Boliger og befolkning 2007 - 2018 - G/F Trekroner Øst

Boliger og befolkning 2007 - 2018 

Ny Roskilde Kommune - April 2006

1. OM BOLIGUDBYGNINGSPLANEN.................................................................................................................3 

2. RESUMÉ - FORSLAG TIL BESLUTNINGER.................................................................................................4 

3. PORTRÆT AF ROSKILDE SOM BOSÆTNINGSKOMMUNE....................................................................6 

4. UDBYGNINGSSTRATEGI .................................................................................................................................8 

5. EN AKTIV BOLIGPOLITIK ..............................................................................................................................9 

6. MANGFOLDIGT OG TIDSSVARENDE.........................................................................................................11 

7. BOLIGER TIL FORSKELLIGE BEHOV .......................................................................................................13 

7.1. PRIVATE FAMILIEBOLIGER ...........................................................................................................................13 

7.2. ALMENE FAMILIEBOLIGER ...........................................................................................................................14 

7.3. SENIORBOLIGER...........................................................................................................................................16 

7.4. ÆLDREBOLIGER...........................................................................................................................................16 

7.5. BOLIGER TIL SÆRLIGE BEHOV ......................................................................................................................16 

7.6. UNGDOMSBOLIGER ......................................................................................................................................17 

8. SAMMENHÆNG, REALISERING OG ØKONOMI .....................................................................................18 

9. UDBYGNINGSOMRÅDER...............................................................................................................................20 

9.1. JYLLINGE .....................................................................................................................................................22 

9.2. GUNDSØMAGLE ...........................................................................................................................................22 

9.3. TREKANTOMRÅDET......................................................................................................................................23 

9.4. VIBY ............................................................................................................................................................24 

9.5. GADSTRUP ...................................................................................................................................................25 

9.6. TREKRONER.................................................................................................................................................26 

9.7. SVOGERSLEV ...............................................................................................................................................27 

9.8. HYRDEHØJ OG KRISTIANSMINDE .................................................................................................................28 

9.9. SYDBYEN OG UNICON-AREALET ..................................................................................................................28 

9.10. VINDINGE ....................................................................................................................................................29 

9.11. ROSKILDE BYMIDTE.....................................................................................................................................29 

9.12. ØVRIGE PROJEKTER I ROSKILDE...................................................................................................................29 

10. BEFOLKNINGSPROGNOSE 2007...................................................................................................................32 

10.1. FORUDSÆTNINGER.......................................................................................................................................32 

10.2. RESULTATER AF PROGNOSEN.......................................................................................................................32 

Denne boligudbygningsplan er den første, der er udarbejdet for Den Ny Roskilde Kommune. 

Planen er udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagere fra de tre gamle kommuner: Lone 

Plovstrup og Anders Stenager – Ramsø Kommune, Mads N. Schmidt – Gundsø Kommune, og 

Peter Jørgensen – Roskilde Kommune. Undervejs har en række øvrige medarbejdere været 

involveret. 

2

Boligudbygningsplan 

I Kommissoriet for arbejdsgruppen, der har arbejdet 

med boligudbygningsplanen, hedder det: 

Der skal blandt andet ske udarbejdelse af boligudbygningsplan, 

befolkningsprognose og budget for 

ejendomssalg og byggemodning. Der skal desuden 

igangsættes et arbejde med at formulere temaer til 

planstrategien – og udarbejdes oplæg til beslutning 

om hvornår og hvordan en ny samlet planstrategi for 

den nye kommune og herefter kommuneplan bør udarbejdes. 

Idet planen gælder perioden fra 2007-2018 er der i 

denne boligudbygningsplan ikke anvendt betegnelsen 

Den Ny Roskilde Kommune, men alene Roskilde 

Kommune. 

Anvendelse af boligudbygningsplanen 

Boligudbygningsplanen behandles på Sammenlægningsudvalgets 

seminar april 2006. Boligudbygningsplanen 

har til formål at være: 

• Den aktuelle boligpolitik og være igangsættende 

for udbygningsaktiviteter – det gælder f.eks. for 

lokalplaner og kommunale udbud. Det kan 

f.eks. være beslutninger vedr. eksperimenterende 

byggeri, retningslinier for udbygning, udmøntning 

af princippet om variation via seniorboliger, 

private boligforeninger m.v. 

• Grundlag for befolkningsprognosen idet boligudbygningsplanen 

spiller en stor rolle for befolkningsudviklingen. 

• Grundlag for vurdering af de forventede indtægter 

fra grundsalg m.v. Der er en betydelig økonomi 

knyttet til boligudbygningsplanen, der derfor 

indarbejdes i budgettet for 2007. 

• Grundlag for byggemodnings- og spildevandsplanlægning, 

da boligudbygningsplanen kan afføde 

kommunal byggemodning, og udbygningen 

danner grundlag for spildevandsplanlægningen. 

1. Om boligudbygningsplanen 

3 

• Ramme for det støttede boligbyggeri, herunder 

aftale med boligselskaber og indskud i landsbyggefonden 

i forhold til budget. 

• Igangsættende for særlige initiativer og fastlæggelse 

af retningslinier for udbygning. Det kan 

f.eks. være opfølgende initiativer vedr. kommunens 

overordnede udviklingsstrategier. 

Boligudbygningsplan 2007-2018 er den første i den 

nye Roskilde Kommune. Hovedformålet har været at 

skabe en sammenhæng i boligpolitikken og at få 

formuleret et nyt perspektiv for den nye Roskilde 

Kommune. I denne første omgang er det imidlertid 

ikke muligt at få alle spørgsmål behandlet tilbundsgående. 

Planens karakter 

Boligudbygningsplanen indeholder flere niveauer, 

hvor der lægges op til forskellige beslutninger: 

• Konkret udbygningsstrategi og overordnede 

principper for boligpolitikken. 

• Konkret udbygningsplan med angivelse af udbygningstakt, 

boligtyper m.v. 

• Emner, hvor der lægges op til en videre proces 

f.eks. til en mere tilbundsgående analyse af boliger 

til ældre. 

• Temaer der skal behandles i planstrategien. 

De udbygningsmuligheder, der er medtaget, er baseret 

på de tre gamle kommuners kommuneplaner. 

Men de arealer, der er medtaget i Regionplan 2005, 

indgår. 

Det skal i øvrigt bemærkes, at der kan være private 

boligprojekter på vej, men som ikke er politisk behandlet, 

og som derfor ikke er medtaget i denne boligudbygningsplan. 

Tekst, der er angivet med denne trekant, angiver 

at det er et forslag til beslutning.

2. Resumé - forslag til beslutninger 

Denne boligudbygningsplan indeholder en række 

konkrete forslag, som er resumeret i dette afsnit. 

Det kan overordnet siges, at boligudbygningsplanen 

er udtryk for en balance. På den ene side er efterspørgslen 

på boliger meget stor, og det ville være 

nemt for kommunen at sætte flere byggerier i gang. 

På den anden side skal der også ske en tilpasning til 

kapaciteten på skoler og i børneinstitutionerne. 

Derfor er planen udtryk for en kontrolleret udvikling, 

selvom der er tale om mange boliger. Boligudbygningsplanen 

har som forudsætning, at de 2 besluttede 

børneinstitutioner i Trekroner opføres. 

Planen er i øvrigt også udtryk for, at boligudbygningen 

sker med variation, der tilgodeser forskellige 

boligbehov. Samtidig stilles krav til variation i ejerformer 

og det arkitektoniske udtryk i nybyggeriet. 

Følgende forslag til beslutninger indgår i Boligudbygningsplan 

2007-18: 

En aktiv boligpolitik 

Udbygningsmuligheder 

Det foreslås, at spørgsmålet om den langsigtede 

bolig- og byudvikling skal indgå i den kommende 

kommuneplanstrategi for Roskilde Kommune. Se 

side 10. 

at der som udgangspunkt ikke skal ske yderligere 

boligudbygning i landsbyerne. Mindre huludfyldning 

og omdannelse af tidligere landbrugsbygninger 

til boligformål kan dog komme på tale, hvor dette er 

hensigtsmæssigt. Se side 10. 

 

Jordopkøb 

Det foreslås, at der i forbindelse med afdækning 

af nye langsigtede udbygningsmuligheder også undersøges 

mulighederne for opkøb af potentielle byudviklingsarealer. 

Se side 10. 

Mangfoldigt og tidssvarende 

Eksperimenterende byggeri 

Det foreslås, at der skal arbejdes for, at der gennemføres 

projekter med eksperimenterende byggeri. 

4 

Dette er planlagt i Trekroner, Hyrdehøj og i Den 

Musiske Bydel på Uniconarealet i Roskilde. Det skal 

også søges gennemført på Skousbo-arealet i Ramsø 

samt på privatejede arealer i St. Valby via dialog 

med grundejer. Denne intention skal indarbejdes i 

plangrundlaget for områderne. Inden denne type 

byggeri igangsættes, forelægges en sag til politiske 

beslutning. Se side 11. 

Forskellige prisniveauer på nybyggeri 

Det foreslås, at der skal arbejdes for gennemførelse 

af enkelte eksperimenterende byggerier med 

henblik på opførelse af billigere boliger uden kvalitetstab. 

Det kan f.eks. vurderes, om der er nogle af 

erfaringerne fra de billige boliger i København, der 

vil kunne tilpasses til forholdene i Ny Roskilde 

Kommune. Se side 12. 

at de 60 boliger ud mod den grønne landskabskile 

ved Kristiansminde - hvor byggeriet påbegyndes 

2007 – udbydes som mere eksklusive større boliger. 

Tilsvarende skal der i Trekroner øst sikres en variation 

ved udbud af enkelte bebyggelser med denne profil. 

Se side 12. 

Boliger til forskellige behov 

Private byggerier 

Det foreslås, at der, for at skabe et så varieret 

boligudbud som muligt, skal søges etableret nye boliger 

som privat udlejningsbyggeri. Se side 13. 

Private boligforeninger 

Det foreslås, at der prioriteres nye kommunalt 

ejede arealer til udbud til private boligforeninger inden 

for de næste 2 år. Der foreslås reserveret et areal 

i Trekroner øst og et areal i Hyrdehøj. Der kan tillige 

forsøges med indpasning af en privat boligforening i 

etageboliger ved Lysalleen i Trekroner samt på 

Skousbo-arealet i Viby. Se side 14. 

Almene Familieboliger 

Det foreslås, at der fortsat skal udvises tilbageholdenhed 

med igangsætning af nye almene familieboliger. 

Inden der sættes nye byggerier i gang, skal 

udlejningssituationen vurderes. Se side 15.

at det skal vurderes, om de almene familieboliger, 

der indgår i denne boligudbygningsplan – samt i 

salgs og byggemodningsoversigten – til påbegyndelse 

i 2007, skal opretholdes. Det kan ske ud fra en 

samlet vurdering af de økonomiske konsekvenser for 

kommunen sammenholdt med, hvad der reelt kan 

opnås i forhold til at tilgodese de ønskede behov. Det 

drejer sig om 38 tæt/lave familieboliger i Trekroner. 

Hvis disse boliger ikke ønskes opført, kan arealet 

f.eks. konverteres til en privat boligforening. Se side 

15. 

at der i forbindelse med næste boligudbygningsplan 

skal foretages en analyse af de muligheder og 

problemer, der er i forhold til det almene boligområde 

med fokus på helheden i den ny kommune. Der 

skal f.eks. foretages en samlet vurdering af behovet 

og foretages en vurdering af muligheder for og konsekvenser 

af en spredning af denne boligform i 

kommunen. Der skal også foretages en vurdering af 

behov for almene familieboliger, herunder også af de 

økonomiske vilkår for realiseringen. Se side 16. 

Seniorboliger 

Det foreslås, at der reserveres arealer til seniorbofællesskaber 

ved Børnehøjen i Himmelev samt i 

Hyrdehøj til påbegyndelse af byggeri i 2007. Ny 

Roskilde Kommune kan spille en aktiv rolle via dialog 

med private grundejere med henblik på etablering 

af seniorbofællesskaber på private arealer i 

f.eks. Viby og Jyllinge. Se side 16. 

at der skal arbejdes for, at der bliver indpasset 

boliger, der er egnede til seniorer i de private bebyggelser, 

f.eks. ved krav til boligstørrelser kombineret 

med små private friarealer, elevatorer o.l. Se side 16. 

Boliger til ældre 

Det foreslås, at der i 2007 gennemføres en sammenhængende 

analyse af hele ældregruppens langsigtede 

behov. Dette skal bl.a. ske med afsæt i KLanalysen, 

der er udarbejdet for Roskilde Kommune 

vedr. ældreområdet i 2006 om det langsigtede behov. 

Som en del af analysen gennemføres en evaluering af 

aftalen med boligselskaberne om anvisningsret. Det 

skal vurderes, om aftalen fungerer efter hensigten, 

om de nye byggerier skal med i aftalen, samt om bebyggelserne 

i Jyllinge og Viby også skal indgå. Se 

side 16. 

5 

at der afsættes 10 stedsbestemte ældreboliger om 

året i boligudbygningsplanen, men det foreslås, at 

der ikke igangsættes byggerier, før den nævnte analyse 

er gennemført. Se side 16. 

Boliger til særlige behov 

Det foreslås, at der skal til næste boligudbygningsplan 

foretages en samlet vurdering af behovet 

for boliger til særlige behov, f.eks. til psykisk- og 

fysisk handicappede. Den skal blandt andet forholde 

sig til den ny kommune som helhed og til situationen 

efter strukturreformens deling af forskellige former 

for botilbud mellem kommune og region. Se side 17. 

Boliger til unge 

Det foreslås, at målsætningen om flere ungdomsboliger 

skal fastholdes for at understøtte Roskildes 

udvikling som universitetsby. I dette perspektiv 

skal der også arbejdes for, at der etableres flere 

nye ungdomsboliger i Roskildes bymidte. Se side 17. 

at de ungdomsboliger, der indgår i boligudbygningsplanen 

samt i salgs- og byggemodningsoversigten, 

fastholdes. Men situationen på ungdomsboligmarkedet 

skal dog følges tæt, og der skal udvises 

tilbageholdenhed med igangsætning af nye bebyggelser 

med især almene ungdomsboliger i de kommende 

år. Derfor skal der i hvert tilfælde foretages 

en vurdering af behovet, inden der igangsættes nyt 

byggeri. Se side 17. 

Sammenhæng, realisering og økonomi 

Det foreslås, at Boligudbygningsplanen 2007- 

2018, der side 30-31 indeholder en samlet oversigt 

over de kommende 12 års byggerier, skal ligge til 

grund for de kommende udbud i 2007 samt for befolkningsprognosen. 

Boligudbygning og Befolkningsprognose 

Befolkningsprognosen viser, at der især i Jyllinge og 

i den østlige del af Roskilde med Himmelev og Trekroner 

er grund til at følge samspillet mellem nybygeri 

og befolkningsprognose nøje, fordi presset på 

skoler og børneinstitutioner her er stort. 

Derfor skal der frem til budgetseminaret foretages en 

nøjere vurdering af konsekvenser og løsninger f.eks. 

i form af skoledistriktsændringer.

3. Portræt af Roskilde som bosætningskommune 

En blå og grøn bokommune 

Roskilde Kommune er en blå og grøn bosætningskommune. 

Kombinationen af dette faktum – som 

skal fastholdes – og nærheden til København gør 

Roskilde Kommune meget attraktiv og efterspurgt til 

bosætning. Fjordlandskabet med kyststrækninger, 

åbent agerland og smukke landskabsstrøg med markante 

ådale danner en kontrastrig og varieret oplevelsesrig 

natur med rige landskabelige kvaliteter som 

ramme for bosætning. 

Bysamfund 

Fra at være to landkommuner og en bykommune, 

fremstår Roskilde nu som én samlet kommune, der 

kan tilbyde bosætning i bysamfund af varierende 

størrelse fra købstaden med det store udbud af kultur 

og aktivitet til de lokale bysamfund, landsbyerne eller 

i det åbne land, i direkte kontakt med den smukke 

natur. 

6 

Med Jyllinge i nord, Viby i syd og Roskilde By som 

det naturlige geografiske centrum har Roskilde alle 

muligheder for at blive en sammenhængende kommune 

i geografisk balance uden glemte yderområder. 

Frederiksborgvej er den trafikale hovedåre mod 

nord. Mod syd løber to jernbaner og et par større veje. 

De to tidligere kommunecentre Jyllinge og Viby 

skaber den fornødne tyngde i Roskildes yderpunkter 

og vil medvirke til at sikre, at den samlede kommunes 

geografi vil rumme attraktive bosætningsmuligheder. 

Infrastruktur 

Tværs igennem kommunens center løber de største 

trafikårer med motorvej og jernbane. Roskilde er et 

trafikalt knudepunkt, hvor trafik fra hele landet samles 

ind mod hovedstaden og spredes tilbage igen. De 

gode transportforbindelser og den centrale placering 

tæt ved København er medvirkende til at gøre Ros

kilde Kommune til en særdeles attraktiv bosætningskommune. 

Boligudbud og boligtyper 

Der er i den nye kommune en nogenlunde ligelig 

fordeling mellem antallet af parcelhuse og antallet af 

etageboliger. Størsteparten af alle etageboligerne er 

placeret i Roskilde By. 

Af det samlede boligtal på omtrent 37.000 er godt 

8.000 almene boliger. Langt den overvejende del af 

de almene boliger er placeret i Roskilde By. Der forefindes 

i alt næsten 1.700 ungdomsboliger, næsten 

alle er placeret i Roskilde By. 

Boligudbygningsmuligheder 

Der skal bygges mange boliger på Sjælland de kommende 

år. I Roskilde giver de nye boligudbygningsområder 

mulighed for opførelse af ca. 4.000 boliger. 

Derudover vil der ske store skift i den eksisterende 

boligmasse. Ombygninger, sammenlægninger, mulighed 

for fortætning og omdannelse af tidligere erhvervsbygninger 

til boliger er eksempler på sådanne 

mulige ændringer i boligmassen. 

88000 

86000 

84000 

82000 

80000 

78000 

76000 

74000 

72000 

70000 

Befolkningsudvikling i 

Roskilde Kommune 2005-2016 

Prognose med 

boligudbygning 

0 – prognose 

Uden byggeri 

2005 2007 2009 2011 2013 2015 

7 

Befolkning 

Udviklingen i befolkningssammensætningen for de 

næste 12 år viser, at befolkningstilvæksten primært 

sker i aldersgruppen fra 60-99 årige, mens der sker et 

mindre fald i antallet af 26-59 årige. 

For de 0-5 årige og de 6-16 årige sker et mindre fald 

i befolkningstallet, mens der sker en mindre stigning 

i antallet af 17-25 årige. 

Tallene dækker dog over betydelige lokale udsving, 

som sætter forskellige dagsordener i de respektive 

lokalsamfund hvad angår skole- og institutionskapacitet 

og understøtning af lokale servicefunktioner. 

Eksempelvis er institutioner og skoler i Jyllinge 

hårdt pressede, mens der i Vindinge er behov for en 

befolkningstilvækst, hvis man skal fortsætte med to 

spor. 

Økonomi og boligudbygning 

I Gundsø findes ikke kommunalt ejet jord til boligudbygning. 

I Ramsø ejer kommunen nogle arealer 

ved Viby, og i Roskilde ejer kommunen de fleste 

arealer til boligudbygning. 

Set over de seneste fire år 2002-2006 har salg af 

kommunalt ejet jord og ejendomme til boligformål - 

fratrukket udgifter til byggemodning - bidraget med 

278 mio. kr. til kommunens økonomi. 

Ny Roskildes befolkningstal vokser. 

Hvis der ikke blev bygget nye boliger, 

ville befolkningstallet falde, men der 

ville alligevel være tale om en vækst i 

nogle aldersgruppen samtidig med et 

større fald i andre – se side 13 under 

boliger til forskellige behov.

En aktiv boligpolitik 

En aktiv boligpolitik kan udnytte 

de aktuelt gode muligheder for - 

her og nu og på lang sigt - at 

videreudvikle Roskilde som en 

dynamisk bosætningskommune 

med bæredygtige lokalsamfund. 

Boliger til forskellige behov 

Det skal så vidt muligt sikres, at 

borgerne kan blive boende i 

kommunen og får opfyldt skiftende 

bobehov uanset alder. 

Boligpolitikken skal understøtte 

Roskilde kommunes udviklingsstrategier. 

Strategien tager afsæt i 4 overordnede 

målsætninger. 

4. Udbygningsstrategi 

8 

Mangfoldigt 

og tidssvarende 

Variation, oplevelser, eksperimenter 

og bæredygtighed skal 

danne rammen om socialt og 

kulturelt velfungerende bebyggelser. 

Sammenhæng, 

realisering og økonomi 

Boligpolitikken skal udmøntes 

på en måde der på én gang tilgodeser 

målsætninger og kommunens 

økonomiske interesser 

på kort og langt sigt. 

Roskilde kommune er en attraktiv bosætningskommune og skal videreudvikle denne 

position via en strategisk boligudbygningsplan, som er baseret på en sammenhængende 

boligpolitik på baggrund af de tre gamle kommuners planer og potentialer. 

• Den ny Roskilde kommune har fået nye kvaliteter, der kan udfolde sig på måder, 

som ikke tidligere var mulig i de tre kommuner hver for sig. Roskilde Kommune får 

samlet set en større spredning i bo- og udbygningsmulighederne, idet købstaden, 

de mindre bysamfund, landsbyerne og det åbne land giver et varieret udbud af bosætningsmuligheder 

for nuværende borgere og potentielle tilflyttere. 

• Roskilde Kommune har udover sit aktiv som grøn og blå bosætningskommune et 

stærkt kulturliv og en særlig vitalitet i kraft af Roskildes status som universitetsby. 

Dette udgangspunkt skal bruges til at udvikle borgernes livskvalitet og udfoldelsesmuligheder, 

hvor attraktive bomiljøer spiller en væsentlig rolle.

Denne udbygningsstrategi tager afsæt i en situation, 

hvor der er stor efterspørgsel efter boliger. Der er 

flere væsentlige årsager til dette: 

• Ny Roskilde er en attraktiv kommune med natur 

og den ligge tæt på København. 

• Der vil fortsat være stort behov for mange nye 

boliger i hovedstadsregionen, hvor der er få udbygningsmuligheder. 

Byudviklingen presses ud 

på Sjælland, hvor der bygges flere boliger end i 

Københavnsområdet. 

• Den private investeringsinteresse er stor. 

Kommunen har derfor gode muligheder for at føre en 

aktiv boligpolitik. Dels ved at kunne bruge mulighederne 

for styring af udbygningen i forhold til boligbehov 

og boligtyper. Dels ved at kunne stille kvalitative 

krav til boliger og oplevelsesrige boligmiljøer. 

Til gengæld betyder investeringsinteressen også, at 

der er øget pres på kommunen for at tage nye arealer 

ind til boligbyggeri og for at skabe det planmæssige 

grundlag for realisering af boligudbygning på privatejede 

arealer i en takt, der kan skabe problemer for 

kapaciteten på skoler og institutioner. Derfor er styringen 

vigtig. 

Denne boligudbygningsplan tager hensyn til denne 

problemstilling via fastlæggelse af et udbygningstempo 

i de forskellige dele af kommunen. 

Udbygningstakt 

Roskilde Kommune har i dag godt 37.000 boliger. 

Befolkningstilvæksten har i de seneste år ligget væsentligt 

over landsgennemsnittet, hvilket gør kommunen 

til en vækstkommune. Der er mulighed for 

opførsel af ca. 4.000 nye boliger på de arealer, som i 

dag er udlagt til boligudbygning. Boligudbygningsplanen 

forudsætter, at denne rummelighed er opbrugt 

i 2018. I den første fireårs-periode vil der blive opført 

ca. 400 boliger om året, når der ses bort fra ungdomsboliger 

og boliger til ældre. I de efterfølgende 

år vil udbygningstakten være på ca. det halve. 

I forhold til den samlede boligmasse udgør nybyggeriet 

derfor trods alt en begrænset del og kan kun i 

begrænset omfang påvirke karakteren af den samlede 

boligmasse. Alligevel er det vigtigt, at de fremtidige 

5. En aktiv boligpolitik 

9 

bebyggelses- og boligtyper bedst muligt imødekommer 

fremtidige behov. 

Boligtal 1990 – 2005 

År Gundsø Ramsø Roskilde I alt 

1990 6.078 3.261 23.681 33.030 

1995 6.250 3.373 24.850 34.473 

2000 6.409 3.553 25.782 35.744 

2005 (6.397) 3.624 27.306 37.327 

Kilde: Danmarks Statistik 

Note: Danmarks Statistik oplyser, at der mellem 2004-2005 har 

været et datasammenbrud pga. ændret registrering af sommerhuse 

med helårsstatus, hvilket forklarer nedgangen i boligtallet i Gundsø 

fra år 2000 til 2005 

Hvis der ikke bygges boliger i perioden frem til 2016 

– 0-prognosen uden boligbyggeri – vil befolkningstallet 

falder med ca. 6 % med ca. 4.800 personer. 

Med de nuværende muligheder for boligudbygning 

med 4.000 boliger forventes det, at der er grundlag 

for en befolkningstilvækst på cirka 7 %, svarende til 

at et befolkningstal i 2016 på cirka 86.300. Det er 

værd at bemærke, at uden boligbyggeri ville gruppen 

af unge og ældre fortsat vokse, mens gruppen i den 

arbejdsdygtige alder ville falder kraftigt. Boligudbygningsplanen 

har derfor også et økonomisk perspektiv 

for kommunen ved at opretholde størrelsen 

på aldersgruppen 25-60 årige. 

Gundsømagle

Boligudbygningsplanen er i høj grad med til at regulere 

den mulige befolkningstilvækst og vil, i samspil 

med befolkningsprognosen, være et vigtigt planlægningsværktøj 

til at styre den ønskede udvikling. 

Udbygningningsmuligheder på langt sigt 

Hvis Roskilde Kommune fortsat skal have en befolkningstilvækst, 

bør der allerede nu tages stilling 

til, hvor boligudviklingen fremover skal finde sted, 

idet boligudbygningsarealerne vil være opbrugt indenfor 

denne boligudbygningsplans tidshorisont. 

Idet Den Grønne Ring omkring Roskilde skal fastholdes, 

er udbygningsmuligheder på jomfruelig jord 

omkring Roskilde efterhånden udtømte. Der skal 

således ses på alternative udbygningsmuligheder. 

I Regionplan 2005 og i Landsplanredegørelsen ”Det 

nye Danmarkskort – Planlægning under nye vilkår” 

er der peget på, at nye, større og langsigtede udbygningsmuligheder 

skal ske som en forlængelse af fingerbystrukturen 

mod Holbæk og Ringsted. Det bliver 

derfor aktuelt for kommunen at forholde sig til disse 

muligheder, idet de vil komme til at indgå i den 

overordnede planlægning af den fremtidig byudvikling 

på Sjælland, som Miljøministeriet arbejder med. 

Udbygningen skal ske i forhold til den overordnede 

infrastruktur, hvilket peger på Viby som en oplagt 

mulighed for fremtidig boligudbygning. 

Dette spørgsmål skal afklares i dialog med Miljøministeriets 

Landsplansafdeling og bør tages op i den 

kommende planstrategi for Roskilde Kommune, hvor 

evt. også andre muligheder skal vurderes. 

Forslag: 

Spørgsmålet om den langsigtede bolig- og byudvikling 

skal indgå i den kommende kommuneplanstrategi 

for Roskilde Kommune. 

Tilpasning til lokale forhold 

Boligudbygningen afstemmes i forhold til børneinstitutioner 

og skoler. Befolkningsprognosen er et nyttigt 

værktøj til at styre udviklingen i ønsket retning. 

10 

Boligudbygningen skal foregå på en afbalanceret 

måde i forhold til institutioner, behov og lokalitet. 

Hvis udbygningen blot slippes løs med de nuværende 

markedsvilkår, vil kommunen blive påført en lang 

række meget store følgeudgifter. Derfor er udbygningstakt 

og valg af boligtyper justeret i forhold til 

kapacitet på institutions- og skoleområdet. 

Kommunens detailhandelspolitik, kultur og service 

skal tilrettelægges på en måde, der bidrager til at understøtte 

bokvaliteterne i de mindre bysamfund. 

Hvis udbygningen udløser behov for udbygning af 

institutioner eller skoler, kan den kun igangsættes på 

baggrund af en selvstændig politisk beslutning. 

Forslag: 

Der skal som udgangspunkt ikke ske yderligere 

boligudbygning i landsbyerne. Mindre huludfyldning 

og omdannelse af tidligere landbrugsbygninger til 

boligformål kan dog komme på tale, hvor dette er 

hensigtsmæssigt. 

Jordkøb 

Udlæg af nye arealer kan følges af en aktiv jordpolitik. 

Kommunalt opkøb af jord til byformål kan give 

kommunen nogle bedre styringsredskaber, både i 

forhold til udbygningstakt og dermed afledt i forhold 

til driftsudgifter og i forhold kvaliteten samt behovet 

for boligtyper. Der skal derfor ske en løbende vurdering 

af, om der er muligheder for at gennemføre opkøb 

på vilkår, der tilgodeser kommunens interesser. 

I forhold til en langsigtet boligudbygningsstrategi vil 

det være hensigtsmæssigt at opkøbe jord på et tidligt 

tidspunkt. Der kan endvidere foretages grøn byggemodning 

på et tidligt tidspunkt, hvilket kan øge 

ejendomsværdien ved senere salg. 

Forslag: 

På baggrund af undersøgelser om langsigtede 

udbygningsmuligheder undersøges mulighederne for 

opkøb af potentielle byudviklingsarealer f.eks. i og 

omkring Viby.

Variation i bebyggelser 

Roskilde Kommune vil kunne tilbyde bosætning i 

såvel bynære omgivelser som ved vand, ved skov og 

i det åbne land. Herudover er mangfoldighed og variation 

i bolig- og bebyggelsestyper med til at skabe 

velfungerende og oplevelsesrige boligområder. Dynamikken 

i boligområderne opstår af forskellighederne 

i mødet mellem mennesker. Variationen skal 

udvikles både i den store skala med bomuligheder i 

Roskilde by, bysamfundene samt i landsbyerne og i 

den lille skala indenfor bydele og boligområder. Der 

skal skabes en fleksibel boligmasse, der kan optage 

variationen i behov over årene. 

Der skal arbejdes for en social- og kulturel balance 

gennem en udbygning af boligområder med en blanding 

af boligtyper som etageboliger, tæt/lave boliger, 

åbne lave boligområder og landsbybebyggelser. Ejerformerne 

skal være blandede med ejer, lejer, private 

boligforeninger m.v. Tilsvarende skal områderne så 

vidt muligt udvikles med en aldersspredning. For at 

skabe variation skal bebyggelserne opføres med fokus 

på udvikling af liv, særpræg, tidssvarende arkitektur 

og oplevelser. En væsentlig kvalitet ved gode 

bebyggelser er, at de indbyder til løbende foranderlighed. 

Via lokalplaner og ved grundsalg skal kommunen 

sikre, at bebyggelserne bliver så varierede og sammensatte 

som muligt. Det skal gøres gennem ejerformer, 

arkitektonisk udtryk og enkeltbyggerier med 

max. 20-40 boliger. 

Eksperimenterende byggeri 

I Trekroner er der satset på eksperimenterende løsninger. 

Investorerne og beboere har reageret positivt 

på dette, fordi bydelens identitet har betydning for 

begge parter. Der er lagt op til tilsvarende eksperimenterende 

løsning i Hyrdehøj, hvor et nyt plangrundlag 

er under udarbejdelse. I Den Musiske Bydel 

på Uniconaralet er der lagt op til, at området skal 

have sin helt egen boligprofil, der kan være med til 

at fremme områdets karakter. 

6. Mangfoldigt og tidssvarende 

11 

Forslag: 

Der skal på enkelte lokaliteter arbejdes for gennemførelse 

af projekter med eksperimenterende byggeri. 

Dette er planlagt i Trekroner, Hyrdehøj og i 

Den Musiske Bydel på Uniconarealet i Roskilde. Det 

skal også søges gennemført på Skousbo-arealet i 

Ramsø samt på privatejede arealer i St. Valby via 

dialog med grundejer. Denne intention skal indarbejdes 

i plangrundlaget for områderne. Inden denne type 

byggeri igangsættes, forelægges en sag til politiske 

beslutning. 

Bæredygtighed 

Bæredygtigheden i nye boligbebyggelser skal sikres. 

Der er efterhånden mange erfaringer, der viser, at 

bæredygtigt byggeri både tilgodeser miljøet og har 

en god driftsøkonomi. Der er også ved at blive udviklet 

Svanemærkede typehuse. Det forventes at 

byggeudstillingen i Trekroner med Fremtidens Parcelhus 

kommer til at opfylde kravene til Svanemærket. 

Bæredygtighed er for mange et vigtigt købsparameter. 

Der foregår væsentlige forbedringer via byggelovgivningen. 

Kommunen har dog kun i begrænset omfang 

lokalplaner og information som mulige påvirkninger 

af de private byggerier. Hvor kommunen er 

grundsælger, kan der derimod stilles yderligere krav 

til niveauet af bæredygtighed i bebyggelserne. 

Bæredygtighed kan understøttes via lokalplanlægningen 

med krav til bebyggelsen. Hvor kommunen er 

grundsælger, kan der stilles særlige krav for at 

fremme bæredygtigt byggeri som f.eks. svanemærkede 

huse eller boliger, der opfylder tilsvarende miljøkrav. 

Fortætning og byomdannelse 

I og med at byudviklingen til boligformål ikke kan 

blive ved med at foregå som ekspansion, skal der 

øget fokus på mulighederne for byomdannelser. Det 

kan eksempelvis være ved, at der etableres nye boliger 

i eksisterende bygninger, der gennem infill byggeri, 

udnyttelse af tagetager og nybyggeri på erhvervsarealer 

omlagt til boligformål, ændrer anvendelse. 

Det vil være en opgave for Roskilde Kommu-

ne at opsøge og initiere denne type projekter. Det 

kan f.eks. ske ved at udarbejde omdannelsesstrategier 

og illustrerede idéoplæg, som kan medvirke til at 

tydeliggøre muligheder for grundejere. 

Foreløbig er der ikke indhentet erfaringer med de 

såkaldte partnerskaber, hvor der indgås et forpligtende 

samarbejde mellem kommunen og en privat bygherre. 

Dette anses dog for at være et givtigt værktøj, 

særligt i forbindelse med byomdannelsesprojekter, 

hvor kommunen ved indgåelse i et partnerskab har 

bedre muligheder for at styre projekternes indhold og 

udformning. 

Fordi mulighederne for udlæg af nye arealer til boligformål 

er begrænsede skal de arealer, der er udlagt 

i kommuneplanerne, udnyttes så godt som muligt. 

Det betyder, at der i forbindelse med grundsalg og 

lokalplanlægning af de enkelte områder skal vurderes, 

hvordan rummeligheden udnyttes bedst muligt. 

Forudsætningen er, at adgangen til friarealer ikke 

forringes, og at arealerne anlægges med en højere 

kvalitet, der egner sig til mere intensivt brug. Samtidig 

skal der arbejdes for, at parkeringsarealer indarbejdes 

i bebyggelserne på nye måder som en integreret 

del af bebyggelsen eller friarealer. En mulighed 

kunne f.eks. være, at der gives en større byggeret, 

hvis parkering etableres i konstruktionen eller etableres 

på en måde, der øger friarealet. 

Med afsæt i Kunstplan Trekroner har der været tilknyttet 

kunstnere til udformningen af flere boligbebyggelser. 

I dette tilfælde har det resulteret i bl.a. 

nogle anderledes altaner. 

12 

Kommunen kan indtage en aktiv rolle for at synliggøre 

og initiere udviklingsmuligheder inden for eksisterende 

by og samtidig tage stilling til, om det kan 

være i kommunens interesse at indgå partnerskaber 

med private bygherrer. 

Der kan eksperimenteres med løsninger, hvor der 

opnås en bedre indretning af friarealer og parkering i 

forhold til bebyggelsen med samtidig mulighed for 

indpasning af flere boliger på arealet. 

Billige og luksusbetonede boliger 

Det er et problem for nogle borgere, især førstegangskøbere, 

at anskaffe sig en bolig i Roskilde,. Det 

skyldes det høje prisniveau. Denne udvikling kan til 

dels aflæses i, at antallet af interne flytninger i kommunen 

fortsat er faldende, mens andelen af eksterne 

tilflyttere til kommunen stiger. Dette problem kan 

ikke løses af kommunen, idet prisniveauet sættes af 

markedet. En reel løsning kan kun opnås via lovgivning 

og landspolitiske initiativer. 

I flere bebyggelser i Roskilde er der i de sidste par år 

eksperimenteret med billigere boliger, f.eks. i de private 

boligforeninger. Disse boliger kan som ejerboliger 

prismæssigt konkurrere med f.eks. nye almene 

familieboliger. Der skal i de kommende år søges 

etableret bebyggelser med billigere boliger. Et kriterium 

er dog, at bebyggelserne har kvalitet. 

Da der ligeledes er efterspørgsel efter luksusbetonede 

boliger, skal dette behov også tilgodeses som led i 

ønsket om at have et bredt og varieret udbud af boliger. 

Forslag: 

Der skal arbejdes for enkelte eksperimenterende 

byggerier med henblik på opførelse af billigere boliger 

uden kvalitetstab. Det kan f.eks. vurderes, om der 

er nogle af erfaringerne fra de billige boliger i København, 

der vil kunne tilpasses til forholdene i Roskilde 

Kommune. 

De 60 boliger ud mod den grønne landskabskile 

ved Kristiansminde - hvor byggeriet påbegyndes 

2007 - udbydes som mere eksklusive større boliger. 

Tilsvarende skal der i Trekroner øst sikres en variation 

ved udbud af enkelte bebyggelser med denne boligtype.

Der er flere tendenser, der peger i retning af behov for at 

fremme boligbyggeri til bestemte typer af boligbehov: 

• Uanset om der bygges nye boliger eller ej, vil der 

fremover være et voksende behov for boliger til 

unge og ældre, som også stiller stadig større krav til 

boligens størrelse. Kommunen skal derfor være tilbageholdende 

med opførelse af for mange små boliger. 

Også boligselskaberne melder, at de små boliger 

i deres bebyggelser ikke er så eftertragtede. 

• Der efterspørges i stigende grad boliger og bebyggelser, 

der har særpræg og en egen identitet. Dette 

peger på behovet for, at kommunen stiller kvalitative 

krav ikke blot til arkitekturen, men også til mulighederne 

for oplevelse og livsudfoldelse i bebyggelserne. 

• Kultur, uddannelse og forskning er en central del af 

Roskilde Kommunes nuværende og fremtidige udviklingsgrundlag. 

I de kommende år skal der satses 

på etablering af videnvirksomheder. Der skal være 

fokus på, at boligudbuddet til ansatte inden for dette 

område er en vigtig faktor for en realisering af 

visionen for Roskilde på dette felt. 

For at imødekomme fremtidige behov bør flere boliger 

opføres som fleksible boliger, som kan skifte anvendelse 

fra at være en bolig for unge til at være boliger for 

ældre eller omvendt. 

7.1. Private familieboliger 

Hovedparten af det nye boligbyggeri opføres i øjeblikket 

af private i form af ejerboliger som parcelhuse, 

Absalonhave – privat boligforening i Trekroner 

7. Boliger til forskellige behov 

13 

150 

140 

130 

120 

110 

100 

90 

tæt/lave bebyggelser og etageboliger. Derimod opføres 

kun lidt eller intet privat udlejningsbyggeri. Det vurderes, 

at der vil være behov for at fremme denne boligform 

for herigennem at opnå mere fleksible boligtilbud. 

Forslag: 

Relativ udvikling i alderssgrupper i Roskilde 

Kommune 2005-2016 (2005=100) 

25-59 årige 

17-25 årige 

0-16 årige 

60+ årige 

2005 2007 2009 2011 2013 2015 

Det er bemærkelsesværdigt, at gruppen 17-25 årige 

vokser hurtigst. 

0-prognosen for de anførte årgange viser, at uden 

byggeri ville der være et betydeligt større fald i gruppen 

af 0-16 årige og 25-60 årige, der er i den arbejdsdygtige 

alder. 

For at skabe et så varieret boligudbud som muligt 

skal der også søges etableret nye boliger i form af privat 

udlejningsbyggeri.

Private boligforeninger 

I 2003 blev der i den tidligere Roskilde Kommune 

iværksat en proces, der skulle gøre det muligt for private 

boligforeninger og bofællesskaber at etablere sig i Roskilde. 

Der blev reserveret kommunale arealer til formålet, 

og samtidig blev der udarbejdet en vejledning og 

åbnet et mødeforum på kommunens hjemmeside. Der 

har været en meget positiv respons på dette, og der er 

løbende nye foreninger, der henvender sig til kommunen. 

De private boligforeninger har flere fordele. Beboerne 

får indflydelse på hele bebyggelsen, hvilket kan betyde 

andre prioriteringer og indretninger, end der laves i investorprojekter, 

der har salget af enkeltboliger som formål. 

Bebyggelserne får på den måde en større sammenhæng. 

Samtidig etableres et større socialt engagement i 

bebyggelsen, og som det er tilfældet i Trekroner, bliver 

boligforeningerne aktive i forhold til hele bydelens sociale 

og kulturelle udvikling. For beboerne betyder denne 

måde at bygge en ny bolig på, at de har mulighed for 

at få en relativ billig bolig. 

Kommunen har ikke stillet krav om fællesskabets karakter 

og omfang. Der er derfor forskel på foreningernes 

karakter. Nogen har et tæt fællesskab, mens andre har 

mere karakter af en traditionel ejerforening. Etableringen 

af private boligforeninger har været en succes, og 

det foreslås, at de fortsat indgår som en del af kommunens 

udbygningsstrategi. 

Forslag: 

Der prioriteres to nye kommunalt ejede arealer til 

udbud inden for de næste 2 år. Der foreslås reserveret et 

areal i Trekroner øst og et areal i Hyrdehøj. Der kan tillige 

forsøges med indpasning af en privat boligforening 

i etageboliger ved Lysalleen i Trekroner, samt på 

Skousbo-arealet i Viby. 

7.2. Almene familieboliger 

De almene familieboliger indgår som et redskab i Byrådets 

boligsociale indsats. Det er en boligtype, der kan 

indpasses for at opnå en varieret boligsammensætning. 

De almene familieboliger skal derfor ses i sammenhæng 

med det øvrige boligmarked, der i øjeblikket er kendetegnet 

af et højt og stigende prisniveau, lav rente og stor 

efterspørgsel. Efterspørgslen er også strukturelt betinget, 

idet der foregår en bosætning, som omfatter hele 

Sjælland. Stigende grundpriser og byggeomkostninger 

giver problemer i forhold til de almene familieboliger: 

14 

• Grundprisniveauet er højt, hvilket betyder, at det er 

svært eller umuligt på de almindelige markedsvilkår 

for byggegrunde at opføre almene boliger inden 

for rammebeløbet. 

• Det lave renteniveau og låneordninger betyder, at 

de nye almene familieboliger ikke er væsentligt billigere 

end ejerboliger. Dette er blandt andet betinget 

af, at lån til almene boliger, efter de nuværende 

ordninger, fast koster 3,6%. Dette vil muligvis blive 

ændret. Lejeniveauet i nybyggeri ligger i dag tæt 

på 1.000 kr. pr. etagemeter i årlig leje. 

Dette har konsekvenser i forhold til vilkår for udlejningssituationen 

og for opførelse af almene familieboliger. 

Udlejningssituationen 

De nye og dyre boliger har en anden status i forhold til 

ældre almene familieboliger. I Roskilde er de nyeste 

boliger opført i Trekroner og i Hyrdehøj. En undersøgelse 

har vist, at en stor del af indflytterne blot har været 

medlemmer af boligselskabet i kort tid. I Stjerneparken i 

Trekroner og i Kløvermarken i Hyrdehøj har Roskilde 

Boligselskab anvist 194 boliger (det skal bemærkes, at 

der er tale om flere anvisninger, end der reelt er boliger, 

fordi en bolig kan være tildelt flere gange). Det viser 

sig, at 47% er kommet direkte ind, 30 % var indmeldt i 

2003-04, kun 7% var indmeldt før 1999. Dette betyder, 

at der er en del beboere, som reelt har fået tildelt en bolig 

samme dag, som de har henvendt sig til boligselskabet. 

En anden tendens har været, at over halvdelen af de nye 

boliger i Trekroer er tildelt til borgere fra andre kommuner 

end Roskilde. Det vil sige, at boligerne i første 

række ikke opfylder et lokalt boligbehov. Dette kan tol- 

Almene familieboliger i Trekroner

kes i retning af, at de almene boliger er forholdsvist for 

dyre. Derfor og på grund af mange nyopførte almene 

boliger, har Byrådet i gamle Roskilde tilkendegivet, at 

der skal udvises tilbageholdenhed, inden der igangsættes 

nye almene byggeprojekter 

I forhold til Jyllinge og Viby kan det være en anden situation. 

Det vurderes dog, at der ikke aktuelt er det store 

behov for nye almene familieboliger i en situation, hvor 

lejeniveauet for denne boligform er relativ højt. 

Vilkår for byggeri 

De almene familieboliger skal opføres inden for et 

rammebeløb på 17.700 kr. pr. etagemeter, der er fastsat 

af Socialministeriet. Det er et relativt lavt beløb i forhold 

til de aktuelle byggepriser. Derfor er det svært at 

holde rammebeløbet. Dette medvirker yderligere til, at 

prisen på byggeriet presses og dermed også byggeriets 

kvalitet i forhold til lejeprisen. 

Overholdelse af rammebeløbet vanskeliggøres yderligere 

af den hastigt stigende pris på jord. Ifølge boligselskaberne 

vil det – med de nuværende rammebeløb og 

byggeomkostninger – ikke kunne afsættes meget mere 

for grunden end ca. 2000 kr. pr. etagemeter. For kommunen 

betyder det en markant mindre salgsindtægt, end 

der kan opnås ved salg til private investorer eller foreninger. 

For en almen tæt/lav bolig på 110 m2 vil forskellen 

i salgsprisen på grunden være på min. 220.000 

kr. pr. bolig, og for en etagebolig på 90 m2 vil forskellen 

være på min. 90.000 kr. 

Hertil kommer, at udgiften til indskud i Landsbyggefonden 

for boliger på f.eks. 110 m2 og 90 m2 vil være 

på henholdsvis 136.290 kr. og 112.000 kr. 

Kommunens bidrag udgør fortsat 7% af anskaffelsessummen 

som indskud i Landsbyggefonden. Denne ordning 

gælder til og med 2007, men hidtil er ordningen 

med de 7% blevet forlænget via aftalen mellem regerin- 

Boligbestand 2005 

15 

gen og KL. Derfor er der forudsat et niveau på 7% i hele 

perioden 

Kommende udbygning 

Der indgår både almene familieboliger, almene ungdomsboliger 

og ældreboliger i Roskilde Kommunes nuværende 

boligudbygningsplan, og dermed er der også 

afsat penge på budgettet. 

I forhold til de almene familieboliger er der konkret tale 

om 38 tæt/lave boliger til påbegyndelse i 2007 samt 

igen 43 almene tæt/lave boliger i 2008 i det nye østområde 

i Trekroner. 

Indskuddet i Landsbyggefonden udgør henholdsvis 10 

og 11,8 mio. kr. Det skønnes, at differencen ved evt. 

salg til private boliger eller private boligforeninger vil 

være henholdsvis 8,3 og 9,5 mio. kr. Der er derfor grund 

til at overveje, om disse boliger skal etableres som almene 

familieboliger, når kommunens økonomi afvejes i 

forhold til, hvad der kan opnås. Hvis lånevilkårene for 

boligselskaberne forbedres, kan det skabe et bedre udgangspunkt 

for igangsætning af nye byggerier. 

Forslag: 

Der skal fortsat udvises tilbageholdenhed ved 

igangsætning af nye almene familieboliger. Inden der 

sættes nye byggerier i gang, skal udlejningssituationen 

vurderes. 

Det skal vurderes om de almene familieboliger, der 

indgår i denne boligudbygningsplan – samt i salgs og 

byggemodningsoversigten – til påbegyndelse i 2007, 

skal opretholdes. Det kan ske ud fra en samlet vurdering 

af de økonomiske konsekvenser for kommunen sammenholdt 

med, hvad der kan opnås i forhold til de faktiske 

boligbehov. Det drejer sig om 38 tæt/lave familieboliger 

i Trekroner. Hvis disse boliger ikke ønskes opført, 

kan arealet f.eks. konverteres til en privat boligforening 

Gundsø Ramsø Roskilde I alt 

Stuehuse - landbrugsejendomme 223 254 198 675 

Parcelhuse 4.477 2.624 7.864 14.965 

Række og kædehuse 1.368 498 3.796 5.662 

Etageboligbebyggelser 109 184 13.574 13.867 

Ungdomsboliger – kollegier 58 14 1.654 1.654 

Anden helårsbeboelse 31 29 141 201 

Boliger I alt 

Kilde: Danmarks Statistik 

6.208 3.589 27.227 37.024

Almene familieboliger i Viby 

I forbindelse med næste boligudbygningsplan skal 

der foretages en analyse af de muligheder og problemer, 

der er i forhold til det almene boligområde med fokus på 

helheden i den ny kommune. Der skal f.eks. foretages 

en samlet vurdering af behovet og foretages en vurdering 

af muligheder og konsekvenser af en spredning af 

denne boligform i kommunen. Der skal også foretages 

en vurdering af behov for almene familieboliger, herunder 

også af de økonomiske vilkår for realiseringen. 

7.3. Seniorboliger 

Der er fortsat interesse blandt seniorborgere for at flytte 

fra deres nuværende bolig til en nemmere bolig evt. i 

form af et seniorboligfællesskab. Der er typisk tale om 

niveaufri, moderne boliger, hvortil der er minimal vedligeholdelse 

med bygning og udearealer. Kommunen 

modtager til stadighed henvendelser fra grupper af seniorer, 

der er interesserede i at etablere seniorfællesskaber. 

Senorbofællesskaber kan være en god boform, men der 

kan være risiko for, at der opstår mange aldersopdelte 

bebyggelser. Det vil også kun være en mindre del af 

seniorerne, der kan eller vil etablere sig i et seniorbofællesskab. 

Derfor vil der være et større behov for boliger 

til seniorer, der etableres på andre måder, f.eks. som 

boliger i de almindelige nye bebyggelser. 

Forslag: 

Der reserveres arealer til seniorbofællesskaber ved 

Børnehøjen i Himmelev til påbegyndelse af byggeri i 

2007 samt i Hyrdehøj. Ny Roskilde Kommune kan spille 

en aktiv rolle via dialog med private grundejere med 

henblik på etablering af seniorbofællesskaber på private 

arealer i f.eks. Viby og Jyllinge. 

16 

Der skal arbejdes for, at der indpasses boliger, der 

er egnede til seniorer i de private bebyggelser, f.eks. ved 

krav til boligstørrelser kombineret med små private friarealer, 

elevatorer o.l. 

7.4. Ældreboliger 

Behovet for ældreboliger trænger sig på i takt med at 

der bliver flere ældre, men hvor stort behovet aktuelt er, 

er imidlertid usikkert. Det skyldes blandt andet, at flere 

ældre bliver boende i egen bolig. Det foreslås derfor, at 

der til den næste boligudbygningsplan udarbejdes en 

sammenhængende analyse med henblik på afdækning af 

problemer og løsninger i forhold til den langsigtede boligsituation 

for hele ældregruppen i den nye Roskilde 

Kommune. 

I Gamle Roskilde Kommune er der indgået en aftale 

med boligselskaberne om kommunal anvisningsret af 

ældre til almene familieboliger, der opfylder de krav, 

der er til ældreboliger. Aftalen blev indgået i 1995 og 

omfatter ikke nyere bebyggelser. En tilsvarende ordning 

er ikke gældende i Gundsø og Ramsø kommuner. 

Forslag: 

Der gennemføres i 2007 en sammenhængende analyse 

af hele ældregruppens langsigtede behov. Dette 

skal bl.a. ske med afsæt i KL-analysen der er udarbejdet 

for Roskilde Kommune vedr. ældreområdet i 2006 om 

det langsigtede behov. 

Som en del af analysen gennemføres en evaluering af 

aftalen med boligselskaberne om anvisningsret. Det skal 

vurderes, om aftalen fungerer efter hensigten, om de nye 

byggerier skal med i aftalen, samt om bebyggelserne i 

Jyllinge og Viby også skal indgå. 

Der afsættes 10 stedsbestemte ældreboliger om året 

i boligudbygningsplanen, men det foreslås, at der ikke 

igangsættes byggerier, før den nævnte analyse er gennemført. 

7.5. Boliger til særlige behov 

Kommunerne har en forpligtelse til at løse boligsociale 

opgaver. Det kan ske ved at opføre almene familieboliger, 

boliger til ældre og til borgere med særlige behov. 

Forslag: 

Der skal til næste boligudbygningsplan foretages en 

samlet vurdering af dette boligbehov. Den skal blandt 

andet forholde sig til den ny kommune som helhed og til

situationen efter strukturreformens deling af forskellige 

former for botilbud mellem kommune og region. 

7.6. Ungdomsboliger 

Som led i universitetsbystrategien har Roskilde Kommune, 

som en strategisk satsning, arbejdet for, at der 

bliver bygget flere boliger til studerende. Målsætningen 

er 1.000 nye ungdomsboliger i tiårsperioden fra 2005. 

Dette svarer nogenlunde til tempoet i de foregående 10 

år. Der er fortsat brug for nye ungdomsboliger i Roskilde 

fordi: 

• Roskilde skal være en universitets- og uddannelsesby 

med mange unge. 

• Ungdomsårgangene bliver større i de kommende år 

samtidig med, at flere vil være studerende. Antallet 

af unge i Roskilde vil også stige i løbet af de næste 

15 – 20 år. Selv på længere sigt ser det ikke ud til, 

at der bliver et fald i disse årgange. 

• Der vil i de kommende år ske en øget tilgang af 

udenlandske studerende. 

I og med at Roskilde er under udvikling som en uddannelsesby, 

er der også grænser for, hvor hurtigt udbygningen 

kan foregå i forhold til en gradvis udvikling af 

dette behov. 

Selvom der er bygget en del ungdomsboliger i Roskilde 

i de sidste år, har der ikke været perioder med egentligt 

lejetab, men i flere perioder på året er der ikke lang ventetid 

på at få tilbudt en ungdomsbolig. 

Ungdomsboligerne opføres i dag som enten almene boliger, 

hvor kommunen bidrager med 7% af anskaffelsessummen, 

som udgøres af rammebeløbet på 20.820 kr., 

eller som private investorprojekter med statsligt tilskud. 

I gamle Roskilde Kommune er der i de sidste år satset 

på denne type boliger. I forhold til konsekvensen for 

17 

kommunens økonomi gør der sig de samme forhold 

gældende som for de almene familieboliger, idet der 

både vil være tale om indskud i Landsbyggefond og opnåelse 

af en lavere salgspris på grunden. 

Der er i øjeblikket 100 ungdomsboliger under opførelse 

på RUCs areal samt 67 private ungdomsboliger ved søen 

i Trekroner. Herudover ventes en privat investor at 

gå i gang med opførelse af 138 private ungdomsboliger 

i den gamle silo ved Søndre Ringvej. Ved Ringen – syd 

for siloen – vil der blive opført 40 private ungdomsboliger 

til indflytning i 2008. RUC arbejder på etablering af 

yderligere 150 ungdomsboliger med statsstøtte i 2007. 

Selvom disse boliger henvender sig til forskellige grupper 

og har forskellig lokalisering, er der grund til at 

overvåge situationen nøje. 

I 2007 er der afsat 60 ikke-bestemte ungdomsboliger, 

der kan bringes i spil via projekter i eller i nærheden af 

bymidten. Der er i alt indarbejdet godt 500 ungdomsboliger 

i budgettet fra 2007-2014. 

Forslag: 

Målsætningen om flere ungdomsboliger skal fastholdes 

for at understøtte Roskildes udvikling som universitetsby. 

I dette perspektiv skal der også arbejdes for, 

at der etableres flere nye ungdomsboliger i Roskildes 

bymidte. 

De ungdomsboliger, der indgår i boligudbygningsplanen 

samt i salgs- og byggemodningsoversigten, fastholdes. 

Men situationen på ungdomsboligmarkedet følges 

dog tæt, og der skal udvises tilbageholdenhed med 

igangsætning af nye bebyggelser med almene ungdomsboliger 

i de kommende år. Derfor skal der i hvert tilfælde 

foretages en vurdering af behovet, inden der igangsættes 

nyt byggeri.

8. Sammenhæng, realisering og økonomi 

Boligudbygningen betyder en del for kommunens 

økonomi. Flere boliger betyder flere borgere som 

betaler skat, men der følger selvfølgelig også udgifter 

til service med. I denne sammenhæng behandles 

alene konsekvenser i forhold til grundsalg, byggemodning 

samt indskud i Landsbyggefonden. 

Salgsindtægter har i perioden 2002-2005 været på i 

alt 386 mio. kr. Udgifter til byggemodning og indskud 

i Landsbyggefonden har i samme periode været 

henholdsvis 108 mio. kr. og 49 mio. kr. 

I den næste budgetperiode 2007-2010 ser det ud til, 

at salgsindtægterne bliver på i alt 479 mio. kr. Udgifter 

til byggemodning og indskud i Landsbyggefonden 

har i samme periode været henholdsvis 174 mio. 

kr. og 33,7 mio. kr. I takt med at de nuværende 

grundarealer bliver solgt, betyder det færre indtægter 

til kommunen. 

Prisniveauer 

Prisniveauet på byggegrunde er i de sidste par år steget 

eksplosivt – især inden for det sidste år. Det betyder, 

at i Roskilde har solgt grunde til tæt/lave boliger 

med en bebyggelsesprocent på 30 til 5.200 kr. pr. 

etagemeter. Parcelhusgrunde er solgt til mellem 

1.500 og 2.600 kr. pr m2 grund. 

18 

Boligpriserne 2005 

Gennemsnitlig købesum ved 140 m 2 

4. kv. 2004 4. kv. 2005 

Gundsø 1.929.760 2.604.840 

Ramsø 1.716.400 2.121.700 

Roskilde 2.184.980 2.775.220 

Købspris snit 1.943.713 2.500.587 

Kilde: Realkreditrådet, Told og Skattestyrelsen og BRF 

For etageboligerne med en bebyggelsesprocent på 60 

er der opnået priser på ca. 3.200 kr. pr. etagemeter. 

I Viby er der solgt grunde for 830 kr. pr. m2 grund til 

parcelhuse. Ved tæt/lave boliger har salgsprisen været 

ca. 4.000 kr. pr. etagemeter. 

Prisniveauet er udtryk for at: 

• Roskilde er en eftertragtet boligby. 

• Boligmarkedet er præget af begrænset udbud af 

grunde. 

• Renten fortsat er lav og muligheden for afdragsfrie 

lån. 

Den begyndende rentestigning vurderes at føre til en 

opbremsning af den hidtidige prisstigning. 

I forhold til andelsboliger vurderes det, at de nye muligheder 

for lånoptagning i andelsboliger vil være 

2002 2003 2004 2005 I alt 

Gundsø 

Salgsindtægter -1.465 0 -3.362 -11.750 -16.577 

Byggemodning 0 0 1.440 1.470 2.910 

Roskilde 

-1.465 0 -1.922 -10.280 -13.667 

0 

Salgsindtægter 

Byggemodning 

-86.490 

29.061 

-91.396 

21.293 

-41.028 

20.697 

-137.317 

34.258 

-356.231 

105.309 

Ramsø 

-57.429 -70.103 -20.331 -103.059 -250.922 

0 

Salgsindtægter 

Byggemodning 

0 

0 

-3.000 

0 

-5.800 

0 

-4.830 

0 

-13.630 

0 

0 -3.000 -5.800 -4.830 -13.630 

I alt 

Salgsindtægter -87.955 -94.396 -50.190 -153.897 -386.438 

Byggemodning 29.061 21.293 22.137 35.728 108.219 

-58.894 -73.103 -28.053 -118.169 -278.219 

Landsbyggefonden 6.214 37.235 1.935 4.248 49.632

med til at genoplive andelsboligerne, efter at de ikke 

har været attraktive i de sidste par år. 

Efterspørgslen efter parcelhusgrunde er særlig stor. 

Det har været et politisk ønske, at parcelhusgrundene 

kunne sælges til borgere enkeltvist, men det har ikke 

været muligt ud fra de gældende udbudsregler. Konsekvensen 

har været, at hovedparten af grundene bliver 

opkøbt af typehusfirmaer. 

I og med, at hovedparten af parcelhusgrundene alligevel 

opkøbes af typehusfirmaer, foreslås det, at enkelte 

udbud gennemføres som bud på både pris og 

projekt. Det betyder, at der kan udbydes en samlet 

bebyggelse med f.eks. 12 parceller. På denne måde 

kan der opnås bebyggelse med andre kvaliteter, end 

der ellers ville være opnået. Udbuddet i Trekroner til 

en byggeudstilling er et eksempel på dette. 

I forbindelse med de kommende parcelhusudbud 

i Trekroner skal der tages stilling til om enkelte 

grupper af grunde skal udbydes samlet og på både 

pris og projekt. 

Optimering 

På grund af økonomien og på grund af de knappe 

arealer skal planlægning, salg og realisering optimeres. 

For at skabe så attraktive rammer fra start som 

muligt, er det en god idé at gennemføre en tidlig 

19 

grøn byggemodning med plantning og lignende. På 

denne måde skabes bedre rammer om de nye boligområder, 

og der kan opnås en højere grundpris. 

Samtidig bør der også ske en koordinering af salg og 

igangsætning af byggeri i forhold til byggemodning 

af områderne og vejforsyningen. Da denne form for 

byggemodning er temmelig dyr, bør byggemodningen 

følge salg og igangsætning af byggeri. 

Der opstår løbende muligheder for byomdannelse. 

Kommunen bør i denne sammenhæng spille en aktiv 

rolle. Der bør så vidt mulige gennemføres aktive 

dialoger med interessenterne i området med henblik 

på optimering af projekter. F.eks. kan der søges om 

indpassede boliger, herunder ungdomsboliger på lokaliteter, 

der ligger tæt på bykernen. 

2007 2008 2009 2010 I alt 

Byggemodning 69,93 39,795 37,98 26,34 174,0 

Frigørelsesafgift 1,173 0,852 0 0 2,0 

Ejendomssalg -149,35 -116,38 -108,2 -105,96 -479,9 

Omkostninger 2,5 1 3 0 6,5 

Modningsbidrag -0,2 0 0 0 -0,2 

I alt -75,947 -74,733 -67,22 -79,62 -297,52 

Indskud i Landsbyggefonden 9,652 16,262 6,805 0,976 33,7 

Tabellen indeholder salg til boligformål samt byggemodning 

i udbygningsområder som f.eks. Trekroner.

9. Udbygningsområder 

20

Nr. Område Grund m2 Boligtyper Antal 

boliger 

1 Syd for Rådhuset Viby 20.000 Tæt/lav 

21 

Åbenlav 

14 

10 

Periode Grundejer 

2006 Privat 

2 Vandværksgrunden 7.000 Åbenlav 8 2006 Privat 

3 Skousbo - Viby 105.000 Tæt/lav 

Åbenlav 

4 Kavsbjerggaard 76.000 Tæt/lav 

Åbenlav 

5 Langdyssegår Viby 172.000 Tæt/lav 

Åbenlav 

30 

90 

40 

120 

120 

50 

2008-09 

2007-11 

2011-16 

2013-15 

2015-18 

2016-18 

6 Viby bymidte x Etage 60 2008-12 x 

7 Ramsøbakken Gadstrup 36.000 Tæt/lav 

Åbenlav 

10 Trekroner 480.000 Tæt/lav 

Åbenlav 

Etage 

Ungbo. 

21 

32 

470 

156 

365 

510 


2006-09 





Kom. 

Privat 

Privat 

Privat 

Overvejendekommunalt 

ejet 

11 Børnehøjen 10.000 Seniorbo. 30 2007 Kom. 

12 Svogerslev Nord Tæt/lav 

Parcel 

13 Svogerslev Langengen 30.000 Tæt/lav 

Åbenlav 

54 

25 

2006-07 

2006-07 

14 Kristiansminde 20.000 Tæt/lav 50 2007 Kom. 

15 Hyrdehøj 50.000 Tæt/lav 150 2007-10 Kom. 

16 Den Musiske Bydel - Unicon 

x Etage 

Ungdom. 

30 

18 

280 

200 

2009 

2008 

2010-16 

2008-09 

17 Foderstoffen Ungdom. 138 2006 Privat 

18 Bymidten x Etage 50 2008-09 x 

19 Vindinge 75.000 Tæt/lav 

Åbenlav 

75 

35 

2008-12 


30 Jyllinge Nordmark Parcel Løbende Privat 

31 Ved Broengen Jyllinge 200.000 Tæt/lav 150 2010-14 Privat 

32 Gundsømagle øst 199.000 Tæt/lav 

Åbenlav 

33 St. Valby - Ågerup 244.000 tæt/lav 

Åbenlav 

70 

140 

105 

105 

2008-14 

2008-16 

2008-14 

2008-14 

34 St. Valby landbrug - Tæt/lav 30 2006-08 Privat 

35 Herringløse - Tæt/lav 30 2007-09 Privat 

Kom. 

Kom. 

Kom. 

Kom. 

Privat 

Privat 

Privat 

Privat 

Privat 

Privat

9.1. Jyllinge 

Jyllinge er smukt beliggende ned til Roskilde Fjord 

med den gamle bydel ved fiskerlejet, grønne boligområder 

og en bymidte med mulighed for kig til 

vandet. 

Disse særlige kvaliteter skal bevares og underbygges 

ved den fremtidige byudvikling. 

Jyllinge er en by i hastig forandring. I de sidste 10- 

15 år er der sket en betydelig byudvikling og befolkningstilvækst. 

Omdannelsen af sommerhusområdet 

i Jyllinge Nordmark til helårsbeboelse har betydet 

en arealmæssig fordobling og ca. 30 nye boliger 

årligt alene i Jyllinge Nordmark. 

Der er fortsat 200-300 sommerhuse i området som i 

løbet af de kommende år vil kunne skifte status. 

Væksten betyder, at Jyllinge har behov for en periode, 

hvor fokus er rettet mod forbedring af de offentlige 

servicefunktioner og den trafikale infrastruktur 

mere end mod fremtidig boligudbygning. 

Der er udlagt et område til boliger og institutioner 

øst for Værebrovej med mulighed for opførelse af 

ca. 100-140 boliger med en udbygningstakt på 30 

boliger årligt fra 2010. 

31 – Jyllinge ved Broengen 

22 

32 - Gundsømagle 

9.2. Gundsømagle 

Gundsømagle ligger naturskønt i det åbne land ved 

Gundsømagle Sø, omgivet af et nyt skovrejsningsområde 

mod nord og vest samt flere karakterfulde fredede 

gravhøje. 

Byen rummer alle de lokale servicefunktioner, der 

gør det attraktivt at bo for især børnefamilier og ældre. 

Disse servicefunktioner skal fastholdes og understøttes. 

Der er udlagt et fremtidigt boligudbygningsområde 

på knap 20 ha med mulighed for opførelse af

33 - Trekantområdet: St. Valby og Ågerup 

ca. 190 boliger med en udbygningstakt på 30 boliger 

årligt fra 2010. 

9.3. Trekantområdet 

Trekantområdet udgøres af landsbyerne Ågerup, St. 

Valby og Gundsølille og det mellemliggende åbne 

land med bl.a. Maglemose Å. 

I Ågerup ligger et lokalt butikscenter, skole, institutioner 

m.v. Disse servicefunktioner skal fastholdes 

og understøttes. 

35 - Herringløse 

23 

Der er udlagt et fremtidigt boligudbygningsområde på 

24 ha mellem St. Valby og Ågerup. Arealet muliggør 

opførelse af ca. 210 boliger med en udbygningstakt 

på maksimalt 30 boliger årligt fra 2006. De landskabelige 

værdier ved Maglemose Å bevares og friholdes 

for bebyggelse. 

Herringløse 

Mulighed for omdannelse af eksisterende erhvervsområde 

til boliger. Der kan opføres ca. 20 parcelhuse. 

Udbygningen påregnes igangsat i 2007 og afsluttet 

ca. 2009

9.4. Viby 

Ved Rådhuset i den nordlige udkant af Viby og 

grænsende op til Gl. Viby og Ramsø Kommunes 

Rådhus ligger et 2 ha stort boligudbygningsareal. 

Arealet er velbeliggende i forhold til den trafikale 

struktur og med udsigt over det åbne land. Området 

er privat ejet og ventes udbygget i 2006-2007 med 

et mindre tæt/lavt byggeri på omkring 10 boliger og 

12-14 parcelhuse. 

Vandværksgrunden 

Ramsø Kommune solgte i januar 2006 et 7000 m 2 

stort areal – den såkaldte ”Vandværksgrund” – til en 

privat bygherre. Lokalplanarbejdet er iværksat, og 

der ventes opført 8 parcelhuse på arealet i 2006, heriblandt 

et forsøgsbyggeri som skal anslå nye takter 

for parcelhusbyggeriets arkitektur. 

Kavsbjerggård, Viby 

I Vibys østlige udkant på ydersiden af ”Vandværksgrunden” 

er der udlagt et 7,6 ha. stort areal til fremtidig 

boligudbygning. Arealet er i privat eje og kan 

ifølge Ramsøs Kommunens rækkefølgebestemmelse 

udbygges efter 2012. Det forventes, at området 

rummer mulighed for etablering af cirka 60 parcel- 

2 og 6 - Viby Bymidte og Skousbo 

24 

huse og 40 tæt/lave boliger. Arealet mellem udbygningsområdet 

og Vibyhallens idrætsanlæg er under 

udbygning med parcelhuse og almene boliger. 

Skousbo, Viby 

I nær tilknytning til Viby Bymidte og dermed også 

Viby Station ligger det knap 13 ha store boligudviklingsområde, 

Skousbo. Arealet er kommunalt ejet, og 

der er ved at blive udarbejdet en samlet plan for hele 

området. Heri indgår 120 boliger fordelt på en blanding 

af tæt/lav boliger og parcelhusbebyggelse placeret 

i skovplantninger og i et åbent englandskab med 

grønne kiler. Indenfor området skal der endvidere 

reserveres areal til en institution, således at der er sikret 

udvidelsesmuligheder på pasningsområdet. Planlægningen 

af området er i gang, hvilket kan betyde at 

boligudbygningsplanen skal justeres. 

Viby Bymidte 

Viby ligger fordelagtigt i forhold til hovedstadsområdet 

og den trafikale struktur, hvorfor Viby er blevet 

en attraktiv pendlerby. Selve bymidten synes måske 

ikke umiddelbart særlig tiltrækkende, men er i Regionplan 

2005 udlagt til bevaringsværdigt kulturmiljø, 

hvilket søges sikret gennem igangværende lokalplansarbejde. 

Samtidig er der interesse for at ombygge 

og investere indenfor området, hvor medicinal-

7 - Gadstrup 

virksomheden Pharmacosmos’s bygninger, med en 

meget central placering ved Viby Torv, er særligt 

interessante. Der er således forventninger om, at der 

vil ske byomdannelse med opførsel af flere boliger, 

liberalt erhverv og handelsaktiviteter. 

Langdyssegård, Viby 

I Regionplan 2005 er medtaget nyt boligudbygningsareal 

syd for Viby på cirka 17 ha. Arealet blev 

medtaget under forudsætning af, at der i den videre 

planlægning indarbejdes hensyn til en biologisk 

spredningskorridor som krydser området. Arealet er 

privatejet og det skønnes, at der kan opføres omkring 

170 boliger med en blanding af tæt/lave boliger 

og parcelhusbyggeri. Udvikling af området afventes 

foreløbig til efter 2015. 

9.5. Gadstrup 

Vest for Gadstrup ligger boligudviklingsområdet 

Ramsøbakken. Arealet er privatejet og har en attraktiv 

beliggenhed på et svagt skrånende terræn med 

udsigt over den fredede Ramsødal. Første etape er 

stort set færdigudbygget og anden etape ventes 

iværksat i 2006 med 13 tæt/lave boliger og 10 parcelhuse. 

Sidste etape, der indeholder 8 tæt/lave boliger 

og 22 parcelhuse, er foreløbig planlagt til realisering 

i 2008-2009. 

25 

1 - Ved Ramsø Rådhus 

5 - Langdyssegård 

4 - Kavsbjerggård

9.6. Trekroner 

Trekroner er et stort byområde, der udvikles omkring 

Trekroner Station og Roskilde Universitetscenter. 

Der bor i dag ca. 2.200 borgere i Trekroner. 

Fuldt udbygget får Trekroner godt 5.000 beboere 

med måske lige så mange arbejdspladser overvejende 

inden for videnerhverv. Samtidig vokser RUC 

fortsat og huser i dag 10.000 studerende, lærere og 

forskere. 

Dette gør Trekroner til en dynamisk faktor for Roskilde 

Kommune, hvilket skal afspejles i den måde 

26 

boligudbygningen foregår på. Der lægges derfor vægt 

på, at boligerne opføres i en tidssvarende arkitektur 

og med eksperimenterende bebyggelser. 

Målet er et levende byområde, der udbygges med en 

høj grad af social, kulturel og fysisk variation. Derfor 

tilstræbes blandede bebyggelser med forskellige ejerformer 

og udtryk. Samtidig satses på kunst i boligområderne 

og aktivitetsmuligheder i bydelen. Der er 

fortsat positiv respons fra både investorer og nye beboere 

i Trekroner på dette. Derfor skal bydannelsen i 

Trekroner fortsætte på dette grundlag.

Det er dog i stigende grad et problem, at der ikke er 

nogen butikker i Trekroner. Byrådet har derfor presset 

på over for grundejeren for at få igangsat en udbygning 

af området med butikker. Det forventes at 

byggeriet i centerområdet går i gang ultimo 2006. 

Nye bebyggelser 

Der er solgt flere grunde til både parcelhuse og som 

storparceller til tæt/lave boliger og etageboliger. 

Udbygningen af anden hovedetape nord for RUC er 

i gang med de første parcelhuse. 

Der er indgået aftale med en investor om gennemførelsen 

af en byggeudstilling med ”Fremtidens parcelhus” 

i foråret 2007. Det bliver med banebrydende 

arkitekter, der byder på nye former for typehuse. 

Der er flere bebyggelser, der skal i udbud i Trekroner. 

I den vestlige del er der dog kun få arealer tilbage, 

der skal sælges. 

Udbygningen følger den gældende boligudbygningsplan. 

Område 1 – Kuben Byg har opført den første af tre 

etaper med andelsboliger. Den anden etape ventes 

påbegyndt 2006. Tredje etape skal i udbud i 2007. 

Område 2 – Der kan opføres knap 120 private boliger 

i området. Det ventes, at salget af område 2 vil 

blive påbegyndt 2006/07. Udbygningen af området 

skal dog ses i forhold til den udbygning, der kan 

komme på det private areal i centerområdet. Afhængigt 

af tempo og boligstørrelser i centerområdet kan 

der blive tale om tilbageholdenhed med etageboliger 

i område 2. 

Der er inden for området 2 reserveret plads til andre 

typer funktioner som mindre butikker samt ungdomsboliger. 

Område 10 – Området er ved at blive realiseret 

med 57 boliger i regi af private boligforeninger 

Centerområdet – Området er privatejet. Ejerne har 

igangsat en projektudvikling, hvor der etableres butikker 

og boliger. Det ventes, at der kan opføres ca. 

200 boliger i centerområdet. 

Østområdet – Udbygningen af Trekroner øst er sat 

i gang med udbud til byggeudstilling og private parceller. 

I 2006 påregnes 36 parceller solgt. 

2007 – Der udbydes 32 parcelhusgrunde, 

27 

Udbud af 25 private tæt/lave boliger. Udbud kan gennemføres 

efteråret 2006 eller primo 2007. Arealet 

udpeges til prioritering til private boligforeninger. 

38 tæt/lave almene familieboliger igangsættes 2007. 

Udbud af første etape i område 2 med ca. 40 etageboliger. 

Der skal udarbejdes realiseringsplan for hele 

området incl. etaperne i de efterfølgende år. 

2008 – Opførelsen af 43 almene familieboliger som 

tæt/lavt byggeri igangsættes. Opførelse af 100 ungdomsboliger. 

Udbud til 20 tæt/lave private boliger. 

2009 – Det nordligste område udbygges som et ”ureguleret” 

område til helt specielle boligtyper. Det er 

boliger, som opføres individuelt eller måske i grupper 

på 5 boliger. Der inviteres til fantasifulde og utraditionelle 

boligbyggerier i form af ”drømmehuse” med 

særpræg. Typehuse kan ikke opføres i området. Der 

forventes en langsom udbygning i området, der i alt 

kan rumme 37 boliger. 

2010 – Der udbydes 70 tæt/lav boliger samt 30 parcelhusgrunde 

i områderne 21, 22, 37 og 28. 

9.7. Svogerslev 

Et areal med en attraktiv landskabelig beliggenhed 

skal udbygnings med tæt/lave boliger. Udbud af første 

etape med ca. 25 boliger er i gang, og anden etape 

igangsættes 2007 med ca. 30 boliger. 

12 og 13 -Svogerslev

I kommuneplanen er der udlagt et nyt areal 

på ca. 3 ha. ved Langengen. Der er ikke 

taget endelig stilling til bebyggelsens karakter, 

men det foreslås, at området overvejende 

bebygges med parcelhuse og afsluttes 

med en markeret bebyggelse mod 

øst i landskabet. 

9.8. Hyrdehøj og Kristiansminde 

Det blev i forbindelse med sidste boligudbygningsplan 

for Gl. Roskilde besluttet, at 

der skulle udarbejdes et nyt plangrundlag 

for udbygningen af den sidste del af Hyrdehøj. 

Det er politisk valgt at udbygge området 

på grundlag af en bebyggelsesplan 

udarbejdet af tegnestuen Zebra. 

Der lægges vægt på, at det bliver en moderne 

bebyggelse med en varieret arkitektur. 

Der etableres fælles aktivitetsmuligheder 

i gaderummene, og omkringliggende 

friarealer kan anvendes af bebyggelsen, 

der på denne måde opnår en større tæthed 

omkring centret. Der kan arbejdes med 

etablering af et fælleshus for bebyggelsen, 

der kan rumme minimum 150 boliger á 

120 m2. 

Alle boligerne opføres som familieboliger i forskellige 

størrelser. Der er ikke forudsat opførelse af ungdomsboliger, 

da dette ikke vurderes som hensigtsmæssigt. 

Kristiansminde 

Kristiansminde skal færdigudbygges i de næste par 

år. Parcelhusgrundene er solgt ligesom storparcellerne 

langs gaden, der forventes opført i 2006. 

Den vestlige del af området kan rumme ca. 50 boliger. 

Grunden har en ualmindelig smuk beliggenhed 

ud til landskabskilen. For at imødekomme behovet 

for store boliger af høj kvalitet foreslås det, at en del 

af disse boliger udbydes til mere luksusprægede boliger, 

hvor der også stilles krav om, at nogle af boligerne 

er større end normalt. 

9.9. Sydbyen og Unicon-arealet 

Der er udarbejdet en strategi for udvikling af Den 

Musiske Bydel i Roskilde. Der arbejdes på, sammen 

med aktørerne i området, at gennemføre en utraditi- 

14 og 15 - Kristiansminde og Hyrdehøj 

28 

onel arkitektkonkurrence. Udbygningen er i denne 

plan forudsat igangsat i 2007 med 100 private ungdomsboliger 

samt yderligere 100 private ungdomsboliger 

i 2009. Udbygningen med familieboliger igangsættes 

i 2010. Det er usikkert, om ungdomsboligerne 

11 - Børnehøjen

kan igangsætte i 2007. Der er lagt op til utraditionelle 

boliger, som kan være med til at understøtte områdets 

profil som den musiske bydel – f.eks. ungdomsboliger 

med øvelokaler. 

Ved Ringen vil der blive gennemført et privat boligbyggeri 

med 80 familieboliger og 40 ungdomsboliger, 

indflytning forventes i 2008. 

9.10. Vindinge 

I den vestlige del af Vindinge er der nu optaget et 

areal i Regionplanen, der betyder, at området kan 

udbygges med boliger. Arealet indgår i kommuneplanen, 

og lokalplanarbejdet er igangsat. Udlægget 

af arealet er begrundet i et ønske om at skabe et bedre 

grundlag for Vindinges fremtidige status som bysamfund. 

Det betyder f.eks., at der skal være underlag 

for service, herunder for opretholdelse af Vindinge 

skole på sit nuværende niveau. 

Arealet er på ca. 7,5 ha. og er privatejet. Det foreslås, 

at halvdelen af arealet anvendes til parcelhuse 

og den øvrige halvdel til tæt/lave boliger – svarende 

til 35 parcelhuse og 75 tæt/lave boliger. 

Det skal i forbindelse med lokalplanen vurderes, om 

der reelt er rummelighed til et større antal boliger i 

området. 

Udbygningen af Vindinge kan påbegyndes 2007. 

Der er fastlagt en udbygningstakt med max. 20 boliger 

om året i kommuneplanen. 

9.11. Roskilde bymidte 

I kommuneplanstrategien Den Dynamiske Bymidte 

er der lagt vægt på tiltag, der understøtter livet og 

mangfoldigheden i bymidten. Samtidig er styrkelsen 

af universitetsbyen via ungdomskulturmiljøet i byen 

afgørende. På boligområdet betyder det: 

• Mulighederne for etablering af boliger – herunder 

i tagetager, som infill eller på eksisterende 

bygninger – skal vurderes konkret i hvert enkelt 

tilfælde. 

• Der skal være særlig opmærksomhed på mulighederne 

for etablering af ungdomsboliger i bymidten, 

hvor og når mulighederne opstår. 

• Der er i Den Dynamiske Bymidte angivet en 

zone, hvor der i forhold til krav til friarealer og 

29 

19 - Vindinge 

parkering kan gælde mere lempelige vilkår i forbindelse 

med etablering af boliger. 

9.12. Øvrige projekter i Roskilde 

Udover de større udbygningsområder findes der enkelte 

andre projekter, der kan blandt andet nævnes 

Indre Københavnsvej. 

Fortætning - Der kan opstå boligprojekter i form af 

fortætning eller omdannelser. Der er ikke foretaget en 

kortlægning af muligheder, men der er flere steder i 

byen, hvor der er behov for en fornyelse, herunder 

evt. i forbindelse med erhvervsområder.

Område 

Roskilde vest 

Boligtype 

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 i alt 

12 Svogerslev, nord Privat Tæt/lav 30 30 

12 Svogerslev, nord Privat Parcel 5 5 

13 Langengen Privat Tæt/lav 30 30 

13 Langengen Privat Parcel 18 18 

21 Margrethehåb Privat Parcel 0 

21 Margrethehåb Privat Tæt/lav 30 20 50 

24 Hyrdehøj Bygade Privat Tæt/lav 30 30 30 30 30 150 

95 68 60 30 30 0 0 0 0 0 0 0 283 

Trekroner Privat Parcel 27 10 10 10 7 22 30 10 30 156 

Privat Tæt/lav 25 20 60 70 76 61 50 20 10 392 

Privat Etage 100 110 40 20 270 

Almene Etage 40 40 

Almene Tæt/lav 38 43 81 

Andel Etage 55 55 

Almene Ungbo. 160 80 60 60 360 

Private Ungbo. 150 150 

395 343 110 80 163 22 141 140 70 40 0 0 1504 

Roskilde syd 

30 Uniconarealet Privat Etage 40 40 40 40 40 40 40 280 

30 Uniconarealet Privat Ungdom 100 100 200 

28 Foderstoffen Privat Ungdom 0 0 

31.00 Ved Ringen Privat Etage 80 

31.00 Ved Ringen Pravat Ungdom. 40 

25 Vindinge Vest Privat Parcel 20 15 35 

25 Vindinge Vest Privat Tæt/lav 20 0 20 20 15 75 

140 120 115 60 60 55 40 40 40 40 0 0 590 

Roskilde øvrige 

29 Børnehøjen Privat Senior 30 30 

20 Bymidten Privat Etage 20 30 50 

80 Ikke stedbest, u.boliger Almen Ungdom 60 100 160 

80 Ikke stedbest. Ældrebo. Øvrige Ældre 10 10 10 10 10 10 10 10 80 

100 30 140 10 10 10 10 10 0 0 0 0 320 

Jyllinge 

32 Jyllinge Nordmark Privat Parcel 30 30 30 30 30 180 

32 Ved Broengen - Jyllinge Privat Tæt/lav 20 0 0 30 30 30 30 10 150 

50 30 30 60 60 30 30 10 0 0 0 0 330 

Gundsø øvrige 

33 Gundsømagle øst Privat Parcel 20 20 20 20 20 20 20 140 

33 Gundsømagle øst Privat Tæt/lav 10 10 10 10 10 10 10 70 

34 St. Valby Ågerup Privat Parcel 15 15 15 15 15 15 15 105 

34 St. Valby Ågerup Privat Tæt/lav 15 15 15 15 15 15 15 105 

35 St. Valby landbrug Privat Tæt/lav 10 10 30 

35 Herringløse Privat Tæt/lav 10 10 10 30 

20 80 70 60 60 60 60 60 0 0 0 0 480 

Viby 

40 Skousbo - Viby Privat Parcel 15 15 20 20 20 90 

40 Skousbo - Viby Privat Tæt/lav 0 10 20 30 

40 Kavsbjerggaard - Viby Privat Parcel 20 20 20 60 

40 Kavsbjerggaard - Viby Privat Tæt/lav 20 20 40 

40 Langdyssegård - Viby Privat Parcel 30 30 30 30 120 

40 Langdyssegård - Viby Privat Tæt/lav 25 25 50 

40 Viby Bymidte Privat Etage 40 10 10 60 

15 65 40 30 20 30 20 20 50 75 30 55 450 

Gadstrup 

42 Ramsøbak. Gadstrup Privat Parcel 22 32 

42 Ramsøbak. Gadstrup Privat Tæt/lav 13 8 21 

13 0 30 0 0 0 0 0 0 0 0 0 53 

Boligprogram – Tallene angiver påbegyndelsestidspunkt fordelt over årene. Numre i venstre 

spalte henviser til projektnumrene i salgs- og byggemodningsoversigten. 

30

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 I alt 

Privat Parcel 97 108 132 95 92 57 55 85 60 60 30 30 901 

Privat Tæt/lav 168 145 183 175 181 90 116 85 20 55 0 25 1243 

Privat Etage 180 170 70 50 40 50 60 40 40 40 0 0 740 

Almene Etage 0 0 0 0 0 0 0 0 40 0 0 0 40 

Almene Tæt/lav 38 43 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 81 

Andel Etage 55 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 55 

Private Ungbo. 190 100 100 0 0 0 0 0 0 0 0 0 390 

Almene Ungbo. 60 160 100 0 80 0 60 60 0 0 0 0 520 

Almene Ældrebo. 10 10 10 10 10 10 10 10 0 0 0 0 80 

Privat Seniorbo. 30 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 30 

I alt 828 736 595 330 403 207 301 280 160 155 30 55 4080 

I alt fam. boliger 538 466 385 320 313 197 231 210 160 155 30 55 3060 

31

10.1. Forudsætninger 

10. Befolkningsprognose 2007 

Befolkningsprognosen 2006 for den nye Roskilde 

Kommune er udarbejdet på grundlag af KMDs prognosemodel 

og kommunens boligudbygningsplan, 

som den er præsenteret på de foregående sider. 

Gundsø Kommune og Roskilde Kommune har også 

de tidligere år anvendt KMDs prognosemodel, mens 

Ramsø har taget udgangspunkt i fremskrivninger fra 

Danmarks Statistik. 

Prognosen tager udgangspunkt i de historiske år, 

som er faktiske befolkningstal for de tre gamle 

kommuner tilsammen. KMDs prognosemodel baserer 

sig på overliggende tal fra Danmarks Statistik. 

I modellen indgår de seneste 4 års udvikling i 

de tre kommuner mht. fertilitet, til- og fraflytninger 

m.v. 

Årets prognose rækker frem til 2016, og er den 

første samlede prognose for den nye kommune. 

Befolkningsprognosen bygger på en række forudsætninger, 

som indeholder betydelig usikkerhed. 

Denne usikkerhed er stigende jo længere ud i 

fremtiden prognosen rækker og jo mindre befolkningsgrupper, 

prognosen gælder for. 

10.2. Resultater af prognosen 

Nedenfor præsenteres resultaterne af prognosen. Disse 

præsenteres dels samlet for hele den nye kommune, 

men også hvordan de fordeler sig på hver af de 

gamle kommuner og på skoledistrikter. Der sker æn- 

88000 

86000 

84000 

82000 

80000 

78000 

76000 

74000 

72000 

70000 

32 

dringer i flere skoledistrikter med virkning fra skoleåret 

2006/07 og det er derfor de nye skoledistrikters 

afgrænsning, der indgår i disse resultater. 

Hele kommunen 

Befolkningsudvikling i Roskilde Kommune 2005-2016 

Befolkningsprognosen 2006 viser en stigning i det 

samlede befolkningstal frem til 2013. Befolkningstallet 

i den nye Roskilde kommune var pr. 1.1.2006 

på 80.455. Det er en stigning på 1.014 indbyggere i 

forhold til 1.1. 2005. Af nedenstående graf fremgår 

den forventede befolkningsudvikling for hele befolkningen 

i den nye kommune. Samtidig indeholder 

grafen en 0-prognose, der viser den forventede udvikling 

i kommunen, hvis der ikke var nogen boligudbygning. 

I perioden frem til 2016 viser prognosen, at det samlede 

befolkningstal i Roskilde Kommune stiger med 

5.837 personer til 86.292 indbyggere, dvs. en stigning 

på 7 %. Denne stigning skal findes i aldersgruppen 

af de 17-25-årige, hvor der fra 2006 til 2016 

forventes en stigning i antallet med 45 %. Også i 

gruppen af personer på 67 år og derover forventes en 

stigning med 47 %. 

I modsætning til disse stigninger forventes der et lille 

fald i den erhvervsaktive del af befolkningen (29-66årige) 

på 3 %, ligesom de 0-5-årige, efter en svag 

stigning, forventes at falde med 10 % af niveauet i 

dag. Antallet af skolebørn (6-16-årige) forventes at 

stige frem til 2011 med 5 %, hvorefter denne aldersgruppe 

forventes at blive mindre frem til 2016, hvor 

Befolkningsprognose 

uden byggeri 

Befolkningsprognosen 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

100% 

80% 

60% 

40% 

20% 

0% 

antallet af skolebørn forventes at være det samme 

som i dag. 

Af nedenstående grafer ses udviklingen i de enkelte 

aldersgrupper i forhold til den samlede befolkning i 

den nye Roskilde Kommune. 

Tidligere Gundsø Kommune 

Det samlede befolkningstal for Gl. Gundsø Kommune 

forventes at stige fra 16.023 indbyggere pr. 1.1. 

2006 til 17.406 indbyggere i 2016, svarende til en 

stigning i perioden med ca. 9 %. Der er sket en opjustering 

af forventningen til befolkningsudviklingen i 

forhold til sidste års prognose, ligesom det nu forventes 

en fortsat stigning i befolkningstallet, også 

Udviklingen i alderssammensætningen fra 2005-2016 

80+ årige 

67 – 79 årige 

60 – 66 årige 

26 – 59 årige 

17 – 25 årige 

6 – 16 årige 

0 – 5 årige 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 

33 

efter 2013. Opjusteringen skyldes, at befolkningstallet 

pr. 1.1. 2006 var højere end forventet i sidste års 

prognose samtidig med at der er sket en opjustering i 

antallet af forventede nye boliger. 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 

0-5 1424 1479 1490 1477 1464 1455 1428 1395 1370 1330 1292 1252 

6-16 2580 2638 2727 2820 2880 2918 2959 2987 3029 3044 3047 3030 

17-25 840 859 906 972 1001 1086 1163 1270 1353 1411 1466 1511 

26-59 7811 7781 7736 7686 7619 7652 7666 7698 7748 7743 7745 7755 

60-66 1512 1566 1622 1672 1656 1603 1542 1482 1393 1314 1245 1207 

67-79 1265 1350 1439 1517 1589 1684 1782 1877 1974 2061 2133 2142 

80+ 340 350 357 376 387 384 400 414 433 456 474 509 

I alt 15772 16023 16277 16520 16596 16782 16940 17123 17300 17359 17402 17406

Tidligere Roskilde Kommune 

Befolkningstallet for Gl. Roskilde Kommune forventes 

at stige fra 55.050 indbyggere pr. 1.1. 2006 til 

59.366 indbyggere i 2016, svarende til en stigning i 

perioden med ca. 8 %. Også her er der sket en opju- 

34 

stering af forventningerne i forhold til sidste års 

prognose, der ligeledes skyldes et højere et befolkningstal 

pr. 1.1. 2006 end forventet i sidste års prognose. 

Herudover bidrager en mere omfattende boligudbygningsplan 

til den øgede forventning. Befolkningsudviklingen 

forventes dog forsat at stagnere 

hen imod år 2013. 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 

0-5 3762 3830 3779 3887 3911 3821 3777 3710 3646 3592 3540 3519 

6-16 7286 7416 7568 7619 7665 7683 7648 7527 7487 7410 7287 7159 

17-25 5857 6036 6391 6851 7306 7719 8094 8218 8289 8334 8382 8476 

26-59 25848 25811 25562 25681 25754 25667 25525 25498 25490 25368 25302 25169 

60-66 4443 4663 4972 5214 5302 5360 5355 5237 5110 4954 4821 4838 

67-79 5116 5187 5336 5606 5819 6057 6300 6584 6879 7182 7432 7565 

80+ 2069 2107 2138 2227 2288 2327 2354 2389 2421 2493 2560 2640 

I alt 54381 55050 55746 57085 58045 58634 59053 59163 59322 59333 59324 59366 

Tidligere Ramsø kommune 

Befolkningstallet for Gl. Ramsø Kommune forventes 

at stige fra 9.382 indbyggere pr. 1.1 2006 til 9.519 

indbyggere i 2016, svarende til en stigning i perioden 

på ca. 1 %. Der sker dog jævn stigning i begyndelsen 

af perioden, og befolkningstallet forventes derfor i 

2011 at være på sit højeste niveau, med 3 % over det 

nuværende niveau. Den dæmpede vækst skyldes 

blandt andet en relativt mindre boligudbygningsplan 

end boligudbygningsplanerne for Gl. Roskilde og Gl. 

Gundsø. 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 

0-5 743 739 753 769 756 762 766 750 723 693 672 656 

6-16 1598 1616 1654 1668 1661 1631 1628 1591 1559 1527 1493 1477 

17-25 629 642 655 683 717 761 793 820 868 887 907 908 

26-59 4742 4687 4676 4628 4541 4462 4466 4425 4355 4299 4255 4227 

60-66 774 861 921 993 1007 1044 1006 971 921 880 835 798 

67-79 612 653 696 727 769 820 895 962 1042 1102 1158 1184 

80+ 190 184 199 210 212 225 234 239 239 253 260 269 

I alt 9288 9382 9554 9678 9663 9705 9788 9758 9707 9641 9580 9519

Skoledistrikter 

Udviklingen i antallet af boliger har en naturlig 

effekt på efterspørgslen efter pladser i dagtilbud 

og i skole/SFO. Dermed har en realisering af boligudbygningsplanen 

også en effekt på kommunens 

skoler og dagtilbud. 

Befolkningsudviklingen i kommunens bydele viser, 

at der er variationer i udviklingen, når man ser 

på de enkelte aldersgrupper. Nedenfor gennemgås 

den forventede udvikling i de enkelte bydele med 

udgangspunkt i de skoledistrikter, der er gældende 

fra skoleåret 2006/07. 

I præsentationen er der lagt vægt på udviklingen i 

antallet af de 0 – 25 årige og de 66 – 99 årige. 

Skoledistrikter i den tidligere Gundsø Kommune 

Jyllinge Skoles distrikt 

I forhold til sidste års prognose er der sket en geografisk 

justering af skoledistriktet, idet en del af skoledistriktet 

er overført til Baunehøjskolens distrikt. 

Udviklingen i distriktet er bl.a. drevet af udviklingen 

i Jyllinge Nordmark, Området er et tidligere sommerhusområde, 

hvilket gør det vanskeligt at forudsige 

udviklingen i. 

Befolkningstallet forventes at stige fra 7.097 indbyggere 

til 7.559 i 2016 svarende til 7 pct., dog med negativ 

vækst 2013. For gruppen af 0-5 årige sker der 

et fald gennem hele perioden på i alt 34 pct., mens 

der modsat for gruppen af 6-16 årige ses en stigning 

på 31 pct. frem til 2016. Væksten aftager og bliver 

negativ fra 2014. 

Antallet af 17 – 25 årige mere end fordobles frem til 

2016, idet der forventes en stigning på 107 pct. 

Gruppen af indbyggere over 66 år stiger frem til 

2016 med 62%. 

Baunehøjskolens distrikt 

I forhold til sidste års prognose er der sket en geografisk 

justering af skoledistriktet, idet en del af Jyllinge 

Skoles distrikt er tilført jfr. ovenfor. 

Af prognosen fremgår, at befolkningstallet i dette 

distrikt forventes at falde med 13 pct. For de 0-5 årige 

forventes et fald på 29 pct. frem til 2016. Bortset 

35 

fra 2009 er der negativ vækst i hele perioden – dog 

med udsving undervejs. Antallet af 6-16 årige forventes 

at falde med 34 pct. frem til 2016. De største 

fald ses i perioden 2008-2011. Derimod forventes en 

stigning indtil 2016 på 40 pct. for aldergruppen 17- 

25 år. De største stigninger sker i 2007 og 2011. For 

de over 66 årige ses en stigning på 52 pct. frem til 

2016 - Væksten topper i 2007 og 2010. 

Margretheskolens distrikt 

I dette skoledistrikt forventes en vækst på 31 pct. 

For gruppen 0-5 år er der en stigning på 35 pct. 

frem til 2016. De største stigninger sker i løbet af 

2006 og 2010. 

De 6-16 årige stiger med 48 pct. frem til 2016 - 

væksten topper i 2009, og bortset fra 2010, så stabiliserer 

væksten sig på et højere niveau end i perioden 

før 2009. For de 17-25 årige forventes en 

stigning på 58 pct. frem til 2016 - væksten aftager 

i 2011 og bliver negativ fra 2015. Antallet af over 

66 årige næsten fordobles, idet der forventes en 

stigning i denne aldersgruppe på 79 pct. frem til 

2016. Væksten topper i 2008, og der er positiv 

vækst i hele perioden – dog med udsving undervejs. 

Lindebjergskolens distrikt 

Befolkningstallet forventes indtil 2016 at stige med 

15 pct. Frem til 2016 forventes en stigning på 11 pct. 

for aldersgruppen 0-5 år. Der er negativ vækst frem 

til 2009 - væksten er herefter positiv og topper i 

2011. Herefter stabiliser væksten sig på et lavere niveau. 

For de 6-16 årige forventes en stigning på 9 pct. frem 

til 2016. Der er udsving i væksten, og der forventes 

både negative og positive vækstrater. Gruppen af 17- 

25 årige forventes at stige med 79 pct. frem til 2016. 

Væksten topper i 2009-2011. For de over 66 årige 

ses en stigning på 35 pct. frem til 2016. Væksten aftager 

i 2012. Herefter forventes den positive vækst at 

fortsætte – dog med udsving undervejs.

Skoledistrikter i den tidligere Roskilde Kommune 

Absalon 

For det samlede befolkningstal i Absalons skoledistrikt 

forventes der et mindre fald i perioden fra 2006 

til 2016. Der forventes et mindre fald på 4% i antallet 

af de 0-5 årige og et lidt større fald på 25% af de 

6-16 årige. For de 17-25 årige forventes en mindre 

stigning på 4%. Til gengæld forventes der en markant 

stigning i aldersgruppen af de 67-79 årige med 

51% og en mindre stigning på 2% af de +80 årige. 

Sct. Jørgen 

For det samlede befolkningstal i Sct. Jørgens skoledistrikt 

forventes der et mindre fald i perioden fra 

2006 – 2016. Der forventes et fald på 16% i antallet 

af de 0-5 årige og et fald på 18% i antallet af de 6-16 

årige. Til gengæld forventes der en stigning på 42% 

af de 17-25 årige. For de 67-79 årige forventes en 

stigning på 24% og en stigning på 13% for de +80 

årige. 

Tjørnegården 

Til Tjørnegårdens skoledistrikt hører bl.a. udbygningen 

af Hyrdehøj, og der forventes en stigning i det 

samlede befolkningstal på 10% i perioden fra 2006 

til 2016. For de 0-5 forventes en stigning frem til 

2009 og herefter et fald frem til 2016, som vil svare 

til 21% af det nuværende antal 0-5 årige. Der forventes 

en stigning i antallet af 6-16 årige, som vil toppe i 

2012, hvorefter det vil falde lidt. Også for de 17-25 

forventes en stigning, svarende til 32%. For de 67-79 

årige forventes en stigning på 54% og for de +80 

årige på 5%. 

Østervang 

Østervangs skoledistrikt indeholder den forventede 

udbygning af det tidligere Uniconareal, og der forventes 

en stigning i det samlede befolkningstal på 

14% i perioden fra 2006 til 2016. 

For de 0-5 årige forventes der en jævn stigning, svarende 

til 11%, mens der for de 6-16 årige forventes 

en mindre stigning frem til 2009 og herefter et mindre 

fald frem til 2016. Antallet af de 17-25 forventes 

at stige med 49%. Der forventes en stigning i antallet 

af de 67-79 årige på 32% og for den +80 årige på 

38%. 

36 

Hedegårdene 

Det samlede befolkningstal for Hedegårdenes skoledistrikt 

forventes at være det samme. Dog sker der en 

variation indenfor de enkelte aldersgrupper. For de 

0-5 årige forventes et fald på 24% og for de 6-16 

årige et fald på 12%. Til gengæld forventes der en 

stigning i antallet af de 17-25 årige på 30% og en 

stigning i antallet af de 67-79 årige på 35% og for de 

+80 årige på 6%. 

Nordøstbyen 

Prognosen viser, at børnetallet falder kraftigt i Himmelev 

og i Klostermarksområdet. Til gengæld stiger 

børnetallet kraftigt i Trekroner. 

Samlet set vil de 0-5 årige kulminere i 2009 med en 

vækst på 100 børn i forhold til i dag. På dette tidspunkt 

vil de to nye børnehuse i Trekroner være taget 

i brug. 

For de 6-16 årige gælder, at de gruppen vil kulminere 

i 2011 med en tilvækst på 240 i forhold til i dag. 

Idet der er tale om et sammenhængende område vil 

det være muligt at justere distriktsgrænserne. Ændringerne 

af distrikterne for skolerne er dog mere 

ufleksible end på børneområdet. 

- Himmelev 

For det samlede befolkningstal i Himmelev skoledistrikt 

forventes et fald i antallet af indbyggere fra 

2006 til 2016 på 10%. 

Der forventes et fald i aldersgruppen af de 0-5-årige 

på 36% og for de 6-16-årige på 26%. Der forventes 

en stigning i antallet af de 17-25 årige på 35% og en 

stigning af de 67-79 årige på 36% og for de +80 årige 

på 39%. 

- Klostermarken 

For det samlede befolkningstal i Klostermarkens 

skoledistrikt forventes et fald på 4%. 

Der forventes et fald i aldersgruppen af de 0-5 årige 

på 28% og for de 6-16 årige på 24%. Der forventes 

en stigning i antallet af de 17-25 årige på 36% og en 

stigning af de 67-79 årige på 19 % og for de +80 årige 

på 13 %.

- Trekroner 

Trekroners skoledistrikt er fra skoleåret 2006/07 afgrænset 

ved Ringvejen og rummer dermed alene 

Trekroner udbygning. Den største tilvækst i den nye 

Roskilde Kommune forventes i Trekroner, hvor der 

fra 2006 til 2016 forventes en samlet befolkningstilvækst 

på 159%. Befolkningstilvæksten finder sted i 

alle aldersgrupper. Der forventes en stigning i antallet 

af 0-5 årige på 104% og for 6-16 årige på 244%. 

Der forventes en stigning i antallet af 17-25 årige på 

99%, i antallet af 67-79 årige på 407% og for +80 

årige på 273%. 

Svogerslev 

For det samlede befolkningstal i Lynghøjskolens 

skoledistrikt forventes et fald på 3%. 

Der forventes et fald i antallet af 0-5 årige på 24%, 

og for 6-16 årige med 4%. Der forventes en stigning 

i antallet af 17-25 årige med 26%. For de 67-79 årige 

forventes en stigning på 83% og en stigning på 105% 

for de +80 årige.Der forventes et fald i antallet af 

indbyggere i Svogerlev med 6%. Der er dog tale om 

et mindre fald, end det var tilfældet i sidste års prognose.Faldet 

forventes særligt i 0-5-årige og de 6-16årige. 

Samtidig forventes en stigning i antallet af de 

67-99-årige. 

Vor Frue 

For det samlede befolkningstal i Vor Frue forventes 

en lille stigning på 1%. Der forventes en mindre 

stigning i antallet af 0-5 årige og 6-16 årige og et 

mindre fald i antallet af 17-25 årige. Der forventes en 

stigning i antallet af 67-79 årige på 76% og på 22% 

for +80 årige. 

Vindinge 

For det samlede befolkningstal i Vindinge forventes 

et fald på 2%. Der forventes et fald på 12% af de 0- 

5-årige og et fald på 28% af de 6-16-årige. For de 

17-25 årige forventes en stigning på 76%. For aldersgruppen 

67-79 årige forventes en stigning på 

79% og en stigning på 94% for de +80 årige. 

37 

Skoledistrikter i den tidligere Ramsø Kommune 

Gadstrup 

I Gadstrup skoledistrikt forventes der en generel 

nedgang i befolkningstallet fra 2006 til 2016 på 3%. 

Der forventes et fald i de 0-5 årige på 28% og for de 

6-16 årige på 10%. For de 17-25 årige forventes en 

stigning på 43%. For aldersgruppen 67-79 årige forventes 

en stigning på 121% og for de +80 årige en 

stigning på 22%. 

Peder Syv (Viby) 

Overordnet set forventes der en stigning i det samlede 

befolkningstal i perioden 2006-2016 i Peder Syv 

skoledistrikt på hele 10 %. Denne stigning skal tilskrives, 

at det er et distrikt, hvor der forventes en del 

boligudbygning. Der forventes en stigning på 26% af 

de 0-5 årige og et mindre fald på 2% for de 6-16 årige. 

For de 67-69 årige forventes en stigning på 55% 

og for den +80 årige en stigning på 49%. 

Dåstrup 

I Dåstrup skoledistrikt forventes der et faldende befolkningstal 

set over perioden 2006-2016 på -6 %. 

Der forventes et fald af de 0-5 årige på 36% og for 

den 6-16 årige på 18%. For de 17-25 årige forventes 

en stigning på 63%. For de 67-79 årige forventes en 

stigning.

Boliger og befolkning 2007 - 2018 - G/F Trekroner Øst

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?