn er en lykkebringer; med ankomst i 

april er storken forårsbebuder; en mosegris er 

føde for storken; Afrika er kontinent for storkens 

overvintring, Ribe er en gammel dansk storkeby; 

når storken giver lyd med næbbet, kaldes det at 

knebre; storken er en trækfugl; et tag eller en 

skorsten kan være redested for storken; insekter 

er på storkens spiseseddel; stankelben, fisk, 

salamandre og græshopper er storkeføde; storken 

trækker til Afrika; frøer er storkens livret; mus 

er en lækker storkedessert; en snog kan godt 

være snack for en stork; storken som leverandør 

af børn er en anekdote; storken er beklædt med 

fjer; orme er mad til storken; på en eng går 

storklangeben og søger føde; også en regnorm 

er storkemad; storken lægger æg ligesom andre 

fugle; en fjer fra storken er let; i en eg så jeg en 

storkerede; jo, storken er desværre en truet fugl i 

Danmark. 

• Lav en naturhistorie om storken, som I præsenterer 

mundtligt for klassen. 


5. Puslespil: Storkens levevis 

De 4 små puslespil handler om hhv. Hvid Storks 

levesteder, føde, redesteder og trækruter, som hver 

især er centrale overskrifter for forståelsen af den 

prægtige fugls biologi og relationer til mennesket og 

dets virke. Ved at løse puslespillene bliver eleverne 

lukket ind i storkens verden via billeder og lyd. 

Puslespillet træner også iagttagelsesevne, associationsfantasi 

og finmotorik. 

Elevmateriale 

De 4 puslespil er tilgængelige via internettet på 

adressen www.redstorken.dk. Klik på ‘storkeskolen’ 

- under Puslespil klikkes på ‘det svære’. Herfra kan 

eleverne vælge mellem de 4 emner. Til at spille kræves 

programmet “Shockwave”. Programmet er gratis 

og man vil umiddelbart få tilbuddet om at installere 

det, hvis det ikke allerede er installeret på computeren. 

Det er meget let og tager blot 3-5 minutter! 

Sådan spiller man 

Hver puslespil består af 1 central brik samt 8 brikker, 

der kan lægges til den centrale brik. Blandt de 

8 brikker findes et antal ‘rigtige’ og ‘forkerte’ brikker 

(nærmere beskrivelse i næste afsnit). Da der kun 

kan ligge 4 brikker ad gangen, kan puslespillet 

laves på flere måder, når eksempelvis 6 brikker er 

‘rigtige’. 

De 8 brikker er samlet i venstre side. Man vælger 

en brik ved at klikke på den - brikken vil lægge sig 

hen til den centrale brik, uanset om den er ‘rigtig’ 

eller ‘forkert’. Derimod skulle “rap rap”-lyden gerne 

give eleven et praj om at han/hun hat fået fat i en 

‘forkert’ brik! En ‘rigtig’ brik giver en “pling”-lyd. 

Ideen med puslespillene er, at eleverne via de 

‘rigtige’ og ‘forkerte’ brikker kan ‘lege’ sig frem til en 

masse informationer om storkens levevis. 

Undervejs kan man bede eleverne lægge mærke til, 

hvad de rigtige/forkerte brikker illustrerer samt brikkernes 

størrelse. De ‘rigtige’ brikker har nemlig op til 

3 forskellige størrelser. Jo større brikken er, jo vigtigere 

er det viste motiv for storken; F.eks. er mus og 

frøer (begge store brikker) vigtigere fødeemner for 

storken end regnorme (en lidt mindre brik), som 

igen er vigtigere for storken end græshopper, stankelben 

og hundestejler (alle tre i mindste størrelse). 

Når puslespillet er samlet med 4 ‘rigtige’ brikker 

omkring den centrale brik dukker følgende rulletekst 

op: ‘You are the champion - du kan lave puslespillet 

på flere måder, prøv et nyt spil!’ 

Fakta om billedsiden 

I det følgende beskrives løsningerne til de 4 pusle- 

spil med temaerne redested, levested, føde og trækrute: 

(1) Til emnet REDESTED er der 5 rigtige og 3 forkerte 

brikker. Førstnævnte brikker omhandler motiverne 

’storkerede på elpæl’, ’storkerede på hustag’, 

’storkerede på skorsten’, ’storkerede i træ’ og ’storkerede 

på høstak’. De tre første brikker er store og 

af samme størrelse. De to sidstnævnte brikker er 

mindre, men af samme størrelse. Det betyder, at 

storken som regel vælger at placere sin rede på steder, 

hvor menneskets konstruktioner gør redeplacering 

og ind- og udflyvning til og fra reden nemmere. 

Mennesket sætter også metalplatforme op, for at 

lokke storken til at bygge rede. Storken kan sagtens 

bygge rede i et træ, men når der er nemmere steder 

til rådighed gør den det ikke. Derfor den mindre brikstørrelse. 

Storken kan også godt finde på at placere 

en rede på toppen af en større høstak, hvis sådanne 

findes, men placeringen bruges kun, hvor der mangler 

bedre egnede steder i nærheden. Derfor den 

mindre brikstørrelse. 

Motiverne til de tre forkerte brikker er ’storkerede 

på jorden’, ’storkerede i rørskov’ og ’storkerede på 

åkandeblade’. Storken bygger altså ikke rede på jorden, 

i rørskov eller på åkandeblade. 

(2) Under temaet LEVESTED er der 5 rigtige og 3 

forkerte brikker. De rigtige brikker viser motiverne 

’fugtig, ugødet blomstereng’(stor brik); ’vådområde’ 

og ’tør, ugødet høeng med 

blomsterflor’(begge mindre brikker); ’gødet, permanent 

græsgang’ og ’pløjemark under pløjning’(begge 

mindste brikker). Det betyder, at storken 

helst søger føde på fugtige, ugødede blomsterenge 

i f.eks. ådale, men også at vådområder 

og tørre, ugødede høenge med blomsterflor er 

vigtige kilder til storkens føde. Som fødesøgningsområde 

har den gødede, permanente græsgang 

og pløjemarken mindst betydning for storken. 

Det hænger sammen med, at gødede områder 

er mindre rige på planter, insekter og andre 

dyr, som storken lever af. Pløjemarken har ofte 

kun interesse, når landmanden vender jorden eller 

lige har vendt den. Det bringer fødeemner frem, 

som før var utilgængelige for storken. 

Motiverne på de tre forkerte brikker er ’gul rapsmark’, 

’kornmark’ og ’have’. Det betyder, at alle tre 

steder er højst uinteressante, som fødesøgningssteder 

for storken, men storken kan godt af nød finde 

på at søge føde i en kornmark, specielt når kornet 

ikke er for højt. 


(3) Under temaet FØDE er der 6 rigtige og 2 forkerte 

brikker. De rigtige brikker viser motiverne ’mus’, 

’frø’ (begge store brikker), ’regnorm’ (mindre brik), 

’græshoppe’, ’stankelben’ og ’hundestejle’(3 mindste 

brikker). Det betyder, at mus og frøer vægtmæssigt 

fylder mest i storkens diæt, men også at regnorme 

er vigtige som storkeføde. Vægtmæssigt 

betyder græshopper, stankelben og hundestejler (og 

andre fisk) mindst, selvom storken tager mange individer 

af hver. Men storken æder hverken græs eller 

egern, motiverne på de 2 forkerte brikker. 

(4) Under temaet TRÆKRUTE er der 4 rigtige brikker 

og 4 forkerte. De rigtige brikker viser trækruterne 

’Danmark til Sydafrika’, ’Danmark til 

Vestafrika’, ’Danmark over Italien til Afrika’ og 

’Danmark over Grækenland til Afrika’. Den største 

brik er østruten, hvor storken passerer Tyrkiet, Israel, 

Egypten og flyver videre til det sydlige Afrika. Hele 

70% af den (tidligere store) danske bestand af storke 

følger denne trækvej. Den næststørste brik er 

vestruten fra Danmark over Spanien til Vestafrika. 

Næsten alle de øvrige danske storke følger denne 

rute, men enkelte storke ender formodentlig med at 

følge de alternative ruter, der krydser Middelhavet 

(de to mindste brikstørrelser). Kun nogle få hundreder 

europæiske storke ender hvert år op på 

Middelhavsruterne. Når storken foretrækker de to 

landruter, skyldes det den gode opdrift, der opstår 

over land sammenlignet med vand (jfr. Introduktion 

til fugle/Lav og mål vingefang). Østruten er formodentlig 

mere populær end vestruten, fordi de østafrikanske 

landskaber er mere åbne (mindre skov), 

mere føderige og især større end de vestafrikanske 

(smalt sahelbælte omgivet af ørken mod nord og 

regnskov mod syd). 

Danske storke trækker hverken til Mallorca, 

Lapland, England eller Indien (de 4 forkerte brikker), 

men Hvide Storke fra det nordlige Centralasien 

overvintrer i stor stil i Indien. Storken, som sparkes 

tilbage til den bedre vestrute, er kunstnerens frihed i 

forhold til oplægget. 


Følgende spørgsmål og opgaver kunne indgå i 

arbejdet med de 4 temaer i puslespillet. 

REDESTED: 

• Hvor foretrækker storken at placere sin rede? 

Svar: på menneskeskabte bygninger og genstande, 

fordi redeunderstøttelsen er god og tilog 

fraflyvning ofte er nemmere end i et træ. 

• Har det betydning for storkens tilknytning til 

mennesket? 

Svar: ja, det er med til at knytte fuglen til men- 

nesker, og hvis ikke storken forfølges bliver den 

også tillidsfuld af den nære tilknytning. 

• Kan storken selv bygge rede uden hjælp fra 

mennesket? Hvor? 

Svar: ja, i store træer, som er et naturligt sted for 

storken. 

LEVESTED: 

• Hvor søger storken helst føde henne? 

Hvilke steder foretrækker storken dernæst i 

søgningen efter føde? 

Svar: storken søger helst føde på blomsterrige, 

ugødede, fugtige enge; dernæst i vådområder og 

på tørre, ugødede høenge med blomsterflor. 

• Hvordan udnytter landmanden den ugødede, 

blomsterrige fugtige eng? 

Svar: til køers græsning. 

• Hvordan udnytter landmanden den tørre, 

ugødede eng med blomster på? 

Svar: til hø, der bruges som dyrefoder. Hø er 

græs og urter, der vokser sig store, og derefter 

slåes og tørres. 

• Hvilke forskelle er der mellem de to typer enge 

og den gødede, vedvarende græsgang uden 

blomster? 

Svar: de to typer enge er begge ugødede og 

med mange blomster; den vedvarende græsgang 

er gødet og med få eller ingen blomster. 

• Hvorfor søger storken føde i pløjesporet 

efter landmandens traktor? 

Svar: pløjningen afdækker skjulte dyr, som før var 

utilgængelige for storken, f.eks. regnorme. 

Regnorme kan også blive tilgængelige for storken, 

når det har regnet, og ormene er søgt mod overfladen. 

Men i et moderne, sprøjtet og gødet landbrug 

er der ikke mange dyr i jorden, som storken 

kan få glæde af. 

FØDE: 

• Hvilke to slags dyr fylder mest på storkens 

spiseseddel? 

Svar: mus og frøer fylder vægtmæsigt mest 

på storkens spisekort. 

• Hvilken slags dyr betyder næstmest som føde for 

storken? 

Svar: regnorme. 

TRÆKRUTE 

• Beskriv vha. et atlas den vigtigste trækrute 

for storken (10 landenavne i rækkefølge). 

Svar: Danmark, Tyskland, Slovakiet, Rumænien, 

Bulgarien, Tyrkiet, Israel, Egypten, Sudan, 

Sydafrika (eller nogle af de andre lande på ruten). 

• Beskriv den næstvigtigste trækrute for 

storken (10 landenavne i rækkefølge). 


Svar: Danmark, Tyskland, Holland, Belgien, 

Frankrig, Spanien, Marokko, Senegal, Mali, 

Burkina Faso (eller nogle af de andre lande på 

ruten). 

• Hvorfor foretrækker storken at flyve over 

land fremfor den kortere vej over Middelhavet? 

Svar: over land opstår der termik, dvs. varm luft, 

der stiger til vejrs og giver storken opdrift. Det 

6. Quiz: Storkens spisekort 

Quizzen handler om storkens fødeemner og deres 

tilhørsforhold til forskellige dyregrupper. De fleste 

mennesker har svært ved at henføre dyr til bestemte 

dyregrupper, og der foreligger mange velkendte 

misforståelser omkring dyrs tilhørsforhold til overordnede 

dyregrupper. F.eks. mener de fleste folk, at 

skovflåt er en tæge, dvs. et insekt, selvom skovflåt 

er en mide og derfor et dyr i gruppen spindlere, 

ligesom f.eks. edderkopper. Det er også alment 

accepteret, at en spidsmus er en mus, dvs. en gnaver, 

selvom spidsmus faktisk hører til gruppen 

insektædere, hvor også pindsvin hører til. Quizzen 

giver derfor også svar på, hvordan man let kan genkende 

de dyregrupper, som storkens fødeemner 

hører til. 

Elevmateriale 

Quizzen er en IT-quiz, og foregår på computer. 

Adressen er www.redstorken.dk ’Klik’ Storkeskolen 

- under Qvizzen vælges den ekstra svære, 

Sådan gør man 

Til hvert spørgsmål hører der tre sider. Den første 

side (side A) indeholder et udsagn og et spørgsmål, 

samt to muligheder for at klikke på svar. Det 

forkerte svar fører til side B, hvor der står ’Svaret er 

forkert, men prøv igen’ og ’Klik på den Hvide 

Stork’. Sidstnævnte fører tilbage til side A, hvor 

eleven så kan klikke på det andet og rigtige svar. 

Det fører frem til side C, hvor eleven får at vide, at 

der er svaret rigtigt. Samtidig fortæller to-tre linier, 

hvad der er karakteristisk for dyregruppen, som var 

det rigtige svar, og hvad der definerer dyregruppen, 

som var det forkerte svar. 

For at komme videre til det næste spørgsmål skal 

eleven nu vælge at klikke på en figur af et dyr, som 

tilhører den rigtige dyregruppe (det rigtige svar). Det 

rigtige klik fører til den næste side A, mens det forkerte 

klik ikke fører til en ny side, men en ’båtfloplyd’. 

Eleven kan så efterfølgende vælge at klikke på 

det andet alternativ. De to dyreikoner behøver ikke 

at forestille dyret fra spørgsmålet, men kan godt 

samme fænomen udvikles kun i ringe grad over 

vand. Det koster derfor mindre energi at flyve 

over land end over vand. Desuden fører de kortere 

ruter over Middelhavet direkte ind over det 

ugæstfri Sahara. I øst kan storkene følge den 

frugtbare Nildal, og i vest den mindre golde kyst 

og kystslette ved Atlanterhavet. 

illustrere et dyr, som er nævnt i dyregruppens forklarende 

to-tre linier tekst. F.eks. repræsenterer et 

billede af en igle, og ikke en regnorm, den rigtige 

dyregruppe, ledorme, under regnorme spørgsmålet. 

Når det sidste spørgsmål er besvaret, afrunder to 

linier, hvad der er storkens primære føde; der 

ønskes tillykke med resultatet, og henvises til en 

quiz mere på storkehjemmesiden 

www.redstorken.dk. 


Følgende opgaver kan ligge i forlængelse af quizzen: 

• Henfør hvert dyr (mosegris, lækat, bomlærke, 

søhest, næbsnog og bænkebider) til en dyregruppe 

nævnt i quizzen. Den eneste undtagelse 

er bænkebideren, hvis dyregruppe ikke er nævnt 

i quiz’en. 

Svar: (1) Mosegrisen er et pattedyr, ligesom en 

gris. Men den er ikke nogen gris, derimod en 

gnaver. Mosegrisens nærmeste slægtninge i 

Danmark er markmusene. (2) Lækatten er et pattedyr 

ligesom en kat. Men den er ikke nogen kat, 

derimod et mårdyr. Hermelin er et andet navn for 

Lækat. (3) Bomlærken er en fugl, men ikke 

nogen lærke. Den kaldes også for Kornværling, 

et navn der fortæller at B. er en værling. (4) En 

søhest tilhører ikke en særlig dyregruppe helt for 

sig selv. Søheste er naturligvis heller ikke heste, 

men blot benfisk med et specielt udseende. Der 

findes ikke søheste i danske farvande. (5) 

Næbsnog er ikke en slange ligesom en snog, 

derimod en benfisk i familie med søheste. N. 

lever i tang langs Danmarks kyster. (6) En bænkebider 

er et krebsdyr ligesom krabber, rejer, 

hummere, tanglopper, tanglus, vandlopper og 

daphnier. Bænkebidere lever på land, men kræver 

fugt, da de ånder ved gæller ligesom andre 

krebsdyr. 

• Hvilke af de seks dyr ovenfor indgår i storkens 

diæt? 

Svar: mosegrisen, som er en mus. 


Ændringer i storkens landskab 

7. Landskabsplakater: en ådal 1934, 1974 & 2000 

Landskabsplakaterne viser et majlandskab ved en 

ådal i Danmark i 1934, 1974 og 2000. De er malet 

af kunstneren Carl Chr. Tofte som farveakvareller, og 

indeholder både natur- og kulturelementer. Nogle 

elementer holder ved gennem de tre plakater, andre 

ændres, nye kommer til, ligesom nogle elementer 

helt forsvinder. Billedsiden træner elevernes iagttagelsesevne 

og deres evne til at se og beskrive 

dynamikken i landskabernes udvikling. I sidste ende 

vil en forståelse af de kulturelle og naturmæssige 

Hvad forestiller plakaterne? 

ændringer kunne føre frem til, at eleverne via syntese 

og diskussion i grupper udvikler handlekompetence 

mhp. selv at tage aktivt del i samfundets 

udvikling. 

Elevmateriale 

Elevernes materiale består af tre landskabsplakater 

i farver i A2 papirformat, samt forslag til opgaver i 

teksten nedenfor. Plakaterne kan bestilles hos 

Dansk Ornitologisk Forening (se kolofonen). 

1934 

Følgende dyrearter ses på plakaten: 

Hvid Stork: f.eks. på rede på bondegårdstaget. 

Vibe: f.eks. to flyvende i venstre side over engene. 

Rødben: f.eks. en med løftede vinger på hegnspæl midt i billedet samt en lidt foran på engen. 

Stor Kobbersneppe: på pæl i venstre forgrund. 

Dobbeltbekkasin: f.eks. i forgrunden midtfor i søen. 

Atlingand: f.eks. i kanten af søen i højre forgrund. 

Sortterne: f.eks. flyvende over søen midtfor. 

Gul Vipstjert: f.eks. nederste højre hjørne på et blad af Vandskræppe. 

Engsnarre: i forgrunden, mellem blomsterne til venstre for søen. 

Kirkeugle: i hult Lindetræ yderst til højre. 

Slørugle: I husgavlen af gården midtfor til højre. 

Landsvale: f.eks. flyvende lidt til venstre for gården med storkereden. 

Agerhøne: f.eks. 2 i højre side på engen nedenfor lindetræerne, godt gemt i hvide blomster af Vild Kørvel. 

Sanglærke: øverst på himlen midtfor. 

Hare: højre forgrund gemt i Vild Kørvel. 

Brud: højre forgrund nedenfor Haren. 

Engenes blomsterflor består bl.a. af: 

Bidende Ranunkel: store gule bestande overalt på engene. 

Trævlekrone: svagt lyserøde spredte bestande. 

Eng-Nellikerod: “nikkende” blomst i nederste højre og venstre hjørne. 

Maj-Gøgeurt: purpurrøde enkeltstående blomster med plettede blade, ses i venstre forgrund. 

Eng-Troldurt: purpurrød med mørke takkede blade, ses i forgrunden ved venstre søbred. 

Engkabbeleje: gule blomster med store runde blade, ses i forgrunden ved venstre søbred 

I søen i forgrunden af billedet ses Vandskræppe (lange brede blade), Krebseklo (savtakkede stive blade) 

samt Alm. Vandranunkel (hvide/gule blomster flydende på vandoverfladen). 

1934 

I dette år ynglede 859 par af Hvid Stork i Danmark. 

Udbredelsen ses i øverste højre hjørne af akvarellen. 

Mange åer var stadig naturligt snoede og oversvømmede 

indimellem de omkringliggende enge. 

Afsnørede å-slynger blev til hesteskoformede søer i 

landskabet, et yndet sted for Sortternen at yngle. 

Engene var våde eller fugtige det meste af året og 

fyldt med et flor af blomster. I slutningen af maj og 

begyndelsen af juni, som akvarellen illustrerer, var 

de fugtige enge farvet gule af mængder af Bidende 


Ranunkel og svagt lyserøde af Trævlekrone. Hist og 

her sås den majestætiske, lyserødlige Eng-Troldurt 

og den ligeså smukke purpurrøde Maj-Gøgeurt. De 

afgræssede enge var gode yngleområder for mange 

vadefugle, f.eks. Vibe, Dobbeltbekkasin, Stor 

Kobbersneppe og Rødben. De tre sidstnævnte arter 

bruger gerne hegnspæle, som udkigsposter. Engene 

producerede rigeligt med insekter, som bl.a. var føde 

for de smukke og graciøst flyvende Sortterner. 

Landmanden havde store arealer med permanente 

græsgange til kreaturerne. Pga. de mange kreaturer 

så man også marker med foderplanter, f.eks. 

roer, lucerne og kløver. De fleste græsgange var 

ugødede og derfor rige på forskellige arter af græsser 

og blomstrende urter. 

På de mere tørre dele af jorden havde man 

høenge. Den ugødede høeng var en æstetisk oplevelse 

med sit varierede blomsterflor, og her havde 

Hvid Stork gode muligheder for at fange mus og 

græshopper. I skumringen og nattetimerne gav 

høengene genlyd af Engsnarrens ‘crex-crex’ lyd, 

der lyder som en redekam, der kortvarigt og gentagne 

gange køres hen over en bordkant. Græs og 

urter fik lov til at vokse sig store på høengen. Når 

høet var slået med slåmaskine (nogle steder foregik 

det stadigvæk med le), skulle det tørre. Det tørrede 

hø blev revet sammen ved hjælp af en hesterive og 

samlet i høstakke og senere kørt ind på den hestetrukkede 

kassevogn, som foder til kreaturerne. Men 

hvis høstakken ikke var kommet i hus, og den var 

stor nok, kunne storken godt finde på at bygge sin 

rede på toppen. Ellers valgte storken som regel 

1974 


Hvid Stork: flyvende i øverste venstre hjørne. 

Rødben: på venstre side af kanalen, til venstre for en Vibe. 

Vibe: bl.a. i forgrunden med en unge. 

Dobbeltbekkasin: i sangflugt øverst på billedet. 

Gul Vipstjert: i forgrunden lidt til højre. 

Landsvale: flyvende til venstre over kanalen. 

Agerhøne: yderst til højre på græsarealet. 

Sanglærke: flyvende øverst på himlen. 

Hare: i forgrunden til venstre. 

Af plantearter ses: 

Engkabbeleje: i nederste venstre hjørne (gule blomster, store runde blade). 

Bidende Ranunkel: spredte gule bestande bl.a. langs kanalen. 

1974 

I dette år ynglede endnu 40 par af Hvid Stork i 

Danmark (I 1966 var storken helt forsvundet fra 

øerne, som havde gennemgået den hurtigste land- 

bondemandens hustag eller en elpæl som redested. 

Landskabet bar præg af mange gamle landevejstræer, 

f.eks. pil og poppel, nogle stynede, andre 

ikke. Her kunne Kirkeuglen finde sit redehul i hule 

træer. De mange levende hegn med blomstrende 

Slåen, Mirabelle og Tjørn betød samtidig levesteder 

til småfugle, mus og andre pattedyr. Agerhønen listede 

gerne af sted langs det levende hegn i sin 

søgen efter vilde planters frø og insekter i vegetationen. 

Her var der rigeligt med varieret føde til dens 

kyllinger. 

Der var frodige lunde med gamle løvtræer og 

mange mindre vådområder med småsøer. Her ynglede 

både Atlingand og Gul Vipstjert talrigt, ligesom 

på den våde eng. 

Men landskabet indeholdt også elementer, som 

senere skulle blive meget mere dominerende, f.eks. 

kornmarker og nåletræsplantager. 

Omkring de små, spredtliggende gårde fandt man 

åbne møddinger, som producerede mængder af 

fluer til Landsvalen. De åbne stalddøre var til gavn 

for svalen, som derved kunne placere sin rede godt 

beskyttet inde i stalden. Åbninger og sprækker i 

gårdene betød også, at Sløruglen nemt kunne finde 

opholds- og ynglested i stalde og på hølofter. Ved 

gårdene kunne man se både bredsåmaskine til 

såning af græs og radsåmaskine til såning af korn. 

Begge blev trukket af heste. Nogle gårde havde 

også den velkendte ajletønde stående m.h.p. at 

gøde jorden med husdyrurin. Vejene i landskabet 

var få, og de fleste var ikke asfalterede. 

brugsudvikling og naturafvikling). Udbredelsen ses i 

øverste højre hjørne af akvarellen. 

De snoede vandløb er blevet udrettet til lige kanaler, 

hvis primære formål er bortledning af vand, og 

den våde eng er delvis tørlagt eller reduceret til en 


smal bræmme langs åen. Det tidligere så massive 

blomsterflor på engene er sygnet hen til småpletter 

pga. gødskning. 

Kornmarkerne er blevet større og de permanente 

græsgange blevet mindre. Tilmed er græsgangene 

gødede, hvilket har ødelagt det rige blomsterliv. 

Høengene er stort set forsvundet, og hvis der 

høstes græs, så er det grønt m.h.p. ensilering. Det 

grønne græs høstes med en grønthøster og ensileres 

direkte på jorden, blot dækket af plastik og 

gamle bildæk. Det ensilerede græs bruges til husdyrfoder 

om vinteren. 

Der er kommet flere og større veje med asfalt, og 

vejtræerne er forsvundet, fordi de anses som farlige 

for trafikken. De levende hegn er skrumpet ind i 

længde og omfang således, at stadigt større maskiner 

bedre kan komme til på stadig større marker. 

Der er endnu enkelte små vådområder tilbage, men 

småsøerne er ved at forsvinde helt eller blive ændret 

af menneskets påvirkning. Med småsøer og 

2000 


Vibe: I forgrunden til højre. 

Landsvale: flyvende i højre side ved svinestalden. 

Agerhøne: yderst til venstre på græsmark. 

Sanglærke: flyvende på himlen i øverste venstre hjørne. 

Hare: yderst til venstre på græsmark. 

Af plantearter langs kanalen ses bl.a.: 

Stor Nælde (brændenælde). 

Mælkebøtter. 

Gul Iris (høj gul blomst i vandkanten). 

2000 

I dette år ynglede kun 3 par af Hvid Stork i Danmark. 

Udbredelsen ses i øverste højre hjørne af 

akvarellen. 

Den enkelte gård og dens maskiner bliver igen 

større fra 1974 til 2000. Svineavlen er blevet endnu 

større, og det samme er antal og størrelsen af gylletanke. 

Kornavl er også blevet mere omfattende, og 

dermed er der blevet endnu færre græssende kreaturer 

på markerne (på plakaterne hhv. 33, 23 og 0). 

Også vejene er blevet større og flere, og selv de 

mindste veje er blevet asfalteret. Bemærk på plakaten; 

elmetræer døde af elmesyge (elmesygen er en 

svamp, der spredes af barkbiller), stormfald i nåletræsplantagerne, 

de nyplantede vejtræer med 

beskyttende plastikrør og begyndende kabellægning 

af elledninger. Bornholmerbroen er kunstnerens 

frihed i forhold til oplægget. 

Ådalen har igen ændret karakter. Antallet af fugle- 

padder forsvinder også et vigtigt fødegrundlag for 

storken. I samme periode svinder også løvskovene 

ind, og arealet af nåletræsplantager øges. 

På gårdene er de åbne møddinger blevet dækket 

til med sort plastik for at holde fluerne væk. Antallet 

af gårde er blevet mindre, og den enkelte gård og 

dens maskiner er blevet større. Svin er blevet en 

vigtig del af driften, et forhold der kræver gylletanke. 

Høladvognen er ikke længere aktuel, og der er 

også færre græssende kreaturer på markerne. 

Traktoren, som holdt sit indtog i slutningen af 

1930’erne er på plads ved gårdspladsen (landbrugets 

mekanisering finder for alvor sted i 1950’erne). 

Ådalen ændrede drastisk karakter fra 1934 til 

1974. Antallet af fuglearter på plakaterne falder fra 

14 til 8, hvilket afspejler afviklingen af den danske 

natur i denne periode. Også antallet af individer af 

hver fugleart falder markant. Forhold, som begge er 

betinget af, at landbruget i samme periode bliver 

mere og mere intensivt og industrialiseret. 

arter er faldet yderligere (fra 8 til 4 på plakaterne), 

hvilket afspejler den fortsatte industrialisering af 

landbruget. Også antallet af individer af engens 

fuglearter er faldet markant i perioden. Fra midten 

af halvfjerdserne og to årtier frem i tiden mod år 

2000 er antallet af Vibe i Danmark faldet med 70%, 

og samtidig har storken nærmet sig total udryddelse 

som dansk ynglefugl! Desværre er tendensen 

blevet fuldbragt i 2001, hvor der for første gang i 

ca. 500 år ikke ynglede Hvid Stork i Danmark. 

Kun en smal engbræmme har overlevet langs 

åbredden, men den har ændret sig markant. De 

blomstrende planter er nu nogle få, store kvælstofelskende 

urter og ikke den ugødede engs varierede 

flor af arter, størrelser og vækstformer. 

Nogle steder er den drænede jord begyndt at 

sætte sig hvorved der opstår småsøer og pytter i 

landskabet. Flere steder er jorden blevet vandlidende; 

korn og andre afgrøder drukner. Fænomenet 

opstår, når vandmættet organisk jord i f.eks. en eng 


eksponeres for luftens ilt ved dræning. Så nedbrydes 

det organiske materiale hurtigere og mere 

effektivt end når jorden er vandmættet. Jorden sætter 

sig, bliver lavere liggende og kommer derved 

tættere på grundvandspejlet. Med tiden vil jorden 

blive sumpet, hvis ikke der yderligere drænes, f.eks. 

vha. pumpestationer. 

Naturen gør krav på den tabte jord... 


Landskabsplakaterne giver mange muligheder for at 

stille spørgsmål og formulere opgaver til eleverne: 

• Tegn en lang tidslinie og sæt årstal på fra 1900 

frem til nu. Påfør fødselsdagene for bedstemor/ 

bedstefar, mor/far, søskende og jer selv, som 

navn ud for det rigtige årstal. Fremhæv 1934, 

1974 og 2000, så man tydeligt kan se, hvornår 

landskaberne er fra i forhold til fødselsdagene. 

• På hvilken plakat er der flest storke? 

Svar: der er flest storke på 1934 plakaten (9 stk, 

3 reder), fordi dette landskab indeholder mest 

føde til storken. 

• Hvilken person fra jeres tidslinie tror I har set flest 

storke i Danmark? 

• Hvor mange storke har I selv set i Danmark? 

• Beskriv hvordan åen ser ud på plakaterne? 

Svar: I 1934 er åen snoet med øer, der laver åarme. 

Ålandskabet indeholder også afsnørede 

åsving, de såkaldte hesteskoformede søer (forgrunden 

til højre, yderst til venstre midt for). I 

1974 og 2000 er åen rettet ud til en lige kanal, 

hvis hovedformål er bortledning af vand. 

• Hvilken slags å tror I, er den mest naturlige? 

Svar: den naturlige å er den snoede fra 

1934. De andre udrettede åer er menneskeskabte 

vandløb. 

• Hvilken slags å tror I giver størst oversvømmelser 

på engene omkring åen? 

Svar: den snoede å breder sig ud over hele ådalen 

og har derfor kortere vej til at oversvømme 

større dele af dalen. Vandet i den snoede å løber 

ikke så hurtigt som i de lige vandløb (sidstnævnte 

er ofte uddybede). Den snoede å er derfor ikke 

så effektiv til at lede vandet bort, hvorfor der lettere 

sker oversvømmelser fra denne type å 

sammenlignet med de lige vandløb. 

• Hvilke dyr kan godt lide fugtigheden efter oversvømmelserne? 

Svar: padder, dvs. frøer, tudser og salamandre. 

• Har disse dyr betydning for storken? Hvordan? 

Svar: ja, de er alle fødeemner for storken. 

• Hvor mange gårde er der på hver af plakaterne? 

Svar: 1934: 5 gårde og et enligt landhus længst 

væk; 1974: 3 gårde og et nedlagt landbrug, hvor 

huset nu har indhegnet have; 2000: 2 gårde og 

det nedlagte landbrug med hus og have. 

• Er gårdene store eller små? 

Svar: gårdene bliver større og større og 

færre og færre med tiden. 

• Hvor store er markerne på hver af plakaterne 

(store eller små)? 

Svar: markerne bliver større og større med tiden. 

• Mål længden af levende hegn (inkl. allétræer) 

med en lineal. Hvilken plakat har mest levende 

hegn? 

Svar: mest levende hegn finder man i 1934 hvor 

markerne er mindst. Efterhånden som markerne 

bliver større og større, bliver også maskinerne 

større og større. Og store maskiner kræver plads 

for at vende og komme rundt. Det er en af formodentlig 

flere forklaringer på de færre levende 

hegn. 

• Bor der dyr i et levende hegn? Hvilke? 

Svar: i det levende hegn er der mange insekter, 

småfugle og små pattedyr. De er bl.a. fødegrundlag 

for dyr, der lever udenfor det levende hegn. 

• Hvor mange slags fugle kan I finde på hver af de 

tre plakater? 

Svar: i 1934 er der 14 arter fugle, i 1974 blot 8 

arter og i år 2000 kun 4 fuglearter. 

• Hvorfor bliver antallet af fugle færre fra 1934 over 

1974 til år 2000? 

Svar: de færre fuglearter skyldes de færre, mindre 

og dårligere levesteder, som landbruget tillader 

eksistensen af. Det betyder mindre plads, 

færre levesteder og mindre føde til kulturlandskabets 

dyr. Det er især fuglearter med særlige krav 

til levestedet, som først forsvinder, når naturen 

ændres. 

• Undersøg hvad dyrene hedder? 

Svar: 1934: Hvid Stork, Vibe, Rødben, Stor 

Kobbersneppe, Atlingand, Sortterne, Gul 

Vipstjert, Engsnarre, Kirkeugle, Slørugle, 

Landsvale, Agerhøne, Sanglærke, Hare, Brud. 

1974: Hvid Stork, Rødben, Vibe, 

Dobbeltbekkasin, Gul Vipstjert, Landsvale, 

Agerhøne, Sanglærke, Hare. 2000: Vibe, 

Landsvale, Agerhøne, Sanglærke, Hare. 

• Hvad sker der med antallet af fugleindivider fra 

1934 over 1974 til år 2000? 

Svar: Også antallet af fugleindivider falder med 

tiden. I 1934 er der 37 individer, i 1974 blot 13 og 

i år 2000 kun 4 individer. 

• Hvad sker der med antallet af ynglepar af Hvid 

Stork på plakaternes landkort? 

Svar: antallet af storke ynglepar falder fra 859 

(1934) over 40 (1974) til blot 3 par (2000). I år 

2001 var der for første gang i historisk tid ingen 

ynglende Hvid Stork i Danmark.

Storken og Danmarks Natur - Dansk Ornitologisk Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?