Årsrapport 2009.pdf

More documents

Recommendations

Info

det ofte endte med, at han smed det på gulvet eller lignende. Så i stedet for at give respons på det, tog vi kravet væk og roste ham for alt det han gjorde rigtigt under måltidet – vi ændrede kort sagt fokus fra det negative i en situation til det positive. Hvis det alligevel lykkedes ham f. eks at hælde saften på gulvet, blev dette ignoreret. ALT negativt adfærd blev ignoreret eller afledt til noget andet, der kunne bruges til at rose ham i stedet for. Langsomt blev der opbygget flere og flere krav til ham i løbet af dagen i Spiren. Det foregik med små skridt, hvor der hele tiden blev forsøgt at sikre en succesoplevelse, så vi kunne komme af med masser af ros. Han fik en dagstavle, hvor der blev gjort meget ud af, at det var tavlen, der bestemte, hvad han skulle og IKKE den voksne. Dette gjorde, at der forsvandt en masse konflikter mellem ham og den voksne. Samtidig havde han en vælgetavle, hvor han selv i givne tidspunkter kunne vælge aktivitet. Dette gav ham tydeligt en følelse af medbestemmelse. Udover dagstavlen havde han en tavle, hvorpå der var billeder af de voksne, han skulle være sammen med hele dagen, plus et billede af den, der kom og hentede ham. Yderligere havde den voksne, der var sammen med ham en blå badge på blusen, så det hele tiden var synligt for ham, hvem han var sammen med nu. Det gav ham synligt ro, at han vidste, hvad der skulle ske og med hvem. Struktur og voksenstyrede aktiviteter gav ham ligeledes ro. Der blev foretaget masser af andre pædagogiske tiltag for at ændre den negative adfærd, men det ovenstående er det, der primært har været fokus på – og vi kan konkludere, at det lykkedes at vende den negative adfærd til positiv adfærd - ved at ændre den negative opmærksomhed til den positive opmærksomhed. Vi oplevede, at vi sendte en dreng i skole, der nu også havde ”rygsækken” fuld af positiv opmærksomhed og en følelse af, at han lykkedes med de fleste ting i løbet af dagen. Vi så en dreng, der stadig havde brug for mange af ovenstående pædagogiske tiltag, men når de fungerede var der ingen tvivl om, at den negative adfærd havde ændret sig til en overvejende positiv adfærd. 14 3.5 Afprøvning af SDO-dragt (lycradragt) – et samarbejde mellem pædagog og fysioterapeut I Spiren har vi i øjeblikket to børn der benytter en SDO-dragt (Sensorisk dynamisk ortose) og et barn, der skal til at opstarte afprøvning af én. Kort fortalt er en SDO-dragt en specialsyet dragt, der sidder meget tæt til kroppen og lægger et konstant pres på kroppens receptorer, så hjernen får konstant information om, hvor er min arm, mit ben, min krop. Den er egnet til at hjælpe med at få en fornemmelse og afgrænsning af egen krop. Vi oplever, at dragten kan frigive ressourcer hos børnene til andre aktiviteter, da de ikke konstant skal fokusere på ”hvor er min krop!” Et af de børn som har afprøvet kugledyne og SDOdragten er et barn med autisme. Et barn som er meget motorisk urolig, som er letafledelig, som har svært ved at koncentrerer sig / holde fokus på en opgave, har opmærksomhedsproblemer, kan selvstimulerer ved at ligge og rokke på gulvet, samt har selvskadende adfærd. Barnet fik først afprøvet kugledynen i børnehaven. Barnet havde nogle bestemte tidspunkter på dagen, hvor kugledynen blev afprøvet. Kugledynen viste sig at have en beroligende og god effekt på barnet og barnet ville gerne ligge under kugledynen. Barnet har siden fået en kugledyne hjemme også med god effekt. SDO-dragten kom på tale, da kugledynen havde den gode effekt og da barnet ofte kontaktede os – tog vores hånd, så vi kunne trykke barnet på arme og ben (tryk massage). Pædagogen var i starten noget skeptisk om dragten ville have nogen effekt, men mente klart den skulle afprøves. Barnet som ofte reagerer negativt overfor nye ting, tog imod dragten med ”et smil”. Første gang barnet fik den på, så barnet meget undrende ud og begyndte derefter at mærke på sin krop med hænderne og barnet har siden godtaget den.
Den effekt / de ting som har ændret sig siden barnet har fået dragten på er: Vi ser et barn der er blevet mere nærværende/opmærksom, som virker roligere også motorisk, et barn der søger de andre børn og voksne, og er begyndt at vise enkelte tegn (tegn til tale), hvilket vi ikke før har set. Vi ser mindre selvstimulering, og den selvskadende adfærd er aftaget. I hjemmet og i aflastningen ser de samme gode effekt af dragten. Barnet har pga. reparationer og justeringer af dragten, måttet undvære den ene halvdel af dragten i længere tid. Vi ser her en ændring af barnets adfærd, barnet er blevet mere uroligt og ukoncentreret igen. Vi afventer nu og er spændte på at se, om vi kan registrere en tydelig ændring, når barnet får heldragten på igen. For både fysioterapeut og pædagog har været et spændende tværfagligt ”projekt ” Fysioterapeutens viden om sanseintegration og pædagogens viden om barnet og pædagogik/metoder og bandagisten som skulle tage mål til dragten. 3.6 Pecs – alternativ kommunikation Pecs er en alternativ kommunikationsmetode, der er udviklet til små børn med autisme og børn med andre sociale og kommunikative vanskeligheder. PECS står for the Picture Exchange Communication System. Det vil sige, at det er en metode, hvor barnet lærer at komme med et billede/boardmakerkort, der viser, hvad barnet ønsker. Den, der modtager kortet, skal derefter forholde sig til om det er noget barnet kan få eller ej. Det er dog altid vigtigt at give barnet en forståelse af, at kommunikationen er forstået. Hvis f. eks. barnet kommer med et boardmakerkort for ”legeplads” og giver det il en voksen, kan der siges; ”Jeg kan se, at du gerne vil på legepladsen nu. Det kan du godt. Nu skal jeg hjælpe dig.” eller ”Jeg kan se, at du gerne vil på legepladsen nu. Det kan du ikke, men du må…..”. Ved at bruge denne udveksling af kort tager barnet initiativ til en kommunikativ handling for at opnå et konkret resultat i en social sammenhæng. 15
Page 1 and 2: Årsrapport 2009 Specialbørnehaven
Page 3 and 4: Indhold 1. Beskrivelse af instituti
Page 5 and 6: Dec. 2007 flyttede vi så endelig i
Page 7 and 8: 2.5 Dokumentation Vi optager video
Page 9 and 10: arbejdet med barnet. Ligeledes delt
Page 11 and 12: 2.12 Spiren som uddannelsesinstitut
Page 13: Hver time var skolegruppen delt i 2
Page 17 and 18: 4. Institutionens fokusområder i 2
Page 19 and 20: Vi laver hvert år en udviklingspro
Page 21 and 22: 5.3 Sygerfraværskoncept 1 - 5 - 14
Page 23 and 24: 7. Afrunding Børnehaven Spiren er

Årsrapport 2009.pdf

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?