Hent Hele Bind II Her - Niels Engelsted

Personlighedens
almene grundlag

Niels Engelsted
Personlighedens
almene grundlag
En teoretisk ekskursion
i psykologiens historie
H
Genstanden
AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
1989

Copyright: Aarhus Universitetsforlag, 1989
Tekstbehandling ved forfatteren
Tryk: Aka-Print, Århus
ISBN 87 7288 295 O

INDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning
Videnskabens åndedræt l. Virksomhed: et nyt paradigme 4. Den stillede
opgave 7. Noter 9.
I. Del: Liv, virksomhed, psyke.
l. LIVETS SÆRKENDE
Fysikken som nødvendigt startpunkt 13. Termodynamikken 14. Uorden og
orden 16. Selvreplikation 18. Det levendes princip 20. Fra reaktion til
reaktivitet 22. Noter 24.
2. MELLEM SCYLLA OG CHARYBDIS
Leontjevs psyke 25. Problemet om den subjektive oplevelse 27. En forsinket
hilsen 28. Lamarck om liv og psyke 30. Tre trin i livets udvikling 33. En
krise med to løsninger 34. Signalformidling 36. Livets specialisering 37.
Forskellen mellem reaktivitet og aktivitet 39. Problemet, der skalløses 39.
Noter 41.
3. SELVBEVÆGELSE
Kinesis 43. Aktiv adskillelse 45. Optimumprincippet 46. Spontan aktivitet
47. Spøgelset i fysikkens maskine 50. Det teleologiske som fysisk-kemisk
fænomen 53. Et terminologisk spørgsmål 55. Sensibilitet og irritabilitet 57.
Noter 60,
4. DETPSYKISKE VIRKEFELT
Universet af virkende forbindelser 61. Et helt nyt determinationsprincip 63.
Virksomhedens struktur 65. Ikke-objektet 67. Det psykiske 68. De to
virkeligheder 70. Genspejling og genspejlen 72, Hukommelse 75. Noter 76.
5. AKTIVT VENDT MOD VERDEN
Livsudfoldelse og selvopretholdelse 78. Taxis og invertebraternes evolution
80. Aktivitetens fundamentale betydning 83. Psykologiens genstand 86.
Noter 87.
Il. Del: Fra sans til sind
6. GENSTANDSVERDENEN
Et ejendommeligt forhold 91. Det uvillige objekt 92. Objekt og genstand 94.
Leontjcv og signalindlæringen 95. Det gør en stor forskel 96. Den
genstandsmæssige virksomheds udvikling 98. Noter 100.
l
13
25
43
61
78
91

vi Personlighedens Almene Grundlag Il
7. FÆRDIGHEDERNES UDVIKLING
Survival of the flttest 101. At se objektet i genstanden 102. Den psykiske
metabolisme 104. Den problematiske kategori behov 105. At gøre det
ukendte kendt 107. At vokse med udfordringerne 108. Det erhvervede i
evolutionen 109. Specialister og generalister 111. Noter 113.
8. BILLEDE OG DR!Ff
Perception og billede 114. Sansning og perception 116. Sansning 117. At
leve i fortiden 119. Operation 120. Del terrestdale liv og synet 121.
Momenterne spalter sig ud 122. Koordination i den flercellede organisme
124. Det autonome nervesystem 125. Rasende katte 127. Noter 129.
9. TO PSYKOLOGIER
To principielle skemaer 130. Det psykologiske og det fysiologiske 132.
Koblingen mellem behov og gensland 134. Dyremishandling? 134.
Virksomhedens primat 136. De to søjler 138. Noter 139.
10. AFFEKTVERDENEN 140
l affekt 140. James·LangefCannon·Bard 141. Reaklivitetens psykiske
forvandling 142, Perceptuelt styret 143. Genstand og symbol144. Kortene
blandes 146. Noter 147.
11. LUGTENS MYSTERIUM
Pattedyr og reptiler 149. Hvorfor cortex? 150. En umulig løsning 152. Så må
man låne 153. Forestilling 154. Synæstesi 155. Lugtens gådefuldhed 156.
Lugtens genstand 158. Den alfaktariske drift 159. Urpatledyret prøver at
løsq sit problem. Den affektive sans 161. Noter 162.
12. FRA AFFEKT TIL EMOTION
Endnu en umulighed 164. Modsigelsen 165. Søvn og drøm 166. Den tøjlede
affekt 168. Emotionernes organ 169. Kontrol med det kendte 171. Noter
172.
13. FØLELSERNES HORISONT
Hvad fortæller hippocampus? 173. En ny form for hukommelse 174.
Overblik 177, Affekt, emotion og følelse 179. Følelseslivets tre
genspejlingsniveauer 181. Følelse og fornuft 183. Noter 184.
14. SINDET
Den sociale affekt 185. Den emotionelle socialitet 186. Selvet 188.
Sammenhæng og identitet 189. Et forhold mellem individ og verden 190.
Selvet i psykologien 191. Apperception 193. Sansen for mening 195. Sindet
196. Intellektet . den nye mulighed 197. Skellet mellem dyr og menneske
198. Noter 199.
101
114
130
149
164
173
185

IIl. Del: På sporet af den menneskelige personlighed
15. MENNESKET IFØLGE LEONTJEV
Virksomhedens skemalægning 203. Menneskelig handling 205. Arbejde og
sprog 207. Materialismens antropogenese 207. Ikke lige i øjet 208. Noter
210.
16. EGENNYTTE
Hedonisme 211. Lykkens vej 212. Klassefilosofi 213. Den borgerlige
hedonisme 214. Psykologiens hedonisme 216. Homeostase og eudæmoni
217. Selvopretholdelsens psykologi 218. Er egenkærlighed menneskets lov?
219. Noter 223.
17. UEGENNYTTE
Pingvinens vidnesbyrd 224.
udfoldelse 226. Den anden
Den første indvending 225. Livets egen
indvending 228. Mål og middel 229. To
virksomhedsklassifikationer 230. En ny mulighed 232. Noter 233.
18. SAMFUNDSFORHOLDET
Antropogencsen som metode 234. Springet fra dyr til menneske 236. Det
menneskelige arbejde 237. Arbejdskraft og ejendom 239. Samfundet set
gennem det sociale 240. Lige for lige 241. Ejendom er tyveri! 242. Marx"
opdagelse 243. Fremmedgørelse 244. Noter 246.
19. DE PROMETRISKE EVNER
Epimetheus og Prometheus 247. Wallace og den kvalitative forskel 248.
Tusindkunstner 249. Det alment-menneskelige udstyr 251. En skyldig
forklaring 253. Tilegnelse 255. De menneskelige behov 257. Individ og
samfund 258. Noter 259.
buiholdsfortegnelse vii
20. ALMENNYTTE 261
Som ringe i vandet 261. l kraft af andres indsats 262. Et dobbeltforhold 262.
Almennyttig virksomhed 265. Noter 266.
21. SAMVITTIGHED OG ANSVAR 267
Socialitetens psykologiske formidling 267. Den sociale følelse 268.
Følelsernes vedvarende karakter 269. Samviden og medviden 270. Den
samfundsmæssige følelse 271. To umage motivkredse 272. Ansvar og pligt
274, Det hypotetiske og det kategoriske imperativ 275. Etik og moral 277.
Noter278.
22. BETYDNINGEN AF BETYDNING
Mening og betydning 279. Jens Mammens bidrag 280. Erik Schultz' bidrag
281. Vi topper op 282. Fremmedgørelse 283. En ny dimension i det psykiske
284. Fra instinktbunden til samfundsbåren 285. Omvending af mål og midler
286. Den personlige mening 287. På sporet af det menneskelige 289. Will to
meaning 290. Noter 292
203
211
224
234
247
279

viii Personlighedens Almene Gmndlag II
23. DIMENSIONER, RELATIONER OG STADIER
Tre viljer 293. Adler og viljen til magt 294. Tre psykiske dimensioner 295.
Prototypiske eksempler 297. Det åndelige en passant 299. Samfundsmøntens
anden side 300. Menneskelivets grundlæggende relationer 303. Tre stadier i
psykens udvikling 305. Noter 307.
24. PERSONLIGHEDEN 308
Hvad er personligheden? 308. Samlebcgreb? 309. Det unikke? 309. En
systemkvalitet? 310. Person og personlighed 311. Hvad personligheden er
312. Temperament og individuel forskel 314, Karakter 315. De tre psyker
igen 317. Personlighedens rum 318. Motivets forvandling 319. Retningerne
320. Essenlialisme 321. Eksistentialisme 322. Personlighedens dialektiske
materialisme 325. Motivernes forvandling 326. Rettet mod fremtiden 327.
Noter 328.
Navneregister til bind l og 2 331
Sagregister til bind l og 2 339
293

uiledning 3
så er der ikke noget at sige til, at det har været svært at begribe udvikling i det
hele taget. Diskontinuiteten har man kunnet fange, eller kontinuiteten, men at
få fat i begge dele på en gang har været næsten umuligt. Forstod man først
menneskets tilblivelse som en absolut diskontinuert begivenhed - kreationen
eller skabelsen ud af den blå luft (Gud), så forstod man dernæst menneskets
tilblivelse som et absolut kontinuert hændelsesforløb. I sin evolutionslære er
det Darwin magtpåliggende at slå fast, at der ingen diskontinuitet optræder
(kvalitative spring) men alene gradvise (kvantitative) forandringer. Hans Descent
af Man er således helliget det formål at bevise det gamle ord, der siger, at
!!natura non facit saltum". Hvilket han gør ved at 'vise', at enhver menneskelig
egenskab eller evne allerede forefindes hos lavere dyr, omend i en mindre grad.
I hans evolutionshistorie opstår der aldrig noget nyt. Darwins teori er derfor
ikke (på foliet) en teori om udvikling, men om forandring.'
Det vil formentlig være at tage munden for fuld at sige, at vi idag har et klart
begreb om udvikling. Men vi har forstået, at udvikling netop er et udtryk for
enheden af det diskontinuerte og kontinuerte i processer og forløb. Og med
begrebet ophævelse fra den filosofiske dialektik har vi i det mindste en abstrakt
ramme for denne enhed. Det vil sige, at vi ikke lader os indvikle i noget
Kuhnsk slagsmål. Vi forstår, at når det nye ophæver det gamle, så er det funderet
på og bevarer det gamle. Vender tilbageskuen og fremadskuen hver sin vej,
så forudsætter fremadskuen ikke desto mindre tilbageskuen. Formår man ikke
at erkende de skuldre, hvorpå man står og i kraft af hvilke, man har fået et videre
udsyn, så er man ilde funderet (grounded som de siger i branchen). Uden
respekt for og værdsættelse af den hidtidige erkendelse er ny erkendelse umulig.
Til gengæld kan den hidtidige erkendelse først fuldt ud værdsættes, når den
er faldet på plads i den nye erkendelse. I den forstand' fordrer sand tilbageskue
n også fremadskuen.
Det er dette dobbeltforhol d, vi har forsøgt at vise i første bind af dette skrift.
Nemlig at foregribelsen af den videnskabelige psykologi på den konkrete synteses
trin alene er mulig på grundlag af den klassiske psykologis abstrakt-analytiske
trin, som er ved at være færdigudfyldt Og omvendt, at den kla,siske psykologis
bestanddele, der umiddelbart skaber et kaos af modsætninger som det
subjektive og det objektive, det ideelle og det materielle, det mekaniske og det romantiske,
det atomistiske og det holistiske, det kontinuerte og det diskontinuerte,
det naturvidenskabelige og det &ndsvidenskabelige, og det almenpsykologiske og
personlighedspsykologiske, først for alvor falder på plads og kan værdsættes i
deres ægte genstandspåpegende betydning, når de anskues ud fra den højere
syntese, hvori de er hævet op.
Forstår vi hermed, at normalperiodens rammeudfyldning og den revolutionære
periodes rammebrydning er ligeså uadskilleligt forbundne som indånding
og udånding, fordi der helt enkelt er tale om den videnskabelige erkendelses
åndedræt, så er det imidlertid klart, at man ikke kan ånde ind og ånde ud på
engang.

4 Personlighedens Almene Grundlag II
I det følgende vælger vi at ånde ud. Det vil sige, at vi vil forsøge at skue
fremad og tage hul på nye problemer. Dette er ikke udtryk for en underkendelse
af den inadsugende normalvidenskabelige bestræbelse, det fremgår helt
klart. Men det er et udtryk for den objektive og afgørende opgave, som psyko·
logien med sit nuværende udviklingstrin stiller os. Nemlig at sætte spørgsmåls·
tegn ved rammen nok så meget som ved indholdet.
Det var denne objektive opgave, som førte Leontjev fra de empiriske og
praktiske indholdsproblemer over i de teoretiske ramrneproblemer, og det er da
også Leontjev, vi vil følge. Eller rettere, det er den åbning i den gamle ramme,
som Leontjev har lavet, som vi vil bevæge os igennem.
Virksomhed: et nyt paradigme
Vi har i det foregående omtalt de grundkategorier, som den klassiske psykologi
har forsøgt at fange psyken i. Nemlig kategorien afbildning, der giver os de kognitionspsykologiske
discipliner. Kategorien motiv, der giver os de dynamiske
discipliner (herunder f.eks. Freud). Og kategorien vane (habit), der giver os de
indlæringspsykologiske discipliner.
Disse forestillinger har det tilfælles, at de går ud fra (0->S) skemaet, idet
de ser det psykiske som resultatet af en ikke-psykisk indvirkning. I kognitionspsykologien
er O således en ydre stimulus, i motivationspsykologien en indre
stimulus (behov, drift), og i indlæringspsykologien er den en særlig konstellation
af en indre og ydre stimulus.
Kalder vi dette et paradigme (det naturvidenskabelige), så indtræffer der
også i den klassiske psykologi lidt af et paradigmeskift med tilføjelsen af (S->0)
skemaet, som vi f.eks. har set det med Brentano og Wilrzburgskolen. Hermed
opstår deriøvrigt også en ny kategori, nemlig kategorien akt.
I det, som vi vil opfatte som den videnskabelige psykologi, bliver (S-> O)
skemaet imidlertid ikke et alternativ til (0->S) skemaet. Det bliver en berigelse
af det. Forstået på den måde, at det nye paradigme forstås som sekvensen
(S->0)(0->s).' Psyken er stadig resultatet af en ikke-psykisk påvirkning, men
det er subjektet selv, der har afstedkommet denne påvirkning. Dette reafferensprincip
bidrager væsentligt til den klassiske psykologis indsigt, idet det tilfører
alle de ovennævnte discipliner ny forståelse. Som et kendt eksempel kan
nævnes forskellen på Pavlovs klassiske betingning (0->S) og Skinners operante
betingning (S->0)(0->S). Det afstedkommer også en helt ny kategori, den
interpersonelle kommunikation, som vi f.eks. har set det hos Mead, der ser psyken
eller selvet som resultat af netop (S-> 0)(0->S) sekvensen, hvor O her står
for den anden. Dette giver os udviklingen af de socialpsykologiske discipliner.
Spørger man her, om ikke også personlighed er en grundkategori, så er
svaret, at det ihvertfald ikke hidtil har været en kategori på linie med de
nævnte. Det er snarere en slags samlebegreb, der henter sit indhold fra de
nævnte kategorier. Der findes således personlighedsteorier funderet på enhver

Indledning 5
af de her nævnte kategorier og discipliner: Kognitionspsykologiske, indlæringspsykologiske,
motivationspsykologiske og socialpsykologiske. Ligesom der findes
personlighedsteorier, der er grundlagt på kombinationer af disse discipliner.
Derfor er personlighedspsykologien som historisk retning i realiteten en slags
tvilling til almenpsykologien. Møntens anden side. Hvilket selvfølgelig ikke betyder,
at personligheden som en konkret og kvalitativ særegen egenskab i den
menneskelige psykiske udvikling ikke findes. Og det betyder; at personlighedspsykologi
også må findes som en ægte genstandslære. Personlighedspsykologien,
som den historisk har udviklet sig, er imidlertid endnu ikke denne genstandslære.
Den har næppe endnu materialiseret sig, hvad vi heller ikke kan
forvente, da personligheden er psykens højst udviklede produkt. Der skal et
stort arbejde til, før foliets beskrivelser bliver sammenfaldende med genstandens
egenskaber. I den forstand er den menneskelige psykologi (som folie)
endnu temmeligt langt fra den menneskelige psykologi (som genstand).
Med Leontjev kommer en helt ny kategori i psykologien til udfoldelse.
Nemlig kategorien virksomhed.
Nu er virksomhedsbegrebet ikke noget, som Leontjev opfinder. Det er, som
vi har set, allerede udviklet af Marx, der insisterer på, at (S->0) skemaet må
tilføjes Feuerbachs antropologisk materialistiske (0->S) skema. Og Marx har
det fra Regel. I den forstand er der en både historisk og logisk sammenhæng
(den romantiske idealistiske filosofi) mellem Marx' psykologiske forestillinger i
ungdomsskrifterne og den subjektive, holistiske psykologis udvikling først og
fremmest i Tyskland. I begge tilfælde indses nødvendigheden af at kombinere
(S->0) og (0->S) i forståelsen af mennesket. Skal man pege på en forskel, så
er det, at den tyske idealistiske filosofi tager udgangspunkt i (S->0), mens den
antropologiske materialisme tager udgangspunkt i (0->S), når sekvensen skal
bestemmes.
Dette giver iøvrigt anledning til et ejendommeligt omvendingsforhold, der
bliver mindre ejendommeligt, hvis vi ser det som et figur-grund forhold .. Det viser
sig nemlig, at den, der har (S-> O) som grund, har en tendens til at få
(0->S) som figur. Mens den, der har (0->S) som grund, får (S->0) som figur.
Rubinstein f.eks., der er uddannet i den subjektivt-idealistiske tyske psykologi
og derfor har (S->0) som grundlag, beskæftiger sig i sine skrifter i overvejende
grad med menneskets objektive bestemmelse (0->S). Hos Leontjev,
der er uddannet i reaktologien og den kulturhistoriske skole og derfor har (0-
> S) som sit grundlag, der er det først og fremmest den aktive organismes subjekthed
(S->0), der figurerer. Virksomhedsteorien er således grundlæggende
en teori om det levende subjekts aktive udfoldelse i sin livsverden.
Men hermed er virksomhedsteoriens særkende endnu ikke bestemt, for der
findes også andre psykologiske teorier, der lægger afgørende vægt på subjektheden
som aktivitet. F.eks. akt-psykologien. Der er derfor endnu en vigtig bestemmelse,
som vi må have med. Og endnu engang drejer det sig om subjektets
og objektets adskilthed og sammenhæng.

6 Personlighedens Almene Grundlag II
I de klassiske videnskabeligt-psykologiske teorier er det subjektets og objektets
adskilthed, som man går ud fra. Subjektet er subjektet, og objektet er objektet.
Det vil sige, at de to sider er defineret uafhængigt af hinanden, og at det videnskabelige
problem er at få dem sat relationelt sammen. Da dette med
denne forståelse nødvendigvis må blive en udvendig forbindelse, så bliver association
et grundlæggende forklaringsprincip i den klassiske psykologi. Men også
med dette klæbemiddel volder sammensætningen store forståelsesmæssige
problemer. Det er det, der kommer til udtryk som det psyko-fysiske, det psyko-
somatiske og psyko-sociale problem.
Leontjevs virksomhedsteori bryder i bund og grund med denne adskilthedsog
sammensætningsforståelse. "Virksomheden er en molær, ikke additiv, enhed
i det legemelige, materielle subjekts liv", siger han. 3 Det vil sige, at Leontjev
med begrebet virksomhed går ud fra den ubrydelige sammenhæng imellem
subjekt og objekt. Der er ikke tale om en udvendig relation eller vekselvirkning
mellem to hinanden uafhængige elementer. Subjekt og objekt bestemmer gensidigt
som momenter hinanden, dvs. de udgør een sammenhæng eller enhed, og
denne enhed er virksomheden.
Nu er det ikke noget nyt inden for psykologisk tænkning, at insistere på den
uadskillelige sammenhæng imellem subjekt og objekt. Det er jo alternativet til
adskilthedens forståelse, og da den skabte uløselige problemer, så vendte
mange sig naturligvis til den forståelse, der ensidigt fremhævede sammenhængen.
Faktisk kan man sige, at i hele den periode, hvor den mekaniske sammensætningsforståelse
råder i videnskaben, der er den subjekt-objekt identificerende
forståelse rådende i filosofien.
Sammenhængen har imidlertid her en bestemt retning, som vi har set det
eksemplificeret fra Berkeley over Kant til de tyske romantikere fra Fichte til
Hegel og videre ind i psykologien med Brentano og akt-psykologien. Det er
retningen (S->0). Det vil sige, at man tilvejebringer sammenhængen (eller
identiteten) mellem subjekt og objekt ved at lade subjektet skabe objektet.
Objektet er subjektets produkt, og derfor blot et udtryk for subjektet. Det er
derfor, at de subjektive idealister siger, at verden blot er et produkt af bevidstheden
og ikke eksisterer uafhængigt heraf. Og derfor romantikerne siger, at
verden blot er ånden i en af dens iklædninger.
Det vil sige, at den klassiske sammenhængsforståelse er idealistisk, idet den
gør verden til en egenskab ved psyken.
Det er denne opfattelse, som Leontjevs virksomhedsteori gør afgørende op
med. Samtidig med at den fastholder den ubrydelige sammenhæng imellem
subjekt og objekt, siger den nemlig, at det forholder sig lige omvendt. Det psykiske
er en egenskab ved verden.
Hermed etableres for første gang inden for psykologien en sammenhængseller
formlære på et materialistisk grundlag. Og derfor er virksomhedsbegrebet
mere end en ny kategori i psykologien. Det er et afgørende paradigmeskift.
1

Indledning 7
Paradigmeskift i videnskaben er naturligvis udtryk for en øget erkendelse, og
det opnår man kun ved at trænge igennem det tilsyneladende og bekendte. At
flytte det psykiske ud i verden, er i særdeleshed en erkendelse, der møder modstand
fra det bekendte. Ligeså umiddelbart det forekommer os, at solen drejer
rundt om jorden, og at jorden i øvrigt er flad, lige så indlysende forekommer det
os nemlig, at det psykiske er noget inden i vores hoveder, hvor vores vigtigste
sanseorganer er placeret. Når de klassiske filosoffer forestillede sig, at psyken
har en instans inden i kroppen - sansende og følende, tænkende og talende ikke
materielt stof som Descaries res cogitans - så er det altså ikke andet end det,
som vi alle spontant forestiller os. At erkende noget andet fordrer intet mindre
end en kopernikansk revolution.
Hertil kommer - og det er det, der har gjort erkendelsen af det rette forhold
mellem verden og det psykiske næsten umulig - at det psykiske også er noget
indvortes. (Det bekendte kan narre os, men det er dog stadig det bekendte.)
På grundlag af Leontjevs erkendelse af, at det psykiske er en egenskab ved
verden, dvs. noget udvortes, bliver det psykiske som noget indvortes imidlertid
et genstandsproblem. Vi kan nemlig nu spørge: Hvordan blev det psykiske fra
at være udvortes forvandlet til også at være noget indvortes? Dette spørgsmål
er helt afgørende for den videre udvikling af vores teoretiske erkendelse. Vi
kan formentlig ikke foreløbig besvare det (vi skal dog nok prøve), men alene
det, at vi kan stille spørgsmålet, er et umådeligt fremskridt. Den klassiske psykologi,
der opfatter det psykiske som noget fundamentalt indvortes - og derfor
ikke kan få det psykiske og verden til at hænge sammen - kan nemlig end ikke
stille det. Og mens det er spørgsmål, man ikke kan besvare, der driver videnskaben
frem, så er det spørgsmål, man ikke kan stille, der holder den tilbage.
Den stillede opgave
Med virksomhedsteorien rejste Leontjev flere problemer end han løste, som det
altid er med erkendelsesgennembrud. Han skriver: "Indføringen af kategorien
virksomhed i psykologien forandrer hele den psykologiske videns begrebsmæssige
struktur. Men for at dette skal være tilfældet, må man tage denne kategori
i hele dens fylde, i dens væsentligste afhængigheder og determinationer: fra
dens strukturside og i dens specifikke dynamik, i dens forskellige arter og former.
Det drejer sig med andre ord om at svare på spørgsmålet om, hvorledes
virksomhedskategorien fungerer i psykologien. Dette spørgsmål rejser en
række teoretiske problemer, der endnu er langt fra deres løsning.' 14
Leontjev skriver dette i 1977. Det vil sige, at et halvt århundredes arbejde
med virksomhedsforestillingen stadig efterlader ham med langt flere uløste end
løste problemer. Men sådan må det naturligvis være. Når et gammelt paradigme
bliver brudt, og et nyt skal etableres, så er der umådeligt meget, der skal
bringes på plads. Det kan kun gøres gennem lang tids indsats af mange mennesker.
Og det har været vores stikord i undervisningen og derfor også i denne

8 Personlighedens Almene Grundlag II
bog. I den forstand kan vi læse ovenstående citat som en formulering af den
opgave, som vi har gjort til vores.
Der er to måder, som den kan gribes an på. Når rammen brydes, så er det
uundgåeligt, at der kommer til at herske både uklarhed og forvirring i en lang
periode. Den normalvidenskabelige kritiker har således helt ret, når han ser
uordentlighed i rammebrydningen. Denne tilstand skyldes både det nye og det
gamle. Det nye af den indlysende grund, at det er et stort arbejde at få etableret
en konsistent ramme. Det gamle, fordi også den, der har tænkt en ny tanke,
har svært ved at tænke nyt. De gamle tanker slæbes med over i det nye og for·
hindrer dette i helt at udfolde sig, som puppehylsteret kan hæmme en nyklækket
sommerfugl.
Også i Leontjevs fremstilling er der uklarheder, der skyldes både det nye og
det gamle. Når det er sådan, at man møder uklarheder i en tekst, så kan man
forsøge at forstå, hvad forfatteren egentlig mener. Man kan så at sige forsøge at
fortolke ham. Denne fremgangsmåde vælger vi ikke. Vi er nemlig overhovedet
ikke interesseret i Leontjev som sådan, og derfor heller ikke i, hvad han mener.
Det vi er interesseret i er, hvad det er i genstanden, som Leontjev har peget på.
Vi vil derfor ikke fortolke Leontjev men følge hans påpegning og gå ud i genstanden
for selv at se efter. Og dermed forhåbentlig få øje på noget, som han
ikke har set.
Hvilket ikke betyder, at vi tiltror os selv større evner end Leontjev. Men står
vi på hans skuldre, så kan vi nok se mere af "virksomhedens fylde" end han
kunne ud fra sit grundlag. F.eks. er det fra skulderhøjden tydeligt at se, at Leontjev
springer ind i historien ved at starte sin bestemmelse af virksomhed og
psyke med bestemmelsen af sensibilitetens eller sansningens evolutionære
fremkomst. Det er alt for sent. Man må begynde med begyndelsen, hvis man
skal have fat i "virksomhedens fylde". Det vil sige ved livets begyndelse.
Det betyder heller ikke, at vi tror, at vi hermed kan undvige uklarheder af
den type, si>m vi har mødt hos Leontjev. Tværtimod vil vi tillade os den allerstørste
uordentlighed. Med den åbning af den gamle ramme, som Leontjev har
foranlediget, befinder vi os nemlig i en videnskabelig fase, der har karakter af
brain-storm. Det, der er brug for nu, er, at man lægger al forsigtighed til side
for virkeligt at søge ud til grænserne for den nye ramme. Vigtigere end den
nøjeregnethed og omhu, der karakteriserer normalvidenskab, er derfor her end
vis flugt over ideer og forestillinger. Man må nemlig prøve sig frem, og før man
har prøvet, er det ikke til at sige, hvad der er bæredygtigt og hvad ikke.
l det følgende er der således både forestillinger, hvis bæredygtighed jeg er
sikker på, forestillinger hvis bæredygtighed jer er usikker på, og forestillinger
som jeg i den fremstillede form er sikker på er helt utilstrækkelige. Men de sidste
er ikke af den grund overflødige. De kan nemlig danne basis for mere bæredygtige
forestillinger, fordi man kan arbejde videre med dem, når de er nedfældet.

... indskrænkning til special- ·
områder er aldrig en god ting, og
især når man beskæftiger sig med
psykologi har dette nogle beklagelige
virkninger... Man skal tværtimod
være universelt indstillet for at
beskæftige sig med psykologiske
studier
Pierre Janet
I. Liv, virksomhed, psyke

KAPITEL l
LIVETS SÆRKENDE
Fysikken som nødvendigt startpunkt
Livets særkende 13
Det psykiske er et moment ved virksomheden, begribelsen af psyken må derfor
tage udgangspunkt i virksombeden. Virksombeden selv er forudsat af det levende
forhold, og har derfor endnu en videnskab som sit startpunkt, nemlig
biologien. I den forstand er psykologi og biologi parallelle videnskaber, der
springer fra det samme grundlag: den levende materie.
Hvis psykologien begynder med psyken og biologien med det levende forhold,
så siger det sig selv, at psykens oprindelse ikke ligger inden for den psykologiske
forklarings ramme og tilsvarende, at biologien ikke forklarer fremkomsten
af det levende forhold, som den har som sit udgangspunkt. Hvis liv og
den dermed forbundne psyke skal forklares, må man til videnskaben for det
ikke-levende, hvorfra det levende opstår. Det vil sige til videnskaben for den
almene materie: fysikken. Og til videnskaben for den specifikke materieform,
hvoraf liv opstår. Nemlig kemien, der som sin genstand har de stoflige forbindelser,
der etableres mellem atomernes elektronskaller. Liv er kort sagt et fysisk-kemisk
fænomen.
Hvis livets begrundelse (og dermed indirekte psykens) er fysikkens og kemiens
opgave, og hvis psykologien er afhængig af en sådan videnskabelig bestemmelse
af sit udgangspunkt, så er de betydelige begrebsæressige vanskeligheder,
som den hidtil har befundet sig i, ikke selv-forskyldte. De skyldes de naturvidenskabelige
grundvidenskaber, som ikke sjældent har ringeagtet psykologien,
fordi den - modsat dem selv- tydeligvis ikke har haft greb om sin genstand.
Psykologiens svaghed skyldes i ikke ringe grad fysikkens svaghed! (Hvad vi dog
ikke skal bebrejde den - og slet ikke i en tid, hvor den hastigt er ved at råde bod
på sine mangler.) Når psykologien som videnskab hidtil har været en lære om
spøgelset i maskinen, så skyldes det nemlig, at fysikken ikke har kunnet tilbyde
andet end en maskinmodel for materien. Og med en sådan model er det fuldstændigt
umuligt at fange materielle fænomener som liv og psyke.
I en tale til Leibniz' minde i 1880 gjorde DuBois-Reymond således livets og
psykens opståen til to verdensgåder, som videnskaben med sikkerhed aldrig
ville kunne forklare. Og det var rigtigt i den forstand, at med det 19. århundredes
fysik måtte liv og psyke forblive ubegribelige. Men hermed ser vi også,
hvordan den videnskabelige psykologi i sine dannelsesår blev ladt i stikken,
hvorfor der ikke er noget at sige til, at den anli-naturvidenskabeligt søgte tilflugt

14 Personlighedens Almene Grundlag Il
i den subjektivistiske filosofi og spøgelsesforestillinger (spiritualisme). Biologien
gjorde lige så begrundet noget lignende med vitalismen.
I vort århundrede er sådanne tilflugter dog blevet i stigende grad overflødige.
Hvilket skyldes, at naturvidenskaberne såvel empirisk-eksperimentelt som
teoretisk har bragt livsfænomenet inden for deres rækkevidde. Og i fuld
overensstemmelse med de principper, som DuBois-Reymond aflagde hellig ed
på i 1840'erne. Nemlig ikke at indføre nogen kræfter i forklaringen af livet end
de kendte fysiske og kemiske.'
Termodynamikken
To grundlæggende antagelser forhindrede den klassiske fysik (Newtons mekaniske
dynamik) i at begribe livsfænomenet Den første var, at lovene for de fysiske
hændelser er absolut universelle. Det vil sige, at al bevægelse (inklusiv forandring)
kan forklares ved hjælp af disse love. Og det vil sige, at lovene gælder
i samme grad for mikroskopiske såvel som makroskopiske hændelser. Newtons
genialitet var jo netop, at han matematisk kunne forene såvel Keplers love for
planeternes baner som Galileis love for faldende partikler. Man gik derfor ud
fra, at lovene gjaldt for enhver form for materie. Hermed var der ingen grund
til at lede efter særlige love for højere organiseret materie, som den levende
materie er det mest indlysende udtryk for.
Den anden grundantagelse i den newtonske fysik var, at universet er determineret
på en sådan måde, at hvis man kan beregne en tilstand, så kan man beregne
alle forudgående og alle efterfølgende tilstande. Hvilket betyder, at nu' et
rummer hele fortiden og hele fremtiden i sig. Hvilket igen vil sige, at der intet
nyt kan opstå, og derfor, at der ikke findes udvikling i universet. Det er ganske
enkelt en evighedsmaskine, som et pendulur der går og går, men ingen steder
kommer. Og hvor delenes bevægelse nok markerer tiden, men hvor tiden ikke
findes som en tvungen retning i bevægelsen. Der er intet i Newtons ligninger,
der forhindrer tiden i at løbe såvel baglæns som forlæns. Noget engang gjort
kan altid gøres ugjort. Fra en tilstand kan man altid komme tilbage til en tidligere
tilstand.
Dette gælder korrekt nok for de mekaniske bevægelsers område, som
Newton love er en afbildning af, men det gælder næppe uden for dette gyldighedsområQe.
Den mekaniske dynamik skabte derfor også vanskeligheder for
f.eks. kemien, hvor de kemiske reaktioner tydeligvis nærer forkærlighed ( affinitet)
for visse 'bevægelsesretninger' og modvilje mod andre. Udfordringen mod
den newtonske fysik kom imidlertid først og fremmest fra den tekniske videnskab,
der prøvede at forstå dampmaskinens principper teoretisk. Det var nemlig
klart, at dampmaskinen ikke var en evighedsmaskine som pendulet. Den bevægede
sig, sålænge varmen fra kedlen kunne strømme mod kulden og dermed
vandfaldsagligt drive stemplerne, men når faldet eller temperaturgradienten var

Livets særkende 15
udjævnet, så gik den ganske enkelt i stå. Og det var ligså umuligt at få processen
til at løbe den modsatte vej, som det er at få vand til at løbe opad.
Ved varmestrømning var altså en anden fysisk lovmæssighed på spil end den
mekaniske dynamiks, man gav den navnet tennodynamikken.
Vi har allerede omtalt den første termodynamiske lov, som Helmholtz formulerede
i 1847. Den siger, at energi hverken kan skabes eller forgå. I den forstand
overholder den grundtanken i den newtonske fysik, der siger, at bevægelsen
er uforgængelig. N år man alligevel havde brug for den, så var det fordi, at
man havde opdaget, at der fandtes andre former for bevægelse end den mekaniske
- f.eks. kemisk, elektrisk og termisk, og at de kunne forvandle sig til hinanden.
I Voltas batteri forvandles kemisk energi f.eks. til elektrisk. Og i planten
forvandles lysenergi til kemisk energi. Energiens former er derfor omskiftelige,
men energien selv - som almen energi - er derimod konstant. Hvor
meget der end bliver vekslet mellem de forskellige møntsorter, så forbliver
værdien den samme. Den første termodynamiske lov er den uhyre vigtige erkendelse
af dette.
Den anden termodynamiske lov, der bliver formuleret af William Thomson i
1852 på grundlag af Fouriers og Carnots arbejde, er ikke mindre betydningsfuld.
Den udtrykker det, som vi har set med dampmaskinen. Nemlig at energiforskelle
altid har en tendens til at udjævnes. Hvilket betyder, at bevægelserne i
verden altid har en bestemt retning i tiden. Nemlig fra større til mindre energiforskel.
Når forskellene er udlignet, hører bevægelsen op. Eller rettere - den
bliver forvandlet til den gennemsnitlige mikroskopiske bevægelse i stoffet, som
vi kender som varme. Som vi ved, er der således i enhver energitransformation
et vist tab i form af varme.
Som et mål for graden af forskel indfører Clausius i 1865 begrebet entropi.
Jo mindre forskel, jo større entropi. Kalder man forskel og asymmetri for orden
(begrebet information knytter sig iøvrigt hertil) og forskelsløshed og symmetri
for uorden, så bevæger verden sig altså fra orden til uorden.
Disse ting er os velkendte. Stiller vi en kop varm kaffe på bordet, så vil den
efter nogen tid være forvandlet til en kop lunken kaffe, idet temperaturforskellen
mellem kaffen og stueluften er blevet udlignet. Kaffen er blevet meget koldere
og stueluften en anelse varmere. Det samme gælder, hvis det er en kold
sodavand, vi stiller. Den bliver også lunken, omend stuetemperaturen i dette
tilfælde bliver en anelse lavere. Derimod sker det aldrig, at vi får en kop varm
kaffe eller en kold sodavand, når vi stiller lunken kaffe eller sodavand i stuetemperatur.
Det er en bevægelse, der kun har en retning. Og det er den
samme retning, vi til hvor utilfredshed møder, når cykellygten ikke virker, fordi
den indre kemiske forskel i batteriet har udlignet sig, mens lygten stod i skabet.
Men selv om vi aldrig havde hørt om den anden termodynamiske lov, så ville vi
dog ikke stille batteriet til side i tillid til, at forskellen nok spontant vendte tilbage.
Det sker lige så lidt, som bogreolens analfabetiske kaos spontant skulle
vende tilbage til den alfabetiske orden, der kendetegnede den for et halvt år

16 Personlighedens Almene Grnndlag II
siden. Vi behøver ingen teoretisk påpegning for at kende den entropiske proces,
der fører fra orden til uorden. Den er os alt for bekendt.
Uorden og orden
Med termodynamikken bliver tiden en afgørende faktor i fysikken. Hvor den
for Newtons mekaniske dynamik blot var en landevej, hvor man kunne køre
frem og tilbage, så bliver den nu en ensrettet vej, hvor tilbagekørsel er spærret.
Hermed får fortid og fremtid en reel fysisk betydning. Det fysiske univers får en
historie. Det er en proces og ikke et perpetuum mobile.
Dette er naturligvis et paradigmeskift i fysikken, og vi får da også både striden
(Einstein f.eks. strider en vældig kamp mod forestillingen om universet som
proces, selv om hans ligninger har en løsning, der åbner op for dette synspunkt)
og en vifte af nye forskningsvinkler. F.eks. er det indlysende, at forestillingen
om et historisk univers åbner op for studiet af kosmogenesen, dvs. universets
udvikling.
Men - og der er et men - er vi hermed konunet nærmere til en fysisk forståelse
af den levende materie? Synes termodynamikkens anden hovedsætning
ikke tværtimod at sige, at livets udvikling er en umulighed? Livets udvikling er
jo, når alt kommer til alt, en proces, der betyder voksende orden og asymmetri i
materien .. Altså en udvikling, der går imod entropien.
Jo, det er tydeligt. Livets udvikling strider- som en negativ entropisk proces
-mod den anden termodynamiske lov. Eller rettere (vi holder med livets udvikling)
den anden termodynamiske lov strider imod biosfærens elementære
kendsgerninger. (F.eks. den ubetvivlelige kendsgerning, at det er fysisk muligt
for os at ordne vore bøger alfabetisk.) Tilsyneladende er intet vondet for forståelsen
af livet med de vigtige termodynamiske opdagelser.
Nu er det imidlertid sådan, at forudsætningen for at opdage, hvordan noget
er muligt, er den præcise beskrivelse af; hvorfor det er umuligt. Hvilket ikke er
så mystisk endda, da det mulige netop må forstås som ophævelsen af det umulige.
Med termodynamikkens anden hovedsætning, der egentlig forbyder liv,
var man da også kommet på blot et hanefjeds afstand af begribelsen af liv som
et fysisk fænomen. Og dette sidste lille - men helt afgørende - skridt er nu
taget, ikke alene men først og fremmest af den russiskfødte belgier Ilya Prigogine
og hans Bruxelles-skole. Hvad det var, som man opdagede, kan vi beskrive
på følgende forsimplede måde.
Det kunne ikke komme på tale at sige, at den anden termodynamiske lov
ikke gælder. Det gør den. Følgelig må energiforskellene i ethvert system også
langsomt udjævnes og systemet overgå fra en tilstand af orden til en tilstand af
uorden.
Men dette gælder naturligvis kun for lukkede systemer. Hvis systemerne er
åbne, så de kan tilføres ny energi (eller energiforskel), så kan forskellene bestå
samtidig med, at loven om energiudjævning gælder. F.eks. må en vandmølle gå

18 Personlighedens Almene Gmndlag J!
ved at forbinde sig med dem, hvorefter den løsrives, når det nølende par har
fundet hinanden. På den måde kan en katalysator øge reaktionshastigheden op
til en million gange uden selv at blive forbrugt i processen. Der findes iøvrigt
også katalysatorer, der virker som inhibitorer og sænker processens hastighed.
Katalyse er en meget almindelig begivenhed ved kemiske processer, og der
findes et utal af forskellige stoffer, der kan indgå i kemiske reaktioner på den
måde. Det er imidlertid nogle særlige katalysatortyper, der skaber turbulens i
kemiske reaktioner.
Den ene er auto-katalysatoren, der er en kemisk komponent, hvis tilstedeværelse
fremmer kemiske reaktioner, der resulterer i dannelsen af kemiske
komponenter, der er identiske med den selv. Den anden er kryds-katalysatoren,
hvis tilstedeværelse fremmer den kemiske dannelse af et stof, hvis tilstedeværelse
fremmer den kemiske dannelse af komponenter, der er identiske med
kryds-katalysatoren selv. Man kunne kalde det kemisk symbiose.
At nogle kemiske komponenter har disse egenskaber er tilfældigt i enhver
anden henseende end den kemiske. Men det siger sig selv, at der med autokatalyse
og krydskatalyse opstår mulighed for nogle særlige sløjfer eller hvirvler,
der i ikke mindre grad end strømmende vand og varm luft kan danne makroskopiske
strukturer af en højere orden. Sådanne makromolekylære komplekser
af selvreproducerende art skaber de materielle forudsætninger for liv.
Selvreplikation
Hvis livet er dannet på grundlag af makromolekylære strukturer skabt af tilfældige
katalytiske sløjfer, så må vejen tillivet begynde i den samme stund, som de
nødvendige kemiske komponenter -dvs. simple organiske stoffer fortrinsvis
opbygget af grundstofferne brint, ilt, kulstof, kvælstof og svovl - findes i en reaktionsduelig
form. Der er - såvel teoretisk, empirisk som eksperimentelt - belæg
for at antage, at det er sket meget tidligt efter Jordens dannelse for fire og en
halv milliard år siden. lhvertfald må de kemiske forudsætninger være gået
forud for livet selv, og de ældste fossile spor af liv er ikke yngre end 3600 millioner
år. Hvilket vil sige, at det tidligste liv næsten er jævnaldrende med de
første klipper. Hvad der giver grund til at tro, at biosfærens dannelse var en
lige så naturnødvendig proces (lige så lidt et under) som lithasfærens dannelse.
Hvis de organiske makromolekylære komponenter opstår lovmæssigt under
de stoflige og energimæssige betingelser, der gjaldt for den unge jord, og det er
siden Stanley Millers berømte eksperiment i 1953 blevet sandsynliggjort mange
gange, og hvis disse makromolekyler på grund af katalytisk selvreplikation
samies i stabile makroskopiske komplekser, så kan man tale om en kemisk evolution,
hvor darwinistiske begreber som konkurrence og selektion har haft gyldighed.
De mere effektive autokatalytiske (eller krydskatalytiske) komplekser
har taget en større andel af de forhåndenværende organisk-kemiske byggemate-

20 Personlighedens Almene Grundlag II
Det levendes princip
Den nye fysik, der åbner op for begribelsen af udvikling og orden som lovmæssige
fysiske processer i verden, er selvfølgelig intet mindre end en revolution.
Men ophæver den den termodynamiske fysiks entropiske båndlægning af verdensprocesserne,
så er det afgørende at indse, at der er tale om en ophævelse i
dialektisk forstand. For nok gælder det, at ordenen udvikler sig imod entropiens
lov, men det gælder i ikke mindre grad, at ordenen opstår på grund af
entropiens lov. Lad os illustrere det med et billede.
Det forbavser ikke, at en sejlbåd bevæger sig fremad på grund af vindens
tryk mod sejlene. Men det kan forbavse, at en moderne sejlbåd kan sejle op
imod vinden, dvs. bevæge sig imod vindens retning. Heri er der imidlertid ikke
noget naturstridigt, når man får det forklaret. Fænomenet opløses i kendte fysi·
ske forhold, kræfternes parallellogram o.l.
På samme måde sejler materien under visse betingelser op imod den entropiske
vind, og organisation eller forskel opstår i den dominerende forskelsudjævnende
proces. Og det er lige så lidt naturstridigt i dette tilfælde.
Kan sejlbåden sejle i modvind, så er det imidlertid fuldstændigt umuligt for
den. at sejle, hvis der ingen vind er. Det samme gælder for båden i den entropiske
vind. Hvis der ingen entropisk vind var, så ville det være umuligt for materien
at udvikle sig i en negativt entropisk retning. l den forstand er den anden
termodynamiske lov selve udviklingens lov! Hvilket er, hvad Prigogine udtrykker,
når han gør energistrømmen (det entropiske vandfald) til forudsætningen
for den modsatrettede udvikling af organisation og orden i materien.
Liv er selvfølgelig netop udtryk for en sådan udvikling af orden og organisation,
det vil sige en sejlbåd, der sejler imod (men også i kraft at) den entropiske
vind.
Udvikling af orden og organisation er imidlertid ikke i sig selv liv. Den genetisk
organiserede replikation gør f.eks. ikke i sig selv noget til levende. Virus
er ikke levende. Hvad er det da, der adskiller den levende materie fra den kemiske
evolutions selvreplikative og selvorganiserende makromolekylære komplekser?
Bliver vi i det nautiske billede, kan vi udtrykke forskellen på denne måde:
Begge er sejlbåde, der sejler imod den entropiske vind, men den levende materie
adskiller sig fra den ikke-levende ved, at det er en sejlbåd med hjælpemotor!
Eller sagt på anden måde: For at eksistere og udvikle sig som stabil organisation,
må såvel det ikke-levende som det levende kompleks hente sin energi fra
den entropiske energistrøm. Den levende struktur adskiller sig imidlertid fra
den ikke-levende ved, at den er i stand til at vinde energi ved at brnge energi. Liv
er ganske enkelt denne egenskab, der er enhver bekendt. Føden forsyner os
med energi, men for at nå føden må vi først selv bruge energi.
Forskellen mellem os og de præbiotiske makromolekylære komplekser ligger
i det sidste og ikke det første. Også præbionterne, som vi kan kalde dem,

Livets særkende 21
måtte have føde. Og vores idag er principielt den samme som deres. Nemlig
komplekse og energirige organiske forbindelser.
Den kemiske binding mellem atomernes elektronskaller er en af energiens
mulige tilstandsformer (kemisk energi). Energiudjævning på det kemiske område
kommer derfor til udtryk som kemiske reaktioner, der forvandler mere
energirige (komplekse) komponenter til mindre energirige under frigivelse af
varme. Det er denne kemiske entropiske strøm, der er forudsætningen for udviklingen
af negativt entropiske kemiske strukturer.
Under urtidens betingelser blev der på grund af energien fra kosmisk stråling,
radioaktiv stråling og vulkansk aktivitet til stadighed spontant dannet
sådanne energirige stoffer, som Millers eksperiment viste. Disse organiske forbindelser
havde en vis levetid, inden de forfaldt til simplere forbindelser under
frigivelse af varme. Det var i denne kemiske energistrøm, at præbienterne dannedes.
De er derfor ligeså uadskillelige fra den energistrøm, der skaber dem,
som hvirvlen er fra det strømmende vand.
Præbienterne fødes i og af strømmen, men at sige, at de spiser deres føde,
har ligeså lidt mening som at sige, at tyfonen spiser varm og fugtig luft. Spise
føde gør imidlertid de første levende organismer - bakterierne. De skal bruge
energi for at vinde energi. Hvilket er et udtryk for en adskillelse imellem energistrømmen
og den ordnede struktur, som energistrømmen skaber.
Der er for så vidt intet mystisk i denne adskillelse. På et tidspunkt må størrelsen
af de makroskopiske strukturer have sat en stopper for yderligere kompleksitetsudvikling,
fordi de vitale stoffer udefra ikke længere kunne trænge
frem til kompleksets inderste komponenter. Med mindre muligheden for aktiv
(energiforbrugende) transport blev udviklet.
Det blev den imidlertid. Kemisk set var det endda ikke noget særligt stort
spring. Det krævede blot tilføjelsen af en molekylær struktur til komplekset,
der kunne lades op med energi, og som komplekset kunne tappe for energi til
brug for aktiv transport. Et sådant indbygget 'batteri' blev da også udviklet i
form af ATP (adenotriphosfat) molekylet, der siden har været energiens møntfod
i alle levende organismer.
Med tilvejebringelsen af de kemiske forudsætninger for aktiv bevægelse var
der imidlertid også en anden udvikling, der var mulig. Vi har nævnt, at en beskyttelseshinde
omkring de komplicerede kemiske processer, som præbioolen
er, kunne være medvirkende til at sikre dens stabilitet. En hinde, der forhindrer
nedbrydende indflydelse udefra, forhindrer imidlertid også den gunstige influx
af vitale stoffer udefra. Det vil sige, at den udelukker sig selv. Med mindre, naturligvis,
at det bliver muligt for præbionten ved aktiv bevægelse at transportere
de vitale stoffer eller føden fra membranens yderside til dens inderside. Hvilket
det netop gør ved anvendelse af energiopladningen i ATP-molekylerne. Udviklingen
af aktiv transport og udviklingen af membranen må derfor være gået
hånd i hånd.

22 Personlighedens Almene Grundlag Il
Realiseringen af denne mulighed - etableringen af en aktiv membran vendt
mod omverdenen - markerer den første adskillelse mellem strøm og hvirveL
Det markerer også tilblivelsen af det første liv.
Forud for livets opståen er der altså gået en meget lang kemisk evolution.
Man kan formode, at det må have taget enorm lang tid·- hundreder af millioner
af år- før der ved evolutionær trial and error var frembragt en så ufattelig kompleks
vekselvirkning af kemiske og katalytiske processer, som den første egentlige
celle er udtryk for. Men selv om kompleksiteten er næsten ufattelig, så er
det vigtigt, at man ikke tillægger denne udviklingsproces andre kvaliteter eller
principper end de fysiske og kemiske. Livets opståen er ikke andet end en fysisk-kemisk
proces.
Fra reaktion til reaktivitet
Trinene i den udvikling, der fører frem til liv, kan forenklet og metaforisk fremstilles
med følgende billedserie:
I verden hersker en entropisk strøm, der
er udtryk for en udligning af energi- og
kompleksitetsforskelle.
U n der bestemte betingelser kan der på
strømmen opstå en hvirvel, der har en
negativt entropisk retning og er udtryk
for udvikling imod orden.
Det er under visse omstændigheder muligt,
at hvirvlen slipper strømmen og eksisterer
adskilt fra denne.
Hvirvlens selvstændige eksistens må
imidlertid være tidsbegrænset - ofte
kortvarig.
Med mindre hvirvlen igen bringes i kontakt
med strømmen.
F.eks. gennem aktiv bevægelse fra
hvirvlen vendt mod strømmen. l s& fald
er hvirvlen levende.
c

24 Personlighedens Almene Gnmdlag Il
Med liv, der kan defineres som den egenskab at vinde energi ved at bruge
energi, opstår der altså et dobbeltforhold mellem hvirvel og strøm - organisme
og føde. Den oprindelige termodynamiske relation, hvor strømmen er hvirvlens
drivkraft og eksistensbetingelse, er med levende materie ikke blevet mindre
fundamental. Men dette vitale forhold er blevet overlejret med et kvalitativt
nyt forhold, hvor strømmen bliver_ stimulus for hvirvlens respons. Stimulus-respons
forholdet er netop udtryk for formidlingen mellem hvirvel og strøm, der
bliver nødvendig, når hvirvel og strøm adskilles.
Noter til kapitel l
l. Se bind 1, s. 150f.
2. Eigen, M. & P. Schuster: 11w Hypercycle, Berlin 1979.

28 Personlighedens Almene Grundlag II
Svaret på det sidste spørgsmål er ihvertfald klart ja. Der er en kvalitativ
forskel på det psykiske og det fysiologiske, selv om hjernen knytter dem sammen.
Den kvalitative forskel er, at hjernen på en gang er sin egen form og henter
sine former fra virkeligheden. Det fysiologiske henviser til det første, det
psykologiske til det andet. Da genstandens genspejlede (ideelle) form og hjernens
stoflige form er to kvalitativt forskellige former, så er der naturligvis en
kvalitativ forskel mellem det psykiske og det fysiologiske. Men det skulle ikke
nødvendiggøre indførelsen af en subjektiv oplevelse. To former er fuldt tilstrækkeligt.
Det er genstandens virkelige form, jeg ser, og ikke formens fysiologiske
genspejling i hjernen. Men dette er kun muligt igennem hjernens stoflige
virke (form). Det er altså ingen subjektiv oplevelse involveret.
Når vi alligevel tøver med at afskrive den subjektive oplevelse som noget
(overflødigt) 'indre-psykisk', så er det fordi, at det 'indre-psykiske' faktisk findes!
På et vist trin i psykogenesen opstår der en tredje form, der som en fordobling
af genstandsgenspejlingen godt kan kaldes 'indre-psykisk' og måske ligefrem
'subjektiv oplevelse'.
Er dette af den allerstørste betydning for den menneskelige psykologi, så
sker det imidlertid så sent i evolutionshistorien, at det ikke må forvirre bestemmelsen
af det psykiske hos de tidlige organismer (og dermed af det psykiske i
dets mest almene bestemmelse).
Men kan man ikke skelne det psykiske fra det indre-psykiske, så er en sådan
forvirring selvfølgelig uundgåelig. I så fald må man enten udsætte udviklingen
af det psykiske til det trin i evolutionen, hvor det indre-psykiske er udviklet.
(Hvilket efter opfattelsen i denne bog sker med pattedyrene et eller andet sted
mellem de 250 millioner år gamle urpattedyr og de moderne pattedyr, der arver
dinosauriernes imperium for 65 millioner år siden.) Eller - hvis man vil have
det psykiske ind i verden før - tillægge det tidlige psykiske (og dermed psyken i
almenhed) egenskaber fra det langt senere indre-psykiske trin.
Leontjev vælger at se det psykiske blive til tidligt i livets udvikling. Hvilket
selvfølgelig er det rigtige. (F.eks. bliver det senere indre-psykiske ubegribeligt
uden en uafhængig bestemmelse af det alment psykiske.) Men dermed sniger
forestillingen om det indre-psykiske sig ind i hans definition af det psykiske.
Hvilket vil sige, at Leontjev ikke har ramt sømmet lige på hovedet. Hvilket
hverken betyder, at han ikke har ramt sømmet, eller at han ikke har drevet det
godt ned i planken. Skellet mellem irritabilitet og sensibilitet er således afgørende
for bestemmelsen af det psykiske. Det skal blot forstås på en lidt anden
måde.
En forsinket hilsen
Den første, der videnskabeligt set foretog en virkeligt blændende sejlads imellem
Scylla og Charybdis, var den franske naturforsker Jean-Baptiste (Monet

30 Personlighedens Almene Grundlag II
måtte tages fat på. Med erkendelsen af livets evolution måtte man nemlig
spørge, hvordan liv opstod - og dermed hvad det egentlig er? Disse spørgsmål
kastede Lamarck sig over i sin livsaften.
Lamarck om liv og psyke
Scylla og Charybdis i naturvidenskaben på Lamarcks tid var på den ene side
formlærens opfattelse af det levende, som naturforskeren John Ray udtrykker
på denne måde: "The Body is but the dark Lanthorn, the Soul or Spirit is the
Candie of the Lord that bums in it." 10 Og på den anden side var det den stoflige
opfattelse af det levende, som La Mettrie udtrykker med dette udsagn: "The
soul is clearly an enlightened machine, ... a few more wheels, a few more
springs. nll
Lamarck undgår det første skær ved at erklære, at der kun findes en slags
materie (derfor ingen "metafysiske objekter" som sjælen), og at denne materie
følger de kendte fysiske love (derfor ingen åndelig kraft, "arche-vitale"). Kan
det levende ikke forklares på dette grundlag, kan det overhovedet ikke forklares.
Det betyder ikke, at der ikke er en vigtig kvalitativ forskel på ikke-levende
og levende materie. Det ikke-levende stof "tendent sans cesse a alterer les
combinaisens existantes, a les simplifier ou a diminuer la complication de leur
compositionn, mens det levende stof tenderer mod "å compliquer ces combinaisons
et a les surcharger d'elemens constitutifs; en sorte que la totalile des corps
vivans peut etre considen:! comme formant un laboratoire immense et toujours
actif..." 12 Hvilket selvfølgelig præcis er påpegningen af det ikke-levendes processer
som entropiske og det levendes processer som negativt entropiske.
(Også selv om det sker et halvt århundrede, før termodynamlkken og dens begreber
bliver udviklet inden for naturvidenskaben.)
Hvorfor bevæger det levende stof sig så den modsatte vej af det ikke-levende?
Jo, det kan kun skyldes en særlig organisation i stoffet, siger Lamarck.
En organisation der spontant kan opstå gennem de kendte fysiske love og deres
almindelige agenters virke. Og Lamare k nævner her som mulige agenter "l' air
atmospherique, differenz gaz, l' eau, ... la calorique, l'electricite, etc/' og spørger:
"Why should not heat and electricity aet on certain matters under favorable
conditions and circumstances? 1113 Nej, hvorfor ikke? Et afgørende gennembrud
for videnskaben om livets opståen var jo netop som nævnt Stanley Millers eksperiment
i 1952, der viste, at komplekse makromolekylære strukturer (aminosyrer)
kunne dannes spontant, hvis der blev ledt elektriske gnister igennem en
vandopløsning med ammoniak, metan og brint. Dette forsøg - og de senere der
har brugt andre kombinationer af stoffer og andre energikilder - kunne være
den eksperimentelle bekræftelse af Lamarcks antagelse, at "la nature a l'aide de
la chaleur, de Ja luminere, d'electricite et de l'humidite, forme des generations

Mellem Scyl/a og Charybdis 29
greve af) Lamarck, der kom til Paris på samme måde og med samme formål
som D' Artagnan. Men heldigvis forliste den militære karriere,' hvad videnskaben
kom til at nyde godt af. I løbet af sit liv (1744-1829) udførte han fire store
videnskabelige opgaver, der hver især ville have sikret sin mand en plads i videnskabernes
himmel.
Lamarck begyndte med at klassificere den franske flora. Dernæst klassificerede
han invertebraterne (de hvirvelløse dyr), hvilket selvfølgelig er en monumental
bedrift. Den videnskabelige klassifikation af invertebraterne gjorde det
indlysende for Lamarck, at der ikke alene var en opstigende linie i dyreverdenen
(som der var almindelig enigbed om), men at denne ascendens måtte
være en udviklingslinie. Det vil sige, at livet har udviklet sig fra det simple til
det komplekse liv. 7 Uheldigvis fandt denne fantastiske opdagelse sted samtidig
med, at de kontrarevolutionære kræfter vandt magten over den franske revolution.
Kontrarevolutionens eksplicitte mål var selvfølgelig at kvæle den progressive
revolution -såvel korporligt som åndeligt - og reetablere den gamle orden.
Det var derfor helt naturligt, at den også måtte kvæle Lamarcks teori om udvikling
i naturen. Udvikling var den rene vederstyggelighed for kontrarevolutionen.
Bøddelen blev Cuvier, som Lamarck havde hjulpet igang med den videnskabelige
karriere. Cuvier var nemlig ikke alene en ganske fremragende naturvidenskabsmand
(anatom og palæontolog), omend han var overbevist om, at det
var successive skabelser og destruktioner fra Guds side, der var årsagen til fossilerne
i de forskellige geologiske Jag', han var også politiembedsmand i det
kontrarevolutionære styre og endte op som indenrigsminister. Han brngte derfor
sin position i tidens videnskab og samfund til at sikre, at Lamarcks opdagelse
blev delvis latterliggjort og delvis fortiet.
Dette er såmænd forståeligt nok. Derimod er det helt uforståeligt, at denne
latterliggørelse og fortielse stadig er reglen. De fleste ved idag ikke andet om
Lamarekend det med giraffen og den høje hals, - og er det ikke en helt igennem
latterlig forestilling!?
Lamarck tog sin skæbne med fatning i tillid til, at hans indsats nok engang
ville blive værdsat efter fortjeneste. Han skriver om sin opdagelse: "l do not
ask any one to accord i t the Jeast confidence on my word alone. But as surely i t
will happen sooner or Jater, that men on the one band independent of prejudices
even the most widespread, and on the other band profound observers of nature
may have a glimpse of this truth, I am very content that we sbould know
tbat it is of the number of views, in spile of the prejudices of my age, I have
thought it well to accept. 119 Mon ikke tiden snart er kommet til denne anerkendelse
og oprejsning? For nok tilhørte Lamarcks håndstilling i mangt og meget
det 18. århundrede, men hans genstandspåpegning er så god som vor tids bedste,
som vi skal se.
Nu blev Lamarck ikke bragt til tavshed i bogstavelig forstand, han fortsatte
sit arbejde ved det naturhistoriske museum. Og der var endnu en opgave, der

32 Personlighedens Almene Grundlag II
simplest animals, be outside of themand yet animate them; how, then, this force
has been Iransported and fixed in the animal itself; finally, how it then has become
the sources of sensibility, and in the end of acts of intelligence, 1119
Vi noterer os de tre stadier i livets tilblivelse og udvikling, som Lamarck
identificerer i ovenstående passager. Det første stadie, hvor forbindelsen mellem
animalcule og føde blot er passiv "absorption". Det næste, hvor animaleulen
er i stand til at "genkende" føden. Og endelig det tredje, hvor animalculen
har "evnen til at opsøge føden".
Det er indlysende, at Lamarck i det ovenstående peger på det samme kvalitative
spring i livets udvikling, som Leontjev peger på, når han taler om irritabilitetens
forvandling til sensibilitet. Lamark taler endda også om "sensibilitetens
kilder".
Og Lamarck falder iøvrigt også i den samme grøft - den subjektive oplevelses
- som Leontjev. Han taler om organismens følelser, "which consists in being
able to experience internal emotions ... and which give birth to the power which
enables them to perform different actions." 20
At det er det indre-psykiske, som han hermed får med i nettet, er tydeligt, og
han har helt ret, når han siger: "The feeling ol existence (sentiments
d'existence), which I shall call inner feeling ... is a very obscure feeling." Det,
Lamarck korrekt indser, er, at det i dette spørgsmål gør en væsentlig forskel,
hvor på den fylogenetiske skala organismen befinder sig, og han fortsætter: "!t
constitues the me (moi) with which all animals, which are only sensitive are penetrated,
without perceiving it, but which those possessing a brain are able to
notice, having the power of thought and giving attention to it." 21
Lamarck og Leontjev er ude i principielt det samme ærinde, når de slår ned
på det afgørende skel mellem irritabilitet og sensibilitet. (Der er mange flere
paralleller i deres tænkning end den her nævnte, hvilket formodentlig skyldes,
at hvor Leontjev er psykologiens naturhistoriker, der er Lamarck naturhistoriens
psykolog.22) Der er dog den forskel, at hvor Lamarck nøjes med at sige
"then we can perceive ... ", der giver Leontjev os en slags (implicit) forklaring på
irritabilitetens forvandling til sensibilitet. Hvor sensibiliteten for Lamarck
vokser frem på en eller anden obskur måde, demonstrerer Leontjev med sin
pavlovianske metafor, hvordan det konkret kan være sket som et skift mellem
ubetingede og betingede stimuli, som signalindlæring.
Nogle gange stiller den meget konkrete forestilling sig imidlertid i vejen for
erkendelsen (især selvfølgelig, hvis den er forkert). Det er tilfældet her, hvor vi
mener, at Lamarcks mere almene bestemmelse af forskellen meilem irritabilitet
og sensibilitet meget tydeligere end Leontjevs peger på, hvad den afgørende
forskel er.
Forskellen er ganske simpelt forskellen mellem en reaktionsduelig men iøvrigt
passiv 23 animalcule og en organisme med en udadrettet aktivitet. Det vil
sige, at forskellen er subjekthed, og dermed, at det psykiske skal begribes i
sammenhæng med denne subjekthed.

34 Personlighedens Almene Grundlag lJ
ske vekselvirkning bliver skabt gennem trial and error. Dette er ikke liv, selv om
Darwins lære får gyldighed allerede her. Hvilket viser, at Darwins teori er en
teori om replikation, variation og selektion og ikke en teori om liv som sådan.
Men det bliver selvfølgelig en teori om livsformernes udvikling, da denne .er
grundlagt på replikation, variation og selektion. Og da alle de makromo·
lekylære replikative strukturer, der findes idag, er levende. Med en undtagelse:
virus.
Trin to (der hæver trin et op i sig) markerer livets evolution. Dette trin
rummer lovmæssigheder, der ikke blot er lovmæssighederne for genetisk replikation.
Nemlig lovmæssighederne for det biologiske stofskifte, som de undersøges
af de biologiske videnskaber fra fysiologi til økologi.
Markerer trin to en ny kvalitet i materien: Liv, så markerer trin tre en ny
kvalitet i livet: Psyke (som vi skal vende udførligt tilbage til). Her opstår der
lovmæssigheder, der er forskellige fra såvel de genetiske på trin et og de biologiske
på trin to. Det gør nemlig en væsentlig forskel, at livet bliver psykisk.
Eller animalsk (anima betyder psyke på latin). For det er de animalske væsener,
dyrene, der udvikler disse nye muligheder på trin tre, mens planterne som
livsform begrænser sig til udfoldelsen på trin to.
Kalder vi det tredje trin for evolutionen af liv med psyke, så er det Lamarcks
fortjeneste at være den første, der videnskabeligt prøver at blotlægge dette trins
principper. (Heraf ser man i øvrigt, at det er fejlagtigt at se en modstrid imellem
Darwins og Lamarcks teori. Det er ganske enkelt ikke teorier om det samme. I
virkeligheden supplerer de da også hinanden. 24 Havde psykologien været en
mere magtfuld videnskab, så havde det været forstået forlængst.)
En krise med to løsninger
Hvad angår pilens omvending og subjektets tilblivelse, gælder her som for måneastronauten
Armstrong, at der både var tale om et gigantisk spring og et lille
skridt. Hvad der i sine videre konsekvenser blev intet mlndre end en revolution,
var nemlig kemisk set blot en lille ændring som alle de andre små ændringer
i den kemlske evolution.
Cellemembranens funktion er at bevare en forskel mod den termodynamlske
trussel om forskelsudjævning (og dermed død). Forskellen er kemlsk
og - for en vandlevende organisme - elektrisk, idet forskellige ion-koncentrationer
giver en elektrisk polarisering. Eksisterer der således en fysisk-kemlsk
spænding over membranen, så resulterer en åbning af membranen nødvendigvis
i spændingsskift (hvad der senere i evolutionen bliver udnyttet på fantastisk vis i
nervecellen). Og dette bliver uundgåeligt også til et skift i cellens relative placering
i forhold til mediet. Når den åbner membranen - enten for at pumpe affaldsstoffer
ud eller for at pumpe fødestoffer ind - så bevæger den sig. Og der
er ikke tale om en passiv flytning p.g.a. mediets bevægelser. Det er en bevæ-

Mellem Scyl/a og Charybdis 35
gelse, som organismen selv udløser ved at åbne membranen. Altså selvinitieret
bevægelse eller mobilitet.
Der er ved de tidligste organismer ingen selektiv værdi knyttet til denne mobilitet,
fordi organismerne er for små. Bevægelsen kan ikke bruges til noget,
hvis den ikke kan sætte sig igennem over for den tilfældige bevægelse i mediets
molekyler (varme), som kaldes Brownske bevægelser. Så drukner den bare i
den almindelige mikroskopiske tumult.
Ikke desto mindre er den der som den fysisk-kemiske konsekvens af reaktiviteten.
Og efterhånden som organismerne bliver større og større begynder den
at spille en rolle. I særdeleshed da de primitive organismers verden begyndte at
undergå en drastisk forandring.
Den første adskillelse mellem organismen og dens energistrøm var forårsaget
af organismen ved dannelsen af en membran, hvilket nødvendiggjorde udviklingen
af den energi-fonnidling, der er liv. Efter nogle hundrede millioner år
tog energistrømmen imidlertid hævn for således at være blevet holdt på afstand.
Den begyndte ganske enkelt at mindskes.
Den energistrøm, der havde skabt og understøttet livets hvirvel, var som
nævnt den stadige spontane skabelse af energirige organiske molekylekomplekser.
Kilderne til skabelse af denne kemiske energi var energiudladningen fra
vulkaner, jordens radioaktive isotoper og kosmisk stråling. Med med jordens
størkning, isotopernes naturlige henfald og en tættere atmosfære som skjold
mod rummet, så svandt disse kilder langsomt, og der blev ikke længere spontant
dannet så mange energirige næringsstoffer. Livet kom ind i en vældig krise, der
skærpede den darwinistiske konknrrence mellem de primitive celler.
Et indlysende svar i denne konkurrence var anvendelsen af mobilitetens
mulighed. Hvis fødestrømmen bliver mere sparsom, har den organisme, der
kan opsøge føden, en stor fordel over den, som blot ligger og venter på den. Det
kræver ganske vist megen energi at bevæge sig omkring, men hvis det er forudsætningen
for overhovedet at få adgang til føde, så er det selektionsmæssigt
velbegrundet. Desuden opstår der samtidig et selektivt pres til fordel for mere
og mere effektive (dvs. energi-økonomiske) mobilitetsformer.
Vi skal undersøge denne mobilitet mere detaljeret om lidt, men det er denne
udvikling, der vender pilen og forvandler organismen fra reaktivitetens aktive
objekt til aktivitetens ægte subjekt.
I sig selv knnne mobiliteten imidlertid ikke redde livet på længere sigt. En
konkurrencefordel i kampen om føden kan jo kun være en stakket løsning, hvis
det er føden, der forsvinder.
Imidlertid kom i denne kritiske stund en kemisk nyskabelse livet til undsætning.
Der blev udviklet et komplekst makromolekyle, der kunne fange energien
fra en helt anden energistrøm. Nemlig solens lys. Molekylet, der formåede at
fange solens energi, var klorofyl. Og det blev livets redning, da tilstrækkeligt
mange organismer - først bakterier, lidt senere de blå-grønne alger - udviklede
fotosyntesen.

36 Personlighedens Almene Grundlag II
Nu viste det sig imidlertid, at med det fotosyntetiske livs erobring af en helt
ny energistrøm, sollyset, der var den gamle energistrøm på sin vis blevet genetableret,
Hvad var forvandlingen af solenergi til kemisk energi i plantestoffet
andet end den gamle energistrøm i en ny skikkelse? De organismer. der kunne
anvende planternes kemiske energi som føde, kunne derfor fortsætte det traditionelle
liv baseret på indtagelse af organisk stof. Forudsat - naturligvis - at de
formåede at reagere på fødens nye skikkelse: den encellede planteorganisme.
Signalformidling
Reaktivitetens trin betyder, at organismen ikke uden videre kan reagere med
føden, men at den er nødt til først at være i stand til at reagere på føden med
en adækvat respons. Før fødesubstansen kan blive kemisk nedbrudt inde i cellen,
må den jo aktivt transporteres over cellemembranen (respons). Vi skelnede
derfor mellem fødesubstansen som vital energikilde og som stimulus eller
signal for responsen. Hvilket måske også kunne kaldes en skelnen mellem fødemolekylets
fysisk-kemiske indhold og dets fysisk-kemiske form, således at
formen bliver signal for indholdet.
Når der er tale om de oprindelige spontant dannede fødemolekyler, er
overensstemmelsen mellem form og indhold meget stor. Den konsummatoriske
respons, der bringer føden ind, er derfor ikke væsentlig forskellig fra de fysiskkemiske
processer. der nedbryder føden.
Når de vitale fødemolekyler ikke længere findes i fri form, men alene inden i
planteeecellens form (fordi de ikke længere dannes spontant, men alene skabes
igennem fotosyntesen i planteceller), så bliver forskellen mellem form og indhold
til gengæld meget stor. Reaktivileten forudsætter altså, at organismen er i
stand til at respondere på selve planteformen som stimulus. Dvs. på de af fødecellens
fysiske egenskaber, der præsenterer sig for omverden. F.eks. dens mekaniske
egenskaber. Den oprindelige signalsekvens kemisk form - > kemi (kemisk form) -> kemisk
indhold.
Denne udvidelse har naturligvis en nær lighed med den klassiske betingnings
sekvensudvidelse: Ubetinget stimulus -> respons bliver til betinget stimulus ->
(ubetinget stimulus)-> respons, og den udvidede stimulus i vort tilfælde kan derfor
ses som en analog til den betingede stimulus hos Pavlov.
Hermed ikke sagt, at den udvidede signalsekvens hos de primitive organismer
opstår ved klassisk betingning. Primitive organismer kan udmærket klassisk
betinges, og ændringer af reaktivitetens stimuli hos primitive dyr sker formentlig
i vidt mål ved klassisk betingning. Hvad klassisk betingning ikke forklarer,
er imidlertid fremkomsten af nye stimuli. Den betingede stimulus er således
hos Pavlov altid en stimulus, der er ubetinget for en anden respons. Det vil
sige en stimulus, som organismen i forvejen formår at reagere på. I det mindste

Mellem Scylla og Charybdis 37
med en orienteringsrefleks. I vort tilfælde er der imidlertid tale om en stimulus,
som organismen hidtil ikke har reageret på.
Det er i virkeligheden dette problem - tilblivelsen af en helt ny stimulus -
som Leontjevs teoretiske og eksperimentelle arbejde med følelsens ( egtl. sansningens)
opkomst drejer sig om. Leontjev vil vise, at en betinget stimulus kan
opstå uden at være stimulus for noget i forvejen. Blot den har en eller anden
marginal fysisk-kemisk effekt på organismens fysisk-kemiske processer. (I praksis
vil han vise, at lys kan blive stimulus for hudcellerne i fingeren.) Om han har
vist det i sit eksperiment, er alt for kompliceret at afgøre. Men argumentet er i
det mindste godt nok. Nye stimuli (dvs. nye følsomheder) er opstået i evolutionen,
og hvordan skulle det være sket, hvis ikke som Leontjev siger? F.eks.
kan de ikke opstå ved naturlig udvælgelse. Naturlig udvælgelse forudsætter jo,
at der er noget at vælge, dvs. at de a11erede forefindes i en eller anden form. Vi
tilslutter os derfor Leontjevs opfattelse og ser reaktivitetens udvidelse på dette
trin som en kombination af leontjevsk 'betingning', darwinistisk selektion og
pavloviansk betingning. Hvad vi ikke tilslutter os, er Leontjevs opfattelse, at det
psykiskes opståen er identisk med denne udvidede signalformidling.
Livets specialisering
Men en udvidelse af reaktivileten kan naturligvis ikke begrænse sig til stimulussiden.
Organismen skal ikke alene registrere føden i dens nye skikkelse, den
skal også kunne respondere adækvat over for den. Det vil sige, for at få adgang
til det kemiske indhold må organismen evne at forvandle plantecellens mekaniske
form til kemisk form. Det vil sige fortære og opløse den. Organismen må
kort sagt også udvikle en adfærd, der modsvarer den nye opgave. Hvilket stiller
enormt store krav til den selv-initierede aktivitet og dermed mobilitet. Men de
organismer, der ikke kunne leve op til dette krav, eller ikke omstillede sig til fotosyntese,
uddøde ganske enkelt. Fotosyntese eller kvalificeret mobilitet var de
eneste svar på det gryende livs alvorligste krise.
Indledningsvis var der mange organismer, der som f.eks. flagellaten Euglena
for en sikkerheds skyld holdt mulighederne åbne og udviklede både mobilitet og
fotosyntese. Men så snart evolutionen hævede sig op over protist-riget med dets
uklare grænse mellem protozoaer (encellede dyr) og protophyler (encellede
planter), så delte livet sig skarpt i planteriget, hvis medlemmer specialiserede sig
i fotosyntesens lovende muligheder, og i dyreriget, hvis medlemmer specialiserede
sig i mobilitetens.
Og var det en lidt ulige fordeling i den forstand, at mens fotosyntesen producerer
kemisk energi, der forbruger mobiliteten den samme energi, så var det så
heldigt, at fotosyntesen skabte helt ny muligheder i biosfæren for effektiv energiudnyttelse.
Processen ved hjælp af hvilken, de første organismer frigør kemisk energi fra
føden, hedder gæring. I forhold til respiration er gæring en temmelig ineffektiv

38 Personlighedens Almene Grundlag II
energiudnyttelse. Mens man ved gæring får to ATP-molekyler opladet ved forbrug
af et sukkermolekyl e, så får man ved respiration opladet 38 A TP-molekyler.
Respiration er altså nitten gange mere effektiv end gæring.
Respiration er imidlertid en kemisk proces (forbrænding), der kræver fri ilt,
og i den første atmosfære var der ingen ilt. Ilt viste sig imidlertid at være et affaldsprodukt
ved fotosyntesen! Dvs. efterhånden som det grønne klorofyl
bredte sig over vandflader og klippeflader, og mineralerne, der havde den affinitet,
var blevet iltet, så blev atmosfæren fyldt op med ilt.
Og som vi ved, udnyttede organismerne denne nye kemiske mulighed og
blev aerobe (iltbrugende). Var det ikke sket, så er det tvivlsomt, om evolutionen
kunne have ført til organismer over det primitive trin, der kendetegner
de nulevende anaerobe (ikke-iltbrugende) organismer (nogle men ikke alle
bakterier). Livsudfoldelse på livets højere trin er enormt energikrævende.
Hermed lægger vi iøvrigt mærke til endnu en ting. Hvis hvirvler og sløjfer
på energistrømmen skaber det enkeltstående liv (organismen), så skaber energisløjfer
imidlertid også organisation og system i de mangfoldige livsformers
helhed (samspillet mellem organismerne). En højere sammenhæng er f.eks.
denflercellede organisme, der dukker op for godt 700 millioner år siden. En anden
kompleks sammenhæng er den sociale, der allerede hos visse af de encellede
i deres formeringsfase skaber organiske helheder (en slags kolonier) af
hundrede tusinder af ellers enkeltlevende organismer. Men vi tænker selvfølgelig
først og fremmest på den altomfattende sammenhæng, som vi kalder økosystemet
eller økosfæren. Den er netop et kæmpesystem af sløjfer på den energistrøm,
der oprindeligt kommer fra Solen. Økokæden kalder man det også.
Som første trin i denne økokæde er planterne naturligvis altafgørende. Ved
livets begyndelse var alle organismer heterotrofe, dvs. at de ikke selv kunne producere
den kemiske energi, som deres eksistens afhang af. Med planterne op-.
stod de autotrofe organismer, der var i stand til selv ved hjælp af sollys at producere
kemiske energi i form af organisk materiale. Planten er således det organiske
materiales fabrik.
Energistrømmen tog nu form af l) lyset fra solen, som 2) planterne udnyttede,
og 3) planterne, som dyrene udnyttede. Og endelig 4) dyrene, som andre
dyr udnyttede. For dyr kunne selvfølgelig ligså vel leve af andre dyr som af
planter, hvis de var specialiseret til det. På den måde blev dyreriget delt i planteædere
og kødædere. Og denne form - lys, planter, planteædere og rovdyr -
har livets energistrøm haft siden.
Llld os nu vende tilbage til problemet om det psykiske, nærmere bestemt til
omvendingen af retningspilen mellem O og S, som vi ser som nøglen til begribelsen
af det psykiske.

Forskellen mellem reaktivitet og aktivitet
Mellem Scylla og Charybdis 39
Forskellen mellem 0->S og S->0 er ikke en forskel mellem passivitet og aktivitet
dybest set, gentager vi, for organismen er på reaktivitetens trin alt andet
end passiv. Den er netop levende, dvs. den vinder energi for at bruge energi og
er dermed i en fundamental forstand aktiv. Forskellen Jigger i initiativet.
Ved 0->S er det objektet, der har initiativet eller ihvertfald kommer først.
Forstået på den måde, at det er tilstedeværelsen af objektet som stimulus, der
udløser responsen. Adfærdens udløsning er bestemt udefra, den er ikke indefrabestemt
eller spontan. Der er netop tale om refleksens temporale rækkefølge:
stimulus-reJponse. Responsen er et svar. Det lille præfix re-, som angiver
denne forskel mellem spontanitet og responsivitet, angiver præcis den samme
forskel mellem aktivitet og reaktivitet. Reaktiviteten er altså aktiviteten som
svar.
Ved S->0 angiver pilen derimod, at subjektet har initiativet. Der er ikke
tale om en reaktion, men om en aktion iværksat fra subjektets side. Aktiviteten
som spørgsmål snarere end svar, kunne man sige. Noget indefrabestemt eller
spontant (fra det latinske sponte: frivilligt, det der sker uden ydre påvirkning, af
sig selv).
At aktiviteten er spontan, betyder selvfølgelig ikke, at den er tilfældig. Den
må f.eks. have en retning, hvis den sigter mod objektet. I den forstand er den
styret af objektet, men den er ikke udløst af objektet (i så fald ville det være reaktivitet).
Man kan udtrykke dette ved at sige, at objektet er aktivitetens mål og
ikke dens stimulus. En sådan distinktion har ingen mening ved reaktivitet, hvor
udløsning og styring - og dermed mål og stimulus - er et og det samme.
Hermed kan vi karakterisere S-> O som subjekt-initieret, målrettet aktivitet.
Objektet mister naturligvis ikke sin stimuluskarakter, fordi det med den
subjekt-initierede aktivitet får målkarakter. Den konsummatariske respons
træder i kraft, når kontakten med objektet udløser de relevante stimulus-respons
relationer. S-> O erstatter således ikke 0->S, men tilføjes den gamle reaktivitet,
således at vi får det udvidede forløb S->0->S. Det nye er altså, at
subjektet opsøger objektet, der derefter udløser den relevante konsummatariske
respons. De to adskilte faser, der herved opstår, er netop dem, som etalogerne
kalder l) appelensadfærd (S-> O) og 2) konsummatarisk respons (0->S).
Det siger sig selv, at udviklingen af aktiv objektsøgning alt andet lige vil øge
organismens adgang til føde, når denne er jævnt fordelt (tidsmæssigt og rummæssigt)
i organismens miljø. Den selv-initierede mobilitet tjener altså til at
overvinde organismens (ufrivillige) adskillelse fra sin energistrøm. Det vil sige,
at den bliver en essentiellivsformidlende funktion.
Problemet, der skalløses
Det behøver næppe siges, at der findes andre betegnelser for subjekt-initieret,
målrettet aktivitet. Det er temmeligt meget det samme som Aristeteles enteleki,

40 Personlighedens Almene Grundlag II
eller som McDougalls purposive behavior eller det, der på almindeligt dansk
hedder stræben.
Forklaringer, der tillægger organismen en hensigt, et formål eller en
stræben, er noget af det værste, som de biologiske naturvidenskaber ved, og de
har ført en stadig kamp mod teleologiske 25 forklaringer i biologien. Der er ingen
sjæl i maskinen, eller som vore fire venner svor i deres pagt: I det levende
legeme virker ikke andre kræfter end de almindeligt kendte fysisk-kemiske.
Også de biologiske fænomener må analyseres i kategorierne årsag og virkning.
Og det gælder selvfølgelig også i studiet af de primiiiveste organismer. Faktisk
lagde Herbert Spencer Jennings' studier af de hvirvelløse dyrs adfærd på den
måde fundamentet til den amerikanske behaviorisme.
Jennings slog i 1906 fast, "that the ideal of most scientific men is to explain
behavior in terms of matter and energy, so that the introduetion of psychic implications
is considered supertlous." 26 Det ideal kunne John B. Watson godt gå
ind for, og i et generalangreb på den europæiske subjektivistiske psykologi og
dens amerikanske aflæggere erklærede han i 1914: "I care not what goes on in
man's socalled mind; the important thing is that, given the stimulation ... it must
produce response, or else modify response which have already been initiated.
This is the all-important thing, and I will be content with it." 27
Vi ser nu pludselig Scylla og Charybdis tårne sig op foran os med hvirvler og
skum og frådende bølger. Vi kan nemlig ikke stille os tilfreds med stimulus-respons
rækkefølgen, men viger også tilbage for at tillægge de primiiiveste organismer
sjælelige egenskaber. Et kompromis - knap så megen stimulus-respons,
en lille smule sjæl (måske en lille bitte, obskur subjektiv oplevelse?)- bringer os
imidlertid ikke igennem det farlige stræde. Gjorde det det, ville klipperne ikke
være overstrøget med så mange vrag.
Lad os begynde med at tilslutte os de fires pagt og erklære os enige med
Jennings (og "most scientific men") i, at adfærd må forstås "in terms of matter
and energy". Kan vi nemlig ikke komme fra irritabilitetens stimulus-respons reaktivitet
til det egentligt psykiske (og dermed i sidste ende til "man' s socal!ed
mind") på det grundlag, så har alle vore anstrengelser været forgæves.
I det foregående har vi da også netop forstået liv i stoffets og energiens termer.
Vi har ladet den makromolekylære (genetiske) replikation opstå gennem
de termodynamiske love, og vi har knyttet stimulus-respons adfærden, som organismerne
udvikler, til katalyse og ATP-molekyler. Også den mobilitet, som
subjektet selv er ophavsmand til, når den ændrer spændingen over sin membran,
har vi ladet være en fysisk-kemisk proces. Men her er selvfølgelig tale om
noget stimulus-styret og ikke om noget målrettet.
Her er det springende punkt. Hvordan kan vi på den ene side fastholde aktiviteten
som en fysisk-kemisk proces i overensstemmelse med de fires pagt, og
på den anden side samtidig få den gjort målrettet uden vel at mærke at se den
som en respons på en fysisk stimulus? Det er nemlig dette, som vores bestemmelse
af S-> O forholdet fordrer.

42 Personlighedens Almene Gmndlag II
21. Ibid.
22. Det, Lamarck og Leontjev først og fremmest er fæJJcs om, er overbevisningen om, at organismen
må forstås som et aktivt subjekt, hvilket gør virksomheden eller aktiviteten til en afgørende
faktor i evolutionen. Lamarck: "It is not tbe organs, i.e. tbe nature and form of the
parts of the body of an animal, which give rise to the special habits and facultics, but, on tbe
contrary, its habits, its mode of life, and thc circumstances in which individuals arc placed,
which have with time, brought about the form of its body, the number and condition of its
organs, finally the faculty whicb it possesses." (Lamarck: Recherches ... 1802. cf. Packard, op.
dt., s. 243--44). Lcontjev: "Resultatet af en ydre påvirkning på organismen afhænger ... af
dens tilstand og de dermed forbundne processer ... Dermed gør vi dog kun en side af forholdene
tilgængelige og bevæger os kun i en retning, der er modsat den reelle genetiske afhængighed,
thi organismens tilstand og processer afhænger jo på den anden side af de gentagende
indvirkende indilydeJser fra omverdenen. Denne afhængighed udtrykker den egenskab,
som vi betegner som tilpasningsevne. Men da ændringerne i det levende legemes
struktur, tilstand og processer og dermed også dets virksomhed bliver bestemt gennem ydre
påvirkninger, genspejler dets organisation og selve dets virksomhed omverdenens objektive
egenskaber." (Lcontjev: Problemer i det psykiskes udvikling, 2, s. 120). Selv om Lamarck (som
siden Darwin!) og måske også Lcontjev fejlagtigt troede, at erhvervede egenskaber kunne
nedarves direkte, så afficerer det overbovedet ikke den blændende indsigt, som de deler,
nemlig at virksomheden kan bestemme strukturen og dermed tjene som stifinder for organiske
forandringer i evolutionen. Se Engelsted: Springet fra dyr til menneske, op. cit., s. 62 f.
23. Med passiv mener vi passiv eksternt i forhold til omgivelserne, ikke passiv internt i forhold til
stofskifteprocesserne. Alt liv er principielt aktivt i den sidste betydning. Men er alt liv aktivt
stofskifte, så er alt liv ikke aktiv virksomhed. Det er det sidste, der er vores interesse, det
første tager vi for givet. Når vi taler om passiv ctr aktiv, så taler vi altså underforstået om
aktiv/passiv ctr .aktiv/aktiv.
24. Se Engelstcd: Springet fra dyr til menneske, op. cit., s. 62f.
25. Af græsk te/os: mål, hensigt. Modsat en kausal forklaring, der peger på en årsag til fænome·
net i fortiden, peger en teleologisk forklaring på en årsag Lil fænomenet, der ligger ude i
fremtiden. Hvilket netop er at tillægge fænomenet et mål eller en hensigt.
26. Jennings, H.S.: Behavior of the Lower Organisms, New York 1906, cf. Herrustein & Boring,
op. cit. s. 473.
27. Watson, J.B.: Behavior. An Introduetion to Comparolive Psychology, USA 1914, s. 17.

44 Personlighedens Almene Gmndlag Il
befinde sig i ugunstige end i gunstige områder. Men selv om vi finder den med
større hyppighed, hvor der er gunstigt, så søger den ikke hen mod det gunstige.
Et klassisk eksempel på orthokinesis i litteraturen er den tendens, som
trælusen (Parcel/io scaber) har til at samle sig i fugtige områder. Ikke fordi den
retter sin bevægelse imod fugt, men fordi den øger sin bevægelseshastighed, når
fugtigheden falder. Bevæger den sig hurtigere i tørre områder og langsommere
i fugtige, så vil den- alt andet lige- opholde sig oftere i fugtige områder.
Hvad der kunne se ud som en målrettet aktivitet - bakterien, der finder luftboblen,
og trælusen, der finder den fugtige plet - er altså noget meget simplere.
Fraenkel og Gunn, der regnes blandt autoriteterne, hvad angår primitiv bevægelse,
bruger netop studiet af trælus til at diskutere tre mulige forklaringer
på fænomenet. Nemlig den teleologiske forklaring, der tilskriver dyret en hensigt
med sin bevægelse. Den evolutionære forklaring, der ser fænomenet som
et resultat af selektion. Og den mekaniske forklaring, der hæfter sig ved det
umiddelbare forhold, at dyret er mere aktivt i et tørt end i et fugtigt miljø.
Fraenkel og Gunn hylder den mekaniske forklaring, men den er selvfølgelig
fuldt forenelig med den evolutionære forklaring, som de gør opmærksom på.
Den teleologiske forklaring må de derimod på det bestemteste afvise. De skriver:
'The teleological answer irnplies that either the animaJs themselves or some
one or something can have a purpose or objekctive or end in view. There is no
reason to believe that the animaJs learn this behavior from experience, or that
they band information from one to another or that they have insight into the situation.
This answer depends on unjustifiable assumptions about animals'
minds ... I t is an explanation in terms o f w hat may go o n in our own minds, based
on the assumptions that woodlice have minds, and minds similar to those of
men." 2
Ja, en psyke som menneskets har trælus utvivlsomt ikke. Men i og med, at
Fraenkel og Gunn medgiver, at mennesket har en psyke, så må det psykiske
(som de identificerer med det teleologiske) jo være kommet ind et eller andet
sted i evolutionen. Hvordan det mekaniske kan blive til det teleologiske, er
imidlertid ikke deres problem, de vil forklare trælusens tendens til at befinde
sig, hvor der er fugtigt, ud fra naturvidenskabelige principper. Og det kunne naturligvis
ikke falde os ind at anfægte denne forklaring.
Et andet klassisk eksempel på orthokinesis er planariernes tendens til at
'søge mørke', der så selvfølgelig ikke er andet end, at de reagerer på lys med en
forøgelse af deres retningsløse bevægelses hastighed. Der findes eksempler på
kinesisknyttet til alle de biokemisk vigtige variable. Ikke alene kinesis som svar
på iltmangel (vores aerobe bakterie), men også på tilstedeværelsen af ilt (hos
anerobe bakterier). Ikke alene på mangel på fugtighed (vores trælus), men
også på fugtighed. Ikke alene på lys (vores planarie ), men også på fravær af lys.
Tilmed lys af bestemte bølgelængder, hvilket er blevet brugt til at forklare,
hvordan det gik til, at Bacterium photometricum og visse andre organismer
samlede sig i bestemte dele af det synlige spektrum. Der findes også kineser

Selvbevægelse 45
stimuleret af varme. Paramecium, der svømmer ind i et varmt område, begynder
at dreje. Og der findes kineser, der sættes igang af kemiske agenter i vandet.
F.eks. reagerer Pararnedum på syre med en kinese.
Af de mange modsatrettede kinese-reaktioner hos forskellige arter (ilt, ikkeilt,
lys, ikke-lys, fugt, ikke-fugt, etc.) ser vi iøvrigt, hvordan forskellige organismer
har en tendens til at opholde sig i forskellige områder i miljøet. Nemlig de
områder, hvortil de er tilpasset. Det er disse tilpasningszoner, som man også
kalder økonicher. Men vi ser en ting mere, som det er vigtigt for os at få med.
Aktiv adskillelse
De undersøgte kineser viser nemlig, at dyrene kan reagere aktivt (altså reaktivitet)
på andet end de organiske fødemolekyler. Faktisk synes enhver fysisk-kemisk
agent eller tilstand, der udefra kan øve en negativ indvirkning på organismens
kemiske organisation og proces, at kunne fungere som stimulus for en respons.
Dette er ikke så mærkeligt endda. Organismen opstår som et energi-kompleks
i et miljø, der er mindre energirigt og mindre komplekst. Den opstår altså
som en negativ entropisk forskel. Årsagen er som nævnt vores metafor den
entropiske energistrøm, der under bestemte omstændigheder kan forårsage en
sådan forskel.
Den termodynamiske strøm, som skaber forskellen, truer imidlertid også
med at udjævne den. Den afgørende måde at sikre forskellen på, er, at sikre
forisat adgang til energistrømmen. Toppen går i stå, hvis den ikke til stadighed
kommer i kontakt med pisken. Men organismen kan også bidrage til forskellens
opretholdelse ved at holde nedbrydende indflydelse fra omgivelserne væk.
Membranen var et sådant forsvar mod forskelsudvjævning, idet den etablerer
en mekanisk adskillelse mellem den indre orden og det ydre kaos. Organismen
er blevet armeret.
Membranen er imidlertid et panser, der af gode grunde ikke kan lukke organismen
hermetisk inde. Organismen må åbne op for energistrømmen, for
hvis den bliver et lukket system, så gælder den anden termodynamiske lov betingelsesløst,
og den indre orden vil nødvendigvis blive til uorden. Derfor må
membranen være halvåben eller semi-permeabel, og derfor må den være en
struktur med en aktiv transport.
Fordi membranen er semi-permeabel kan den ikke helt holde ydre indflydelse
væk. Fra tid til anden opstår der derfor en mindre adskillelse over membranen,
end organismen fysisk-kemisk set er tjent med.
Her får den tilfældighed, at membranens aktive energiforbrug ved lukning
og åbning nødvendigvis resulterer i en mekanisk bevægelse relativ til de umiddelbare
omgivelser, imidlertid betydning. Hvis organismen flytter sig relativt i
forhold til omgivelserne, så flytter den sig også i forhold til den negative situation
på membranen. Dette giver den naturlige udvælgelse noget at virke på.

46 Personlighedens Almene Grnndlag II
De organismer, der aktivt ændrer deres membran med bevægelse til følge, når
det ydre påtryk bliver negativt, vil have en større sandsynlighed for at undslippe
den skadelige indflydelse end de organismer, der ikke gør det. Det evolutionære
resultat af denne statistik, er det vi ser som kinesis.
Hvor membranen kan kaldes en mekanisk (og passiv) adskillelse, der er kinesis
en aktiv adskillelse. Organismen flygter ganske enkelt fra skadelige agenter
eller tilstande, og da det sker germem en aktiv respons, så får de skadelige
agenter stimulus-karakter.
Mekanismerne og bestanddelene i denne form for stimulus-respons reaktivitet
er naturligvis præcis de samme som i den reaktivitet, der stimuleres af fødeobjektet.
Under elektronmikroskopet er det hele et spørgsmål om ion-transport,
ATI'-molekYler, polarisering, diffusion, enzymer og katalyse.
Er apparatet imidlertid det samme, så er der alligevel en forskel, der er værd
at notere sig. Føde-reaktiviteten spenderer energi, hvilket resulterer i energigevinst
og dermed i opbygningen af organismens kompleksitet. Flugt-reaktiviteten
spenderer energi, hvilket resulterer i bevarelsen af organismens kompleksitet.
Der er biologisk økonomi i begge processer, og de bidrager begge tillivets eksistens.
Men det sker på forskellige præmisser. I det første tilfælde er det på livets
egne. I det andet er det på omgivelsernes. Det er derme distinktion, som vi
gjorde opmærksom på hos Lamarck. Distinktionen mellem livsudfoldelse og
selvopretholdelse. Vi vender tilbage til den senere.
Optimum-princippet
Kinesis, som vi netop har beskrevet den, tjener med andre ord til at sikre den
mest optimale tilstand over membranen, for hvis tilstanden er ugunstig, så bevæger
organismen sig med øget hastighed (orthokinesis) eller drejer med øget
frekvens (klinokinesis), hvilket helt automatisk øger sandsynligheden for, at organismen
vil opholde sig længst (oftest) i det mest optimale miljø.
Derme forestilling om det optimale eller optimum er et grundlæggende begreb
i de biologiske naturvidenskaber. Maier og Schneirla beskriver det således:
"Organisms in general make most readily responses which tend to promote
life activities; that is to say, behavior is fundamentally adaptive. [Indskudt
spørgsmål: Følger det sidste af det første? NEJ The princip/e of the optimum is
basic to all adaptation. The optimum is that environmental condition (e.g., a given
temperature) which best promotes the representative physiological processes
(Le., the metabolism) of the organism. In conditions above or below this
value the normal metabolism of the organism is interfered with, and general
behavior is consequently changed. n 3
Optimumsprincippet er en vigtig erkendelse, som vi kan bruge, hvis vi først
imødegår en mulig misforståelse af Maiers og Schneirlas beskrivelse. Det er
rigtigt, at et optimum er afgrænset til begge sider ("above" og "below") af bestemte
værdier. Taler man f.eks. om et optimalt temperaturområde på mellem

48 Personlighedens Almene Gmnd/ag II
heraf er, at organismerne tenderer mod at samle sig i de af det lokale miljøs
områder, der er mest optimale m.h.t. vitale fysisk-kemiske variable. Enhver
konstruktør ville have været stolt over så enkel en løsning på problemet om den
ydre trussel mod organismens stabilitet.
Desværre kan den aktive adskillelse fra det negative ikke uden videre hjælpe
os til at få vendt retningspilen. Den optimumstyrede kinesis er reaktivitet om
noget. Det vil sige, et klart eksempel på 0->S. Organismen er i denne sammenhæng
først og fremmest et aktivt objekt. En kemisk avanceret servomekanisme.
Vi leder imidlertid efter organismen som subjekt, dvs. vi skal have vendt
retningspilen, så initiativet bliver organismens: S-> O.
I de nævnte kineser er stimulus i alle tilfælde et negativt signal (signalerer
en umiddelbar og direkte trussel om nedbrydning). Mobiliteten bliver derfor en
bevægelse bort fra det nærværende (flugt). Der er imidlertid intet i vejen for
eksistensen af positive stimuli, der signalerer muligheden for opbygning. Når
fødesubstansen stimulerer organismen til en membranrespons, der trækker føden
ind i cellen, er der jo netop tale om en sådan positiv stimulus. '
Med bestemmelserne positiv og negativ stimulus og nærværende og fraværende
stimulus kan vi opridse de fire begivenheder den primitive organisme kan
komme ud for:
Nærværende Fraværende
Negativ 1 2
Positiv 3 4
(l) Det nærværende negative modsvarer den servostyrede kinesis, hvis mål er
at gøre det nærværende negative fraværende. (2) Det fraværende negative er
forhåbentlig resultatet heraf og er en lykke og ikke et problem for organismen.
(3) Det nærværende positive er også en lykke, nemlig maden der antræffer organismens
overflade og bringes inden bords ved hjælp af en konsummatarisk respons.
( 4) Det fraværende positive er til gengæld et problem, idet det repræsenterer
fødemangel. Kan problemet løses ved en konsummatarisk respons. Nej,
denne respons forudsætter det positives nærvær som stimulus, og det er jo netop
fraværende. Hvad så med kinesis, kan problemet løses ved kinesis?
Nej, det ser ikke sådan ud. Ved positive stimuli kan kinesis overhovedet
ikke bruges som respons. Ja, biologisk forbyder det sig selv. En kinesis, der består
i at vende eller sætte bevægelseshastigheden op, ville, hvis den blev udløst

50 Personlighedens Almene Grundlag II
stige og driftige, mens den, der er påholdende med sine ATP-molekyler, går bag
ud af dansen.
Da der ikke er noget i vejen med argumentet, så må vi forvente, at den
spontane aktivitet faktisk findes i protisternes verden. Og det gør den. V erworn
var den første (1889) forsker på området, der fastslog, at protozoaerne udover
den bevægelse, der var forårsaget af eksterne stimuli, også havde en spontan
bevægelse eller aktivitet. Det vil sige en aktivitet, der er uforårsaget af eksterne
stimuli (og det er præcis det spontan betyder).
Aktiviteten kan være rytmisk, som den ofte er hos arter, der sidder fastgjort
til underlaget, og den kan være kontinuerlig, som er reglen hos Pararnedum og
andre fritsvømmende ciliater. (Da det cellulære stofskifte er en proces med faser,
så må man næsten forvente faser i den spontane aktivitet, som stofskiftet er
kilden til. Svingninger i energistrømmen igennem den permanent åbne udløser
(rytmicitet i den spontane aktivitet) må derfor være reglen snarere end undtagelsen.
Desuden kan den spontane aktivitet også ophæves midlertidigt af reaktivitet
styret af negative stimuli, som vi ser det med de nævnte kineser.)
Også Jennings måtte acceptere, at der fandtes aktivitet, der ikke kunne tilskrives
stimulus-respons funktionen, idet årsagen til spontan aktivitet hos protozoa
ikke var ydre stimuli, som han skriver i The Behavior of Lower Organisms
fra 1906, men "the out-flow of the stored-up energy of the organism through the
channels provirled by its structure".
Netop! Også selv om Jennings formulering får den spontane aktivitet til at
lyde lidt som om, at organismen bare lækker overskudsenergi. Men de naturvidenskabelige
forskere var naturligvis lidet begejstrede for den spontane aktivitet,
der ikke som den optimumstyrede kinesis lod sig forstå i det stimulus-respons
skema, der er adfærdsbiologernes svar på den naturvidenskabelige årsagvirkning
forklaring. Aktiviteten, der går forud for stimulus eller er uafhængig af
stimuli, er nemlig i den forstand uden årsag. Jacques Loeb - en anden af denne
forsknings pionerer - nægtede ligefrem at acceptere, at der fandtes spontan aktivitet
hos protozoa og lavere organismer. Og fik på den måde et dårligt forhold
til den ellers så elskelige planarie. Planarien reagerede nemlig godt nok med en
foto-negativ kinesis på lys (stimulus-response ), hvilket bragte den til ro i mørke
områder. Men samtidig var den allermest aktiv om natten, hvor den søger sin
føde. (Øv, dumme dyr!)
Spøgelset i fysikkens maskine
Det er ikke svært at forstå de naturvidenskabelige forskeres modvilje mod den
spontane aktivitet. Ikke alene vanskeliggjorde det den eksperimentelle undersøgelse,
at der var en variabel, der var uden for eksperimentatorens kontrol,
fordi den ikke var en funktion af nogen ydre og dermed manipulerbar stimulus.
Men - og det var langt værre - den spontane aktivitet åbnede op for de forkla-

Selvbevægelse 51
ringer, som naturvidenskaben altid havde set det som sin opgave at tilbagevise:
nemlig de teleologiske.
Hvis organismen har en aktivitet uden anden årsag end sig selv (causa sui),
er den så ikke en ubevæget bevæger? En agent, der bestemmer uden selv at
blive bestemt. Kort sagt et villende og stræbende subjekt? Er forståelsen af naturen
så ikke tilbage, hvor den var forud for Galilei, der jo startede den moderne
naturerkendelse ved at afvise den aristoteliske opfattelse, at sten falder
mod jorden, fordi de har en indre stræben mod netop dette mål, og i stedet fik
anbragt stenens fald i et net af ydre årsager og virkninger? Har alle gode anstrengelser
kort sagt været forgæves?
Hvad det sidste spørgsmål angår, må man her huske, at den mekaniske naturvidenskabs
krav om årsagsforklaringer havde haft sværere ved at trænge
igennem på de naturhistoriske end på andre områder. Det er temmeligt nemt
at holde op med at forestille sig, at sten har en stræbende psyke, men det
samme gør sig ikke gældende, når talen er om dyr. Der vedblev derfor at være
tradition for at tillægge dyrene en indre drift eller bestemmelse (som oftest kaldet
instinkt). Derfor forblev de vitalistiske og teleologiske forklaringer stærke
nok i biologien til, at de til stadighed kunne udfordre de mekaniske. Ikke
mindst derfor var protozoaernes spontane aktivitet så irriterende for forskere
som Loeb og Jennings.
Hvad disse spørgsmål (som vi ikke skal prøve at besvare) i virkeligheden viser,
er, at man ikke kan slippe for en dualistisk modsætning (mekanisme ctr.
psyke, eller det objektive ctr. det subjektive) ved at holde sig til den ene side og
fortrænge den anden. Det fortrængte vender ubevidst tilbage. Det er det, der
sker i de naturvidenskabelige adfærdsforskeres afstandstagen fra alle forestillinger,
der tillægger organismen teleologiske egenskaber. De stiller nemlig
problemet op i præcis den dualistiske form, som de benægter. Enten er organismen
en maskine og kan forklares maskinelt. Eller - hvis maskinen ikke kan
forklares maskinelt - så er der et spøgelse i maskinen! Da den spontant aktive
protozoa ikke opfører sig som en maskine, så må der være et spøgelse (en animus
eller spirit) inde i den. Da det er totalt uacceptabelt, så drives man til som
Loeb at benægte eller ignorere kendsgerningen, at organismen har en spontan
aktivitet.
Men det har den altså, og i realiteten burde den klassiske mekaniske fysik
gøre det lettere - ikke sværere - at acceptere. Newtons fysik er jo funderet på
en såre enkel - men yderst overraskende - omvending af den problemstilling,
som fysikerne (inklusive Aristoteles) havde døjet med i umindelige tider: Problemet
om hvorfor noget bevæger sig? Newtons Ahå-Erlebnis bestod ganske
enkelt deri, at han pludselig så, at den mekaniske bevægelse ikke skal forklares,
fordi bevægelsen er normaltilstanden! Det, der skal forklares, er bevægelsens
ændringer. Og det er noget helt andet.

52 Personlighedens Almene Gmndlag II
Noget lignende kunne man vel sige om organismernes spontane aktivitet.
Det er den normaltilstand, som adfærdsbiologerne og psykologerne må tage
som udgangspunkt. Hvad de skal (og kan) forklare er bevægelsesændringerne.
Det betyder ikke, at den spontane aktivitet er uforklarlig. Vi har jo netop
forklaret den eller i det mindste vist, hvor forklaringen ligger. Men dens forklaring
må søges i en anden videnskab end adfærdsbiologien eller psykologien, ligesom
himmellegemernes kontinuerlige bevægelse igennem rummet må forklares
af en anden videnskab end den mekaniske fysik. I det sidstnævnte tilfælde
skal bevægelsens forklaring som bevægelse søges i kosmologien. I det førstnævnte
tilfælde skal en forklaring af organismernes spontane aktivitet som
spontan aktivitet søges i de fysiske og kemiske videnskaber - og specielt i de discipliner,
der undersøger den kemiske evolution i Jordens urtid.
Det kan også udtrykkes mere principielt. Enhver videnskab er defineret ved
en bestemt genstand eller et bestemt genstandsområde, hvis lovmæssigheder den
søger at blotlægge. Alle genstandsområder er resultatet af udviklingen i materien
og forudsætter de forudgående udviklingstrin. Kemiens genstandsområde
forudsætter således udviklingen af atomer med elektronskaller, og kemien
repæsenterer derfor nødvendigvis et senere udviklingstrin end atomfysikken.
Kemiens genstandsområde er så til gengæld, som vi har beskrevet, en forudsætning
for udviklingen af biologiens genstandsområde, der nødvendigvis er en
senere udvikling end kemiens (den kemiske evolution må gå forud for den biologiske.)
På den måde angiver de forskellige genstandsområder - og dermed
også videnskaberne, der studerer dem- en udviklingsrække.
Nu siger det sig selv, at en genstands lovmæssigheder begynder med denne
genstand. Lovmæssighederne udtrykker således principperne for genstandens
udfoldelse og udvikling, men de kan umuligt beskrive genstandens tilblivelse.
Kemien kan således forklare, hvordan vekselvirkningerne mellem atomernes
elektronskaller udfolder sig, men den kan ikke forklare fremkomsten af atomer
med elektronskaller. Det ligger simpelt hen uden for kemiens genstandsområde,
nemlig inden for atomfysikkens. Det vil sige, at kemiens genstand som
genstand må udledes af atomfysikkens lovmæssigheder- ikke af kemiens.
På samme måde med videnskaben, der blotlægger livets lovmæssigheder.
Den kan forklare sin egen genstands udfoldelse og udvikling, men den kan ikke
forklare genstanden som genstand. Der findes ingen biologisk forklaring på livets
tilblivelse og kan ikke findes det. Liv som genstand må begribes igennem
en anden videnskab, hvis genstandsområde ligger udviklingsmæssigt før biologien.
Eller sagt på en anden måde: Liv er et fysisk-kemisk fænomen. Omend
et fænomen, der viser sig at have særlige lovmæssigheder, der går ud over de fysisk-kemiske
og derfor fordrer en ny videnskab: biologien. Eller på en anden
måde igen: Mens det er en videnskabs opgave at begribe sin ge!LStand, så er det
kun den forudgående videnskab, der kan begrunde den. Videnskaberne er på

Selvbevægelve 53
den måde bundet sammen i en udviklingsrække )
med genstandene som forbindelsesled, som vi har Genillustreret
det i figuren til højre. Genstanden opstår stand )
i det forudgående genstandsområde, men som et
paradigmeskift der skaber et helt nyt
Gengenstandsområde.
Der - for at blive i analogien fra t d
Kuhn - udgør et normalområde frem til næste s an \
paradigmeskift. Af den grund må enhver videnskab \
have et vist kendskab til nabovidenskaberne, hvis den virkelig skal begribe sin
genstand.
Disse store kvalitative spring, der skaber de store kvalitativt forskellige genstandsområder,
som videnskaberne fordeler sig efter, udelukker naturligvis
ikke, at der inden for de enkelte genstandsområder også kan finde kvalitative
spring sted af en mindre orden. Det vil f.eks. sige udviklingsspring, der ændrer
psykens form kvalitativt, men forbliver inden for psykologiens genstandsområde,
fordi der stadig væk er tale nye former for psyke, dvs. for noget, der
forbliver principielt det samme, nemlig psyke.
Det fremgår af figuren, at enhver genstand har to bestemmelser. Dens fød·
se! (og dermed begrundelse) er bestemt af et sæt lovmæssigheder, mens dens
udfoldelse og udvikling (og dermed begribelse) er bestemt ved et andet sæt
lovmæssigheder.
Vi har da også lige set, hvordan organisk selvorganisation og selvreplikation
(der er et kvalitativt nyt princip: replikativ eller genetisk kemi) er opstået af fysikkens
og kemiens principper. Og vi har set, hvordan liv ( energigevisnt gennem
energiforbrug), der er et kvalitativt nyt princip, er opstået af fysikkens og
kemlens principper. Lad os nu kigge på den spontane aktivitet, der også kan
opfattes som et paradigmeskift.
Det teleologiske som cysisk-kemisk fænomen
Det første vi fastslår er, at tilblivelsen af den spontane aktivitet ikke bryder med
de fires pagt. Spontan aktivitet er fuldt ud forklarligt ud fra almindelige fysiske
og kemiske (biokemiske) lovmæssigheder. Skyldes altså ikke andet end de
kendte fysisk-kemiske kræfter. Spontan aktivitet er kort sagt et fysisk-kemisk fænomen.
Og der er som sådan intet i det, der burde forskrække en naturvidenskabsmand.
Det hele kan begribes (hvis ikke idag, så i princippet) i termer af
ATP-molekyler, katalyse, strukturel kemi, etc. Der er ingen ånd af ikke-fysisk
beskaffenhed, der er intet spøgelse.
Men med den spontane aktivitet kommer der også et nyt forhold til verden.
Et forhold, der ikke eksisterede tidligere og derfor må være noget forskelligt fra
de fysisk-kemiske forhold, der realiserer dets fremkomst. Hvilket er lige så lidt
mystisk som den kendsgerning, at de love, der skaber atomet med elektronkappe,
dermed skaber nogle nye og anderledes love, de kemiske.

58 Personlighedens Almene Gmndlag II
Med sin brede bestemmelse af virksomhed som livsaktivitet blev problemet
for Leontjev at begribe, hvordan den irritable virksomhed (reaktiviteten) blev til
den sensible virksomhed, som han identificerer med det psykiskes første form.
Han forsøgte, som vi har set, at løse dette problem med signalindlæring som
model. Det vil sige gennem en slags klassisk betingning af irritabiliteten, så sensibiliteten
blev en form for betinget stimulus. Den ovenstående argumentation
giver os imidlertid en ganske anden måde at se forskellen mellem irritabilitet og
sensibilitet på.
Det første, vi slår fast, er, at anbragt under mikroskopet er der overhovedet
ingen forskel på irritabilitet og sensibilitet. De stimulusfølsomme og responsduelige
strukturer og funktioner er fysisk-kemisk, molekylært og cellulært i
princippet fuldstændigt identiske. Irritabilitet og sensibilitet er ikke defineret
ved forskelle i det anatomiske og fysiologiske apparat, der udgør deres materielle
grundlag. Faktisk er der ingen grund til at antage, at de ikke deler præcis
det samme grundlag.
(At forskellen mellem irritabilitet og sensibilitet ikke er bestemt af det organiske
apparat, betyder ikke, at forskellen ikke selv kan bestemme den videre
udvikling af det organiske apparat. 6 )
Er forskellen ikke til at finde, når vi holder os til det snævre plan, der alene
omfatter organismens processer, så kommer den imidlertid til syne fra den videre
synsvinkel, der omfatter såvel organismen som dens omverden. I forholdet
mellem organisme og omverden møder vi nemlig to modsatrettede forbindelser.
Ved den ene går der altid stimuli fra omverdenen forud for en respons fra organismen.
Ved den anden går organismens 'respons' forud for stimuli fra omverdenen.
Hvilket selvfølgelig er henholdsvis reaktivitetens 0->S og aktivitetens
S-> O forbindelse, som vi i konkret form har mødt dem (eller forestillet os dem)
hos de primitiveste organismer som henholdsvis servestyret kinesis og spontan
kinesis.
Irritabiliteten har vi allerede defineret som en reaktiv 0->S forbindelse, det
er derfor indlysende, at vi må forbinde sensibiliteten til den aktive S-> O forbindelse.
Men det er ikke gjort med at sige, at sensibilitet bare er det omvendte
af irritabilitet, selv om det forsåvidt ville være sandt. Det kræver nemlig nogen
anstrengelse at begribe, hvad 'det omvendte' i virkeligheden vil sige.
Vi har imidlertid gjort en begyndelse i det foregående, hvor vi har gjort
opmærksom på, at mens 0->S relaterer sig til det umiddelbaJt nærværende, så
relaterer S-> O sig til det endnu fraværende. Det sidstnævnte er selvfølgelig den
biologiske relation mellem spontan aktivitet og en øget sandsynlighed for mødet
med føde. Og har vi kaldt den servostyrede kinesis for aktiv adslållelse fra det
negative, så kan vi kalde den spontane kinesis for aktiv forening med det positive.
Men vel at mærke en fremtidig forening, ikke den umiddelbare forening i
den reaktive fødetransport over membranen.
Det siger sig selv, at den spontane kinesis ingen biologisk mening har, hvis
den ikke objektivt set øger sandsynligheden for mødet med føde. Det vil sige, at

60 Personlighedens Almene Grundlag II
Hermed er vi imidlertid nået frem til det, der er den afgørende forskel på irritabilitet
og sensibilitet, og det, der med sensibiliteten lader et helt nyt forhold
blive til i verden.
Noter til kapitel 3
l. Jennings. H.S.: Behavior of the Jower organism, 1906. 1.923-udg. s. 29. Se f.eks. Maier N.R.F.
& T.C. Schneirla: Principles of Animal Psycho/ogy, New York 1964, s. 12.
2. Fracnkell, G.S. & D.L. Gunn: The Orientation of Animals, New York 1961, s. 16.
3. Maler & Schneirla, op.cit., s. 12.
4. Leontjev, A.N.: Problemer i det psykiskes udvikling, Kbhvn. 1977, l, s. 107.
5. I Om den politiske natur (Kbhvn. 1981, Aarhus 1985) s. 12Sf. identificerer jeg liv med det aktive
subjekt og det aktive subjekt med psykologiens genstand, hvilket fører til den påstand, at
der lindes to mulige livsvidenskaber: biologien og psykologien. Dette er at gå over stregen,
hvad man selvfølgelig først opdager, når man er gået over den. Derfor må man gå tilbage til
stregen igen, hvad jeg forsøger i denne bog. At gå over stregen og tilbage igen, er imidlertid
den rigtige måde at bestemme stregen på. Det aristoteliske udgangspukt (psyke = det le*
vende subjekts væsen) er således et langt bedre startsted for en bestemmelse af psykologiens
genstand end det eftedølgende mekaniske.
6. Virksomhed og organisk udvikling er sammenvævet: V -0-V -0-V -0- og udgør hinandens
forudsætning. Men det er meget vigtigt at indse, at enheden i denne endeløse række er V-O
og ikke O-V. Ancleslægten har fået svømmefødder, fordi den (af andre grunde) svømmer.
Den svømmer ikke, fordi den (af andre grunde) har fået svømmefødder,

62 Personlighedens Almene Grundlag Il
end den sidste. Det er nemmere f.eks. at påvise den synkrone forbindelse, der
dikterer planetens flugt gennem rummet (tyngdekraft og centrifugalkraft) end
den diakrone (kosmologien, universets historie). Man må imidlertid lede efter
mønten, hvor den er tabt, ikke hvor lyset er bedst. Eller sagt med andre ord,
man er ikke hjulpen med en simpel synkron forklaring, hvis den forbindelse,
man studerer, i virkeligheden er diakron. Hvilket for så vidt opsummerer den
mekanistiske videnskabs styrke (den simple forklaring) og svaghed (den fejlplacerede
forklaring). Alle hovedvidenskaberne er da også nu blevet historiske videnskaber.
I fysikken begynder denne historkering med termodynamikken, og i
biologien selvfølgelig med Darwin og evolutionslæren (ingen ville jo lytte til
Lamarck).
Forskellen mellem den synkrone og den diakrone forbindelse kan vi til lejligheden
angive med følgende illustration:
Direkte virkende Indirekte virkan-
Synkron forbindelse de forbindelse
Sammenhæng
X-Y x y
Diakron
Sammenhæng Synkron Diakron
genspejling genspejling
Illustrationen udtrykker en abstrakt adskillelse, men i den virkelige verden
kan man møde virkende forbindelser, der involverer både det synkrone og det
diakrone. Det er f.eks. reglen i biologien, idet livsaktivitetens synkront virkende
forbindelser (når man ser bort fra tyngdekraft og andre ikke-biologiske forbindelser)
altid er produktet af en historie, dvs. en sammenhæng af diakrone forbindelser
(den naturlige udvælgelse med alt, hvad det indbefatter).
Det er dette, som vi ser komme til udtryk i protozoaens servostyrede kinesis.
Der er en direkte virkende synkron forbindelse (en øgning af bevægelseshastigheden
følger direkte af et fald i iltmætningen på membranoverfladen), men den
er i sig selv uforklarlig, hvis den ikke ses i en historisk sammenhæng af diakrone
forbindelser (at den synkrone forbindelse statistisk set øger sandsynligheden for
overlevelse, og at organismer uden denne direkte forbindelse mellem stimulus
og respons er uddøde).
Det er denne nødvendige dobbeltforklaring, som vi har set Fraenkel og
Gunn henvise til, når de angiver to alternative forklaringer på protozoaernes
kinesis. Nemlig l) den mekaniske (synkront virkende) og 2) den evolutionære
(diakront virkende).
De nævnte iøvrigt også en tredje forklaring- den teleologiske, som de frabad
sig. Men så let slipper de ikke.

64 Personlighedens Almene Grnndlag II
der udelukker 'imellem', og 'imellem', der udelukker 'tomrum'. Eller sagt med
andre ord: Alle forbindelser er virkende eller hægtede, som ovenstående
tegning illustrerer. Det er den spontane kinesis, der skaber begrebet 'tomrum
imellem', idet den etablerer en forbindelse, hvor der ingen virkende forbindelse
er.
Rummet og tiden, som de fysiske udtryk for 'tomrummet' eller for den (temporalt
og spatialt) adskilte forbindelse, bliver hermed en realitet for organismen
med spontan kinesis. Måles uophørligt i forbruget af ATP-molekyler, når
adskillelsen skal overvindes. Rum og tid har selvfølgelig fandtes siden den
kosmiske udviklings begyndelse, men blot som det værendes eller virkendes
kontinuitet. Nu bliver det dimensioner, som virksomheden definerer, og som
selv definerer virksomhedens virkefelt eller Lebensraum. Mens alle ting naturligvis
er i verden, så eksi

Det psykiske virkefelt 65
fysisk-kemisk servostyret lånesis (reaktivitet) til den ikke mindre fysisk-kemiske
spontane lånesis (aktivitet).
Heraf ser man, hvad man ikke kan se af det fysisk-kemiske, nemlig at spontan
lånesis er afgørende kvalitativt forskelligt fra den servostyrede kinesis.
Hvor den sidste alene peger mod organismens selv ( 0->S), peger den første
mod verden (S->0).
Virksomhedens struktur
Virksomhedens struktur har tre (tids- og rummæssige) faser, som vi kan beskrive
således:
1. Ved spontan aktivitet (mobilitet) bevæger subjektet sig omkring i
sit livsrum: S- >
2. Dette resulterer før eller siden i subjektets møde med objektet:
S->0
3. Mødet med objektet stimulerer subjektet til en konsummatorisk
respons: S< -0
Hermed ser vi, hvad vi allerede har nævnt, at reaktiviteten bliver den afsluttende
fase i virksomheden. Reaktivitet ophævet i virksomhedens struktur er
imidlertid væsentlig forskellig fra den selvstændige reaktivitet, idet det er en
aktiv reaktivitet. Det er det, vi har udtrykt, når vi siger, at irritabilitet og sensibilitet
er det samme, bortset fra at sensibiliteten er aktivt udadrettet.
løvrigt er der her en pointe, som det er værd at mærke sig til en senere brug.
Hvis man skal være helt præcis, så er det nemlig ikke objektet som sådan, som
den spontane aktivitet som det første kommer imøde. Det er objektet som stimulus.
I den forstand kan man sige, at den spontane kinesis først og fremmest
er en søgen efter den positive stimulus. Som en forvildet flyver i nattemørket,
der søger efter bølgen fra et radiofyr, der kan styre den til sikker landing, bevæger
organismen sig igennem et intet (der dog har bevægelsens dimensioner:
tidsmæssig og rummæssig udstrækning) til den antræffer en stimulus. Hvilket
selvfølgelig er et yderligere udtryk for den kognitive kvalitet i den spontane aktivitet.
Når det kan betale sig at notere denne detalje, så er det ikke fordi, at
det gør den mindste forskel, når vi befinder os på de simpleste organismers trin.
Men det har været en kilde til spekulation for forskerne, at organismer oppe i
den anden ende af den fylogenetiske skala kan have stimulering slet og ret som
mål for deres aktivitet. At aber f.eks. syotes at have et behov for 'noget nyt at se
på', der ikke er rnlndre end deres behov for føde. Forstået på den måde, at stimulering
kan tjene som belønning i indlæringseksperimenter ligesom føde.
Denne 'nysgerrighed' (stræben efter stimuli) er imidlertid mindre kryptisk, når
vi forstår, at den allerede er et moment i selve virksomheden.

66 Personlighedens Almene Grundlag II
I elologernes tvedelte adfærdsskema er dette 'stimulus-mål' iøvrigt klart defineret.
Etalogerne deler, som vi har nævnt, adfærden i en appetensfase, hvor
organismen er spontant aktivt og dermed søgende. Denne fase er identisk med
virksomhedens første fase i vores inddeling. Det, som organismen søger (målet
for dens appetens), er i den etologiske tænkning netop den stimulus, der kan
udløse den konsummatariske respons (der er identisk med virksomhedens tredje
fase i vores inddeling). Det er det, som de kalder en nøglestimulus.
Selv om vi ikke vil kalde forløbet et instinkt og lade det implicere særlige
driftsmekanismer, fordi disse begreber henviser til en kompleks styringsstruktur,
der overhovedet ikke er udviklet på den aktive organismes tidlige trin, så er vi
helt enige i, at man kan tale om såvel en appelensfase (S->) og en konsummatarisk
respons styret af stimuli (S< -0), som rammerne omkring dyrets aktive
adfærd.
Når vi alligevel ikke kan nøjes med disse to faser, når virksomhedens struktur
skal beskrives, men må indføre en mellemliggende tredje fase bestemt som
subjektets møde med objektet (S-> 0), så er det ikke blot fordi, at det logisk kan
udledes, men fordi det senere i evolutionen antager en ganske afgørende betydning.
Det er nemlig herfra, at en væsentlig del af den psykiske udvikling finder
sted. Har man derfor ikke denne fase med, så får man visse vanskeligheder
med at begribe psykogenesen.
Sætter vi vores tre faser sammen i et billede, så kan vi illustrere virksomhedens
struktur med denne tegning:
s;==:::': o
Virksomheden er altså et dobbelt bestemmelsesforhold. Men ikke dermed
et vekselvirkningsforhold, idet det er et asymmetrisk forhold. Det har både en
begyndelse og en afslutning og en bestemt retning. Først bestemmer subjektet
objektet igennem sin selvinitierede aktivitet (S->0). Dernæst bestemmer objektet
subjektet som reaktivt (0->S). (Hvilket iøvrigt giver to forskellige subjektbestemmelser.
Subjektet som bestemmende og subjektet som bestemt og i
den forstand objekt (vores aktive objekt). Men det skal vi vende tilbage til.)
Det er denne afgørende forskel i initiativet mellem organismen og dens fødeobjekt,
der definerer den første som et subjekt og det andet som et objekt.

68 Personlighedens Almene Grnndlag II
konkrete evolutionshistorie er den spontane aktivitet. Den spontane aktivitet er
derfor nødvendigvis et udtryk for ikke-objektet, der i det konkrete tilfælde er
det fraværende objekt. (Altså viser eller sigter hen til objektet, i den forstand er
den spontane aktivitet en hensigt.) Altså en genspejling af objektet.
Hvis man kalder en genspejling af noget i noget andet for et ideelt udtryk, så
kan man godt opfatte den spontane aktivitet som objektets ideelle udtryk. Men
det er stadig ikke det samme som, at protozoaen har en ide om objektet.
Sprogbrugen driver os bestandigt til at forvandle verber og adjektiver til substantiver
(hypostasering). Men i egentligste forstand har protozoaen ikke en
spontan aktivitet. Den er spontant aktiv. Den har derfor heller ingen ide eller
genspejling af objektet, den er genspejlen. Og af samme grund har den ikke en
hensigt, den er hensigtende.
Det er ikke-objektets realitet som kategori, der skaber det rum, som virksomheden
udfolder sig i. Uden dimensionen fra ikke-objekt til objekt mangler
aktiviteten udstrækning. Det bliver ikke en bevægelse mellem to punkter, ikke
et forløb, men blot en punktbegivenhed eller en kæde punktbegivenheder uden
egentlig sammenhæng. Det sidste er tilfældet ved servostyret kinesis, hvor aktiM
vileten blot er en række af umiddelbare reaktioner på den negative stimulus.
Og uden nogen sammenhæng mellem de enkelte punktbegivenheder, så eksisterer
verden ikke som en sammenhæng eller som et udfoldelsesrum. Det gør
den imidlertid for protozoaen med spontan kinesis. Virksomhed er et forløb i
verden, og netop dimensionen ikke-objekt - objekt er denne verdens dimension.
Selv om det derfor gælder, at det er subjektheden eller virksomheden, der skaber
den eksisterende (fremtrædende) verden (hvad vore romantiske venner fra
1800-tallet altså ikke havde uret i), så betyder det imidlertid ikke, at verden er
en fri opfindelse (subjektivisme). Den virksomme organisme bestemmer rigtignok
verden, men den kan kun bestemme, hvad der i forvejenfindes i verden. Når
den spontane bevægelse bestemmer verden som tidsmæssig og rummæssig udstrækning,
så er det kun muligt, fordi det værende i forvejen har disse dimensioner.
Og når det virksomme subjekt bestemmer dimensionen ildæ-objekt -
objekt opstår der en ny kvalitet med virksomheden. Denne nye kvalitet er det
psylåske.'
Det psykiske
Dimensionen ikke-objekt - objekt er bestemt af verdens virkelige egenskaber
(f.eks. diskontinuitet i fødesubstansens udbredelse). Det psykiske henter derfor
sine egenskaber fra verdens virkelige egenskaber.
Dimensionen ikke-objekt - objekt er imidlertid også bestemt af organismens
virksomhed. Det psykiske henter derfor også sine egenskaber fra organismens
virksomhed.
Det psykiske henviser med andre ord til verdens virkelige forhold, som de
genspejles igennem subjektets virksomhed. Det psykiske er hermed noget

Det psykiske virkefelt 75
Men i den virkende væren er der ikke noget, der ikke følger det virkendes retning.
Det dukker imidlertid op med virksomheden, der er en anden bevægelsesmåde
end den virkende. Man kan derfor sige, at verdens genspejlingsstruktur
træder frem med virksomheden. At bevægelsen, hvor subjektet opsøger
objektet og virkningen dermed årsagen, er genspejlingens bevægelse. Hvilket
igen blot er at understrege den særlige kognitive kvalitet, der bliver til med
virksom bevægelse.
Hukommelse
I den videre evolution, hvor virksomheden udvikles, udvikles også subjektets
evne til at 'læse' verdens genspejlingsstruktur. Men selv om den genspejlende
evne hos protozoaen er så minima], som den kan være (den er ikke andet end
den spontane kinesis), så er den der. Og dermed er også alle virksomhedens
grundlæggende dimensioner der.
Som en virkning, der søger sin egen årsag, er protozoaen e1ler dens spontane
aktivitet per definition hukommelse. Hvor hukommelse er udtryk for det historiske
i den kognitive kvalitet. Det materialiserede udtryk for denne hukommelse
er evnen til at reagere på fødeobjektet som en stimulus. Som vi har fremstillet
det her, kan man nemlig tale om genkendelse.
Det betyder ikke, at protozoaen har lært føden at kende, og nu kender den
igen. Der er ikke i første omgang tale om individuel erfaring. Evnen til at genkende
objektet og dermed sin egen årsag vil først og fremmest være strukturel,
dvs. givet med protozoaens organiske konstruktion, som den er blevet selekteret
i evolutionen og fastholdt i de replikative molekyler (gener). Men at der er tale
om noget fysisk-kemisk, biokemisk og cellestrukturelt, ændrer ikke, at der set
ud fra virksomhedens struktur er tale om hukommelse.
Vores afindividualisering af hukommelsen betyder imidlertid ikke, at den
enkelte organismes sensibilitet for hukommelsens stimuli er uplastisk.
Termodynamikken viser, hvad den mekaniske fysik ikke forstod, nemlig at
voksende uorden er tidens lov. Den, der vil 'søge tilbage i tiden' for at finde sin
egen årsag, kan derfor ikke forvente at finde alt, som det var. Eller udtrykt lidt
mindre filosofisk: Hvis organismen kun kan genkende objektet, som det helt
præcist tidligere har været, så vil det formentlig glide dens næse forbi ubemærket.
Hukommelsen må med andre ord være tolerant for afvigelser. og være i
stand til at genkende noget alene på grundlag af en vis overensstemmelse.
F.eks. må en enkelt egenskab ved objektet kunne signalere hele objektet.
(Dette er umuligt for atomer og molekyler, der fordrer fuld overensstemmelse
(affinitet) for at reagere med hinanden.) Det er netop det, som objektet som
stimulus er udtryk for. En enkelt mekanisk eller kemisk egenskab kan som stimulus
sætte organismens objektrettede aktivitet igang.
Det betyder naturligvis også, at organismen kan tage fejl. Paramecium,
f.eks., indtager gerne det røde farvestof karmin, hvis partikler har visse stimulus-

Det psykiske virkefelt 77
psykologi. Brentano skriver: "Jedes psychische Phanomen ist durch das charaktcrisiert, was
die Scholastikcr des Mittelalters die intentionale (auch wohl mentale) lnexistenz eines
Gegenstandes genanot haben, und was wir, obwohl mit nicht ganz unzweideutigen Ausdriickw
en, die Beziehung auf einen Inhalt, die Richtung auf ein Objekt..., oder die immanente
Gcgenstiindlichkeit neonen wUrden. Jedes enthålt etwas ais Objekt in sich, obwohl nicht jedes
in gleicher Weise. In der Vorstellung ist etwas vorgestcllt, in dem Urteile ist etwas ancrkannt
oder verworfen, in der Liebe geliebt, in dem Hasse gehasst, in dem Begehrcn begehrt
usw.•"
•
3. Her kan vi tage Brentanos fodnote fra den ovenstående note: "Schon Aristotelos bat von
dieser psychischcn Einwohnung gesprochen. In seinen Biichern von der Seelc sagt er, das
Bmpfundene ais Bmpfundenes sei in dem Bmpfindenden, der Sinn nehm das Bmpfundene
ohne die Materie, das Gedachte sei in dem denkenden Verstande." (Ibid.)
4. Determinationen i den virkende forbindelse kan kaldes /Ølgelighed, idel det ene uden videre
følger af det andet. Vandet koger ved 100°C f.eks. Determinationen i den virksomme forbindelse
er helt anderledes. Uden føde intet liv, dene er en fundamental lovmæssighed, men
føden følger ikke af den grund. Den er ikke følgelig, men nødvendig. Det, der adskiller nødvendigheden
fra følgeligheden, er, at nødvendigheden skal formidles, hvilket forudsætter en
fn' organisme ( selvinitieret aktivitet). Determinationen ved virksomme forbindelser kommer
derfor til udtryk som forholdet mellem frihed og nødvendighed. Hvorimod der hverken er
frihed eller nødvendighed i det kogende vands tilfælde.
5. Se Thorpe, W.H.: Learning and Instinct in Animals, London 1963, s. 186.

78 Personlighedens Almene Gmndlag II
KAPITELS
AKTIVT VENDT MOD VERDEN
Livudfoldelse og selvopretholdelse
For de naturvidenskabelige forskere, der studerede de primitive organismers
adfærd, var forestillingen om optimum og dermed forestillingen om organismen
som en homeastatisk maskine grundlæggende. Dette skyldtes naturligvis, at
denne borneostatiske adfærdsmåde kan studeres i termer af stimulus og respons
og dermed i virkende årsager. Men det skyldes selvfølgelig også, at studierne
kunne demonstrere realiteten af disse funktionsmåder hos organismen.
Imidlertid er det ikke den eneste realitet. Organismerne er reaktive og servestyrede
omkring et optimum, men de er ikke kun det. De er også aktivt virksomme,
hvilket føjer en hel ny dimension til.
Vi husker, at den servestyrede kinesis er en bevægelse fra det negative til
det neutrale (0). Dvs. fra det negative til det, der ikke er negativt. Den tjener
derfor til at fastholde organismen i en bestemt tilstand, idet enhver afvigelse fra
denne tilstand (der jvnf. horneostasens logik per definition kun kan være negaw
liv) medfører aktivitet (eller rettere reaktivitet), der skal tjene til at tilvejebringe
tilstanden. Det er også det princip, man kalder negativ feedback.
Den spontane kinesis er derimod en bevægelse, der bevæger sig fra nul til
det positive. Det er derfor, at det er en opsøgen og ikke blot tilpassen.
Da virksomheden fundamentalt er genspejlen, idet den i den ovennævnte
forstand er en virkning, der opsøger sin egen årsag, så ser vi da også, hvor forskellig
virksomhed er fra homeostasis. En virkning, der opsøger sin egen årsag, er
nemlig i princippet et tilfælde af, hvad man kalder positiv feedback. En proces
der føder sig selv (nogle gange også kaldet sneboldseffekten). Altså en vækstfunktion
og ikke en balancefunktion.
Dette ser man naturligvis komme til udtryk overalt, hvor der er fødemidler
nok - livet vokser eksponentielt. Organismen tager føde til sig og vokser. Tager
mere føde til sig, vokser og formerer sig. De nye organismer tager føde til sig,
vokser og formerer sig. Og så videre.
Dette har naturligvis intet med optimum at gøre. Det er udtryk for livets replikative
grundlag. Med dette grundlag ophævet i sit væsen må man derfor
sige, at det ikke er livets væsen at opretholde sig selv. Det er livets væsen at udfolde
sig selv. Det må man ikke forbise til fordel for en homeastatisk opfattelse af organismen.

80 Personlighedens Almene Grundlag II
formeringsstadie danne kolonier af millioner af ellers enkeltlevende organismer.
Et sådant samspil mellem enkelte subjekters virksombed danner formentlig
begyndelsen til social virksomhed, hvor subjekterne gensidigt behøver hinanden
for at opfylde virksombedens mål. Disse formeringskolonier af samvirkende
enkeltorganismer danner rimeligvis også grundlaget for fremkomsten af
den senere flercellede organisme.
At ikke alene fødeobjektet men også artsfællen kan tjene som positiv stimulus
for en spontan kinesis, ændrer imidlertid intet i vores beskrivelse af virksombedens
egenskaber. Påpeger blot dens fundamentale karakter af livsudfoldelse.
Taxis og invertebratemes evolution
Det er k1art, at den spontane lånesis er så stor en selektiv fordel, at den må
være udviklet\ så snart organismen har nået en tilstrækkelig størrelse til at
sætte sin bevægelse igennem over for de tilfældige bevægelser i dens medium.
(Den tilfældige bevægelse i mediet - vandet - har iøvrigt kunnet udnyttes til at
skabe relativ bevægelse på en anden måde. Nemlig hvis organismen fastgør sig
til underlaget og derved bliver stationær, mens omgivelserne bevæger sig forbi
med deres sporadiske indhold af fødesubstans. Denne omvendte måde at
'komme omkring på' tjener det samme formål som den spontane kinesis, og der
findes mange organismer, der har udviklet den. Den fører imidlertid ikke til de
psykiske dimensioner og egenskaber. De er alene givet med selvbevægelsen.)
Og så snart den spontane kinesis er trådt i effekt, kan vi også være sikre på,
at der er opstået et stort selektivt pres for at gøre den yderligere effektiv.
Appetensen må her først falde en ratioaliseringsekspert i øjnene. Den er
nødvendig, men den er også udtryk for et uproduktiV! og energikrævende forbrug.
En indlysende ting vil være at øge bevægelseseffekten pr. forbrugt ATPmolekyle,
og det sker da også med nogle meget avancerede bevægelsesapparater
hos protozoaerne. Da vi har kaldt den levende organisme for et sejlskib
med hjælpemotor, er det ikke uinteressant, at vi hos flagellaten faktisk finder
netop en sådan lille hjælpemotor. Nemlig en lille pisk i dyrets bagende, hvis hastige
rotation driver dyret frem. En anden protist - ciliaten - anvender et andet
hæderkronet nautisk drivmiddel, nemlig hår langs kroppens sider, hvis rytmiske
bevægelser driver dyret frem som en galej.
En anden indlysende måde at nedbringe appelenstiden på er at udnytte den
genspejlingsstruktur i verden, som virksombeden åbner adgang til. Man kari på
den måde så at sige starte indflyvningen mod objekterne noget tidligere. Det vil
sige - kontakte dem på større afstand.
Vi har hidtil talt som om, at protozoaens rum er et dybsort intet, hvori kun
lejlighedsvis et stimulusglimt lyser op. Sådan er det imidlertid ikke helt. Membranerne,
der omgiver de levende organismer er semipermeable og derfor principielt
utætte, desuden sender organismen selv kemiske affaldsstoffer ud med

Aktivt vendt mod verden 81
jævne mellemrum. Disse kemiske stoffer bevæger sig igennem vandet og er i
princippet signaler, der viser tilbage til deres kilde. Problemet er bare, at protozoaen
ikke kan udnytte den rigdom af potentielle stimuli, den er omgivet af.
Det er kinesis som styremåde, der stiller sig i vejen. Vi har forestillet os den
i to varianter. En der sætter farten op ved mødet med (negative) stimuli. Og
en der sætter farten ned ved mødet med (positive) stimuli. Den første duer indlysende
ikke. Sætter protozoaen farten op (eller øger drejefrekvensen) ved
mødet med den positive stimulus, så er det overvejende sandsynligt, at den bliver
bragt væk fra stimulusen og dens objekt. Den anden duer imidlertid heller
ikke. Det har mening at sætte hastigheden ned ved mødet med en positiv stimulus,
hvis det sker på klods hold af objektet (f.eks. ved mekaniske stimuli).
Men hvis det sker på afstand af objektet, så vil hastighedssænkningen selvfølgelig
resultere i, at protozoaen aldrig når frem til målet. Der er ingen direkte retningsorientering
i kinesis og uden egentlig retningsstyring, så er det umuligt at
styre ind på et objekt over afstand ved hjælp af positive fjernstimuli.
Der findes blandt protisterne en form for egentlig orienteret bevægelse. Det
er amøbens. Amøbens celle har en geleagtig struktur. Bliver membranen berørt
af en stimulus, som er positiv for amøben, bliver den pågældende del af
cellen 'flydende' og bevæger sig henimod stimuluskilden, hvorefter den stivner
og trækker resten af cellen med sig. Man kalder det pseudopoid bevægelse
(pseudopodier = falske fødder). Resultatet af en sådan sekvens af flyden og
stivnen er, at amøben faktisk bevæger sig i den retning, den positive stimulus
angiver. Det er dette princip, der fører til dannelsen af de store ansamlinger af
enkeltorganismer i artens formeringsstadie. Det individ, der først udsender en
særlig kemisk agent, der tiltrækker de andre, bliver centrum for foreningen. Da
de emigrerende celler også stimuleres til at udsende stoffet, vokser ansamlinR
gens dragende kraft på andre enkeltorganismer. Selv om også amøber har
spontan bevægelse, er dette dog nok et raffineret eksempel på reaktivitet.
Den egentlige orienteringsbevægelse finder vi derfor først med udviklingen
af en bevægelsesform, der hedder taxis.
Sine indlysende fordele til trods har den imidlertid ikke været så ligetil at
etablere. Vi finder den faktisk først rigtigt udviklet med de tidlige invertebrater,
der er flercellede (mange flere!) hvirvelløse dyr, der dukker op i havet mere end
en halv milliard år efter de første protister.
De første flercellede organismer er polyp- eller kolonidyrene, der både kan
opfattes som enkeltorganismer og som organismesamfund. F.eks. kan en hydra
splittes i sine enkeltceller ved at blive presset igennem gaze. Men herefter
samler enkeltcellerne sig igen til en hydra! Det minder meget om den måde,
hvorpå protisterne danner deres formeringssamfund.
Det er imidlertid ikke kolonidyrene, der revolutionerer bevægelsen. Tværtimod
taber kolonidyrene noget af det, som pararnedum og flagellaten havde
vundet, fordi det er svært at få et meget stort antal celler til at bevæge sig aktivt
og målbestemt De første mangecellede organismer har kort sagt et koordina-

84 Personlighedens Almene Gmndlag II
organismen på dette højere udviklingstrin er ophørt med at være virksom eller
spontant aktiv?
Nej, det kan det selvfølgelig ikke betyde. Det betyder, at efferens (!) og
efferens (2) processuelt og strukturelt er gået op i en højere enhed, hvad vi
kunne kalde en aktiv respons.
Udtrykket alene viser, at det er en noget ejendommelig ting, næsten en mod·
sigelse, idet termen synes at have to modsatrettede bestemmelser. Den tillægger
på en gang subjektet og objektet initiativet. Her husker vi imidlertid, at en
sådan dobbeltbestemmelse netop var, hvad der kendetegnede det psykiske som
særegen kvalitet. At det på en gang henter sin bestemmelse fra verden og fra
subjektet.
Hermed kan vi vende tilbage til noget, som vi ikke tidligere har turdet røre
ved. Nemlig den 'subjektive oplevelse', der for Leontjev (og Lamarck) var identisk
med det psykiske. Og vi vil være generøse og ikke spørge, hvad en oplevelse
egentlig måtte være, idet vi går ud fra . og utvivlsomt med rette · at termen
henviser til det, vi kender som sansning. Evnen til at sanse noget.
Det har igennem tiderne været en metodologisk (og derfor også ontologisk)
yndlingsdiskussion i filosofien og vort fag, om dyr overhovedet kan opleve noget?
Descartes mente f.eks. nej, for dyr var bare maskiner. Og hvem kunne bevise
andet? (Nej, og hvem kan bevise, at andre mennesker overhovedet oplever
noget? Osv.) Denne diskussion om det fremmedpsykiskes problem springer vi
let og elegant over. Naturligvis oplever dyrene ikke det samme som mennesker,
men hvis mennesker oplever noget, så gør aber det sikkert også. Og hvis aber
oplever noget, monstro så ikke hunde gør det, og skildpadder og fisk? Spørg·
smålet er et andet. Nemlig hvor oplevelsen eller sansningen begynder i evolu·
tionshistorien, og hvilke omstændigheder den knytter sig til?
Det sidste har Leontjev et svar på med sin betingede stimulus-analogi. (Vi
prøver noget andet ved at gøre aktiv virksomhed· dvs. S->0 til kriteriet for det
psykiske, for en betinget respons er stadig en respons.) Derimod er Leontjev
ikke ganske tydelig, hvad det første spørgsmål angår.
I afhandlingen om følelsernes fremkomst, hvor han identificerer det psykiske
med en subjektiv oplevelse eJler sansning, er han mere optaget af at udvikle en
operationel definition for det psykiske end at bestemme, hvor det begynder i
evolutionshistorien. Dog afviser han "den påstand, at det psykiske dannes sammen
med den levende materies opståen, og at det kendetegner alle organi·
smer." 3 Hvad vi er enige i.
I afhandlingen Rids af det psyldskes udvikling erklærer han, at "allerede visse
højere infusoriedyr (protister, NE) er i besiddelse af en elementær sensibilitet".'
Hvad vi også er enige i. Men i denne afhandling siger han ikke noget om subjektive
oplevelser. Kan vi så formode, at sansningen begynder hos protisterne?
Lad os medgive, at det er svært at afgøre. Men vi vil sige det på denne
måde: Hos protozoa begynder de psykiske dimensioner med den spontane ki·
nesis, der er sensibel virksomhed og en sans for objektet i en fundamental

Aktivt vendt mod verden 85
forstand. Om protozoaen oplever eller fornemmer noget i den gængse
betydning, skal vi imidlertid lade være usagt. Det psykiske er noget kognitivt -
såvel som noget konativt og motivationelt. Men den kognitive kvalitet ligger
først og fremmest i virksomheden, dvs. i aktiviteten rettet mod objektverdenen.
Det psykiske er genspejlen, og det er en proces.
Sansning i Leontjevs forstand lader vi derimod begynde hos invertebraterne,
der udvikler former for virksomhed, hvor virksomheden tager form af aktiv respons.
Eller sagt med andre ord: Det alferente indhold i den aktive respons er givet
for organismen som en sansning.
Hermed understreger vi, at .sansning er noget aktivt, og at sansning i princippet
altid følger sekvensen: Efferens - alferens - elferens. Også uagtet at det efferente
smelter sanunen.
Eller sagt med andre ord: Er der tale om en helhed ved aktiv respons, så er
det en helhed, hvor aktiviteten udgør helhedens grund, mens det afferente indhold
udgør helhedens figur. Sansningen er denne figur, men eksisterer som
sådan kun på aktivitetens grnnd.
Denne erkendelse af det psykiskes fundamentalt aktive karakter er ikke
alene afgørende for kognitionspsykologisk tænkning, men for psykologisk tænkning
i det hele taget. Imidlertid har det taget kognitionspsykologien lang tid at
nå frem til denne erkendelse. Gibson, der er den første, der seriøst forstår, at
kognition er en aktivitet, som en organisme retter mod sin genstandsverden og
ikke blot fysiske energiforskelles dans hen over en passiv receptorflade, indleder
The Senses Considered as Perceptual Systems med fire citater (Aristoteles,
Hobbes, Johannes Miiller og Helmholtz), der opfatter sansning passivt, og
runder af med følgende salut fra J.L. Austin: 'There is nothing so plain boring
as the constant representation of assertions that arenot true." 5
Udtrykt med vores terminologi kan man sige, at hvad Gibson beviser er, at
sansning og perception er genstandspåpegninger og ikke konfigurationer på foliet.
Men det er selvfølgelig umuligt at forstå for den filosofi, der ikke kan
slippe ud af foliets dimension.
Hvis det er årsag-virkning-skemaet, der forhindrer den mekaniske naturvidenskab
i at begribe virksomhedens sande karakter, så har det imidlertid ikke
været en fraværende indsigt i den tyske åndsvidenskabelige psykologi. Akt-psykologien
krydser jo netop indholdspsykologien ved at erkende kognitionens væsen
som aktivitet. 6 Det er da også herfra (og fra Marx - der trækker på den
samme kapital som den tyske subjektpsykologi), at Rubinstein henter virksomhedsbegrebet
ind i russisk psykologi.
Først og fremmest er virksomhedsbegrebet imidlertid blevet Leontjevs og
uagtet den pavlovianske hypotese, så er den helt afgørende pointe i hans afhandling
om følelsernes fremkomst den, at sensibilitet og følsomhed altid i sin
udvikling fordrer subjektets aktive målrettethed. At kognition er en aktiv proces
vendt mod verden.

Aktivt vendt mod verden 87
eksistens. Eller at objektet forudgribes i aktiviten, før det kan gribes i virkeligheden.
Kort sagt, at i det psykiske ligger responsen fomd for stimulus.
Denne almene bestemmelse af det psykiske har gyldighed for alt psykisk,
men det betyder ikke, at det psykiske forbliver i den samme skikkelse. Tværtimod
udvikler det psykiske nye former, hvor den grundlæggende psykiske dimension
ikke-objekt - objekt, antager helt andre skikkelser end bevægelsen fra
det fraværende til det nærværende objekt. Nogle af disse udviklinger vil vi
kigge på nu.
Noter til kapitel 5
l. Det er endda muligt, at den spontane kinesis slet ikke er udviklet, men faktisk er et ledsagefænomen
ved livsaktiviteten selv, fordi organismens iboende spontane aktivitet (livsproces)
uundgåeligt resulterer i spontan bevægelse i forhold til omgivelserne. Alligevel vil vi holde
fast ved, at den først sætter sig igennem som kvaliteten virksomhed ved det punkt, hvor den
rent faktisk ændrer organismens sandsynlighed for at opnå føden. På det tidspukt, hvor organismen
udvikler bevægelsesorgancr, kan vi være sikre på, at overgangen til reel virksomhed
har fundet sted.
2. At sensibiliteten er koncentreret i forenden, således at sensibilitetens organer - lysfølsomme
pletter, lugtgruber, osv- udvikles i dyrets forende, peger netop tilbage på virksomheden som
egenbevægelse hen imod det potentielle objekt. Ved servostyret kinesis er der ingen begrundelse
for, at organismens stimulusfølsomme partier findes i hovedenden. Her er de bedre
anbragt over hele overfladen.
3. Leontjev, A.N.: Problemer i det psykiskes udvikling, 1, Kbhvn. 1977, s. 72.
4. Ibid, 2, s. 264.
5. Gibson, J.J.: 171e Semes Considered as Perceptual System, London 1968, s. xv.
6. Se note 2 i sidste kapitel.
7. Thorpe, W.H.: Leaming and lnsfinct in Animaf.v, London 1%3, s. 3-4.

II. Fra sans til sind

92 Personlighedens Almene Grundlag II
Dette ejendommelige forhold, der ikke er et forhold, fordi det er en relation,
og ikke en relation, fordi det er et forhold, bør dog ikke forvirre os. Det er blot
problemet om subjektets og objektets samtidige sammenhæng og adskilthed
udtrykt på en anden måde.
Problemets konkrete løsning i det virkelige liv er virksomheden, der kan
opfattes som subjektets stadige forsøg på at skabe et forhold ud af en relation.
Dvs. at formidle en sammenhæng ud af adskillelsen. Eller - sagt på en anden
måde - for at forholde sig til sit objekt, må subjektet relatere sig til sit objekt. For
at få imødekommet sine egne forholdskrav, så må subjektet komme objektet i
møde på dets relationsbetingelser. Dette er ganske enkelt virksomhedens projekt.
Det uvillige objekt
Den simpleste virksomhed, der spænder over den psykiske dimension fra det
fraværende objekt til det nærværende objekt, indfrier dette projekts krav. Men
kun lige netop. Protozoaens virksomhed genspejler nemlig kun objektets relationsbetingelser
i en eneste henseende. Nemlig som noget ikke umiddelbart givet.
Dets selvstændighed genspejles alene i dets fravær. (Hvilket i øvrigt også er
den første måde, hvorpå spædbarnet bliver bekendt med, at forholdet mellem
væren og andenværen ikke længere hænger umiddelbart og uproblematisk
sammen. At verden har frigjort sig og ikke er i snor på samme måde, som før
navlestrengen blev brudt.)
Denne minimale genspejlen af objektets relationelle selvstændighed er
forudsætningen for overhovedet at tale om virksomhed. Den første virksomhed
er derfor protozoaens aktive søgen efter sinfraværende andenværen. Begynder
virksomheden derfor med det fraværende objekt, hvor subjektet er blind og døv
for enhver anden af objektets relationsbetingelser, så ændrer dette sig snart.
Både på grund af subjektets og på grund af objektets udvikling.
Tager vi det sidste først, så er det naturligvis ikke foreneligt med sildens optimum,
at den er andenværen for sildehajen. Selektionen har derfor forsynet
sild med effektive midler til at hævde deres selvstændighed over for sildehajer.
Og sildehajen må virkelig bruge alle de evner, selektionen har givet den, for at
etablere et forhold til silden.
Denne selektionskappestrid, hvor rovdyret forsøger at bestemme byttedyret
som sin andenværen, og hvor byttedyret forsøger at forhindre sin bestemmelse
som andenværen for rovdyret, begynder længe, længe før, der dukker sild og
sildehajer op i evolutionen.
Der er tre måder, hvorpå det potentielle fødeobjekt kan forhindre sin bestemmelse
som andenværen for rovdyret. Vi kender dem fra moderne krigskunst.
Den ene er øget mobilitet. Den anden er armering. Den tredje er camouflage.

Genstandsverdenen 93
Da vi har omtalt den første i forbindelse med servostyret kinesis og negative
taxis, så kan vi lige nævne, at organismer allerede på protozoaernes simple trin
begynder at omgive sig med et panser af kisel eller kalk. Danmark er som geologisk
landskab simpelthen en aflejring af sådanne organismer, der i Kridttiden
levede i et lavvandet hav, hvor der nu er land.
I det samme hav levede der imidlertid også mange andre og højere udviklede
dyr med panser. F.eks. koraldyr, der har skabt bankerne ved Faxe. Eller
bløddyr som muslinger og snegle, der som bekendt omgiver sig med en hård
ydre skal. Hvad søanemoner, der ikke selv kan lave panser, benytter sig af ved
at flytte ind i tomme snegleskaller. Vættelysene, som man finder ved Møns
Klint, er den forstenede forskalrung fra en blæksprutte. Og også de forstenede
søpindsvin er efterladenskaber af et panser, der også dengang var ganske
frygtindgydende med stive, skarpe pigge, der tilmed kunne være forgiftede. Der
var leddyr som trilobitter og forfædre til vore krebs og hummere. Og der var
søskorpioner, hvis slægtninge allerede var gået på land og havde udviklet sig til
insekter med ydre skelet. Hvad ville de på land? Jo, planterne var gået på land
et par hundrede millioner år tidligere, så landjorden bød på rige næringsmuligheder,
hvis man kunne leve der.
Hvilket ikke betyder, at planterne bare bød sig til. Også de forsvarede sig
imod at blive gjort til andenværen for planteædere. De kunne ganske vist ikke
flygte, fordi deres forfædre havde givet afkald på det tidlige livs selvbevægelse.
Men der var så til gengæld ikke noget i vejen for, at de kunne forvandle deres
celler til faste strukturer, der kunne byde et plantesultent subjekt trods. Så også
mellem planter og planteædende dyr udviklede der sig en kappestrid om at
være eller ikke være andenværen.
I lyset af denne udvikling siger det sig selv, at der ikke gik ret lang tid (geologisk
set), før en organisme, der alene bevægede sig på dimensionen fra det
fraværende objekt til det nærværende objekt aldrig ville nå frem. Objektet
forblev fraværende enten fordi, at det flyttede sig fra den søgende jæger, eller
fordi det skjulte de stimulusegenskaber, der afslørede dets objektkarakter, bag
panser og facade. Ligesom en hund ikke sanser et saftigt kødben i en plasticpose,
fordi der ikke slipper duftstoffer ud, der som positiv stimulus kan styre
hunden mod godbidden, således passerer jægeren blindt forbi sin andenværen,
fordi denne andenværen er pakket godt ind.
Den eneste løsning på dette problem er, at subjektet formår at genspejle
mere end blot ikke-objektet som fravær. Den må relatere sig tillangt flere af
det potentielle objekts egne bestemmelser.
Denne mulighed foreligger ikke ved lånesis som virksomhedsmåde, men den
begynder at foreligge med taxis, hvor flere og mere varierede stimuli bliver inddraget
i virksomheden, der dermed fra blot at være sensibel virksomhed bliver
sansende virksomhed i ordets egentligste forstand.

94 Personlighedens Almene Gmndlag II
Objekt og genstand
Hvis fødeobjektet både er bestemt af forholdet til subjektet og bestemt som noget
selvstændigt, uafhængigt af subjektet, så kan det betale sig at lade dette
komme til udtryk i sprogbrugen. Vi foreslår derfor, at man kalder en ting objekt,
når man taler om dens egenskab som andenværen for et subjekt, mens man
kalder den genstand, når man taler om dens af subjektet uafhængige egenskaber.
Det vil sige, at i forholdet mellem sildehaj og sild, der er silden objekt. Den
er andenværen. Og i relationen mellem sildehaj og sild, der er silden genstand.
Den er egenværen.
Semantisk betyder objekt og genstand det samme. Det ene er blot latin,
hvor det andet er dansk. Men ligesom vi gjorde med det latinske 'relation' og
det danske 'forhold', så benytter vi os af, at sproget p.g.a. såvel germansk som
romansk kulturindflydelse har to termer, når vi skal fastholde en forskel, der
ikke normalt fastholdes. (Vi skal senere gentage tricket for at fastholde den
fundamentale forskel mellem 'det sociale' og 'det samfundsmæssige'.)
Det latinske 'objekt' er for os danskere et fremmedord og ikke så fuld af lyd
som vort modersmåls 'genstand'. Faktisk associerer vi ikke 'objekt' med andet
end det tilhørende 'subjekt' (som vi til gengæld ikke har noget rigtigt modstykke
til på dansk). 'Genstand' bringer derimod semantiske associationer frem om
modstand og genstridighed. Og det er næppe tilfældigt. Derfor er det et velegnet
udtryk, når vi skal henvise til objektets subjekt-uafhængige bestemmelser og
egenskaber. Hvilket for fødeobjekternes vedkommende er så godt som alle
deres egenskaber bortset fra den ene at være energistrøm for subjektet.
Hvis det genstandsmæssige henviser til det, der ikke er andenværen for
subjektet, så bliver genstand selvfølgelig det samme som ikke-objekt (hvoraf
ikke følger, at ikke-objekt er det samme som genstand, det kan jo også være
fravær af objektet). Hermed antager dimensionen fra ikke-objekt til objekt en
ny skikkelse, idet den tager form af dimensionen fra genstand til objekt. Når
virksomheden bevæger sig på denne dimension, vil vi kalde det genstandsmæssig
virksomhed.
Ikke-objekt som genstand er meget forskellig fra ikke-objekt som fravær,
fordi der er noget konkret at rette virksomheden imod og ikke blot det tomme
intet. Forudsat at organismen kan registrere dette noget som vejen til objektet.
Også genstands-egenskaberne er selvfølgelig fysisk nærværende i verden.
Genstanden yder mekanisk modstand, den tilbagekaster lys, dens bevægelse
forårsager vibrationer i mediet, den har sine kemiske kendetegn, osv. At genstanden
er fysisk nærværende er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at få organismen
til at reagere på dens egenskaber. Verden er fuld af fysisk nærværende
egenskaber, der ikke udløser nogen respons fra organismen. Neutrale stimuli
kunne vi måske kalde det, selv om det er lidt af en modsigelse, for det neutrale
er det, der ikke stimulerer organismen. (En stimulus er en fysisk-kemisk påvirkning,
der resulterer i en respons. Med organismernes voksende stimulusmodM

Genstandsverdenen 95
tagelighed 1 er det dog ikke meningsløst at tale om potentielle stimuli. Påvirkninger
som dyret kunne reagere på, men som det i den givne situation ikke reagerer
på.)
Hvis organismen skalleve i en verden, hvor føden ikke længere byder sig til
som et objekt omgivet af en tydelig fysisk-kemisk aura, der tjener som positiv
stimulus for en jæger, men tværtimod genstandsgør sig og neutraliserer sin stimulus-aura,
så er der imidlertid ingen anden vej end at udnytte neutrale stimuli,
som om de var positive stimuli. Hvis vi ikke kan dufte appelsinen, så må vi lære
at gå efter farven. Kun derved kan genstanden forvandles til objekt.
Leontjev og signalindlæringen
Spørger vi nu, hvordan en neutral stimulus kan forvandles til en positiv stimulus
og dermed til udløser af en objektrettet respons, så er der selvfølgelig et svar,
der ligger lige for: Klassisk betingning. For klassisk betingning er præcis den
proces, der giver en neutral stimulus den positive (eller negative) stimulus' responsudløsende
egenskab. Det vil sige, lader en neutral stimulus træde i den
positive stimulus' sted (stimulus-substitution).
Man kalder det også signalindlæring, og signalindlæring er, som vi har set,
nøglen til det psykiske for Leontjev. Han skriver på første side af sit Rids af det
psykiskes udvikling: "Dyrenes virksomhed, som det psykiskes mest enkle former
hænger sammen med, har en vigtig egenart: Den bliver udløst af bestemte
egenskaber, der indvirker på dyret, og er også rettet imod disse; det pågældende
dyrs liv afhænger dog ikke umiddelbart af disse egenskaber. Dyret reagerer på
egenskaber, der signaliserer livsvigtige stimuli, som imidlertid ikke har umiddelbar
indflydelse på livsprocesserne." 2 Da det psykiske hermed bliver identisk
med livsaktivitetens fonnidting v.h.a. signaler (sensibilitet hos Leontjev), så må
det psykiske opstå med det første signal.
I sin yderste konsekvens må Leontjevs skel være et skel mellem stofskifteprocesser
og signa/processer, der formidler stofskifteprocesserne. Hvis der er tale
om påvirkninger, der ikke i sig selv kan betyde liv og død for organismen, så er
der tale om signaler. De negative stimuli (f.eks. koncentrationen af syre i vandet)
kan betyde død for organismen og er derfor ikke signaler. De signalerer
ikke en trussel, de er en trussel. Derimod må alle positive stimuli nødvendigvis
være signaler. Den lille snes proteimnolekyler, der melder om fødesubstansens
umiddelbare nærhed og udløser den konsummatariske respons, er således et
signal. I sig selv er de kemiske sporstoffer ganske uden vital betydning.
En så skrap skelnen mellem det, der virker direkte ind på dyret, og det, der
virker som signal, vil imidlertid næsten nødvendigvis identificere det psykiskes
fremkomst med cellemembranens fremkomst. Cellemembranen reagerer jo på
egenskaber ved føden uden at man kan sige, at den spiser dem, disse egenskaber
må derfor være et signal. Hermed vil ingen levende organismer være uden
psykiske egenskaber.

96 Personlighedens Almene Gnmdlag Il
Det er næppe heller det, som Leontjev har i tankerne. Med betingningsanalogien
i erindring, må vi tro, at Leontjev fæstner det psykiske til en forskel
mellem to slags signaler, snarere end til forskellen mellem signal og ikke-signal.
Nemlig til forskellen mellem den ubetingede og den betingede stimulus. Og her
er den første ikke i mindre grad signal end den sidste. Hunden reagerer nok
umiddelbart med savlen på duften af kød (ubetinget respons), men duften (ubetinget
stimulus) er dog stadigvæk et signal om føde og ikke føden selv.
Hvis vi følger denne opfattelse, så eksisterer der både umiddelbare og middelbare
signaler. Det vil vi forsåvidt godt gå med til, for det er netop den forskel,
som vi taler om i forbindelse med genstandsmæssig virksomhed: forskellen
mellem positive objektstimuli og neutrale genstandsstimuli.
I så fald er det det psykiske som dimensionen mellem genstand og objekt,
som Leontjev har fanget med signalindlæringsanalogien. Det vil sige, at hans
beskrivelse af psykens og virksombedens udvikling er en beskrivelse af den genstandsmæssige
virksombeds udvikling.
Hvor tidligt dimensionen genstand • objekt end måtte opstå i evolutionen og
derfor de første spor af genstandsmæssig virksomhed, der udnytter middelbare
signaler, så vil imidlertid insistere på, at det ikke er det psykiskes første form.
Det psykiskes første form er givet med dimensionen mellem det fraværende ob·
jekt og det nærværende objekt.
Del gør en stor forskel
Nu knnne man spørge, om det ikke er temmeligt ligegyldigt i hvilken form det
psykiske først optræder, når vi alligevel er enige med Leontjev i, at det på et
tidspunkt faktisk antager formen, der svarer til genstandsmæssig virksomhed?
Nej, det er næsten altafgørende! Ikke for amøbernes og vandmændenes
skyld, dem er vi ligeglade med. Men fordi bestemmelsen af det første psykiske
samtidig er bestemmelsen af, hvad det psykiske grundlæggende er.
Leontjev definerer det psykiske som livsaktivitetens formidling ved hjælp af
signaler. Vi definerer derimod det psykiske som livsaktivitetens formidling ved
hjælp af spontan (må/bestemt) aktivitet. Det psykiske begynder derfor ikke hos
os med udvidelsen af responsiviteten fra umiddelbare signaler til middelbare
signaler. Det begynder med den spontane aktivitet.
I begge tilfælde fremhæves det psykiskes kognitive kvalitet. Men hvad der
for Leontjev er virksombeden som genspejling, er for os virksombeden som genspejlen.
Hos Leontjev går skellet mellem det psykiske (sensibilitet) og det ikke-psykiske
(irritabilitet) imellem den umiddelbare og middelbare signalindvirkning.
Hos os derimod går den imellem reaktivitet (irritabilitet) og aktivitet (sensibilitet)
eller mellem 0->S og S->0. Dette er den afgørende forskel, men den
hæfter Leontjev sig ikke ved (hvilket ikke ganske passer, som vi skal se).

98 Personlighedens Almene Grundlag II
Leontjevs formuleringer. En retlektion eller genspejling er nemlig altid et svar
på noget forudgående og dermed noget reaktivt (0->S). Det er derfor, at vi
har sagt, at det psykiske er genspej/en (akt) og ikke bare genspejling (indhold).
Eller- det psykiske som genspejling er afledt af det psykiske som genspejlen.
Der er ingen grund til at tro, at Leontjev ville være uenig heri, men han foretager
ikke denne (efter vor opfattelse) vigtige sondring, og hvor den alligevel
dukker op, der syoes Leontjev ikke at have opdaget, at den er dukket op. F.eks.
skriver han: "Sansningen er ifølge sit væsen en bestanddel af dyrenes specifikke
aktivitet, der ytrer sig umiddelbart i 'søgende' processer, 'prøvende' reaktioner,
som vi aldrig møder hos planter."' Søgende processer og prøvende reaktioner er
imidlertid overhovedet ikke det samme. For det, man prøver, er der, mens det,
man søger, ikke er der. Det første kan kaldes en aktiv respons, men ikke andet.
Søgen går forud for selv orienteringsrefleksen og er derfor principielt spontan
(men ikke af den grund tilfældig og meningsløs - meningen er netop at etablere
den adskilte sammenhæng mellem subjektet og objektet). Faktisk kan man
sige, at Leontjev med sin 'søgen' og sin 'prøven' uafvidende (hvis man kan stole
på oversættelsen) har påpeget henholdsvis det fraværende objekts og det genstandsmæssige
objekts dimension. Og dermed det, der er henholdsvis det psykiskes
første og andet evolutionære udviklingstrin.
Den genstandsmæssige virksomheds udvikling
Hvad der udviklingsmæssigt er første og andet trin, er imidlertid på sin vis også
første ·og andet trin i virksomhedens principielle struktur, som vi tidligere har
udskrevet således: l) S->; 2)S->0; 3)S

Genstandsverdenen 99
subjektet møder objektet. Det vil sige punktet, hvor en form for bevægelse (kinesis)
forvandles til en anden form for bevægelse (respons).
Dette er selvfølgelig lige præcis punktet, hvor vi har den aktive respons, og
derfor herfra, at det genstandsmæssige projekt i virksomheden udvikler sig.
(Det genstandsmæssige projekt drejer sig jo netop om at sikre det møde med
objektet, som er blevet vanskeliggjort afbyttedyrenes tiltagende genstridighed.)
Den udvikling, der fører fra den oprindelige virksomhed til den genstandsmæssige
virksomhed, kommer derfor til udtryk i en forskydning af de respektive
fasers udfyldning af virksomheden, som vi kan illustrere således:
Virksomhedens
andet udviklingstrin --'--l------'=------------1--'--
Virksomhedens
første udviklingstrin
2. 3.
Af tegningen ser vi, at det fraværende objekts dimension helt dominerer den
oprindelige virksomhed, mens det genstandsmæssige objekts dimension, der i
den oprindelige virksomhed blot er det flygtigste moment (et sekunds prøvende
tøven eller ikke engang det), helt dominerer virksomheden på det efterfølgende
udviklingstrin. Det er på grund af denne dominans, at vi kalder det for genstandsmæssig
virksomhed. Ikke fordi at virksomhedens grundlæggende struktur
er principielt ændret.
Leontjevs psykogenese, som vi kender den fra Rids af det psykiskes udvikling,
er ganske enkelt historien om netop den genstandsmæssige virksomheds udvikling
i evolutionen.
Leontjev identificerer tre udviklingstrin i denne evolution (efterfulgt af det
særlige menneskelige trin, som vi venter med), som han kalder henholdsvis l)
den elementære sensoriske psykes stadium, 2) den perceptive psykes stadium og 3)
intellektet. Det er de samme trin, som jeg i Springet fra Dyr til Menneske har
kaldt l) simpel virksomhed, 2) operationel virksomhed, og 3) intellektuel virksomhed.
De modsvares - som det fremgår af Leontjevs stadier - af tre forskellige
genspejlingsmåder: l) sansning, 2) perception og 3) indsigt.
Denne klassifikation er med stor sandsynlighed korrekt, og da vi iøvrigt
opfatter Leontjevs beskrivelse af udviklingen af den psykiske genstandsdimension
(der dog langtfra udtømmer det psykiske) for fyldestgørende, så vil vi ikke

l 00 Personlighedens Almene Gmndlag II
følge det evolutionære forløb snævert, men i stedet skitsere nogle sammenhænge
fra denne historie, der er af interesse for vort formål.
Noter til kapitel 6
l. Dybest set er det forkert at tale om en større stimulusmodtagelighed. Stimuli er alene
sådanne fysisk-kemiske indvirkninger, der kan interferere med cellens interne livsproccser,
og de grundlæggende stimuli er de samme, som de var ved livets begyndelse: Påvirkelighed af
elektromagnetiske bølger (først og fremmest lys), mekanisk tryk (herunder tyngdekraft og
akustiske bølger) og kemiske agenter. Det, der sker, er en differentiering af stimuliene.
Hvilket nærmest er en desensitivisering over for stimuli. Nogle dele af stimulusspektret
undertrykkes og der reageres kun på f.eks. lys inden for et snævert frekvensområde. Det
betyder, at den almene stimuleringsmodtagelighcd forsvinder, men til gengæld opstår der
langt flere specifikke stimuli.
2. Leontjcv, A.N.: Problemer i det psykiskes udvikling, 2, Kbhvn. 1977, s. 259.
3. Ibid., l, s. 135.
4. Ibid., l, s. 226.
5. Ibid., 1, s. 239.

KAPITEL7
FÆRDIGHEDERNES UDVIKLING
Survlval of the filtest
Færdighedernes udvikling 101
Hvis man studerer udviklingsrækken fra bakterier over protister, invertebrater,
fisk, padder, krybdyr og pattedyr til mennesket som kronen på værket, så får
man naturligvis øje på en opadstigende linie, hvor det sidste trin har egenskaber,
der er usamrnenligneligt højere end det første trins. Man kan derfor vanskeligt
fortænke ældre tiders mennesker i at se en højere mening med evolutionen.
Idag ved vi imidlertid, at det altsammen er resultatet af Darwins naturlige
udvælgelse, der er så enkelt et princip, som noget kan være: De organismer,
der er bedst til at opretholde sig selv og formere sig (det første i den udstrækning
det har betydning for det sidste), har beholdt deres genetiske principper i
livsstrømmen, mens de øvrige er gået bag af dansen.
Alligevel er det ikke helt så enkelt, som det lyder. Hvordan kan princippet
om survival of the flttest forklare den gigantiske udviklingsmæssige forskel på
bakterier og mennesker, når begge idag dog lever i bedste velgående?
Hvis artens overlevelsesevne (og det er det samme som artens livsstabilitet)
er målet for evolutionær succes, så må man faktisk sige, at ingen har været
mere succesfuld (fittest) end bakterien, der har været her længst af alle organismer.
l så fald bliver protisten den med den næststørste succes, for den har
været her næstlængst af alle. Og det vil - hvis vi fortsætter - sige, at mennesket
faktisk er det væsen, der blandt de nulevende arter i mindst grad har bevist sin
livsduelighed.
Hermed bliver livsstabilitet (fitness og overlevelsesevne) og udviklingsgrad
faktisk omvendt proportionale. Udviklingen synes med andre ord at knytte sig
til det mindst livsstabile og ikke til det mest livsstabile. Måske er der to prineipper
på spil: Ikke alene survival of the fittest, men også development of the unjittest!
Det kan man grunde over, hvis man har lyst. Darwins princip er korrekt,
men det gør ikke evolutionen til en simpel sag. Så mange forhold og principper
er på spil, at det endnu vil kræve et stort udredningsarbejde fra adskillige videnskaber,
før evolutionens principper er blot nødtørftigt blotlagt. (F.eks. må psykologien
også inddrages, som allerede Lamarck forstod. En indsigt som Leontjev
har genoptaget med den korrekte tese om virksombedens primat over
strukturen. Men det er her en anden sag.)

102 Personlighedens Almene Grundlag II
Vi skal ikke gå i dybden med det, men der er faktisk en vis sammenhæng
mellem ustabilitet (utilpassethed) og udvikling af nye egenskaber. Det er i krisetider,
hvor en arts kendte midler ikke rigtigt slår til, at et selektionspres opstår,
der belønner enhver forandring, der kan råde bod på miseren. Og disse
krisetider er forårsaget af materielle ændringer i miljøet, der uophørligt finder
sted i det små som i det store. (Darwins vej til evolutionslæren gik over erkendelsen
af denne vedvarende miljømæssige forandring. Den måtte nemiig enten
betyde, at Guds skabninger blev ringere og ringere tilpasset, som tiden gik, idet
man gik ud fra, at de passede på Skabelsens dag, eller - da de tydeligt at se stadig
var tilpassede - at de udviklede sig i takt med miljøforandringerne.)
Organismerne udvikler sig derfor ikke, fordi de vil det. De udvikler sig fordi,
at det er nødvendigt. Det er det, der bliver udtrykt meget smukt i det, man
kalder Romers Rule. Den lyder: "l første omgang er overlevelsesværdien af en
gunstig nydannelse altid konservativ, idet den muliggør opretholdelsen af en
traditionellivsmåde trods ændrede omstændigheder." 1
Hvorvidt Romers Rule er sand i ethvert tilfælde, skal vi lade være usagt,
men den har ihvertfald gyldighed for de allerfleste tilfælde af evolutionære nydannelser
forud for mennesket. Det er således den, vi ser komme til udtryk udviklingen
af den genstandsmæssige virksomhed.
Organismens vitale (og tidløse) interesse er at fastholde subjekt-objekt forholdet.
Hertil har den visse midler - sensibilitet og responsivitet, der identificerer
og definerer objektet som organismens anden-væren. Udviklingen af objektets
egen-væren (genstandsmæssighed) gør imidlertid disse midler ineffektive, og
subjektet kan derfor ikke fastholde forholdet til objektet. Med mindre subjektets
midler, sensibiliteten og responsiviteten, udvikles således, at de er i stand til
fortsat at identificere objektet i dets genstandsmæssige egen-væren.
Svaret på dette problem er indlæring. Organismen må lære at genkende
objektet i genstanden, det vitale forhold i de genstandsmæssige relationer.
At se objektet i genstanden
Indlæringsevnen er ingen opfindelse, der dukker op her. Vi har allerede omtalt,
hvordan den er forbundet med den fleksibilitet, der fra første færd af er en
egenskb ved den spontane målrettede aktivitet. Men den får øget betydning
her, hvor både planter og byttedyr hastigt udvikler sig bort fra det, som de var
tidligere, og dermed underminerer planteædernes og rovdyrenes 'ubetingede
reflekser' og konsummatariske responser.
Klassisk betingning, der flytter responsiviteten fra de oprindelige positive stimuli
til hidtil neutrale stimuli, er en af denne indlærings former, men nok så
vigtig er den operante betingning (eller instrumentelle betingning), som Skinner
har undersøgt. Ikke mindst fordi operant betingning har organismens spontane
aktivitet som sin forudsætning! (Det er derfor, at den kaldes operant.)

Færdighedernes udvikling 103
Operant betingning er det princip, at enbver aktiv bevægelse, der fører til et
gunstigt resultat for organismen, vil have en tendens til at blive gentaget i en
lignende situation. Det er det, der i indlæringspsykologien kaldes forstærkning
eller reinforcering. Man kan spekulere sig hvid i hovedet over, hvad teinforcering
i princippet vil sige. (Formodentlig er der tale om en tautologisk forklaring
i stil med 'survival of the fittest', men ikke af den grund en meningsløs forklaring,
da den fastholder noget, der kan gøres til genstand for videre undersø·
gelse.) Vi skal da også undlade dybsindige betragtninger i den anledning, idet
utallige eksperimenter ihvertfald har vist, at frembringelsen af føde er en sådan
'reinforcerende' begivenhed.
For ikke at blive helt principløse kan vi dog sige, at forholdets tilsynekomst i
de genstandsmæssige relationer utvivlsomt teinforcerer (forstærker) det
aktivitetsmønster, der går forud for tilsynekomsten.
Den operante betingning har tre enorme dyder i vores øjne. Den operante
betingning kan med sikkerhed demonstreres helt ned til planarierne, der f.eks.
kan lære at gennemløbe labyrinter mere og mere effektivt. Og med en smule
usikkerhed helt ned til Paramecium. Den operante betingning er funderet på
spontan aktivitet og ikke på reaktivitet (selv om organismen naturligvis reagerer
på føden, når den dukker op), idet det nye adfærdsmønster formes (shapes) af
den spontane aktivitet. Der synes ikke at være nogen øvre grænse for kompleksiteten
af de adfærdsmæssige relationer, der kan formes ved operant betingning.
(F.eks. kan duer snildt lære at spille bordtennis.)
Vi forestiller os derfor, at operant betingning (assisteret af klassisk betingning)
har været den mekanisme, hvorigennem udviklingen af den genstandsmæssige
virksomhed først og fremmest har fundet sted på etapen fra
sansning til perception. Det vil sige den metode, ved hjælp af hvilken subjektet
har fastholdt (bevaret, konserveret) sit forhold til objektet gennem en udvikling
(indlæring) af adfærdsmæssige (og dermed også sansernæssige) relationer til
genstanden.
Hvis det er tilfældet (og det er det), så bemærker vi, at udviklingen af den
genstandsmæssige virksomhed er et udtryk for en udvikling af adfærdsmæssige
og sansernæssige relationer og ikke en udvikling af subjekt-objekt forholdet som
sådan. Det vil sige en udvikling af virksomhedens operationelle, instrumentelle
eller 'redskabsmæssige' side.
Genstandsvirksomhedens udvikling eksemplificerer således Romers Rule,
der siger, at hvis det væsentlige skal forblive uforandret i en verden af forandring,
så skal der forandring til! ·
Vi kan illustrere ovenstående bevarelses- og forandringsproces i følgende tre
trin:

106 Personlighedens Almene Grundlag II
mad eller drikke, manglen på en seksualpartner, eller en flugttilstand skabt af
en større afvigelse fra optimum • f.eks. induceret ved elektriske stød).
Umiddelbart forekommer begrebet behov at være uhyre simpelt. I virkeligheden
er det formodentlig en af de allervanskeligste af psykologiens kategorier
og en af de sidste, som vi vil få begreb om. Vi har da også indtil nu undladt
overhovedet at bruge kategorien (og det er jo gået meget godt).
Vi kan dog ikke i længden ignorere de kategorier, der dominerer fagets
tænkrdng (ubevidst dominerer de nemlig også vores tænkning). Her vil derfor
været et passende sted for en stillingtagen til kategorien behov.
Problemet med den almindelige behovsforestilling er, at den forsøger at forklare
organismens virksomhed som en virkende. (fysisk-kemisk) proces. Behovet
er årsagen og adfærden er virkningen. Hermed går man glip af selve den nye
materielle determinationsmådes egenart. Man forvandler simpelthen den levende
og virksomme organisme til en maskine, omend en meget kompleks - kybernetisk·
maskine. Alle de almindelige definitioner af behov (som vi har parafraseret
i det ovenstående) opfatter da også behov som homeastatiske afvigelser
og dermed virksomhed som en servostyret respnns. Hvilket vil sige, at behovsbegrebet
fastholder organismens aktivitet på værdiskalaen fra det negative
til nul. Fastholder den som reaktivitet.
Begrundelsen herfor har vi forstået. Bevæger organismen sig fra nul til det
positive, så er aktiviteten uforårsaget, og organismen bliver dermed sin egen
årsag. Noget, der selv bevæger sig, istedet for at blive bevæget af noget andet.
Det tillader det naturvidenskabelige årsag-virkning paradigme naturligvis ikke.
Det ville være stræben eller teleologisk aktivitet. (Rotternes utilskyndede virk·
somhed i labyrinterne genspejler sig da også i titlen på Tolmans Purposive Be·
havior inAnimais and Men fra 1932.)
Forsvaret for videnskabeligheden er ærefuld!, men det må naturligvis ikke
forhindre erkendelsen af det sande forhold, og det er, at selvbevægelse opstår
som en ny kvalitet i den materielle evolution, og at de psykologiske dimensioner
og egenskaber udspringer af denne selvbevægelse. Vil man bruge kategorien
behov, så må det ikke være i modstrid med denne realitet.
Eller sagt med andre ord, hvis man vil knytte kategorien behov til virksomheden,
så må det knyttes til sekvensen S->0 og ikke til sekvensen 0->S. 3
Dette kan ma.n gøre, hvis man definerer et behov som enhver tilstand eller
ethvert mål, som organismen bruger energi for at nå. Hermed bliver det organismens
forbrug af energi (til aktivitet), der definerer behovet, og ikke behovet, der
definerer organismens forbrug af energi. Ethvert formål, som organismen bruger
energi på, er dermed et behov. ·Kategorien opstår med og ikke forud for aktiviteten.
Men så er det jo ingen forklaring, kan man indvende. Det er jo lige så tautologisk
at sige, at behovet er en egenskab ved aktiviteten som at gøre rundhed
til en egenskab ved cirklen.

Færdighedernes udvikling 107
Det er rigtigt nok. Men selvbevægelsen er ikke i forvejen forklaret ved begrebet
behov, (hvis man vil forklare den, så er det en meget større sammenhæng,
man skal have fat i), så det er en gevinst snarere end et tab. Desuden har
vi set, at tautologiske kategorier (survival of the fittest, reinforcer) kan være af
stor påpegende værdi. Endelig udelukker vor definition ikke brugen af kategorien
i forbindelse med reaktivitet og borneostatisk styring. Når organismen bruger
energi på at undvige en negativ tilstand, så er dette jo også et behov. Men vi
begrænser bare ikke kategorien behov til det reaktive og homeostatiske.
Hermed bliver det muligt for os at sige, at Tolmans nysgerrige rotter, der
bruger deres eksplorative energi til at lære labyrinten at kende, har et behov for
at lære labyrinten at kende. (Og rotterne skulle nok være de nærmeste til at
kende deres egne behov!)
At gøre det ukendte kendt
Nu er der stor forskel på rotter og de hvirveldyr, der på udviklingslinien fra fisk
til reptiler udvikler deres sansernæssige og motoriske færdigheder ved at bruge
en del af deres livsenergi på at etablere relationelle forbindelser til deres genstandsmæssige
omverden. Ikke desto mindre vil vi opfatte det som udtryk for
det samme. Nemlig det behov for at kende, der bliver vitalt for organismer, der
lever på den genstandsmæssige virksomheds betingelser.
Det psykiskes dimension mellem genstand og objekt kunne derfor også kaldes
dimensionen fra det ukendte til det kendte. De to grundlæggende psykiske
dimensioner modsvares altså af to grundlæggende behov (i vores forstand: det
som der skal bruges energi på): Behovet for at gøre det fraværende nærværende
og behovet for at gøre det ukendte kendt. Det første svarer til at etablere forholdet
til objektet, det andet svarer til at etablere relationerne til genstanden.
Det sidste er begrundet af det første, fordi det under de nye livsbetingelser bliver
forudsætningen for at forholdet kan etableres. Men som forudsætning
(altså noget der må gå forud for) må det udgøre sit eget behov. Hvilket vi da også
ser det gøre i den spontane, eksplorative virksomhed. Vi kan kalde det et kognitivt
behov.
I 1948 udgav Tolman i Psychologica/ Review den berømte artikel Cognitive
M aps in Rats and Men, der- som det fremgår af titlen- argumenterer for, at rotternes
såvel som menneskets adfærd kun er begribelig, hvis man forestiller sig,
at de er i besiddelse af et kognitivt kort, dvs. en viden om de grundlæggende
relationer i deres genstandsmæssige omverden.
Dette kan man ikke indvende noget imod, for den stadige forvandling af det
ukendte til det kendte er skabelsen af en relationel viden, som man godt kan
kalde et kort. Kortet er imidlertid ikke først og fremmest noget, som organismerne
har. Det er noget, de er. Gennem opbygningen af deres færdigheder bliver
de et kort, der genspejler den relationelle orden i omverdenen. Hvis man
sammenligner de to - verden og organisme - udefra, så kan man se, hvordan

F ærdighedemes udvikling l 09
Hvis det ukendte er genstanden, og det kendte er objektet, så betyder det, at
det, der er genstand idag, bliver objekt i morgen. Eller sagt på en anden måde:
Det, der genstridigt insisterer på sin egen-væren og ikke lader sig gøre til objekt,
bliver alligevel gjort til objekt, når organismen sansernæssigt og adfærdsmæssigt
behersker det. Hvilket svarer til, at det nye er svært at mestre, men snart er det
blevet en vane, som man mestrer uden vanskelighed.
Denne forvandling af det genstridige til objekt for subjektets færdigheder,
modsvares i den konkrete evolution af en stadig udbygning og komplicering af
den konsummatariske respons. For barnet er skrællen en genstridig forhindring
for den konsummatariske respons, det er at spise det saftige appelsinkød, men
for den voksne er skrælningen af appelsinen forlængst blevet en del af den konsummatariske
respons selv.
Dette er i virkeligheden et helt alment princip, som vi kan kalde at vokse
med udfordringerne. Noget er en udfordring (en genstridighed), når det ligger
uden for individets færdighedsgrænse. Væksten består i at flytte færdighedsgrænsen
ud, så den overvinder genstridigheden. Vækst i evner og færdigheder
er derfor altid forbundet med grænseoverskridning - efterfulgt af etablering af
grænsen på et nyt niveau.
Hvilket iøvrigt strider imod det homeastatiske princip om optimum, der
præcis er bevarelsen af grænsen, og dermed den eksisterende grænse. Ligesom
vi kender trangen (behovet) efter at 'udvide vores horisont', så kender vi også
den aktive ulyst derved. Man skal faktisk ofte overvinde sig selv for at give sig i
kast med det ukendte og genstridige. Det er to forskellige fundamentale principper·
livsudfoldelsen og selvopretholdelsen - der strides.
Det er en kendt sag i børneopdragelse, at man skal tilbyde barnet udfordringer
(krav), der tvinger det til at gå et lille skridt videre. Og at væksten sættes
i stå, hvis udfordringerne mangler. (Behovet for at gøre det ukendte kendt
er dog så stort hos børn, at de så selv søger - ikke altid lige heldige · udfordringer.)
Til gengæld er det også en kendt sag, at for store krav ikke alene skaber
forstyrrelser i væksten, men kan true den eksisterende grænse, så den regressivt
bliver trukket tilbage fra, hvad der allerede var nået. Det er formentlig
netop noget sådant, der har skabt forstyrrelserne i selvbilledet hos Rogers klienter.
Men princippet viser sig ikke blot i børnepædagogik og i psykoterapi, det
viser sig alle steder. Og altså også i organismernes evolution.
Det erhvervede i evolutionen
Nu kan man spørge, hvordan indlærte færdigheder kan danne grundlag for en
evolutionær udvikling? Dør færdighederne ikke med det individ, der har lært
dem? Må enhver generation derfor ikke gøre sine egne erfaringer, dvs. begynde
forfra? Eller- uha!- mener vi, at erhvervede erfaringer kan nedarves?
Gode spørgsmål. Vi tager de midterste først.

110 PersonlighedensAlmene Gmndlag II
Faktisk behøver individuelle erfaringer og færdigheder ikke at forsvinde
med det individ, der har gjort dem. ·Hos sociale arter, kan der finde en latlturel
transmission af færdigheder sted, hvis unge individer ikke alene gør deres egne
erfaringer men lærer af de ældre (imitation o.l.). Mejser spredte f.eks. ved imitation
den færdighed at åbne mælkeflasker med papkapsel til store dele af Europa
i løbet af et ganske kort åremål.
Hvis kulturel transmission skal spille nogen afgørende rolle, så kræver det
imidlertid en højt udviklet yngelpleje, som vi finder det hos primater og ikke
mindst hos os selv. (Yngelpleje er netop nødvendig, hvor ungerne har så meget
a !lære.)
Yngelpleje finder vi (hvis vi ser bort fra insekterne, der har helt deres egen
gren på det fylogenetiske træ, og som vi hvirvel- og pattedyr ikke umiddelbart
kan sammenligne os med) først hos visse fisk, der bærer deres unger i munden.
Nilkrokodillen overvåger sine unger en tid. Men det er hos fugle og pattedyr, at
den bliver af virkelig betydning. Det er derfor også først her, at ungerne har en
egentlig læretid.
Det betyder, at vi ikke kan tillægge kulturel overførsel fra generation til generation
nogen betydning på det udviklingstrin, som vi nu taler om. Altså går
de individuelle færdigheder her tabt med det individ, der har gjort dem, og hver
generation skal begynde fra det samme startpunkt
Dette er rigtigt. Men alligevel ikke helt rigtigt, for indlærte færdigheder kan
faktisk nedarves, som Lysenko og Lamarck (og iøvrigt også Darwin) troede.
Blot ikke på den direkte måde, som de troede.
Uden at gennemgå hele det evolutionsgenetiske argument kan vi sige, at en
indlært færdighed kan opfattes som et fænotypeudtryk, der er realisabelt med
. en bestemt genotype. Dette fænotypetræk har ingen tilbagevirkning på genotypen
overhovedet. lhvertfald ikke ifølge vores nuværende viden.
Imidlertid gælder, at hvis et bestemt fænotypetræk selektionsmæssigt begunstiger
sin bærer i generationer, så sker der en naturlig udvælgelse af genotyper,
der fremmer dette gunstige fænotypetræk mest muligt. Hvad der til at begynde
med blot er en fænotypisk mulighed blandt mange andre, bliver i
stigende grad en genetisk foretrukken mulighed, og til sidst er den ikke længere
en mulighed men en nødvendighed. Fænotypetrækket er blevet genotypisk fikseret.
Hvilket betyder tabet af alle de alternative fænotypeudtryk. Organismen
har mistet sin fænotypiske fleksibilitet til fordel for en specialisering.
Det vil sige, at selv om fænotypen ikke kan influere genotypen direkte, så
kan den influere den naturlige selektion, der jo influerer genotypen. Det er på
den måde, at erhvervede egenskaber kan bliver nedarvede egenskaber.
l vort tilfælde vil det sige, at hvis en art tvunget af omstændighederne må
lære den samme færdighed generation efter generation, så vil den naturlige udvælgelse
arbejde på at fiksere færdigheden genetisk. Det, der begynder som en
betinget respons, vil til sidst forvandle sig til en ubetinget respons. Og hermed
bliver de nye generationer født med det, som de tidligere generationer havde

Færdighedernes udvikling 111
måttet lære. (Men hermed ser man iøvrigt også, hvordan en psykologisk faktor
-indlæring- kan være med til at forme evolutionens retning.) 5
Specialister og generalister
En indlært færdighed, der forvandles til en medfødt færdighed, ligger formentlig
til grund for de fleste af de instinkter, som elologerne studerer.
Instinkter er effektive. De er parat uden større forarbejde. De er energiøkonomiske,
da de ikke fordrer nogen egentlig læreproces. Men de er selvfølgelig
ikke fleksible, da deres force netop er stereotypien.
En færdigheds instinktivisering betyder dens forvandling til simpel (omend
kompleks) stimulus og respons. Herved mister den de kvaliteter, som karakteriserer
den genstandsmæssige virksomheds eksplorative dyst med genstanden.
Det gælder ikke om at kende genstanden, men at identificere objektet i den. Og
hvis det kan gøres på ganske få af genstandens egenskaber, så meget desto bedre.
Det betyder, at dyrepsykologen kan narre dyret på alle måder. Få hundestejlen
til at angribe rødt karton, få fuglen til at bade sig i et spejl og få gæslingen
til at følge efter Konrad Lorenz. Men i den rigige natur, hvor der ikke
findes dyrepsykologer, er instinkterne ganske effektive.
Hvis den eksplorative genstandsvirksomhed følger behovet om at gøre det
ukendte kendt, så forlader dyret med instinktiviseringen i væsentligt omfang
denne dimension. Instinktet følger først og fremmest behovet for at gøre det
fraværende nærværende. Derfor består instinktet først og fremmest i sin forløbsstruktur
af appelens og konsummatarisk respons.
Hvad bestemmer nu, om en dyregruppe skal være instinktdyr eller genstandsdyr?
Dvs. enten specialister kendetegnet ved en specifik tilpasning eller generalister
kendetegnet ved en almen tilpasningsevne, der kommer til udtryk som nysgerrighed
og stor indlæringsformåen (hvilket er det, som vi ækvivalerer med intelligens
hos dyr)?
Svaret giver sig selv. Det bestemmes af, hvad der biologisk set er mest fordelagtigt.
Det er imidlertid ikke dyret selv, der bestemmer denne fordelagtighed. Som
det fremgår af det ovenstående, ville det være umuligt at have et behov for at
gøre det ukendte kendt, hvis det forudsatte en kendt belønning. Det kognitive
behov er derfor jkke styret af belønninger. Nysgerrighedens eneste incentiv er
den selv, den er en causa sui. Energien bliver brugt på eksploration for eksplorationens
egen skyld ganske uden skjulte motiver eller 'second thoughts'. Den
har - ligesom den spontane selvbevægelse - ingen anden grund end sig selv.
Eller selve livets grund, som vi nødtørftigt har skitseret det her i bogen.
Et energiforbrug er imidlertid .et energiforbrug, og når organismen ikke selv
vurderer værdien af sin nysgerrighed, så gør den naturlige udvælgelse det naturligvis.
Hvis den prøvende genstandsvirksomhed bringer organismen en selektiv
fordel, så bliver det kognitive behov evolutionært begunstiget. Kunne

112 Personlighedens Almene Gnmdlag Il
energien bruges med større fordel til andre formål, så ... Selv om den eksplorative
virksomhed og det kognitive behov ikke selv er styret af nogen nyttevirkning,
så afstemmes de alligevel i evolutionen nøje efter deres nyttevirkning.
Hvad bestemmer så om intelligens eller instinkt er mest nyttigt? Det gør naturligvis
de konkrete leveomstændigheder. Hvis verden er under forandring,
miljøet ustabilt og fyldt med nye udfordringer, så er det den almene tilpasningsevne,
der tæller, og generalisterne breder sig på specialisternes bekostning.
Hvis verden er uforanderlig og stabil uden nye udfordringer, så er det de specifikke
tilpasninger, der tæller, og specialisterne breder sig på generalisternes bekostning.
I Jordens historie har rolige, stabile perioder skiftet med urolige - ofte kataklysmiske
- perioder. Devon for 350 millioner år siden var f.eks. en urolig tid,
hvor landhævninger tvang fisk til at gå på land for at overleve. Kultiden, der
fulgte efter, var derimod en overmåde ensartet og stabil periode, hvor padderne
nød en nærmest vegetativ eksistens. Helt anderledes blev det i Perm for 250
millioner år siden. Koldt og tørt vejr gjorde en ende på de kontinentstore
sumpe og ansporerede til udviklingen af krybdyr og pattedyrsreptiler. Herefter
fulgte tre rolige perioder Trias, Juras og Kridttiden, der blev vidne til dinosaurernes
fantastiske specialiseringer.
Hvis man skal sige noget generelt om denne· rytme, så kan man sige, at en
periodes dominerende dyregruppe som hovedregel bliver specialister og instinktdyr
par excellence. Når omslaget slår ind og alting bliver forfærdeligt anderledes,
så er det imidlertid marginalgrupperne af generalister, der bringer livet
ind i næste periode, hvor det kan specialisere sig.
Dette bliver intet sted mere tydeligt end i slutningen af Kridttiden, hvor
ifølge en populær hypotese et kæmpemeteor har ramt Jorden og forårsaget
voldsomme omvæltninger. Hele dinosaurernes fantastiske mangfoldighed af
specialister uddør nemlig næsten en bloc (kun fuglene bliver faktisk tilbage).
Til gengæld overlever en lille intelligent, opportunistisk og tilpasningsfleksibel
nattejæger af den æt, som dinosaurerne havde undertrykt i næsten 200 millioner
år, og fylder snart alle de efterladte økonicher ud. Nemlig pattedyret.
Da historien gentager sig i Tertiærtiden- i mindre målestok men dog med istider
til følge - så er det igen fra generalisternes rækker, at det nye træder frem.
Pattedyrenes generalister er primaterne, og det nye skud på evolutionsudviklingen
er naturligvis os.
Opsummeret kan vi altså sige, at det er instinktdyrene (specialisterne), der
dominerer enhver periode, mens de udprægede kognitive generalister altid er
en marginalgruppe. Til gengæld er det altid fra generalisterne, at de nye livsformer
skyder frem. Ikke mindst derfor har evolutionen været en stadig fremmarch
for de særlige psykiske egenskaber, der knytter sig til dimensionen fra
det ukendte til det kendte.

Noter til kapitel 7
Færdighedernes udvikling 113
1. Romers.Rule er ikke formuleret af Romer selv, men af C.F.Hockett & R. Aseher i den klas·
siske artikel 'The Human Revolution' i Cuffent Anthropology, vol. 5, no. 3, juni 1964, s. 137.
Om Romers Regel se f.eks. Enge1st ed, Springet fra dyr til menneske, Kbhvn. 1984, s. 129 ff.
2. Vi kan sige, at det kognitive henviser til relationens genspejling, mens det motivationelle hen·
viser til forholdets genspejling. Oprindeligt er det motivationelle og kognitive uadskillelige
momenter i genspejlingen, idet det fraværende objekt er såvel en kognitiv (fraværende) som
en motivationel (objekt) genspejling.
3. Dette er ikke en afvisning af den uafviselige kendsgerning, at organismen gennem adfærden
foretager horncostatiske korrektioner af sin tilstand styret omkring et optimum (f.eks. af superhomeostaten
i hypothalamus, der bevæger os til at drikke vand, hvis vi udtørres, eller til at
tage frakken af, hvis det bliver for varmt.) Men at organismen foretager horncostatiske korrektioner,
betyder ikke, at alt, hvad organismen foretager sig, er borneostatiske korrektioner.
4. Kelley, GA.: Personal construct theory. Cf. Th. Millon: Theories of Psychopathology and Personality,
USA 1973, s. 211.
5. Om hvordan virksomheden på denne måde kan blive stifinder for den organiske evolution, se
f.eks. Engelsted: Springet fra dyr til menneske, Kb h v. 1984.

114 Personlighedens Almene Grundlag Il
KAPITELS
BILLEDE OG DRIFf
Perception og billede
Den helt store triumf i udviklingen af evnen til at genspejle de
genstandsmæssige relationer oprinder med perceptionen. Om den perceptive
psykes stadium skriver Leontjev: "Det er kendetegnet ved evnen til ikke mere
at genspejle den objektive realitet i form af elementære enkeltsansninger udløst
af isolerede stimuli eller disses komplekser, men derimod i genstandsmæssige
afbilleder."'
Hermed henviser Leontjev naturligvis til den 'billedmæssige' kvalitet, der er
perceptionens særkende, hvad vi jo er ganske fortrolige med. Men skal
betegnelsen afbildning nu forstås bogstaveligt eller billedligt?
Hvad er et billede? Et billede er en gengivelse af nagets form. F.eks. er de
første menneskeskabte billeder gengivelser af dyrenes form i klippevægge i
sydfranske huler og andre steder. Når stenalderbarnet har spurgt, hvad er en
mammut?, så har man måske peget på gengivelsen af marnulter på
klippevæggen. Ihvertfald er billeder en af de hyppigste måder at beskrive noget
på. X er lige som Y. Hvilket netop skyldes den formmæssige overensstemmelse
mellem billedet og det afbildede.
Istidsbillederne er meget naturtro, men de afbilder også egenskaber ved
dyrene, som ikke umiddelbart møder øjet. På billedet kan man f.eks. se
marouttens hjerte.
At afbilde præcis, hvad der møder øjet, er overmåde svært. Hvad enhver,
der har puslet med tegning, vil vide. At få de nøjagtige gentandsmæssige
relationer ned på papiret, lykkes da også først for tegnerne i Renæssancen. Vi
siger, at de har opdaget perspektivet.
Renæssancebilledet afbilder præcis verden, som vi ser den. Hvis· et
renæssancebarn kunne have fundet på at spørge, hvad er perception?, så kunne
man have trukket ham hen til et af tidens malerier og sagt: Perception er en
afbildning af verden, som den der.
Man kan mene, at det er at gå over broen efter vand, men det er netop
reglen ved beskrivelser, der må se noget gennem noget andet. Og det er en god
beskrivelse, der tilbydes renæssancebarnet, fordi verdens form i billedet er den
samme som verdens form i perceptionen: De (synlige) genstandsmæssige
relationer i rummet. Derfor er det ikke forkert at sige, at verden har
billedkvalitet i perceptionen. Eller ikonisk kvalitet, hvis man foretrækker det.

Billede og drift 115
lhvertfald har ingen indtil nu fundet på noget bedre end billedanalogi en, når
perceptionens kvalitet skal beskrives.
Siger man imidlertid, at perception er at danne sig et billede af verden, så er
det svært ikke implicit at tænke, at man har et billede af verden. At perception
er noget parallelt til fotografering (øjet har jo både linse og lukker), og at den
resulterer i et billede i hjernen, som man kigger på. 2 (Hvilket - hvis man skal
være konsekvent - jo så må implicere endnu et billede, og endnu et i en
uendelig regres.)
Vi har allerede tidligere beskrevet nogle af de forviklinger, der opstår af
denne tænkning (repræsentationsteorien) og forekommer uundgåelige, når man
brnger billedanalogien. Vi vil derfor ikke som Leontjev tale om at genspejle i
"afbilleder", men i stedet. sige, at perception er evnen til at genspejle verden
med billedkvalitet. Det vil sige naturalistisk - eller med netop de udtømmende
spatiale genstandsmæssige relationer, som fotografiet kan fange. Samtidig er
perception afbildende i den forstand, at de nævnte verdensegenskaber bliver
nærværende for den perciperende organisme og kommer formmæssigt til udtryk
i dens virksomhed. Hvilket vil sige, at perception er en genspejlende aktivitet.
Da aktiviteten naturligvis har et grnndlag i organismens fysiologiske processer,
så vil man i disse processer kunne finde relationsmæssige sammenhænge, der
modsvarer de relationsroressige sammenhænge i verden. I den forstand er de
fysiologiske processer en 'afbildning' af de dele af verden, som organismen
aktivt retter sig imod. Men organismen hverken perciperer eller studerer sine
fysiologiske processer. Materielt set er den sine fysiologiske processer. Det,
den perciperer, er verden. Og det er noget helt andet. Heller ikke hukommelse
kan opfattes som 'billeder' af verden, som organismen har, selv om den
fysiologiske bevarelse af de tidligere procesrelationer kan opfattes som et
'billedarkiv'. Organismen studerer nemlig ikke disse' billeder' i kraniets
mørkekammer. Også de fysiologiske hukommelsesspor er organismen. Snarere
end at tale om, at organismen har en hukommelse, burde man derfor sige, at
den er ihukommende.
Hermed ikke sagt, at de fysiologiske processer, der danner det materielle
grundlag for organismens aktivitet, er uinteressante for en psykolog at studere.
Men det er i så fald først og fremmest for at forstå noget igennem noget andet.
Nemlig subjektets forhold til sit objekt og dets relationer til sin genstand. Det
vil sige den psykologiske dimension. Og kan vi finde denne dimensions aftryk i
de fysiologiske processer (hvad der i visse tilfælde psykologisk begrunder en
undersØgelse af fysiologiske processer), så kan den på ingen måde reduceres til
principperne for de stoflige processer, der formidler den. Man leder forgæves
efter forskellen på irritabilitet, sansning og perception i nervernes virkemåde.
Og forskellen på aktivitet og reaktivitet er ikke at finde i muskelcellerne.
Forskellen skal søges uden for legemet. Nemlig i mødet mellem subjektet og
dets omverden.

118 Personlighedens Almene Grundlag II
Denne respons er et instinkt eller en ubetinget respons for planarien. Men
det har formentlig engang været en betinget respons, som planariens forfædre
har lært sig ved operant betingning.
Lad os se på et tilfælde af operant betingning hos et noget højere dyr, nemlig
dværgmallen (Amiurus), som Leontjev skriver om.
Saporoshez og Diamanstein havde anbragt en gazeforhindring i mallens
akvarium, der forhindrede den i at svømme den lige vej mod føden, hvis
duftspor trængte frem til den igennem gazen. Efter nogen svømmen frem og
tilbage foran gazen lykkedes det dog mallen at omgå forhindringen og nå frem
til føden. Altså en slags labyrintindlæring for fisk. Mallen lærte da også hurtigt
at svømme direkte uden om gazen, når den mærkede duftsporet igennem gazen.
Den havde altså lært at genspejle forholdet i de genstandsmæssige relationer på
en adækvat måde.
Så fjernede forskerne forhindringen. Det betød imidlertid ikke, at
dværgmallen svømmede den lige vej mod føden. Nej, den svømmede den vej,
som den havde lært! Det tog faktisk nogen tid, før ruten igen var blevet rettet
ud. Vi kan tegne begivenhedsforløbet således:
:.•,
'
MaJlen lærer utvivlsomt et 'kognitivt kort, men kortet er enaktivt og ikke
ikonisk. Det vil sige, at det ikke befinder sig andre steder end i mallens sensomotoriske
systemer.
At mallen udvikler et enaktivt kort er en aktiv tilpasning til de
genstandsmæssige relationer (forhindringen) igennem hvilke, den må etablere
forholdet til sit objekt. Og selvfølgelig netop det at gøre det ukendte kendt.
Tilpasningen- hvor dygtig den end er - har imidlertid en begrænsning. Den kan
ikke uden videre gøre det kendte ukendt igen! Den følger sin senso-motoriske
hukommelse og ænser derfor ikke, at omvejen i mellemtiden er blevet
overflødiggjort.
Et lignende fænomen har Bramstedt berettet om hos Paramecium, der efter
nogen tids ophold i en beholder fortsat vil bevæge sig efter denne beholders
form, når de flyttes over i en beholder med en anden form'

Billede og drift 121
Denne sammenhæng, hvor objektet og det genstandsmæssige er et, kendetegner
netop sansning.
I den perceptuelle virksomhed, derimod, selvstændiggør såvel de
genspejlede genstandsmæssige relationer som den adfærd, der retter sig efter
disse relationer, sig i forhold til selve forholds-skabelsen som aktivitet. Det er
denne selvstændiggørelse - eller neutralitet hvad angår forholdet - der på
stimulussiden kommer til udtryk som perception og på responssiden som
operation.
Man kan sige, at organismen med perceptionen får et kort, der angiver alle
mulige genstandsmæssige relationer eller veje, og ikke kun den bestemte vej,
der tidligere førte til objektet. Følgelig giver det organismen en betydelig
fleksibilitet i valget af vej, når det skal nå frem til objektet. Målet er stadig at
nå Rom, men hvor før kun en fikseret senso-motorisk vej førte til Rom, så er
der nu flere eller mange adfærdsmæssige veje, der fører til Rom. Og hermed
kan vejen ad hvilken skelnes fra rejsen til Rom. Det sidste er virksomheden,
hvorimod den konkrete vej, der vælges er en operation. Operationer er altså
alternative måder at realisere en virksomhed på.
Det terrestriale liv og syoet
Udviklingen af et perceptuelt kort, som der her er tale om, kræver naturligvis
bestemte betingelser opfyldt og også en særlig begrundelse i de materielle
omstændigheder. Hvad det sidste angår, så har perception kun rigtig mening i et
miljø, hvor der optræder mange forhindringer, som organismen skal passere på
sin vej mod målet. Det gør der ikke i havet. Men det gør der på landjorden,
som fiskene måtte sande, da de begyndte at kravle på land. Her blev det af
næsten livsvigtig betydning, at man hurtigt kunne afgøre, om man skulle kravle
højre eller venstre om en væltet træstamme. Ihvertfald var det alt for
langsommeligt, hvis man skulle orientere sig ved hjælp af den operante
betingning af stimulus-respons sekvenser, som mallen gjorde i akvariet.
Men hvis man skulle kunne træffe beslutninger om vejen ad hvilken, man
skulle bevæge sig, så fordrede det naturligvis, at man på rimelig afstand kunne
overskue landskabets genstandsmæssige relationer. Dette forudsætter, at der er
en nogenlunde overensstemmelse mellem distale begivenheder og (proximale)
begivenheder, som organismen kan sanse. Men det er der faktisk i
tilbagekastningen af lys fra genstande, der meget præcist og over meget store
afstande fastholder eller gengiver genstandens reflektive egenskaber. Da
organismen er følsom for lys, kan den udnytte denne information, hvis den
formår at skelne de forskellige reflektionsegenskaber fra hinanden (form,
tekstur og farve). Ja, øjets opløsningsevne behøver såmænd ikke at være meget
større, end det var hos fisken, før det er en stor hjælp.
Men hvorfor perciperede fisken så ikke? Det gjorde den ikke af tre grunde.
For det første byder livet i vandet ikke på mange af den slags forhindringer, der

122 Personlighedens Almene Grundlag II
begrunder udviklingen af operationel virksornbed. Derfor forbliver - for det
andet- fiskens udnyttelse af visuel information (former og farver) bundet til den
sensoriske psykes stimulus-respons sekvens, som vi har set det med mallen. For
det tredje kan man slet ikke se i vand.
Det sidste er selvfølgelig ikke helt rigtigt, men vand er faktisk et dårligt
medium for transmission af visuel information. Selv klart vand lukker af for
lyset, når man kommer blot et par hundrede meter ned. Desuden er vandet ved
kysterne, hvor de fleste fisk lever, som regel uklart p.g.a. uorganiske partikler
eller organiske partikler (som fiskene lever af). Hvor luftens medium tillader,
at man ser til Månen og meget, meget længere, så tillader vandet ikke fisken at
se længere end omkring en meter.
Udnyttelsen af den visuelle information er hjørnestenen i perceptionens
udvikling. Men auditiv information kan bruges på samme måde, og bliver det
på den perceptive psykes stadium. Og da først perception bliver livsnødvendig,
så besvarer den naturlige udvælgelse den nye nødvendighed på den måde, at
sansningens organer udvikler sig til egentlige perceptuelle systemer, der aktivt
formår at pejle ud i verden, sådan som Gibson har beskrevet det i The Senses
considered as Perceptual Systems fra 1966.
Alt dette er såre velkendt. Det er da også noget andet, som vi først og
fremmest vil påpege i forskellen mellem sansning og perception.
Momenterne spalter sig ud
Hvis sansning er kendetegnet ved den manglende skelnen imellem forhold og
relation · idet den identificerer objekt og de genstandsmæssige relationer (føde
og forhindring) · og perceptionen er kendetegnet ved en genspejlen af de
genstandsmæssige relationer uafhængigt af forholdet, så kan vi tegne
perceptionen ind som en forlængelse af vores udviklingstegneserie i sidste
kapitel. Det vil se ud som angivet nedenunder.
Det ser umiddelbart rigtigt ud, men når vi
har kigget lidt på det, så melder der sig et
spørgsmål. Hvorfor er der en pil? I de to
første tilfælde ( appelens og sansning) henviser
pilen til, at subjektets virksombed er rettet
mod objektet, der er organismens andenværen.
Men genstanden i perceptionen er jo
netop neutral. Dvs. genspejlet egen-væren og
ikke genspejlet anden-væren. Perception er
en form for stimulation, der ikke stimulerer.
Organismen kan nok se sine omgivelser, men
synet alene animerer (Leontjevs ord) den ikke
til at opsøge genstanden.
(appetens)
S -OG
sansning
perception

Billede og drift 123
Hvis vi derfor bestemmer perception, som vi har gjort, som en neutral
genspejling af de genstandsmæssige relationer, så har vi bestemt den som ikkei-sig-selv
apimerende og kan derfor ikke uden videre liste en pil ind i tegningen.
Dette er selvfølgelig rigtigt. Men hermed forstår vi også, at hvis
perceptionen udvikler sig fra sansningens grund, og sansningen er en enhed af
genstandsgenspejling og objekt-animering, - og hvis perception er kendetegnet
ved neutral genstandsgenspejling - så er der enten forsvundet noget i
genspejlingen, nemlig det animerende moment, hvad vi har svært ved at tro, da
det betyder, at subjekt-objekt forholdet er forsvundet. Eller også er det
animerende moment sat uden for perceptionen. Hvad vi jo netop har
argumenteret for, at det er. Men i så fald vil det sige, at hvis den relationelle
genspejling med perceptionen selvstændiggør sig, så må der samtidig være noget
andet, der selvstændiggør sig. Nemlig det vi har for vane at kalde det motivationelle.
Sansningens forvandling
til perception er hermed i virkelig­
heden udtryk for en differentiering
af to momenter, der er udadskillelige
i sansningen og i genspejlingen
forud for sansningen ( sensibiliteten).
Nemlig det kognitive og det
motivationelle. Hermed forstår vi
også, at kognition og motivation
ikke kan være selvstændige grundkategorier
i den forstand, som man
traditionelt har tænkt dem. Det er
ikke to grundlæggende forskellige
ting, der bliver sat sammen. Det er
S___. OG
l \
--· o G
drift billede
momenter i en grundlæggende enhed, der bliver differentieret. Den egentlige
psykologiske grundkategori, hvor kognition og motivation er momenter, er selvbevægelse
som stræben. I sansningen er de to momenter stadig udifferentierede,
differentieringen indtræffer med perceptionens trin.
Hvis vi kalder den neutrale genspejlingsenhed for et percept eller billede (vi
tager det stadig ikke så tungt med sproget), så vil vi kalde den animerende genspejlingsenhed
for drift. På den perceptive psykes stade skilles sansningen altså
i billede og drift.
Og det er præcis det, som Wtirzburgskolen opdagede fænomenologisk. Der
findes noget i oplevelsen (genspejlingen af verden), der er billedløst (imageless).
Og dette noget er en dynamisk tendens eller netop drift.
Hvad er så drift? Ja, helt alment er drift ganske enkelt bindestregen i en
stimulus-respons forbindelse. Det vil - fysiologisk set - sige den neurale proces,
der fører fra en sansecelle til en muskelcelle, eller fra et sæt af sanseceller til et
sæt af muskelceller. (Hermed kan drift både være fasisk og tonisk. Dvs.
øjeblikkelig eller akkumuleret, hvis den neurale proces mellem receptorer og

Billede og drift 127
Destruktion et andet sted bringer kroppens varmeregulation ud af balance. Og
så videre.
En anden prioriteringsopgave, der regulereres fra hypothalamus, og som
ikke har noget med balance at gøre, er det, vi kunne kalde den seksuelle drift.
Organismens formering er lige så lidt som dens vækst en respons. Det er et
spontant fænomen, der har sin rod i den selvorganiserende og selvreplikative
organiske materies væsen (causa sui). Men også her er det en biologisk fordel,
hvis det spontane sker under skyldig hensynstagen til det betimelige. F.eks. kan
det være meget uhensigtsmæssigt, hvis formeringen ikke følger en rytme, der
svarer til føde- og klimabetingelserne i miljøet. Skal fødslerne helst finde sted
på et bestemt tidspunkt af året, så skal parringen imidlertid også finde sted på
et bestemt tidspunkt af året. Hypothalamus regulerer dette ved impulser til hypofysen,
hvis hormoner stimulerer hormonproduktionen i kønskirtlerne.
Hvordan kender hypothalamus så tiden? Har den en kalender eller et indre
ur? Ja, der findes faktisk en lang række 'indre ure' i kroppen i form af stofskifteprocesser
med en meget præcis periodicitet. Både lange og korte rytmer (biorytmer)
i de fortløbende processer, der danner baggrund for aktiviteten, er der
tale om. Men tidsfæsteisen af parringsdriften sker formentlig ved hjælp af lysintensiteten
i omverdenen. Hos nogle reptiler (f.eks. Tuataraen) findes der således
et 'tredje øje' i form af en lysgennemskinnelig åbning oven i kraniet, der fører
ned til epifysen, der er en analog struktur til hypofysen, og som udsender
hormoner som svar på bestemte lyspåvirkninger.
Vi har også en epifyse (det er den - koglekirtlen kaldes den også - som Descaries
udnævnte til bindeled mellem sjæl og legeme), men den er hos pattedyrene
blevet lidt af en 'blindtarm', fordi udviklingen af neocortex har lukket lyset
ude. Lyspåvirkninger af ovennævnte art kan dog også befordres via de almindelige
øjne. I miljøer som vort eget, hvor der er udtalte (ja, dramatiske) forskelle
i lysintensiviteten over året, er det formentlig denne faktor, der er hovedansvarlig
for de velkendte 'forårsfornemmelser'. (Og der er grund til at tro,
at lignende mekanismer ligger til grund for depressive forstyrrelser, der følger
kalenderen'.) En anden funktion, der styres over lys og hormoner, er iøvrigt de
farveskift (pigmenteringsforandringer ), der ofte er et vigtigt synkroniserende
aspekt ved dyrenes brnnst. Farveskiftene kan dog også tjene til beskyttelsesformål,
som vi f.eks. ser det hos kamæolonen.
Rasende katte
Det er også hypothalamus, der kontrollerer den koordinerede sympatiske reaktion
på ydre fare. Det sker først og fremmest ved at stimulere binyrebarken til
at producere adrenalin, der påvirker den sympatiske funktion i alle det autonome
nervesystems stationer. Hvilket resulterer i forøget blodcirknlation, pupildilation,
pileerektion og andre reaktioner, der bringer organismen i højeste
alarmberedskab.

128 Personlighedens Almene Gmndlag II
Men desuden råder hypothalamus over andre koordinerede responser, som
f.eks. Bard og Hess har demonstreret i eksperimenter med katte. l Bards pionereksperiment
blev det således demonstreret, at en kat, hos hvem alle øvre
hjernedele indtil hypothalamus var fjernet, stadig var i stand til at respondere
med, hvad Bard kaldte 'sham rage': nspitting, snarling, biting, struggling, c1awing,
tail lashing, erection of the hair, raise in blood pressure, increased heart rate,
sweating, and other autonomic components" 7 . Den kunne blot ikke dirigere sit
angreb mod nogen, for uden de øvre hjernedele kunne den jo intet se.
Samme år - 1928 - gentog Hess imidlertid fænomenet ved elektrisk stimulation
af hypothalamus. Hans elev Akert beskriver senere resultatet således:
"The observer firs t notes signs of arousal, the assumption of the defensive position,
and angry vocalizations, clirnaxing in the retraction of the ears by the hissing,
spitting animaL At this moment, a well directed attack follows the slightest
provocation. " 8
Hess kaldte dette adfærdssyndrom, der kunne udløses fra kerner i hypothalamus,
for affective defense, fordi stimulationen lige så ofte resulterede i flugt
som angreb. Vi vil imidlertid bare kalde det affekt og vende tilbage til det om
lidt.
Når Bard kaldte fænomenet forsham rage (sham =humbug, uægte), så var
det ikke fordi, at katten ikke adfærdsmæssigt var aldeles rasende, men fordi at
den ikke havde nogen psykologisk årsag til at være rasende. Ved en eksperimentel
procedure havde man altså fået raseriels driftsside adskilt fra dets kognitive
side. Hvilket kun er muligt, fordi driftssiden fysiologisk set er blevet selvstændiggjort
i forhold til det genspejlende system (som Bard havde skåret fra).
En lignende- men mere naturligt forekommende - selvstændiggørelse ser man i
de instinktive tomgangsbevægelser. Kan den af seksualhormoner primede parringsadfærd
ikke finde sit objekt, så udløses den uden.
I begge tilfælde ser vi altså det samme. Nemlig den fysiologiske adskillelse
af det perceptuelle og det driftsmæssige system, der viser tilbage til differentieringen
af det kognitives og motivationenes enhed i sansningen, der finder sted
med den perceptive psykes stadium.
Vi vil dog lige bemærke, at vi også ser noget forskelligt. Modsat seksualdriften,
der via den hormonale styringsmekanisme presser på indefra og kræver et
objekt, så kommer aggression ikke under naturlige omstændigheder indefra.
Aggression er derfor ikke en drift, der leder efter nogen at lade det gå ud over.
Modsat instinktet, der efterspørger et objekt (eller rettere en nøglestimulus),
der er affekten et svar på en ydre situation, der truer optimum. At dyrehannerne
hos mange arter er meget kampberedte i forbindelse med parringen må
ikke forlede til den antagelse, at aggression i almlndelighed er et instinkt, der
kræver udløsning. Selv om de samme komponenter indgik i parringskampen
som i Hess affective defense (hvad de kun i nogen grad gør), så er situationen
en helt anden, og dermed er der også tale om et helt andet fænomen. Og

Individet og den sociale gruppe 121
KAPITEL9
INDMDET OG DEN SOCIALE GRUPPE
Chicagoskolen
Uden de traditioner og institutioner, der kendetegner det europæiske samfund
med dets tusindårige historie, blev den amerikanske 'folkekarakter' først og
fremmest modelleret over 'the selv-made man', der praktisk indstillet beroede
på egne kræfter og alene lod sig vejlede af egne erfaringer.
Det er ihvertfald en ofte fremført begrundelse til forklaring af den kendsgerning,
at amerikansk filosofi og psykologi er blevet domineret af empiristiske
('sandheden er, hvad vi erfarer') og pragmatistiske ('sandheden er det, der virker')
anskuelser.
Hvortil måske kan tilføjes, at USA ideologisk fødes med oplysningstidens
radikale opfattelse, at mennesket formes af sine omgivelser og derfor i de rette
omgivelser (politisk frihed og ret til individuel stræben) kan formes i de mest
lykkelige retninger. En optimistisk og revolutionær menneskeopfattelse vi
endnu hører et ekko af i Skinners psykologiske filosaferen i Beyond Freedom
and Dignity, hvor han siger, at vi med den moderne indlæringspsykologi (operant
betingning) kan lave mennesket præcist så godt, som vi vil have det. Det er
blot et spørgsmål om at betinge de rigtige vaner. Vanen er nemlig mere end vores
"second nature", som William James siger. Den er "ten times naturen.
Hvad der dog ikke betyder, at James havde revolutionære hensigter på
menneskehedens vegne. Vaneopfattelsen har også en anden side, hvad James
giver os et godt indtryk af i denne burkeske tirade, der gør vanen ligeså samfundsbevarende
som Burkes tradition. James skriver: "Habit is thus the enor'
mous flywheel of society, its most precious conservative agent. l t alone is what
keeps different social strata from mlxing ... !t is well for the world that in most of
us, by the age of thirty, the character has set like plaster, and will never soften
again." 1
Det er imidlertid ikke James, der her interesserer os, men derimod hans to
yngre landsmænd John Dewey og George Herbert Mead, der er den funktionalistiske
Chicagoskoles vigtigste fortrædere. (Funktionalisme og pragmatisme refererer
til den darwinistisk inspirerede forestilling, der gør det praktiske resultat
og dermed tingenes tjenlighed til alfa og omega.)
Både Dewey og Mead startede som psykologer. Dewey var elev af Stanley
Hall (darwinistisk-antropologisk inspireret udviklingspsykolog og den første til
at introducere Freud i Amerika), og Mead havde studeret i Tyskland, hvor

Individet og den sociale gruppe 123
N øglen til forklaring af, hvordan social adfærd kan føre til individuel selvbevidsthed,
hentede Mead hos Darwin. I The Expression of Emotions in Man and
Animais fra 1872 havde Darwin gjort opmærksom på den afgørende rolle, som
emotionsudtryk spiller i reguleringen af dyrenes indbyrdes adfærd. Social adfærd
blev simpelthen synkroniseret gennem emotionelle signaler og gester, og
det var ikke svært (men ikke dermed korrekt) at opfatte det menneskelige sprog
som en superavanceret udvikling af denne sociale kommunikation. Og sådan så
Mead det, idet han gjorde sprog-gester til fundamentet i social adfærd.
Hermed kunne Mead forklare, hvordan den individuelle selvbevidsthed opstår.
Når et individ handler over for et andet, vil det andet individ i sine emotionelle
reaktioner og sprog-gester give det første en slags feed-back, hvad
angår handlingen. Individet ser simpelthen sig selv i den andens reaktion. Fra
den tidlige barndom lærer man altså sig selv at kende gennem andres reaktioner
på ens handlinger. Selvbevidstheden tager med andre form af "the generalisod
other", som Mead siger. Eller i form af et "spejlglas-selv", som hans kollega
Cooley sagde. Og fordi man altid må opfatte sig selv igennem andre, som
man deler social adfærd med, så er selvbevidstheden altid social.
Dette var en fremragende genstandspåpegning fra Meads side, for der er
ingen tvivl om sandheden i det, som Mead siger om selvbevidsthedens sociale
grundlag. Men hele sandheden om menneskets samfundsmæssige bestemmelse
er det ligegodt ikke. Lad os se, hvad problemet er.
I erfaringernes verden
Behaviorismen opfatter med sin stimulus-respons psykologi mennesket som bestemt
af umiddelbare påvirkninger (umiddelbarhedspostulatet) og dets udvikling
som en akkumulering af sådanne responser, der har været mest nyttige.
Det er dem, man kalder vaner, og processen kaldes indlæring. Indlæring kan
således defineres som en organisering af adfærden på grundlag af egne gjorte
erfaringer. Selv om Mead (og Dewey) insisterer på, at menneskelig adfærd må
forstås ud fra det sociale samspil som et hele, der ikke kan reduceres til snævre,
individualistiske stimulus-respons hændelser, og selv om de protesterer imod
den klassiske behaviorismes opfattelse af mennesket som et passivt objekt, så
kan man egentlig ikke sige, at de falder uden for behaviorismens grundlæggende
opfattelse af menneskets psykologi. Skinner har således siden vist, at
man kan aktivisere den passive stimulus-respons forestilling og stadig blive på
behaviorismens grund. Nemlig hvis man bytter om på S og R i skemaet, så det
indledes med en handling fra organismens side. Det er det, der adskiller Skinners
operante betingning fra Watsons (og Pav lovs) klassiske betingning. Og man
kan faktisk opfatte Meads teori som en teori om operant betingning, hvor reinforceren
er den anden, man deler social virksomhed med. Fremhævelsen af
den sociale sammenhæng og den andens nødvendige medvirken ændrer således
ikke, at Mead og Dewey deler behaviorismens grundlæggende opfattelse af

Individet og den sociale gmppe 125
anden eller kun kender hinanden flygtigt, og hvor de ikke er knyttet sammen af
personlige følelser. Hvad Chicagoskolen opfatter som den primære sociale
sammenhæng fremgår imidlertid af navnet.
Gruppepsykologi
Chicagoskolens blotlægning af grundprincipperne i den sociale gruppes psykologi
fik en helt enorm indflydelse på socialpsykologiens videre udvikling. Og
dermed også på personlighedspsykologiens. De fleste så nemlig som Salpetriere-skolen,
Nancy-skolen og Chicago-skolen en snæver forbindelse mellem
det personlighedspsykologiske og det sociale.
Udviklingen fandt først og fremmest sted i USA, der i 30'erne afløste Tyskland
som psykologiens hovedland. Dette vagtskifte skyldtes dels, at amerikanerne
- anført af den amerikanske Leipzig-doktor W.D. Scott og hans industrielle
konsulentfirma - havde ført psykologien ud af den varme akademiske
stald og som anvendt psykologi ført den ind i den praktiske verden under stor
bevågenhed fra den amerikanske businessverden. F.eks. var det et hold psykologer
fra Harvard Business School, der på Western Electric Companys fabrik i
Hawthorne ved Chicago i 1929 udførte det (herostratisk siger nogle) berømte
gruppeeksperiment, der på socialpsykologiens og den dynamiske psykologis
grund skabte managementpsykologien eller - som nogle foretrækker - 'human
relations' -psykologien.'
Dels skyldtes vagtskiftet, at nogle af de bedste psykologiske hjerner på grund
af den voksende fascistiske trussel emigrerede til USA fra Mellemeuropa og
Tyskland, der hidtil havde været den videnskabelige psykologis vugge. Den videre
og eksperimentelle udvikling af den sociale gruppepsykologi (Mead forblev
erklæret filosof) er således uløseligt knyttet til sådanne to emigranter.
Den ene er gestaltpsykologen Kurt Lewin, der krediteres som gruppedynamikkens
fader. Et af de første eksperimenter, som han gennemførte på Iowa
Child Welfare Research Station, var iøvrigt det med lederskabstypens (autoritær,
demokratisk og laissez faire) betydning for den sociale gruppe. Her ser
man altså, hvordan samfundspolitiske begivenheder har betydning for psykologisk
tænkning. Også selv om det er primærgruppetænkning. (Skoleeksemplet
er naturligvis The Authoritarian Personality, der i et samarbejde mellem Serkeley-universitetet
og Arnerieau Jewish Commitlee blev udarbejdet af Adorno
(ham fra Frankfurterskolen) og Frenkel-Brunswik med et dobbeltformåL
Nemlig på psykoanalytisk grundlag bagudrettet at forklare fascismen som en
personlighedsdefekt hos individet. Og fremadrettet - i tidens McCarthyiske ånd
- at stemple kommunismen som en ditto. 6
Den anden er psykiateren Moreno, der opfinder sociometrien til måling af de
forbindelser (sentiments), der knytter de enkelte individer sammen i gruppen.
Som terapeutisk praksis opfinder han desudenpsykodramaet, der er en form for
gruppeterapi bygget op over rollespil.

126 Personlighedens Almene Grundlag I
Roller er netop en grundkategori i den sociale gruppepsykologi, som Mead
udvikler den. Mead forestiller sig nemlig socialiseringen som en tilegnelse af
forud givne (kulturelt bestemte) roller. Det vil sige, at selvet eller personligheden
er dannet ved internalisering af roller.
Føjer vi en tredje emigrant til Lewin og Moreno - nemlig 1yrken Sherif- så
har vi grundlæggerne af den videnskabelige gruppepsykologi. (Måske kan vi
tage den lidt senere Stouffer med i købet, fordi intet arbejde mere overbeviø
sende demonstrerede, hvor primær primærgruppen er, end hans studie af The
Arnerlean Soldier under 2. verdenskrig.) Det aspekt i gruppepsykologien, som
Sherif i særdeleshed undersøgte var normen, dvs. de - som regel implicitte -
fællesregler for den sociale adfærd, der gælder i grupper.
Ved siden af rolle og norm mangler vi blot at nævne holdning (attitude) for
at gøre den klassiske socialpsykologis inventar komplet.
Holdning er et temmeligt udstrakt begreb, der i den ene side er forankret i
de motivationslignende fænomener, som Wtirzburgskolen studerede (Aufgabe,
Zielvorstellung, Richtungsvorstellung, determinerende Tendenz, Einstellung)
og i den anden ende i den mangfoldighed af meninger (opinions) om negre,
kvinder, biler, beskatning, politiske partier- kun fantasien sætter grænsen- som
man kan få mennesker til at give udtryk for. Og et eller andet sted imellem kan
man anbringe McDougalls sentiments og Freuds objektbindinger. Holdning er
altså en særlig rettethed hos individet.
På dimensionen fra den mentale og den muskulære indstilling til den kognitive
mening finder vi den amerikanske socialpsykologi i den sidste ende. Der er
simpelthen lavet et astronomisk antal af sådanne attitude- eller meningsundersøgelser.
Hvilket ikke er uforståeligt i en økonomi, hvor konkurrencen kræver,
at et firmas produkter er i så nær overensstemmelse med konsummentens ofte
uberegnelige og omskiftelige smag. Og i et politisk system, hvor befolkningen
kun meget inddirekte deltager i politikken, og hvor de politiske repræsentanter
derfor- ihverfald op til valgene - hele tiden må lodde stemningen.
Vi vil imidlertid også fremhæve en anden grund. Amerikansk tænkning -
politisk, filosofisk, pædagogisk og psykologisk - fokuserer snævert på erfaringsverdenen
på bekostning af den sammenhæng, der rækker udover individets og
gruppens synsvidde. Det vil sige samfundet i en durkheimsk forstand. Man har
svært ved at se skoven for bare træer, kunne man sige. Det er også det, man
omtaler som den individualistiske tendens i amerikansk tænkning.
Den sociale erfaring og handling
Fremhævelsen af den nære sociale gruppe på bekostning af samfundet, eller af
erfaringsverdenen på bekostning af betydningsverdenen, må imidlertid også betyde
en fremhævelse af den til erfaringsverdenen tilhørende mening på bekostning
af den til betydningsverdenen tilhørende betydning. Det er præcis det, som
Dewey udtrykker, når han sætter erfaring (experience) over viden (knowledge).

Individet og den sociale gruppe 127
Og det er præcis det, der kommer til udtryk i den amerikanske socialpsykologis
vældige optagethed af holdninger. (Allerede i 1918 definerede Thomas og
Znaniecki socialpsykologi som "the scientific study of attitudes".') Erfaring,
holdning og det, som vi har kaldt mening, er simpelthen tre sider af samme sag.
Nemlig kognitive og motivationelle dispositioner, der er bestemt af den personlige
(og dermed såvel tilfældige som begrænsede) synsvinkel. Hvilket fremgår
af G. W. Allports ganske fortrinlige definition af holdning, der lyder: "An attitude
is a mental and neural state of readiness, organized through experience,
exerting a directive or dynamic influence upon the individual's response to all
objects and situations with which it is related (min fremhævning, NE). 118
Det er altså noget ganske bestemt, som Meadog Chicagoskolen fremhæver.
Nemlig den sociale cirkel, der defineres af den bekendte og fænomenale dagligdags
omgang mellem individer. Den sociale bevidsthed hos det enkelte menneske,
der fokuserer på den anden (i en konkret eller generaliseret form). En
bevidsthed der er resultatet af den konkrete sociale udveksling og dens internalisering
(og generalisering).
Denne påpegning af den fundamentale sociale handling, der tilføjer handlingen
til de øvrige klassiske psykologiske grundkategorier (afbildning, motiv og
vane), og den dermed følgende påpegning af den sociale gruppes afgørende betydning
for personlighedsdannelsen, er en videnskabelig blotlægning af højeste
karat. Og iøvrigt var amerikanerne ikke ene om denne opdagelse. Pierre Janet,
Charcots elev og efterfølger, Elondel og Wallon udvikler i Frankrig en lignende
tanke. Det sociale er ikke en a psykologisk ydre kraft, der former individet udefra,
som Durkheim forestillede sig det. Det sociale opstår som et psykologisk
fænomen indefra. Nemlig som et internaliseret resultat af individets konkrete
sociale handlinger. Et resultat der først og fremmest formidles af og kommer til
udtryk som sproget. En forestilling som Vygotski udvikler parallelt.
En halv bestemmelse
Mead og Janet har ret. Enhver kunne se det, og derfor gik luften hurtigt ud af
Durkheims Grande Ctre, og formsociologien mistede sin indflydelse inden for
psykologien, hvor man foretrak den sociale gruppes mindre form. (Formsociologien
overlevede imidlertid som nævnt inden for kulturantropologien.)
Selv om skiftet fra den store samfundsmæssige form til individernes sociale
gruppepsykologi er udtryk for en individualisering, er det vigtigt at se, at
formtanken ikke hermed er opgivet, men blot flyttet over på den sociale gruppe.
Karakteristisk for formforestillingen er, at et fænomen opfattes som et hele,
der ikke kan reduceres til sine elementer. Og sådan opfatter Mead netop den
sociale gruppe. Den er en selvstændig dannelse med sine egne kvalitative særegne
love eller sit eget væsen.
En sådan væsensbestemmelse er afgørende for bestemmelsen af genstanden.
Men det er kun genstandens halve bestemmelse. Nemlig dens positive be-

Individet og den sociale gruppe 129
praksisfilosofien, der gik ud fra sammenhængen. Oven over den stiplede linie i
figuren har vi betragtningsfilosofien, der på grund af den manglende forbindelse
mellem subjekt og objekt tumler med det psyko-fysiske problem. Neden under
den stiplede linie har vi praksisfilosofien, hvis problem er, at den ikke kan
skelne det objektive fra det subjektive og dermed opløser sondringen mellem
subjekt og objekt.
I psykologiens videnskabelige udvikling repræsenterer Wundt det øverste
synspunkt. Hans indholdspsykologi er netop en bevidsthedslære, der ser det
psykiske som et resultat af et ydre påtryk fra den objektive verden. Det nederste
synspunkt er til gengæld repræsenteret af Brentanos akt-psykologi og Husseris
fænomenologi, hvor det er subjektets aktivitet, der indefra så at sige skaber
det objektive.
Sammenhængens og adskilthedens problem gentager sig på præcis samme
måde, når det er forholdet mellem individ og samfund, der er tale om. Igen er
det Wundt, der repræsentere tegningns øverste synspunkt. Psykologien må
bestå af to forskellige bestræbelser, siger
v
hari. En der opfatter individet i sin individuelle
natur (fysiologi og perception),
og en der opfatter individet i sin Individ Samfund
samfundsbestemthed (kultur, sprog, - - - - - - - - -
tænkning og højere mentale processer).
Denne dichotomi mellem individ og samM social gruppe
fund, som finder sin mest kompromisløse
form hos Durkheim, giver på grund af
den manglende forbindelse mellem individ
og samfund det psyko-sociale problem, som den tidlige psykologi prøver at
løse ved instinkter, sympati, imitation og suggestion.
Disse anstrengelser fører pø om pø fra Durkheims strenge dualitet over
Wundt og McDougall frem til det socialpsykologiske synspunkt under den stiplede
linie. Her opløses det psykesociale problem, men det løses ikke, for distinktionen
mellem individ og samfund forsvinder i socialiteten, hvor det personlighedspsykologiske
og det socialpsykologiske gøres til noget identisk. løvrigt
bemærker vi, at det netop er tænkere i den dynamiske akt-psykologiske tradition
(holister og fænomenologer), der forestår denne udvikling.
Finder vi Durkheim og Wundt over stregen og Meadog Janet under stregen,
så befinder McDougall sig omkring stregen. Eller rettere han befinder sig over
stregen, men bliver af det amerikanske gruppepres tvunget ned under den. Det
er derfor, at han forekommer så forvirrende. Og derfor at vi sagde, at hans forvirring
egentlig var mere genstandsnær end Allports consensusmageri. Når
MeDengall slæber benene efter sig, skyldtes det nemlig, at han ikke vil give slip
på den erkendelse, at forholdet over stregen ikke kan identificeres med forholdet
under stregen. Dette er al ære værd, for det kan det ikke. Også problemet
om individ og samfund er problemet om enheden af adskilthed og sammen-

m. Dialektisk og
materialistisk
psykologi søges

På jagt efter den nye almenpsykologi 135
dame de Staels og Diltheys protest mod den mekanisk-naturalistiske naturvidenskab.
Den humanistiske personlighedspsykologi er ganske enkelt den romantiske
anskuelse i en ny iklædning.
Dette bekræfter, hvad vi allerede tidligere har set, nemlig at den romantiske
anskuelse altid er et svar på den mekaniske. Erkendelsesvejen går fra det bekendte
(fænomenale og erfarede) over det abstrakt-analytiske til den egentlige
erkendelse. Eller fra synkret eller pseudokonkret sammenhæng over abstraheret
sammensætning til den konkrete sammenhæng. Den mekaniske videnskab
er udtryk for anstrengelserne på det andet trin, hvor fænomenerne forstået som
sammensætninger vitterligt bliver gjort noget virkelighedsfjerne. En naturlig
reaktion herimod er at gå tilbage til den fænomenale og holistiske sammenhængsforståelse
på det bekendte trin. Det er det, som vi kalder en romantisk
bestræbelse.
Det fremgår heraf, at romantisk tænkning er lidt af et tilbageslag. Men selv
om det ikke er svært at indvende meget imod den 4 , så må man ikke glemme, at
romantikken fylder et stort hul, som det er nødvendigt at fylde. Mennesket kan
ikke give afkald på en forståelse af menneskelivets molære sammenhænge, blot
fordi den psykologiske videnskab hakker i det på trin to og har svært ved at nå
den konkrete sammenhæng på trin tre. Romantikken tilbyder derfor den 'hu·
man understanding', der indtil videre må erstatte egentlig videnskabelig erkendelse.
Og det er uhyre vigtigt. Hermed tilvejebringes ikke blot de vedensbilleder,
som er ligeså nødvendige for det menneskelige liv som næring, men romantikken
holder også sigtet højt for videnskaben. Overladt til sig selv er den ikke
for god til at tro, at de clementistiske sammensætninger, som den strides med,
er hele virkeligheden.
Men det får den altså ikke lov til, fordi romantikken holder hele virkeligheden
åbent frem i sine beskrivelser. I den forstand har romantikken sine defekter
til trods en betydelig andel i den fremadskridende videnskabelige erkendelse
af mennesket. Dette gælder også psykologiens romantiske formlære, der
går ud fra personligheden (eller den sociale gruppe) som en given og irreducibel
helhed. Hvad navn den så end er gået under, har den ikke i mindre grad end
den mekaniske stoflæres discipliner (samlet under almenpsykologiens hat) været
med til at skubbe psykologiens videnskabelige erkendelse betragteligt frem.
Genstandens vej
Er delingen af psykologien i den almenpsykologiske sammensætnings- eller
stoflære og den personlighedspsykologiske sammenhængs- eller formlære ikke i
sig selv en hindring for videnskabelige fremskridt (og som et nødvendigt trin i
den videnskabelige erkendelsesudvikling på ingen måde en fejl), så er det imidlertid
ikke en deling, som man bør stille sig tilfreds med. Psykologien må af al
magt stræbe efter at blive en forenet genstandslære i stedet for et uvillig! og
uligevægtigt parløb mellem en stoflære og en formlære. For genstanden er det

På jagt efter den nye almenpsykologi 137
Genstandslæren ·er imidlertid ikke en tredje vej, som den humanistiske psykologi
er det. Den er de to veje forenet, som de er forenet i den virkelige genstand,
der altid udgør en ubrydelig enhed af sammenhæng og sammensætning.
Det vll sige subjektets og objektets samtidige sammenhæng og adskilthed, der
er den psykologiske videnskabs genstandsproblem i dets mest almene formulering.
Kandidaterne
Er genstandslæren ikke en tredje vej, så kunne man alligevel godt bruge et
tredje navn til at fastholde dens adskillelse fra stoflæren og formlæren.
Kunne man begynde forfra, ville betegnelsen almenp>ykologi være et godt
valg, fordi psykologien som videnskab er centreret omkring subjektets og objektets
samtidige sammenhæng og adskilthed som alment genstandsproblem. Og
fordi dette genstandsproblem, hvad enten man ved det eller ej, ligger til grund
for de anstrengelser, der henregnes til almenpsykologien. Men hvordan man
end vrider og vender det, så er almenpsykologien belastet af sin historie, der
identificerer den med delingens el e mentistiske side.
Betegnelsen personlighedspsykologi kunne også være et valg, fordi begrebet
personlighed (når det også rummer det sociale) er den menneskelige psykologis
mest omfattende og fundamentale begreb og angiver arten og omfanget af den
genstand, som det er den videnskabelige psykologis ultimative opgave at blotlægge.
Man kan indvende, at personlighedspsykologi er noget snævrere end
almenpsykologi. Men selv om visse tendenser til at dyrke personlighedspsykologi
som et snævert fagspeciale kunne give det indtryk, så er indvendingen faktisk
ikke berettiget. Personlighedspsykologien er - rigtigt forstået - ikke væsentligt
mindre almen end almenpsykologien (i forhold til den hidtidige almenpsykologiske
praksis i visse henseender faktisk mere almen). Hvad Calvin S. Hall
og Gardner Lindzey udtrykker temmeligt godt på denne måde: "While psychologists
in general have shown increased specialization, leading to the complaint
that they were learning more and more about less and less, the personality theorist
accepted at least partial responsibility for bringing together and organizing
the diverse findings of specialists ... The Personality psychologist was, in this
sense, more concerned with reconstruction or integration than he was with analysis
... From these considerations comes the sarnewhat romantic conception of
the personality theorist as the individual who will put together the jigsaw puzzle
provided by the discrete findings of seperate studies within the various specialities
that makeup psychology." 5
Personlighedspsykologien er ganske enkelt en alternativ almenpsykologi. Og
sådan har den ikke blot udviklet sig i praksis, sådan er den også oprettet som
selvstændig bestræbelse. Det er præcis det, som Stern udtrykker, når han definerer
personligheden som et unit as multiplex.

138 Personlighedens Almene Gmndlag I
At psykologien på den måde rummer to almenpsykologier, kommer forhåbentlig
ikke bag på nogen. Det må den i den tvedelte fase, hvor helheden enten
må opfattes som Gesamtheil eller som Gat1Zheit og derfor fører til to forskellige
samlebestræbelser: almenpsykologien og personlighedspsykologien.
Heraf fremgår imidlertid straks, at betegnelsen personlighedspsykologi er
okkuperet af formlæren og ikke kan frigøres til anden brug. Den almene psykologi,
der fokuserer på problemet om subjektets og objektets samtidige sammenhæng
og adskilthed, kan altså ikke uden videre kaldes hverken almenpsykologi
eller personlighedspsykologi. 6
Antropologisk psykologi
Leg med navne kan være sjovt, det oplever alle vordende forældre. Når barnet
er født, og det begynder at haste, så kan navngivningen imidlertid blive lidt af et
hovedbrud.
Det barn, vi taler om - psykologi begrebet som en enhed af sammenhæng og
sammensætning- er blevet bragt til verden. Det er derfor, at vi kan tale om det.
Det er sket adskillige steder i verden, men interessant nok er det også sket i
Danmark, hvad der efter min mening anbringer dansk psykologi i frontlinien af
psykologiens videnskabelige udvikling.
Ligeså interessant er den spontane måde, det nye er kommet til syne på.
Der har nemlig ikke været tale om noget programsat, men derimod et sammenfald
i de forestillinger, som en række mennesker temmeligt uafhængigt af hinanden
("Nej da, mener du også det!") har udviklet i deres arbejde. Det er næsten,
som en Geist har været på spil i dansk psykologi og formet de individuelle
teoretiske forestillinger i en bestemt retning (der vel at mærke ikke kan reduceres
til de ikke ubetydelige fælles udenlandske inspirationskild er). lhvertfald
kunne det være videnskabsteoretisk interessant at undersøge, hvad det er for
fælles forudsætninger, der tilbyder netop dansk psykologi disse nye teoretiske
muligheder. Og det skal jo nok også blive undersøgt, hvis retningen engang bliver
kendt (sweet dreams!) som den danske skole.
Her skynder vi os dog at fremhæve hvis og engang. Det skal nemlig ikke
skjules, at barnet endnu kun er en baby og kan blive offer for den teoretiske
spædbørnsdødelighed længe inden, nogen hører om den.
Hvor spædt og undseligt barnet end er, så skal det dog holdes over dåben.
Da de nye forestillinger er særligt koncentreret ved Psykologisk Institut i Århus
(og da ministeriet forlangte instituttets projekter lyst i køn og knld), påtog man
sig her navngivningens hovedbrud. Resultatet blev navnet - antropologisk psykologi!
Lad os se lidt på denne antropologiske psykologi, der ifølge den stiftende
adresse på det tidspunkt omfattede Boje Katzenelson, Henrik Poulsen, Jens
Mammen, Lars Hem, Siwarn Cawasje og Niels Engelsted i Århus. Og som -
uden at spørge - identificerede Benny Karpatschof, Ole Dreier, Rolf Kuschel og

140 Personlighedens Almene Grundlag I
antropologi angiver, så er det en forståelse, der fastholder den menneskelige
sammenhæng. I den forstand er den næsten identisk med humanismen.
Forskellen mellem humanisme og antropologi ligger i måden, hvorpå den
menneskelige sammenhæng bestemmes. Humanismen bestemmer den positivt i
den betydning, vi har anvendt tidligere. Det vil sige, at den bestemmer mennesket
som mennesket. Måler det ved sig selv efter princippet om, at menneskets
målestok er mennesket. En sådan målestok giver vældigt dækkende beskrivelser,
men den formår ikke at trænge bag om fænomenet og bliver derfor kun forstående
(eller selvforklarende). Fastholdes med andre ord af det bekendte og
fænomenale.
Antropologien bestemmer derimod den menneskelige sammenhæng negativt.
Det vil sige, at den søger at trænge bag om mennesket og se det i lyset af
dets andenværen. Dens målestok for mennesket er ikke mennesket selv men
den natur og det samfund, der giver mennesket dets menneskelige form. Dens
intention er derfor mere end blot at forstå, den vil faktisk begribe.
Antropologien er derfor udtryk for den materialistiske stoflære i en noget
anden udgave end den klassiske mekaniske materialisme, der som Hobbes reducerede
den menneskelige sammenhæng til en sammensætning af elementære
partikelbevægelser. Hvad vi tidligere har kaldt stoflærens positive bestemmelse
af stoffet (den direkte modsætning til formlærens poslive bestemmelse af formen).
Antropologien derimod taber ikke den menneskelige sammenhæng af
syne. Den er - og det er det nye - udtryk for stoflærens negative bestemmelse af
formen.
En sådan materialistisk kovending forudsætter næsten Hegels indsigt, at al
begrebsbestemmelse først og fremmest må være en negativ bestemmelse. Det
kan derfor ikke forbavse, at Feuerbach, der først formulerer den materialistiske
antropologi, var elev af den geniale tyske filosof og gjorde sin opdagelse på
grundlag af og i opposition til (sådan er det altid) Hegels lære.
Hermed ser vi imidlertid også, at den materialistiske antropologi allerede i
kimform er den videnskabelige genstandslære om mennesket, fordi den i modsætning
til såvel den positive stoflære som den positive formlære rummer en
enbed af sammenhæng og sammensætning. Hvilket fremgår af Feuerbachs eget
udsagn, hvor han siger: "Die neue Philosophie macht den Menschen mit Einschluss
der Natur, als der Basis des Menschen, zum alleinigen, universalen und
kochsten Gegenstand der Philosophie - die Anthropologie also, mit Einschluss
der Physiologie zur Universalwissenschaft." 7
Som vi ser, får Feuerbach først og fremmest menneskets naturbestemmelse
med i sin negative bestemmelse af den menneskelige sammenhæng. Men hvad
der mangler, rådes der hurtigt bod på gennem Feuerbach-eleven Karl Marx'
indsats, der tilføjer den samfundsmæssige bestemmelse til definitionen af mennesket.
Sammen med Friedrich Engels skriver han: "Der Mensch, das ist kein
abstraktes, ausser der Welt hockendes Wesen. Der Mensch, das ist die Welt des
Menschen, Staat, Sozietiit..." 8 Og videre - i Marx' kritik af Feuerbachs begræns-

På jagt efter den nye almenpsykologi 141
ning: nDas menschliche Wesen ist kein dem einzelnen Individuum inwohnendes
Abstraktum. In seine Wirklichkeit ist es das Ensemble der gesellschaftlichen
Verhåltnisse." 9 Og i Marx' insisteren på, at mennesket ikke må begribes abstrakt,
ser vi selvfølgelig den nye opfattelses rækken ud efter den konkrete erkendelse
og dermed den videnskabelige genstandslære.
Det er den antropologiske materialismes indsigt og intention, der gemmer
sig bag valget af betegnelsen 'antropologisk psykologi' i Århus. Det fremgår af
den stiftende adresses indledning, der karakteriserer den nye synsvinkel ved l)
at den "undersøger de psykiske grundfænomener, således som de er indlejret i
deres samfundsmæssige, kulturelle og sociale sammenhænge", og 2) at "dens
empiriske materiale i højere grad består af naturalistiske observationer (også
hentet fra andre videnskaber end psykologien selv) end tilfældet sædvanligvis er
i almenpsykologien." Det vil sige, at den bestemmer den menneskelige psyke og
personlighed ud fra dens naturmæssige og samfundsmæssige betingelser. Hvilket
naturligvis er en negativ bestemmelse, fordi den begriber den menneskelige
psyke og personlighed ude fra eller ud fra dens afgrænsende bestemmelser (natur
og samfund) og ikke blot inde fra som sig selv (den positive bestemmelse).
Det er derfor, at den antropologiske psykologi må gå ud over psykologiens område
og hente bestemmelser fra nabovidenskaberne.
For en overfladisk betragtning kan dette se ud som om, at man går over åen
efter vand, og det kan være svært at forstå, at et arbejde der åbenbart handler
om biologi og samfund, naturhistorie og historie, måske i virkeligheden (omend
negativt) først og fremmest handler om psykologi. Den fænomenale bevidsthed
forlanger det positive og interesserer sig ikke for grunden, der definerer figuren.
Men hjerte kan ikke rime på smerte i alle digte. Man gør vel i at huske, at
den videnskabelige psykologis opgave ikke er at tilbyde en psykologisk forklaring.
Dens opgave er at forklare (eller rettere begribe) psyken. Og det er ikke
nødvendigvis det samme.
Uden iøvrigt at underkende den positivt bestemmende formlære, så er det
som oftest en psykologisk forklaring af psyken, den tilbyder. Psykens hemmelighed
er psykisk! Hvilket - som vi har set - fører til cirkelslutninger og selvforklaringer.
Selvfølgelig er psyken psykisk, og det er ikke overflødigt at fremhæve
over for den mekaniske stoflære, der hævder, at psyken ikke er psykisk. Men
psykiskhed er ligegodt ikke psykens hemmelighed. Psyken som en særlig form
(kvalitet) i den materielle verden kan ikke bestemmes alene inden for sin egen
grænse. Konsekvensen heraf er nemlig grænseløshed, og det er ikke-bestemmelse.
Bestemmelse er altid grænsedragning. Skal man bestemme det psykiske,
må man derfor gå ud over grænsen for det psykiske. Omnis determinatio est
negatio (Spinoza). Den videnskabeligt arbejdende psykolog kan derfor ikke blive
ved sin læst i den konventionelle betydning. Den læst, hvorover psyken er
formet, ligger nemlig uden for det psykiske selv.

142 Personlighedens Almene Grundlag I
Undtagelsen der bekræfter reglen
Er definitionen af humanistisk og antropologisk psykologi som henholdsvis en
(positiv) bestemmelse af mennesket som menneske og en (negativ) bestemmelse
af mennesket som natur og samfund både principiel korrekt og pædagogisk afklarende,
så findes der selvfølgelig en retning, der ikke ser sig for god til at
ødelægge et godt princip. Og dette må vi ihvertfald nævne, hvis vores definition
ikke skal føre til unødig forvirring.
Definitionsbruddet kommer til udtryk i den filosofiske retning, der kalder sig
filosofisk antropologi. Den filosofiske antropologi opfatter nemlig ligesom humanismen
mennesket som menneske.
Det betyder ikke, at humanisme og filosofisk antropologi er det samme.
Tværtimod er der en stor og væsentlig forskel. Hvor den humanistiske opfattelse
er frodig, åben, optimistisk, mangfoldig, rodet og fænomenalistisk, der er
den filosofiske antropologi steril, streng, pessimististik og lukket. Den humanistiske
opfattelses styrke og svaghed er dens positivitet. Den ser på verden med
åbne øjne og forvilder sig let i den menneskelige sammenhængs synkrete rigdom.
I modsætning hertil ser den filosofiske antropologi den menneskelige
sammenhæng med stærkt sammenknebne øjne. For den er mennesket ikke en
pseudokonkret mangfoldighed af fænomener. Det er en abstrakt ide. Hvilket
tydeligt kommer til udtryk i titlerne på M. Schelers (retningens hovedmand)
værker: Zur Ide des Menschen (1915), Vom Ewigen im Menschen (1923) og Die
Stel/ung des Menschen im Kosmos (1928).
Den filosofiske antropologi ser ganske enkelt mennesket som noget ideelt,
noget evigt og noget kosmisk: Det evigt (og uforanderligt) menneskelige. Hvilket
på det nærmeste vil sige, at den på platonisk vis hiver 'det menneskelige' ud
af dets jordbundne sammenhæng, forandring og udvikling og anbringer det i
Guds øje.
Dette var der ingen grund til at beskæftige sig med, hvis det ikke var fordi, at
vi genfinder noget af den filosofiske antropologis tankegang i en filosofisk retning,
der har øvet stor indflydelse på visse af psykologiens retninger. Nemlig eksistentialismen.
Ordet eksistens betyder fremtræden ligesom ordet fænomen, og imellem de
eksistentielle og de fænomenologiske retninger er der da også et vist sammenfald.
Alligevel gør det igen en forskel, om man taler græsk eller latin. Hvor det
græske fænomen henviser til, hvordan verden fremtræder for en, så henviser
det latinske eksistens til, hvordan man fremtræder over for verden. For den
første glider det subjektive og det objektive sammen i bekendthed og erfaring -
det fænomenale; for den anden bliver det objektive konfronteret af det subjektive
- det eksistentielle. Det er denne individets ståen uden for den menneskelige
sammenhæng, der forener eksistentialisme og filosofisk antropologi.
Forenklet kan man derfor sige, at den filosofiske antropologi anskuer mennesket
eksistentielt (over for den menneskelige sammenhæng), mens humanis-

P !l jagt efter den nye almenpsylw/ogi 143
men anskuer mennesket essentielt (i den menneskelige sammenhæng). Dette
gør en vældig forskel, og det er derfor ikke noget udelt gode, at humanistiske,
fænomenologiske og eksistentielle psykologer så villigt lader sig slå i samme
bås. Vi skal i andet bind fastholde forskellen på den essentielle (humanistiske)
og den eksistentielle opfattelse og her vise, hvad det er for en uhyre vigtig genstandspåpegning
eksistentialismen faktisk foretager. Fra sammenknebne øjne
kan man nemlig følge sigtelinien lige så vel som fra åbent skuende øjne. Og i
den sammenhæng viser det sig endda, at den filosofiske antropologi i eksistentialismens
form faktisk er en negativ bestemmelse af mennesket som samfundsvæsen,
hvorfor antropologi-definitionen nok er blevet perverteret men i sidste
ende alligevel ikke brudt!
Den vigtigste bestemmelse
Den århusianske betegnelse er antropologi forstået i traditionen fra Feuerbaeh
og ikke fra Scheler. Dette kommer til udtryk i den måske allervigtigste bestemmelse
af retningen. Nemlig at den grundlæggende er historisk. Det vil sige,
at den forstår psyken diakront, dvs. som noget, der kun kan begribes i sin udvikling.
Hvilket er begrundet "deri, at psyken ikke udgør en fast og uforanderlig
størrelse, men har undergået væsentlige forandringer i løbet af naturhistorien
såvel som i den menneskelige samfunds- og kulturhistorie. Psyken er blevet til
for millioner af år siden og har - med opståen af stadigt nye dyrearter på den
udviklingslinie, der har ført frem til Homo sapiens - udviklet sig fra lavere til
højere former indtil dannelsen af psyken hos det samfundsmæssige menneske.
Hertil kommer den formning og stadige omformning af psyken, der er gået for
sig i løbet af menneskets samfunds- og kulturhistorie, hvorunder mennesket
med accelererende kraft har skabt stadigt nye livsvilkår, som har krævet tilsvarende
nye mentale kapaciteter og dispositioner. Den diakrone antropologiske
psykologi undersøger således erkendelsen af de kræfter (naturlige og samfundsmæssige)
og de kræfters virkningsmåde ved hvilke, der er skabt og fortsat
skabes nye former for psyke. Den historiske tilgang er også begrundet deri, at vi
i og med erkendelsen af de forskellige former for psyke, der har været karakte·
ristisk for dyrene på de forskellige trin i fylogenesen, får klarlagt kontraster til
den humane psyke. På tilsvarende vis vil der i og med erkendelsen af forskellige
former for psyke, der har været karakteristiske for mennesket på de forskellige
stadier i samfunds- og kulturhistorien, blive klarlagt kontraster til den
form for psyke, der hører til i vor tid og i vor samfundsform og kultur, hvorved
vort blik for vor egen psykes særegenhed skærpes." 10
Dialektisk-materialistisk psykologi
Hertil kan tilføjes, at den diakrone blotlægning af psyken er den eneste måde,
hvorpå man kan løse problemet om subjektets og objektets samtidige sammenhæng
og adskilthed. Det vil sige subjekt-objekt-problemet (det psykofysiske) og

144 PersonlighedensAlmene Grundlag I
individ-samfund-problemet (det psykosocial e). Anskuer man kun disse forhold
syokront, så vil man nemlig Uvnf. V-tegningerne på side 128-29) kun kunne få
enten adskiltheden, hvor problemet er uløseligt, eller sammenhængen, hvor
problemet er forsvundet.
Når vi gør Feuerbach til ophavsmand til den antropologiske synsmåde (formens
negative - materielle - bestemmelse), så er det historisk set måske lidt af
en tilsnigelse at gøre erkendelsen af det udvildingsmæssige til kernen i den antropologiske
tænkning. Ret beset var Feuerbachs antropologi nemlig ikke fri
for (som Scheler) at opfatte det menneskelige som noget evigt-abstrakt. (Det er
imod denne opfattelse, at Marx i 1844 tager afsæt.) Men vi ser først og fremmest
Feuerbach som det første skridt i den nye synsmådes udvikling og tøver
ikke med at inddrage næste generations indsigt. Det vil sige Marx og Engels,
for hvem udvikling er alfa og omega i begribelsen af mennesket og den menneskelige
sammenhæng.
Hvorved selvfølgelig heller ikke længere kan skjules, at den nye retning
kunne være blevet kaldt noget andet. Nemlig dialektisk-materialistisk psykologi.
Hvad der dog ikke betyder, at betegnelsen antropologisk psykologi ikke er
velvalgt. Beskedenhed er klædeligt, især når den er velbegrundet. Man skal
ikke tage munden for fuld, og man skal heller ikke skræmme nogen med et
udfordrende navn. Ikke desto mindre er intentionen i den nye spæde danske
retning en psykologi på den dialektisk-materialistiske erkendelses grundlag.
Den dialektisk-materialistiske psykologi som vejen til den konkrete genstands
begribelse og dermed til overvindelse af formpsykologiens og stofpsykologiens
ensidighed er naturligvis ingen århusiansk eller københavnsk nyopdagelse.
(Hvilket ikke betyder, at der ikke er århusianske og københavnske nyopdagelser.)
Selv om denne nye videnskabelige vej i psykologien endnu kun står
ved begyndelsen af sin udvikling, så har der allerede nu været arbejdet meget
med den forskellige steder i verden. Og dette arbejde er en væsentlig forudsætning
for det arbejde, der nu erigang i Danmark. Et indblik i disse forudsætninger
er derfor også væsentligt, men det fordrer, at der er to retningsbestemmelser,
som man ikke bruger.
Selv om udviklingen i høj grad er sammenknyttet med marxismen, må man
ikke bruge betegnelsen marxistisk psykologi. Og selv om udviklingen i høj grad
er knyttet til psykologien i Sovjetunionen, må man ikke bruge betegnelsen sovjetpsykologi.
Disse betegnelser udvisker nemlig vigtige forskelle, som det er afgørende
at fastholde.
Det 'marxistiske' spektrum
Hvis vi skallave en hurtig grovskitse, så kan betegnelsen 'marxistisk' henvise til
(mindst) tre forskellige aspekter af Marx' og Engels teoretiske indsats. Vi kan
benævne de tre aspekter som henholdsvis unge Marx, ældre Marx og Engels og se
på dem i samme rækkefølge.

På jagt efter den nye almenpsykologi 145
Da Marx i 1840'erne lagde grunden til den dialektisk-materialistiske indsigt
ved at konkretisere og historisere (samfundsgøre) Feuerbachs antropologiske
materialisme, udstak han også konturerne af en psykologi, der begriber individet
som et aktivt, selvforvandlende subjekt. Hovedværket her er de Økonomisk-filosofiske
Manuskripter fra 1844, der (obs!) først er blevet offentliggjort i
1932.
Med et andet arbejdsmanuskript, Den tyske Ideologi (1845), som omdrejningspunkt
skifter Marx nu kurs. Han mener ikke at kunne komme videre på sit
oprindelige ung-begelianske grundlag og bevæger sig vestpå fra den tyske idealistiske
tradition (romantikken) til den franske materialisme. Og videre vestpå
herfra til den britiske politiske økonomi, som han revolutionerer med opdagel·
sen af profittens (merværdiens) hemmelighed.
Det er blevet meget diskuteret, om der her er tale om en kontinuert eller
diskontinuert udvikling af Marx' forestillinger. Det er den sidste opfattelse snarere
end svaret, der er interessant i sammenhæng med den 'marxistiske' psykologis
udvikling. (Svaret er, at udviklingen i Marx' forestillinger er en enhed af
kontinuitet og diskontinuitet, ligesom enhver anden udvikling.) Ved at opfatte
udviklingen i Marx' forestillinger som en brudt linie, dukker der nemlig to forskellige
Marx'er op. På den ene side den unge Marx, der anskuer mennesket
som et individuelt subjekt i samfundet (psykologi), og på den anden side den
ældre Marx, der anskuer individet som et objekt for samfundsmæssige love
(økonomi). Altså på en måde Marx som henholdsvis geisteswissenschaftlich
humanist og psykolog og som naturwissenschaftlich sociolog og økonom.
Til den unge Marx som humanist og den ældre Marx som økonom skal så til·
føjes Engels som den dialektisk-materialistisk• erkendelses propagandist og fi.
losof. Efter 1848 opstod der nemlig den arbejdsdeling mellem Marx og Engels,
at Marx helligede sig de videnskabelige økonomiske fagstudier, mens Engels tog
sig af at sammenfatte og udbrede deres fælles verdensanskuelse.
Af disse tre brikker havde man til at begynde med kun den ældre Marx og
Engels at spille med. Den unge Marx blev først sent offentligt kendt. Der var
derfor to psykologi-opgaver, som man kunne forsøge at løse. Man kunne i
overensstemmelse med Engels forsøge at begribe den menneskelige psykologi
som en materialistisk-dialektisk udvikling i natur og samfund. Eller man kunne
forsøge at skabe en sammenhæng af samfundslæren, som man finder den hos
den ældre Marx, og den individuelle psykologi, som man må have et andet sted
fra. Den første opgave forsøgte man at løse i Sovjetunionen, som vi skal se det
om lidt. Den anden opgave forsøgte man at løse i Tyskland.
Freudo-marxisme
Vi husker, at Freud meget smart gjorde det psykosociale problem til en egenskab
ved genstanden selv, hvor den udspiller sig som en konflikt mellem natur
(drift eller id) og kultur/samfund (repræsenteret ved overjeget). Det vil sige, at

På jagt efterden nye almenpsykologi 147
'hemmeligheden' ved de menneskelige kendsgerninger, simpelthen fordi denne
'hemmelighed' ikke er af psykologisk orden.""
Hvad er så hemmeligheden? Jo, det er den, som Marx udtrykker i 6. Feuer·
bachtese: "Det menneskelige væsen er ikke noget det enkelte individ iboende. I
sin virkelighed er det indbegrebet af de samfundsmæssige forhold."" Hermed
gør Seve to ting. For det første tilbageerobrer han Marx ved at afvise et brud
mellem den unge og den ældre udgave. For det andet formulerer han en opfat·
telse af samfundet som dominerende form, der leder tanken hen på den franske
sociologiske tradition fra Durkheim.
Grundproblemet for såvel Seve som for freudo-marxismen er pricipielt det
samme. Det er det psykosociale problem om, hvordan man får individets psy·
kologiske form hægtet sammen med samfundets sociologiske form. Formuleret
på den måde gives der iøvrigt også kun een løsning. Nemlig at lade den indre
psykologiske form svulme op til den udfylder den ydre sociologiske form, ligesom
dej, der svulmer op og fylder kageformen.
Men det er en løsning, der kan forstås ud fra to forskellige grundpositioner.
Freudo-marxisterne opfatter den oprindelige (freudiansk forstået) psykologiske
individualitet som dei grundlæggende og må derfor opfatte det samfundsmæssige
bånd, der lukker sig om individet udefra som en negativ begrænsning af det
naturlige. Seve, derimod, ser den ydre samfundsmæssige cirkel som det menneskeligt
konstituerende, hvorfor det psykologiske individ først har nået sin fulde
personlighedsudvikling, når det indefra har fyldt den samfundsmæssige ramme
ud og antaget dens form. Eller som han selv udtrykker det: "Den videnskabe·
lige personlighedspsykologi begynder i det øjeblik, hvor man har forstået, at det
er dette, som det først gælder om at studere: de samfundsmæssige forhold mellem
adfærdsmåderne som grundlæggende strukturer i det individuelle liv." 13
Anskuet temmeligt ens giver det psykosociale problem altså to forskellige
løsninger, der dog har det tilfælles, at det stadig er en temmelig udvendig (me·
kanisk) forbindelse, som de etablerer mellem individ og samfund. Freudo·
marxismens, der reducerer problemet individualpsykologisk (den individuelle
psyke bestemt forud for mødet med samfundet), og Seves, der reducerer pro·
biernet sociologisk ved at lægge den psykologiske bestemmelse uden for den individuelle
psyke (psykens hemmelighed er ikke psykologisk).
Andre alternativer
Alt i alt må dette give anledning til forvirring. Begge reduktioner er nemlig ind·
lysende utilstrækkelige, og dog synes det at være de to eneste muligheder, når
det psykosociale problem skal løses. Hvis man ·vel at mærke · insisterer på at
løse problemet synkront, dvs. med individet og samfundet som allerede for·
håndenværende størrelser, der er defineret uafhængigt af hinanden.
Man kan imidlertid isterlet forsøge at løse problemet om det individuelles og
det samfundsroressiges sammenhæng diakront, dvs. som en udvikJingssammen-

8. Klaus & Buhr, op.cit., l, s. 84.
9. Marx-Engels Werke, Berlin 1977, 3, s. 6.
Atg&p&toben 149
10. Udkast til G-sektionens beskrivelse af projektområdet 'antropologisk psykologi', Psykologisk
Institut oktober 1985.
11. Politzer, G.: La crisede la psychologie contemporaine, 1947, s. 120. Cf. L SCve: Marxisme og
Personlighedsteori, Kbhvn. 1978, s. 15.
12. Se note 9.
13. SCve, L.: Op.dt., s. 221..
KAPITEL H
AT GÅ PÅ TO BEN
Den objektive psykologi
Den videnskabelige psykologi fødes i fysiologien, det er derfor ikke forbavsende,
at det er en fysiolog, der grundlægger den videnskabelige psykologi i
Rusland. Nemlig Skt. Petersborg-fysiologen Ivan Setchenov, der så tidligt som i
1863 (samme år som Wundts Vorlesungen uber die Menschen- und Thierseele)
skriver Et forsøg p& at etablere de psykologiske processer på en fysiologisk basis.
Hvad skriftet dog ikke kom til at hedde, for tsarens censor forbød det, fordi det
krænkede den offentlige moral. (Hvad der bringer Skt. Petersborg Universitets
fordømmelse af Karl Linne i erindring. Linnes Systema naturae fra 1735 blev
opfattet som usædeligt, fordi det klassificerede planterne på grundlag af deres
kønsorganer!) !stedet fik Setcherrovs skrift så titlen Hjernens Reflekser.
Vi husker, at den tidlige psykologi nødvendigvis må knække i en åndsvidenskabelig
formlære og en naturvidenskabelig stoflære, hvor den idealistiske første
kan kaldes den subjektive psykologi og den materialistiske anden kan kaldes
den objektive psykologi. I den sammenhæng er det helt eksplicit den objektive
psykologi, som Setcherrov funderer næsten et halvt århundrede før den objektive
psykologi, som vi er bedst kendt med, bliver grundlagt, nemlig den amerikanske
behaviorisme.

150 Personlighedens Almene Grundlag I
Den centrale tanke i den objektive psykologi fremgår af svarene på det
spørgsmål, som Setcherrov stiller med skriftet Hvem skal undersøge psykologiens
problemer og hvorledes? fra 1870 (tre år før Wundts Grundzage der physiologischen
Psychologie ). Svarene er, at fysiologien skal studere psykologiens problemer,
og at det er ensbetydende med at studere reflekserne.
Dette er naturligvis den mekaniske materialismes opfattelse, og følgende citat
fra Setcherrov er ikke fri for at lede tanken hen på LaMettries opfattelse i
L'Homme machine: "All the endless diversity of the external manifestations of
the activity of the brain can be finally regarded as one phenomenon - tbat of
muscular movement. Be it a child laughing at the sight of toys, or Garibaldi
smiling when he is persecuted for his excessive love for his fatherland; a girl
trembling at the first thougbt of love, o r Newton enunciating universallaws and
writing them on paper ... everywhere the final manifestations is muscular movement.111
Her må vi imidlertid ikke glemme, at den mekaniske materialisme
var grundlaget for datidens mest progressive videnskabelige bestræbelse. Ud
fra derme synsvinkel havde fysiologerne åbnet vejen for konkrete, empiriske og
eksperimentelle undersøgelser af menneskelige processer, der gav enormt betydningsfulde
videnskabelige resultater. Undersøgelser som Setchenov havde
sin egen andel i.
De fires pagt
Fysiologiens knæsættelse af den videnskabelige materialismes pnnc1pper
(omend i mekaniscismens tegn), der skulle få afgørende betydning for skabelsen
af den videnskabelige psykologi, kan iøvrigt føres tilbage til en sammensværgelse!
Den moderne fysiologis fader var tyskeren Johannes Muller. Muller kunne
imidlertid ikke vriste sig fri af den romantiske naturopfattelse (den vi ser
udtrykt bos Ørsted) og lagde særlige psykiske kræfter ind i nerveprocessen (de
specifikke sanseenergier, som de blev kaldt), hvilket gav hans fysiologi en
mærkbar vitalistisk karakter. Som reaktion herimod indgik fire af hans elever i
1845 en pagt, hvori de tilsvor hinanden aldrig at give køb på den sandhed, at
"ingen andre kræfter er virksomme i organismen end de almindelige fysisk-kemiske".
Allerede to år efter gav pagten sig udslag i det første uvurderlige videnskabelige
resultat. Nemlig i formuleringen af den termodynamiske grundsætning
om energiens konstans. Opdageren af denne fysiske lov var den unge von
Helmholtz. Han var på daværende tidspunkt i den prøjsiske hær 2 , men blev
senere professor i Berlin og kom til at spille en enorm rolle for udviklingen af
den naturwissenschaftliche psykologi. Også hans tre medsammensvorne fik
imidlertid særdeles stor betydning for psykologien. Såvel Ernst Briieke, der som
professor i Wien øvede en afgørende indflydelse på den unge Freud, Dubois-

At g& p& to ben 151
Reymond, der blev professor i Berlin, og Carl Ludwig, der blev professor i
Leipzig.
Grunden til at nævne denne historie her er, at Setchenov efter at have studeret
hos Claude Bernard i Paris studerede hos Carl Ludwig og blev hans nære
ven. Bag formuleringen af den objektive psykologi kan vi derfor godt tillade os
at se de fire sammensvornes grundsætning, at der i organismen ikke virker andre
kræfter end dem, som naturvidenskaben kender og kan undersøge. Uden
løvrigt at underkende de psykiske udtryks rigdom, som vi ser dem i barnets smil
og den unge piges forelskelse, så er det nerve- og muskelsystemets fysisk-kemiske
processer, der er grundlaget for det psykiske, og ikke mystiske og uforklarlige
spiritualistiske kræfter. Verden er tilgængelig for den videnskabelige
undersøgelse og dermed for den menneskelige fornuft.
Oplysningstidens sidste bastion
Her må vi ikke glemme, at denne offensive og optimistiske videnskabelige
holdning ikke kan isoleres til det akademiske. Den rummer en verdensanskuelse,
nemlig den der kendetegner oplysningstiden, hvor den materialistiske filosofi
og videnskab var et af borgerskabets allervigtigste ideologiske våben i
kampen mod feudalvældet og dets kirke. I den forstand rummer den klassiske
(mekaniske eller borgerlige) materialisme et progressivt ideal, som f.eks. endnu
genlyder i den amerikanske behaviorisme og pædagogik. Nemlig borgerklassen
fremskridtstro og humanisme, når den optræder som en kæmpende progressiv
kraft. Det vil sige, når den kæmper mod feudale forhold, som den gjorde op til
1789 og 1848.
Hvis det er den borgerlige revolution, der afslutter oplysningstiden, så kan
man faktisk sige, at for de russiske intellektuelle på Setcherrovs tid, der var
oplysningstiden på ingen måde forbi. Rusland var nemlig det eneste land i Vesten,
der endnu havde sin borgerlige revolution til gode. Den kom først i februar
1917.
Når Setcherrov i ovenstående citat henviser til netop Garibaldi og Newton,
er det således næppe tilfældigt. Måske kan det forekomme lidt altmodisch,
men at der er oplysningstid over Setcherrovs videnskabelige tænkning, betyder
ikke, at den er tilbagestående. Tværtimod må man sige, at i Setcherrovs objektive
psykologi, der er materialistisk funderet på den sensoriske fysiologis og
evolutionslærens grund og forstår psyken som en miljødetermineret association
af reflekser, der når den klassiske materialisme sit absolutte højdepunkt. Det
tiltaler derfor ens historiske sans, at det netop var i oplysningstidens fødeland,
Frankrig, at Setcherrovs objektive psykologi vandt indflydelse uden for Rusland.
Den franske materialismes psykologer genkendte Setchenov som en af deres
egne.
Det, som Setcherrov havde startet, blev fulgt op af to andre russiske fysiologer,
LP. Pavlov og V.M Bekhterev. Mens Pavlov ført og fremmest var fysiolog

152 Personlighedens Almene Grundlag I
og først sent (og nærmest tilfældigt) med opdagelsen af den betingede refleks
kom ind på psykologiens område, så var Bekbterev fra begyndelsen af fysiologpsykolog
i den naturvidenskabelige psykologis tradition. Han havde studeret
både hos Charcot og hos Wundt, og den sidste havde øvet stor indflydelse på
ham. At han så afviste de klart metafysiske overtoner hos Wundt, skyldtes formentlig
at han også havde studeret hos Dubois-Reymond og dermed var blevet
indviet i de sammensvornespagt fra 1845.
Bredden i Bekbterevs psykologi fremgår af titlen på det tidskrift, som han
stiftede ved århundredeskiftet: Review af Psychiatry, Neuropathology, and Experimental
Psychology, (det er første gang betegnelsen eksperimentalpsykologi
dukker op i titlen på et tidskrift). Dette leder tanken hen på Charcot og Salpetriere-skolen.
Og dermed på den tidlige socialpsykologi. Det var da også
dette klassiske spektrum, som Bekhterev studerede. Men hele tiden som
refleksologi i den materialistiske tradition fra Setchenov. Hans socialpsykologi
fra 1921 bar f.eks. titlenKollektiv Refleksologi!
Den russiske psykologi, som den udvikles af Setchenov, Bekbterev og
(selvfølgelig) mange andre, er fuldt på højde med den samtidige psykologiske
udvikling i Tyskland, Frankrig, England og USA. Når vi er langt dårligere bekendt
med den russiske end med de øvrige, så skyldtes det ikke først og fremmest
sprogbarrieren men den anden barriere, som skilte Rusland fra den øvrige
industrialiserede verden, da den gennemgående vestlige politik efter den socialistiske
revolution i oktober i 1917 var at isolere den unge sovjetstat i enhver
henseende. Russisk psykologi blev på den måde gjort til 'en by i Rusland'.
Psykologien og den dialektiske fordring
Nu blev sovjetisk psykologi imidlertid i een henseende også 'en by i Rusland'.
Den fik nemlig stillet en opgave, som ingen anden vestlig psykologi stod overfor.
Den skulle nemlig ikke blot forstå psyken. Den skulle forstå den rigtigt! Det vil
sige i overensstemmelse med marxismens dialektisk-materialistiske filosofi, som
havde vist sin overlegenhed i praksis ved at være ideologisk og teoretisk fundament
for den sejrrige socialistiske revolution.
Nu er det ikke sådan, at vestlig psykologi ikke er filosofisk og ideologisk dikteret.
Det er den i allerhøjeste grad, hvad vi allerede har set. Endda med filosofiske
anskuelser (stof- og formlæren), der virkeligt er den dialektisk-materialistiske
indsigt underlegne. Men i Vesten havde man fået de filosofiske anskuelser
ind med modermælken og betragtede dem som selvfølgelige, hvis man
overhovedet var i stand til at bemærke dem. I Sovjetunionen blev man åbenlyst
konfronteret med den dialektisk-materialistiske filosofi, som det man nu videnskabeligt
skulle leve op til. Videnskabens udvikling var nemlig uhyre vigtig, hvis
man skulle konsolidere socialismen. Såvel praktisk i produktionen og samfundets
nyorganisering, som politisk-ideologisk i kampen mod socialismens fjender.

At gå på to ben !53
Nu var det ikke sådan, at videnskabsmændene lod sig intimidere af det
kommunistiske partis paroler om socialistisk contra borgerlig videnskab og følgagtigt
fulgte den filosofiske linie mod bedre vidende. (Selv om der selvfølgelig
også var eksempler på det.) Hvad vi allerede har set, var de sovjetiske videnskabsmænd
også udmærket i stand til at se. Nemlig at den dialektiske materialisme
på papiret er en rigtigere og mere omfattende og sammenhængende
opfattelse af verden end de filosofiske anskuelser, som den ophæver. Og derfor
også et vigtigt mål for den videnskabelige erkendelse at stræbe efter.
Problemet var et ganske andet. Nemlig hvordan man får flyttet de gode
principper fra papiret over i den videnskabelige genstandsverden? I særdeleshed
når papiret først og fremmest bestod i ufærdige og ufuldkomne skitser fra
Engels' hånd, der bestemt ikke kunne kaldes praktiske anvisninger. (Udover at
det selvfølgelig ville være latterligt at tro, at Engels - hans brillante indsigt ufortalt
- skulle kunne vise videnskaberne den konkrete vej til deres genstande.
Han ville selv have korset sig ved tanken.)
Forsøget på at løse denne opgave kommer i afgørende grad til at præge den
russiske/sovjetiske psykologis udvikling efter 1917. Den sovjetiske psykologis
historie er historien om de sovjetiske psykologers forsøg på at mestre den
marxistisk-leninistiske metodologi, som den russiske psykolog Tcplov siger.
Umiddelbart forekom man godt rustet til opgaven med den objektive psykologi
og refleksologien, der i modsætning til megen borgerlig psykologi i Vesten
var benhård materialistisk og ikke tillod subjektivt idealistiske svinkeærinder
nogen plads. Hvortil kom, at den havde det nye styres tillid, fordi den i
kampen mod tsardømmet havde demonstreret sin progressivitet og humanisme.
Bekhterev, der ikke havde svært ved at genkende den dialektiske materialisme
i sit eget arbejde, lagde for med Psykologi, Refleksologi og Marxisme i 1925.
Hvad Bekhterev ikke selv kunne se, var der imidlertid andre, der kunne. Nemlig
at en psykologi, der afviser bevidsthedsfænomnerne en ægte plads og derfor
afskaffer psykologi som videnskab til fordel for refleksologi, ikke er ganske forenelig
med en filosofi i hvilken, den menneskelige bevidsthed spiller en afgørende
(men ikke uafhængig eller enerådende) rolle. En ting er at gøre op med
den subjektive idealisme, noget ganske andet er at fjerne det subjektive fra det
videnskabelige landkort. lhvertfald vandt forsvarerne af det subjektive (og
dermed psykologien) den store debat om bevidsthedens betydning, der fandt
sted i Sovjetunionen i tyverne. De havde også Lenin på deres side.
Det var altså ikke nok, at den nye psykologi var materialistisk. Den måtte
være materialistisk på andet end en mekanisk måde. Det vil sige! at den måtte
være dialektisk.
Den første, der systematisk forsøgte sig med den dialektiske psykologi, var
K.N. Kornilov, der fastholdt, at det dialektiske princip netop kunne ses i psykologien,
"where there are no objects, but only processes, where everything is dynamic
and timely, where there is nothing that is static" 3 • (Hvilket ikke er så

!56 Personlighedens Almene Grundlag I
kan forstå mennesket som bestemt e11er mennesket som bestemmende. Og så
kan man forsøge kombinationen.
Kombinationen er endnu ikke syntesen. Men kornbinationen kan være så
nær syntesen, at forskellen bliver ganske utydelig. (Hvad der også viser tilbage
til vore begrebers opløsningsevne.) F.eks. kan det være svært at afgøre i hvilken
udstrækning Marx' og Engels' syntese er en kombination eller deres kombination
en syntese? For det, de laver, er nærmest en kipfigur, hvor det subjektive
og det objektive skiftesvis er figur og grund. Det, der springer i øjnene i
ungdomsskrifterne fra 40'erne, er- som vi lige har set- subjektets bestemmende
ro11e. Men det sker på basis af den feuerbachske materialisme, der ser mennesket
som objektivt bestemt. Det, der springer i øjnene i de senere økonomiske
afhandlinger, er mennesket som bestemt af objektive (samfundsøkonomiske)
omstændigheder. Men det sker på basis af erkendelsen af mennesket som subjekt,
som den blev vundet i 40'erne. Og mennesket som aktivt subjekt dukker
hele tiden op i beskrivelsen.'
Ikke desto er det iøjnefaldende, at Marx i ungdomsskrifterne er 'subjektivist'
(i vores betydning), mens han i de modne arbejder er 'objektivist'. Da de sidste
var langt mere kendte end de første, og da det iøjnefaldende har en særlig magt,
så havde den tidlige marxisme en bias til fordel for det ben, der ser mennesket
som objektivt bestemt. (Hvad neo-marxismen så sidenben kunne konfrontere
med den omvendte bias.)
Hertil kom selvfølgelig, at denne synsvinkel var i overensstemmelse med den
herskende (borgerlige, men progressive) materialistiske tradition. Skulle man
lægge vægten på det ene ben, så var det nok klogt at lægge den på det ben, der
var klart materialistisk. Det var nemlig ikke svært at se, at lagde man vægten
omvendt, så kom man til at hælde betænkeligt over i idealismens lejr og dermed
i reaktionens. Vi har set, at formlæren - hvad enten den tager udgangspunkt i
personligheden eller samfundet som Prima Causa - let fører til en konservativ
politisk stillingtagen.
Materialistisk vagtsomhed over for idealistiske fejltagelser er imidlertid ikke
et udelt gode, når det drejer sig om begribelsen af den dialektiske sammenhæng
mellem form og stof, mellem subjekt og objekt. Erkendelsen af subjektets bestemmende
rolle leder rigtig nok (isoleret set) særdeles let til idealistiske fejlslutninger,
men dialektikken kan ikke begribes, hvis man gør sig blind for subjektets
bestemmende rolle. Alt i alt var det derfor et held, at Marx og Engels
blev opdraget i Geisteswissenschaft og ikke i N aturwissenschaft. Opfiasket med
den idealistiske formlære og ikke den materialistiske stoflære led de ikke af
materialistens idealisme-skræk. Og hermed kunne de ophæve modsætningen
mellem idealisme og materialisme i en helt ny erkendelse af virkeligheden.

160 Personlighedens Almene Grnndlag I
7. Mmx-Engels Werke (MEW), Berlin 1977, 3, s. 5-6. Eller Marx/Engels Udvalgte Skrifter
(MEUS), Kbhvn. 1973, 2, s. 4()2.
8. Påstanden om, at fremhævelsen af det økonomisk-samfundsmæssige grundlag udsletter mennesket
som individ i Marx' tænkning, er både falsk og indsigtsløs. Det er netop spørgsmålet
om figur og grund. I en sammenligning mellem Marx og Max Weber (der kritiserede Marx
for økonomisme, som vi husker), udtrykker Joachim Israel (Fremmedgørelse fra Marx til moderne
sociologi, Kbhvn. 1%9, s.123-24) det udmærket på denne måde: "Marx' teorier er individorientcrede:
det er samfundet, der skal formes, så den menneskelige fremmedgørelse
overvindes. Webers teorier er hovedsagligt samfundsorienterede: det er mennesket, som
skallære sig tilpasning til den rationelle samfundsstruktur." Og videre: 'Webcr anvender en
funktionel analyse Cindividorienteret - evnen til rolleopdeling som i socialiseringsteorierne,
NE) og beskriver rationaliteten i relation til produktionsprocessens målsætning. Derimod
taler han kun lidt om konsekvenserne for individet. Marx derimod analyserer produktionsprocessen
ud fra et sociologisk og frem for alt økonomisk synspunkt, men kommer gang på
gang tilbage til konsekvenserne for individet."
9. Se kapitelS note 6.
10. F.eks. skriver Engels: "Da kom Feuerbachs 'Kristendommens Væsen'. Med et slag bortfejede
ban modsigelsen, idet han uden omsvøb igen satte materialismen på tronen. Naturen
eksisterer uafhængigt af al filosofi; den er det grundlag, som vi mennesker - der selv er naturprodukter
- er vokset op på; uden for naturen og menneskene eksisterer der ikke noget,
og de højere væsener, som vor religiøse fantasi har skabt, er kun fantastiske genspejlinger af
vort eget væsen. Trolddommen var brudt; 'systemet' var sprængt og kastet til side; modsigelsen,
der kun eksisterede i indbildningen, var opløst. Man må selv have oplevet denne bogs
befriende virkning for at gøre sig en forestillig om den. Begejstringen var almindelig: vi var
alle feuerbachianere med det samme." (Engels: Ludwig Feuerbach og den klassiske tyske filosofis
undergang, MEUS, op.cit., 2, s. 365-66.)

Filosof-psykologen Rubinstein 163
at forstå, at en dialektisk materialistisk funderet psykologi fordrer den samtidige
inddragelse af det objektiviserende (O ->S) og det subjektiviserende (S ->0).
Forståelsen havde han vundet på de tyske universiteter, hvor subjekt-objekt
problemet i hans studieår var både første, andet og tredje punkt på den filosofiske
dagsorden. Men dette grundlag for hans styrke blev hermed også hans
svaghed. Hermed var han nemlig blevet fikseret af problemet om subjekt og
objekt som et abstraktfilosofisk problem snarere end et konkret videnskabeligt.
Det psykoJYsiske problem
Subjekt-objekt problemet eller det psykofysiske problem udspringer af vanskelighederne
med at begribe subjektets og objektets samtidige adskilthed og
sammenhæng, som vi har set. Filosofisk må det derfor give anledning til to
forskellige anskuelser. Enten opfattes psyke og stof som noget definitivt adskilt
(dualismen) eller som noget, der er så uadskilleligt, at det er et (monismen).
Dualismen har så problemet med at forklare, hvordan psyke og stof alligevel
hænger sammen. Interaktionismen, som vi finder den hos Descartes, er den
enkleste løsning, men den har det problem, at det er umuligt at begribe, hvordan
noget stofligt kan interagere med noget ikke-stofligt. Dette problem undslipper
parallellismen, som vi finder hos Leibniz. Den siger, at psyke og stof
forbliver uforbundne men blot forløber parallelt - som to optrukne ure! Men
dette er, som man kan forstå, i sig selv også temmeligt ubegribeligt. Ikke desto
mindre var et flertal af deltagerne på den tredje internationale kongres for eksperimentel
psykologi i M linehen i 1896 tilhængere af dette synspunkt, der under
betegnelsen psykofysisk parallellisroe opfatter det psykiske og det materielle
som to forskellige og uafhængige sider ved mennesket. løvrigt kan man se den
psykofysiske parallellisme bag Wundts dualistiske program for psykologien.
Monismens problem er det omvendte. Nemlig at forklare den tilsyneladende
forskel mellem det psykiske og det materielle. Hvis den ikke simpelthen
benægter problemet, som Platon gjorde, da han hævdede, at kun det
åndelige var det virkelige, mens det materielle var et epifænomen. Og som
Dernokrit (og Hobbes m.fl.) gjorde ved at hævde det stik modsatte. Benægter
man imidlertid ikke problemet, så er en mulighed som Spinoza at hævde en
grundlæggende identitet mellem det åndelige og det materielle, der kommer til
syne for os som forskellige aspekter ved det værende. En tanke vi i øvrigt møder
lidt magen til i romantikernes hylamorfisme og panteisme. Eller i stedet for
identitet kan man forestille sig en enhed mellem det åndelige og det stoflige, så
vi får det adskiltes uadskillelighed som hos Aristoteles.
Optræder det psykofysiske problem i to logiske varianter, så optræder det
imidlertid også i to empiriske varianter, kunne vi sige. Og her var fysiolog-psykologerne
og filosof-psykologerne optaget af hver deres.
Det, der først og fremmest optog fysiolog-psykologerne, var det psykofysiske
problem som problemet om forholdet mellem psyken og kroppen. Hvad man

164 Personlighedens Almene Gmndlag I
også kan kalde sjæl-legeme problemet, det psyko-somatiske eller psyke-fysiologiske
problem. Og det kan selvfølgelig heller ikke undre. Den naturvidenskabelige
psykologi startede simpelthen med Fechners forsøg på at løse dette problem
eksperiementelt. Eller rettere - med at Fechner viste den empiriske,
lovmæssige parallellitet mellem den fysiske påvirkning (stimulus) og sanseoplevelsen.
Hvad der jo ikke er en løsning. Det er jo iøvrigt i denne sammenhæng,
man må forstå, hvorfor eksperimentalpsykologernes kongres stemte for den
psykofysiske parall eliisme som filosofi.
Det, der optog filosof-psykologerne, var derimod det psykofysiske problem
som problemet om forholdet mellem psyken og verden. Hvad man også kan
kalde omverdensproblemet eller erkendelsesproblemet Og her var det monistiske
forestilllinger, der triumferede. De åndsvidenskabelige psykologers gennemgående
tanke var nemlig den romantiske forestilling om subjektet, der skaber
objektet, hvorved objektet gøres til en egenskab ved subjektet. En tanke vi
genfinder både i neo-kantianernes erkendelsesteori og i Brentanos akt-psykologi,
der siger, at i praksis er det objektive uadskilleligt fra det subjektive.
Handlingen er enheden af subjekt og objekt.
Vi har i det tidligere advaret mod at filosofisere videnskaben, men det må
ikke foranledige til den opfattelse, at de tyske psykologers vældige optagethed
af filosofiske problemer blot var noget akademisk tøjeri. Den menneskelige
tanke støder på modsigelserne i verden, længe inden videnskaben når dem. (I
særdeleshed var datidens nyfødte videnskabelige psykologi milevidt fra blot de
mellemste etager i den menneskelige fænomenverdens komplekse mangfoldighed.
Sansning og perception - og indprægning når det gik højt - kunne man nå.
Ikke mere.) Der må derfor være et forum, hvor de erkendelsesproblemer, som
videnskaben ikke kan nå, bliver behandlet alligevel. Filosofien har tjent som et
sådant forum. Her kunne problemstillingerne analyseres og præsenteres på en
systematisk måde, og dette forberedende arbejde har spillet en afgørende rolle i
den historiske videnskabsudvikling. Man kan sige, at filosofien har tjent som en
stifinder for videnskaben og med det filosofiske problem som lanterne vist den
vejen ud i det endnu uoplyste.
Findes det filosofiske problem på den måde som et virkeligt og uhyre vigtigt
fikspunkt i verden, så er det imidlertid langt fra sikkert, at den filosofiske løsning
også findes. Dette var Rubinstein ikke opmærksom på, ihvertfald forsøgte
han gennem hele sit livsvirke at finde den filosofiske løsning på psykefysikkens
problem, som han havde forelsket sig i som student i Tyskland. Den kærlighed
rustede aldrig.
Rubinstein taclder problemet
Det var problemet i begge dets empiriske varianter, som Rubinstein kastede sig
over. Han ville begribe både forholdet mellem psyke og hjerne og forholdet
mellem subjektet og dets omverden.

166 Personlighedens Almene Grundlag I
løvrigt må det også have tilfredsstillet ham ganske meget, for med virksomhedsbegrebet
er det denne gang mennesket som aktivt subjekt, som bestemmelsen
fremhæver.
Med sine to 'løsninger' af det psykofysiske problem - psyken som genspejling
via hjernen og psykens eksistens som virksomhed - har Rubinstein skaffet psykologien
to meget vigtige filosofiske fixpunkter. Men vi bemærker også, at to
løsninger ikke er een løsning. Rubinstein har fået fat i såvel (O ->S) som
(S ->0), men man kan ikke hævde, at han har fået fat i dem i een sammenhæng.
Hvad der er opnået er en meget indsigtsfuld sammensætning.
Dette forbavser ikke. Man kan næppe blotlægge sammenhængen med filosofiens
abstrakte metode, for sammenhængen er genstandens konkrete sammenhæng,
som den kommer til udtryk i genstandens konkrete udvikling.
Nu holdt Rubinstein sig ikke udelukkende til problemet om subjektets og
objektets samtidige sammenhæng og adskilthed som filosofisk problem. Han
arbejdede også med det som psykologisk genstandsproblem, hvad der demonstreres
af hans Grundlagen der al/gemeinen Psychologie fra 1946, der vel nok er
den bedste og den mest omfattende psykologiske sammenfatning i verden på
daværende tidspunkt. Alligevel kommer Rubinsteins filosofiske tendens også til
udtryk, når han er ude efter den konkrete psykologiske genstand.
Dette ser vi eksemplificeret i den løsning af personlighedsproblemet (subjekt-objekt
problemet som psykologisk genstandsproblem), som han opstiller
efter at have kritiseret henholdsvis den mekaniske og romantiske (personalistiske)
opfattelse. Han skriver i Væren og Bevidsthed: "Ved forklaringen af de psykiske
fænomener går personlighedspsykologien ofte ud fra standpunkter, som
står i direkte modsætning til den mekanistiske determinisme. I den mekanistiske
udlægning afledes de psykiske fænomener direkle af ydre p&virkninger. Den
psykologi, der tager udgangspunkt i personligheden (den personalistiske psykologi)
glider let over i diametralt modsatte standpunkter, således at man ved forklaringen
af de psykiske fænomener, kun går ud fra personlighedens indre egenskaber
eller tendenser. En sådan udlægning af de psykiske fænomener er blot
vrangsiden af den mekanistiske konception. Derfor må man ikke søge løsningen
af spørgsmålet og overvindelsen af den opståede antitese i en forening af
de to standpunkter. Hvis man gør dette og hævder, at man dels må tage hensyn
til de ydre påvirkninger, dels til de psykiske fænomeners indre bevidsthed, går
man i virkeligheden blot ind for to-faktor-teorien."
Det kan vi godt forstå. Rubinstein fortsætter: "Man må sætte de ydre påvirkninger
og de indre betingelser i en ganske bestemt relation til hinanden. Vi
går ud fra, at ydre årsager (ydre påvirkninger) altid kun virker, når de formidles
gennem indre betingelser. Med denne opfattelse af determinismen får vi den
sande betydning, som personligheden - opfattet som de indre betingelsers samlede
helhed - har for forståelsen af de psykiske processers lovmæssighed. På
den måde befris formuleringen af personlighedsproblemet fra metafysikken og
subjektivismen og får dermed sin fulde betydning for psykologien." Kort og

Filosof-psykologen Rubinstein 171
Når vi bruger tid på denne historie, så er det af flere grunde. For det første
er det for at fremhæve den væsentlige forskel mellem relationer og forhold.
Det er absolut nødvendigt at foretage en principel skelnen mellem udvendige
og indvendige forbindelser. Der er imidlertid ikke noget at sige til, at distinktionen
i praksis har været svær at fange. Ved relationel vekselvirkning opstår
der syslendske kvaliteter, så det gælder, at helet er mere end summen af delene.
Det samme opstår, når momenter ophæves i et forhold. Også her gælder, at
helet er mere end summen af delene. At det sidste alligevel er noget andet end
det første, har imidlertid været meget svært at få fat i. Hvilket ikke ndndst
skyldes, at det indtil nu har skortet på videnskabelige demonstrationer af det
sidste, mens det første er blevet omhyggeligt gennemarbejdet.
Heri ligger årsagen til, at psykologien blev bestemt som en kybernetisk disciplin
i sovjetisk videnskab (og - fejlagtigt - opfattet som dialektisk materialistisk
funderet). Men problemet (der jo ikke er et filosofisk problem men et genstandsproblem)
kan ikke begrænses til sovjetisk psykologi. Også i den moderne
vestlige psykologi er problemet grundlæggende, og det er en anden grund til at
frembæve det.
Hvad det i princippet drejer sig om, er videnskabeligt at bestemme, hvornår
man har med relationer og hvornår med forhold at gøre (begge dele findes som
sagt). I så godt som alle psykologiens discipliner går man imidlertid stadig ud
fra relationen som grundskema og overser forholdet. Det vil sige, at den videnskabelige
tænkning endnu er fastholdt i en mekanisk ramme. Hvilket giver den
romantiske reaktion, når utilstrækkeligheden af den mekaniske reduktion intuitivt
anes. Det mekaniske og romantiske udspringer altså af vores manglende
evne til at placere relationer og forhold rigtigt.
Den romantiske opfattelse finder vi først og fremmest i personlighedspsykologien,
som vi har set. Det er forståeligt i betragtning af den altdondnerende
bestemmelse af individet som et relationelt system ( vekselvirkningsfeltet af drifter,
motiver, emotioner, erfaringer og oplevelser) anbragt i en relationel ramme
(vekselvirkningsfeltet af de sociale individ-individ relationer). Her siger fornemmelsen
tydeligt, at et eller andet vitalt mangler. Hvad de romantiske personologer
så genindfører som 'personligheden'. Jvnf. f.eks. Stern og Allport
Har man valget mellem - groft sagt - spøgelset i maskinen eller blot maskinen,
så kan man ikke fortænke nogen i at vælge det første.
Den mekanisk-kybernetiske opfattelse finder man til gengæld til overmål i
kognitionspsykologien. Ja, efter 2. verdenskrig er kognitionspsykologi- gennem
tænkere som f.eks. Bruner, Ashby, Miller, Galanter og Pribram - blevet en kybernetisk
psykologi par excellence. Hvad der ikke mindst har spillet en stor
rolle for den psykologiske tænkning ved Psykologisk Institut i Århus.
Indtil midten af 60'erne blev de studerende på det meget kognitionspsykologisk
orienterede psykologiske laboratorium i København opdraget i Københavnerfænomenologiens
tænkning og metode. På det tidspunkt nåede den amerikanske
kognitionspsykologi imidlertid for alvor frem til Danmark, hvor de stu-

172 Personlighedens Almene Grundlag J
derende - mod den herskende tradition - tog den til sig, Hvad der naturligvis
skabte nogle brydninger. Da medarbejerkernen ved det nyoprettede psykologiske
institut i Århus blev rekrutteret fra denne studentergeneration, kan man
sige, at instituttet blev grundlagt på amerikansk kognitionspsykologi. Af samme
grund står de mekanisk-kybernetiske forestillinger stærkt her. (!øvrigt bakket
op af den indflydelse som sovjetisk kybernetisk psykologi har øvet på den lokale
arbejdspsykologi.)
Uimodsagt står den mekanisk-kybernetiske forståelse imidlertid ikke. Den
opmærksomme iagttager vil have bemærket en delvis uudtalt diskussion mellem
Sten Folke Larsen og Jens Mammen om informatik i almindelighed og Eleanor
Roschs prototyper i særdeleshed. Diskussionen handler i realiteten om intet
mindre end indholdet og begrænsningen i den relationelle systemforståelse.
Det er en uhyre vigtig diskussion, fordi det er her, at psykologien står over for at
tage det næste skridt mod en mere begribende erkendelse. Her kan man altså
gøre faget en tjeneste, hvis man kan formå Sten og Jens til at eksplicitere deres
diskussion, så man kan komme videre med undersøgelsesarbejdet
Skrappe betingelser
En yderligere grund til at fremhæve forskellen mellem relation og forhold er, at
vi med denne distinktion forstår, at Rubinstein ikke er nået frem til den dialektiske
materialisme. Hertil er psykens bestemmelse som vekselvirkning ikke tilstrækkelig.
Med tesen om, at de ydre årsager virker gennem indre betingelser,
er han stadig fanget i en mekanisk ramme. At han så kompenserer det mekaniske
islæt i sin tænkning med et romantisk islæt, ændrer ikke dette. Hans identifikation
af såvel 0->S som S-> O er meget indsigtsfuld, Men han sætter dem
sammen. Hænge sammen gør de endnu ikke. Rubinstein er almenpsykolog, og
Rubinstein er personlighedspsykolog, men enheden af subjektets og objektets
samtidige sammenhæng og adskilthed er ikke nået med kombinationen af sammenhæng
og sammensætning.
Dette er ingen kritik af Rubinstein, blot en konstatering. Man kan ikke virkeliggøre
et filosofisk princip i en videnskabelig genstandslære, blot fordi man
vil det. Hvad det filosofiske princip i virkeligheden går ud på, kan nemlig først
afsløres efter, at den konkrete genstands dialektik er blotlagt. Og i dette arbejde
gives der ingen genveje. Man kan ikke nå frem på en enkelt generation.
Men hver generation kan yde sit. Og det var, hvad Rubinstein til overmål
gjorde.
Der stod da også i Sovjetunionen stor respekt om Rubinsteins indsats. Man
forstod, at han havde fat i noget, som de fleste andre russiske psykologer ikke
havde fat i. Og selv om Rubinstein blev kritiseret både for at være romantisk
og for at være mekanisk (og faktisk var han jo begge dele), så gjorde man en
undtagelse med sin mest psykologiske psykolog, da man i slutningen af trediverne
gav psykologien et ordentligt nakkedrag. Mens psykologi i almindelighed

Vygotskis projekt
Vygotski og hans elever 177
Et af ofrene for psykologiens stalinistiske istid var Kornilovs mest strålende elev
L.S. Vygotski. Eller rettere de meget betydelige forestillinger, som han havde
udviklet. Ganske vist blev tidsskriftet Pædologi, som Vygotski havde stiftet og
var redaktør for, lukket efter kritik i 1932, men hovedstødet mod psykologien
kom Vygotski ikke til at opleve personligt. Han var allerede mærket af tuberkulose,
da han kom til det psykologiske laboratorium i Moskva i 1924, og ti år
senere døde han af denne sygdom 38 år gammel. Undslap derfor også den tvivlsomme
fornøjelse, det ville have været at være skydeskive, da Stalin i 1950 i sin
Marxisme og Lingvistik direkte kritiserede Vygotskis opfattelse af sprog og tænkning.5
Vygotskis arbejde udspringer direkte af det reaktologiske (0->S) paradigme,
der vil undersøge det biologiske, sociale og samfundsmæssige grundlag
for det menneskelige subjekt. Hvad Vygotski satte sig for at undersøge var
nerniig, hvordan udviklingen af barnets bevidsthed og tænkning blev bestemt af
den samfundsmæssige sammenhæng i hvilken, det voksede op.
Dette projekt har visse ligheder med Chicagoskolens (Meads) samtidige
projekt, idet begge forsøger at forklare individets formning af de sociale om·
stændigheder, men der er en vigtig forskel. Hvor amerikanerne går ud fra de
interpersonelle relationer og den sociale erfaringsverden, der er det den samfundsmæssige
betydningsverden, som Vygotski går ud fra. Det vil sige den
durkheimske forestilling om samfundet og ikke den amerikanske forestilling om
den sociale gruppe. (Hvad der muligvis reflekterer den indflydelse, som den
franske psykiatri (Charcot) og psykologi udøvede på Kornilavs vidtfavnende reaktologi.)
Af den grund kan vi sige, at mens Mead udforskede barnets sociali·
sering, der var det barnets samfundsmæssiggøreise, som Vygotski udforskede.
Den overindividuelle, samfundsmæssige betydningsverden er først og fremmest
båret fra generation til generaton gennem brugen af værktøj og brugen af
sprog. Det var det sidste, som Vygotski først og fremmest koncentrerede sig
om, idet han viste, hvordan barnet tilegner sig den samfundsmæssige betydningsverden
(og hermed bevidsthed og personlighed) gennem tilegnelsen af
sproget. Hvorfor mennesket fundarnentalt set er et samfundsmæssigt væsen.
Processen har tre trin. Først lærer barnet at bruge sprog i den sociale kommunikation
med de voksne. Dernæst bruger det sproget til at styre såvel sin
opmærksomhed som sine færdigheder, idet det taler højt med sig selv ( egocentrisk
tale). Sluttelig internaliseres sprogbrugen, således at det styrer barnets (og
den voksnes) tænkning uden, at det bliver talt.
Denne opfattelse førte Vygotski til et opgør med Piaget, som Vygotski iøvrigt
var en begejstret tilhænger af. (Et opgør som Piagel dog først blev bekendt
med i 1961, da Vygotski var kommet ud af mølposen og hans Tænkning og Sprog
var blevet udgivet i en forkortet engelsk udgave.) Piagel havde nerniig en anden
tredeling: autisme, egocentrisk tale og til sidst socialiseret tænkning. Uenig-

178 Personlighedens Almene Grundlag I
heden stod altså om det første trin. Og dermed om spørgsmålet om menneskets
sande natur. Var mennesket først en ø, dvs. en individualitet lukket omkring sig
selv, der udefra blev socialt tilpasset? Eller var mennesket først et spejl, der
hentede sin sande form fra det omkringliggende samfund? Læseren er selv i
stand til at identificere de to grundlæggende menneskeopfattelser, og det behøver
næppe pointeres, at Vygotskis synspunkt er i overensstemmelse med marxismens
erkendelse. 6
Vygotski var imidlertid ikke af den opfattelse, at sproget er tænkningens
forudsætning, som Stalin siden mente. Hvor det for Stalin var utænkeligt, at
man skulle kunne tænke uden sproglige kategorier, der forekom det Vygotski
evident, at også barnet, der endnu ikke havde tilegnet sig sprog, foretog tankeoperationer.
Førsproglig tænkning kaldte han det. Et afgørende vendepunkt i
tænkningens ontogenetiske udvikling er imidlertid (og her fulgte Vygotski
Stern) der, hvor tænkning og sprog krydser hinanden, så tænkningen bliver verbal
og sproget rationelt.
Her kan man altså sige, at Vygotski arbejder med en to-faktor teori med såvel
ydre (sprog) som indre (før-sproglig tænkning) betingelser. Men hvor
kommer tænkningen så fra? Jo, den kom med den biologiske evolution, hvor vi
allerede finder den i kimform hos chimpanserne. Og her henviste Vygotski til
Engels: "The thesis that the roots of human intellect reach down into the animal
realm has long been admitted by Marxism; we find its elaboration in Plekhanov.
Engels wrote that man and animals have all forms of intellectual activity
in common; only the developmental!evel differs. Animais are able to reason
on an elementary level, to analyse ( cracking a nu t is a beginning of analysis),
to experiment when confronted with problems and caught in difficult situations."'
Hvorefter Vygotski skynder sig at tilføje: "l t goes without saying that
Engels does not credit animaJs with the ability to think and speak on the human
level."
Mennesket og dyret deler altså visse mentale færdigheder, og alligevel er de
hos mennesket på et kvalitativt andet niveau. Det er strengt taget forvirret
snak', men tager vi lidt mindre strengt på det, så forstår vi godt, hvad der
menes. Men så må man også holde sig problemet for øje.
Engels henviste forskellen til menneskets brug af hånd, redskaber og værktøj.
Det gjorde Vygotski da også. Men da Kobler siden Engels' tid havde vist,
at også chimpanser kan bruge værktøj, så var det jo i sig selv et problem. Faktisk
var der ingen teoretisk grund til, at chimpanser med den definition ikke
skulle være mennesker. Vygotskis elev Galperin tog dette prekære problem op
i sin doktordisputats i 1936 - 'den psykologiske forskel på menneskets værktøj
og dyrenes hjælpemidler' - og også andre af Vygotskis elever gav sig i kast med
det, som vi skal se et eksempel på.
I det hele taget gav Vygotskis psykologi anledning til flere problemer end
den løste. Men sådan er det som regel, når det lykkes en forsker at få taget hul
på en vigtig problemkreds.

Vygotski og hans elever 181
Elevsystemet blev i dansk psykologi afskaffet i 1968 med professorvældet,
men det betyder ikke, at mesterlæren nødvendigvis var nogen dårlig måde at
komme ind i faget og dets problemer på. For Luria og Vygotskis andre elever
var den det ikke.
Problemet om forholdet mellem sprog og tænkning og barnets internalise·
ring af sproget var naturligvis Vygotski-skolens hovedærinde. Luria arbejdede
da også med dette problem gennem årene og lavede værdifulde undersøgelser
over sprogets rolle i individets selvregulation af sin adfærd. Der var imidlertid
også andre aspekter i Vygotskis program, der skulle tages op. Der var f.eks.
hele personlighedens affektive side, som Luria tager under behandling i De
menneskelige konflikters natur i 1932.
Og så bød der sig i begyndelsen af 30'erne en enestående ny mulighed for at
studere Vygotskis centrale forestilling om den samfundsmæssige betydningsver·
dens indflydelse på det individuelle subjekts bevidsthed og tænkning. Med
kollektiviseringen af landbruget blev selv de fjerneste landsbyer nemlig hævet
op fra den feudale middelalder til et moderne samfundstrin på rekordtid.
Denne voldsarrune forandring i den samfundsmæssige betydningsverden måtte
føre til ændringer i landsbyboernes tænkning, hvad det selvfølgelig gjaldt om at
undersøge, mens det skete. Følgelig sendte Vygotski en halv snes af sine elever
til de mest fjerntliggende landsbyer og græsgange i Uzbekistan for at interviewe
og teste de centralasiatiske bønder og hyrder.
Luria var en af dem, og det var ham, der skrev redegørelsen for undersøge!·
sen . Om erkendelsesprocessens historiske udvikling. En eksperimentalpsykologisk
undersøgelse. (Den blev dog først udgivet fyrre år senere af ovennævnte årsa·
ger. 14 )
I overensstemmelse med sit (reaktologiske) grundtema om psykens samfundsmæssige
determination kaldte Vygotski sin retning for den kulturhistoriske
skole (hvilket navn den kendes under i Vesten, i Sovjetunionen taler man som
regel om 'læren om de højere psykiske funktioners udvikling'). Og en mere knl·
turhistorisk undersøgelse end den centralasiatiske kan man selvfølgelig ikke fo·
reslille sig. Her bliver det grundlæggende individ-samfund problem både
undersøgt empirisk og endevendt teoretisk mod såvel den durkheimske formlære
som den sociologiske formlæres antropologer . f.eks. Boas og Uvy·Briihl.
Og også McDougall og hans 'group-mind' får et ord med på vejen.
Ser vi bort fra dette pionerarbejdes konkrete resultater, som man selv kan
læse om, så er det, der nu slår os mest, den store bredde i Lurias psykologiske
viden. Han synes at have været alle slags psykolog på een gang. Ikke bare neu·
ropsykolog, men også klinisk psykolog, testpsykolog, eksperimentalpsykolog,
udviklingspsykolog, kognitionspsykolog, motivationspsykolog, personlighedspsy·
kolog og antropologisk psykolog. Og man får tilmed fornemmelsen af, at han
var det ene i kraft af, at han var det andet.
Denne bredde viser naturligvis tilbage til den russiske psykologi, der opdrog
ham · Vygotski og Kornilov. Men ikke kun det. For bredden i den sovjetiske

182 Personlighedens Almene Grundlag I
20'er-psykologi var ikke noget særligt russisk. Også i den tidlige tyske og den
tidlige amerikanske psykologi finder vi en lignende bredde hos mange enkeltforskere.
Bredde og dybde
Dette giver os noget at tænke over, for bredde er ikke et karakteristisk træk ved
videnskaben i vor tid. Tværtimod lever vi i en periode med voksende specialisering.
Den gængse begrundelse for denne udvikling er, at polyhistorernes tid er
forbi, fordi den videnskabelige psykologis områder nu er blevet så omfattende,
at begrænsning er nødvendig. Man kan f.eks. ikke følge med i strømmen af artikler
og anden litteratur, hvis man ikke kan holde sig inden for et snævert område
i Psychological Abstracts.
Dette er rigtig nok. løvrigt er litteratureksplosionen nu så voldsom, at man
heller ikke kan følge med på et snævert område. Jeg læste i begyndelsen af
70'erne alt, hvad der fandtes på hovedsprogene om indlæring og hukommelsesoverførsel
hos planarier, men selv noget så spedelt ville i dag formentlig være
umuligt.
Det vil sige, at hvis det virkeligt er et afgørende kriterium at følge med i litteraturen,
så var vi ilde farne. Men det er det selvfølgelig ikke. For det første
er litteratureksplosionen heldigvis - eller måske snarere uheldigvis - ikke nær
det samme som en eksplosion i vores viden eller erkendelse. Noget virkeligt
vigtigt dukker næppe op hvert år på hvert af psykologiens områder, lad os bare
indrømme det. Når alt kommer til alt er publiceringsraten et kvantitativt mål
for forskerens indsats ("publish or perish", som amerikanerne siger) og ikke et
kvalitativt. Det siger intet om erkendelsesudviklingen. For det andet formår de
fleste at samle det op, som har vist sig vigtigt. Man prioriterer sin læsning eller
drukner i trivialiteter.
Men hvis man alligevel må prioritere, så er også specialisering et udtryk for
en prioritering, og man må spørge, hvad man vinder og, hvad man taber.
Hvis dybde og bredde er omvendt proportionale, som man alntindeligvis antager,
så vil de fleste nok sælge bredden for dybden, om ikke andet så fordi, at
dybde eller ekspertice er et traditionelt akademisk kvalifikationskriterium.
Men risikoen er så et tab i det videnskabelige miljø. Der kan jo ikke foregå en
meningsbrydning, hvis specialiseringen når dertil, at de enkelte forskere intet
har at sige hinanden. Og man må formode, at en reduktion i dette så vigtige videnskabelige
samspil i sidste ende sker på dybdens bekostning.
Men sæt nu, at dybde og bredde ikke er omvendt proportionale. Man kunne
nentiig forestille sig, at bredde og dybde er intimt forbundet med hinanden, så
dybden forudsætter bredden. F.eks. er det ikke uden videre til at afvise, at den
videnskabelige begribelse af den menneskelige psykologi fordrer indsigt i hele
den menneskelige psykologi.

Vygotski og hans elever 183
Dette synes ihvertfald at være en grundtanke i den klassiske psykologi, som
vi finder den repræsenteret i den kulturhistoriske skole. Og iøvrigt kan man
næppe påstå, at bredden hos f.eks. Luria er gået udover dybden. Faktisk er
man ikke fri for en fornemmelse af, at de klassiske psykologer var bedre fagligt
funderet, end vi er. At der blev stillet større krav til dem i uddannelsen, hvad
angår såvel bredde som dybde, og at de også levede op til disse krav.
Hvorvidt det virkeligt forholder sig sådan, skal vi lade være usagt. Men der
er god grund til at være opmærksom på den fare, at specialiseringen kan tjene
som en sovepude under dække af hvilken, det faglige Anspruchsniveau umær·
keligt sænkes. Stiller vi os tilfreds med at vide meget om noget og derfor kun
noget om meget, så risikerer vi til slut blot at vide noget om noget. Men det er
faktisk nødvendigt, at vi ved meget om meget, hvis vi skal leve op til den psykologiske
videnskabs objektive opgaver. Selvfølgelig kan man løse opgaver i
fællesskab, og psykologiens opgave kan under alle omstændigheder kun løses
kollektivt. Men det betyder ikke, at den videnskabelige erkendelse kan stykkes
sammen af de enkeltes erkendelse som brikkerne i et puslespil. Den erkendelsessammenhæng,
der ikke kan overskues i det enkelte hovede, kan heller ikke
overskues af menneskeheden.
Derfor til slut en formanende pegefinger: Udsæt specialisering så længe som
muligt! I alle psykologiens retninger er der vigtige ting at samle op. Bind jer
derfor ikke for tidligt i studiet til denne eller hin retning på bekostning af bredden.
Det er en rævesaks, det er svært at slippe ud af igen.
Den marxistiske filosofi og psykologien
Da der er international enighed om den videnskabelige lødighed af Lurias arbejde,
og da det formentlig er få, der ikke i hans person ser et efterfølgelsesværdigt
forskereksempel, så giver det os anledning til at rejse spørgsmålet om
sammenhængen mellem psykologien som videnskab og den dialektisk materialistiske
filosofi. Vi kan kort og godt spørge, om Luria har nået sine resultater på
grund af marxismen eller på trods af marxismen?
Da den vestlige videnskab stiftede bekendtskab med den sovjetiske psykologis
værdifulde resultater - og fuldt ud accepterede disse, var den ikke i tvivl om
svaret. Resultaterne var vundet på grund af ganske almindelig god videnskabelig
metode og tænkning og havde intet at gøre med marxistisk filosofi. Tværtimod
var det yderst irriterende, når sovjetiske forskere henviste til denne filosofi
og citerede Marx, Engels og Lenin. Man opfattede det som øjentjeneri, som
sovjetforskerne var tvunget til at udføre i det diktatoriske kommunistsystem.
Dette var man selvfølgelig gerne foruden, hvorfor man redigerede i de sovjetiske
tekster, så de filosofiske overvejelser blev skåret fra. Det gjaldt f.eks. den
engelske udgave af Vygoskis Thought and Language og det i en sådan grad, at
oversætterne af den danske udgave fra 1971 (A. Diderichsen og S.O. Larsen)
taler om behovet for en "ikke-gendigtet" udgivelse.

186 Personlighedens Almene Grundlag I
man stadig ikke kunne have dikteret videnskaben filosofisk. Videnskaben kan
ikke forceres med ikke-videnskabelige midler.
For det første er den bundet til genstanden og derfor totalt afhængig af de
sider, som genstanden viser frem på et givet tidspunkt. Når Marx således kunne
opdage merarbejdet som et grundlæggende alment træk ved det menneskelige
samfund, så var det fordi, at samfundsudviklingen på hans tid i praksis havde tydeliggjort
dette forhold og gjort det bearbejdeligt for videnskabelig teori. Merarbejdet
var ligeså fundamentalt i den feudale middelalder og i antikkens slavesamfund,
hvad Marx kunne vise, da han først havde opdaget det i det kapitalistiske
samfund. Men i middelalderen og i antikken havde man ikke kunnet blotlægge
det. De menneskelige forhold var endnu ikke blevet så transparente, at
man kunne udskille det. På samme måde med Darwins opdagelse af evolutionen.
Den havde altid været der, men de praktiske forudsætninger for at opdage
den, var simpelthen ikke til stede før Darwins tid. I den forstand kan videnskabelig
erkendelse simpelthen ikke hæves over den konkrete samfundsudvikling.
For det andet er videnskab et arbejde, som har sin egen udviklingsgang. Det
er det, som vi har gjort så meget ud af at påvise i dette bind. F.eks. at den abstrakte
analyse ( elementismen, mekanikken) er en forudsætning for den konkrete
syntese (den dialektiske sammenhæng). Man kan så revoltere mod videnskabens
mekaniskhed og pege romantisk på den holistiske verdenssammenhæng.
Det kan bidrage til at holde sigtet højt. Men i sig selv bringer det os ikke
frem til erkendelsen af den konkrete sammenhæng. Videnskaben må gå sin
gang.
Nu viser det sig, at de to afgørende determinanter for videnskabelig udvikling
- samfundsudvikling og erkendelsens logiske udviklingsgang - i virkeligheden
er uløseligt forbundne. Hvad vi kan vise med Darwin som eksempel.
Evolutionslærens to videnskabsteoretiske forudsætninger er uniformharismens
ekstremt mekaniske lære og konkurrencekapitalismens alles-kamp-modalle-praksis.
Det første er udtryk for erkendelsesgangen (den abstrakte, mekaniske
analyse), det andet er udtryk for samfundsudviklingen. Udover at være en
præcis genstandspåpegning af et vigtigt forhold i den naturhistoriske verden, er
Darwins evolutionslære også en mekanisk teori og en borgerlig-ideologisk teori.
(Under navn af socialdarwinisme bliver den ganske simpelt imperialismens videnskabelige
alibi.)
Dette sammenfald af borgerlig ideologi og mekanisk filosofi går igen i hovedparten
af de videnskabelige teorier, som udvikler sig i perioden fra år 1600
til nu. Hvilket ikke er så mærkeligt endda, da denne periode er borgerskabets
(kapitalismens) historiske epoke, og da videnskaben må starte med analysen og
dermed med genstanden blotlagt som sammensætning.
Man kan nu stille det spørgsmål, om videnskaben er mekanisk, fordi den er
borgerlig ( elementisme og individualisme er i grunden identiske forestillinger),
eller om den er borgerlig, fordi den er mekanisk? Eller - hvilket jo også er en

Vygotski og hans elever 187
mulighed - om der er tale om en tilfældig parallellitet imellem det mekaniske
og det borgerlige (i stil med Leibniz' to ure)?
Men man kan næppe besvare spørgsmålet. Ihvertfald ikke endnu. Vi har
længe været bekendte med visse udvendige forbindelser mellem erkendelse og
samfundsudvikling, men der er grund til at tro, at den egentlige konkrete dialektiske
sammenhæng herimellem er et genstandsproblem, der endnu for en tid vil
være uden for vores rækkevidde.
Ideologi og videnskab
Det er imidlertid dette helt reelle problem, der bringer de sovjetiske ideologer
op at køre.
Vi behøver næppe nævne, at den ideologiske kamp ikke var mindre vigtig
for den unge revolution end den væbnede kamp. Der måtte til stadighed tages
til gemnæle mod udbredelsen af forestillinger, der kunne underminere folks tro
på revolutionens mulighed og socialismens fremtid. Lige fra forestillinger om,
at Vorherre ville straffe ulydigheden mod fader Tsar og godsejerne, og forestillinger
om, at menneskets selviske biologiske drifter forbød et socialistisk samfund,
til dybsindige filosofiske forestillinger om, at verden i virkeligheden ikke
findes, for det eksisterende er de isolerede, individuelle bevidstheder.
Videnskabelige teorier er - ofte - på en gang ægte genstandspåpegninger og
vehikler for ideologiske forestillinger. Sådan som vi har set det med Darwins
teori. Vi må derfor spørge. om kommunisterne kunne føre ideologisk kamp
mod teoriernes ideologiske indhold uden samtidig at benægte genstandspåpegningen?
Nej, det viste sig at være svært. Kriteriet for en stillingtagen til de videnskabelige
teorier blev det ideologiske snarere end det videnskabelige indhold. Vi
skal selvfølgelig være forsigtige med at sige, at man - alt taget i betragtning -
hermed prioriterede forkert. Men godt for videnskaben var det ikke, at man
begyndte at skelne imellem den (dårlige) borgerlige videnskab og den (gode)
socialistiske, hvor den ideologiske orientering blev gjort til det væsentlige.
F.eks. var den borgerlige genetik (Weismann m.fl.) arnested for særdeles reaktionære
forestillinger, der på grund af arvens uforanderlighed og upåvirkelighed
dømte menneskelig udvikling umulig. En opfattelse det var absolut nødvendigt
at afvise. Men hermed kom man til at smide barnet ud med badevandet. For
den genetiske arv er til alle praktiske formål uforanderlig overfor indflydelse fra
miljøet. Det var derfor ikke så godt, at man afviste den 'borgerlige' genetiks resultater
til fordel for agronomen Lysenkos hypoteser om, at planternes arvemasse
kan forandres gennem miljøpåvirkninger, selv om denne tanke ideologisk
er meget mere i overensstemmelse med socialismens tro på menneskets uanede
udviklingsmuligheder.
Heraf kan man lære, at man skal være meget forsigtig med at identificere
ideologisk kritik med videnskabelig vurdering. Teoriernes reaktionære eller

Banebryderen Leontjev
Vygotski og hans elever 189
Hvis man om Alexander Luria kan sige, at han (med næsten yndefuld lethed)
realiserer det bedste i samtidens psykologi, så kan man nok om den jævnaldrende
Alexei Leontjev sige, at han bryder hul i muren til fremtidens psykologi.
Når oversætterne af Problemer i det psykiske udvikling i et efterskrift betegner
hans værk "som en milepæl ikke blot i den sovjetiske psykologi, men i psykologiens
historie overhovedet" 16 , så er det en vurdering, der utvivlsomt vil vise sig at
holde.
At bryde teoretiske mure er tungt arbejde. Og både indelukket og støvet arbejde
sammenlignet med den friskhed, der kendetegner tvekampen med den
empiriske genstand i det eksperimentelle laboratorium, i den kliniske praksis, i
forskningsarbejdet med børn i børnehaver og skoler - for slet ikke at tale om
feltarbejdet på Centralasiens åbne vidder. Men det betyder ikke, at Leontjev
(som muligvis Rubinstein) var indendørsmand af tilbøjelighed. Opdraget i reaktologien,
hvis frugtbarhed ikke mindst skyldtes dens åbne interesse for psykologien
i de dagligdags, praktiske problemer, foretrak Leontjev som Luria til
enhver tid den direkte genstandskontakts udfordringer frem for udfordringen
fra det hvide papir på skrivebordet. I forordet til sin sidste teoretiske endevending
af det psykologiske grundproblem - Virksomhed, Bevidsthed, Personlighed -
vedgår han selv denne præference. Tilskyndet til at retfærdiggøre hvorfor han
udgiver så teoretisk en bog, siger han: "Lad mig sige det straks: ihvertfald ikke,
17
fordi min hu står til at teoretisere. (!
Det var sikkert sandt. Men det er ikke kun sandt for Leontjev. Det, der her
kommer til udtryk, er nemlig noget langt mere alment. Man hører ofte den mening
udtrykt, at videnskabeligt arbejde er en kreativ leg. Men det er ikke rigtigt.
Videnskabeligt arbejde er arbejde, forskeren er på ingen måde fri til at følge
den vej, som lysten dikterer. Det er problemet> der dikterer forskeren sin vej,
og i den sammenhæng er forskeren temmeligt ufrit stillet.
Dette er en af grundene til det næsten universelle fænomen, at det tidlige ø
som oftest eksperimentelle eller empiriske - ungdomsarbejde for de fleste videnskabsfolk
fremstår som det mest lykkelige. Det vil sige det, der endnu har
karakter af uforpligtende leg (selv om det studie- og eksamensmæssigt kan være
alvorligt nok), fordi tænderne på det virkelige genstandsproblems tandhjul
endnu ikke har grebet fat. Darwin var utvivlsomt lykkeligere på sine geologiske
feltvandringer med rygsæk og hammer, og med sine cirripeder, end ban var med
evolutionslærens teori. Og mon ikke Freuds lykkeligste forskertid var, da ban
søgte - og fandt - ålens testes? Ihvertfald er det reglen i min studentergeneration,
der trådte sine barnesko på laboratoriegangen i Studiestræde og i eksperimentalrummene
i Fredericiagade, at der tænkes næsten nostalgisk tilbage på
arbejdet med komplicerede perceptionspsykologiske opstillinger i 'mørkekammeret'
eller på projekter med rotter og mus i 'rottekælderen'. Sådan burde det
altid være, tænker man tankeløst.

190 Personlighedens Almene Grundlag I
Men sådan er det naturligvis ikke. Øvestadiet har - som legen · sine vigtige
funktioner. Men på et tidspunkt skulle tandhjulene gerne gribe fat, og så forvandles
leg til arbejde.
Det ser måske ud som om, at forskeren selv frit bestemmer sin opgaves karakter.
Men det er alene friheden til at bestemme det, som genstandsproblemet
forlods har bestemt. Genstanden bestemmer retningen, som forskningen må
tage, og så må man følge med eller blive ladt tilbage.
(Man kan stadig fra tid til anden møde den romantiske illusion, der ser det
videnskabelige resultat som en slags kreation, der udspringer af forskerens personlige
egenskaber, geni, åndrigdom, intelligens og kreativitet. Den eneste personlige
egenskab, der knytter forskeren til det videnskabelige resultat, er imid·
lertid evnen til at følge med! Darwin er skoleeksemplet, der viser dette. Han
befandt sig formentlig nogenlunde midt i normalfordelingen, undtagen hvad
angik evnen til at holde fast. Her var han exceptionel og nåede et exceptionelt
resultat. Det er således sikkert udmærket med kreativitet og intelligens, men
den eneste individuelle egenskab, der utvetydigt korrelerer med videnskabelige
resultater, er stamina eller 'staying power'. Og heri genfinder vi netop forskningens
væsen som arbejde.)
Som Vygotskis elev og assistent blev Leontjev kastet ud i den kulturhistoriske
skoles problemkreds på samme måde som - og sammen med - Luria. Leontjevs
tidligste arbejder beskæftiger sig således også med henholdsvis affekter og
hukommelse. I den eksperimentelle undersøgelse af hukommelsen (1928-30)
hæfter Leontjev sig især ved den rolle, som redskaber og interioriseret redskabsbrug
spiller for hukommelsen, hvori vi naturligvis genkender den kulturhistoriske
skoles opfattelse af den samfundsmæssige betydningsverden (i særdeleshed
sprog og redskaber) og dens formning af psyken.
De næste større arbejder, som Leontjev foretager under Vygotskis ledelse,
omhandler problemet om psykens ontogenese, et projekt han aldrig slipper men
hen ad vejen koncentrerer om problemet om sammenhængen mellem virksomhedsformen
og de praktiske genspejlingsformer (vi genfinder her Rubinsteins to
grundkategorier: virksomhed og genspejling). Som led i dette projekt arbejder
han videre med Vygotskis opfattelse af børns leg. Det sker i Ukraine, hvor
Leontjev i 1932 er blevet tilknyttet Akademiet for psykeneurologi og har fået
lærestolen i psykologi ved Kharkows pædagogiske institut. Og hvor han og den
unge gruppe psykologer, som han er blevet leder for ( Galperin f.eks.), udfører
en række praktiske bestillingsarbejder, f.eks. en undersøgelse af børns perception
af illustrationsmateriale.
Dette Vygotski-inspirerede program fortsætter efter, at Leontjev er blevet
tilknyttet Akademiet for de pædagogiske videnskabers psykologiske institut i
Moskva i 1936, men med krigen sker der et afbræk. Leontjev bliver nemlig som
Luria og så mange andre kastet ind i opgaven med at bringe krigsinvalider på
fode, hvor det kan lade sig gøre. I Leontjevs tilfælde er det regenerationen af
motoriske funktioner hos skudlæderede patienter, der er opgaven. I den sam-

192 Personlighedens Almene Grundlag I
riske form (fysiologi og biologi) for dens egen skyld. Selv om de ved siden af de
mange andre gøremål i Kharkow begyndte at studere psykofysiologi og dyrepsykologi,
så var det absolut ikke meningen, at de skulle blive hverken psykofysiologer
eller dyrepsykologer. Ikke fordi der ikke her er tale om respektable videnskabsområder
i sig selv, men fordi sigtet fortsat var den menneskelige personligheds
psykologi i højeste form. Projektet var stadig den kulturhistoriske
skoles, men den menneskelige (og dermed samfundsmæssige) psyke skulle nu
blot ses i den gigantiske synsvinkel, der også rummede psykens hele evolution i
dens materielle sammenhæng. Kun på den måde ville det nemlig i sidste ende
være muligt at begribe psyken som historisk udviklingsprodukt Og dermed
psyke i det hele taget.
Måske delte Leontjev og Galperin også arbejdet. I så fald påtog Leontjev
sig den største byrde. Mens Galperin med sin doktordisputats om forskellen
mellem menneskets redskabsbrug og dyrenes brug af hjælpemidler går ind på
evolutionsstigens øvre trin, så begynder Leontjev vitterligt fra bunden af, idet
han i sit doktorarbejde forsøger at begribe, hvordan psyken opstår (og eksisterer)
i sin allermest primitive form.
At han mente, at det også var noget, der kunne belyses i praksis igennem
eksperimenter, forbavser os ikke (selv om det selvfølgelig er ret forbavsende).
Om Leontjev heri havde ret, eller om hans eksperimenter over følelsens ( sensibilitetens
l fremkomst hører til i kognitionspsykologiens mere kuriøse afdeling,
behøver imidlertid ikke optage os her. Det vigtige var hans teoretiske psykogenetiske
rekonstruktion, som han gennemarbejdede i en række trin (1940, 1947,
1948) til den form, vi kender som Rids af det psykiskes udvikling. 18
I denne rekonstruktion følger Leontjev psykens udvikling gennem nogle af
dens mest afgørende stadier fra protozoaer til mennesket og den menneskelige
bevidsthed. Dette er naturligvis en slags historiefortælling, et epos om livets
udvikling, hvis man vil. Men det er først og fremmest noget andet og mere. Det
er nemlig ikke historien eller evolutionen som sådan, der er Leontjevs ærinde.
Ikke at psyko-historie ikke kunne være en væsentlig videnskabelig disciplin i sig
selv, men Leontjevs opgave er stadig - gentager vi - at begribe den højest udviklede
psykiske dannelse: den menneskelige personlighed. Og i forhold hertil
er psykogenesen et middel eller en metode baseret på den antagelse, at det i
sidste ende alene er igennem sin historie, at psyken - og dermed den menneskelige
personlighed - kan begribes.
En prøvet metode
Dette er på en gang en ny og gammel tanke. Fra allerældste tid har man nemlig
kendt den metode at bestemme det menneskelige væsen og de menneskelige
egenskaber ved hjælp af forestillinger om menneskets konkrete tiiblivelse. Myterne
og skabelsesberetningerne, hvor historien om Adam og Eva er en af de
yngre og mindre inspirerede, eksemplificerer dette. Om man kan kalde disse

Vygotski og hans elever 193
antropogeneser (gr.: menneskets udvikling) for forsøg på at vinde filosofisk-videnskabelig
erkendelse, kan man selvfølgelig diskutere. Derimod er det indiskutabelt,
at der er et erkendelsessigte med f.eks. Protagoras' mytiske antro·
pogenese for to et halvt årtusinde siden. Og i Lukrets poetiske og mekaniske
antropogenese finder vi for to tusinde år siden simpelthen prototypen på en udviklingsforklaring.
Alle dens grundlæggende træk genfinder vi således i Rousseans
antropogenese for to hundrede år siden. Og også Spencers antropogenese
for hundrede år siden følger dette klassiske skema19 Alle de tidlige episke antropogeneser er værd at kende. De er ofte forbløffende
indsigtsfulde, og ihvertfald de tre første af de her nævnte har båret ved til
den menneskelige erkendelses bål. Og alder er her tilsyneladende ingen hindring.
Protagoras' definition af mennesket er således forbløffende præcis, idet
han fanger den fundamentale forskel mellem dyrets og menneskets væsen og
dermed implicit menneskets gåde som dyret1 der ikke er et dyr, som vi i moderne
tid kæmper så hårdt for at fange.
Protagoras' eksempel tydeliggør imidlertid en karakteristisk ting ved de tidlige
psyko- eller antropogeneser. Historien er først og fremmest en måde at
præsentere et synspunkt på. (Protagoras betragter tydeligvis sin skabelsesmyte
som et pædagogisk fremføringsmiddel.) Dette gælder også de følgende -
Lukrets og Rousseau. Men her kommer der noget yderligere til. Den meget
detaljerede og konkrete beskrivelse af den mulige udviklingsgang gør den anslatelig
for forfatteren, og hermed trænger der en slags virkelighed ind i den,
idet forfatterens forestillinger meget konkret tvinges til at respektere almindelige
logiske principper for det mulige, det nødvendige og det tilfældige, som de
gælder i forfatterens konkrete dagligdag. Historien forlenes hermed med en
slags genstandskarakter, idet den optræder som tanke-genstand. Hermed
kommer der en slags logisk tvang ind i historien. Tanke-genstanden tillader
ikke hvad som helst. Historien bliver næsten en slags eksperiment, og der er
næppe tvivl om, at hverken Lukrets eller Rousseau nøje kendte udfaldet, før historien
var blevet fortalt. I den forstand bliver den historiske fortælling en konsistensprøve
i overensstemmelse med evolutionsbiologen Ernst Mayrs ord, at
"the only way to detect gaps in our understanding is the attempt to tell a consistent
story 11
•
Leontjevs psykogenetiske rekonstruktion er også en præsentationsmåde og
en konsistensprøve. Men den er mere end det. Forgængernes grundkategorier
var a priori så at sige. Såvel Lukrets', Rousseaus som Spencers menneske havde
forlods (i det mindste i kimform) de egenskaber, der kom til udfoldelse i den
konkrete historie. Med den dialektiske udviklingserkendelse fra Hegel i baggagen
forstår Leontjev imidlertid, at de grundlæggende psykiske egenskaber er
uadskillelige fra den historie, hvori de skabes. De er historie. Det vil sige ikke
noget allerede eksisterende, der udfolder sig. Men noget nyt, der udvikler sig.
De er de virkelige forholds genspejling og udvikler sig i takt med, at de virkelige
forhold ophæves i nye og kvalitativt anderledes forhold. Psyken er i den for-

194 Personlighedens Almene Grundlag I
stand en historiebog, og kun begribelig, når man formår at læse - eller rekonstruere
- historien.
Hvad der blot i de tidlige antropogeneser var en udvendig metode til systematisering
af genstanden, bliver med denne erkendelse en indvendig metode.
Dvs. at psykogenesen som metode falder sammen med genstanden selv. I
overensstemmelse med Regels ord om, at metoden i sidste ende ikke kan være
audet end "die Gang der Sache selbst". Dette er altså det nye - og helt afgørende
- ved Leontjevs psykogenetiske rekonstruktion. Den er den dialektisk
materialistiske erkendelse af, at genstanden alene kan begribes i sin udvikling,
anvendt på psykologiens grundproblemer.
Bordet fanger
Man kan forestille sig, at l.eontjev ikke oprindeligt forestillede sig studiet af
psykens naturhistoriske grundlag som andet end et speciale på linie med de andre
psykologiske specialer, som han beskæftigede sig med. F.eks. den eksperimentelle
udforskning af hukonnnelsesfunktionen eller børnelegen. Men han
skulle snart opdage, at bordet fangede. Hvis psykogenesen ,er kongevejen til
psykens begribelse, så bliver man uvægerligt ført frem til den psykologiske videnskabs
teoretiske grundproblemer, når man begiver sig ud på den. I princippet
er den psykogenetiske metode jo ikke andet end metoden til at nå frem til
problemet om subjetets og objektets samtidige sammenhæng og adskilthed
igennem den abstrakte analyses ophævelse til en diakron, konkret syntese.
Havde l.eontjevs hu så stået nok så meget til det praktiske, empiriske og eksperimentelle
arbejde, så blev han grebet af psykogenesens tandhjul og som en
anden Chaplin trukket ind i de teoretiske grundproblemers maskine. Og denne
færd varede livet ud.
Kunne han være hoppet af? Nej, det er historien om lillefingeren, der bliver
til hele armen. I Virksomhed, Bevidsthed, Personlighed fra 1977, der er hans sidste
opsamling af det arbejde, der grundlægges med den psykogenetiske begribelse,
skriver han: "Forsøgene på at finde rede i den psykologiske videnskabs
metodologiske problemer er altid udsprunget af det tvingende behov for teoretisk
orientering, uden hvilken konkrete undersøgelser uundgåeligt kommer til at
mangle perspektiv." 20 Eller sagt med andre ord: Når man har opdaget de
grundlæggende teoretiske problemer under de empiriske undersøgelser, så kan
de ikke længere ignoreres. Man må kæmpe der, hvor fronten går.
Hvad det var for problemer, som Leontjev fik øjnene op for, kan selvfølgelig
ikke komme bag på os. Det var præcis de problemer, som vi har berørt her.
Han skriver: "Psykologiens udvikling, i verdensmålestok, har nu efterhånden i
hundrede år fundet sted under en metodologisk krise i denne videnskab. Efter i
sin tid at være blevet spaltet i humanistisk og naturvidenskabelig, beskrivende
og forklarende, kommer der stadig nye revner og spalter i hele systemet af psy-

196 PersonlighedensAlmene Grundlag I
8. Forskellen mellem dyret og mennesket kan ikke ligge i de færdigheder, som de har tilfælles.
Det må ligge i noget, der adskiller mennesket fra dyret. Vi vil diskutere dette yderligere i
næste bind af bogen.
9. Luria, A. R.: Higher cortical Functions in Man, New York 1966, s. 2.
10. Cf. O.L. Zangwill: Current Approachcs i The State of Soviet Science, Mass. 1965, s. 122.
11. Bruner, J.S.: Forord til AR. Luria: TheMind ofa Mnemonist, NewYork 1968, s. x-xi.
12. Et af den unge Lurias første skrifter var iøvrigt en introduktion af Freud. A.R. Luria: Psychoanalysis
as a system of monistic psychology (1925), Soviet Psychology, 1977-78, vol. XVI,
2, s. 7-45.
13. Luria, AR.: En ikonisk hukommelse, Kbhvn.1975, s.13-14.
14. Dansk udgave København 1977.
15. Gray, JA.: Attention, Consciousness and Voluntary Control of Behaviour in Soviet Psychology:
Philosophical Rools and Research Branches- fra Neil O'Connor (ed.): Present-day Russian
Psychology, Oxford 1966, s. 2-3.
16. Leontjev, A.N.: Problemer i det psykiskes udvikling, Kbbvn. 1977, 3, efterskrift ved oversætterne
s. 639ff.
17. Leontjev, A.N.: Virksomhed, Bevidsthed, Personlighed, Kbhvn. 1983, s. 5.
18. Leontjev, Problemer ... , op.cit., bind 2, s. 259-360.
19. Spencer, Herbert: First Princip/es, 5. udg., Edinburgh 1898, s. 451. Gengivet i Engelsted:
Springet fra dyr til menneske, Kbhvn. 1984, s. 249-50. De andre nævnte antropogeneser er
f.eks. udførligt omtalt i Engelsted: Englen og Dyret, Kbhvn. 1987. De vil også blive omtalt i
andet bind af denne bog.
20. Leontjev, Virksomhed. .. , op.cit., s. 5.
21. Ibid., s. 5-6.
22. Ibid., s. 14.

KAPITEL14
SINDET
Den sociale affekt
Sindet 185
I det foregående har vi argumenteret for, at et objekt, der udløser en affekt hos
en organisme, genspejles på en anden måde end det objekt, der f.eks. fremkalder
eksplorativ eller konsummatarisk virksomhed. Hvor rotten for katten er
et genstands-objekt, bliver den for Lille Albert et affekt-objekt eller et skræksymbol.
Nu viser det sig, at et af de mest potente affekt-objekter eller skræk-symboler
i dyreverdenen er en artsfælle, der er i affekt! Der er intet, der kan bringe
et dyr i affekt, som synet (lyden eller lugten) af en artsfælle i affekt. Affekter er
noget af det mest smitsonune, som man har. En alarmtilstand breder sig med
lynets hast fra et enkelt dyr til hele flokken. Den overlevelsesmæssige værdi af
erisådan affektiv smitsomhed er naturligvis indlysende. Hvis naboen er skrækslagen
over et eller andet, så har man nok også grund til at være det, og de dyr,
der lige først ville undersøge årsagen, er forlængst blevet spist ud af evolutionshistorien.
En social flok kan på den måde opfattes som et system af koordinerede hypothalamuser.
Det vil sige, at den udgør en overindividuel enhed og ikke bare
en sum af enkeltdyr. Hermed bliver den sociale flok en videnskabelig genstand
i sig selv. Endvidere udgør også individets sociale bestemmelse et studieområde
for sig. (Inden for vort eget fag har disse to bestræbelser udmøntet sig som
gmppepsykologi (mikrosociologi) og socialpsykologi.)
Hvad angår individets sociale bestemmelse, er det værd at bemærke, at dyrets
affektive tilstand på den måde også kan tjene som en genspejling af artsfællens
tilstand. Man kender den anden ved at føle som denne. Følelseslivets
former er med andre ord en afgørende faktor i den sociale kommunikation og
identifikation (i betydningen at være det samme som).
Denne sociale kommunikation og koordination via følelseslivet undergår naturligvis
en videre udvikling i evolutionen i overensstemmelse med den sociale
virksomheds udvikling og udviklingen af følelseslivets former. Men det betyder
ikke, at vi ikke hos mennesket fortsat kan genfinde den primitive sociale kommunikation
over affekterne. Vi er stadig overmåde følsomme over for andre
menneskers affektive tilstande, og der er grund til at tro, at den affektive empati
spiller en afgørende rolle i vores omgang med andre mennesker uden, at vi på
nogen måde er os det bevidst. Når vi føler sympati eller antipati mod et andet

186 Personlighedens Almene Grundlag II
menneske uden at kunne hæfte det på noget bestemt, kan det være denne primitive
sociale kommunikation mellem subcorticale strukturer, der er på spil. Vi
minder her om Bateson dobbelt-bind teori, der forklarer skizofreni som en tilstand,
der er forårsaget af den modsigelse, der fremkommer, når moderen fortæller·
sit barn, at hun elsker det, mens budskabet fra hendes affektive sociale
kommunikation tydeligt fortæller det modsatte.' De affektive responser kan
nemiig ikke lyve, hvilket man udnytter i de såkaldte løgnedetektorer, der blot er
maskiner, der fysiologisk måler den sympatiske alarm fra hypothalamus.
I princippet er den mest effektive løgnedetektor imidlertid mennesket selv,
når det reagerer på sine egne fornemmelser. Det er således næppe modsigelsen
i moderens kommunikation, der er pigens egentlige problem. Det er modsigelsen
i hende selv, når hun nødsages til at belyve sin egen følelse af, at moderen
lyver. Da moderen formodentlig har det samme problem, så. ser vi, hvorledes
den psykologiske modsigelse kan gå i arv. Dette er imidlertid en social og ikke
en genetisk arv.
Social arv er selvfølgelig blot et andet ord for socialisering, der bringer de
unge individer på plads i den specifikke sociale sammenhæng, de skalleve deres
liv i. Vi forstår derfor, at følelseslivet spiller en vigtig rolle i den forbindelse
også. Her husker vi de tre socialiseringsmåder, som den tidlige socialpsykologi
forestillede sig: sympati, imitation og suggestion. Det er alt sammen funktioner,
der er knyttet til følelseslivet og udtryk for netop en identifikation mellem et individ
og et andet.
Affekten som social formidling er uhyre effektiv, men den er ikke særlig
fleksibel. Affekten er ifølge sin natur en forsvarsreaktion, der forebereder til
flugt eller angreb. Det er imidlertid begrænset, hvor koordineret en social virksomhed,
der kan etableres på grundlag af flugt og angreb.
Den emotionelle socialitet
Dette ændrer sig imidlertid i betydelig grad med den tøjlede affekt eller emotionen.
Som en hæmning af affekten (affekten, der ikke er en affekt) kan emotionen
gøre det muligt for dyret at flygte uden at flygte eller at angribe uden at
angribe. Det vil sige, at det emotionelt styrede dyr kan foretage en symbolsk
flugt, dvs. vise submissiv eller underdanig adfærd. Eller foretage et symbolsk
angreb, dvs. udvise truende adfærd. Hermed forvandles affektens alt eller intet
karakter til emotionens graduerede og fleksible respons, hvilket selvfølgelig
øger de sociale styringsmuligheder tusindfold.
Emotionernes betydning i dyrenes sociale styring er forlængst anerkendt.
Fra Darwins pionerværk The Expression of Emotions in Man and Animats i 1872
har man faktisk interesseret sig nok så meget for emotions-udtrykkene som for
emotionerne selv, hvilket utvivlsomt skyldes deres afgørende rolle i den sociale
kommunikation. Dyrene reagerer nemlig på hinandens emotioner, som de

Sindet 187
reagerede (og fortsat reagerer) på hinandens affekter, men den emotionelle
kommunikation er langt mere fleksibel og variabel.
Vi husker, at mens affekter har en fasisk karakter, så er emotioner mere tow
nusagtige. Svarende hertil udtrykkes den emotionelle tilstand i væsentlig grad
gennem de stribede muskler og kommer til syne som bevægelsesmønster,
kropsholdning og ansigtsudtryk, hvorimod affekterne først og fremmest kommer
til udtryk gennem det autonome nervesystems sympatiske reaktioner. (Årsagen
til udviklingen af ansigtet og ansigtets finmotorik hos de højere primater er netop
ansigtsudtrykkets sociale signalbetydning.)
Nu er det sådan, at udviklingen af nye funktioner kan komme til at tjene
flere formål, når de er udviklet. Den tøjlede affekt og det lirnbiske system har
således ikke en social oprindelse, men det emotionelle systems efterfølgende
betydning for den sociale koordination bliver så stor, at dets videre udvikling må
ses i sammenhæng med socialiteten og den selektionsværdi, der knytter sig hertil.
Uden det emotionelle system var den komplekse sociale virksomhed, der
kendetegner pattedyr ganske enkelt umulig. I den forstand kan det lirnbiske system
også opfattes som et social koordineringsorgan. Og opfattelsen kan bekræftes
eksperimentelt.
I et eksperiment med unge rhesusabehanner har Fribram således demonstreret,
hvilken indflydelse et operativt indgreb i det lirnbiske system kan have
på den sociale styring. De unge hanner havde gennem styrkeprøver etableret et
stabilt dorninanshierarki, som det er abers natur.
Fribram tog nu den dominerende top-abe, Dave, og fjernede hans amygdala
bilateralt. Resultatet blev, at Dave rykkede helt ned i bunden af hierarkiet og
blev mobbet af alle de andre aber. Herefter tog Fribram Zeke, der var rykket
op fra anden- til førstepladsen, og fjernede hans amygdala. Resultatet blev det
samme. Da den abe - Riva - der nu var rykket frem i toppen også fik fjernet
amygdala, skete der imidlertid ingen ændring. Den forblev i toppen efter operationen.
Årsagen hertil lå imidlertid ikke hos Riva men hos Herbie, der var næste
abe i rangfølgen. Herbie var nemlig en abe, der tilsyneladende ikke var specielt
interesseret i at være konge. Den udfordrede derfor ikke Riva, og da ingen af
de andre aber ville gøre det uden om Her bie, så forblev Riva på toppen.
Riva havde imidlertid ændret karakter på samme måde som Dave og Zeke.
Den havde ligesom mistet sin selvsikkerhed. I stedet for at udstråle autoritet
var den blevet uberegnelig! aggressiv og ondartet. Det vil sige, at den angreb i
stedet for at styre ved hjælp af diskrete trusler. Den var kort sagt styret affektivt
istedet for emotionelt.
Ifølge Fribram er amygdala en limbisk struktur, der sammenligner den nye
situation med tidigere situationer og afgør, om den er ny. Det vil sige, at amygdalas
fysiologiske funktion er at fastholde det kendte. Hvor det ukendte, der er
blevet gjort kendt, på den sensoriske psykes plan bliver fastholdt som kendt af
motoriske mønstre (enaktivt), som vi så det hos mallen, der bliver det her på

188 Personlighedens Almene Grundlag Il
den perceptive psykes plan imidlertid fastholdt i en perceptuel form (ikonisk).
Vi kan altså forestille os amygdala som en form for fysiologisk billedmatching.
Vi har da også nævnt, at organiserede erindringsbilleder af Penfields type kan
udløses fra amygdala ved elektrisk stimulation. Disse påvirkninger fremkaldte
fornemmelser af deja vu og jamais vu.
Uden amygdala kan det kendte altså ikke fastholdes på det perceptuelle niveau,
og alle situationer bliver følgelig nye for dyret, der derved selvfølgelig mister
den sikkerhed, der kommer af at kende situationen. Det er fordi, at de er
blevet berøvet deres sikkerhed, at Dave og Zeke kommer til kort over for deres
mere selvsikre løjtnanter. Og kan Riva forblive konge, fordi hans løjtnant er
den uambitiøse Herbie, så kan han ikke være det med den etablerede magts
selvfølgelige sikkerhed, fordi situationen hele tiden forekommer ham ny.
Selvet
Eksperimentet viser, hvor stor social betydning, det har, at 'man vec4 hvem man
er'. Dette vil vi kalde for selvfølelsen eller det psykolog/ske selv.
Hvis vi ved selvet forstår det, som den selvopretholdende aktivitet opretholder
- det vil sige: organismens sammenhæng, enhed eller identitet med sig selv,
dens kontinuitet i rum og tid - så opstår selvet med organismen selv som det levendes
enhed. Man kan således opfatte membranen og dens selvopretholdende
processer som selvets første form og struktur.
Der er mange psykologiske eller kognitive processer forbundet med sikringen
af det biologiske selv (f.eks. de højere former for optimumsikring), men
organismen genspejler ikke selv sin kontinuitet og sammenhæng på en kognitiv
måde (men nok på en biokemisk og fysiologisk).
Hvis individet kognitivt skal genspejle sin egen kontinuitet over tid, så
fordrer det en synkron genspejling af diakrone begivenheder. Dvs. en her og nu
genspejling af noget, der er tidsmæssigt udstrakt eller forskudt. En sådan simultan
genspejling af tidsmæssigt forskudte begivenheder kan imidlertid kun finde
sted, såfremt de forskudte begivenheder har en reel sammenhæng eller konti- ·
nuitet i forhold til virksomheden.
Hvis enhver situation er en enkeltstående begivenhed, der afsluttes med den
til situationen relevante respons, så er enhver situation en ny situation. Og det
vil sige, at der for dyret ingen sammenhæng er i verden. Dyrets verden bliver
diskontinuert som en film, der er klippet op i enkeltbilleder, kunne man sige,
hvis det ikke var fordi, at begrebet diskontinuitet forudsætter begrebet kontinuitet.
Hvis verden ikke kan være sammenhængende, så kan den heller ikke være
usanunenhængende. Det korte og det lange er imidlertid, at dyret ikke registrerer
nogen temporal kontinuitet og derfor heller ikke kan opfatte sin egen kontinuitet
som organisme.
Når dyret gennem sin virksomhed kan knytte enkeltsituationer sammen til
længere episodiske forløb, gælder imidlertid noget andet. For det dyr, der kan

190 Personlighedens Almene Grundlag II
Heraf følger, at verden ikke kan være mere sammenhængende for individet, end
individet er for sig selv. Og omvendt, at individet ikke kan være mere sammenhængende
for sig selv end den sammenhæng, det kan etablere (virksomt og kognitivt)
i verden.
Denne proportionalitet eller isomorfi mellem individets identitetsstruktur og
den sammenhængssturktur, som det kan etablere i sin omverden, er det
grundlæggende kendetegn ved selvet.
Et forhold mellem individ og verden
Selvet må derfor ikke opfattes som noget, der tilhører individet adskilt fra verden.
Det er ikke en autonom indre orden i Jungs noget extramundale forstand.
Jung har ret i, at det er den centrale og vitale organisationsstruktur, der udgør
individets fundamentale forankring. Men det er individets forankring i verden
og ikke i kosmos. Selvet er et forhold mellem individ og verden og tilhører dem
begge, som virksomheden på een gang tilhører subjektet og objektet. Ja, faktisk
kan man sige, at selvet er systemet af subjekt-objekt forhold, som individet kan
genspejle og organisere dem.
Hermed ser vi iøvrigt også forskellen og sammenfaldet mellem selvet som
genspejling og perceptionen som genspejling. Det man perceptuelt genspejler
er den genstandsmæssige verdens relationer. Det selvet genspejler er subjektets
sammenhæng med sine objekter (i en vid forstand). Da objekterne ikke er givet
på anden måde for de perceptuelle sanser end genstandene, så må selvet også
komme perceptuelt til udtryk. Det vil sige, at selvet må være givet som et billede
af verden. Selvet er i den forstand et kognitivt kort - omend et kort med
emotionelle eller sansernæssige markører, der trækker individets vitale interesser
frem som en særlig sammenhæng i billedet. Et særligt ladet kraftfelt i billedet.
Hvoraf følger, at individets perceptuelt givne selv ikke er identisk med den
perceptuelt givne verden. Den sidste er større end den første. Det vil sige, at
selvet er en særlig del af den perceptuelt givne verden, der bar en særlig sammenhæng
med og for subjektet, og hvortil der knytter sig følelsesmæssige kendemærker.
Men det findes også en del af den perceptuelt givne verden, der
ikke er integreret i selvet. I den sammenhæng er vi altså enige med Snyggs og
Combs, når de siger, at "the phenomenal self is differentiated out of the p henornenaJ
field. 112
Det følger heraf, at selvet er noget, der udvikler sig i individets liv efterhånden,
som det formår at integrere større og større verdenssammenhænge i sin
kognition og virksomhed. Det vil sige, at selvet udvikler sig på den psykologiske
dimensionfra det ukendte til det kendte.
I den sammenhæng er det iøvrigt værd at erindre om betragtningerne i kapitel
syv vedrørerende dialektikken mellem selvopretholdelse og selvovervindelse.
Nemlig at udvikling forudsætter, at man kan gå ud over sig (eller måske sit) selv

Sindet 191
og ved at integrere det ukendte udvide sit selv. Pattedyrene har en sådan tilskyndelse.
Men den er ikke i overensstenunelse med se/v-opretholdelsens tilskyndelse.
Udvikling er dermed altid forbundet med modsigelse og konflikt.
Om selvet åbner op, lukker ind og vokser, eller om det lukker i, værger for sig
og bliver statisk, afhænger både af dets historie og af de foreliggende udfordringer.
Det kan gøre begge dele.
Rogers beskriver det på denne måde: "Under certain conditions, involving
primarily complete absence of any threat to the self-structure, experiences
which are inconsistent with it may be perceived, and examined, and the structure
of self revised to assimilate and indude such experiences." Men samtidig
gælder, at "any experience which is inconsistent with the organizadon or structure
of self may be perceived as a threat, and the more of these perceptions
there are, the more rigidly the self-structure is organized to maintain itself." 3
Dette er forsåvidt ingen dårlig beskrivelse, hvis vi blot ikke glemmer selvets
uløselige forbindelse til virksomheden, dvs. til den aktive omgang med den genstandsmæssige
verden, hvad man muligvis kan glemme i terapilokalet, hvor det
mere drejer sig om at fortolke verden end at forandre den.
Denne dobbelte mulighed i selvet reflekterer sig i de forskellige opfattelser
af selvet, som man kan møde i personlighedspsykologien. Hvor selvet hos Rogers
først og frenunest er kendetegnet ved selvudfoldende stræben - selfenhancement,
selvaktualisering, så bliver det i den anden for Sullivan (der måske
havde dårligere terapeutiske erfaringer) nærmest en pindsvinestilling, der værger
sig mod verden: "i t exeludes information that is incongruous with the present
organization and fails thereby to profit from experience". 4
Selvet i psykologien
Den, der har indført selvet som begreb i psykologien, er William James. l det
berømte 10. kapitel i The Principles of Psychology indleder han diskussionen således:
"The EmpiricaJ Self of each of us is all that he is Iempted to call by the
name of me. But i t is clear that between what a man calls meand what he simply
calls mine the line is difficult to draw." 5 Her bemærker vi, at James ikke begrænser
selvet til individet som sådan, men udstrækker det til at omfatte individets
vitale omverden tillige. Individets objekter er inkluderet. Det vil sige de
genstande, hvortil individet har en følelsesmæssig tilknytning.
Med Freud (der ikke bruger selvet som centralt begreb) kunne man sige, at
selvet er systemet af subjektets kathexerede objekter. Eller man kunne med
Shand (og McDougall) sige, at selvet er systemet af vitale sentiments. Det er
iøvrigt sådan, at Cattell bruger sit begreb om selvet, når han i netstrukturen af
psykologiske træk fremhæver et særligt væv • self-sentimentet, hvorom han
siger: "This sentiment becomes ... the most powerful sentiment in the lattice,
controiling all others in some degree.u 6

192 Personlighedens Almene Grundlag Il
Når James siger, at grænsen mellem mig og mit er svær at drage, så fremhæver
han den oprindelige enhed af subjekt og objekt i selvet. Vi forestiller os således
ikke, at de tidlige pattedyr foretager en sådan differentiering. Dyret
forsvarer således sit territorium, som det forsvarer sig selv. I begge tilfælde er
der tale om selv-opretholdelse. Og på sit territorium er dyret se/v-sikkert, mens
det uden for sit territorium er uden selv-tillid.
Differentieringen af selvet, således at der fremkommer et genspejlet 'mig'
forudsætter naturligvis den samtidige udskillelse af noget, der er 'ikke-mig'.
Dette 'ikke-mig', der negativt definerer 'mig', behøver imidlertid ikke være genstanden
(denne er snarere 'ikke-jeg', men det kan man selv lege med). Mere
sandsynligt er det, at det 'ikke-mig', der lader 'mig' fremstå, er 'den anden' eller
'de andre'. Det vil sige, at den første differentiering af det oprindelige psykologiske
selv tager form af det sociale selv.
Det er dette sociale selv, som Mead fokuserer på i sin teori. Sammenholder
vi den affektive og emotionelle identificering individerne imellem, som vi har
omtalt ovenfor, med Meads udsagn om, at individet 11 becomes a self in so far as
he can take the attitude of another and aet toward himself as other act" 7 , så giver
dannelsen af det sociale selv god mening på et tidligt pattedyrstrin. Problemet
for Dave, Zeke og Riva var da også netop, at de som følge af fjernelsen af
organet for det kendte ikke kunne fastholde det sociale selvbillede, der blevet
bygget op gennem gruppens hidtidige respektfulde omgang med dem.
Det sociale selv er forudsætningen for, at selvet kan antage objektkarakter.
Når man ser sig selv gennem andres øjne, og disse øjne anskuer en udefra (som
objekt eller måske genstand), så kan man også komme til at se sig selv udefra
eller som objekt. Denne yderligere differentiering af selvet forestiller vi os
imidlertid ikke hos dyrene. De kan godt genspejle sig selv gennem andres emotionelle
reaktioner på sig, men det er ikke helt det samme som at genspejle sig
selv som objekt.
I personlighedspsykologien anvendes begrebet selv i en mangfoldighed af
betydninger. Og ofte så modstridende betydninger, at det kan føre til berettiget
tvivl om begrebets nytte og realitet. Allport, f.eks., er en af dem, der har stillet
spørgsmålet: "Is the concept of self necessary?" 8 Hans svar er imidlertid uklart,
for selv om han undlader at bruge ordet, så erstatter han det med et andet begreb
med det samme indhold - 'the proprium'. Det antyder, at der er et eller
andet vigtigt, som kategorien selv holder fast på. Kan man ikke være begrebet
foruden trods dets teoretiske uklarheder, så er der imidlertid grund til at forsøge
at skabe en slags consensus, hvad angår terminologien.
Går man de forskellige teorier igennem, så er der to forskellige måder, som
begrebet 'selv' bliver brugt på. De to måder modsvarer på sin vis distinktionen
mellem indhold og akt, som vi har mødt den tidligere. Det vil sige, at selvet kan
opfattes som noget perceptuelt givet eller som objekt for iagttagelse. Eller det
kan opfattes som en aktiv proces eller en forårsagende kraft (evt. det der perciperer).

Sindet 193
I psykoanalytisk teori kaldes det sidste for ego'et eller jeg'et. Det ville derfor
forekomme temmeligt rimeligt, om man brugte betegnelsen selv for indholds·
funktionen og betegnelsenjeg for akt-funktionen.
Det er da også, hvad Chein gør ansporet af den af Allport rejste diskussion.
(Som indlæg i samme diskussion foreslår Bertocci i artiklen 'The psychological
self, the ego and personality' (Psych. Review 1945) iøvrigt det stik modsatte- jeg
som indhold og selv som akt!).
Vi vil følge Chein, som Syrnands gør i bogen The Ego and the Se/f fra 1951.
Vi har da også netop understreget selvets indholdskarakter i og med, at vi har
beskrevet det som et kognitivt kort med affektive markeringer. Det vil sige en
genspejlingsstruktur, der udvikler sig i takt med virksomhedens og følelseslivets
udvikling.
Hvordan og hvornår jeg' et kommer ind i historien som psykologisk kategori,
skal vi ikke udrede her. Det sker imidlertid næppe samtidig med selvets udvikling
hos pattedyrene. Som biologisk kategori findes jeg' et imidlertid ligesom
selvet fra den aktive organismes tidligste begyndelse.
s
/ Jeg -funktionen
----o
"' Selv -funktionen
Dette giver os en mulighed for
tydeligt at angive forskellen på jegfunktionen
og selv-funktionen. Jegfunktionen
er simpelthen et udtryk
for forbindelsen mellem subjektet
og objektet, mens selv-funktionen
er et udtryk for forbindelsen mellem
objektet og subjektet.
Hermed ser vi også, at mens jeg-funktionen er noget forårsagende, så er
selv-funktionen noget, der har karakter af resultat, og noget, der antager objektets
skikkelse (dvs. noget kognitivt). En mere udførlig analyse af disse sammenhænge,
skal vi imidlertid ikke foretage her.
Apperception
I sin behandling af selvet i Principles of Psychology trækker William James en
parallel til Wilhelm Wundts anvendelse af begrebet apperception. Dette er en
yderst interessant parallel, som vi skal se.
Begrebet apperception har en lang historie i tysk filosofi. Wundt henter det
imidlertid fra Johann Friedrich Herbart, der selv henter det fra Wilhelm Leibniz,
der har opfundet det.
Leibniz havde sit virke, mens mekanikkens filosofi var på sit højeste. Han
forestillede sig derfor også verden som en hob af udelelige partikler. Disse partikler
- eller monader, som han kaldte dem - var imidlertid af en noget anden
beskaffenhed end mekanikkens stoflige atomer. De var enheder af aktivitet og
bevidsthed (eller perception), der derfor dybest set er et og det samme. Leibniz'
monadelære er derfor en mærkelig hybrid mellem den mekaniske

Sindet 195
at den apperceptive aktivitet altid er kendetegnet ved et følelsesindhold. Desuden
mente han, at apperceptionen var synteseskabende.
Det er ikke svært at se, hvorfor William James kom i tanke om apperceptionen,
da han sknlle skrive om selvet. Ligesom selvet henviser apperceptionen
til en særlig struktureret og organiseret del af den perceptuelle verden (af bevidstheden
hvis man foretrækker det). Hos Kant kan man ligefrem sige, at apperceptionen
(den transcendentale) er selvet, for apperceptionen er her den enhed
og identitet hos den perciperende, der skaber en sammenhæng af sanseindtrykkene.
Sansen for mening
Sondringen mellem perception og apperception er ikke blevet forældet, selv om
Leibniz', Herbarts og Wundts teorier er blevet det. Det danske ord, der muligvis
kommer nærmest det latinske knnstord apperception, er opfattelse. Men i så
fald må det høres meget bogstaveligt som op-fattelse, dvs. samlen op på en organiserende
måde, sammenfatning, sammenhæng.
Bruger vi det sådan, så er det en kendt sag, at det ikke er alt, hvad vi sanser
eller perciperer, som vi opfatter. Jævnfør f.eks. Wundts opmærksomhed. Apperception
kan imidlertid ikke reduceres til opmærksomhed alene. Hører vi
f.eks. et os ukendt sprog, så kan vi være så opmærksomme, som vi vil, og dog
opfatter vi ikke noget. Med Herbart knnne vi sige, at de lydlige udtryk ikke er
forenelige med eller modsvarer de sproglige ideer, som vi har i forvejen.
Hermed ser vi, at to personer kan percipere præcist det samme, men appercipere
helt forskelligt, hvis de har forskellige forudsætninger. Således kan et
barn i underskolen næppe opfatte meget af den undervisning, som en elev i
gymnasiet med lethed opfatter. Apperceptionen er altså i høj grad bestemt af
den kognitive struktur, man har erhvervet sig. (Erkendelsen heraf har naturligvis
enorm betydning for pædagogikken. Det er iøvrigt også som en af pædagogikkens
pionerer, at Herbart er blevet berømt. Han forstod, at det drejede sig
om at bygge elevens apperceptive struktur gradvist op, dvs. at undervisningen
måtte tage udgangspunkt i elevens forudsætninger og samtidig arbejde med at
udvide disse forudsætninger.)
Hermed er vi ved selve det centrale i apperception: Organiseringen af perceptionen
eller det perciperede ud fra det tidligere perciperede, som det er organiseret
i individets kognitive struktur.
Det er dette forhold, som man. udnytter i den såkaldte Thematic Apperception
Test (TAT), hvor personen bliver bedt om at fortælle om nogle billeder,
som vedkommende får forevist. (F.eks. et barn i en sygeseng, personer om et
bord, en mand og en kvinde i forskellige situationer.) "Since a pieture deals
only with a momentary scene, the imagination (billeddannelse! NB) is forced to
play on the events leading up to the scene, on the feelings involved, and on the
probable outcome of the situation. In telling such a story the subject is likely to

196 Personlighedens Almene Gnmdlag II
project into the pieture his own preoccupations, his own needs, fantasies, fears
and hopes. The resulting story tells more about the subject than about the pieture
itself." 11
Af Allports beskrivelse forstår vi, hvis ikke havde forstået det allerede, at
apperception er ·en proces, der sammenligner den foreliggende (perceptuelt
givne) situation med det affektivt-kognitive kort, således at situationen bliver
bragt ind i det kendtes rammer. Og vi forstår samtidig, hvor apperceptionen
kommer ind i verden. For den kommer naturligvis ind der, hvor et sanseindtryk
eller en perception bliver i stand til at trække på et organiseret kartotek af følelsesladede
erindringsbilleder. Det vil sige, at apperceptionen knytter sig til
hele det system af erindringer og følelser, som vi har beskrevet som det emotionelle
eller det limbiske.
Vi kan kort sige, at den første apperception opstår, når et lugteindtryk fremkalder
et visuelt erindringsbillede. Det vil sige, at lugtesansen, der ikke ejer perceptionens
evne, som erstatning opfinder apperceptionen!
Og lige så kort kan vi kalde apperception for sansen for mening. Apperception
er jo at læse mening ud af den foreliggende perception. Det dyret gør, når
lugten fremkalder erindringsbilleder fra tidligere situationer, der er associeret
med lugten, er jo at undersøge, hvad meningen er med denne lugt.
Sindet
Mening er ikke som sådan noget nyt. De signaler, der styrer subjektets aktivitet
mod objektet på den sensoriske psykes stadium, udtrykker også mening. Men
det er biologisk mening, som l.eontjev siger. For at tale om psykologisk mening,
må forbindelsen mellem maden og dyrepasserens skridt være givet i en kognitiv
(eller perceptuel) sammenhæng og ikke blot i form af den betingede savlerefleks.
Dvs. at signalet og det, der bliver signaleret, må figurere samtidigt i det
fænomenale billede.
Det gør det utvivlsomt også hos pattedyrene med det udviklede følelsesliv og
det udviklede lirnbiske system med de tilknyttede corticale strukturer. Vi kan
derfor kalde dette for den meningsdannende psyke.
Det er der imidlertid et udmærket dansk ord for. Nemlig sindet.
Etymologisk er det et lån fra det middelnedertyske sin, der betyder mening
og hensigt. Vi genfinder det i det moderne tyske Sinn, der også betyder mening
(foruden sans, bevidsthed, tanke, længsel, forstand, ånd og betydning).
Det latinske ord for sind er mens, der svarer til det oldindiske mati, der ligeledes
betyder sind, mening og tanke. Ad forskellige veje er det latinske mens
(over den grammatiske form men ti) blevet til det danske minde, der betyder
erindring. Om det er ad denne vej, at det engelske mind er blevet til, ved jeg
ikke, men mind betyder også sind (eller bevidsthed).
Hvis sindet ifølge vores redegørelse er kendetegnet ved sin perceptuelle
kvalitet (erindringsbilledet) og ved sin affektive kvalitet, emotionen, så findes

Sindet 197
der også gode danske ord for det. Det første hedder sindbillede (der også betyder
symbol) og det andet hedder sindsbevægelse. (Det sidste svarer passende til,
at når den udadrettede respons eller bevægelse bliver hæmmet, så forvandles
den til en bevægelse i sindet.)
Adjektivet til det latinske mens hedder mental. Hvis man ikke vil kalde sindets
fremtrædelser for sindlige, så kan man kalde dem mentale. Vi vil ihvertfald
kalde den særlige form for genspejling, der finder sted i sindet, for mental
genspejling.
Den mentale genspejling svarer til de subjektive oplevelser eller det indrepsykiske.
Det er 'indre' i den forstand, at det forholder sig temporalt forskudt til virksomhedens
genstande. Det vil sige som erinddngsgenstand, der er styret af et
fysiologiske hukommelsesspor og ikke den direkte stimuluskontakt med gen·
standen. Men jævnfør det tidligere sagte, så har det ingen mening at sige, at
forestillingen er indre. Forestillingen er stadig relateret til noget i verden. Det
psykiske kan simpelthen ikke være noget inde i hovedet. Det er altid en relation
eller et forhold mellem individet og noget eller nogen i individets omverden.
Dette gælder sindets fænomener såvel som selvets (der naturligvis er sider
af samme sag).
Intellektet. den nye mulighed
Sindet opstår altså med pattedyret, og det markerer et vældigt spring i det psykiskes
udvikling. Men selv om det i princippet fra første færd et et kæmpespring
fremad i udviklingen, så giver det i praksis ikke urpattedyret nogen fordel
over de konkurrerende reptiler. Sindet er en nødløsning. Reptilets øje ser
umiddelbart den biologiske mening, hvor pattedyrets næse skal lede efter meningen
i sine uklare billedarkiver. Det er indledningsvis ikke noget godt bytte.
Heller ikke selv om evolutionen og den naturlige udvælgelse har fået noget at
virke på, og sindet derfor bliver stadigt mere udviklet.
Den virkelige betydning af sindet opstår faktisk først hos dyr, der ophører
med at have lugtesansen som deres dominerende informationskilde .. Nemlig
hos primaterne, der begynder at blive mere og mere visuelle og mindre og mindre
olfaktoriske.
Hermed skulle man selvfølgelig tro, at sindet bliver overflødigt. Og det gør
det forsåvidt også. Men udviklingen kan ikke gå baglæns, og ligeså lidt som den
gifte kan blive ugift igen, lige så lidt kan dyrene blive af med de sindlige strukturer,
når de engang er kommet. Man må derfor prøve at få det bedste ud af
det. Men det var heller ikke så lidt, som primaterne skulle opdage. De sindlige
strukturer åbnede op for helt nye muligheder.
Når det makrosmatiske dyr (lugtdyret) kan lægge visuelle erindringsbilleder
til sin lugtstimulus, så kan det mikrosmaliske dyr (dyr hvor olfaktorisk information
spiller en ringe rolle) lægge visuelle erindringsbilleder på sine visuelle

198 Personlighedens Almene Grnndlag II
stimulusbilleder. Og det er noget helt andet at lægge billede på billede end at
lægge billede på lugt. Hermed kan dyret nemlig se mere i billedet, end der
umiddelbart er at se. Det kan lægge både noget fortidigt og noget fremtidigt
ind i det perciperede billede. F.eks. kan det se kassen under bananklasen, selv
om kassen i billedet endnu ikke er under bananklasen. Grundlaget for det, vi
kalder indsigt, begynder her. Og hermed også begyndelsen på intellektets stadium,
der er kendetegnet ved dyrets evne til at foretage tankevirksomhed, dvs.
simuleret virksomhed på tankegenstande.
Intellektet er i den forstand kun en videre udvikling af sindet. Man kan sige,
at intellektet forholder sig til sindet lige som cortex forholder sig til det lirnbiske
system. Intellektets mulighed indleder da også en enorm tilvækst i neocortex.
Det er også her, at arbejdsdelingen mellem de to corticale hemisfærer begynder
at udvikle sig.
Resultatet bliver en mægtig udvidelse af individets mulige overblik eller det,
som den amerikanske neuropsykolog-pioner Karl Lashley i følgende eitat fra
1949 kalder 'intelligent foresight'. Han skriver: "All investigators who have
worked closely with the chimpanzee agree that these apes resemble man far
more closely in their emotional and interpersonal reactionsthan in the behavior
designated as intelligent ... ludgement of emotion and temperament in animaJs
are still largely intuitive and preseientific as indeed they are also in human psychology,
but fundamental patterns of emotional reaction and temperament types
seem to have undergane littie change in mammalian evolution. The major
changes are rather the result of the development of intelligent foresight and the
inhibition of action in anticipation of more remote prospects."
Det er kort sagt sindets intelligente operationer eller intellektet, der markerer
forskellen mellem dyret og mennesket. Dette er Wundt enig i. I 1906 skriver
han: "Sobald die Stufe des logisehen Denkens und der freien Phantasietiitigkeit
erreicht ist, erOffnet sich jener unbegrenzte geistige Fortschritt, der mit
innerer Notwendigkeit bei irgend einem Punkte zu Kultur und geschichtlichem
Dase in gelaugen muss."
Skellet mellem dyr og menneske
Dette er imidlertid fuldstændigt forkert. I princippet adskiller den menneskelige
hjerne sig ikke fra de højere abers. De har et sind og et intellekt, ligesom vi
har. Og der findes ingen højere udviklet psykoneural struktur end sindet og intellektet.
Man kan derfor ikke forklare den uendeligt store kvalitative forskel
mellem dyret og mennesket med henvisning til sindet eller intellektet. Vi har et
langt større overblik end chimpansen, vi er mere intelligente, vi har et mere differentieret
følelsesliv, men den egentlige forskel mellem chimpansen og os har
intet med intelligens eller følelsesliv at gøre. Menneskets hemmelighed ligger
overhovedet ikke i det psykiske apparat.

Sindet 199
Dette har man forsåvidt været klar over, siden Tyson i 1698 som den første
europæiske videnskabsmand fik en chimpanse i hænde og ikke kunne finde nogen
anatomisk forskel, der kunne forklare forskellen mellem mennesket og dyret.
På grundlag af et større materiale nåede Linne til en lignende konklusion:
"To speak the truth, as a natural historian according to the principles of science,
up to the present time I have not been able to discover any character by which
man can be distinguished from the ape." 12 Der er meget, man kan indvende
mod datidens viden, men faktisk er det den samme konklusion, som vor tids
biologiske psykologer og humanetolager når frem til: At mennesket og aben er
to alen ud af et stykke.
Denne konklusion forarger humanistiske psykologer (og det synes at være en
af humanelologernes fornøjelser: at forarge). Men det er for så vidt vigtigt at
forstå, at konklusionen er rigtig. Det er nemlig forudsætningen for at kunne
begibe menneskets sande særegenhed. Der er nemlig endnu en konklusion
man må drage. En enkelt konklusion er ikke tilstrækkelig, man skal bruge to.
Vi kan formulere dem således:
l. Mennesket er meget mere lig aben, end vi i almindelighed tænker os.
2. Mennesket er meget mere ulig aben, end vi i almindelighed tænker os. 13
Indtil nu er det det, som menneske og abe har tilfælles, som vi har beskæftiget
os med. Lad os nu se på den fundamentale forskel, dvs. ikke på
menneskets psykologi, men på den menneskelige psykologi.
Noter til kapitel 14
l. Se f.eks. Bateson, G.: Steps to an Ecology of Mind, England 1973, s. 242.
2. Snygg, D. & A. W. Combs: lndividual Behavior, New York 1949, s. 58.
3. Rogers, C.: Client-centered Therapy: Jts Cf.ment Practice, Implications, and Theory, Boston
1951, s. 517.
4. Cf. Hall, C.S. & G. Lindzcy: Theories of Personality, USA 1957, s. 139.
5. James, W.: The Principles of Psyclwlogy, USA 1890, vol. 1, s.291.
6. Cattcll, R.B.: Personality: A systematic, theoretical andfactual study,.New York 1950, s. 654.
7. Mead, G.H.: Mind, Se/f and Society, Chicago 1934, s. 171.
8. Se Allport, G.W.: Personality: A psychofogical interpretation, New York 1937.
9. Cf. Boring, E.G.:A Hisfory of Experirnental Psycho/ogy, USA 1957, s. 256.
10. Boring, ibid., s. 257.
11. Allport, G.W.: Pattem and Growth of Personality, London 1961, s. 431.
12. Cf. Slotkin, J.S. (ed.): Readings in EarlyAnthropo/ogy, Chicago 1%5, s. 179.
13. De to sætninger kan ikke lægges sammen og divideres med to, så man får sætningen: Mennesket
er noget ulig aben. De to sætninger er sande, men gennemsnitssætningen er falsk.

III. På sporet af
den menneskelige
personlighed

204 Personlighedens Almene Grundlag Il
virksomhed, men hvis kun den ene part parrer sig, mens den anden er et uvilligt
objekt (voldtægt), så er der ikke tale om social virksomhed. Social virksombed
skal med andre ord opfylde princippet om gensidighed-eller quid pro quo (noget
for noget), som man har sagt siden antikken.
I den forbindelse indser vi iøvrigt, hvilken overvældende betydning den sociale
kommunikation og identificering har. Før man kan engagere sig i social
virksomhed, skal der etableres en form for enighed parterne imellem om, hvad
det er for et forhold, der er tale om. Det er dette parringslegen skal tjene til, og
det kan være en langvarig proces, før begge parter er indstillet på den rigtigt
måde. Hos lavere dyr sker det endda af og til, at den ene part ikke får præsenteret
sig som seksualobjekt tilstrækkeligt præcist, hvilket medfører, at den anden
part sanser den elskovsfulde som etfødeobjekt! Det er indlysende, at den affektive
og emotionelle genspejling må blive en afgørende faktor i udviklingen af
den sociale virksomhed, som vi har nævnt.
Den sociale virksomhed, som vi har tegnet den, er imidlertid kun den første
form. Der udvikler sig snart former, hvor parterne i fællesskab kan forholde sig
til noget tredje, hvorved den enkeltes sandsynlighed for at nå sit objekt øges.
Hvor der altså er tale om, at individet når sit objekt ved hjælp af den anden.
Princippet om gensidighed gælder imidlertid fortsat. Ovenstående tegning
udtrykker derfor fortsat den sociale virksomheds grundprincip (også her gælder,
at den første form er den almene form).
Trinene i den sociale virksombeds udvikling følger nøje Leontjevs virksomhedsgenese,
som jeg har vist i Springet fra dyr til menneske. Det vil sige, at der
findes en social virksombedsform analog til simpel virksombed (det er den, vi
netop har tegnet), en social virksomhedsform analog til den operationelle virksomhed,
og en social virksombedsform analog til den intellektuelle virksomhed.
Hvor den operationelle virksombed er kendetegnet ved alternative eller parallelle
veje til målet, der er den analoge sociale virksomhed kendetegnet ved, at
individerne samarbejder parallelt. Hvor den intellektuelle virksombed er kendetegnet
ved en serielt forbundet operationsgang til målet, der er den analoge
sociale virksombed kendetegnet ved, at individerne samarbejder serielt i opnåelsen
af målet. Det er også det, man kalder arbejdsdeling. Den parallelt forbundne
sociale virksombed (hvor individerne virker ved siden af hinanden, gør
det sanune) kaldes en association. Den serielt forbundne sociale virksombed
(hvor individerne virker i forlængelse af hinanden, har arbejdsdelte funktioner)
kaldes en kooperation.
Da operationer kan opfattes som psykologiske midler, så knytter der sig også
en udvikling af middelbruget til virksomhedsgenesen. Eller redskabsbruget
Som dyrestudier har demonstreret, så kan dyr på den operationelle virksombeds
trin bruge redskaber, mens dyr på intellektets trin kan lave forarbejdede redskaber
(værktøjsbrug).

Arbejde og sprog
Mennesket ifØlge Leontjev 207
Men hermed er menneskets særlige bestemmelse endnu ikke udtømt. Leontjev
skriver: "For at opfatte en handling bevidst er det, som vi allerde har påvist,
nødvendigt at genspejle genstandene, som denne bandiling er rettet imod, uafhængigt
af de relationer subjektet umiddelbart har til dem. Hvor finder vi de
særlige betingelser for en sådan genspejling?" Svaret på spørgsmålet følger
straks og lyder: "De findes i arbejdsprocessen."'
Hermed knytter Leontjev menneskets særegenhed sammen med arbejdet i
overensstemmelse med Marx og Engels. l sin antropogenese fra 1876 Arbejdets
rolle ved abens forvandling til menneske slår Engels således fast: "Arbejdet er
den første grundbetingelse for alt menneskeligt liv, og det i en sådan grad, at vi i
en vis forstand må sige: det har skabt mennesket selv.'"
Men hvad er så arbejdet? Ifølge Engels er arbejdet genstandsvirkso.mhed,
der betjener sig af redskaber i almindelighed og værktøj i særdeleshed. Det er
det også for Leontjev, der siger en masse fornuftigt om, hvordan redskaber
kommer til at indgå i den sociale sammenhæng.
Heller ikke Roussean har dog glemt redskaberne. Om de tidligste mennesker
skriver han: "On the seashore and the banks of rivers, they invented the
hook and line, and becarne fishermen and eaters of fish. In the forrest they
made bows and arrows, and became huntsmen and warriors. In cold countries
they clothed themselves with skins of the beasts they had slain. The ligthening,
a volcano, or some lucky chance aquainted them with fire, a new resource
against the rigours of winter. 115
Endelig skal mennesket naturligvis også forsynes med sproget. Roussean
tildeler det bare gavmildt omend i en form, der er "rude and imperfect, and
nearly such as ar e now to b e found arnong savage nations." Engels gør sig lidt
mere umage og ser sproget blive til i takt med, at arbejdet "klarede bevidst·
heden om dette samvirkes nytte for hver enkelt. Kort sagt, de vordende mennesker
nåede til, at de havde noget at sige hverandre. Behovet skabte sig sit organ:
abernes uudviklede strubehoved omformedes langsomt, men sikkert, ved modulation
for at frembringe stadig øget modulation, og mundens organer lærte
efterhånden at udtale det ene artikulerede bogstav efter det andet:•
Også Leontjev ser sprogets fremkomst "i sammenhæng med det hos mennesker
fremkomne behov for 'at de har noget at sige hinanden'." Han forestiller
sig imidlertid, at det er arbejdsbevægelserne, der forvandles til gestus og disse
igen til 'sproglyde'.
Materialismens antropogenese
Når vi trækker Roussean ind i historien, har det sin grund. Det er nemiig for at
gøre opmærksom på, at det ikke er noget nyt at karakterisere menneskets særegenhed
i den levende verden ved disse tre træk

208 Personlighedens Almene Gmndlag Il
l. Socialt samvirke
2. Redskabsvirksomhed
3. Sprog
Faktisk korme vi være gået endnu længere tilbage end Rousseau. F.eks. til Lukrets
afhandling Om Universets Natur fra år SS før nul. Og Lukrets værk er
endda blot en gendigtning af Bpikors lære, der igen bar sit forlæg hos Demokril.
Af Dernokrits filosofi er der kon overleveret fragmenter og brudstykker.
Men der findes et (DK 68 BS), hvor vi finder følgende antropogenese: "De første
mennesker som blev til, siger de, levede et uordnet og dyrisk liv, og gik hver
for sig ud efter føde ... Da de blev angrebet af dyr, indså de deres eget bedste og
kom hverandre til hjælp, og siden de var sammen på grund af frygt, lærte de lidt
efter lidt hverandres særtræk. Skønt deres lydfrembringelser først var uden klar
betydning og forvirrede, artikolerede de lidt efter lidt deres ord og ved gensidigt
fastsatte syrnboler for hver foreliggende ting, gjorde de sig kendt med den betydning
alle betegnelserne skolie have ... Da de var blevet kendt med ilden og de
øvrige nyttige dyr, opfandt de også konsterne og det øvrige, som er nyttigt for
det fælles bedste. I det hele taget blev nøden selv mermeskets læremester: den
tilførte på rigtig måde lærdom om enhver ting til et levende væsen, der var vel
udstyret fra naturens side og som havde hænder og tanke og sjælens skarpsindighed
til hjælpere i alle ting." 7
Nu er der selvfølgelig ikke noget at sige til, at alle materialistiske antropogeneser
fremhæver disse tre træk. Det er træk, der kendetegner mermesket. En
antropogenese, der lader trækkene blive til, kan derfor i den forstand ikke være
fejlagtig. Men den forklarer til gengæld beller ikke noget, blot fordi de rigtige
træk dukker op. Hvorfor dukker de op? Det er det spørgsmål, man må forsøge
at besvare. Og det er ikke gjort med en benvisning til, at behovet skabte dem.
Selvfølgelig er en rigtig forklaring et ideelt krav, der vanskeligt kan opfyldes på
netop antropogenesens område, men man må i det mindste være i stand til at
skelne imellem tilløbet til en forklaring og den rene ad hoc løsning.
I Leontjevs antropogenetiske beskrivelse er sprogforklaringen rent ad hoc. I
værktøjsforklaringen er der en beskrivelse af en vigtig sammenhæng mellem
redskabet og den sociale struktur, men det er uforklaret, hvordan menneskets
redskabsbrug er blevet så meget anderledes end dyrets. En egentlig forklaring
på mermeskets særegne sociale samvirke er der imidlertid et rigtigt bud på i
teorien om det adskilte mål og motiv. Handlingen og den dermed forbundne
'bevidsthed' er Leontjevs ægte bidrag til en forståelse af forskellen mellem dyr
og mermeske.
Ikke lige i øjet
N år man i foredrag eller forelæsninger begynder at udrede Leontjevs teori om
handlingen som det særegent mermeskelige og bruger hans klapjagt som
eksempel eller prototype, så er der altid en tilhører, der udbryder, at det jo også

Mennesket ifØlge Leontjev 209
gælder for løver! Indtil en Disneyfilm blev identificeret som kilden, var det en
yderst vanskelig indvending at gendrive og førte til de mest omstændelige bortforklaringer.
Siden var det gjort med at stirre den formastelige hvast i øjnene
og erklære, at løver ikke driver klapjagt- undtagen i Disneyfilm l
Løver driver formentlig ikke klapjagt, men problemet er alligevel langtfra
løst, for chirnpanzer driver klapjagt! Fra reservatet i Gombe Stream, Tanzania,
har Jane Lawick-Goodal således en beskrivelse, der klart er et - omend primitivt
- tilfælde af chimpanzers klapjagt på en bavian.
Dette burde løvrigt ikke forundre. Teoretisk set er klapjagt et tilfælde af seriel
social virksombed eller kooperation og hører til i virsombedsskemaet under
intellektuel virksomhed, som Leontjev netop tilskriver de højere primater.
Problemet går igen i det andet særegne træk, som Leontjev bruger til at bestemme
mennesket: redskabstilvirkningen. Også dette hører til intellektets stadium,
og der findes talrige eksempler på redskabstilvirkning hos menneskeaberne.
Primitive, javist, men de er der. Nu lægger Leontjev ganske vist en
lang række egenskaber ind i det menneskelige redskabsbrug, som ikke findes i
dyrenes redskabsbrug (som Leontjev naturligvis anerkender), men det betyder,
at redskabsfremstillingen ikke i sig selv kan forklare disse ekstra-egenskaber.
Menneskets intellektuelle formåen er meget større end abens og dets redskabstilvirkning
og sociale samvirke er langt mere komplekst. Men forskellen
på dyr og menneske er ikke et spørgsmål om størrelse og kompleksitet. Der er
en afgørende kvalitativ forskel og ikke blot en kvantitativ forskel. Men hermed
siger det sig selv, at forskellen ikke kan findes inden for intellektet, der er en
kvalitet, som vi har tilfælles med de højere aber. Og derfor er hverken det sociale
samvirke eller redskabstilvirkningen de træk, der er menneskets unikke
(og dermed definerende) træk.
Og man kan heller ikke søge tilflugt i sprogevnen. Som evne hører den til
intellektet, og det er derfor yderst teoretisk tilfredsstillende, at det faktisk empirisk
har vist sig, at aber formår at tilegne sig, anvende og kreativt generere
sprog. Primitivt, javist, men immervæk sprog. 8
Har man indset - og det er teoretisk vigtigt - at menneskets intellekt adskiller
sig fra dyrets intellekt, fordi mennesket adskiller sig fra dyret, og ikke omvendt,
så opstår imidlertid problemet om, hvor man overhovedet skal lede efter forskellen
henne? Den kvalitative forskel ligger ikke i sanser og muskler, den
ligger ikke i det perceptuelle apparat, den ligger ikke i sindet eller i intellektet.
Den ligger ikke i følelseslivet, for de højere aber har både affekter, emotioner
og følelser. Den ligger ikke i det sociale samvirke eller arbejdsdelingen. Den
ligger ikke i anvendelsen og tilvirkningen af redskaber, og den ligger ikke i
sprogevnen. Men hvad er der så tilbage?
Ja, umiddelbart ser der ikke ud til at være noget tilbage. Men det kan kun
skyldes, at vi leder et helt forkert sted. På en forkert dimension.
Er der en anden dimension? Ja, lad os se på det.

210 Personlighedens Almene Grundlag II
Noter til kapitel 15
l. Rousseau, J.J.: Discourse in the Origin and Faundations of lnequality, 1755, cf. J.S. Slotkin
(ed): Readings in Early Anthropology, Chicago 1%5, s. 326-34.
2. Leontjev, A.N.: Problemer i det psykiskes udvikling, 2, Kbhvn. 1977, s. 322.
3. Ibid., s. 324.
4. Engels, F.: Arbejdets rolle i abens forvandling til menneske (1876), Marx-Engels Udvalgte
Skrifter, Kbhvn. 1973, vol. 2, s. 75.
5. Rousseau, op.cit.
6. Engels, op.cit., s.78.
7. Andersen, Ø.: (ed.): Antikken materialistiske filosofi, Oslo 1975, s. 102-103.
8. Dette er selvfølgelig altfor overfladisk en måde at afskedige sproget på. Men her vil vi nøjes
med at sige om de aspekter ved sproget, der ikke tilhører intellektet som sådan, men derimod
betydningsverdenen, at de ikke er årsagen til det menneskelige, men et resultat af det
menneskelige.

KAPITEL16
EGENNYTTE
Hedonisme
Egennytte 211
I det oven for citerede stykke fra Rousseaus antropogenese skrev han, at de før w
s te mennesker havde lært af erfaring, "thai the love of well-being is the sole motive
of human actions". Da Rousseau jo næppe kan vide, hvad de første mennesker
har lært, så må man formode, at der er tale om hans egen opfattelse.
Han var ikke alene om den forestilling, at menneskets grundlæggende motiv
er dets velvære. Det var en udbredt opfattelse hos såvel oplysningstidens franske
som engelske materialistiske filosoffer.
Når man lærer filosofi, bliver man grundigt belært om nødvendigheden af at
skelne skarpt mellem filosofisk materialisme og den dagligdags brug af ordet
materialisme, der henviser til en særlig appetit på jordiske goder. Men faktisk
hænger opfattelsen af verden som materiel og naturlig (i modsætning til åndelig
og overnaturlig) historisk sammen med forestillingen om individets stræben
efter materiel eller legemlig nydelse. Hvis også mennesket skal forklares uden
henvisning til en gudelig bestemmelse, så må man nemlig finde legemelige årsager
til dets handlinger, og hvad kan dette være andet end sikringen af det personlige
velvære? Den mekaniske materialistiske filosofi har derfor altid i et el­
Jer andet mål rummet denne forestilling.
Forestillingen kaldes hedonisme efter det græske hedone, der betyder lystfølelse.
Hedonismen er i virkeligheden blot en af flere varianter inden for den
græske filosofi, der opfattede lykke eller lyksalighed ( eudæmonia) som livets
motiv- og mål. En anden var kynismen, hvis budskab var, at man kun kunne nå
lykken ved at forsage kulturen og de jordiske glæder og hengive sig til arbejdet
og naturen. Diogenes i tønden var en af de mest berømte kynikere.
Som skole er hedonismen opfundet af Sokrates' elev Aristippos fra Kyrene.
Hans budskab var, at den sande lykke blev nået gennem den sanselige lyst. Ansvar
og pligter, derimod, skulle man undgå, da der ingen lyst var forbundet med
dem. Aristippos unddrog sig derfor alle borgerlige ombud og nægtede at deltage
i det politiske liv. Hvilket afslører det individualistiske og egoistiske indhold
i hedonismen.
Den hedonistiske nydelsesfilosofi blev fortsat af epikuræismen. Over indgangen
til den have, hvor Bpikur holdt skole, skal der angiveligt have stået:
"Fremmede, her skal du få det godt. Her er lysten det højeste gode."

212 Personlighedens Almene Gmndlag II
Lykkens vej
For eftertiden er epikuræisme kommet til at betyde hæmningsløs nydelsestrang,
men for Bpikur gjaldt det ikke i mindre grad at undgå ulyst (frygt og smerte).
Allerede Aristippos havde iøvrigt forstået, at den maximale nydelse forudsætter
et vist mådehold, hvis det ikke skal føre til det modsatte. Man opnår f.eks. ikke
den største lyst, hvis man æder sig halvt fordærvet. Man kan sige, at Aristipos
før Freud har forstået, at lystprincippet må styres over realitetsprincippet, hvis
det skal realiseres.
Når Bpikur udbredte Dernokrits materialistiske lære om urdversets stoflige
beskaffenhed, så var det ikke mindst for at fjerne frygten for guderne hos sine
elever. Hans filosofiske lommeapotek (tetrafarmakos) indeholdt således disse
fire grundsætninger: "Guderne er ikke noget at frygte. Døden er ikke noget at
være bekymret for. Det gode er let at opnå. Det frygtelige er let at udholde."'
Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at der i de græske bystater i almindelighed
og i Athen i særdeleshed på denne tid dukker så mange visdomslærere op, der
falbyder en livsanskuelse på markedet. Når borgerne vil købe (læreren skulle
betales) en livsanskuelse, så er det naturligvis fordi, at samfundet er under ombrydning
og de traditionelle værdier under opløsning. Faktisk er det det
samme, der sker her et par århundreder før Kristi fødsel, som sker i det 16. og
17. århundrede i Vesteuropa: Et feudalt styret bondesamfunds forvandling til et
demokratisk styret handels- og industrisamfund, et statisk og stabilt ordenssamfund
forvandlet til et dynamisk markedssamfund. På tidens præmisser, naturligvis.
Det holdt kun nogle århundreder i Grækenland, men når disse århundreder
er blevet fremhævet i europæisk tænkning siden renæssancen, så er det
selvfølgelig, fordi de på den græske scene gennemspiller præcis de samme temaer,
som under renæssancen 2000 år senere gennemspilles på den vesteu·
ropæiske scene.
Epikurs have kan derfor opfattes som et terapeutisk samfund, hvor forvirrede
og forskræmte borgere kunne finde en mening med livet, der forekom så
farligt og kaotisk uden for haven. Tag det roligt, nyd tilværelsen, vær ikke
bange, vær god ved dig selv, lyder terapeutens råd.
Dernokrits etik kan ses i et lignende lys. Dernokrits mekanisk materialistiske
lære var filosofien for den græske vareproducent og købmand (hvor Piatons
idealisme var læren for den feudale aristokrat), og i hans lykkelære kan man
ligefrem høre en advarsel mod, hvad den fortvivlede markedskonkurrence kan
føre til, hvis man ikke tøjler sin ambition og grådighed. Han siger iflg. Diogenes
Laertios: "Målet er sindsro ... Mennesket opnår sindsro ved mådehold i lyst og
livets velafvejethed (symmetri). Mangel og overflod plejer derimod at skabe
omslag og føre til store bevægelser i sjælen. De sjæle, som bevæger sig i store
svingninger er hverken velfunderede eller vel til sinds. Man må altså rette sin
tanke mod det mulige og nøje sig med det, man har... Dernæst må du betragte
de ynkværdiges liv og gøre dig fortrolig med, hvad de lider, for at din egen

214 Personlighedens Almene Grundlag Il
Videre skriver Marx og Engels: "Abgesehen davon, dass die Weise und der
Inhalt ihres Geniessens stets durch die ganze Gestalt der iibrigen Gesselschaft
bedingt war und an allen ihren Widersprtichen litt, wurde diese Philosophie zur
reinen Phrase, sobald sie einen allgerneirren Charakter in Anspruch nahm und
sich als die Lebensanschauun der Gesellschaft im Ganzen proklamierte." 5
Under middelalderens feudalisme levede lykkelæren og nydelsesfilosofien i
bedste velgående som adelens ideal (ikke mindst den franske adels), men den
gjaldt selvfølgelig ikke de livegne bønder. Da borgerskabet begyndte at udfordre
feudalvældet, så skete det imidlertid under påberåbelse af, at "the pursuit of
bappinessn er en menneskeret, som der står i den amerikanske menneskerettigø
bedserklæring fra 1776. Retten til lykken, dvs. retten til nydelse, gælder alle
mennesker. Det er en naturlig ret eller noget universelt menneskeligt, som vi
netop har set Roussean skrive i sin antropogenese.
Det er denne almengøre/se, som Marx og Engels gør nar af i det ovenstående,
fordi den ignorerer, at nydelsen kun kan være en figur på ydelsens baggrund.
Retten til nydelse kan derfor kun være en reel ret for den, der har et
andet menneske til at yde for sig. Det vil sige, at det er en samfundsmæssig ret
og ikke en naturlig ret.
Men det så de borgerlige ideologer stort på, da de som Roussean definerede
menneskets universelle natur eller væsen efter borgerens skabelon.
·(Det gælder iøvrigt som hovedregel, at enhver samfundsmæssig klasse har
defineret det naturlige menneske efter sit eget billede. For den aristokratiske
klasse var menneskets væsen ånd, dvs. (jvnf. Platon) det, der kan bestemmer
over det materielle (slaver og livegne). For borgerklassen er menneskets natur
stræben efter lykke, dvs. at det naturlige menneske er identisk med den kapitalistiske
købmand eller profiteur. For den tidlige arbejderklasse bliver modellen
for det naturlige menneske håndværkeren, hvad der tydeligt er eksemplificeret
i Engels' antropogenese. Og herfra igen i Leontjevs.)
Den borgerlige hedonisme
Hvordan den borgerlige menneskeopfattelse bliver formet efter nydelseslærens
eller hedonismens principper, ser vi tydeligt eksemplificeret i den franske oplysningsfilosof
Helvetius' bog De !'H omme, der udkom posthumt i 1772. Vi læser:
"Men love themselves: they desire to be happy, and think their happiness would
be complete if they were invested with a degree of power sufficient to produce
them every sort of pleasure. The love of power, therefore, takes its rise from
the love of pleasure." 6
Helvetius opfattede dette egoismens eller egennyttens princip som lige så
grundlæggende i menneskets verden, som tyngdekraften er grundlæggende i fysikkens.
Egennytten var simpelthen den grundlæggende kraft i samfundet. Følgelig
måtte man også kunne lave en videnskab herom, som var lige så principiel
som Newtons.

Egennytte 217
og ulyst implicerede, at der var noget mentalt eller bevidst på spil, hvilket ifølge
behaviorismen var uvidenskabelig!. Selve den grundlæggende taoke, at organismens
aktivitet er rettet mod at maximere dens fordel og minimere dens
ulempe, havde man derimod intet at indvende imod. Tværtimod blev dette den
grundlæggende taoke i indlæringspsykologiens videre udvikling hos Hull og
Skinner. Blot gik man bort fra at tale om effektloven og talte istedet om forstærkning
eller reinforcering. Det vil i realiteten sige, at hedonismen som princip
blev lagt til grund for al adfærd og adfærdsændring.
Den hedonistiske model, der ligger til grund for disse forestillinger, kan opsummeres
således: Adfærden er altid motiveret (forårsaget) af en stimulus eller
et behov, der fremkalder en driftsspænding i organismen. Adfærden sigter mod
at fjerne denne driftsspænding i organismen. Mens driftsspændingen er negativ
(eller forbundet med ulyst), så er driftsafspændingen (tension-reduction) positiv
(eller forbundet med lyst). Det er driftsafspændingen, der er belønnende.
Modellen er ikke altid ekspliciteret. Men hos Freud er den. Det hører til
mandens intellektuelle format, at han i en tid, hvor en implicit hedonisme ligger
til grund for menneskeopfattelsen, er eksplicit hedonistisk i sin tænkning. Her
er lystprincippet konge og kejser, og al adfærd er i sidste ende dikteret af lystforøgelse
og ulystreduktion. Freud stikker således ikke noget under bordet, ja,
han kalder ligefrem i Drifter og driftsskæbner fra 1915 lyst og ulyst for 'den økonomiske
polaritet'. (Det er selvfølgelig billedlig tale. Men fra Freud selv ved vi,
at billedlig tale sjældent er tilfældig.)
Homeostase og eudæmoni
I forbindelse med med den psykologiske (eller biologiske) hedonisme er der
imidlertid noget, vi skal have fat i. Lad os derfor se lidt nøjere på Freuds grundforudsætning.
Han skriver: "The nervous system is an apparatus having the
furretion of abolishing stimuli which reach i t, or of reducing excitation to the lowest
possible level: an apparatus which would even, if this were fea."!ible, maintain
itself in an altogelher unstimulated condition." 9
Her kunne man med grækerne sige, at organismen er et styre, der foretrækker
uforstyrrethed eller sindsro. En monade, der helst vil lukke verden ude.
Det er det, som vi andetsteds har set Freud udtrykke om drifternes væsen. Han
siger, at "fra enhver tilstand, et væsen har opnået udgår en bestræbelse for at
genoprette denne tilstand, såsnart den er blevet forladt." 10
Dette er naturligvis homeostasen, som Freud forestiller sig som organismens
fundamentale princip. Og det er også den, der ligger i indlæringspsykologiens
teorier om spændingsreduktion som belønningsprincip.
Hermed ser vi, at borneostaseprincippet og det hedonistiske princip går hånd
i hånd. Men det så vi forsåvidt allerede hos grækerne. Hvad er eudæmonia eller
lykkeprincippet andet end et ord for optimum? Ikke for lidt, ikke for meget,
men den gyldne middelvej fra Aristoteles' Nichomakæiske Etik.

218 Personlighedens Almene Grundlag Il
(Man kan sige, at for borgeren på samfundets top gjaldt det om at holde ba·
lancen. Slaverne (og kvinderne) på samfundets bund derimod havde en drøm
om et andet sted. I stedet for lykkefilosofien hyldede de læren om eller troen
på frelsen (frelse kommer af 'halsen fri' på latin). I Grækenland var det først og
fremmest orficismen, i Rom blev det den analoge kristendom. Som en husfredsaftale
mellem klasserne, der lovede de underste saligheden i himlen efter
slaveriet på jorden, blev den som bekendt mlddelaldersamfundenes officielle
lære, indtil den jordiske lykkelære blev genfødt med de borgerligt-materialistiske
revolutioner. Dog i den mere driftige form, der modsvarede den nye økononti.
Værd at bemærke i forbindelse med skiftet fra hellenistisk tænkrting til
kristen tænkning er den meget langvarige (livslange faktisk) orientering (følelse),
den bygger på, når den fastholder frelsen efter døden som mål. Den
hellenistiske orientering derimod omfatter knn den umiddelbare lykketilstand.
Den er i bedste fald mellemvarig (emotionel). Det samme gælder vor tids benlhamske
orientering, der orienterer sig efter relativt kortsigtede fordele.)
Det vil sige, at der kan være mere end en grund til, at de naturvidenskabelige
forskere forlanger organismens aktivitet klemt ned i det reaktive borneostase-skema.
Ikke alene er det den eneste måde,hvis aktiviteten skal forklares
ud fra virkende principper (og her husker vi, at Freuds indgang til psykologien
også var naturvidenskabsmandens). Det er også en historisk betinget grundforestilling,
der gennemsyrer vor tid: Organismen -inklusiv mennesket- som en
maskine styret af lyst og ulyst.
Selvopretholdelsens psykologi
Vender vi tilbage til Freud, så siger han endvidere, at "the aim of an instinct is
in every instance satisfaction, which can only be obtained by abolishing the condition
of stimulation in the source of the instinct." Og "the object of an instinct
is that in or through which it can achieve its aim. It is the most variable thing
about an instinct and is not originally connected with it, but becomes attached
to it only in consequence of being peculiarly fitted to provide satisfaction.'' 11
Vi forstår nu, hvad det er, at Freud taler om med sine borneostatiske forestillinger.
Det er selvopretholdelsens psykologi, som vi har skitseret den sidst i
kapitel 9. Som sådan er den ganske præcis, for selvopretholdelsens aktivitet
(reaktivitet) er en fundamental side ved organismens eksistens i verden. Og i
den sammenhæng værdsætter vi også hans instinktbeskrivelse. Vi har nemlig
allerede nævnt, at forholdet til objektet {dvs. objektvirksomheden) under bestemte
betingelser kan styres over optimum, og at genstanden i så fald antager
symbolets karakter. Dette er netop det karakteristiske ved instinkter.
Udover selvopretholdelsens psykologi findes der intidlertid også livsudfoldelsens
psykologi, der må begribes på en anden måde end den borneostatiske og
den hedonistiske. Freuds fejltagelse ligger derfor ikke i det, som han beskriver,
men i den manglende grænsesætning (gyldighedsområdebestemmelse) af det,

Egennytte 219
han beskriver. Han opfatter selvopretholdelsens psykologi som hele psykologien.
Hans lære (som universallære) står og falder derfor med, om der findes
eller ikke findes en verden uden for Verona. Man kan være en mester i selvets
og sindets hemmeligheder, men det har sin begrænsning, hvis sindets hemmelighed
ikke er den menneskelige psykologis hemmelighed. (Og så meget desto
mere, hvis det er studiet af Lille Alberts sind, som man lægger til grund for forståelsen
af det menneskelige sind.)
Den grundlæggende kerne i vor tids 'økonomiske' og 'homeostatiske' menneskeopfattelse
er formentlig netop dette, at den menneskelige livsudfoldelse
basalt set opfattes som individuel selvopretholdelse At alt hvad individet gør i
sidste ende sigter mod dets egen fordel (self-interest). At selviskhed er menneskets
fundamentale natur. At njegets opgave er selvhævdelse 1112 , som Freud
skriver. At uthe love of well-being is the sole motive of human actions", som
Roussean skrev.
Er egenkærlighed menneskets lov?
Nu må det med det samme siges, at selv om dette er vor tids grundforestilling,
dvs. den grund hvorpå vore filosofiske og psykologiske tænkning figurerer, så er
Freuds konsekvens undtagelsen snarere end reglen. Ihvertfald inden for humanpsykologien
(den behavioristiske indlæringspsykologi er beskyttet af sin abstrakthed
og sine tekniske begreber og kan derfor være uforpligtet konsekvent).
De fleste humanpsykologer søger således at moderere den hedonistiske grundforestilling
på den ene eller den anden måde.
Der kan være flere grunde til denne valenhed over for forestillingen om det
ubodeligt selviske menneske. En er utvivlsomt vanskeligheden ved at konkretisere
grundprincippet teoretisk, hvis det skal være andet end en cirkelslutning,
der identificerer målopnåelse med tilfredsstillelse, hvorefter enhver aktivitet,
der realiserer et mål bliver 'tilfredsstillende' og derfor hedonistisk. En anden
formentlig, at den hedonistiske menneskeopfattelse byder mange imod, fordi
den forekommer misantropisk. Når alt kommer til alt, så er selviskhed jo sjældent
fremholdt som ideal. Det hører til humanismen at fremholde menneskekærligheden,
ikke egenkærligheden.
Nu er ting imidlertid idealer, en anden videnskabelige kendsgerninger. Det
er ikke videnskabens opgave at forsvare idealerne men at blotlægge virkeligheden,
som Freud gør opmærksom på. Hvis idealerne er illusioner, så må videnskaben
rive dem væk. Også selv om det gør ondt, som det gjorde ondt på
præsten, økonomen og den liberalistiske ideolog Thomas Malthus at måtte
konkludere følgende på grundlag af sine undersøgelser i "Newtons ånd": "At
gøre menneskekærlighed til samfundets hoveddrivfjeder og bevægende princip,
istedet for egenkærlighed, er en fuldbyrdelse, som man inderligt kunne ønske
sig ... Men ak! det øjeblik ·kan aldrig indtræffe. Det hele er ikke andet end en
drøm, et skønt fantasifoster." 13

Den sociale kontrakt
Egennytte 221
En tanke, der hurtigt melder sig, er, at egennytte som universelt princip bliver
modbevist af socialitetens kendsgerning hos såvel dyr som mennesket. Individerne
virker i høj grad til gavn for hinanden og indordner sig under hinanden.
De er altså langtfra selviske i deres bestræbelser.
Det er rigtigt, at dyrene og mennesket er grundlæggende sociale væsener.
Men det betyder imidlertid ikke, at egennytten som grundlæggende princip
hermed er modbevist. Socialitet og egennytte strider nemlig på
ingen måde principielt imod hinanden. Det er faktisk det, som egenyttens filosoffer
fra Thomas Hobbes, Adam
Smith og Bentham og videre skal kres
S diteres for at have opdaget. Hvis man i
tegningen til venstre, der afbilder den sociale
relations princip, lægger fingeren
over det andet subjekt, så vil man se, at
man har helt den samme tegning, som der i det ovenstående afbilder egennyttens
princip. Social virksomhed er et tilfælde af egennytte.
Men det er et tilfælde af oplyst egennytte, kunne man sige. Nemlig den
egermytte, der samtidig er det andet subjekts egermytte. Egennytten realiserer
sig altså i et nyt princip, som vi kunne kalde fællesnytte.
Det er i værket Leviathan fra 1651, at Thomas Hobbes som den første borgerlige
filosof forsøger at etablere fællesnyttens princip på den individuelle
egennyttes fundament (hvilket også er at etablere en samfundslære på den mekaniske
materialismes principper om vekselvirkning mellem hinanden uafhængige
elementer).
Han begynder med at definere mennesket som et væsen, hvis fundamentale
natur er at maximere lyst og minimere ulyst. Når alle mermesker på den måde
stræber efter deres egen selviske lykke, så fører det til sammenstød. En tilstand
af alles krig mod alle, hvor mennesket er menneskets ulv, udtrykker Hobbes det.
Resultatet af denne tilstand er imidlertid, at alle sætter mere lyst til, end de
vinder. Egennytten kræver altså, at individerne indordner sig efter hinanden!
Eller som Hobbes siger, at fordi egennytten er den fundamentale lov i naturen,
så er det også en fundamental lov, at mennesket skal søge fred med hinanden.
"From this Fundamentall Law of Nature, by which men are commanded to endeavour
Peace, is derived this second Law; That a man be willing, when others
are so too ... to lay down his right to all things; and be contended with so much
liberty against other men, as he would allow other men against himselfe ... Whatsoever
you require that others should do to y o u, t hat y e to them. n
Dette er selvfølgelig gensidighedens princip - quid pro quo • eller som Hobbes
siger: "The mutual transferring of Right, is that which men call CONTRACT."
Hermed henviser også Hobbes til den sociale kontrakt, der siden Lukrets dage
har været grundstenen i den borgerligt materialistiske opfattelse af samfundet.

222 Personlighedens Almene Grundlag II
Hobbes udvikler nu flere love, der følger af kontrakten eller gensidighedens
princip, og som har med betydningen af at holde løfter og sikre retfærdighed at
gøre. Herefter skriver han: "A fifth Law of Nature, is COMPLEASANCE
(imødekommenhed, NE); that is to say, That every man strive to accomodate
himselfe to the rest. .. The observers of this Law, may be called SOCIABLE ... " 15
Den gensidige egennyttes princip ligger også bag Adam Smiths fremragende
økonomiske teori i The Wealth of Nations fra 1776, hvori vi.læser, at "man has
almost constant occasion for the help of his brethren, and i t is in vain for him to
expect it from their benevolence alone. He will be more likely to prevail if he
can interest their self-love in his favour, and show them that it is for their own
advantage to do for him what he requires of them... It is not from the benevolence
of the butcher, the brewer, or the baker that we expect our dinner, but
from their regard to their own interst. W e adress ourselves, not to their humanity,
but to their self-love, and never talk to them of our own necessities but of
their advantages." 16 Og lignende forestillinger om sammenhængen mellem det
egennyttige og det fællesnyttige ligger bag Bentharns tanke om den største nytte
for det størst mulige antal mennesker.
Det er vores påstand, at Hobbes og hans efterfølgere korrekt har påvist, at
gensidighed i egennytten ( fællesnytte) er den sociale virksomheds grundprincip.
Hvormed naturligvis ikke sagt, at det sociale dyr (eller menneske for den sags
skyld) skal opfattes som en engelsk købmand, eller at Leontjevs handling skal
opfattes som en handel. Men essensen i social virksomhed er, at der er virksomhed,
hvor samvirket med andre øger sandsynligheden for, at enkeltindividet
får indfriet sit mål, og at dette involverer et gensidigbedsprincip om noget for
noget.
For eksempel som det er tilfældet i ulvenes sociale jagt, hvor associationen af
enkeltvirksomheder virker gensidigt forstærkende og øger chancen for bytte betydeligt.
Eller i Leontjevs klapjagt, hvor kooperationen - dvs. serieforbindingen
af deltagernes virksomhed - er forudsætningen for, at deltagerne kan få opfyldt
deres egennyttige motiv: at få mad i maven.
Det er klart, at fællesnyttens sociale virksomhed fordrer et mere komplekst
affektivt-kognitivt genspejlingskort end simpel enbver-for-sig-selv virksomhed,
hvilket vil sige, at højere former for social virksomhed i høj grad må trække på
sindets potentialer (og anspore til udvikling af disse). Og derfor også, at sindets
psykologi i høj grad må blive en social psykologi og må studeres som sådan.
Det er forsåvidt det, som de humanistiske psykologer og neofreudianere har
gjort tii deres hovedærinde. At forstå sindets psykologi i den konkrete sociale
kontekst. Men allerede Freuds teori om sindets udvikling er i bund og grund en
social teori. Det er nemlig en teori om driftsorganiseringen i den primære socialisering
i familien. Det vil sige en underordning af lystprincippet (men med
optimal lyst som sigte) under ikke blot realitetsprincippet (jeget), men også
under de sociale realiteters princip repræsenteret ved overjeget. Eller ved den
samvittighed, som Adam Smith i sin Theory of Moral Sentiment kalder "a moral

Egennytte 223
looking-glass", og som er en struktur i selvet til sikring af, at Bobbes' sociale
kontrakt bliver overholdt.
Det korte og det lange er altså, at socialiteten ikke modbeviser dogmet om
menneskets grundlæggende egennyttighed. Selv om fællesnytten er en form
med andre bestemmelser end den simple egennytte, så er den ikke desto mindre
stadig et tilfælde af egennytte. (Og dette er en principiel konstatering og ingen
nedvurdering af socialitet og sociale handlinger, der f.eks. i venskabets form er
noget af det smukkeste, man har. Men heller ikke et venskab kan i længden
overleve uden en vis reciprocitet- noget for noget.)
Hvad så?
Noter til kapitel16
1. Andersen, Ø.: Antikkens materialistiske filosofi, Oslo 1975, s. 122.
2. Ibid., s. 111-12.
3. Ibid., s. 111..
4. Marx-Engels Werke, Berlin 1978, vol. 3, s. 402.
5. Ibid.
6. Helvetius, CA.: De l' H omme, 1772. Cf. F. Coplcston: A History of Philosophy, USA 1960,
vol. 6, part l, s. 50.
7, Bentham, J.: An Introduetion to the Principles of Morals and Legislation, 1780. Cf. F.L. Van
Baumer (cd.): Main Currents af Western Thought, New Haven 1978, s. 505*508.
8. Thorndikc, E.L.: The Elements of Psyclw!ogy, New York 1911, s. 203.
9. Freud, S.: The metapsycholoi!J! of lnstincts, Repression and the Unconsciousness, cf. T. Milion
(ed.): Theories of Psychopathology and Personality, USA 1973, s. 235.
10. Freud, S.: Abriss der Psychoanaiyse, cf. P. Lauridsen (cd.): Personlighedspsykologi, en antologi,
Kbhvn. 1977, s. 174.
11. Freud, S.: The Metapsychology ... , op.cit., s. 108.
12. Freud, S.:Abriss .... op.cit., s.172.
13. Malthus, T.R.: An Essay 011 the Principle of Population, 1798, Great Brilain 1970, kap. 10, s.
133-34.
14. Hegel, G.W.F.: Retsfilosofiens Gnmdlinier, Cf. O. Hansen: Hegel, Kbhvn. 1971, s. 103.
15. Hobbes, Thomas: Leviathan, 1651, England 1968, s. 210.
16. Smith, Adam: An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations, 1776. Grcat
Britain 1974, s. 119.

Uegennytte 225
fundamentale princip. Men pingvinens eksempel demonstrerer med al ønskelig
tydelig, at dette ikke er sandt.
Hvilken nytte har hanpingvinen nemlig af den virksomhed, der sikrer ungen?
Overhovedet ingen. Og så snart man har fået øje på det, så lyser det en imøde
overalt i naturen. Dyrene har ingen nytte af de anstrengelser, de foretager for
at sikre afkommet. Solsortene, der flyver i pendulfart alle døgnets lyse timer for
at fylde de grådige unger med mad, har ingen nytte eller fordel af det store arbejde.
Der er intet i yngelplejevirksomheden, der kompenserer dem for det betydelige
energiudlæg. Tværtimod belastes de fysiologisk af denne virksomhed,
hvis slutresultat faktisk er, at de har skabt sig selv nogle konkurrenter i konkurrencen
om områdets føderessourcer. Konkurrenter, som de faktisk på et senere
tidspunkt prøver at jage bort.
Principielt må man derfor konkludere, at yngelplejevirksomhed er i mod·
sætning til individets selvopretholdelse. Trådte man fugleæggene i stykker, ville
man faktisk gøre fuglen en tjeneste, hvad dens selvopretholdelse angår.
Denne opfattelse er imidlertid svær at acceptere, og to indvendinger melder
sig straks.
Den første indvending
Den første indvending lyder, at dyrets virksomhed ikke kan være uegennyttig,
da dyret herigennem reproducerer sig selv.
Dette er imidlertid blot en talemåde. Dyret reproducerer ikke sig selv i
ungen. Ungen er et selvstændigt individ med sine uafhængige krav. Den er
ikke forældreindividet selv i nogen meningsfuld forstand. Tværtimod konfron·
terer den forældreindividet som et individ over for et andet.
At tale om reproduktion har kun mening på det genetiske celleplan i og
med, at den nye organisme er dannet ved en celledeling af et befrugtet æg og er
bærer af kopier af forældreorganismernes gener. Men man må ikke forveksle
det genetiske plan med organismeplanet, hvor den nye cellestruktur har etableret
sig som et selvstændigt system - en organisme med sin egen selvstændige aktivitet.
Forældreindividet og ungen er to forskellige individer, og det er dette · og
ikke den genetiske overensstemmelse (der iøvrigt ved kønnet formering kun er
50 pct) ·der er den afgørende livsrealitet, når man anskuer livet på det niveau,
hvor virksomheden udfolder sig. Det er individerne, der har et liv og en virksomhed,
ikke generne.
Det er meget vigtigt at forstå dette. I særdeleshed da der findes skoler inden
for biologien, der insisterer på at reducere de molære biologiske og psykologiske
fænomener til genetiske. Sociobiologien har i den sammenhæng som sin
erklærede hensigt at elimlnere psykologien som en overflødig videnskab.
Men psykologien kan ikke elimlneres, fordi virksomheden og dens psykiske
dimension er en ægte genstand med sine egne lovmæssigheder, der ikke kan reduceres
til hverken fysiologiske, genetiske eller molekylære lovmæssigheder.

226 Personlighedens Almene Grundlag Il
Men netop af den grund, må man ikke sige, at subjektet reproducerer sig selv i
ungen, fordi der indledningsvis på et lavere niveau er tale om 'reproduktion' i
betydningen genetisk og kromosomal replikation og celledeling.
En variant af samme indvending lyder, at dyrets yngelvirksombed ikke er
uegennyttig, fordi dyret hermed reproducerer sin egen art.
Hertil kan man imidlertid sige, at 'arten' er en abstrakt kategori, der har en
realitet i taxonomisk klassifikation og populationsgenetiske analyser, men at det
ikke er en realitet på det individuelle plan, hvorfra livet leves og virksombeden
udgår og styres. Arter har ingen virksomhed, det er kun individuelle subjekter,
der har det, og hvad individet foretager sig har intet med arten at gøre. Subjektet
føder og opfostrer unger, det reproducerer ikke arten.
Der er en pointe her, men det lyder også som en spidsfindig bortforklaring.
Lad os derfor alligevel acceptere, at individernes yngelvirksomhed tjener til en
videreformidling af livet og dermed en reproduktion af arten. Men dette gør
ikke i sig selv yngelvirksombed egennyttig. Hvad nytte skulle et dyr have af at
videreformidle artens liv? Ingen. Artsnyttig virksombed kunne vi med god mening
kalde det, men det bliver det ikke egennyttig virksombed af. Livets videre
formidling er således uegennyttig virksomhed.
Livets egen udfoldelse
Ovennævnte indvendinger udspringer af ønsket om at gøre yngelvirksombeden
til en form for selvopretholdelse. Det er det, der ligger i betegnelsen
reproduktion: tilbagevenden til eller gentagelse af en bestemt form. Men i dette
ønske genfinder vi netop den tankebane, der i virksombeden vil se en
tjenlighed for den virksomme. Der må være en grund til yngelvirksombeden.
Men der er ingen grund til
S Y
yngelvirksombeden. Yngelvirksombeden
er sin egen grund. Det er et m&!, ikke et
for-m&L Dyret drikker for at opretholde
livet, og dyret flygter for at opretholde livet.
Men der er ingen, for at i
yngelvirksomheden. Den bare er.
At formidle livet videre er organismens natur eller væsen. Det er ikke noget
instrumentelt. Det er noget vitalt.
Det, man skal begribe her, er parallelt til begribelsen af virksombeden som
gmndlæggende - det vil i bogstaveligste forstand sige sin egen grund og grund til
det, der følger. Vi husker, at vi argumenterede for, at virksombeden begynder
med den spontane aktivitet, der er spontan, fordi den er gmndløs eller uforårsaget.
De primitive organismer blev ikke spontant aktive for at sikre deres eksistens
eller opretholde sig selv. De blev spontant aktive (ved a freak of nature
formentlig) uden nogen forudgående foranledning, dvs. på grund af en fysiskkemisk
tilfældighed. Herved opstod den aktivt virksomme materie på den

Uegennytte 227
replikative og levende materies grund. En ny form eller et nyt væsen i materiens
udvikling.
Efter at denne form var opstået, viste den sig at have et omfattende sæt af
konsekvenser. F.eks. en omkalfatring af forholdet mellem 'hvirvel' og 'energistrøm',
således at subjekt-objektforholdet opstår som et virksomt forhold.
I den videre udvikling bliver denne virksombed omgærdet med allehånde systemer
(kognitive og affektive), der orienterer den i det psykologiske rum, som
den selv har grundlagt. Det er således ikke behovene, der er vitale, og virksomheden,
der er instrumentel. Det er behovene, der er instrumente11e, og virksombeden,
der er vital. Der findes ingen anden forklaring af virksomheden end
dens tilblivelseshistorie, og det betyder, at man må forlade virksombedens eget
lovmæssighedsområde, hvis man vil begrunde den. Men det betyder, at på sit
eget Jovmæssighedsområde, der er virksombeden sin egen lov.
Det samme gælder for formering og yngelpleje. Organismens videreformidling
er sin egen lov. Et udgangspunkt, der hverken kan eller skal begrundes.
(Men hvis tilblivelseshistorie og fysisk-kemiske forudsætninger naturligvis kan
blotlægges.)
At den aktive virksombed og den aktive videreformidling af livet i princippet
ikke er formålsbestemt, som homeostasen f.eks. er, har vi netop udtrykt ved at
tale om livsudfoldelse i modsætning til selvopretholdel.se. Det er ikke livets væsen
at opretholde sig selv, men livets væsen at udfolde livet, skrev vi.
Hermed følger, at det er ligeså lovmæssigt eller naturligt for organismen at
virke uegennyttigt, som det er for den at virke egennyttigt. Og hvis vi ser os om
i naturen, så ser vi, at dyrene er ligeså travlt beskæftiget med at formidle livet,
som de er med at opretholde sig selv. Og hvis dette ikke havde været de levende
organismers natur, så havde der overhovedet ingen levende organismer
været. De individuelle organismers ugennyttige virksomhed er foudsætningen
for livet i almindelighed. livets kontinuitet sikres af livets diskontinuerte enhed,
den virksomme men dødelige organisme. Og det er kun muligt, hvis organismen
kan virke ud over sin egen enhed, udover sig selv. Det er det, som
uegennyttig virksombed betyder.
Man kan også sige det filosofisk på den måde, at gennem den uegennyttige
virksombed forholder det partikulære liv sig til det almene liv. Yngelvirksomheden
er i den forstand i princippet også et forhold mellem det virksomme
subjekt og livets kontinuitet eller fremtid. Men dette ligger ikke i andet end
virksombeden selv. Det vil sige i yngelvirksomhedens kendsgerning, at den
overskrider rammen for den virksomme selv (eller den virksomroes selv). Dyret
sanser nemlig ikke fremtiden i afkommet. En sådan sansning fordrer en særlig
udvikling af selvet som kognitivt-affektivt kort, der først bliver mulig i løbet af
menneskets udvikling.

Uegennytte 229
Den anden opfatter den subjektive tilstand (behov, drift, emotion, lyst) som
målet og objektet som et middel til opnåelse af dette mål. Freud hører konsekvent
til her, jvnf. hans bestemmelse af instinktet oven for. Dette er det konsekvente
hedonistiske standpunkt.
Hvilken opfattelse er nu den rigtige, spørger vi? Men det er et drilsk
spørgsmål, for vi har allerede argumenteret for, at begge funktionsmåder findes.
Der er en realitet til såvel Freud som Leontjev. Den ene er den optimumstyrede
reaktivitet. Den anden er den genstandsrettede virksomhed. Og vi har
også vist, at den sidste under visse omstændigheder kan styres på den førstes
måde. Det er det, der kendetegner visse dyreinstinkter, f.eks.
De to opfattelser eller realiteter er ikke ganske overlappende med vores todeling
i uegennyttig og egennyttig virksomhed. Den freudianske realitet er således
utvetydigt defineret som egennyttens, men det betyder ikke, at Leontjevs
er uegennyttens. Den genstandsrettede livsvirksomhed kan være såvel egennyttig
som uegennyttig. Fuglen, der søger efter mad til sig selv, er således egennyttig,
mens fuglen, der søger efter mad til sine unger, er uegennyttig. Diskussionen
af de to opfattelser giver os imidlertid et kriterium ved hjælp af hvilket,
vi kan besvare spørgsmålet, om virksomheden kan være uegennyttig, hvis den er
affektivt belønnende for den virksomme.
Mål og middel
Hvis yngelvirksomheden er et middel til at sikre selvtilfredsstillelsen som mål,
så er der ikke tale om uegennyttig virksomhed. Hvis yngelvirksomheden er et
mål i sig selv, hvortil de subjektive tilstande knytter sig som midler til virksomhedens
styring, så er der tale om uegennyttig virksomhed.
Selv om begge tilfælde faktisk forekommer blandt mennesker (men ikke
desto mindre er skelnbare, hvad vi sidenhen skal vende tilbage til), så kan vi
nok støtte os på den fænomenologiske erfaring hos langt størsteparten af
forældre, når vi konkluderer, at hovedreglen er, at børn er virksomhedens mål
og ikke virksomhedens midler.
Men gælder det samme nu også dyr? Yngelplejen er jo hos dyrene i høj grad
instinktivt formidlet. Det vil sige efter den model, som Freud beskriver.
Ja, det gælder også dyr. Den instinktive styring må opfattes som et middel
til styring af yngelvirksomheden. Instinktet er ikke et mål i sig selv (hvis det var
det, kunne man jo springe ungen over og lade det hele foretå ved 'l..eerlauf!).
Det afgørende er ikke arten af den psykologiske styring, men det reelle forhold i
verden, som virksomheden realiserer. Og det er ved instinktiv yngelvirksomhed
selvfølgelig også sikringen af afkommet, hvilket ikke i sig selv er forbundet men
nogen nytte for det yngelplejende individ. Yngelvirksomhed er faktisk per definition
selv-overskridende, idet der er tale om den videre fonnidlib.g af Jiv. Det
kræver derfor også per definition en uegennyttig (selvoverskridende) indsats af
forældreindividet.

230 Personlighedens Almene Grundlag Il
Til styring af yngelvirksomheden mod dens uegennyttige mål er der gennem
naturlig selektion blevet udviklet en lang række konative, kognitive og affektive
funktioner, som vi kan kalde lyst, drift, behov og instinkt. Men disse funktioner
er styremidler og ikke mål i sig selv. I dyrelaboratoriet kan der konstrueres så
kunstige forhold, at dyret kan bringes til at opføre sig som om, midlet er målet.
Hvis man f.eks. som Olds og Milner erstatter objektet for dyrets virksomhed
med en elektrode i hjernen. Men sådanne kortslutninger mellem middel og mål
- som man iøvrigt kan finde analogier til hos mennesket under særligt kulturelt
skabte kunstige situationer · beviser ingen ting. Forvandler man subjektet til et
præparat, så får man kun noget at vide om et præparat. Dette kan være vigtigt
nok for den, der vil undersøge organismens 'mekanismer' som 'mekanismer',
men det har ingen relevans for forståelsen af subjektet som en psykologisk enhed.
Det, Leontjev i det følgende siger om mennesket, kunne derfor lige så godt
gælde dyret. Han skriver: "Den menneskelige virksomhed igangsættes og styres
overhovedet ikke således som adfærden hos laboratorierotter med elektroder
indplantet i hjernens 'lystcenter', disse rotter som, hvis man lærer dem at slutte
strømmen, hengiver sig til denne beskæftigelse i det uendelige. Man kan
selvfølgelig påberåbe sig lignende fænomener også hos mennesket, sådanne
som f.eks. behovet for narkotiske stoffer eller overdreven seksualitet. Men
disse fænomener siger bestemt ikke noget om motivernes virkelige natur, om
det menneskelige livs måde at hævde sig på. Det bliver tværtimod ødelagt af
dem. Uholdbarheden i de hedonistiske opfattelser af motivationen består ...
ikke i at de overdriver de emotionelle oplevelsers rolle i reguleringen af virksomheden,
men at de forfladiger og forvrænger de virkelige relationer.'t4
To virksomhedsklassifikationer
Med opdagelsen af uegennytten i yngelvirksomheden (S-> Y) får vi en klassifikation
af virksomheden i tre grundkategorier: l) egennyttig virksomhed; 2) fællesnyttig
virksomhed; og 3) uegennyttig virksomhed.
Den fællesnyttige virksomhed er den egennyttige virksomhed i dens sociale
form, idet det er virksomhed, der involverer mindst et andet individ. Uegennyttig
virksomhed involverer også mindst et andet individ, men det er ikke social
virksomhed. Mens social eller fællesnyttig virksomhed er syrnmetrisk (gensidighedens
princip, noget for noget), så er uegennyttig virksomhed principielt
asynnnetrisk (der gælder f.eks. intet gensidigbedsprincip mellem forældreren og
ungen).
Dette er en anden klassifikation, end den Leontjev foretager, når han tredeler
virksomheden i l) sensorisk virksomhed; 2) perceptiv virksomhed; og 3)
intellektuel virksomhed. Til sammenligning kan vi sætte dem op over for hinanden
i et skema, idet vi anvender det symbolsprog, som vi tidligere har udviklet:

234 Personlighedens Almene Gmndlag Il
KAPITEL18
SAMFUNDSFORHOLDET
Antropogenesen som metode
I Springet fra dyr til menneske har jeg beskrevet, hvori den fundamentale kvalitative
forskel mellem dyr og menneske består, og udviklet en scenarisk argumentation
for, hvordan dette kvalitative spring kan tænkes at have fundet sted.
Denne antropogenese (og dermed menneskebestemmelse) er den teori, der
efter min overbevisning for nærværende inddrager flest af menneskets grundlæggende
psykologiske, sociale og samfundsmæssige træk i en sammenhængende
forklaring og desuden får gjort menneskets tilblivelse til ikke alene et
kvalitativt spring fra, men også et kvalitativt brud med dyrerigets fundamentale
lovmæssigheder.
Boje Katzenelson, der funderer sine psykogenetiske overvejelser på den
amerikanske anatom og antropolog C. Owen Lovejoys teori, parallelliserer de
to teorier på denne måde: "Andet steds i dette nummer af Psyke og Logos antyder
Engelsted en original konkurrerende teori om den samme epoke i slægtens
udvikling, som han nok snart vil publicere, og mig bekendt er dette de to
eneste egentlige teorier om vor urtid." 1 Hvorvidt dette udsagn er korrekt, afhænger
naturligvis af, hvad man lægger af betydning i ordet 'egentlige', der findes
jo faktisk en del teorier om vor urtid. Lægger man imidlertid skellet mellem
udviklingsbeskrivelse og udviklingslogisk beskrivelse, så er det rigtigt, at der
ikke er så mange af den sidste slags.
Kan man nu overhovedet i detaljer vide, hvordan mennesket har udviklet
sig? Nej, selv om der findes utallige spor fra fortiden, hvoraf forbløffende
meget kan rekonstrueres (de fysiske antropologer er ligeså dygtige til at få de
sparsomme spor til at fortælle som kriminaJdetektiver og retsmedicinere), så er
mange spor udvisket, jvnf. hvad vi tidligere har sagt om entropien, så den detaljerede
udviklingshistorie kan næppe rekonstrueres på grundlag af palæontologiens
empiriske vidnesbyrd.
Dette kunne begrunde en mindre forpligtende udviklingsbeskrivelse, der renoncerer
over for selve udviklingsgangen. Men her optræder der et dilemma,
for man kan ikke 'begribe de afgørende momenter i en udvikling, medmindre
man begriber dem konkret (og det vil sige detaljeret). Det vil sige, at hvis man
vil forstå menneskets udvikling, så m& man konkretisere. Dette er en metodisk
nødvendighed. Men spørgsmålet bliver så, om metoden også er "die Gang der

Samfundsforholdet 235
Sache selbst". Det vil sige, i hvilket omfang scenariet (den konkretiserede historie)
modsvarer virkeligheden?
Kan man overhovedet vide noget om det? Boje Katzenelson mener nej. I
forbindelse med sin udlægning af Lovejoy skriver han: "Om den historie er
sand ved kun Vorherre (og muligvis Engelsted 2 ). Vi får det aldrig at vide. Vi er
snilde og kan regne meget ud på grundlag af palæontologiske fund, men det vigtigste
afsætter ikke spor. Kærlighed fossileror ikke,- hos andre end os." 3
Det sidste kan man - efter temperament - gå i tænkeboks med, men det er
ikke rigtigt, at det vigtigste ikke afsætter spor. Det spor, som det vigtigste har
afsat, er nemlig mennesket selv med dets mangfoldige egenskaber og sammenhænge.
Dvs. mennesket med dets specifikke psykologi, dets særlige sociale relationer
og - ikke mindst - dets unikke samfundsmæssige forhold. Og havde det
ikke været for dette 'spor', som er antropogenesens vigtigste vidnesbyrd, så
havde det været umuligt (men også meningsløst) at lave antropogenetiske rekonstruktioner.
Antropogenesen som disciplin må ganske enkelt følge det skema, at rekonstruere
tankernæssigt en logisk udviklingsgang fra de højere aber, som vi er bekendt
med deres egenskaber, til det moderne menneske, som vi er bekendt med
dets egenskaber, og samtidig sikre, at udviklingsgangen ikke er i uoverensstemmelse
med de fossile spor, som palæoantropologien har blotlagt.
Man kan derfor sige, at selvom antropogenesen i sin fremstilling bevæger sig
fra det fortidige til det nutidige, så er det først og fremmest - som en rekonstruktion
- en bevægelse fra det nutidige til det fortidige. Man kan derfor ikke
begribe antropogenesen mere præcist, end man kan begribe mennesket, som
det forefindes nu.
Da man opfattede mennesket som feudaltidens åndsfyrste, fik man derfor en
åndelig antropogenese (jvnf. orficismen og kristendommen). Da man opfattede
mennesket som en selvstræbende købmand, fik man den mekaniske materialismes
antropogenese. Da man opfattede mennesket som en håndens arbejder,
så fik man en antropogenese som hos Engels og Leontjev. Opfattede man derimod
ødipuskomplekset som det menneskelige grundtræk, så fik man en antropogenese,
som den Freud dramatisk forestiller sig i Totem og Tabu. Opfatter
man faderrollen mere benignt og kærligt, så kan man få den familie-antropogenese,
som Lovejoy og Boje Katzenelson forestiller sig.
Antropogeneserne er derfor projektioner af menneskeopfattelser (der godt
kan være videnskabeligt kvalificerede) tilbage på historien. Men det betyder
ikke, at antropogenesen er et ideologisk gøglebillede. Mennesket har udviklet
sig fra en tidligere tilstand frem til sin nuværende tilstand. Rekonstruktionen af
udviklingsgangen bliver derfor - hvis den overholder regler om en vis nødvendighed
og logisk sammenhæng (dvs. scenariets krav om konkret anskuelighed
og plausibilitet) - en prøvesten for vores begribelse af mennesket, som det er.
Og som en prøvesten bliver det også et middel til blotlægning af oversete sammenhænge
og egenskaber.

236 Personlighedens Almene Grnndlag II
Hvis antropogenesens validitet er en funktion af validiteten i vores nuværende
begribelse af mennesket, og hvis vi erkender, at hvad begribelsen af mennesket
angår, der har vi endnu en pæn vej at tilbagelægge, så følger, at vor tids
antropogeneser nødvendigvis må være meget ufuldstændige og foreløbige.
Dette gælder også antropogenesen i Springet fra dyr til menneske, men det er
samtidig min overbevisning, at den er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Den
konkrete og detaljerede beskrivelse af udviklingsgangen - som er en metodisk
nødvendighed - vil i mangt og meget vise sig at være fejlagtig, men visse fundamentale
aspekter er fanget.
Det følgende vil være baseret på teorien fra Springet fra dyr til menneske,
men vi vil alene holde os til hovedpunkterne og til beskrivelsen af det menneskelige
særtræk og dets principielle betydning for den menneskelige psykologi.
Springet fra dyr til menneske
Da vi har bragt Lovejoys teori på bane, er det ikke uinteressant at bemærke, at
han faktisk placerer det menneskeligt særegne i den klassifikation, som vi har
kaldt den vitale. Nemlig i yngelvirksomheden. Det er således Lovejoys teori, at
det særegent menneskelige udvikler sig ud fra yngelvirksomhedens krav og
tager form af en social kooperation mellem hannen og hunnen til varetagelse af
afkommets tarv. Mere konkret deler man indsatsen på den måde, at hunnen
bliver stationær børnepasser, mens hannen bevæger sig omkring efter føde til
familien. (Det er for at sikre, at hannen kommer hjem, dvs. gensidigheden i
denne sociale kooperation, at kærlighedsfølelsen udvikler sig, jvnf. Bojes ovenstående
ord om kærligheden som det vigtigste spor eller det særligt menneskelige.)
Social kooperation mellem hunnen og hannen til varetagelse af yngelplejen
er ukendt hos primaterne, hvor yngelplejeren er hunnen. I den forstand lader
Lovejoy virkelig noget nyt blive til i primaternes udvikling. Vi bemærker dog, at
hunnens og hannens kooperation i yngelplejen ikke er noget nyt i naturens verden.
Fuglehanner, der skaffer mad til rugende fuglehunner, er f.eks. ikke en
ukendt ting. Hvis man ønsker et fundamentalt kvalitativt spring ind mellem dyr
og menneske, så er Lovejoys teori derfor temmeligt utilstrækkelig, da han netop
ser det afgørende nye hos mennesket deri, at hannen fodrer den 'rugende' (børnepassende)
hun. Desuden gælder her, som det gjaldt for Leontjevs klapjagt, at
social kooperation ikke i princippet kan adskille mennesket fra dyret.
Nu er det imidlertid ikke 'far-mor-børn' idyllen først og fremmest, der har
sikret Lovejoys teori den antropologiske videnskabs bevågenhed. Det er udviklingen
af de præmisser, der fører ham frem til sin konklusion. Nemlig at opret
gang kun kan være biologisk og selektionsmæssigt begrundet i nødvendigheden
af at bære. Og at yngelplejens succes hos abemennesket har forudsat, at hunnen
ikke har været nødsaget til at løbe så langt omkring efter føde.

Samfundsforholdet 237
I Springet fra dyr til menneske tager jeg udgangspunkt i disse præmisser, men
lader dem føre til en anden konklusion. Jeg lader hunnerne og ikke hannerne
bære, og jeg løser hunnernes mobilitetsproblem ved at tilbyde dem en anden
slags føde ( sarnierføde ). Hermed får jeg - i to trin - en 'far-mor-børn' antropogenese
af en nogen anden beskaffenhed. Konklusionen lyder, at det særligt
menneskelige træk -den samfundsmæssige virksomhed - "opstår i det øjeblik, en
hun forsyner en han, der ikke er en unge, med føde. ' 14
Argumentet er altså, at det kvalitativt nye, der indtræffer og dermed skaber
den særligt menneskelige virksomhed, er, at et andet individ end en unge kommer
til at indgå på ungens plads i den uegennyttige yngelplejevirksomhed. Dette nye
asymmetriske forhold mellem et individ og et andet (S- >S), kalder jeg det
samfundsmæssige forhold. Man ser straks, at det er særdeles forskelligt fra den
sociale relation. Mens både dyr og mennesker indgår i sociale relationer, så er
det altså alene mennesket, der indgår i samfundsmæssige forhold.
Fra sin begyndelse i yngelvirksomheden gennemgår det samfundsmæssige
forhold en trinvis udvikling, som vi kan opsummere således:
Det naturlige (for primater) Mor-> Unge bliver til det noget unaturlige
Mor-> Voksen Søn, der bliver til Søster-> Bror, der bliver til det naturstridige
Kvinde-> Mand (der er et helt andet forhold end det symmetriske
HunHan). 5 Overgangen fra forhistorien til historien markeres ved, at det
samfundsmæssige forhold hæves op over den kønsbestemte dimension og antager
den almene form S- >S.
Som et asynunetrisk (ikke-gensidigt) forhold kan S->S deles op i to forskellige
momenter, nemlig henholdsvis S- > og ->S. Det vil sige i en, der giver eller
yder, og i en, der modtager eller nyder.
(Hvis vi kaldte ydelsens fikspunkt for mål og nydelsens fikspunkt for motiv,
så ville vi her have Leontjevs adskillelse af mål og motiv, som han ser som det
særegent menneskelige. Men vi bemærker så også, at Leontjev i kooperationen
(klapjagten, f.eks.) ikke får en ad,/dl/else af mål og motiv, men en socialt medieret
temporal forskydning af mål og motiv. Klapperen såvel yder som nyder.)
Denne adskillelse i ydere og nydere er forudsætningen for klassesamfundet,
der opstår som slaveejersamfundet i antikken. (Og iøvrigt forudsætningen for,
at nydelsesfilosofien (lykkelæren) samtidig opstår.)
Som det gælder for yngelvirksomheden S-> Y, gælder også for det samfundsmæssige
forhold S- >S, at det ydende moment S-> er principielt uegennyttigt
(hvad vi skal sige mere om sidenhen). For at angive dette kaldes ydelsen (S-> )
i det samfundsmæssige forhold for afhændelse. Modsvarende kaldes nydelsen
(->S) for tilegnelse.
Det menneskelige arbejde
Afhændelse er identisk med arbejde som specifik menneskelig kategori. Arbejdet
er den samfundsmæssige ydelse. Arbejde er altså ikke fremstilling af

240 Personlighedens Almene Grundlag II
et niveau, der modsvarer samfundets udviklings grad. Denne opgave er sjældent
blevet løst smertefrit. En ikke ringe del af det samfundsskabte produkt er således
ofte gået til den ejende klasses eget forbrug af goder eller nydelser og er
ikke blevet brugt samfundsmæssigt. Når feudalismen faldt til fordel for kapitalismen,
skyldtes det ikke mindst, at den kapitalistiske produktionsmåde i langt
højere grad end den feudale var rettet mod investering i fremtiden.
Kampen mellem den feudale klasse og borgerklassen var en kamp mellem to
ejendomsformer. Igennem hele historien har der imidlertid også stået en kamp
mellem ejendommens klasse og arbejdets klasse. Denne klassekamp skyldes, at
de arbejdende altid har måttet kæmpe for at få det til underholdet fornødne
udleveret. Den udspringer altså af den samtidige nødvendighed af at samle og
sprede det samfundsmæssige produkt, og her har den ejende klasse naturligvis
størst forståelse for akkumulationen.
Samfundet set gennem det sociale
Fra forhistoriens begyndelse har ejerne indbyrdes været organiseret socialt.
Disse sociale relationer har været afgørende for formidlingen af det samfundsmæssige
arbejde. Det var f.eks. i kraft af sin sociale relation til andre jægere, at
en jæger i det forhistoriske samfund kunne råde over en kvindes arbejdskraft.
Ægteskaber, der overfører kvindens arbejdskraft fra familien til ægtemanden,
foregår således endnu i mange mere primitive samfund som egentlige handler,
dvs. på grundlag af en social gensidighed (noget for noget) mellem ejere. Som
følge af den sociale formidling af det samfundsmæssige forhold (og som følge af
kooperative bestræbelser som jagt og krig), kommer det sociale princip om gensidighed
(retfærdighed, ære, samvittighed) til udtryk hos de oprindelige ejere
(og dermed mænd) som en højtudviklet social bevidsthed. (Vi bemærker i øvrigt
her, at arbejdets bevidsthed må være af en anden art, da arbejdet ikke følger
princippet om social gensidighed.) Denne sociale bevidsthed eller mentalitet
forhindrer, at manden taber fællesnytten af syne som Rousseans klapper, når
han deltager i arbejdsdelte (kooperative) fællesaktiviteter.
Hvis samfundsudviklingen er kendetegnet ved en akkumulation af ejendommen,
dvs. dens koncentration på færre og færre hænder, så er den selvfølgelig
også kendetegnet ved den stadige forvandling af ejende til arbejdende.
Når ejeren bliver trukket ind i det samfundsmæssige forhold på den ydende
side, så ændrer han imidlertid ikke nødvendigvis sin traditionelle mentalitet.
(Leontjev gør med rette opmærksom på, at den psykiske genspejling slæber
efter virksomheden i dens forandringer.) Vægten fra den traditionelle tænkning
forleder ham derfor til at opfatte det samfundsmæssige forhold, der ikke er
gensidigt, som en arbejdsdeling på linie med kooperationen. Det vil sige en
gensidig og fællesnyttig relation mellem den arbejdende og den ejende. Og i
særdeleshed da han bliver bestyrket i denne opfattelse af ejerne, der opfatter
forholdet til arbejdskraften som en social kontrakt funderet på netop gensidighed.
Og ikke undlader at docere denne opfattelse fra prædikestolen, eller hvad

Samfundsforholdet 241
tiden nu byder af påvirkningsmidler. F.eks. vers som det følgende fra det 17.
århundrede, der illustrerer syuspunktet eksemplarisk i disse linier: "The meanest
slaves or they who hedge and ditch/ Are useful, by their sweat, to feed the
rich;/The rich, in due return, impart their store,/Which comfortably feeds the
lab'ring poor. (min fremhævelse, NE)." 7
Gensidighed er naturligvis svært at måle; hvad der skal til for at tilfredsstille
princippet om noget for noget, må derfor på de fleste områder afhænge af subjektive
erfaringer, der nedfældes som normer og skikke (mores) og derved tilvejebringer
et fælles grundlag for det moralske (skik og brug). Men for de arbejdende,
der fejlagtigt opfattede samfundsforholdet som en social relation,
hvor det, som blev afhændet, i princippet (due return) burde modsvares af det,
som blev givet igen, forekom det, at de blev noget forfordelt. Ja, de blev snydt.
Og når nogen snyder i en social kontrakt, så er det selvfølgelig moralsk forkasteligt.
Gennem hele historien har der derfor fra de understes lag lydt en anklage
mod samfundet som uretfærdigt og ejerne som fordærvede. Men ikke altid
højlydt. Dels var der fogederne og landsknægtene, hvis håndfaste argumenter
var svære at gendrive, dels var der præsterne, der med deres talegaver fik
fællesskabet til at lyde så kønt og harmonisk. ·Kunne man desuden være sikker
på, at man virkelig havde fået den korte ende? Herremanden skulle jo som en
fader sørge for alt, og det var svært at opveje det ene mod det andet.
Lige for lige
På et område var den sociale reciprocitet imidlertid så præcist målelig, at princippet
om noget for noget ligefrem kunne forvandles til et princip om lige for
lige. Det var ved varebytte eller køb og salg. Dette var netop borgerstandens
gebet, og det var netop som markeder, at byerne udviklede sig til økonomiske
kraftcentre i landskabet af feudale godser og landskaber.
Sålænge der kun var tale om håndværk og handel, så kunne købstaden
imidlertid ikke blive mere end et serviceorgan for godset, der rådede over samfundets
primære arbejdskraft: fæstebonden. Men da borgerne selv fik adgang
til den værdiskabende arbejdskraft, så var situationen imidlertid en helt anden.
Det skete med indførelsen af manufaktur, der i løbet af få hundrede år forvandlede
handelskapitalismen til en egentlig industrikapitalisme.
Kapitalismens princip var stadig køb og salg og dermed lige for lige (hvad
man kalder værdi/oven), men nu var det arbejdskraften, som man købte som
vare, og når man derefter solgte det fremstillede produkt, så var der en køn profit
at hente. Og spiste man ikke denne profit op, men investerede den i nye
varer, så voksede kapitalen. (Kapital er netop værdier, der investeres med sigte
på en værdiforøgelse.) Godsejerne havde prægtige slotte og fine brokadeklæder,
men mod denne økonomiske snebold kunne de intet stille op. Samfundsudviklingen
var kommet op i gear og nåede snart det kvalitativt højere niveau,
som vi kender idag.

Samfundsforholdet 243
friiheren sozialistischen Schulen, jetzt iiberwunden sein sollten, da sie nur Verwirrung
in den K6pfen anrichten und pråzisere Darstellungsweisen der Sache
gefunden sind." 9
Den præcisere fremstilling af forholdet (som vi straks skal vende tilbage til)
betød dog ikke, at den socialistiske agitation·ikke fortsatte i den sociale retfærdigheds
spor, og det gør den fortsat den dag i dag, selv om hele grundtanken er
skæv, fordi det samfundsmæssige forhold ikke er en social relation, hvor princippet
om lige for lige kan gøres gældende.
Marx' opdagelse
Troede de arbejdende det, så troede det kapitalistiske borgerskab det imidlertid
ikke i mindre grad. De forstod faktisk den sociale formidling af samfundsforholdet
som en gensidig relation og en retfærdig handel, der opfyldte værdilovens
krav om udveksling af lige værdier. De borgerlige politiske økonomer
kunne således overhovedet ikke forklare, hvorfra profitten kom. Det var den
store gåde i den klassiske politiske økonomi. I princippet skulle der jo ikke
kunne komme mere ud i den ene ende, end der var kommet ind i den anden.
Men det gjorde der. Varerne var faktisk mere værd end summen af de beløb til
arbejdsløn, råvarer, osv. der var gået til deres frembringelse. Det var på den
måde profitten opstod. Men hvordan?
Det var Marx, der løste denne gåde, idet han påviste, at der ingen direkte
sammenhæng er mellem afhændelsen (arbejdet) og lønnen. Lønnen er ikke betalingen
for arbejdet og derfor heller ikke arbejdets værdimæssige ækvivalent.
Lønssystemet er bare den måde, hvorpå man under den kapitalistiske produktionsmåde
sikrer de arbejdendes underhold. 10 Når nogle slags arbejde lønnes
bedre end andre, så skyldes det alene, at arbejderne i disse erhverv er i en bedre
position til at presse kapitalisterne
Marx' opdagelse er en fantastisk opdagelse. Hermed har han nemiig opdaget
samfundsforholdet som menneskets hemmelighed, der under den sociale maske
har været skjult for menneskehedens blik i hele tænkningens historie. Det er
derfor meget korrekt, når Engels i sin tale ved Marx' begravelse siger, at "ligesom
Darwin opdagede loven for den organiske naturs udvikling, sådan opdagede
Marx den menneskelige histories udviklingslov.""
Marx pegede imidlertid ikke lige på det i sin opdagelse, som vi mener er
selve kernen. Forskellen mellem det samfundsmæssige forhold og den sociale
relation er intet steds trukket frem ved navns nævnelse. Der findes tilmed
mange passager i de tidlige værker, hvor Marx er helt på linie med sin samtids
sociale kritik. Hertil kommer, at han i Kapitalen direkte jævnfører arbejderens
indsats med arbejderens løn (arbejde minus løn = merarbejde), og derved leder
tanken hen på noget sammenligneligt eller ligefrem ækvivalerende, der p.g.a.
udbytningen alligevel ikke ækvivalerer.

244 Personlighedens Almene Gmndlag Il
Hertil må man imidlertid sige, at enhver er barn af sin tid, og det man skal
hæfte sig ved i ungdomsarbejderne er den nye indsigt og ikke tidens gentagelser.
Hvad angår merarbejdet, så må det først og fremmest opfattes som en regnemåde,
der er nyttig til sine formål. Det er ikke merarbejdet i sig selv, der gør
kapitalismen kritisabel. Skulle enhver nyde frugten af sit eget arbejde i en
bogstavelig forstand, så ville man slet ikke have et samfund, men en dyrisk tilstand.
Er selve distinktionen mellem det samfundsmæssige forhold og den sociale
relation ikke særskilt benævnt i Marx' værk, så er det dog denne distinktion, der
er den røde tråd i hele værket. Dette bliver intetsteds mere tydeligt end i den
Kritik af Gotha-programmet, som Marx rejser i forbindelse med den tyske arbejderbevægelses
samlingskongres i Gotha i 1875. Fællesprogrammet for det
marxistisk orienterede Tyske Socialdemokratiske Arbejderparti og det Lasalleorienterede
Almene Tyske Arbejderforbund, var nemlig skrevet ud fra Lasalles
sociale forståelse af samfundsforholdet Marx' kritik er derfor en lang påpegning
af den afgørende forskel mellem det samfundsmæssige forhold og den
sociale kooperation.
Begrundelsen for dette hastige og overforenklede rids er at slå denne afgørende
forskel fast. Og dermed advare mod den fremherskende illusion, at sarnfundsforholdet
er en social relation. Illusionen, der - af de antydede grunde -
har behersket tænkningen siden antikken, gør nemlig erkendelsen af det særegent
menneskelige umulig. Hvis man ikke formår at skelne samfundsforholdet
fra den sociale relation, kan man ikke begribe mennesket.
I det konkrete liv vil det samfundsmæssige og det sociale indhold i virksomheden
ofte være simultant. Men det betyder ikke, at det er identisk. I praksis
kan det måske være svært at skille virksomhedens forskellige motiver fra hinanden,
men at gøre det teoretisk er af afgørende erkendelsesmæssig betydning.
Ikke mindst for psykologien, der i meget høj grad har øje for de sociale forbindelser
og i meget ringe grad for de samfundsmæssige forhold. At forsøge at
klarlægge denne afgørende distinktion og få den tegnet ind på psykologiens
kort, er derfor en højst påtrængende opgave. Den kan ikke uden videre. løses,
men man må begynde. Betragtningerne i denne bog - såvel som analysen i
Springet - er et forsøg på en sådan begyndelse. Og en opfordring til andre om at
tage opgaven op.
Fremmedgørelse
Inden vi går videre, er der dog et spørgsmål, der trænger sig på: Kan det have
sin rigtighed, at så mange mennesker og så stærke følelser igennem en så lang
historie kan have taget fejl med hensyn til samfundet?
Nej, at hævde noget sådant ville ikke alene være hovmodigt, det ville også
være usandt. Den, der har skoen på, ved som bekendt, hvor den trykker. Men

250 Personlighedens Almene Grnndlag Il
"De andre dyr har hver især kun en måde at forsvare sig på, og denne kan de
aldrig ændre; derfor må de gennemføre alle tilværelsens gøremål uden nogen
sinde at lægge det fra sig, som tjener til at beskytte deres legemer, og endog, så
at sige, sove med sandalerne på, ej heller kan de udskifte sådanne enkeltvåben,
som de tilfældigvis besidder, med andre. Men for mennesket står talrige
forsvarsmåder åbne, og det kan skifte mellem dem efter forgodtbefindende, ligeledes
kan manden tilegne sig de våben, det passer ham, og når det passer
ham. For hånden er både klo, hov eller horn efter forgodtbefindende. Ligesådan
er den spyd og sværd, eller et hvilket som helst andet våbn eller redskab,
man finder for godt; den kan være alle disse i kraft af, at den kan gribe og holde
dem al1e." 6
Det, Aristeteles her peger på, er den enorme fleksibilitet, det kunstige redskab
giver mennesket. Dyret har kun et sæt redskaber, nemlig det, som det er
født med. Mennesket har derimod talrige.
Ulvens tænder og de funktioner, de tjener til, hører til ulvens naturlige egenskaber.
Ligesom bæverens tænder, og de funktioner, de tjener til, hører til bæverens
naturlige egenskaber. Ulven kan ikke gøre det, som bæveren kan, og
bæveren kan ikke gøre det, som ulven kan. De er hver for sig specialister i en
meget begrænset - men effektiv - færdighed. Og sådan er det med alle dyr,
omend det ikke er Epimetheus, men den naturlige udvælgelse, der har skabt
denne specialisering.
Anderledes med mennesket. Det er ikke specialiseret i nogen enkelt færdighed.
Det er derfor, at Protagaoras kalder det et nøgent væsen uden naturlige
midler. Hvad det ikke kan med sit naturlige udstyr - sønderrive kød som
ulven eller skære træ som bæveren - kan det imidlertid med sine redskaber.
Kniven skærer kød, og øksen fælder træet. Faktisk er der idag næppe nogen
dyrisk specialitet, som mennesket ikke ved hjælp af redskaber kan eftergøre - og
overgå. Det kan flyve hurtigere og højere end ørnen, det kan dykke dybere end
dybhavsfisken, det er stærkere end elefanten, kan grave langt mere effektivt end
muldvarpen, ser med større udsyn end giraffen og med større opløsningsgrad
end falken, det kan læse kraftfelter langt nøjagtigere end den elektriske ål, navigere
mere eksakt end trækfuglen, og meget, meget mere.
Mennesket har kort sagt alle dyrenes evner og mange flere til. Men det har
dem ikke på sig. Menneskets egenskaber er ikke organiske, evnerne ligger uden
for enkeltindividet og dets krop. I form af kunstige hjælpemidler. Det vil sige,
at de menneskelige evner er noget hinsides enkeltindividet og hinsides det naturligt
frembragte. At det menneskelige væsen er over-individuelt og over-naturligt!
Det vil sige promethisk.
Over for denne erkendelse slipper biologien og fysiologien op, for disse videnskaber
har alene menneskets epimethiske egenskaber som genstand, og derfor
ikke det egentligt menneskelige. Men der er ingen grund til, at psykologien
også slipper op. Det psykologiske kan jo netop ikke reduceres til det biologiske
og fysiologiske, men har en sammenhæng som- genstand, der rækker ud over

252 Personlighedens Almene Gmndlag II
Sproget er meget dårligt forstået (men ikke dermed dårligt beskrevet).
Engels' og Leontjevs forklaringer på dets opståen er typiske, men der findes
mange andre varianter. I Springet har jeg argumenteret for, at sproget opstår
som en særlig menneskelig kvalitet som moment i den samfundsmæssige virksomhed,
og påpeget, hvad sproget i gmnden er. At udvikle denne forståelse er
naturligvis meget vigtig, men det viiJe kræve et værk for sig, og er ikke vores
ærinde her. Vi vil derfor i det følgende begrænse os til (empiriske) almindeligheder,
der holder sig til det bekendte.
Sprog er selvfølgelig et middel til at kommunikere med, men det er ikke i sig
selv det særegne ved sprog. Alle dyr har fortrinlige kommunikationsmidler
uden sprog. (Dette gælder også det sociale samarbejde, som de fleste ser som
grunden til, at mennesket behøvede et sprog.)
Det særlige ved sprog er snarere det, at det ved hjælp af tegn (ofte kaldet
symboler, men den betegnelse bruger vi som J ung til noget andet) giver mennesket
mulighed for at genspejle (og kommunikere) sammenhænge, der ikke er
givet for øjet og øret. Det vil sige sammenhænge, der overskrider den enkeltes
sanselige erfaring. Noget der rækker udover det perceptuelle billede (heraf
Bruners trinrække for den kognitive 'repræsentation': enaktiv, ikonisk og symbolsk).
F.eks. ville de færreste af os vide noget om Quebee, Alds, Tutankamon,
atomet og Alfa Centauri, hvis det ikke havde været for sproget. Sprogets tegn
giver altså mulighed for at fastholde og undersøge sammenhænge, der rækker
vidt udover den enkeltes egen erfaring. Modsat perception er sprog ikke bundet
til det sanseligt anskuelige og derfor i mindre grad bundet til det bekendte.
Heraf følger, at vores overblik vokser enormt gennem sproget. De fysiologiske
funktioner, der formidler den sproglige genspejling er da også knyttet til
neocorticale strukturer, der er nøje sammenhængende med intellektets strukturer,
som vi har beskrevet dem tidligere. Evnen til at foregribe og planlægge
begivenheder vokser dermed enormt med sprogets udvikling. I den forstand
kan sproget opfattes som en handlevejledning.
Ligesom det materielle redskab er denne handlevejledning kunstig i den forstand,
at ingen fødes med tegnene, begreberne eller de konkrete vejledninger,
som sproget er bærer af i samfundet. De tilhører kulturen, der stiller dem til
rådighed for den enkelte. Ligesom kulturen tilbyder den enkelte materielle
køkkengrejer, tilbyder den også semiotisk bårne handlevejledninger i form af
opskrifter, kunne man sige.
Men forudsætningen for, at individet kan gribe disse muligheder, er, at vedkommende
har et minimum af håndelag og sproglig evne. I den forstand er den
menneskelige hånd og den menneskelige sproghjerne det epimethiske adgangstegn
til menneskets promethiske verden. Det er det alment-menneskelige udstyr,
som barnet må have med fra fødslen. Den boot-strap, der er nødvendig for
at barnet kan tilegne sig den menneskelige verden og livsform.
Det betyder imidlertid, at når horninidorne i evolutionen har nået det effektive
håndelag og den effektive sproglige evne, så ophører den videre udvikling

De promethiske evner 253
af hånd og hjerne. Herefter foregår al videre udvikling på de ydre væsenskræf:
ters område • redskaber og ideer, og de frembyder ingen naturlig tilskyndelse
for yderligere organisk evolution, snarere det modsatte som Wallace påpeger.
H
J
E
R
N
E TID
Det vil sige, at hjerneududviklingen,
som vi kan følge
den i det palæoantropologiske
materiale må følge kurven til
venstre. Og det gør den. Lof·
te t nås med N eandertaleren
(der faktisk til Darwins for·
trydelse har et hjernevolumen,
der er lidt større end
nutidsmenneskets).
Det vil sige, at hvad det epimethiske angår, der nåede mermesket allerede for
flere hundrede tusinde år siden sin fulde menneskelige kapacitet. Herefter har
den formidable vækst i de menneskelige væsenskræfter udelukkende fundet
sted på redskabernes og ideernes område. Søger vi derfor efter udviklingsfor·
skellen mellem istidsjægeren og måneastronauten i deres hjerner og fysiologi·
ske udstyr, så søger vi forgæves. Forskellen ligger uden for deres legemelige
egenskaber og kan anskueliggøres ved forskellen mellem flintkniven og brint·
bomben. Eller sagt med andre ord: Menneskets udvikling er historisk og ikke
naturhistorisk.
En skyldig forklaring
Alt dette kan være rigtig nok, men en indvending har formentlig alligevel pres·
set sig på. Gør vi nemiig nu ikke det, som vi tidligere har kritiseret Leontjev og
andre for? Nemlig at identificere menneskets særlige kvalitet med redskabs·
brug og intellekt? Jo, det har vi faktisk gjort, vi skylder derfor en for en forkla·
ring.
De højeste aber har et intellekt, og realiserer også de muligheder, som dette
intellekt tilbyder, i form af såvel redskabsfremstilling som social kooperation.
Det samme gør mennesket. Intellektuel virksomhed, redskabsfremstilling og
social kooperation skiller altså ikke mennesket fra de højeste aber.
· Menneskets anvendelse af redskaber og andre kulturelle frembringelser, så·
vel som dets anvendelse af intellektet selv, er imidlertid så ekstremt mere omfattende
og grundlæggende end abens, at der faktisk er en enorm kvalitativ
forskel.
Hermed har vi en kvalitativ forskel, der ikke er en kvalitativ forskel. Dette
er tilsyneladende noget rod, men hvis vi bruger Ole Elstrup Rasmussens skelnen
imellem det tilfælde, hvor der er en kvalitativ forskel, og det tilfælde, hvor der er
en kvalitet til forskel, så opløser problemet sig. Der er ikke en kvalitet til forskel
mellem abens og menneskets kulturvirksomhed. I begge tilfælde er der nemlig

De promethiske evner 255
Bruddet mellem den genetiske og den ikke-genetiske formidling af liv, der
skaber den gigantiske forskel mellem naturhistorie og historie, er udførligt beskrevet
i Springet. Her vil vi nøjes med at sige, at det er i kraft af den nye platform
- den samfundsmæssige virksomhed - at menneskets redskabsbrug og sociale
kooperation bliver kvalitativt forskelligt fra dyrenes. Vi har altså ikke skiftet
det ene menneskelige kriterium ud med et andet midt i det hele.
Tilegnelse
Hvis dyrets væsenskræfter er genetiske og organiske, så er de også altid medfØdte.
Dvs. lejret i organiseringen af dyrets muskel- og nervesystem, som genetisk
bliver givet i arv fra generation til generation. Desuden er det hele sin arts
egenskabssæt, som dyret får i arv. Derfor kan man i princippet studere en hel
art ved at studere et enkelt individ.
Anderledes forholder det sig med menneskeheden. Dens væsenskræfter -
de kunstige redskaber og sproglige handlevejledninger - er ikke organisk givet
med noget enkelt individ. Ej heller medfødte. Mennesket får ganske vist
hånden og talegaven i organisk arv, men disse gaver kan kun realisere deres potentielle
muligheder igennem samfundets redskaber og samfundets sprog, og
disse er ikke genetisk givne.
Denne forskel
på dyrets medfødte
(indvendige) væsenskræfter
og
menneskets over­ x naturlige(udvendige)væsenskræfter, kan vi
illustrere med
tegningen til venstre.
For at blive en fuldgod kat behøver en killing blot at blive født. Et menneskebarn
er derimod blot en menneskelig mulighed ved fødslen. Menneskeliggørelsens
store arbejde forestår. Det vil sige, tilegnelsen af de menneskelige væsenskræfter
- redskaberne og det sproglige vidensunivers, som de er udviklet i
den kultur, som barnet fødes ind i.
At mennesket skal tilegne sig sin menneskelighed, adskiller det på afgørende
vis fra dyret, der fødes med alle sine artstræk.
Hermed ikke sagt, at dyreungen er fiks og færdig ved fødslen. Nogle dyreunger
er, men langtfra alle. F.eks. er killingen blind, dens syn modnes først i
løbet af den første levetid. Men heller ikke fysiologisk modning er altid tilstrækkeligt
til at gøre dyret fuldt ydedygtigt. Kattekillingen må f.eks. også øve
sine instinkter, før de bliver effektive. De fleste har set killinger indøve deres

256 Personlighedens Almene Gmndlag II
musefangerteknik på garnnøgler. Denne proces, der tilføjer erfaring til det
medfødte adfærdsrepertoire kaldes indlæring.
Menneskebarnet skal også modnes og lære, ja, det er formentlig det afkom,
der skal modnes mest og lære mest af alle. Og det, der først og fremmest skal
trænes er talebrugen, sprogøret og håndens styring. Det pludrende barn i sandkassen,
der kaster med sand og systematisk vælter sin spand, er et velkendt syn.
Her holder ligheden imidlertid op. Når killingen nogenlunde mestrer sine
adfærdsprogrammer, er den færdigudviklet som kat. Når barnet har fået styr på
sprog og hånd, er dets udvikling kun lige begyndt.
Barnets grundlæggende modnings- og træningsproces er nogenlunde afsluttet
ved 6-7 årsalderen. Her har hjernens nervebaner fået deres færdige form, og
barnet er også så øvet, at det er ret fermt til at anvende såvel sine hænder som
sit sprog. (Kønsmodningen tilbagestår selvfølgelig endnu, men de grundlæggende
ting er kommet på plads. Freud opererer således også med en neutral
fase imellem barnets falliske og den unges genitale udviklingsfase.) Men alt
dette er kun det kropslige, nu begynder det egentlige udviklingsprojekt. Barnet
går fra leg til egentlig målstyret uddannelse: Det kommer i skole.
Man plejer at sige, at man går i skole for at lære, men hvis man ved indlæring
forstår organiseringen af virksomheden på grundlag af egne gjorte erfaringer,
så er det ikke ganske korrekt, selv om egne indhentede erfaringer naturligvis
spiller en vigtig rolle i al uddannelse. (F.eks. 'learning to learn')
Skolens egentlige mål er tilegneL'" og ikke indlæring. Og tilegnelse er - modsat
indlæring - kendetegnet ved helt at overskride elevens egne erfaringer. Her
gælder det om at tilegne sig de tidligere slægtleds erfaringer i form af viden.
Hegel siger det på denne måde: "Således ser vi det, som i tidligere tider beskæftigede
mænds modne ånd, hvad kundskabsindholdet angår sunket ned til
viden, øvelse og selv leg for barnealderen, og i barnets pædagogiske fremskridt
genkender vi verdens dannelses historie som tegnet efter et skyggerids ... I denne
henseende består dannelsen, betragtet fra individets side i tilegnelsen af det allerede
forhåndenværende."'
Hvad der menes hermed er såre simpelt. I folkeskolens 9. klasse studerer
eleverne sig i faget fysik igennem den teoretiske udvikling fra Thomson og Rutherford
og frem til Bohr og Chadwick på ganske få måneder. Tilmed i en slags
tegneserieform. At vinde den indsigt, som eleverne tilegner sig, krævede ganske
anderledes anstrengelser af atomfysikerne - og langt, langt mere tid. (Hvad
ville Rutherford ikke have givet for dette skolehæfte! Eller hvad ville vi ikke
idag give for en fysikbog fra år 2050!)
At vinde en tilsvarende viden gennem egen indvunden erfaring ville naturligvis
have været fuldstændigt umuligt for eleverne. Og dette gælder på alle
områder. Menneskehedens erfaringer kan man ikke lære, men alene tilegne
sig. Fik man ikke disse resultater foræret, men havde måttet erfare alt selv påny,
så ville menneskeheden aldrig have kunnet løfte sig over det primiiiveste
stenaldertrin. Og det er sikkert højt sat.

De promelhis/æ evner 257
Hvis indlæring er kendetegnet ved, at man gør noget og dernæst, som følge
af det, som man har gjort, erfarer noget, mens tilegnelse er kendetegnet ved, at
rrian modtager uden selv at have gjort noget først 9 , så kan vi tegne de to 'lærew
måder' således.
At tilegnelse her bliver tegnet på samme måde
som tilegnelse i det samfundsmæssige forhold i det S::;;;>
foregående, er ikke tilfældigt. Det er det samme
princip. Også samfundsforholdet Jigger til grund for
generationernes tilegnelse af tidligere generationers _. S
resultater. De må gøre menneskehedens væsenskræfter
til deres ejendom, omend det i dette tilfælde
er tidligere tiders arbejdskraft, de får rådighed
over.
Det er sproget i sammenhæng med redskaberne, der muliggør dette altafgø·
rende formidlingsprincip, som barnet allerede fra spæd inddrages i. Moderens
og faderens tålmodige instruktion i tudekoppens brug er jo allerede en indføring
i menneskelig teknologi og sproglig viden. Og når børnehavebarnet forsøger
at binde sløjfe på sin sko, mens det taler højt med sig selv, så er det også et
forsøg på at mestre et menneskeligt redskab - snørebåndet - ved hjælp af sprog.
'Først den ene over den anden .. .' hører vi det sige og genkender straks en sproglig
handlevejledning, som barnet har tilegnet sig fra en voksen og ved hjælp af
hvilken, det (i overensstemmelse med Vygotski og Luria) forsøger at styre sine
hænder i den vanskelige kunst.
Hvert trin i barnets tilegnelsesproces - fra kop til atomfysik - er naturligvis
vigtig. Det er menneskehedens dyrebart erhvervede erfaringer repeteret og
vedligeholdt, og de udgør som sådan samfundets livline. For det er kun gennem
individernes tilegnelse, at menneskeheden bevarer og videreudvikler sin fond af
væsenskræfter.
De menneskelige behov
Tilegnelsen af de menneskelige væsenskræfter er naturligvis af vital betydning
for hvert eneste individ. Dyret er et individ af sin art fra fødslen, men
mennesket kan kun blive et menneskeligt individ gennem tilegnelsen. Dette kan
vi derfor kalde et afgørende menneskeligt behov, som dyrene ikke har magen til
(ikke behøver). Mennesket har naturligvis også dyriske behov, der følger af den
epimethiske struktur, som det deler med dyrene. Men dyrene har ikke promethiske
behov, det er noget unikt for mennesket.
Framethiske behov er temmeligt anderledes end epimethiske behov. Selv om
de ikke på mindste måde er mindre reelle, så formidles de på en anden måde.
De er f.eks. netop ikke legemelige behov, og i en vis forstand skal behovet selv
tilegnes udefra. Eller ihvertfald skal barnets nysgerrighed og appetit på verden
ledes mod de menneskelige mål, som det har behov for at tilegne sig for at blive
et menneskeligt individ. Det vil sige, at barnets menneskelige behov må for-

De promethiske evner 259
Det er alene i kraft af samfundet, at det menneskelige individ vinder de
menneskelige udfoldelsesmuligheder og bliver en individualitet. Dyrene inden
for en art er stort set ens, fordi de fødes med artens væsenstræk. Mennesket,
der plukker sine særlige evner og egenskaber fra samfundets mangfoldige rig·
dom af væsenskræfter, b1iver derimod en unik individualitet eller en ener.
Samfundet er derfor ingen trussel mod individualiteten, det er selve den
gmnd, hvorpå individualiteten optræder som figur.
Den individualistiske teori, der sætter eneren over og i modsætning til det
kollektive samfund, og tilmed mere eller mindre utilsløret ser et ideal i dyrets
frie og uafhængige eksistens, er stæreblind for menneskelivets virkelige samw
menbæng. Men det er denne blindhed (der følger med den borgerlige private
produktionsmåde ), som vi har fået som filosofisk arv fra Rousseau, Hobbes,
Bentham og de efterfølgende britiske empirister, der fremhæver individualisme
og egennytte (hedonisme) på fællesskabets bekostning.
Årsagen til, at Freud elskede enkeltindividet og opfattede "people in general".
dvs. kollektivet eller 'massen', som Galton og den tidlige franske psykologi
kaldte det· som "riff-raff with littie good in them"", var dog næppe, at han som
medicinsk student havde brugt megen tid på at studere John Stuart Mil! (der
efterfulgte sin far, der havde efterfulgt Bentham som liberalismens førstefi·
losof). Årsagen var, at det var reglen i hans tids borgerligt-individualistiske ver·
den, som det er i vores, at man havde ondt ved at se skoven for bare træer.
Freud skal derfor ikke anholdes for det fremmedgjorte i hans opfattelse af
menneske og samfund blot fordi, at han er mere konsekvent og eksplicit end de
fleste andre, der deler den samme opfattelse. Men man skal dog være opmærk·
som på den væsentlige forskel mellem en fremmedgjort teori og en teori om
fremmedgørelse, når man studerer den klassiske psykologi. Den indsigt, man
kan hente hos Freud, hvad angår de ejendommelige følger, som sindets sociali·
sering kan have, står og falder hermed. Man må altså · som vi har sagt tidligere
·se ud over foliet (teksten) og betragte den virkelige genstand, der bliver peget
på.
Noter. til kapitel 19
l. Platon: Protagoras, f.eks. i C. Høeg & H. Ræder: Piatons Skrifter 1, Kbhvn. 1932, s. 32 ff.
2. Wallace, A. R.: My Life. A Record of Events and Opinions, London 1905, vol. l, s. 361-62.
3. Wallace, A.R.: The Origin of the Human Races and the Antiquity of Man deduced from the
Theory of 'Natura! Selection',Antrhopo/ogica/ Review, 1864, vol. 2, s. clxiii.
4. Marx, K. & F. Engels: Den tyske ideologi, Kbhvn. 1974, s. 26.
5. Hall betragter naturfolkene som et mentalt udviklingstrin, der svarer til barnet. Men man
udbyiler ikke og fører ikke kn'g mod bøml
6. Cf. Ross, W.D.: Aristot/e Selections, New York 1955, s. 183.
7. Marx-Engels Werke, Ergiinzungsband l, s. 542-43.

260 Personlighedens Almene Gmndlag II
8. Regel, G.W.F.: Phiinomenologie des Geistes, Vorrede. Cf. O. Hansen: Hcgel, Kbhvn. 1971, s.
152,
9. Hvilket ikke betyder, at tilegnelse er mulig uden, at eleven forbolder sig aktivt til det, der skal
tilegnes. Barnet kan ikke tilegne sig den menneskelige viden, der er nedfældet i cyklen, uden
at cykle. Og sådan er det med alle ting.
10. Marx. K.: Gnmdrisse, Great Britain 1973, s. 84.
11. Jones, Ernest: Signrund Freud. Ufe and Work, London 1957, vol. III, s. 359.

262 Personlighedens Almene Grundlag li
l kraft af andres indsats
I den tidlige socialistiske agitation hed det sig, at ingen burde leve af andres arbejde.
Men taget for pålydende er det en selvmorderisk forestilling. Sandheden
er nemlig den, at vi kun kan leve i kraft af andres arbejde.
Ki!mer man sig omkring, hvor man bor, hvor mange af de tusinde ting og
fornødenheder, som hjemmet rummer, er så ikke fremstillet af menneskehånd?
Ja, bortset fra en enkelt flue på væggen og en sten i vindueskarmen, man engang
har samlet op på stranden, kan man ikke få øje på en eneste ting. Alt er
fremstillet af menneskehånd. Hvor mange af disse ting, har man så selv fremstillet?
Næsten ingen, om overhovedet nogen. Der er altså tale om andre menneskers
indsats, som vi på en eller anden måde har tilegnet os. Dette er vort
livs fundamentale kendsgerning: at vi lever i kraft af andre menneskers indsats.
Men hermed er midlerne, tingene og goderne, der opfylder vores behov,
ikke blot ting. Der er tale om et samfundsmæssigt forhold til andre mennesker.
Hvad enten vi erkender det eller ej, så er der tale om et forhold mellem mennesker,
når vi i supermarkedet køber en dybfrossen kylling eller en T-shirt. "Økonomien
handler ikke om ting, men om forholdet mellem personer ... ", siger
Engels, "men disse forhold er altid bundet til ting og fremtræder som ting." 1
Det forhold, der er tale om, er selvfølgelig samfundsforholde t: S- >S, hvor vi
nyder godt af det, som en anden har ydet.
Viden er et gode med en bemærkelsesværdig egenskab. Det bliver større og
større, jo mere man deler ud af det. Man kan give sin viden til andre uden selv
på nogen måde at give afkald på den. Men dette gælder ikke for samfundets
materielle goder. Den elektriske skrivemaskine, f.eks., kan ikke deles. Hvis jeg
har tilegnet mig den, så må den, der har fremstillet den, have givet afkald på
den. Her forudsætter tilegnelse (·>S) altså en samtidig afhændelse (S-> ). Og
dette er jo netop samfundsforholdet
Det menneskelige arbejde som afhændelse kommer til udtryk overalt omkring
os. Huset vi bor i, er bygget af andre, og de byggede det ikke for selv at
bo i det. Tøjet, vi ifører os, er syet af andre, og de syede det ikke for selv at gå
med det. Fødevarerne, vi spiser, er produceret af andre, som ikke producerede
dem for selv at spise dem. Og dette gælder så godt som alle ting, der dækker
vores behov. Det er i kraft af andres afkald eller afhændelse, at vi lever vort
samfundsmæssige liv. ·
Et dobbeltforhold
Det er det, som vi i det foregående har kaldt uegennytte. At resultatet af virksomheden
ikke sigter på den virksomroes eget behov, men at arbejdet er "ein
Mitte[, um Bedtirfnisse ausser ihr zu befreidigen", som Marx skrev.
Men kan man nu kalde arbejdet uegennytte? Den, der f.eks. har fremstillet
skrivemaskinen, har jo fået løn for det.

Almennytte 265
who are living, but between those who are living, those who are dead, and those
who are to be born." 2
Men dette er netop ikke en social kontrakt, et partnerskab eller en social
relation. Der kan ingen gensidighed være mellem dem, der er døde, og dem,
der endnu skal fødes. Hvad Burke beskriver med falske begreber er samfundet,
der ikke må forveksles med socialiteten.
Almennyttig virksomhed
Med udsagnet om, at arbejdet er uegennyttigt, men det at arbejde er til egen
fordel, har vi nærmet os noget mere principielt, hvad angår den uegennyttige
virksomhed under de samfundsmæssige betingelser, og noget der adskiller samfundsmæssig
virksombed fra yngelvirksomhed.
Som vi allerede har set, så lever ethvert menneske i en fundamental forstand
i kraft af samfundet. Forestiller vi os billedligt samfundet som en pulje af midler
til tilfredsstillelse af menneskelige behov, hvor den enkelte kan hente papir,
farvebånd, franskbrød, aviser, lægehjælp, skosværte, klipning, , spaghetti, pudevår,
cowboybukser, ost, kaffe, cykeldæk, vuggestueplads, potteplanter, psykoterapi
eller, hvad de nu har behov for, .så er det naturligvis i den enkeltes vitale interesse,
at der er noget i puljen. Puljen er arbejdets pulje, og bliver alene fyldt
op og vedligeholdt gennem arbejde. Da puljen er af vital nytte for individet, så
er det også nyttigt for individet gennem sit arbejde at være med til at opretholde
puljen. Arbejdet sigter således ikke mod den arbejdendes eget behov, og er
derfor uegennyttigt, men fordi det tjener til at opretholde det samfundsmæssige
system, så er det at arbejde alligevel til fordel for den arbejdende selv. Arbejde
(samfundsmæssig virksomhed) adskiller sig herved fra yngelvirksomhed ved at
være en uegennyttig virksomhed, der er til nytte for en selv. En sådan virksombed
vil vi kalde almennyttig.
I yngelvirksomheden er nyderen af den uegennyttige virksomhed ekstremt
specificeret, det kan nemlig kun være den ydeodes egen unge. Denne begrænsning
brydes i den udviklingshistorie, der sætter broderen ind på ungens plads,
og manden på broderens, for til sidst at lade pladsen helt åben. Nyderen i den
uegennyttige virksomhed kan herefter i princippet være hvemsomhelst Dette
er en almengøreise af virksomheden. Dyret kan virke for sig selv eller for sin
unge. Mennesket kan virke for det almene. Eller - med menneskets samfundsmæssige
virksomhed opstår det almene, hvilket netop er samfundet.
Samfundet er en sammenhæng, der består af særskilte eller adskilte individer,
og det har altid skabt hovedbrud, hvordan der af adskilte individer kan
dannes en samfundsmæssig sammenhæng. Det er det, der hedder det p'Jikosociale
problem (en variant af problemet med samtidig sammenhæng og adskilthed),
og som vi er stødt på ved flere lejligheder i første bind.
Nu da vi har løsningen, er det let at se, hvad den eneste løsning må være,
hvis man ikke enten vil ophæve samfundet som sammenhæng (som Hobbes og

KAPITEL21
SAMVITTIGHED OG ANSVAR
Socialitetens psykologiske formidling
Samvittighed og ansvar 267
Social virksomhed fordrer (og befordrer), at individet kan genspejle relationen
mellem sig selv (ego) og den anden (alter). Der må psykologisk tilvejebringes
en sammenhæng eller identitet mellem de adskilte ego og alter. Arten af denne
identitet eller identificering er bestemt af dyrets psykiske udviklingsniveau og af
den sociale virksomheds art. Den psykologiske syntese af ego og alter følger naturligvis
trinrækken i psykogenesens instrumentelle klassifikation. Dvs. at identiteten
ved simpel social virksomhed etableres sensorisk, ved social operationel
virksomhed (association) perceptuelt og ved social intellektuel virksomhed (kooperation)
gennem indsigt.
Hvad simpel social virksomhed angår, foregår koblingen og koordinationen
gennem stimulus-respons sekvenser, hvor feromaner f.eks. skaber en overindiø
viduel enhed af enkeltindividerne. De sociale insekter demonstrerer, hvor
effektivt og avanceret socialiteten kan etableres på dette grundlag. Man kan
dog ikke her tale om en psykologisk identitetsdannelse, da insekterne blot sanser
stimuli, der udløser responser (der genspejles altså ingen alter og ego). Der
er tale om en biologisk identificering (hvilket for de sociale insekters vedkomø
mende modsvares af, at de er genetisk identiske).
Den etablerede sociale virksomhed, der antager form af en association,
fordrer en egentlig psykologisk genspejling af ego og alter. De skal netop associeres
i dyret.> psykiske genspejling. En sådan association tjener sindet til at
skabe. Det vil sige, at der finder en kognitiv-affektiv syntese sted, i kraft af hvilken
dyrene kender og føler sig som en enhed. Dette er gruppedannelsens basis,
og de sociale bindemidler, som den klassiske psykologi peger på - empati, imitation,
sympati og suggestion - er alle udtryk for netop den emotionelle identitetsdannelse.
Den spiller en væsentlig rolle for mennesket også, selv om vi tillige har højereudviklede
sociale og samfundsmæssige genspejlingsmåder. Symbiotiske forbindelser,
hvor ego og alter fusionerer, er f.eks. kendt fra kærlighedsforhold og
nære venskaber. Det er kendt fra ungdommens kammeratskabsgrupper eller
kliker. (Sådanne sociale enheder har såvel en inderside som en yderside, idet de
definerer nogle individer som in og andre som out. Dette er uhyre afgørende
for identitetsdannelsen.) Men også den voksne befolkning kan orientere sig på
denne måde, hvad f.eks. fascismen har udnyttet med stor kyndighed og

268 Personlighedens Almene Grundlag II
indlevelse. Man kan opfatte den fascistiske massemobilisering af befolkningen i
30'erne som et ekstremt men meget tydeligt eksempel på gruppefølelsens emotionelle
kraft og dens evne til 'at rive folk med' og få dem til 'at gå i takt'. Le
Bon påpeger derfor noget virkeligt, når han taler om massesuggestion og massehysteri.
Men det betyder ikke, at den sociale samfølelse nødvendigvis er noM
get negativt, det afhænger helt af, hvad man er sammen om. Kirken har i tusinde
år bragt folk til at svinge sammen på samme måde, og det samme finder
sted ved fodboldkampe. Folk, der ikke er fascister eller kirkegængere, vil bedst
kende flokmentalitetens kognitivt-affektive fænomenologi fra netop fodboldkampe.
(Læg iøvrigt mærke til - jvnf. det tidligere sagte om sind og symboler -
hvilken rolle fælles symboler spiller i menneskets sociale identitetsdannelse.)
Den sociale følelse
Den sociale virksomhed, der antager kooperationens form, kan modsat associationen
ikke fonnidles ved en identificering af alter og ego, der gør dem til et.
Kooperationen, der følger arbejdsdelingens princip, forudsætter jo, at man kan
skelne sin indsats fra den andens og alligevel fastholde dem i en sammenhæng.
Dette kræver et større over- eller indblik, end tilfældet er ved social association.
Fordrer altså udviklingen af sindets intellektuelle egenskaber (med dertil
hørende neocorticale funktioner) og dermed også udviklingen af den kognitivtaffektive
orienterende og styrende genspejlingsmåde, som vi har kaldt følelse.
Klapperen må have føling med situationen, hvis jagten skal bringes til en succesrig
afslutning. Det var det, som Rousseaus klapper ikke havde. Da kaninen
løb forbi ham, glemte han de andre. Sammenhængen mellem ego og alter glippede,
kunne man sige, og hermed handlede han egoistisk.
Egoisme har således kun mening i forhold til relationen ego-alter, og denne
relation har kun reel mening, når der er tale om kooperativ social virksomhed.
Hunde kan derfor ikke opføre sig egoistisk. Men chimpanser kan. At egoisme
er almindeligt forekommende hos chimpanser og ledsages (som det må) af sociale
reaktioner fra flokken, giver Jane Lawick-Goodall klare eksempler på.
Begrebet følelse, som vi har anvendt det, henviser til en særlig genspejlingsformåen,
der gør det muligt for dyret at fastholde en sammenhæng ud over det
umiddelbart perceptuelt givne. Emotionen er udtryk for det samme, men følelsen
adskiller sig fra emotionen ved rækkevidden af sit over- og indblik (og
svarende hertil er den funderet på mere omfattende neurofysiologiske grundlag
end blot det lirnbiske system. Følelser forudsætter en omfattende neocortical
overbygning på det emotionelle system).
Kalder vi dette følelsens formside, så har den imidlertid også en indholdside.
Følelserne er jo ikke noget inde i hovedet, det er genspejlingsforbindelser til
verden og adskiller sig indbyrdes (som iøvrigt også emotionerne) med hensyn til
arten af den sammenhæng i verden, som de styrer og formidler. Det er altså en
bestemt følelse, der skaber sammenhængen- men ikke identiteten - mellem ego

Samvittighed og ansvar 269
og alter, der er forudsætningen for (og skabes gennem) den fællesnyttige kooperation.
Denne følelse er samvittighedsføle/sen.
Samvittigheden opstår med de højere primater, der når intellektets trin og
indleder social kooperation. Men den undergår selvfølgelig en strukturel og
funktionel udvikling, der modsvarer udviklingen af de sociale relationer hos
mennesket. Vores samvittighed adskiller sig derfor fra abens ved at være en
menneskelig samvittighed.
Følelsernes vedvarende karakter
Når vi taler om samvittigheden som den mentale formidling af relationen mellem
ego og alter i den sociale virksomhed, så indebærer det, at samvittighedsfølelsen
er til stede under hele virksomhedens forløb. Dette giver anledning til
en bemærkning angående vores brug af begreberne emotion og følelse.
Normalt opfattes emotioner og følelser som fasiske fænomener. Det vil sige
noget, der dukker op og forsvinder. Som mentale styringsmåder har vi imidlertid
opfattet dem som noget tonisk. Det vil sige noget vedvarende og uafbrudt.
Denne uoverensstemmelse vil vi løse på den måde, at vi skelner imellem føw
leJsen (eller tilsvarende emotionen) og følelsens manifeste affektive udtryk. Det
sidste korruner først og fremmest til udtryk, hvis der er noget, der truer den
sanunenhæng, som følelsen etablerer. Og iøvrigt også når sammenhængen indledningsvis
etableres mentalt. (Manifest følelsesfuldt er parforholdet f.eks. først
og fremmest, når det etableres, og når det trues.)
Emotionen er bygget på den fastholdte affekt, og netop dette muliggør genspejlingen
af en større sanunenhæng. Følelsen bygger videre på dette system og
muliggør en endnu større sammenhæng. Det vil sige, at affekten i systemet er
op-hævet, sålænge sammenhængens cirkel er sluttet. Men afficeres denne sluttethed
eller sanunenhæng, så bliver det affektive igen manifest. Derfor er vi
først og fremmst opmærksomme på vore emotioner og følelser, når de er affektivt
manifeste (affekten er altid opmærksomhedskrævende). Og derfor forledes
vi til at tro, at emotioner og følelser af væsen er fasiske og affektive fænomener,
hvad der har ført til en enorm underkendelse af deres virkelige kognitivt-styrende
funktion. Det synspunkt, som Darwin forfægtede, er således ikke ualmindeligt,
nemlig at emotioner og følelser er primitive forsty"elser af den rationelle
virksomhed. Men det modsatte er tilfældet, emotioner og følelser er
selve grundlaget for de højere former for virksomhed.
Vores opfattelse, der skelner imellem følelsen selv og dens manifeste affektive
udtryk, er således i overensstemmelse med de psykolOgiske teorier, der arbejder
med forestillingen om latente følelser. Og iøvrigt den eneste, der giver
mening, hvis man vil opfatte moderens kærlighed til barnet i Leontjevs eksempel
som en kontinuerlig orientering, og ikke blot noget, der dukker op fra tid til
anden og i mellemtiden er forsvundet.

272 Personlighedens Almene Grundlag Il
motivationen for det, der i det pågældende tilfælde er sagen. Pædagogen i vug·
gestuen orker et øjeblik ikke at tage sig af det hylende barn. Vil meget hellere
have sig et pusterum og en sludder med kollegerne over en kop kaffe. Det er
her ansvarsfølelsen som en manifest følelse dukker op. Og karakteristisk nok i
sammenhæng med følelsen af ulyst. Overvindes ulysten, skifter følelsen imidlertid
straks karakter. Fra en følelse af tvang forvandler selvovervindelsen den
til en følelse af frihed, og Begels udsagn om, at frihed er indsigt i nødvendigheden,
bliver straks oplevelesesmæssigt meningsfuld. Alle har formentlig oplevet
dette fænomenologiske skift fra tvang til frihed.
To umage motivkredse
Men kunne der nu i eksemplet ikke ligeså godt være tale om samvittighedsfuldhed
som ansvarsfuldhed?
Jo, det kunne der godt, hvis pædagogens motivation var orienteret mod kollegerne
snarere end mod sagen. Det vil sige, hvis han tænkte, at han ikke
kunne være bekendt ikke at tage sig af det hylende barn, for Åse og Birthe
havde taget slæbet med morgenmaden. Eller hvis han tænkte, at Åse og Birthe
nok ville blive taknemmelige, hvis han tog barnet, selv om det egentligt ikke var
hans tur. Det ville han godt gøre for dem, så gjorde de nok ham en tjeneste en
anden gang Men hvis det er barnets nødvendigbed - sagen - og ikke pædagogens
sociale ølregnskab, der er den motivationelle fokus, så er det ansvarsfuldhed.
Selvfølgelig kan de to ting i det virkelige liv være vanskelige at skille helt fra
hinanden, og vi bruger da også udtrykkene samvittighedsfuld og ansvarsfuld
overlappende, hvis ikke ligefrem synonymt. Men det, der er det vigtige her, er
at få fat i, at der faktisk er en principiel forskel, som vi vil fastholde med de to
begreber, nemlig forskellen mellem fællesnytte og almennytte, mellem det sociale
og det samfundsmæssige. Og denne principielle forskel kender de fleste
voksne mennesker utvivlsomt fænomenologisk fra deres egen motivation.
Tag f.eks. noget så banalt som opvasken. Nogle mennesker tager den, fordi
den er der, uden at tænJ.æ nærmere over det. Andre mennesker orker det ikke
eller gider ikke, men tager sig sammen og gør det (det viser sig altid, at det er
selvovervindelsen og ikke opvasken selv, der er det anstrengende). Nogle mennesker
tager opvasken, fordi det er deres tur. Andre tager den ikke, fordi det
ikke er deres tur, de tog den igår, og så skal de ikke også tage den idag. Nogle
tager den ikke, selvom det er deres tur, fordi den anden jo heller ikke tog den,
da det var hans eller hendes tur. Andre tager den for at glæde den anden. Og
ser den anden det ikke, så må man sige: Jeg tog lige opvasken. De fleste mennesker
kender vel fra sig selv disse saglige og sociale motiver og forskellen
imellem dem.
F.eks. kender forældre det i forholdet til deres børn. Børneopdragelsen består
i høj grad i at lære børnene gensidighed i deres handlinger (socialisering).

Samvittighed og ansvar 273
Børnene bliver sat til at dække bord og andre små hverv, som skal bibringe dem
en fornemmelse for fællesnyttens princip om noget for noget. Hermed etablerer
forældrene imidlertid ikke en ægte social relation til børnene. Hvis barnet
ikke opfylder sin del af kontrakten, så bety

274 Personlighedens Almene Grundlag II
Ansvar og pligt
Det forekommer umiddelbart naturstridigt, at der skulle findes en virksomhed,
der er uegenoyttig i den forstand, at virksomheden er et middel til sikring af et
andet behov end den virksommes eget. Men denoe naturstridighed viser sig
altså at være en fundarnental empirisk kendsgerning i naturen, hvad man skal
lukke øjnene for ikke at se.
Men så forekommer virksomheden, der er et middel for en anden, ihvertfald
at være naturstridigt for samfundet. Men denoe naturstridighed viser sig altså
at være selve fundamentet for samfundet, for det er det almennyttige arbejde,
der ligger til grund for selve samfundsdanoelsen. Hvilket vi har skitseret ved at
lade samfundsforholdet opstå af et forhold, der i forvejen er kendetegnet ved, at
det virksomme subjekt er et middel for et mål udover sig selv. Nemiig yngelvirksomheden.
Og ved at flytte det uegenoyttige moment i denoe virksomhed
fra det specifikke yngel-mål · via et par mellemstationer · til det almene mål,
som det er beskrevet i Springet.
Det er imidlertid ikke nok, at den almennyttige virksombed er opstået og har
skabt grundlaget for samfundet. Den må stadig opstå ved hver ny generation,
hvis samfundet skal opretholdes. Det vil sige, at individerne i hver generation
skal være i stand til at virke almennyttigt. Dette er der ingen naturlig tilskyndelse
til. (En naturlig tilskyndelse er netop ens eget behov.) Men derer-med
samfundets udvikling· en samfundsmæssig tilskyndelse hertil.
Det udviklede samfund kan opfattes som et system af almennyttige funk·
tioner eller arbejdsopgaver, der skal bemandes i takt med den naturlige afgang.
Disse arbejdsopgaver eller almenoyttige funktioner kan også kaldes ansvars·
poster, ansvarsområder eller ansvarsfunktioner.
Disse ansvarsfunktioner eksisterer objektivt. Nogle skal producere mad og
andre materielle fornødenheder, andre skal bygge huse, nogle skal gå med post,
andre skal arbejde med børnene, nogle skal føre togene, andre skal undervise.
Og så videre.
Ansvarsfunktionernes objektive eksistens genspejler sig da også i arbejdsbeskrivelser
og stillingsanooncer. Det vil sige, at de eksisterer uafhængigt af og
forud for de personer, der skal besætte dem. Ansvar er altså ikke alene en psykologisk
motivationskategori, det er også en samfundsmæssig-administrativ kategori.
(Men det bliver kun det sidste, fordi det oprindeligt var det første. Inden
samfundets udvikling var der ingen samfundsmæssig tilskyndelse til arbejdet.)
Fordi ansvarsfunktionerne eksisterer objektivt i samfundet er det nu ikke
nødvendigt, at nogen påtager sig det almenoyttige arbejdes ansvar. De kan b li­
. ve pålagt det. Det vil sige, at menoesker med trussel om straf eller løfte om
belønning (sociale sanktioner) kan indgå i de almenoyttige ansvarsfunktioner.
Det vil igen sige, at arbejdets funktion, der per definition er almennyttig
(uegennyttig) og derfor en ansvarsrelation, kan varetages på grundlag af

Samvittighed og ansvar 275
socialitetens motiver! (Det er det, der kommer til udtryk i arbejdets organisering
som lønarbejde, hvor lønnen er den sociale belønning for det almennyttige
arbejde og tabet af lønnen straffen, der følger, hvis man ikke arbejder.)
Det pålagte ansvar er en ny kategori, der opstår med udviklingen af ansvarsfunktionerne,
og hedder pligt.
På handlesiden adskiller pligten (det pålagte ansvar) sig ikke fra det påtagne
ansvar. Men på motivationssiden er der den forskel, som vi har henført til fællesnyttens
og til almennyttens movivkredse. Man ·har et ansvar for sagen, men
en pligt over for de mennesker, der har pålagt en ansvaret. I visse situationer
skiller disse ting sig ud fra hinanden, og det afsløres, hvilke motiver - ansvarets
eller pligtens - der er de dominerende. Det sker, hvis der opstår en modsætning
mellem, hvad sagen fordrer, og hvad pligten fordrer.
Hvad angår det objektive ansvar, så kan dele det i to klasser, som man kan
kalde det ubetingede og det betingede ansvar. Det betingede ansvar er det, som
man kan påtage sig - eller få pålagt. Det ubetingede er det, som man ikke kan
pålages eller pålægges, fordi man allerede per definition har det. Forældrenes
ansvar er af den ubetingede type. Ansvaret fødes med barnet, det er ikke noget,
som de skal påtage sig. Det vil sige, at de knn kan unddrage sig ansvaret.
(Subjektivt set - psykologisk - kan de derimod godt komme til erkendelse af det
ansvar, de har, og på den måde 'påtage sig det'.)
Også det påtagne og pålagte ansvar kan man unddrage sig. Når man unddrager
sig et ansvar, hvad enten det er ubetinget, pålagt eller et, som man objektivt
burde have påtaget sig, så kan man blive draget til ansvar. Det samme
gælder, hvis man forflygtiger sit ansvar, dvs. ikke i sin virksomhed lever op til
sagens objektive krav. Når noget går galt i det samfundsmæssige liv, så rejses
straks spørgsmålet: Hvem havde ansvaret? Og den, der havde ansvaret, skal
stå til ansvar for det skete eller ikke-skete. Det er i denne juridiske betydning,
at betegnelsen ansvar er kommet ind i sproget. Men bag det juridiske ansvar
ligger der et reelt ansvar, der modsvares af den psykologiske ansvars- og pligtfølelse.
Retten, der drager til ansvar, er blot det juridiske udtryk for den samfundsmæssige
realitet.
Det hypotetiske og det kategoriske imperativ
Spørgsmålet om ansvar og pligt har naturligvis optaget filosofferne siden slavesamfundet.
Problemet er bare, at de antikke filosoffer anskuede samfundsforholdet
fra nydelsens snarere end fra ydelsens synsvinkelen (jvnf. lykkefilosofien,
som vi har set), nogen egentlig blotlægning af det almennyttige ansvar møder vi
derfor ikke.
Den kristne filosofi (skolastikken) var i mangt og meget en gentagelse af temaerne
fra antikkens filosoffer (først og fremmest Platon og Aristoteles), men
som en slavelære rummer den kristne tænkning i middelalderen alligevel forestillinger
om det almennyttige ansvar. De er imidlertid givet en form, der

278 Personlighedens Almene Gmndlag II
knyttet til samfundsmæssige værdier. Det ikke bare erkender. Det virker. Det
vil sige, at det stræber mod bestemte mål. Mål hvis betydning ikke blot er
individualistiske og hedonistiske. Altså kræver psykologien udviklingen af en
videnskabelig etik. Med påpegningen af ansvaret og den almennyttige virksomhed,
har vi sat det på programmet.
Noter til kapitel 21
L Bojesen, L.B. & J. Lindhardt: Samviaigheden, Kbhvn. 1979, s. 16.
2. Og her er det formenllig vigtigt, at der er tale om den fonetiske skrift og ikke blot bi!ledskrift
(f.eks. hieroglyffer). Med den fonetiske skrift taler man med sig selv.
3. Greene, T.M.: Kant Selections, USA 1957, s. 302.
4. Ibid., s. 309.

Betydningen af betydning 281
det individuelle forhold, mennesket står i til virkeliglheden. Mennesket forefinder
allerede et færdigt, historisk opstået system af betydninger og lærer at beherske
det, ligesom man lærer at beherske et værktøj - dette materielle urbillede
af betydningen."'
Hermed kommer Leontjev til næsten at sige det selv. Betydningen eksisterer
ikke kun i hjernen, den eksisterer i det materielle værktøj. Jens Mammen
fejer da også omsvøbene til side og udlægger den egentlige betydning af Leontjevs
forestillinger således: "Igennem det samfundsmæssige arbejde erhverver
arbejdsmidlerne og arbejdsgenstandene altså en objektiv og konstant betydning,
uafhængig af de umiddelbare forbindelser til subjekterne. Men også produktet
af arbejdet, de almene livsfornødenheder, føden, klæderne, osv. får en fast betydning
uafhængigt af den enkeltes behovstilfredsstillelse."'
Betydningen er altså ikke blot noget, der kommer til udtryk i menneskets
ideelle produkter - ordene og begreberne, det er noget, der i ikke mindre grad
hører til menneskets materielle produkter - redskaberne og de materielle livsmidler.
Erik Schultz' bidrag
I Personlighedspsykologi på et erkendelsesteoretisk grundlag slår Erik Schultz ned
på præcis den samme betydning af begrebet betydning. Som eksempel vælger
han kagerullen som personprodukt og skriver: "Kagerullen er, som personprodukt,
lavet af to stoffer l) bøgetræ, og 2) en producentintention ... Man kunne
mene, at min identifikation af en kagerulle består af to aspekter, dels kagerullens
bøgetræsegenskaber og dels mine egne intentioner, når jeg vil handle med
den. Jeg oplever f.eks., at jeg kan bruge kagerullen til at slå en anden i hovedet
med... Men jeg gentager min realistiske (obs! NE) afvisning af denne opfattelse.
Hvis jeg skal identificere kagerullens egen-betydning, så er det ganske
rigtigt en psykisk intention, jeg skal finde, men det er ikke mit forhold til kagerullen,
der er interessant i den sammenhæng. Jeg skal identificere den psykiske
intention, som kagerullen har i sig selv, og det er ikke min intention. Kagerullen
har nemiig egenbetydningen 'værktøj at forme dej med', og den intention
har den i sig selv.u 9
Det første, vi lægger mærke til i denne beskrivelse, er den klare skelnen
mellem mening, den individuelle intention, og betydning, den almene intention.
Heraf fremgår iøvrigt også, at menneskeskabte ting (det være sig ideelle eller
materielle) kan have såvel en mening som en betydning. Vi kuytter således som
oftest - som Leontjev gør opmærksom på - en personlig mening til betydningerne.
Den personlige mening og den objektive (almene) betydning kan imidlertid
godt være helt forskellige. F.eks. er den gamie minelampe for mig et kært
minde fra Harzen, det er derfor jeg har den, men det er ikke dens objektive betydning,
det hvortil den er intenderet.

282 Personlighedens Almene Grundlag Il
Det andet, vi hermed lægger mærke til i Eriks beskrivelse, er, at han gør betydningen
til en intention! Dette er noget nyt. Det almindelige er at opfatte betydning
som noget ekstensionelt. Dvs. en kategori og ikke en hensigt. Det vil
sige et produkt af iagttagelse eller sansning og ikke et intenderende produkt.
Når den klassiske begrebslære fastholder betydningerne som genstande for beskuelsen,
snarere end genstande for arbejdet, og derfor ideer og ikke arbejdsredskaber,
så skyldes det naturligvis, at de så verden fra den modsatte side af de
arbejdende. For dem lå betydningen naturligvis i ideerne (som de fik) og ikke i
arbejdshandlingerne ( somslaverne udførte). Men denne ensidighed kanviidag
godt råde bod på.
Vi topper op
Betydningen hører til menneskets materielle praksis (Leontjev), og derfor er betydningen
knyttet til arbejdsredskabet (Mammen), og derfor er betydningen en
intention (Schultz). Men hermed kan vi gå videre.
For når betydningen har intention, så kan det kun være, fordi betydningen i
sin grund knytter sig til virksomhed. Og når betydningen er almen, så kan det
kun være, fordi den virksomhed, der er tale om, er den almennyttige virksornw
hed. J selve sin grund kan betydning ikke være andet end et andet ord for det almennyttige
arbejde. Det der skaber selve den samfundsmæssige sammenhæng.
Og rigtigheden af denne opfattelse kan vi for så vidt få et indicie for, hvis vi ser
på den etymologiske oprindelse til begrebet betydning.
Betyde er identisk med det tyske bedeuten, der er en afledning af det nidhøjtyske
diuten, der betyder at forstå og udlægge, og som findes i parallelle former
på oldnordisk og oldengelsk. Dinten kan igen føres tilbage til det germanske
theudian, der betyder at gøre folkelig, idet det er en afledning af det germanske
theudo, der betyder folk (jvnf. iøvrigt sammenhængen mellem denten og
deutsch og dutch - og mellem tyde og tysk).
Selv om man skal ikke lægge for meget i et opslag i en etymologisk ordbog,
så svækker henvisningen til falke-liggøreise ikke vores overbevisning om, at det
almennyttige arbejde, der skaber den samfundsmæssige eller folkelige sammenhæng,
er den grundlæggende betydning, og forudsætningen for folkets
sproglige sammenhæng. Eller som Marx og Engels siger: "Produktionen af
ideerne, forestillingerne, bevidstheden (er) fra første færd umiddelbart sammenflettet
med menneskenes materiene virksomhed og deres materielle livu,
hvad de to tænkere kalder "det virkelige livs sprog". 10
Vi kan også sige det på den måde, at noget har betydning, fordi det betyder
noget. Ikke blot som ideel henvisning, men først og fremmest som en materiel,
praktisk nytte. At betyde vil sige at betyde noget praktisk for nogen. Og betydningen
bliver almengyldig, fordi den praktiske betydning er almennyttig. Det er
kort sagt arbejdet, der betyder noget. Og fra arbejdets grund rejser sig såvel

Betydningen af betydning 283
samfundet selv som samfundets systern af betydninger - materielle såvel som
ideelle.
Fremmedgørelse
Hvis det er arbejdet, der betyder noget, så er det også i kraft af sit arbejde, at et
menneske får betydning. Dette får vi en meget konkret påvisning af i forbindelse
med arbejdsløshedens psykologiske konsekvenser.
Et menneske, der berøves sit arbejde, rammes på mange forskellige måder,
idet lønarabejdet rummer et bredt spektrum af forskellige motivkredse. En
række af forbrugets behov kan ikke længere tilfredsstilles, når man mister lønnen
og må gå på understøttelse. Hertil kommer, at man ikke længere deltager i
arbejdets sociale kooperation, dvs. at de sociale behov bliver frustreret, jvnf.
den hyppigt fremsatte klage, at man 'savner samværet med kollegerne på arbejdspladsen'.
Endvidere kommer, at man mister den tilfredsstillelse, som selve
virket med sagen bibringer, når man mister adgangen til sine arbejdsredskaber
og arbejdsgenstande. Dette er en deprivation af intellektet.
Såvel den behovsroressige som den sociale og den intellektuelle deprivation,
der er arbejdsløshedens konsekvenser, er ofte blevet påpeget. Men der er
endnu en ting - den vigtigste - tilbage. Den arbejdsløse bliver berøvet sin samfundsmæssige
betydning, dvs. sin betydning som menneske!
Når beskæftigelsesforanstaltninger til afhjælpning af de arbejdsløses situation
altid er blevet mødt med utaknemmelighed fra de arbejdsløses side, selv
om de forsåvidt tilbyder både løn, sociale relationer og adgang til virkels redskaber
og arbejdsgenstande, så skyldes det dette: At arbejdet er betydningsløst,
og derfor netop beskæftigelse og ikke arbejde.
Det er derfor, at de unge kalder 'Ung i Arbejde' for 'Dum i Arbejde'. At
grave huller og fylde dem op igen - eller analoge former for beskæftigelse - har
ikke betydning for nogen. Det bidrager ikke til den samfundsmæssige almennytte.
Understreger derfor blot den arbejdsløse som værdiløs og betydningsløs.
l den sidste analyse kan fremmedgørelse ikke være andet end dette, at blive gjort
betydningsløs, at blive berøvet betydningen af sit arbejde, og dermed blive gjort
til en fremmed i samfundet.
Denne konkrete kendsgerning siger noget meget vigtigt om mennesket og
den vitale betydning, som almennyttens motiver spiller for den menneskelige
personlighed. At den arbejdsløse har et behov for at betyde noget (dvs. et behov
for at være til nytte for samfundet) og ikke blot egennyttige behov, der har
ham eller hende selv som mål, er kornplet uforklarligt for den individualistiskorienterede
og hedonistisk ø tænkende psykologiske teori. Det man overser er, at
et væsen, der tilegner sig almene væsenskræfter, også tilegner sig et alment væsen
eller et væsen, der er orienteret imod almenheden.

Betydningen af betydning 285
Det vil sige, at den naturlige omløbsretning i virksombeden (og dens psykiske
struktur) er vendt om. Det er dette, der er det helt særegne ved menneskelig
virksomhed, og denne kendsgerning som Leontjev og Seve utvivlsomt har
haft i tankerne, når de - som vi tidligere har set - taler om, at der sker en omvending
i rækkefølgen Behov-Virksomhed-Behov, så den bliver til Virksomhed­
Behov-Virksomhed. Dette var vi ikke ganske tilfredse med, for virksomheden
er også grundlæggende primær i dyreriget (som vi har argumenteret), men intentionen
var god nok.
Fra instinktbunden til samfundsbåren
Gælder denne omvendte omløbsretning imidlertid ikke også i dyrenes yngelvirksomhed,
kunne man spørge? Og det gør den naturligvis. Hvad er så forskellen?
Forskellen er to ting. For det første, at den uegennyttige virksombed kun
kan have ynglen som mål hos dyrene, mens den er blevet uspecificeret eller almen
hos mennesket. Og for det andet - som følge af specifikationen, dvs. ansbindingen
- at den hos dyrene i afgørende omfang er instinktivt formidlet.
Yngelvirksombeden bliver ikke mindre uegennyttig, fordi den er instinktivt
formidlet. Men det gør en meget stor forskel, hvad angår selve den psykiske
formidling, at menneskets almennyttige virksombed ikke er instinktivt formidlet.
Og det er den psykiske formidling, som vores videnskab har som sin genstand.
Den epimethiske eller genetiske gang i yngelvirksomheden betyder, at hvis
en organisme har et medfødt instinkt, der tilskynder den til uegennyttig yngelvirksomhed,
så er den overvejende sandsynlighed, at afkommet arver dette instinkt.
(Ihvertfald glider organismer, der ikke har arvet instinktet, lynhurtigt ud
af artsformldlingen, fordi deres yngelvirksombed bliver en fiasko.) Det vil sige,
at det uegennyttige instinkt for yngelvirksombed er selvbekræftende. Det fastholder
sig selv som den funktion, der sikrer artens kontinuitet fra generation til
generation. Det er netop i kraft af den genetiske (instinktive) formidling af genetiske
( epimethiske) væsenskræfter, at arten overhovedet eksisterer som en
over-individuel dannelse, der overskrider enkeltindividet i såvel rum som tid.
Den almennyttige virksombed er imidlertid udtryk for et brud med det genetiske
eller epimethiske transmissionsprincip. (Eller rettere en overlejring heraf,
for mennesket forplanter sig naturligvis også genetisk.) Hos mennesket har
samfundet derfor erstattet anen som bærer af den væsentlige kontinuitet. (Det
menneskeligt særegne bæres ikke af arten men af samfundet, jvnf. det allerede
sagte.)
Heraf følger, at det ikke kan være det selvbekræftende yngelinstinkt, der hos
mennesket sikrer den almene kontinuitet. Man yder ikke kun til den, man har
et genetisk fællesskab med (ungen}, men i princippet til alle. Ens ydelse kan
derfor ikke bestyrke en genetisk struktur hos nyderen, der er sammenfaldende

286 Personlighedens Almene Grundlag J!
med den genetiske struktur hos yderen. Instinkter for uegennytte ville derfor
ikke her være selvbekræftende eller selvbestyrkende. Instinktets princip er ganske
enkelt ophørt. Det er muligt, at vi stadig trækker på instinktive potentialer i
omgangen med spædbarnet. Men så snart det menneskeligt væsentlige begynder,
så er der ingen hjælp at hente i instinkter.
Det vil sige, at den almennyttige virksomhed, der sikrer menneskehedens
kontinuitet med samfundet som almen enhed, skal formidles på en anden måde
end ved yngelvirksomheden, der sikrer dyreartens kontinuitet med arten som
almen enhed.
Den første måde at bevare kontinuiteten på kommer til udtryk i det forhold,
at samfundets materielle og ideelle strukturer og funktioner er kontinuerte.
Eller som Marx skriver i Kritikken af den politiske økonomi: "l den samfundsmæssige
produktion af deres liv træder mennesket ind i bestemte, nødvendige,
af deres vilje uafhængige forhold, produktionsforhold, som svarer til et bestemt
udviklingstrin af deres materielle produktivkræfter.'' 11 Samfundet er der med
andre ord fuldt organiseret, når vi fødes, og skal ikke som arten fødes igen og
igen med det enkelte individ.
Og det skal det dog alligevel. Hvis en generation blot kansummerer det
samfund, som den fødes ind i, og ikke bidrager positivt, som Kant sagde, går
kontinuiteten i stykker. Mennesket skal med andre ord påtage sig ansvaret for
samfundets videre udvikling, og det gør det gennem det almennyttige arbejde.
Men hermed forudsættes også, at mennesket som individ er i stand til psykologisk
at genspejle den sammenhæng eller kontinuitet, som det skal arbejde for at
opretholde.
Denne sammenhæng er så omfattende, at den fordrer det højtudviklede genspejlingsapparat,
som vi har omtalt som sindet og intellektet. Man kan dele
denne genspejling i henholdsvis noget følelsesmæssigt og noget kognitivt og tale
om henholdsvis ansvarsfØlelsen og den samfundsmæssige bevidsthed, men efter
vores opfattelse er det en alvorlig fejl. Ansvarsfølelse og samfundsmæssig bevidsthed
er blot to forskellige momenter ved eller udtryk for det affektivt-kognitive
kort ved hjælp af hvilket, mennesket psykologisk formidler betydningsforbindelsen
mellem sig og samfundet. Det er denne komplekse psykiske danneJse,
der træder i instinktets sted, når livets kontinuitet skal sikres med samw
fundet og ikke arten som væsentligt vehikel.
Omvending af mål og midler
Nu løber processerne i sindet og intellektet naturligvis ikke den modsatte vej,
fordi den uegennyttige virksomhed vender om på den egennyttige virksomheds
retning. Det er stadig det samme sind og det samme intellekt, der skal formidle
den nye virksomhed. Hvilket vil sige, at også det omvendte forløb skal kunne
rummes inden for vores tegning af det psykiskes grundstruktur. Dette betyder,
at de to foregående tegninger skallægges oven på hinanden.

Betydningen af betydning 287
Eller sagt med andre ord: Hvad der i den egennyttige virksomhed er ikkeobjektet,
må forvandles til objekt i den almennyttige virksomhed, og det, der i
den egennyttige virksomhed er objektet, må forvandles til ikke-objekt i den almennyttige
virksomhed.
Individet må altså forvandle sin besiddelse af objektet fra at være et mål til
at være et middel, og gøre sin ikke-besiddelse af objektet (afhændelse) til virksomhedens
mål. Der er altså tale om en total omvending af mål og midler.
Hvilket modsvares af definitionen af arbejde, der siger, at de er virksomhed, der
sigter mod befrielsen af et andet behov end den virksommes eget. Individet må
kon sagt gøre almennytte til sit eget mål med virksomheden. Og der må opstå et
motiv, der svarer til dette. Et samfundsmæssigt motiv. Dette motiv er netop,
hvad vi har kaldt ansvaret eller ansvarsfølelsen.
Det vil sige, at selv om mål og motiv i en traditionel forstand er helt adskilt i
den almennyttige virksomhed, i og med motivet ikke er egennyttens, så må der
alligevel etableres en sammenhæng mellem mål og motiv i den psykiske genspejling,
der sikrer formidlingen af den almennyttige virksomhed.
Dette motiv kan under de eksisterende samfundsmæssige forhold være socialt.
Vi har netop set, hvordan folk kan virke almennyttigt ud fra sociale (og
dermed uegennyttige) motiver, og vi har fastholdt denne særlige motivering ved
at kalde det pligt.
Den almennyttige virksomheds ægte motiv er imidlettid det samfundsmæssige
(og dermed uegennyttige) motiv. Dvs. ansvaret som motiv.
I de fleste menneskers arbejdsliv er det ofte sådan, at hvad der først er socialt
motiveret hen ad vejen bliver samfundsmæssigt motiveret. Det vil sige, at
pligten forvandler sig til ansvar. Det er det, som vi forbinder med at blive voksen.
Den personlige mening
At også det almennyttige arbejde må formidles ved en sammenhæng mellem
mål og motiv, er det som Leontjev udtrykker, når han siger, at betydningerne
brydes igennem den personlige mening. Den personlige mening kan imidlertid
være fjernt fra virksomhedens objektive betydning, og den kan være sammenfaldende
med den omend anskuet ud fra personens synsvinkel. I den sammenhæng
kan man sige, at ansvarliggøreisen består i at gøre det almene personligt.
Tilegnelsen af Kants kategoriske imperativ, hvis man vil.
Omslaget fra den sociale (egennyttige) motivering til den samfundsmæssige
(uegennyttige) motivering er et kvalitativt spring i individets affektivt-kognitive
genspejling, men hermed ikke sagt, at den opstår samtidigt på alle områder eller,
at den opstår med fanfarer. Pligtens forvandling til ansvar sker ofte i al
ubemærkethed og bliver først konstaterbar, når og hvis motivet bliver prøvet.
Det vil sige, når der optræder en modsætning mellem pligt og ansvar. Tilsvarende
kan man blive ansvarligt motiveret på nogle områder og fortsat være

288 Personlighedens Almene Grnndlag II
socialt-egennyttigt motiveret på andre. F.eks. er det ikke ualmindeligt, at folk
er ansvarlige i arbejdet med deres børn, mens de er socialt motiverede i deres
erhvervsarbejde.
Jo mere sammenhængende individets forskellige virkeområder er for individet
selv, og jo større overensstemmelse der er mellem virksombedens virkelige
indhold og motivationen, der styrer den, jo mere sammenhængende er personen
psykologisk. Eller - sagt på en anden måde - jo bedre kort, har personen at
styre efter.
Dette kort har vi tidligere kaldt selvet, og det siger sig selv, at etableringen af
den nye psykiske struktur, der modsvarer almennytten, i høj grad har med selvet
at gøre. Vi kan derfor sige, at der i tegningen af almennyttens nye psykologiske
struktur alligevel er en 'selv-pil'. Betydningen af afhændelsen er nemiig nok
almennyttig, men den bliver også personlig, når den personlige mening knytter
sig til den almennyttige betydning. Og den personlige mening er et andet ord
for selvet eller selvforståelsen.
Den nye psykiske struktur må altså ledsages af en nystrukturering af selvet.
Der må dannes et samfundsmæssigt selv. Dette ser vi i de mange tilfælde, hvor
mennesker engagerer sig selv (deres selv) i en sag.
Forskellen mellem den egennyttige og den uegennyttige strukturering er i
den forbindelse ofte meget tydelig, og alle kender den fra dagliglivet. Alle har
således mødt mennesker, der er gået helt op i sagen, men de har også bemærket,
at der findes to tydeligt forskellige måder, som det kan realiseres på. Man er
nemiig fuldt i stand til at skelne imellem de tilfælde, hvor engagementet er
udtryk for, at subjektets ego er blevet spændt for sagens vogn, og de tilfælde,
hvor sagen er blevet spændt for ego'ets vogn. Det vil sige de tilfælde, hvor man
identificerer sig med sagen, og de tilfælde, hvor man identificerer sagen med
sig. I det sidste tilfælde reducerer man betydningen til blot at være en personlig
mening, i det første tilfælde udvider man den personlige mening til at omfatte
betydningen selv.
Det sidste er naturligvis et udtryk for vækst, som vi har beskrevet tidligere.
Man går ud over selvets grænse og etablerer et nyt selv på et højere niveau.
Hermed kan man genspejle og handle i en større sammenhæng end tidligere.
Det vi her bemærker er, at den ramme, som individet gennem den almennyttige
virksomhed prøver at udfylde psykologisk, er de samfundsmæssige betydningers
ramme. Betydningerne bliver ganske enkelt selvets stof. Det vil sige, at
der er tale om en stadig almengøreise eller samfundsmæssiggøreise af selvet.
Personen stræber efter at blive et med almenheden. Denne forestilling, der har
optaget den klassiske idealismes filosoffer, er altså langtfra uden hold i virkeligheden.
Vi skal vende tilbage til spørgsmålet senere.

På sporet af det menneskelige
Betydningen af betydning 289
Hvis vores opfattelse af mennesket er rigtig, så må den naturligvis have sat sig
spor i psykologien, selv om denne videnskab lider af både den naturvidenskabelige
syge og en ulykkelig kærligbed til den individualistiske og hedonistiske filosofi.
Og sat sig spor har den naturligvis også. Man kan finde sporene overalt.
Også bos Freud, der et sted f.eks. siger, at arbejde og kærlighed er livets mening.
I hans sidste - uafsluttede - arbejde, Abriss der Psychoanalyse, dukker der,
få linier før arbejdet afbrydes, dette citat fra Goetbes Faust op: "Hvad der som
arv fra dine fædre kom, må første erhverves, vil du det fuldt have". Freud sætter
det ganske vist i sammenhæng med fylogenetisk arv og overjeget, men det
står der ligegodt og taler sit eget sprog.
Først og fremmest dukker den menneskelige opfattelse af mennesket imidlertid
op i den humanistiske psykologi og dens beslægtede retninger. Og denne
bevægelse vender sig først og fremmest mod behaviorismens og den klassiske
psykoanalyses opfattelse af mennesket (der er meget forskellige, men dog den
samme). Et træk, der kendetegner den bumanistiske psykologi, er dens insisteren
på vedvarende psykologisk vækst livet igennem. Det vil sige, at de fører
personligbedens udvikling ind i voksenalderen og helt ind i alderdommen, hvad
der ifølge den klassiske psykoanalyse ikke er nogen psykologisk bevæggrund til.
Man kan således kalde den humanistiske psykologi for en 'no limits to
growtb' filosofi, hvad der modsvarer de forestillinger, vi har udviklet ovenfor.
Erikson er en typisk repræsentant med sin periodiserede livscyklus. En anden
livscyklus-psykolog er Charlotte Btihler, der må opfattes som den humanistiske
psykologis stifter sammen med Maslow. I hendes bog The Course of Human
Life: A study of goals in the humanistic perspective fra 1968 inddrager hun
en række biologiske faktorer i sine forestillinger om det menneskelige livsforløb.
F.eks. den kendsgerning, at
den biologiske udvikling vender i
slutningen af 30-årsalderen og bli­
mentalitet
ver en gradvis regressiv proces.
Men her indfører hun en skelnen
mellem det vitale og det mentale,
som nok er værd at gØr opmærk­
vitalitA
som på. For mens det vitale følger
en afsluttet bue, så udgør det vitale
en fortsat vækstkurve, som vi har
illustreret det til højre.
Hermed peger hun efter vor opfattelse på, at menneskets natur ikke blot er
biologisk, men at dets sande væsen er samfundsmæssigt, og at det kan vokse
sålænge, det kan tilegne sig samfundsmæssige betydninger og selv betyde noget
i samfundet.

294 Personlighedens Almene Grundlag II
dimension. Lad os se på det, og lad os i den sammenhæng se lidt på, hvad det
egentlig var, at Adler bidrog med.
Adler og viljen til magt
Alfred Adler var en af Freuds unge løver, medstifter af Wiens psykoanalytiske
Selskab og på et tidspunkt dets præsident. Men han var også den første af
Freuds elever, der brød med mesteren. Da han begyndte at udvikle selvstændige
synspunkter, blev han på et møde i Selskabet konfronteret med en så mas·
siv kritik, at han nedlagde posten som præsident og meldte sig ud af den psykoanalytiske
bevægelse. Det var i 1911.
Adlers selvstændige synspunkter var da også virkelig helligbrøde. Han
mente nemlig,· at betydningen af de seksuelle drifter var stækt overdrevet på
bekostning af sociale drifter. Ifølge Adler var mennesket ikke først og fremmest
et seksuelt væsen, men et socialt væsen. Samtidig flyttede han drivkræfterne fra
det ubevidste og op i bevidstheden og gjorde mennesket til et rationelt væsen,
der var i stand til at organisere sit liv på en rationel måde. (Man forstår egent·
lig godt, hvorfor de Freudtro skumlede.) I forbindelse hermed formulerede han
tesen om det kreative selv, der udtrykker menneskets evne til at organisere sin
livssammenhæng (livsstil siger Adler) på en intelligent og skabende måde.
Viljen til magt, som var hans første formulering af menneskets sociale drift -
og den som Frankl refererer ti1, ændrede han i øvrigt senere til en stræben efter
overlegenhed, dvs. efter at være ovenpå i livet og dets sociale sammenhænge.
Husker vi nu, at genstandsdimensionen var kendetegnet ved en bevægelse
fra det ukendte til det kendte, og at det er i udviklingen af genstandsvirksom·
heden, at den intellektuelle virksomhed opstår som det højeste trin på virksom·
hedens instrumentelle side, og husker vi endvidere, at intellektet kommer til
udtryk i netop indsigt eller kreativitet i livsorganiseringen og i social kooperation,
så forekommer netop dette at være indeholdt i Adlers forestillinger (alt
andet lige).
Vi kunne også kalde Adlers vilje til magt for en stræben efter beherskelse, og
netop den kreative beherskelse af omverdenens relationer - såvel genstandsmæssige
som sociale - er det, der kendetegner intellektet. Adlers psykologi
modsvarer altså intellektets trin i den genstandsmæssige virksomhed.
I den forbindelse kan vi ikke lade være at citere ham, når han skriver: "l began
to see clearly in every psychological phenomenon the striving for superio·
rity. It runs parallel to physical growth and is an intrinsic necessity of life itself.
It Iies at the root of all solutions of life's problems and is manifesled in the way
in which we meet these problems. All our functions follow its direction. They
strive for conquest, security, increase, either in the right or wrong direction.
The impetus from minus to plus never ends. The urge from below to above never
ceases. Whatever prernises all our philosophers and psychologists dream o f

296 Personlighedens Almene Grundlag Il
2. Genstandsdimensionen
Beherskelsesdimensionen
s
Wilt to power: Adler
Genstand
Objekt
3. Betydningsdimensionen
Ansvarsdimensionen
Samfundsdimensionen
Besiddelse
s
Will to meaning: Frankl
Betydning
Bevægelsen går her fra det ikkekendte
(ikke beherskede) til det
kendte. Hvad vi også har kaldt bevægelsen
fra genstand (Ding an sich)
til objekt (Ding rur mich). Dimensionen
realiseres i to distinkte tilfælde
alt efter om virksomhedens instrumentalisering
er social eller individuel.
Som individuel færdighed
kommer den til udfoldelse som perception
og ind

Dimensioner, relationer og stadier 297
helhedens princip, og derfor, at Frank! afviser såvel Freuds instinkter som
Adlers sociale drifter som helhedens princip. Det højere princip ophæver altid
de tidligere principper, idet det nu er det, der dikterer organismens molaritet.
Men den molære struktur kan under visse forudsætninger regrediere (dvs. gå
tilbage) til de tidligere principper, hvis de højere principper ikke kan komme til
udfoldelse. Under disse omstændigheder forsvinder de højere niveauers instrumentarium
imidlertid ikke. Det betyder, at lavere principper kan virke
igennem de højere princippers funktioner.
Man kan altså både se tilfælde, hvor det lavere klart er underordnet det
højere (og det er reglen), og tilfælde, hvor de højere funktioner er stillet i de
lave princippers tjeneste (dette er anormalt, men anormalitet findes der naturligvis
masser af).
Vi kan nu se, at Frank! under KZ-lejrens ekstreme forhold blev fuldstændigt
overtydet om det første tilfældes ubetvivlelige sandhed, og at Freud i arbejdet
med neurotiske patienter blev fuldstændig overbevist om, at det sidste tilfælde
virkelig var en menneskelig realitet. Og begge parter havde helt ret. Problemet
ligger altså ikke i det sete, men i generaliseringen af det sete. Frank:ls generaliM
sering modsvarer det, der er menneskets almennyttige væsen, mens Freuds generaliserede
erfaring ikke modsvarer det, som vi må opfatte som det menneM
skelig særlige. Men videnskabsmænd kan naturligvis ikke lade være med at generalisere
deres specielle viden. Det er dette, der er det egentlige problem ved
den omsiggribende specialisering. Ikke specialiseringen i sig selv, men det forhold,
at specialisten generaliserer.
Denne beskrivelse af de tre psyker gør på ingen måde krav på at være en
endelig begrebslogisk klassifikation, men er blot et indledende forsøg på at få
det psykiskes dimensioner anbragt på kortet. For at fastholde dem i tanken vil
det derfor være passende at bdyse dem med henvisningseksem pier, der på den
prototypiske klassifikations grundlag (der klassificerer ud fra eksempler) kan
tydeliggøre forskellene ved at trække på folks egne associationer.
Prototypiske eksempler
Som henvisningseksempel til behovsdimensionen kan vi bruge den inkarnerede
rygers erfaring. Fraværet af tobakken er et sensorisk savn, der ledsages af en
kraftig spændingstilstand, der er ulystbetonet Når tobakshungeren tilfredsstil·
les, ledsages dette af lyst. Men bemærk, at rygeren ikke har noget forhold til
cigaretten som genstand, han interesserer sig overhovedet ikke for dens genstandsmæssige
egenskaber, men alene for om den er der til at tilfredsstille hans
behov. Parallelt hermed er trangen til alkohol hos en alkoholiker. Han skal
have sit stof. Lystprincippet i denne betydning finder man for fuld udblæsning
hos narkomanen, der bedst eksemplificerer den inkarnerede behovspsyke.
Narkomanen vil gøre hvad som helst for at få stillet sin hunger og udviser ofte
en betragtelig snedighed, men efter devisen at målet helliger ethvert middel.

Dimensioner, relationer og stadier 299
genstandsvirksomhedens opgave. Den sidste er altid afsluttet og har karakter af
værk. Ansvaret for børnene er derimod en principielt uafsluttelig opgave. I den
forstand kan man sammenligne ansvarsfølelsen med Zeigarnick-effekten, hvilket
faktisk ikke er nogen dårlig analogi. Værket viser hen til sin udfører, der
både hviler og soler sig i sit værk. I arbejdet med børnene hverken hviler eller
soler man sig. Arbejdet peger ikke tilbage på udføreren på samme måde som
værket. Det peger udover udføreren. Man bliver stolt af børnene og ikke af sig
selv, når man har lært dem at køre på cykel. Den uafsluttede eller infinite karakter
af arbejde (der ikke er noget, man gør en gang for alle, men noget, man
skal gøre hele tiden - the stream of life) i modsætning til det finite virke, der
afsluttes med værket, modsvarer arbejdets almengyldige karakter, der følger af
dets almennyttige karakter.
Det åndelige en passant
Vi skylder imidlertid at nævne, at de tre dimensioner ikke udtømmer psyken.
Der er faktisk også noget psykisk til psykoanalysens anden store dissident Carl
Gustav Jung, der brød med Freud i !913 og kort derefter nedlagde sit embede
som præsident for Den Internationale Psykoanalytiske Association. Og igen var
det selvstændige synspunkter, der stillede sig hindrende i vejen. Jung skriver:
"Freud har hovedsagligt rettet sin opmærksomhed mod det hensynsløse begær
efter lyst, Adler mod 'prestigepsykologien'. Det er ganske vist to overordentligt
væsentlige særegenheder ved den primitive psyke, men på ingen måde de eneste
... Det altdominerende faktum i den primitive sjæl (er) dens udleverethed til
'upersonlige' magter, hvad enten disse nu er drifter, affekter, overtroiske forestillinger,
indbildninger, troldmænd, hekse, ånder, dæmoner eller guder ... Over
for den primitive driftsnaturs formmangfoldighed står individuationsprincippet
som en regulerende faktor; flerheden og den modsigelsesfyldte splittethed mødes
af en sammenfattende enhed, hvis magt er lige så stor som drifternes. Ja, de
to sider danner i virkeligheden et for selvreguleringen nødvendigt modsætningspar,
der allerede ofte er blevet karakteriseret som natur og ånd.'" Hvad
Jung med andre ord har opdaget for psykologien som videnskab, er ånden eller
det åndelige.
Og det har han faktisk! At han så efter bedste idealistiske recept (og i dyb
overensstemmelse med grundlaget for det åndelige selv) vender det hele på hovedet,
er så en anden sag.
Vi har ikke omtalt det åndelige før, men det er en særlig psykisk konstellation,
der findes hos mennesket. At blotlægge den ordentligt ville kræve en særdeles
omfangsrig behandling, for det åndelige er den mest forvirrende og komplekse
psykiske dannelse, der findes. Det åndelige overholder nemlig ikke den
psykiske klassifikations inddelinger og regelbundethed. Det er en uren kategori
eller netop en konstellation. Forenklet kan man sige, at det åndelige ifølge sit
væsen er en social dannelse, men at dette væsen henter hele sit indhold og hele

300 Personlighedens Almene Grundlag Il
sin begrundelse fra det samfundsmæssige forhold (og derfor er menneskeligt
uden noget sidestykke hos dyrene), og at alt dette er særdeles godt camoufleret,
fordi det åndelige betjener sig af eller kommer til udtryk igennem sindets mest
primitive genspejlingsformer, nemlig syrnbolbilledet og den sociale symbiose,
der identificerer ego og alter.
Vi vil ikke gennemgå alt dette her, fordi det ikke er så væsentligt for den argumentation,
som vi har valgt. Havde vi imidlertid ikke valgt den alment -abstrakte
beskrivelse af samfundet, men havde taget udgangspukl i udviklingen af
samfundet som konkret-historisk klassesamfund, så havde det været meget væsentligt.
Vi vil derfor begrænse os til nogle få bemærkninger, der angiver, hvor
det åndelige kommer fra og hører til.
Det åndelige må ikke forveksles med det ideelle. Det er to helt forskellige
mentale genspejlingsmåder med hver sit meget forskellige indhold. Det ideelle
hører til det genstandsmæssige. Det er en generalisering eller almengøreise af
genstands billedet'. Det åndelige hører derimod til det symbolske. Det er en generalisering
eller almengøreise af symbolbilledet Lad os nu kort skitsere,
hvordan det kommer ind i verden.
Samfundsmøntens anden side
Samfundsforholdet er en materiel sammenhæng mellem mennesker, der etableres,
opretholdes og udvikles i kraft af det samfundsmæssige arbejde, der er
kendetegnet ved, at man yder til andre eller til almenheden. Dette arbejde er
fundamentalt et materielt forhold (bestående af materielle ydelser, der afhændes),
og bliver først på grundlag heraf også et ideelt forhold (formidling af viden).
Samfundets fundamentale og materielle grundlag er altså arbejdet, som
kan skrive således (A-> ).
Der er selvfølgelig også mennesker i den anden ende af denne pil. I forhistorien
er det mændene. De råder over kvindernes arbejdskraft. Hvilket vi har
kaldt ejendom. Vi kan skrive det således ( ->E).
Enheden (A->E) er samfundsforholdet, der fundamentalt set skabes gennem
det materielle arbejde. Men det er ikke kun fra arbejdets pol, at samfundsforholdet
opretholdes. Også ejerne gør sig store anstrengelser for at fastholde
samfundsforholdet
Denne indsats kommer til udtryk som 'åndeligt arbejde', der mest enkelt kan
opfattes som en social kommunikation, der identificerer A og E, dvs. skaber en
sammenfattende enhed af det modsigelsesfyldte. (Samfundsforholdet bygger i
sit udspring på en modsigelse, yngelvirksomheden, der ikke er yngelvirksomhed,
eller ungen, der ikke er unge, - se Springet.) Det åndelige er simpelthen negationen
af denne modsigelse gennem postulatet om al-tings-enhed.
Det første primitive udtryk for denne enhed er totemismen. Sproget spiller
en meget stor rolle i denne sammenhæng. Sproget er ikke blot det første ideelle
redskab, det er også det første åndelige udtryk. Mens signalet

Dimensioner, relationer og stadier 301
kommunikerer den naturlige sammenhæng, så kan sproget skille det, der er
naturligt samhørende (det bekendte). Heri ligger dets analytiske egenskab og
dets erkendelseskraft Men sproget kan også forene det, der ikke hører
naturligt sammen. Det er netop denne synteseevne, der tjener til at formidle
det unaturlige forhold (S· >S) mellem kvinden og manden. Dette er oprindelsen
til det åndelige. Dette at identificere noget, der rent faktisk er forskelligt, er
netop en genspejlingsmåde, der er karakteristisk for symboldannelsen (jvnf.
hvad vi allerede har sagt herom). Det vil sige, at det åndelige skaber enheden
eller almenheden (universalia) på grundlag af det, som Franz From kalder
identalia (hvor det ideelle modsvarer det, som From kalder generalia). ldentalia
· dvs. den symbolske identificering, vi mødte hos Lille Albert · er netop
drømmens sprog. Det vil sige en urgammel mentalitetsform i
pattedyrsudviklingen (Jungs arketyper rummer i den forstand et gran af
sandhed). De australske indfødte (mænd) kalder faktisk også den universelle
enhed (deres lille samfund og omegn, deres mos eller ethos) for drømmetiden l
Disse mytiske forestillinger, der er baseret på synkrete forestillinger, syrn·
boler og socialt-symbiotiske tanker, har antropologerne gjort meget ud af at
studere (men de har også draget slutninger, der helt overser det 'primitive'
menneskes faktiske evne til at erkende verden fuldt genstandsmæssigt korrekt),
og det er disse kilder, som Jung trækker på. Samt hans egen bamdomserfaring,
at han kunne bekæmpe sin angst gennem udførelsen af forskellige riter og ce·
remonier rettet mod et privat totem, som han selv havde opfundet. Denne per·
sonlige erfaring er dog ikke ganske irrelevant for forståelsen af det åndelige,
som netop kan kaldes en umage syntese af det barnlige og det samfundsmæs·
sige.
Eller det sociale. Det åndelige tjener nemlig ikke i mindre grad til at skabe
sammenhæng (consensus) i det sociale. Ejernes mentalitet var jo, som vi tidligere
har nævnt, netop formet efter det sociale, og de var ikke i stand til at se
nogen forskel mellem den sociale relation og det samfundsmæssige forhold.
Hvilket selvfølgelig er grunden til, at de to meget forskellige relationer siden er
blevet opfattet som et og det samme. Det vil sige netop, som det åndelige ser
det.
Hvis almennytten og ansvaret er mentalitetsformer, der følger med arbejdet,
så er det åndelige og det sociale altså mentalitetsformer, der følger med ejet.
Dette modsvares af, at der i alle primitive samfund eksisterer en arbejdsdeling
mellem kvinder (arbejdende) og mænd (ejende), således at de første udfører
det materielle (mater: mor) arbejde, mens de sidste udøver den åndelige indsats
gennem riter og ceremonier. Når kvinder igennem historien er blevet opfattet
som materielle (og urene) væsener af dyrisk art, og mænd som åndelige, så er
det netop udtryk herfor. Det nødvendige modsætningspar, som J ung kalder na·
tur og ånd, er kvinden og manden · eller rettere den arbejdende og den ejende.
For dette modsætningspar er samfundets enhed.

302 Personlighedens Almene Grundlag II
I Den tyske ideologi skriver Marx og Engels, at "arbejdets deling bliver først
virkelig deling fra det øjeblik, hvor der indtræder en deling af det materielle og
åndelige arbejde.'" Og her tænker de på klassesamfundets udvikling i det antikke
Grækenland og andre steder. Men de har ikke ret, når de forestiller sig et
naturligt samfund (ur-konununismen) forud for klassesamfundet. Heller ikke
selv om de i samme bog gør sig forestillinger om, at ejendomsforholdet har noget
at gøre med, at kvinder og børn bliver mandens slaver. Et naturligt samfund
er et contradictio in adjecto. Samfundet begynder med samfundsforholdet, der
straks deler i arbejde og eje (A-> E), og derfor fra første færd er en deling i materielt
og åndeligt arbejde. Marx og Engels skelner næppe heller mellem åndeligt
arbejde og ideelt-intellektuelt arbejde ('åndsarbejde'), og det er der heller
ikke noget empirisk belæg forstået på den måde, at antikkens filosoffer både
varetog det åndelige og det intellektuelle arbejde. Det udgjorde en enhed, jvnf.
f.eks. Platon. Imidlertid er det nødvendigt at fastholde den principielle skelnen
herimellem, selvom det er fusioneret i den historiske praksis.
lhvertfald ophører det åndelige 'arbejde' ikke med civilisationens udvikling.
Det skifter bare karakter i overensstemmelse med samfundsforholdets udvikling.
Fra totemisme og naturreligion forvandler det sig til den personificerede
gudsreligion i slutningen af oldtiden og antager igen nye former (under dække
af videnskab) med borgerskabets fremkomst i slutningen af feudaltiden. Det
gennemgående princip er imidlertid hele tiden den symbolbårne unificering af
modsætninger i en social symbiose, hvad enten det er toternismens enhed af
mand, kvinde og dyr, enheden i den kristne nadver, hvor menigheden bliver et
med frelseren ved at spise hans kød og drikke hans blod, nazisternes 'Du bist
nichts, dein Volk alles' bundet op med mageløse symboler og ceremonier, ulveungernes
forening i ceremonien, hvor det lyder: 'Vi er et blod, du og jeg', danernes
totale forening under de rød-hvide farver med fodboldlandsholdet som
det symbolske centrum, eller socialreformismen store enhedsfællesskab, hvor vi
-med Staunings ord- 'alle er i samme båd'.
Det er dette, der er det åndelige. Man må altså ikke forveksle det åndelige
med identiske udtryk i barnets tidlige - identale - erkendelse af verden, eller
med visse udtryk for mentale forstyrrelser, der fører til en kategorisering efter
lignende principper. (Selv om den mentalt forstyrrede ofte er blevet opfattet
som netop hellig i det primitive samfund.) Ej heller må man nødvendigvis identificere
det kunstneriske med det åndelige, selv om kunstens sprog trækker på
samme symbolske kategoriseringsmåde. Her er dog tale om et grænsetilfælde,
idet det åndelige ofte vil komme til udtryk i kunsten.
Det åndelige er den samfundsmæssige mønts anden side, ganske enkelt.
Hvoraf følger, at man fra det åndeliges side kan have vanskeligt ved at se menneskets
fundamentale væsen i almennytten og det samfundsmæssige arbejde.
Men det er ingen undskyldning for videnskaben.

304 Personlighedens Almene Gmndlag II
I.
Il
m.
IV.
De fire faser kunne vi kalde spædbarnet, barnet, den unge og den voksne,
kortet skal da læses på den måde, at på det tidligste trin er barnet afhængig af
moderen og faderens omsorg, og det, der dominerer dets virksombed er behovstilfredsstillelse.
Man kan - hvis man har lyst- sige, at det fungerer efter lystprincippet,
men man skal så have alle vore overvejelser i tankerne, for spædbarnet
er ikke bare en lille hedonistisk homeostat. Hvis den ægte virksombed ikke
starter fra første færd, så bliver det svært at få den startet overhovedet.'
På det næste trin domineres barnets virksombed af, at det lærer af egne erfaringer
gennem sin omgang med verden, og samtidig af, at det tilegner sig samfundsmæssige
betydninger (at få dette til at gå op i en højere enhed er pædagogikkens
problem, hvad enten der er tale om småbørnspædagogik eller skolepædagogik-
jvnf. f.eks. Herbart og Dewey).
Kortet er som sagt ekstremt forenklet, og socialiseringen er da også for·
længst begyndt (se f.eks. note 7), når vi når det tredje trin. Men vi lader fremkomsten
af det sociale forhold (fællesnytten) ske her for at tilkendegive, at på
ungdommens trin bliver netop de sociale relationer af altafgørende betydning i
individets udvikling. (Ikke mindst det åndelige spiller her en vældig rolle, ungdommen
kan ligefrem kaldes den åndelige alder.) At være social bliver- ihvertfald
i vor kultur - af større vigtighed end at lære og tilegne sig, hvad der som be·
kendt er et problem for skolen. Man kan sige, at Adlers sociale psyke rigtigt
begynder at udfolde sig her.
Det sidste trin markerer tilkomsten af det almennyttige forhold. Dette
svarer på praksissiden (men endnu ikke på den psykologiske side) nogenlunde
til arbejdslivets begyndelse. Og bliver for alvor testet med indledningen af familielivet.

Dimensioner, relationer og stadier 305
Hvis vi betænker, at alle disse forhold og relationer også har et indhold, at
de kommer til udtryk i utallige konkrete forbindelser, at de kan lykkes med
større eller mindre succes og mislykkes, så opstår der uendeligt mange variationsmuligheder.
Men kortet udtrykker i abstrakt form, hvad der må være den
menneskelige psykes struktur. Det vil sige, at den menneskelige psykes struktur
må være et kort givet i sindet og intellektet, der reflekterer menneskets virksomhedshistorie,
dvs. de relationer og forhold, som individet har realiseret
praktisk, kognitivt og følelsesmæssigt. At det psykiske er en reflektion af individets
historie (jvuf. betydningen af biografien i begribelsen af enkeltindividets
psykologi). Men kortet demonstrerer også, at hvad det grundlæggende menneskelige
angår, så er det fælles for alle mennesker (jvnf. at man ikke skal overvurdere
biografien i begribelsen af enkeltindividets psykologi).
Tre stadier i psykens udvikling
Går vi nu ind i kortet, kan vi skille tre stadier fra hinanden (og vi glemmer stadigvæk
ikke, at der her er tale om den højeste grad af abstraktion). Nemlig et
stadie (I og Il), hvor individet er defineret som mål, et stadie (III), hvor individet
er defineret som mål og middel, og et stadie (IV), hvor individet er defineret
som middel. Ihvertfald hvad angår det særlige ved de pågældende stadier.
Dette giver os igen de tre psykiske dimensioner, som vi har benævnt Freuds
will to pleasure, Adlers will to power og Frank/s will to meaning.
Disse tre psykiske dimensioner udgør altså en udviklingsrække i individets
ontogenese. Vi kan udtrykke det således:
Barnet:
Den unge:
Den voksne:
At nyde uden at yde
At yde for at nyde
At yde for at nyde
- tema: tryghed, sikkerhed
- tema: gensidighed
- tema: ansvar
Dette ·modsvarer naturligvis den empirisk konstaterbare gang i individets udviklingshistorie
fra barn til voksen. En tidlig periode hvis kendetegn er, at der ikke
stilles krav til barnet. En senere periode hvor den unge lærer at udvise gensidighed
og øve gengæld. Det vil sige, hvor socialiseringen sætter ind for alvor.
Og en periode der fuldender udviklingen, idet individet flytter fra livets modtagerside
over på dets giverside. (Der kommer en dag i de fleste menneskers
liv, hvor det er en større tilfredsstillelse at give end at modtage. Bemærk iøvrigt
at forudsætningen for, at barnet kan nyde uden at yde, er, at den voksne kan yde
uden at nyde.)
Man kunne også kalde dette tre stadier i selvets udvikling: l) udviklingen af
det basale selv, 2) udviklingen af det sociale selv, og 3) udviklingen af det samfundsmæssige
selv.· Fra det, som Piaget kalder et "undifferentiated absolute" af .
selv og omverden, udvikler barnet sit kropsselv og sit perceptuelle selv, og det
begynder at kende eller sanse sig selv som en kontinuerlig sammenhæng i tid og
rum i kraft af såvel den perceptuelle som den emotionelle udvikling.

Dimensioner, relationer og stadier 307
må findes en psykopatologi svarende til hvert af de tre trin. Det vil sige, til såvel
basale fortyrrelser som sociale forstyrrelser (det er både en oversimplificering
og en pointe her at pege på henholdsvis psykoser og neuroser). Samt til forstyr-·
relser af det samfundsmæssige selv. Det sidste må af gode grunde være af ikke
mindre betydning i menneskelivet end de to første. Men det ved vi ikke overvældende
meget om, selv om f.eks. Erikson har påpeget nogle konsekvenser,
der følger, når den menneske1ige generativitet og integritet mislykkes, og selv
om Frank! f.eks. med sin logoterapi er ude efter forstyrrelser af 'will to meaning'.
En nærliggende mulighed er også, at forstyrrelser af denne art ifølge
deres natur ikke kan afhjælpes ved psykologisk terapi. Og måske derfor slet
ikke figurerer som syge tilstande. Er man syg, når man planlægger hvilke af
fjendens byer, der skal være atombombemål, eller for vindings skyld sætter
fremtidige generationers liv og velfærd på spil?
(Ja, selvfølgelig er der tale om rablende galskab, og det er på høje tid at for·
søge at finde ud af, hvor den sygdom egentligt sidder, og hvordan den kan behandles.)
Noter til kapitel 23
1. Frankl, V.E.: Meaninglessness: A challenge to psychologists fra T. Milion (ed.): Theories of
Psychopathology and Personality, USA 1973, s. 3.
2. Adler, A.: Individual Psychology, fra C. Murebison (ed.): Psychologies of 1930, Mass.1930, s.
398.
3. Allport, G.W.: Pattems and Growth of Personality, Great Britain 1966, s. 203.
4. J ung, C.G.: Ober psychische Energetik und das Wesen der Triiume, 1928, cf. P. Lauridsen (ed.):
Personlighedspsykologi, en antologi, Kbhvn.1977, s. 239.
5. I sit allerførste tilfælde kommer det ideelle til udtryk som flagetattens snurrende hale, idet
denne per (operationel kunne man måske sige) definition er et genspejlende udtryk for det
fraværende objekt. Eller selve begrebet fraværende objekt, der materielt udtrykker sig i
halebevægelsen, er begrebet om objektets ide eller ideelle udtryk. Objektet er der ikke og er
der dog alligevel. Og netop dette inexisterende objekt, det ideelle, markerer tilblivelsen af det
psykiskes dimension.
6. Marx, K. & F. Engels: Den tyske ideologi, Kbhvn. 1974, s. 40.
7. Russerne har opdaget dette og foreslår nu en ny dominerende virksomhedsform lagt ind inden
Leontjevs trinrække leg, læring og arbejde. Denne nye dominerende virksomhedsform,
der kendetegner spædbarnet, er social kommunikation, der går ud på, at spædbarnet aktivt
engagerer den voksne socialt-emotionelt med det helt tydelige formål at tilegne sig de socialtemotionelle
matricer. En form for aktiv selvprogrammering kunne man sige.
8. Erikson, E.H.: Livsringen sluttet, Kbhvn. 1983, s. 66.
9. Erikson, E.H.: Growth and erises in the healthy personality, Psychol. lssues, 1959, vol. l, s.
50-100.
10. Ibid.
11. Erikson, E.H.: Bamet og Samfundet, Kbhvn. 1977, s.221.

308 Personlighedens Almene Grundlag II
KAPITEL24
PERSONLIGHEDEN
Hvad er personligheden?
Hos Rubinstein læser vi, at William James definerede personligheden på denne
måde: "Die Personlichkeit des Menschen bildet die gemeinsame Summe alles
dessen, was er sein eigen nennen kann: nicht nur seine physischen und seelischen
Eigenschaften, sondern auch seine Kleidung, sein Haus, seine Frau, Kinder,
Vorfahren, und Freunde, sein Ruf und seine Arbeiten, sein VermOgen,
seine Pferde, seine Yacht und seine Kapitalen hOren dazu." 1
Dette er en yderst original og forvirrende tanke, men husker vi, at James bestemte
selvet på nogenlunde samme måde, så antager vi, at personligheden
ifølge James er selvet. Og det er det jo nok. Men betegnelsen 'personlighed' i
citatet står for Rubinsteins egen regning. James taler ikke om personlighed
men netop selvet, når vi kigger efter i The Principles of Psychology. 2
Er personligheden og selvet så det samme? Det er der ihvertfald mange, der
har ment. F.eks. har vi mødt denne opfattelse hos Mead (det sociale selv er
personligheden) og hos Rogers ("the end point ofpersonality development (is) a
basic congruence between the phenomenal field of experience and. the conceptual
structure of the self' 3 ). Denne karakteristik af det mentale som et slags
kognitivt kort (som hos Kelley næsten i bogstavelig forstand bliver kartografisk),
fortår vi at værdsætte, da vi selv har lagt vægt på overblik/indbliks-karakteren
af sindet og selvet. Men er det også det samme som personligheden?
Personligheden har vi endnu ikke ved navns nævnelse omtalt i dette andet
bind. Men vi har alligevel talt om den temmeligt længe. Jhvertfald hvis Allports
definition af personligheden står til troende. På grundlag af et omhyggeligt
studie af personligheden i klassiske og moderne beskrivelser, når Allport
således i 1937 frem til denne defintion: "Personality is the dynmnic organization
within the individual of those psychophysical systems that delermine his unique
adjustments to his environment." 4 Vi har jo netop gennemgået de 'psykofysiske
systemer', der - ikke tilpasser - men styrer det individuelle subjekt i dets virksomme
forholden sig til og genspejlen af sin omverden. Det er sanserne, perceptionen,
indsigten, intellektet, affekterne, emotionerne, følelserne, sindet og
selvet.
Ifølge Allport er selvet derfor, ikke personligheden selv, men et aspekt ved
personligheden, og det kan vi kun være enige i. Et andet spørgsmål er

310 Personlighedens Almene Gmndlag II
løvrigt er denne unikhed kun konstaterbar ved sannnenligning de enkelte
personligheder imellem. Unikheden træder nemlig alene frem som forskellen
mellem individer. Og det vil igen sige på baggrund af det fælles eller almene.
Hele diskussionen om det idiografiske contra det nomothetiske, som vi har omtalt
i første bind, er således forvirret snak. Hvis man med unikheden i virkeligheden
mener en respekt for enkeltindividet i overensstemmelse med de borgerlige
menneskerettigheders erklæring, så ville det være nemmere at sige det rent
ud i stedet for at blande videnskaben ind i det.
Hvis unikheden i virkeligheden er forskellen i de forskellige almenpsykologiske
træks distribution forskellige individer imellem, så bliver dette gjort til psykologisk
studiegenstand i differentialpsykologien: læren om de individuelle forskelle
eller læren om de psykologiske træks distribution i en population af individer.
Pioneren er Gallon, som efterfølges af forskere som Cattell, Spearman,
Thurstone, Osgood og Eysenck. Hvis man mener det alvorligt med personlighedspsykologien
som en individualpsykologi, så er den her.
En systemkvalitet?
Men så alvorligt mener Allport det ikke. Han ser mere i personligheden end
blot unikhed eller individualitet. Han er uddannet i Tyskland, hvor individet
ikke opfattes som udelelig! i betydningen atom, som det gør det i den angelsaksiske
(liberalistiske) videnskabsfilosofi, men udelelig! i William Sterns forstand:
udelelig! som en helhed. Allport er holist og ikke elementist, og i hans definition
af personligheden skal man lægge Sterns betydning: Unitas multiplex. Personligheden
er ikke blot en ramme om et indhold, eller indholdet er ikke blot
en sum. Personligheden er en form, der skaber en sannnenbæng i sit indhold.
Selve det princip, der holder indholdet sammen på en måde, der er særegen for
hvert menneske. Denne formkarakter kommer netop til udtryk i udtrykket "dynamisk
organisation 11 i Allports definition. Vi kunne sige, at istedet for at være
rammen om Lauridsens tegning, så er personligbeden krydsforbindelsen i denne
tegning.
Forskellen på differentialpsykologiens og den dynamiske psykologis forståelse
af personligheden er meget stor. Og vi er ikke sene til at værdsætte forskellen
mellem den 'mental mechanics', som den første er udtryk for, og den
'mental chemlstry', som den anden er udtryk for. Men er personligheden forklaret
blot ved at forvandle den fra en sum af træk til et produkt af træk? Eller
spurgt anderledes: Er personligheden bare en systemkvalitet, dvs. det samlede
udtryk for en række kvaliteter hentet fra almenpsykologien (behov, drift, sansning,
emotion, følelse, tænkuing, etc)? Eller er det en kvalitet i sig selv, der kan
sættes navn og adresse på?
Vi vil besvare dette spørgsmål modsat Allport (omend vi ikke overser den
rationelle kerne i formlæren). Personligheden er ikke en systemkvalitet, der
kendetegner systemet af psykiske funktioner. Personligheden er en psykisk

Personligheden 313
var ung. Samfundet vokser med arbejdsdelingen, og enhver må yde på et bestemt
område. Går vi under overfladen af den socialpsykologiske rolleteori, så
er dette dens virkelige grund. Lægen spiller ikke først og fremmest et rollespil
med patienten, eller buschaufføren med passageren. Lægen helbreder
patienten, og buschaufføren transporterer passageren. Der er tale om ydelser,
der ikke har den ydende selv som mål. Samfundslivets grundstof. Dette bliver
ikke mindre indlysende af, at også det samfundsmæssige arbejde må formidles
gennem social kommunikation. Rolleteorien beskriver derfor (naturligvis), noget
der findes og er vigtigt på sit eget område. Men ser man kun dette område
og ikke den basis, det hviler på, så bliver ens forestilling - ikke i kraft af det sete,
men i kraft af det oversete - falsk.
Hvad angår den næste historiske betydning af det person-lige, det personlige
som Gud, så er forestillingen om Gud som det almene og den store sammenhæng,
hvori alt samles, og hvorfra alt udgår, netop et sindbillede på sarnfundssammenhængen
- omend anbragt på åndens side af mønten. Men også
herfra har den kunnet tjene den samfundsmæssige almennytte. U endeligt
meget endeløst, tålmodigt og ansvarligt arbejde er i middelalderens århundreder
blevet udført i Guds navn.
Og her er formirerens rationelle kerne, når den - stadig på åndetænkningens
grundlag- gør den menneskelige personlighed til en mini-gud og causa sui. Den
menneskelige personlighed er nemlig som den almennyttige virksomheds mentale
struktur en sammenhængsskabende kraft. Gennem sin individuelle, almennyttige
virksomhed skaber individet personligt den almene samfundsmæssige
sammenhæng. Der er den menneskelige sammenhæng. Ikke som en subjektiv
sammenhæng i hovedet, men som en meget konkret og praktisk sammenhæng
i den materielle verden. Af samme grund er personligheden ikke blot en
genstand for psykologien. Alle videnskaber, der beskæftiger sig med menneskets
samfundsmæssige liv, må inddrage den menneskelige personlighed i deres
studier.
Personligheden er altså en skabende kraft i historien (samfundslivet, der jo
er kontinuerlig historie). Men denne kraft er ikke en immanent kraft, der følger
af personligheden som ånd, sådan som psykologiens formiære forestiller sig det.
Det er noget, som individet vinder gennem sin
aktive deltagelse i det samfundsmæssige liv.
Som i tegningen til venstre kan vi opfatte individets
almennyttige virksomhed og dermed
personligheden som det individuelle prisme,
hvori det samfundsmæssige samies, og hvorfra
det atter videresendes.
Kun igennem dette prisme kan menneskets samfundsmæssige væren opretholdes
og formidles videre. Mennesket har en personlighed, fordi det har et
samfundsmæssigt liv, og det har et samfundsmæssigt liv, fordi det har en personlighed.

314 Personlighedens Almene Gmndlag II
Temperament og individuel forskel
Denne bestemmelse forklarer, hvorfor personligheden er noget, som mennesket
besidder, men som dyrene ikke har. Hvis personligheden opfattes som en systemkvalitet,
så måtte jo også dyrene have en personlighed. F.eks. er der intet i
Allports definition af personligheden, der skærskilt peger på mennesket. Men
hvor ubegribelig personligheden end er for os, så fortæller vores sikre fornemmelse
os, at personligheden er en menneskelig egenskab.
Dette bliver kun uklart, hvis vi identificerer. personlighed med individuel
særegenhed (unikhed), for også dyrene er - ihvertfald når vi kommer et lille
stykke op ad den fylogenetiske stige - indbyrdes forskellige. Ligesom de fødes
med forskelle, hvad de fysiske træk angår, fødes de med forskelle, hvad de psykiske
træk angår. Det er sådanne biologiske forskelle i det psykiskes udtryksmåde,
som man fra gammel tid har identificeret med begrebet temperament.
Læren om de fire temperamenter eller temperamentstyper, der er grundlagt
af den romerske læge Galen - på basis af ældre græsk naturfilosofi - er således
velkendt. Ikke alene taler vi med bekendthed om koleriske, melankolske, flegmatiske
og sangvinske (det sidste er dog ikke længere almindeligt) typer, men
firdelingen går også i vid udstrækning igen i den videnskabelige psykologiske
teoridannelse (hos f.eks. Wundt, Høffding, Herbart, Kiilpe og Ebbinghaus for
blot at nævne nogle af klassikerne), og på grundlag af sine studier over nervøse
reaktionstyper er Pavlov nået frem til den overbevisning, at firdelingen ikke kan
forbedres.
En parallel til disse studier af psykens fysiske eller kropslige ( epimethiske)
grundlag er undersøgelserne og korrelationen af psykiske udtryk og bogstavelig
kropsbygning, som vi især forbinder med Kretschmer og Sheldon. Vi kan sige,
at de videnskabelige specialer, der beskæftiger sig med psykens naturgrundlag
(nervetyper, hormoner, gener) er vigtige, men at deres betydning står og falder
med, at de ikke bliver overgeneraliseret
Dyrene er imidlertid ikke forskellige alene fordi, at de bliver født med variationer
i deres (iøvrigt fælles) epimethiske egenskaber. Dyrene bliver også forskellige
som individer, fordi de i omgangen med verden gør erfaringer, der er en
smule forskellige fra individ til individ. I den forstand har den behavioristiske
adfærdspsykologi ikke uret, når den peger på indlæringen som en kilde til individuelle
forskelle. I særdeleshed spiller den spædes umiddelbare erfaringer i
samspillet med moderen en altafgørende rolle, hvad angår de individuelle forskelle,
som vi kunne knytte til det basale selv. Harlows forsøg med aber omkrig
dette spørgsmål er velkendte, og sammenholdt med Bowlbys undersøgelser kan
man konkludere, at dyrebarnet (eller ihvertfald abebarnet) og menneskebarnet
i denne henseende er ens stillet og reagerer på samme fundamentale måde som
følge af forstyrrelser i yngelvirksomheden ( maternaJ deprivation). Hvorvidt der
her er tale om en forstyrrelse af en modningsproces eller af en indlæringsproces,
kan næppe afgøres. Der er formentlig tale om den kombination, som eto-

316 Personlighedens Almene Grundlag II
Karakter og personlighed er ofte blevet brugt synonymt i psykologien. Dog
med den lille variation, som Allport har afdækket i sit 1937-studie af de traditionelle
og videnskabelige anvendelser af personlighedsbegrebet Ved anvendelsen
af betegnelsen karakter synes man nemlig som regel at have impliceret
en eller anden moralkodeks ud fra hvilken, individet og dets handlinger er blevet
vurderet som rosværdige eller dadelværdige. (Hvad der iøvrigt nøje
modsvarer vores spontane anvendelse af udtrykket karakter.) Allport konkluderer
derfor, at "character is personality evaluated, and personality is character
devaluated. " 8
Allports overvejelser over karakterbegrebet har fat i noget afgørende, når
han identificerer karakter med et individs moralske egenskaber. (Når man taler
om en social enhed -f.eks. et sportshold eller en hærenhed -så bruger man i øvrigt
betegnelsen moral, som man ville bruge betegnelsen karakter om et individ.
Holdet har en slap/dårlig/stærk moral; individet har en slap/dårlig/stærk karakter).
Sammenholdt med vores tidligere bestemmelse af begrebet moral som
en social kategori, bestyrker det os i vores anvendelse af karakter som et begreb,
der henviser til netop den sociale psyke.
Men det betyder ikke, at Allports konklusion er korrekt. Karakter er den
mentale struktur, der knytter sig til social virksomhed og sociale relationer,
hvorimod persolighed er en mental struktur, der knytter sig til noget helt andet,
nemlig det samfundsmæssige. (Via det sociale kan karakter også knyttes til det
samfundsmæssige, men i så fald forbinder vi det netop med 'pligtopfyldelsen'.)
Desuden er det ikke korrekt, at vi ikke forbinder begrebet personlighed med
et værdiindhold. I den almindelige anvendelse af udtrykket er personlighed
ikke en neutral kategori. Den er uløseligt knyttet til noget værdimæssigt. (Og
vi tænker ikke her på den 'værdi-opfattelse', der får arnerikanerne til at identificere
'personality' med glamour og popularitet, en slags glansrolle, som man kan
købe sig til gennem personlighedsindustriens vareprodukter ).
De værdier, vi forbinder med personlighed, er ikke de samme som dem, vi
forbinder med karakter. F.eks. er det ikke dimensionen mellem godt (ros) og
dårligt (ris), men dimensionen mellem rigtigt og forkert, som vi anbringer personligheden
på. Hvilket svarer til, at personlighedens udviklingsprojekt ikke er
identisk med karakterdannelsen. Man kan selv prøve sine fornemmelser her,
men vi vil sige, at karakter forholder sig til moral, som personlighed forholder sig til
etik Dvs. at mens karakteren er udtryk for fællesnyttens genspejling i virksomheden,
sindet og selvet, så er personligheden udtryk for almennyttens genspejling
i virksomheden, sindet og selvet. Karakterdannelse er socialisering, mens personlighedsudvikling
er samfundsmæssiggøre/se. Karakterens akse er den fælles
mening, personlighedens akse er den almene betydning.

318 Personlighedens Almene Grundlag II
En ting er vi imidlertid nødt til at sige. Nemlig at opstillingen er en anelse
forvredet. I den første kolonne har vi nemiig taget mere hensyn til den eksisterende
psykologiske videnskab end til den eksisterende psykologiske genstand.
Det knnne nemlig se ud som om, at organismen på dette trin blot er en
borneostatisk driftsmaskine. Det er ikke tilfældet, jvnf. den tidligere beskrivelse
af virksomhedens og psykens udvikling. Til gengæld har vi i den sidste kolonne
taget mere hensyn til den psykologiske genstand end til den eksisterende psykologiske
videnskab. Men det var også meningen. Hvad den midsterste kolonne
angår, der falder genstand og videnskab fint sammen. Det soeiale er faktisk
det, som vi forstår bedst (eller ville forstå bedst, hvis vi ikke var blinde for
dets gyldighedsområdes grænser).
Personlighedens rum
De tre trin i opstillingen udgør såvel en fylogenetisk som en ontogenetisk rækkefølge
i psykens udvikling. Trin I og trin Il findes således hos dyrene, mens
trin III knn findes hos mennesket. I menneskets individuelle eller ontogenetiske
udvikling bevæger det sig gennem trinene fra I over Il til III.
Bevæger det sig hermed fra en dyrisk til en menneskelig tiJstand, kunne man
spørge? Eller skarpere: Er mennesket blot et dyr - omend højtudviklet og
kompliceret - lige til det når frem til trin III?
Ja, det knnne man godt blive i tvivl om, hvis man tager den psykologiske litteratur
bogstaveligt. F.eks. ville det være svært at argumentere for, at den socialisering
af grunddrifterne (karakterdannelse ), som Freud beskriver, skulle
være fundamental anderledes hos chimpanserne, der også må manøvrere realistisk
over for flokkens urfader, hvis de skal have tilfredsstillet deres seksuelle
drifter. Blot har mennesket i kraft af kulturen langt flere symboler og kan operere
med dem sprogligt, hvilket naturligvis giver en større rigdom i de neurotiske
udtryk.
Men svaret er klart nok. Der er en afgørende kvalitativ forskel mellem menneskets
tidlige individualitetsudvikling og dyrets. Mennesket bliver født ind i en samfundsmæssig
sammenhæng, som dyrene er foruden. Og selv om den primære
og seknndære sodalisering faktisk følger samme grundskema hos chimpanser
og mennesker, så er disse grundskemaer hos mennesket gennemsyret af samfundsmæssighed
og derfor kvalitativt forskellige. Allerede barnets eneste ordentlige
instinkt - sutteinstinktet - formidles få timer efter fødslen af et samfundsmæssigt
produkt - sutten. Barnet tilegner sig altså samfundsmæssighed fra
den allerførste begyndelse. Og hermed får udviklingen af alle de psykiske funktioner
(som det deler med de øvrige menneskeaber) et samfundsmæssigt indhold,
jvnf. Eriksans barn der ikke var udelt glad for ros, der ikke modsvarede
handlinger af reel betydning.
Af den grund vil det være forkert at sige, at barnets personlighedsudvikling
først begynder på overgangen mellem trin II og trin IIJ, hvor den egentlige

Essentialisme
Personligheden 321
Det vi vil tage frem her, er den humanistiske psykologi. Som vi husker fra første
bind, er det en blandet landhandel, der gør en dyd af sin eklektiscisme og frihed
af teoretiske bindinger. Et signalment kunne være en personalogisk-eksistentialistisk
bestræbelse på et fænomenologisk-hermeneutisk grundlag og med
kraftige neofreudianske overtoner.
Det er det første, som vi skal hæfte os ved, for med kombinationen af personalogi
og eksistentialisme er eklektiscismen gået over stregen. Overbegrebet
humanistisk psykologi dækker over en gigantisk forskel i opfattelsen af personlighedens
natur, når formlære og eksistentialisme bringes på samme formel.
(Men der er tale om en bevægelse, det er derfor ikke hermed sagt, at bevægelsens
enkeltmedlemmer er ink:onstistente.)
Form er Aristoteles' ord for væsen. Når personligheden gøres til form - som
det f.eks. sker hos Allport, så gøres den altså til væsen. Eller essens, som man
siger på latin. Af samme grund karakteriserer Allport sig som essentialist.
En essens er en causa sui. Det vil sige en entitet, der rummer sin egen plan
for udvikling, og som udfolder denne plan. Sådan som vi har beskrevet det i
forbindelse med Aristoteles. Udfoldelsesprocessen kaldes epigenese (den tilsvarende
betydning - udvikling efter en iboende plan - bruges iøvrigt af den genetiske
videnskab).
Vækstpsykologerne inden for den humanistisk-psykologiske bevægelse er essentialister
og epigenetikere. Goldsteins selvaktualisering modsvarer netop
Aristoteles' forestilling om udvikling som et væsens aktualisering af, hvad det i
virkeligheden er, men som det i sin eksisterende form endnu kun er in potentia.
Som eksempel på denne linie kan vi tage Erikson, der skriver: "Organismeprincippet,
som i vort arbejde har vist sig uundværligt for det somatiske grundlag
i den psykoseksuelle og psykosociale udvikling, er epigenese." 9 I overensstemmelse
hermed kalder Erikson sit velkendte udviklingsskema eller 'periodiske
system' for epigenesens skema.
Grundtanken i den essentialistiske personlighedsopfattelse er, at personligheden
udfolder sig selv - som en plante - efter sin egen indre plan og i kraft af
sin egen indre stræben. Forudsat naturligvis, at den har gunstige betingelser:
vand, gødning, lys og luft. Det kan forekomme en hårdttrukken analogi, men
faktisk er det med udgangspunkt i netop denne opfattelse af den menneskelige
personligheds udvikling - som en plante - at betegnelsen børnehave (eller Kindergarten)
i sin tid blev smedet. De ydre betingelser er imidlertid blot noget,
som helst skal være opfyldt. Er de det, så spiller de ingen rolle mere. Det vil
sige, at personligheden eller menneskets væsen helt er dikteret af sin egen indre
bestemmelse.

324 Personlighedens Almene Grundlag II
opstå. Hvis samfundet fremhæver almennytten og gradvist fører de unge mennesker
over i arbejdslivet, så vil den eksistentielle krise ikke opstå i samme grad,
som hvis samfundet nedvurderer almennytten og idealiserer det private. (PrivaM
lisering er fremmedgørelse - jvnf. James' bestemmelse af personligheden eller
selvet, der inkluderer vedkommendes yacht og bankkonto). I det første tilfælde
kan de unge vade langtsomt ud i vandet, mens de i det sidste må tage springet
ud på Klerkegaards 70.000 favne. Det er netop hos unge i den situation, at
Frank! finder det eksistentielle vakuum og den eksistentielle angst (som Kierkegaaard
blotlægger så dybt), og derfor at han kan henføre det til 'will to meaning'.
Mener vi hermed, at den eksistentialistiske filosofi udspringer af et ungdomsproblem,
der næsten kan koges ned til erhvervsvalgets problematik? Ja,
det mener vi i sidste ende, selv om vi ved erhvervsvalget ikke forstå den fremtidige
rolle, men det fremtidige ansvar. Det vil sige den betydning, som den enkelte
unge må tilegne sig.
Og heri bekræftes vi iøvrigt, når vi læser, hvad Kierkegaard skriver i sin dag M
bog som toogtyveårig. Her står: "Det, der egentlig mangler mig, er at komme
på det rene med mig selv om, hvad jeg skal gøre, ikke om hvad jeg skal erkende
... Det kommer an på min bestemmelse, at se hvad guddommen egentlig
vil, at jeg skal gøre; det gælder om at finde en sandhed for mig, at finde den ide,
for hvilken jeg vil leve og dø. Og hvad nyttede det mig dertil, om jeg udfandt en
såkaldt objektiv sandhed ... ; når den for mig selv og mit liv ikke havde nogen dybere
betydning? ... Det var det, der manglede mig, at føre et fuldkomment menneskeligt
liv ... " 11
Stakkels Kierkegaard, han kom aldrig over på den anden side og måtte
henleve hele sit korte liv i lidelse og pine. Jørgen Jørgensen har derfor ret, når
han om Kierkegaard skriver, at "han kom egentlig aldrig helt udover pubertetsalderen
med dens fortrin og dens mangler" 12 , men man skal ikke af den grund
underkende hans vidnesbyrd. Man må nemlig aldrig glemme, at verden ser
meget anderledes ud på tærsklen til det ansvarlige voksenliv, end det gør efter,
at tærsklen er passeret. Hvilket ikke mindre viser, at der er tale om et stort
kvalitativt spring i individets personlige udvikling.
Det er nu klart, hvorfor vi talte om eksistentialisternes blinde indsigt. Modsat
essentialisterne har de forstået det afgørende træk ved det menneskelige
væsen, at den enkelte faktisk selv skal vinde sin samfundsmæssige bestemmelse
-vælge sit ansvar. Men den er også blind, fordi den netop ikke kan se den virkelige
materielle betydning, der ligger på tærsklens anden side, og derfor faktisk
fornægter samfundslivets betydning og bliver nihilistisk. I denne henseende er
eksistentialismen som filosofi dybt reaktionær. Men her er vi kun interesseret i
den indsigt, som den rummer.

l'ersonlighedens dialektiske materialisme
Personligheden 325
Den dialektisk materialistiske psykologi når frem til den samme erkendelse.
Men uden at være blind. Den forstår, at mennesket ikke frit vælger sit væsen,
men at det må vælge det, som er det menneskelige væsen, nemlig det samfundsmæssige
liv. Som vel at mærke ikke er en abstrakt mulighed men en konkret,
praktisk og meget materiel virkelighed med sin egen grundplan (de økonomiske
love).
I deri forstand har essentialismen iøvrigt ret i to ting. Der findes en grundplan
i det menneskelige væsen, og personligheden er det menneskelige væsens
udtryk. Blot har essentialismen ikke forstået, at grundplanen ikke ligger i den
menneskelige organismes epigenetiske programmer, men at den ligger i sarnfundslivets
mangfoldighed af materielle relationer. Og at den derfor ikke bare
kommer til udtryk i eller som personligheden. Personligheden er rigtignok det
almene væsens (samfundsmæssighedens) udtryk i det enkelte individ, men per·
sonligheden ikke bare er, den skal skabes gennem individets egen indsats, som
eksistentialismen har forstået. Hvilket retteligt vil sige: gennem det ansvar man
påtager sig for almenheden gennem sit almennyttige arbejde.
Eksistentialismen og essentialismen er således i bedste fald kun halve løsninger
på personlighedens problem. Begribelsen af personligheden som genstand
kræver den dialektiske og materialistiske erkendelse, der både formår at
se det materielle samfundsmæssige fundament og det enkelte menneskelige
subjekts skabende indsats som personlighedens forudsætninger.
Lad os her give ordet til Leontjev, som har tegnet det kort, som vi i denne
bog har fulgt. Hans vej til personligheden har ikke præcis været den samme
som vores, som vi har gjort opmærksom på, men han er ligegodt kommet frem.
Jhvertfald kan vi udmærket lade ham konkludere for os.
Hvad angår den dialektisk materialistiske løsning på personlighedsproblemet,
så kan dette citat passe godt ind. Leontjev skriver: "Denne løsning går ud
fra den opfattelse, at den virkelige basis for menneskets personlighed er den
samlede mængde af dets, efter deres natur, samfundsmæssige relationer til verden,
vel at n:Iærke relationer som realiseres, og de realiseres af dets virksomhed,
eller rettere, af den samlede mængde af dets mangfoldige virksomheder.""
Men der er ikke tale om enhver slags relationer. Personligheden har det
almene som mål, og "derfor kan personligheden ikke udvikle sig inden for rammerne
af forbruget, dens udvikling forudsætter nødvendigvis en forskydning af
behovene til en skabelsesproces, for en sådan kender ingen grænser." 14 Personligheden
har derfor en historisk betydning, for "opfattet i sin helhed og sitfulde
omfang udgør denne udfoldelse perspektivet i den historiske proces." 15
Dette omsving fra forbrug til skabelse - eller fra mål til middel - er selve
kernen i personligheden. For som Leontjev skriver: "Når denne bevægelse opstår,
udtrykker det også tilblivelsen af et sammenhængende system af personlige

Personligheden 327
gerning, at alle mennesker har været udsatte for traumer i deres socialiseringshistorie,
og dog er det langtfra alle mennesker, der af den grund har f.eks. neurotiske
forstyrrelser. Alle mennesker har det historiske materiale, som neuroserne
er bygget af, men med det samme materiale kan individet være både helstøbt
(som man siger) og splittet. Men det vil også sige, at det ikke er de tidlige
begivenheder i socialiseringen i sig selv, der er afgørende. Det afgørende er,
hvordan dette materiale senere bliver organiseret, og her er personlighedsdannelsen
helt bestemmende. Bliver denne overordnede strukturering imidlertid
ødelagt eller overbelastet, så kan struktureringen falde tilbage (regrediere) og
hermed ændrer det traumatiske materiale også sin plads i sindets struktur. Det
behøver ikke altid at være på denne måde, f.eks. kan meget alvorlige problemer
i dannelsen af det sociale selv stille sig i vejen for etableringen af en moden
voksenpersoniighed - ihvertfald i praksis, og alvorlige huller i det basale selv,
der dannes uhyre tidligt (basic trust) udgør selvfølgelig her et særskilt problem.
Men dette er undtagelser. Reglen er, at personligheden, når den dannes,
kan omspænde og ubetydeliggøre selv betragtelige svagheder i såvel det basale
selv som den sociale karakter. Man behøver ikke at være meget opmærksom
for at opdage, at der findes mennesker med en betydelig personlig sammenhæng
og integritet på trods af en uhyrlig socialiseringshistorie, og mennesker
der billedligt talt er fede og velnærede, hvad angår det basale grundlag og karakterdannelsen,
men som alligevel er små i personlighedens henseende. Der
findes store bygninger, der står solidt på sand, og små huse, der vakler på klippegrund.
Mellem biografien og personligheden er der ganske simpelt ingen entydig
sammenhæng. Man gør derfor klogt i at tøve en kende, inden man kaster sig ud
i den lange rejse tilbage i individets fortid. Først burde man nemlig kaste et blik
på det eksistentielt og essentielt nuværende. Det vil sige på individets objektive
betydning, som den fastholdes og formidles igennem den personlige mening og
det samfundsmæssige arbejde. Modsat karakteren er personligheden ikke først
og fremmest styret fra fortiden. Personligheden er styret af den konkrete materielle
praksis (hvilket inkluderer det ideelle, men ikke det åndelige), der forbinder
individet med det almene gennem den almennyttige virksomhed. Og derfor
er personligheden faktisk rettet mod fremtiden i en fundamental forstand.
Rettet mod fremtiden
Af samme grund kan personligheden heller ikke vurderes i relation til, hvad individet
har været. Den må vurderes i relation til, hvad individet skal blive. Og
denne tanke genspejles såvel i eksistentialismens som essentialismens forestillinger
og er netop det fælles, der måske retfærdiggør overbegrebet humanistisk
psykologi. Franid udtrykte det klogt med Pindar og Jaspers, da han sagde:
"You should become what you are" (essentialismen), men "what a man is he

Personligheden 329
6. Sarbin, T.R.: Role Theory, fra G. Lindzey (ed.): Handbook of Social Psychology, USA 1954,
vol. 1, s. 224.
7. Cf. Hall, S. & G. Lindzey: Theon'es of Personality, USA 1957, s. 83.
8. Allport: Personality ... , op.cit., s. 52.
9. Erikson, E.: Livsringen sluttet, Kbhvn. 1983, s. 23.
lO. Cf. Macquarrie, J.: Existentialism, USA 1973, s. 3.
11. Cf. Jørgensen, Jørgen: Kierkegaard. Fra W. Durant: Store tankere (oversat og bearbejdet af
Krista og Jørgen Jørgensen), Kbhvn. 1961, s. ?1)7.
12. Ibid., s. 208.
13. Leontjcv, AN.: Virksomhed, bevidsthed, personlighed, Moskva 1977, s. 190.
14. Ibid., s. 234.
15. Ibid., s. 221.
16. Ibid., s. 220.
17. Ibid., s. 221.
18. Ibid., s. 225.
19. Ibid., s. 223.

332 Personlighedens Almene Grundlag II
Broca, P. 55.
Bruner, J.S. 49, 171, 179. 178.
Bruno, G. 76, 81.
Briicke, E. 67n, 150. 132.
Bugental, J.F.T. 136.
Burgess, E.W. 3ll.
Burke, E. 100, 101, 102, 103, 107n,
109, 121. 264, 265.
Blihler, C. 81. 289, 290, 295, 303.
Biihler, K. 72.
Bykhovski, B. 154.
Cannon, W.B. 133, 141, 142, 170.
Carlyle, T. 216.
Carnot, L. 15.
Cattell, J.McK. 81.
Cattell, R.B. 46. 191, 310.
Cawasje, S. 138. 264.
Chadwick, J. 256.
Charcot, J.M. 111, 112, 113, 116,
127, 152, 177.
Chein, I. 193.
Cicero 213.
Clausius, R.J.E. 15.
Cohen, AK. 49.
Combs, A. W. 190.
Comte, A. 25, 98, 101, 102, 103,
104, 106, 107n.
Cooley, C.I:I. 123, 124.
Cromwell, O. 100.
Cuvier, G. 29.
Cæsar 25.
Dahmer, H. 146.
Darwin, C. 8, 28, 29, 30, 31, 34n, 61,
66n, 76, 89, 109, 117, !20n, 123,
124, 186, 187, 189, 190. 2, 3, 34,
41n, 59, 62, 101, 102, 110, 120,
182, 186, 216, 224, 243, 248,
249, 253, 269.
Davydov, V.V .. 76n.
Dernokrit 3, 6, 7, 37, 62, 68, 75, 88,
158, 163. 208, 212, 213, 238,
248.
Descartes, R. 57, 76, 163. 7, 70, 84,
129n.
Dewey, J. 121, 122, 123, 124, 126.
304.
Diderichsen, A. 183.
Dilthey, W. 18, 19, 55, 56, 60, 65,
66, 67, 74, 75, 76, 77, 79, 80, 81,
82, 88, 90, 102, 103, 115, 134,
135, 162. 71.
Diogenes 211, 213.
Diogenes Laertios 212.
Dollard, J. 108, 133.
Dreier, O. 138.
Du Bois-Reymond, E. !50, 151,
152. 13, 14.
Durkheim, E. 103, 104, 105, 106,
108, 113, 114, 115, 116, 117,
122, 127, 128, 129, 130, 147.
266.
Duhring. E. 242.
Eagle, M. 147.
Ebbinghaus, H. 17, 18, 79. 314.
Ehrenfels, C.v. 72.
Eigen, M. 19.
Einstein, A. 2, 61.
Eisenstein, S. 155.
Engels, F. 2(i, 41, 63, 78, 79n, 91n,
109, 140, 144, 145, 148, 153,
154, !55, !56, !59, !60n, 161,
178, 183, 184. 55, 207, 213, 214,
235, 238, 242, 243, 245, 248,
252, 262, 282, 302.
Engelsted, N. 138. 234, 235.
Epikur, 211, 212, 213.
Erikson, E. 289, 303, 306, 307, 318,
321.
Eysenck, H.J. 46. 310.

Fechner, G.T. 17, 33n, 44, 164.
Fenichel, O. 146.
Festinger, L. 48n. 108.
Feuerbach, L. 63, 90, 9ln, 139, 143,
144, 145, 154, 155, 159, 160n,
162. 5.
Fichte, J.G. 14n, 20, 21, 24, 25, 102.
6.
Fieandt, K.v. 157, 158, 159, 161,
162.
Foucault, M. 246.
Fouillee, A. 113.
Fourier, J. 15.
Fraenkel, G. 44, 62, 72, 324.
Frankl, V.E. 290, 291, 292, 293, 294,
295, 296, 297, 305, 306, 307,
327.
Frege, G. 279.
Frenkel-Brunswik, E. 125.
Freud, A. 48n.
Freud, S. 49, 51, 57, 58, 59, 60, 61,
65, 66, 67, 70, 71, 86, 111, 116,
119, 121, 126, 133, 145, 146,
150, 180, 189, 196n. 2, 4, 130,
131, 132, 134, 135, 137, 138,
256, 258, 259, 289, 292, 293,
294, 295, 296, 297, 299, 305,
318, 320, 328.
From, F. 28. 301.
Fromm, E. 134. 295.
Ga1anter, J. 171.
Galen 46. 314.
Galieli, G. 15, 16, 19, 25, 68, 69, 76,
78, 97, 158. 14, 51.
Galperin, P.J. 178, 190, 191, 192.
Galton, F. 81, 90n, 110, 116. 249,
259, 310.
Gibson, J.J. 85, 122, 157, 158, 159,
164.
Goethe, W. 90. 289.
Goldstein, K. 49, 73, 74, 77, 84, 179.
295, 321.
Navneregister til bind l og 2 333
Gorki, M. 328.
Graham, L.R. 154, 173.
Gray, J. 184.
Gronbech, V. 66.
Guilford, J.P. 46, 49.
Gunn, D. 44, 62, 72.
Hall, C.S. 137. 249, 259n.
Hall, S. 121, 122.
Hammurabi 271.
Harlow, H.F. 314.
Haugland, Å. 79n.
Hebb, D.O. 179.
Hegel, G.W.F. 3, 14n, 24, 25, 26, 27,
28, 29, 30, 31, 32, 36, 38, 39, 40,
47, 63, 78, 85, 91n; 95, 102, 104,
115, 140, 158, 161, 162, 194. 5,
6, 61, 220, 245, 256, 258, 272.
Heidegger, M. 71.
Helmholtz, H. 17, 33n, 150.15, 85.
Helvetius, C.A. 107n. 214, 215.
Hem, L. 138.
Henning, H. 157, 158, 162.
Heraklit 15.
Herbart, J.F. 193, 194, 195, 304,
314.
Herder, J.G. 99, 102, 103, 106n.
Herrick, C.J. 152, 160, 161, 170.
Hess, W.R. 128, 140.
Hilgard, E.R. 49.
Hobbes, T. 19, 49, 95, 96, 97, 140,
163. 85, 221, 222, 223, 259, 265,
276.
Hockett, C.F. 113.
Holbach, P.H.D. 170.
Holst, E.v. 174.
Holter, H. 246.
Holzkamp, K. 148. 25.
Homer 28. 270.
Horney, K. 80, 134. 295.
Hull, C. 177, 217.
Humboldt, A.v. 102.
Hume, D. 19, 20.

334 Personlighedens Almene Grundlag II
Husserl, E. 70, 71, 129.
Huxley, T. 30, 120n. 120.
Høffding, H 21. 314.
Israel, J. 160n.
Jaenscb, E.A. 80.
James, W. 5, 14n, 50, 73, 121, 134.
108, 141, 142, 191, 192, 193,
194, 216, 228, 308, 324.
Janet, P. 127, 128, 129. Il.
Jaspers, K. 290, 327.
Jaynes, J. 270.
Jennings, H.S. 40, 43, 50, 51. 72,
177,
Jensen, A. 50.
Jerison, H.J. 149, 150, 151, 156, 178.
Jones, M. 147n.
Jung, C.G. 60, 79n, 80, 133. 146,
190, 252, 293, 299, 301, 312.
Jørgensen, J. 228, 324.
Kant, I. 5, 7, 13, 14n, 19, 20, 51, 53,
71. 6, 116, 195, 276, 277, 286,
287.
Karpatscbof, B. 138.
Katzenelson, B. 138, 139. 234, 235.
Kelley, G.A. 108, 308.
Kepier, J. 16, 58. 2, 14.
Kierkegaard, S. 65. 322, 323, 324.
Kleitman, N. 51.
Koffka, K. 47, 72, 73, 74, 84.
Kobler, l. 129.
Kopernikus, N. 58. 2.
Kornilov, K.N. 153, 154, 155, 161,
173, 177, 181.
Korsakoff, S.S. 173, 181.
Kretscbmer, E. 46. 314.
Krueger, F. 80, 82, 133.
Kubn, T.S. 14n, 66n. 2, 3, 53.
Kuscbel, R. 138.
Kiilpe, O. 55, 71, 72. 314.
Kobler, W. 72, 73, 74, 84, 178.
Lamarck, J.B. 29, 34n, 38. 28, 29,
30, 31, 32, 33, 34, 4ln, 42n, 46,
55, 62, 84, 101, 110.
LaMettrie, J.O. 74, 150, 170. 30.
Lange, C.G. 141.
Larsen, S. 139.
Larsen, S.F. 172. 160.
Larsen, S.O. 183.
Lasalle, F. 242, 244.
Lasbley, K. 198, 315.
Lauridsen, P. 309, 310.
Lawick-Goodall, J. 209, 268.
Lazarus, M. 102.
LeBon, G. 110, 112, 113, 116. 268.
Lee, D. 50.
Lehmann, A. 65.
Leibniz, W. 19, 20, 25, 163, 187. 13,
193, 194, 195.
Lenin, V.l. 63, 64, 65, 87, 153, 154,
155, 161, 162, 183, 184, 185. 25,
2Z
Leontjev, A.N. 39, 78, 84, 115, 148,
167, 189, 190, 191, 192, 193,
194, 195. 2, 4, 5, 6, 7, 8, 9n, 25,
26, 27, 28, 32,37, 42n, 55, 57, 58,
84, 85, 95, 96, 97, 98, 99, 101,
104, 114, 115, 117, 118, 120,
122, 130, 131, 132, 134, 135,
138, 139n, 143, 147, 182, 183,
184, 196, 203, 204, 205, 206,
207, 208, 209, 214, 222, 228,
229, 230, 231, 232, 233n, 235,
237, 240, 252, 264, 269, 279,
280, 281, 282, 284, 285, 287,
303, 307n, 319, 320, 325, 326,
328.
Levy-Bruhl, L. 181.
Lewin, K. 33n, 80, 125, 126 159.
Levi-Strauss, C. 50, 105.
Liebault, A.A. 110, 111.
Lindzey, G. 137.
Linne, K. 3, 28, 31, 38, 46, 149. 157,
158, 199.

Lipps, T. 108.
Locke, J. 19, 97. 194.
Lo e b, J. 50, 51, 72.
Lorenz, K. lll, 129.
Lorenzer, A. 146.
Lovejoy, C.O. 234, 235, 236.
Ludwig, C. 151.
Lukrets 193. 208, 221, 238.
Luria, A.R. 179, 180, 181, 183, 184,
188, 189, 190, 196n. 119, 133,
153, 155, 156, 257.
Lyell, C. 120.
Lyseuko, T.D. 27, 176, 187, 195n.
19, 110.
Mach, E. 58.
MacLean, P.D. 170.
Madsen, F.E. 175n.
Maier, N.R.F. 46.
Malthus, T. 100. 216, 219.
Mammen, J. 28, 31, 32, 61, 65, 84,
138, 172. 280, 281, 282.
Maranon 140, 141, 143.
Marbe, K. 72.
Marcus Aurelius 213.
Marcuse, H. 146.
Marx, K. 26, 27, 31, 40, 63, 91n, 95,
101, 102, 104, 109, 140, 141,
144, 145, 146, 147, 154, 155,
159, 160n, 161, 162, 165, 183,
184, 185, 186. 2, 5, 85, 207, 213,
214, 238, 242, 243, 244, 245,
246n, 248, 251, 258, 262, 263,
282, 286, 302, 312.
Maslow, A.H. 47, 50, 74. 133, 138,
258,289.
Mayr, E. 193.
McDougall, W. 110, 116, 117, 118,
119, 122, 126, 129, 134. 40, 191,
220,315.
Mead, G.H. 121, 122, 123, 124, 125,
126, 127, 128, 129, 133, 134,
177. 4, 108, 192, 270, 308, 311.
Navneregister til bind I og 2 335
Merleau-Ponty, M. 71.
Mesmer, F.A. 110, 111.
Mill, J. 167, 169.
Miller, O.A. 171. 259, 277.
Miller, N.E. 108, 133.
Miller, S. 18, 21, 30.
Milner, P.M. 172, 176, 230.
Mittelstaedt, H. 174.
Montesquieu, C.L. 97, 98, 99.
Moreno, J.L. 125, 126.
Morgan, C. Lloyd 216.
Mountcastle, V.B. 170.
Muller, G.E. 71, 118.
Muller, J. 150. 85.
Myers, C.S 116.
March, S. 319.
Neisser, U. 49, 50.
Nero 213.
Newton, l. 16, 58, 78, 150, 151. 2,
14, 16, 51, 61, 214, 215, 219.
Olds, M.E. 230.
Oparin, A.l. 19.
Ornstein, R.E. 50.
Osgood, C.E. 46,310.
Owen, R. 120.
Papez, J. W. 170.
Park, R.E. 311.
Parsons, T. 103.
Pavlov, !.P. 50, 122, 151, 154, 174,
176. 4, 26, 314.
Pearson, K. 116.
Pedersen, J. Mørk 14n.
Peirce, C.S. 50.
Penfield, W. 175, 176, 188.
Petrovski, A.V. 176.
Piaget, J. 177. l 08, 305.
Pindar 290, 327.
Pine!, P. 113.
Platon 6, 7, 12, 14n, 15, 62, 68, 75,
88, 89, 95, 104, 108, 119, 158,

336 Personlighedens Almene Grundlag II
163, 165. 212, 214, 247, 275,
280,302.
Plekhanov, G. V. 178.
Piotin 90n.
Politzer, G. 146.
Poulsen, H. 138.
Pribram, K. 171, 179. 144, 187, 189.
Prigogine, l. 35, 78. 16, 17, 20, 31.
Prince, M. 113.
Protagoras 193. 247, 248, 250, 251.
Proudhon, P.J. 242.
Pythagaras 7.
Rasmussen, E.T. 65.
Rasmussen, O.E. 34n, 48n, 139,
168. 253.
Ray, J. 30.
Reich, W. 146.
Reid, T. 116, 117, 119.
Ribot, T. 108.
Rivers, W.H.R. 116.
Rogers, C.R. 134. 108, 109, 191,
308.
Romanes, G .J. 216.
Romer, A.S. 102, 103, 113n.
Rosch, E. 172.
Rosenblith, W. 169.
Ross, E.A. 116.
Rousseau, J.J. 20, 21, 28, 38, 56, 95,
97, 107n, 113, 139, 159, 193.
206, 207, 208, 211, 213, 214,
219, 240, 245, 248, 258, 259,
268,276.
Rubin, E. 71.
Rubinstein, S.L. 161, 162, 164, 166,
167, 168, 172, 184, 185, 189,
190, 191, 195n. 5, 61, 85, 159,
161, 308, 320.
Rutherford, E. 256.
Saint-Simon, C.H. 103.
Saporoshez, A. V. 118.
Sappho 270.
Sarbin, T.R. 311.
Sartre, J.P. 291, 322.
Schachter, S. 143.
Scheler, M. 108, 142, 143, 144.
Schelling, F.W.H. 20, 21, 22, 23, 24,
25,26,34n,95.
Schleiermacher, F. 90.
Schneirla, T.C. 46.
Schopenhauer, A. 50.
Schultz, E. 279, 281, 282.
Schurig, V. 48n.
Scott, W.D. 125.
Seneca 213.
Setchenov, l. 50, 149, 150, 151, 152,
169. 9Z
Seve, L 146, 147. 131, 135, 285,
320.
Shand, A. 118. 191.
Shannon, C. 170.
Sheldon, W.H. 46. 314.
Sherif, M. 126.
Skinner, B.F. 58, 59, 61, 121, 123. 4,
102, 177, 217.
Skramlik, E.v. 162.
Smith, A. 99, 101, 102, 108, 109.
215, 216, 221, 222.
Smith, C.S. 50.
Snygg, D. 190.
Sokrates 211.
Spearman, C.E. 310.
Spencer, H. 36, 38, 193. 216.
Sperry, R. W. 50, 51.
Spinoza, B. 85, 141, 163.
Spranger, E. 80, 82, 162.
Sprenger, J. 112.
Stael, Madame de 20, 77, 135.
Stagner, R. 126.
Stalin, J. 175n, 176, 177, 178, 184,
188.
Stauning, T. 302.
Steinthal, H. 102.
Stern, W. 81, 82, 87, 88, 90, 133,
136, 137, 171, 178. 310, 312.

Stevenson, R.L. 111.
Stouffer, S.A 126.
· Stratton, G.M. 129.
Stumpf, C. 71. 72.
Sullivan, H.S. 134. 191, 295.
Symonds, P.M. 193.
Tarde, G. 108.
Teplov, B.M. 153.
Thomas, W.I. 127.
Thomson, J .J. 256.
· Thomson, W. 15.
Thorndike, E.L. 105, 177, 216, 249,
295.
Thorpe, W.H. 86.
Thouless, R.H. 71.
Thurstone, L.L. 46. 310.
Titchener, E.B. 73. 116.
Tolman, E.C. 105, 106, 107, 164,
177, 220.
Tycho Brahe 2.
Tyson, E. 199.
Uexkiill, J.v. 137.
Van Gogh, V. 13n.
Verworn, M. 50.
Volta, A. 15, 31.
Voltaire, F.M. 107n.
Vygotski, L.S. 28, 29, 127, 176, 177,
178, 179, 180, 181, 183, 184,
190, 101, 195n. 9n, 155, 257.
Wallace, AR. 66n. 224, 248, 249,
251,253.
Wallon, H. 127.
Watson, J.B. 117, 122. 40, 144, 145,
147n, 177.
Watt, H.J. 72.
Weber, E.H. 17.
Weber, M. 103, 104, 160n.
Wedgwood 120n.
Weismann, A. 187.
Navneregister til bind l og 2 337
Werner, H. 249.
Wernicke, C. 55.
Wertheimer, M. 72, 73, 74, 84. 116.
Whitman, W. 139n
Wiener, N. 169.
Windelband, W. 13n.
Wollstonecraft, M. 113.
Wundt, W. 17, 55, 56, 67, 68, 69, 70,
71, 72, 73, 79, 80, 81, 102, 105,
106, 108, 116, 117, 119, 122,
129, 134, 149, 150, 152, 163.
116, 193, 194, 195, 198, 314.
Zeigarnick, B. V. 299.
Zenon 21, 33n.
Zinchenko, V.P. 76n.
Znaniecki, F. 127.
Ørsted, H.C. 22, 26, 77, 150.

SAGREGISTER
BIND 10G2
Henvisning til bind 1: Ordinære tal.
Henvisning til bind 2: Kursiverede
tal.
Afbildning, motiv, vane 119, 4.
Affekt 128; som sympatisk reaktion
140, perceptuel tilknytning 144·
den tøjlede 168-169; vs. emo:
tion og følelse 179-180.
Afferens og Efferens 83.
Afhændelse som det samfundsmæssige
forhold 237; 262. (Se også
arbejde).
Aktpsykologi 69-70, 4, 97.
Almenmenneskelighed 265-266.
Almennytte 265-266; vs. fællesnytte
272; som kategorisk imperativ
276; 296.
Almenpsykologi 133, 137.
Amygdala 169, 176; og socialitet
185-186, 187-188.
Ansvar eksisterer objektivt 274; vs.
pligt 275; som samfundsmæssigt
motiv 287; pligtens transformation
287.
Ansvarsfølelse 271-272, 286, 296.
Antropogenese 193; materialismens
antropogenese 207-208; som
metode 234-236; Lovejoys 236;
forfatterens 237.
Antropologisk materialisme
139.141, 159.
Antropologisk psykologi 138-142.
Apperception 193-196.
Appelens 39, 66, 80, 98.
Sagregister til bind l og 2 339
Arbejde (se også redskabsbrug)
Leontjev, Marx, Engels &
Roussean 207; som afhændelse
237; vs. fremstilling 237-238;
som uegennytte 262; og løn
263; og ansvarsfølelse 271; og
betydning 283; og Zeigarnickeffekten
299; som grundlæggende
menneskelig relation 303.
Arbejdskraft 239.
Aristotelisk psykologi 68.
ATP (Adenotriphosfat) 21; gæring
vs. respiration 37-38; 64.
Autokinese 54.
Autonome nervesystem 124, 125-
127, 140.
Begribelse vs. forståelse og forklaring
89-90.
Behov (se også drift) en problematisk
kategori 105-106; for at
kende l 07; Leontjev om behov
og virksombed 130-131; og genstand
134; Leontjev om dyret
og mennesket 135; promethiske
og epimethiske behov 257-258.
Behovsdimensionen 295, 297-298.
Berlinerskolen 148.
Betydning 55; Leontjev og Mammen
280; Schultz 281-82; som almennytte
282-283; og frem-

340 Personlighedens Almene Grundlag II
medgøreise 283; og Frank! 290;
og ungdommen 324.
Betydningsdimensionen 296, 298-
299.
Betydningsverden vs. erfaringsverden
114-115.
Bio-feedback 136.
Cannon-B ard teorien 141.
Chicago-skolen 121-127.
Depression 168.
Dialektisk materialisme 63.
Dialektisk materialistisk psykologi
144; og personligheden 325-
326.
Dialektisk ophævelse 102; 3, 16,
296.
Dialektisk udvikling: og I-lege! 24-
27; 41, 157-159.
Differentialpsykologi 310.
DNAfRNA 19, 33.
Drift 105; og billede 123; Freud om
130; genstandsgøreise (kathexis)
134; og ollaktion 159-
162; de manglende drifter 320.
Drømme167.
Drømmetiden 301.
Egennytte: og I-lelvetius 214; som
ideologi 219-220; som social
kontrakt 221-223; som grundlæggende
relation 303.
Ek!ektiscisme 44-45; 32L
Eksistentialisme 142; 291; og Kierkegaard
322-325.
Eksperimentalpsykologi 17.
Emotion (se også affekt og følelse)
som tøjlet affekt 169-170; som
forestilling 170; ml. affekt og
følelse 179-183; og socialitet
186-188, 268; James 228.
Empirisme 19.
Enteleki 39.
Entropi 15, 16, 20, 21, 73.
Epigenese: og AristoteJes 15-16; og
Erikson 321; Kierkegaard mod
I-legel322.
Epikuræisme 211, 212.
Erkendelsens tre trin (synkrete, abstrakte,
konkrete) 27-29; som
stereoskopi 43.
Erkendte vs. bekendte 3-5.
Essentialisme 143; 321, 323, 325.
Etik: Dernokrit 212-213; AristoteJes
217; og det almennyttige 277;
og personlighed 316.
Eudæmonia 217.
Evolution: af organiske molekyler
18; af liv 21, 55-56; af dyr og
planter 35-36, 38; af invertebrater
80-83; og selektionskappestriden
92-93; udvikling vs. stabilitet
101-102; og det erhvervede
109-110; og specialisering
112; hjernens udv. og pattedyret
149-152; af intellektet 197-198.
Filosofisk antropologi 142.
Forestilling 154,170.
Forhold se relation.
Form og stof75-78, 157-159.
Fotosyntese 35-36, 37.
Fraværende objekt 54, 59, 67, 86,
92,98,295.
Fremmedgørelse 244-245; og betydning283.
Freudo-Marxisme 145-146.
Funktionel autonoml133-134.
Fællesnytte (se også socialitet og
social virksomhed) 221; og
samvittighed 270; vs. almennytte
272; som grundlæggende
relation 303.
Fænomenologi: København 65, 71;
Husser l 71; Kierkegaard 322.

Færdighed 104.
Følelse vs. fornuft 183-184.
Følelser (se også affekt og emotion)
181-182; den sociale følelse
268; tonisk, fasisk, manifest og
latent 269; den samfundsmæssige
følelse 271.
Ganzheit vs. Gesamtheil 134, 138.
Ganzheitspsykologi 80.
Geisteswissenschaft vs. NaturwisM
senschaft 18, 55, 67, 75, 133,
157, 180; 3, 71.
Generalister og specialister 111-112.
Gensidighedens princip (se faillesnytte)
221.
Genspejlen vs. genspejling 59, 70,
72-75, 96, 98.
Genspejling def. 72.
Genspejlingsteorien 155; 25, 27.
Genstand og metode 7-8, 27, om
Freud 58-61.
Genstand og objekt 94, 103-104.
Genstandsdimensionen 296, 298.
Genstandsforståelse vs. erfaringsforståelse
5, 16.
Genstandslære vs. formlære og
stoflære 88.
Genstandsmæssig virksomhed se
virksomhed.
Genstandsområdernes sammenknytning
og videnskaberne 52-
53.
Gestaltpsykologi 72-73, 84.
Glemsel se hukommelse.
Grande Iltre 103.
Gruppedynamik 125.
Gyldighedsområdets grænser 86.
Handling 206.
Hedonisme: og grækerne 211-213;
og Helvetius 214; og Bentham
215; og Thorndike 216; og
Sagregister til bind l og 2 341
Freud 217; hedonistisk fejlslutning
228; og Leontjev 230; og
Frankl291.
Hemisfærelateralisering 51-52, 183-
184.
Hippocampus 170, 171, 172, 173.
Historicitet 78, 143, 61-62.
Historie vs. naturhistorie 253, 254.
Holdning 126.
Homeostasis 47, 78, 106-107, Freud
om 130, 132; Bernard og Cannon
om 133; 217,227,291.
Hormisk psykologi 118.
Hukommelse 17; 75; senso-motorisk
118-119,; betydn. af glemsel
119; som erindring 153; som
episodisk hukommelse 160; og
hippocampus 173-174; fra sansehukommelse
til perceptuel
hukommelse 178-179.
Humanistisk psykologi 134, 142,
220, 289, 306, 320.
Hypnose 110, 111.
Hypotetiske imperativ 276.
Hypothalamus 126-128, 130, 132-
133,136,162,171.
Hysteri 111.
Idealisme 61-62.
Ideelle 68; vs. det åndelige 300.
Ideologi og videnskab 153, 174, 183-
185, 187-188,29, 235.
Imitation 108, 267.
Indholdspsykologi 69-70, 97.
Individualisering 259.
Indlæring vs. tilegnelse 257. (Se
også Chicago-skolen).
Instinkt: og McDougall 117-118; i
evolutionen 111; og Freud 218;
og yngelvirksomhed 285.
Intellektet: 84, 197-198, 254, 286; og
Adler 294.

Negative og positive bestemmelser
87, 155.
Negatives problem, det: 82. (Se
også det fraværende objekt).
Nominalisme 62.
Objekt/genstand vs. optimum 134,
138, 143, 144. (Se også symbol).
Olfaktion (lugt): sans ikke perception
151-153; klassifikationsproblemer
156-158; som drift
159; som affektiv sans 161-162.
Operant betingning 102-103, 118.
Operation 120. (Se også virksomhed).
Oplysningstiden 97, 121, 151.
Optimumprincippet 46, 78, l 06, 134,
138, 143, 144, 217.
Organismisk psykologi 74.
Overindividuel psyke 99, 102, 103,
104, 116-117.
Papez-MacLean teorien 170.
Paradigmeskift 2-7, 119.120.
Perception: Leontjev om 114; og
billede 114-115; og sansning
116; som perceptuelt system
122; skel mellem billede og
drift 123, 142; syn vs. lugt 151-
153; sansen der vil percipere
165.
Personalisme 91, 320.
Personlig mening 115, 287; og
Frank1290: og Leontjev 326.
Personlighed: Sterns bestemmelse
136; Rubinsteins bestemmelse
167; 4; som selvet 308; samlebegreb?
309; det unikke? 309;
Unitas multiplex 310; en psykisk
funktion 311; samfundsmæssighedens
formidler 312;
Leontjev om 325-328.
Sagregister til bind l og 2 343
Personlighedspsykologi 133, 137, 5,
309,320.
Personalogi 90.
Prima Causa 89.
Primærprocesser og sekundærprocesser
130.
Promethiske og Epimethiske evner
247-248, 249, 254, behov 257.
Proximal og distal stimulus: sansning
117; visuel perception 121;
syn vs. lugt 151; og apperception
195.
Præbiont 20, 21.
Psyke: og signalformidling (Leontjev)
25-28, 37, 58, 84, 95-97;
34; givet v. virksombedens dimensioner
68-70; som genspejlen
69, 96; som aktiv respons
84; almene
form/væsensbestemmelse 86-
87; som aktiv forholden 97; som
forestilling 154; som meningsdannende,
sind 196; tre dimensioner
(behov, genstand, betydning)
293, 295-299; individets
psykiske udvikling 305-307; som
personlighed 312-313; som karakter
315-316; tre dimensioner
igen317.
Psyko-sociale problem 105, 129;
eneste løsning 266.
Psykoanalyse 112.
Psykofysiske problem 57, 105, 129,
163-164, 166.
Psykogenose som metode 39, 192-
194,205.
Psykologi og filosofi 10-11.
Psykometri 81.
Purposiv psykologi 118.
Rationalisme 20.
Reafferens 174 (se også Afferens og
Efferens).

344 Personlighedens Almene Gmndlag II
Reaktivitet 23; vs. reaktion 33; vs.
aktivitet 39; 58, 83, 96, 106, 135,
138; bliver psykisk 142-143; styret
af symboler 145.
Reaktologi 154, 173, 177.
Realisme 62.
Redskabsbrug 204-205, 207, 209,
250, 251.
Refleksologi 152, 154.
Relation vs. forhold 168, 172, 91-92,
i den genstandsmæssige virksomhed
94, 103, som operation
120, manglende skel ved sansning
122.
REMS (rapid eye movement sleep)
166-16Z
Replikation 18-19,20,33,56.
Rolle 126, 311-312, 313.
Romantik 20-24, 99-100. 135 (se
også Mekanik og romantik).
Romers Rule 102, 103.
Salpetriere-skolen 111, 113, 116,
125.
Samfundsmæssiggørelse 177, 258,
261, 306; som personlighedsudvikling
316.
Samfundsmæssighed vs. socialitet
130, 240-244, Burke 264-265; i
børneopdragelse 272-273.
Samfundsmæssighed: som virksomhed
237-238; som klasseforhold
239; som udviklingsenhed 239-
240; 261; udviklet fra den sociale
relation 264; udviklet fra
yngelvirksomheden 264; erstatter
arten som fremtidsvehikel
285; fra barnets første færd
318-319.
Samvittighedsfølelse 222, 269, 270.
Sansekategori og udvalgskategori
31, 84.
Sansning: som aktivitet 84-85; vs.
perception 116; moment i
senso-motorisk helhed 117;
skelner ikke mellem forhold og
relation 122; som drift 124; som
interoception 125-126; og olfaktorisk
drift 159-162.
Selvet 108, 188-193, 288; det basale,
sociale og samfundsmæssige
selv 305; og personligheden
308; og sociale roller 311-312.
Selvopretholdelse 31, 218-219 (se
også Livsudfoldelse vs. selvopretholdelse).
Selvorganisation 76-78,19, 20, 56.
Sensibilitet 25, 26, 27, 28, 32, 58, 64,
83, 96.
Sentiment 118, 181, 191.
Servomekanisme 47, 126, 130 (se
også Kinese og Homeostasis).
Signalformidling 26, 27, 36, 37, 58,
95.
Sind 196-197; som social dannelse
222; som samfundsmæssighedens
forudsætning 286.
Skyldfølelse 109 (se også samvittighed).
Social kontrakt 96,221-23, 241, 264-
265.
Social virksomhed (se også socialitet
og virksomhed): og invertebrater
80; og gensidighedens princip
203-204; udviklingsrække
(symbiose, association, kooperation)
204; klapjagt 206; psykologisk
formidling af 267.
Socialbehaviorisme 122.
Socialisering 106, 177, 258, 272, 273,
304, 306; som karakterdannelse
316; er ikke skæbne 327.
Socialisme, liberalisme og konservatisme
101.

Socialitet: og affekt 185-186; og
emotion 186f: og selviskhed
221-223; som hypotetisk imperativ
276.
Socialpsykologi 105-106, 116, 128,
133,185.
Sociologi: Comte 98; Weber 103;
Durkheim 103-104.
Sociometri 125.
Solipsisme 86.
Spejlglas-selvet 123, 108.
Spontan aktivitet 49, 50, 51, 52, 53
(se også Kinesis, spontan og
Mobilitet).
Sprog 251-252, 300-301.
Stimulus-respons 23, 24, 36, 39, 47;
omvendingen af 54; 94, 98; og
sansning 117; og olfaktion 164-
165; forbindelsen brydes 166; i
social virksomhed 267.
Stoicisme 213.
Stræben 40, 54, 106 (se også teleologi).
Subjektiv faktor 161.
Subjektiv idealisme 86.
Suggestion 109, 110, 11, 115,267.
Symboler 145-146; sociale 268; og
det åndelige 300.
Sympati 108, 185, 267
Synkron og diakron 53, 147,61-62.
Syntesens dobbeltbestemmelse 87.
Synæstesi 155-156.
Systemteori 169-172.
Truds 80-83.
Teleologi 40, 44, 51, 53, 54, 57, 72,
106.
Temperament 46,314.
Termodynamik 15, 16, 20, 33, 61, 73,
75.
Tilegnelse 237; og menneskeliggørelsens
projekt 255-257; forudsætter
afhændelse 262; som
Sagregister til bind l og 2 345
grundlæggende menneskelig
relation 303.
To faktor teorien 167, 168.
Totemisme 300.
Typologi 46, 80.
Udvikling: forandring, udfoldelse,
forvandling 25, 9n.
Uegennytte 224-226; og selvtilfredsstilleise
228; til fordel for en
selv: almennytte 265.
Umiddelbarbedspostulatet 78, 99.
Unitas multiplex 81, 136, 137, 310.
Utilitarisme 215.
Virkende vs. virksomme forbindelser
61-63, 70-72.
Virksombed: Marx 162; Rubinstein
165; 191; som nyt paradigme 5-
6; som spontan kinesis 55, 57;
vs. livsaktivitet 55, 57; som psykisk
formidlet livsaktivitet 57,
86; som nyt determinationsprincip
63-64; struktur 65-66;
og verdens dimensioner 68;
som genspejlen 74; formidler af
sansers og hjernens udvikling
82; genstandsmæssig virksomhed
94; udvikling af 98-99;
Leontjevs klassifikation 99;
primat over behov 130-131,
136-138; som tankevirksomhed
198; adskillelse mellem mål og
motiv 205-206; og livets egen
udfoldelse 226-227; to forskellige
virksomhedsdimensioner
(instrumentel og vital) 230-232:
samfundsmæssig virksombed
237, 255; almennyttig virksomhed
265; dominerende
virksomhed 319.
Virus 19, 20.
Volksgeist 99-100, 102, 113, 115.