Vadehavet - Billund Kommune

More documents

Recommendations

Info

Vandplan – Hovedvandopland 1.10 Vadehavet Redegørelse Undersøgelser af biomarkøren lysosomal membran stabilitet i muslinger fra Grådyb og Juvre Dyb tidevandsområder viser en retentionstid på over 90 min, der er den foreslåede grænse for signifikant niveau. Muslingerne er således ikke signifikant påvirkede. For miljøfarlige forurenende stoffer er der ikke udarbejdet en tilstandsklassifikation som via en biologisk effektvurdering kan bestemme effekten af de miljøfarlige forurenende stoffer, som det er gjort mht. det biologiske kvalitetselement ålegræs dybdegrænse. Den beskrevne tilstand og de supplerende vurderinger mht. miljøfarlige forurenende stoffer benyttes, sammen med en vurdering af eventuelle kilder til stoftilførsel, til en vurdering af behov for indsats ud fra en inddeling i fire indsatskategorier, se kap. 2.4. Kærgård Plantage I forbindelse med undersøgelser af mulige afværgeforanstaltninger i forbindelse med det tidligere Grindstedværkets depoter i Kærgård Plantage i 2006 blev der på baggrund af målinger i grundvandet og hydrauliske modeller for grund- og overfladevand beregnet en forventet koncentration af forskellige stoffer i overfladevandet ud for kysten. Det blev på denne baggrund vurderet at miljøkvalitetskrav og forslag til miljøkvalitetskrav for stoffer, der ikke findes i bekendtgørelsen, kun overskrides for sulfastoffer og muligvis for anilin. En række sulfastofferne bygger vurderingen på en antagelse om, at en række sulfastoffer har samme giftighed, som sulfadiazin. Vurderingen er, at der periodevis er overskridelser af miljøkvalitetskravet for sulfastoffer i et område af 2 km længde nogle få hundrede meter fra havstokken ud i havet. Modellen der ligger bag denne vurdering er aldrig verificeret. Der er ikke foretaget en egentlig nærmere vurdering for anilin, da der er væsentligt færre grundvandsmålinger for dette stof. Resultaterne tyder på, at stoffet omsættes under transporten mod havet. I værst tænkeligt tilfælde vil konsekvensområdet i havet være af samme størrelse som for sulfastofferne. Der er i 2008 gennemført et afværgeprojekt, hvor der er gravet forurenet jord bort fra grube 1 og 2. Projektets mål var at bedre sundhedstilstanden i forbindelse med ophold i området, f.eks. på stranden. Der er derfor valgt en oprydningsstrategi, som fjernede chlorerede opløsningsmidler. Projektet vi imidlertid have meget ringe effekt over for udsivningen af sulfastoffer til havet. Det gennemførte projekt ændrer således ikke ovenstående vurderinger. I forbindelse med undersøgelserne i 2006 blev der skitseret et projekt, som principielt kan nedsætte udsivningen af sulfastoffer til havet ved oppumpning af vand gennem en række boringer ved klitfoden og 140
Vandplan – Hovedvandopland 1.10 Vadehavet Redegørelse efterfølgende rensning af vandet. Før det vurderes om, udgifterne til et sådan projekt står i et rimeligt forhold til effekten, eller om der skal fastsættes lempeligere målsætning for området, bør forholdene i havområdet vurders nærmere gennem en eller anden form for verificering af de foretagede modelberegninger. Endvidere bør antagelsen af, at sulfastofferne har samme giftighed som sulfadiazin undersøges nærmere. 2.3.4 Grundvand I Hovedvandopland Vadehavet indgår 13 terrænnære, 18 regionale og 4 dybe grundvandsforekomster. Grundvandets tilstand er opdelt i ”god” eller ”ringe” efter samme kriterier som miljømålene, der fremgår af afsnit 1.2.5. For at tilstanden kan klassificeres som god, skal der være både god kvantitativ og god kemisk tilstand. Kvantitativ tilstand, nuværende Vandbalance Vandbalancen vurderes ud fra den aktuelle indvinding sammenholdt med den udnyttelige ressource. Beregning af grundvandsdannelsen er foretaget ved hjælp af en strømningsmodel (DK-modellen) på data, der dækker perioden 1990 - 2005. I tabel 2.3.14 er udnyttelsesgraden af de 35 forekomster opgjort, på baggrund af det kvantitative miljømål, jf. kapitel 1.2.5. 141
Page 1 and 2:
Vandplan 2010-2015 Vadehavet Hovedv
Page 3 and 4:
Indhold Vandplan - Hovedvandopland
Page 5 and 6:
Foto: Claus Bjørn Larsen Vandplan
Page 7 and 8:
Indledning Vandplan - Hovedvandopla
Page 9 and 10:
Vandplan - Hovedvandopland 1.10 Vad
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Vanddistrikter og hovedvandoplande
Page 15 and 16:
1.2 Miljømål Vandplan - Hovedvand
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Navn Søtype Vandplan - Hovedvandop
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
1.2.4 Miljømål for kystvande Vand
Page 29 and 30:
1.2.5 Miljømål for grundvand Vand
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
grundvandsforekomster. Vandplan - H
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Type af påvirkning Fysisk påvirkn
Page 41 and 42:
Vandområde og type af påvirkning
Page 43 and 44:
Vandområde og type af påvirkning
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
1.3.2 Anvendte undtagelser Vandplan
Page 49 and 50:
54 spærringer Indsats til forbedri
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Forekomst Id. Nr. Terrænnære og r
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
2.1.4 Drikkevandsområder Vandplan
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90: Vandplan - Hovedvandopland 1.10 Vad
Page 93 and 94: Påvirkningstype Miljøfarlige stof
Page 113 and 114: 2.3.1 Vandløb Vandplan - Hovedvand
Page 117 and 118: Kilometer vandløb 700 600 500 400
Page 123 and 124: 2% 29% 15% 2% 9% Andel af søareal
Page 125 and 126: Sønavn Vandplan - Hovedvandopland
Page 127 and 128: Stof i µg/l Pesticider: Vandplan -
Page 133 and 134: µg/l 2500 2000 1500 1000 500 0 µg
Page 139: Vandplan - Hovedvandopland 1.10 Vad
Page 145 and 146: Forekomst Id. nr og navn Vandplan -
Page 147 and 148: Forekomst Id. nr. og navn Nitrat Va
Page 149 and 150: Forekomst Id. nr. og navn Vandplan
Page 151 and 152: Forekomst Vandplan - Hovedvandoplan
Page 157 and 158: 2.4.1 Vandløb Vandplan - Hovedvand
Page 189 and 190: Forekomst Id. nr. og navn Vandplan
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
2.5.3 Omkostningsanalyse Vandplan -
Page 203 and 204:
2.6 Overvågningsprogram Vandplan -
Page 205 and 206:
Page 207 and 208:
Page 209 and 210:
Page 211 and 212:
Page 213 and 214:
Udpegningsgrundlag for Habitatområ
Page 215 and 216:
Page 217 and 218:
Page 219 and 220:
Page 221 and 222:
Page 223 and 224:
Kommune Vandplan - Hovedvandopland
Page 225 and 226:
Page 227 and 228:
Page 229 and 230:
Page 231 and 232:
Page 233 and 234:
Page 235 and 236:
Page 237 and 238:
Page 239 and 240:
Page 241 and 242:
Amt Sønderjyllands Amt Sønderjyll
Page 243 and 244:
Page 245 and 246:
Page 247 and 248:
Amt Regionplandokument Ribe Amt Reg
Page 249 and 250:
Page 251 and 252:
Page 253 and 254:
Page 255 and 256:
Page 257 and 258:
Kriterier til sikring af kontinuite
Page 259 and 260:
Page 261 and 262:
Page 263 and 264:
Page 265 and 266:
Udgifter i 1.000 kr. Vandressourceo
Page 267 and 268:
Page 269 and 270:
Page 271 and 272:
Page 273 and 274:
Page 275 and 276:
Page 277 and 278:
Page 279 and 280:
Page 281 and 282:
Page 283 and 284:
2.2 Udvikling i vandforbrug Vandpla
Page 285 and 286:
Page 287 and 288:
2.2.2.3 Vanddistrikt III - Bornholm
Page 289 and 290:
Page 291 and 292:
Forsyning Indbyggere i forsyningsom
Page 293 and 294:
Forsyning Indbyggere i forsyningsom
Page 295 and 296:
Forsyning Indbyggere i forsyning Va
Page 297 and 298:
Page 299 and 300:
Page 301 and 302:
Page 303 and 304:
Page 305 and 306:
Page 307 and 308:
Page 309 and 310:
Page 311 and 312:
Page 313 and 314:
Page 315 and 316:
Page 317 and 318:
Page 319 and 320:
Page 321 and 322:
ningen. Vandplan - Hovedvandopland
Page 323 and 324:
Page 325 and 326:
Page 327 and 328:
Page 329 and 330:
Page 331 and 332:
2.1 VP11 - Områdebeskrivelse, beli
Page 333:
Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100
show all

Vadehavet - Billund Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?