Årsrapport 2009.pdf

Vi laver hvert år en udviklingsprofil på hvert enkelt
barn. Til dette bruges Kuno Bellers udviklingsbeskrivelse.
Vi tog derfor alle spørgsmålene i Kuno Bellers udviklingsbeskrivelse
og lavede dem til små kort. Til
målmødet, blev forældrene præsenteret for disse
kort og kunne blive inspireret af kortene. Først blev
ideerne lavet som en brainstorm, og efterfølgende
blev de prioriteret. Til sidste blev der lavet en plan
for hvilke mål, der skulle arbejdes med lige nu og
hvilke mål der er fremtidige.
De tilbagemeldinger vi har fået fra forældrene har
været, at de aldrig ville være kommet på så mange
ideer selv, det var overskueligt og det blev tydeligt,
hvad der skulle prioriteres at arbejde med kort- og
langsigtet.
I personalegruppen vil vi løbende evaluere på metoden
og formen. Vi er begejstrede for at bruge
metoden og vil nu i gang med at implementere og
finpudse den på alle grupper. Vi har desuden haft
”projektet” med som workshop på Specialbørnehavernes
Landskonference.
4.4 Forældresamarbejdet
I Specialbørnehaven Spiren har vi tradition for at
arbejde med og at lytte til forældrenes krav og forventninger
til børnehaven og til os som pædagoger.
Vi har i høj grad forsøgt at efterleve disse forventninger.
Vi oplever nu en stigende forventning fra
både forældre og kommune om, at vi som institution
og pædagoger skal efterleve og honorere de krav,
forældrene måtte komme med. Samtidig oplever vi
flere forældre, der kommer med ønsker om brug af
bestemte metoder i behandlingen af deres barn.
I forbindelse med Specialbørnehavernes Landskonference
2009 fik vi mulighed for at sætte fokus
på dette.
På baggrund af interviews af fagpersoner fra kommunen
og forældre satte vi fokus på, hvordan vi i
Spiren arbejder med udfordringen, at imødekomme
disse krav og forventninger og samtidigt holder fast
i den pædagogik og de metoder, vi tror på og arbejder
ud fra i Spiren, uden at give køb på vores
faglighed.
19
Det var en spændende proces med mange ”ahaoplevelser”,
og noget af det, vi blev klogere på var
bl.a. at
• Der er forskel på forældrenes krav/ønsker afhængig
af barnets handicap.
• Vi ser en ny generation af oplyste forældre.
• Kommunens forventninger til os ift. metodevalg.
• Vigtigheden af den faglige argumentation for
metodevalg
• Vigtigheden af præcis kommunikation.
• Vigtigheden af at vi er i stand til at kommunikere
tryghed.
• Nødvendigheden af at kunne afgrænse sin
egen faglighed.
Projektet har affødt, at vi har haft faglige diskussioner
på tværs i huset, hvor vi har fået sat ord på
vores faglighed. Vi har set, at det er en proces, vi
fortsat skal arbejde med i huset; at øve os i at sætte
ord på vores faglighed og fagligt at kunne begrunde
vores valg af metoder. En proces vi altid vil skulle
arbejde med.
Det har også haft betydning for vores møder med
forældrene, at vi har fået vished for, at vi hos vores
ledelse i forvaltningen har opbakning i vores valg af
metoder. Vi er blevet tydeligere i vores samarbejde
med forældrene, nu hvor vi er sikre på, at målene
for børnene kan diskuteres, forhandles om, mv.,
men at valget af metode til at nå målet ligger hos os
som pædagoger. Når vi fagligt kan begrunde valget.