Markedsrapport Retail - Colliers International

More documents

Recommendations

Info

10 Udviklingen i Danmark Den generelle udvikling i Danmark følger den internationale tendens med færre dagligvarebutikker. Specielt er antallet af butikker i tyndt befolkede områder faldet. Indbyggere i mindre byer og landdistrikter har altså fået længere til indkøbsmuligheder. Det skyldes blandt andet forbrugernes præferencer for større udvalg og større butikker. En eventuel ophævelse af lukkeloven vil forstærke denne udvikling. Discountbutikker Discountbutikker har vundet frem de senere år. Mange forbrugere handler både i discountbutikker og i specialbutikker – blot på forskellige tidspunkter, mens de traditionelle supermarkeder presses. Holstebro Ringkøbing Esbjerg Struer Thisted Herning COLLIERS HANS VESTERGAARD Viborg Silkeborg Kolding Hvor handler danskerne? Detailhandlen i Danmark er delt mellem gadebutikker, indkøbscentre og internethandel. Gadebutikkerne ligger både i bymidter og f.eks. langs indfaldsveje. Stadig er internethandlen begrænset, men omfanget er hurtigt voksende. Med den seneste revision af planloven, der blev vedtaget i foråret 2007, er der ret skrappe betingelser for hvor nye butikscentre må lokaliseres – kun i byer med over 40.000 indbyggere er det tilladt at bygge uden for bymidten uden en maksimumgrænse. For byer mellem 20.000 og 40.000 indbyggere er det tilladt at bygge højst 5.000 m² bydelscentre. Inden for de givne rammer i planloven, har kommunerne den fulde kompetence til at planlægge arealer til butiksformål. Der er profi lforskelle på butikssammensætningen på gader og i indkøbscentre. Typisk er butikkerne i centrene mere mainstream. I bymidten er der en god blanding – både af kædebutikker og mere specialiserede butikker. Prisprofi lerne er også mere spredte i bymidterne. Der har været en stor vækst i antallet af centre de senere år. Det er i stigende grad populært at shoppe inden døre. Og der er stadig fl ere centre og udvidelser på vej. Omkring hovedstaden er Ro’s Torv i Roskilde blevet kraftigt udvidet, og Hundige Storcenter (Waves) er blevet udvidet og moderniseret i 2009. I provinsen er der udvidelser på vej i Kolding, Herning og Holstebro. Horsens Hjørring Vejle Aalborg Hobro Randers Skagen Frederikshavn Århus Odense Svendborg Slagelse Større butikscentre i Danmark Størrelse i m² 0–8.100 m² 8.100 – 13.000 m² 13.000 – 20.000 m² 20.000 – 35.000 m² 35.000 m² – Kilde: <strong>Colliers</strong> Hans Vestergaard Frederiksværk Helsingør Helsingør Hillerød Frederikssund Roskilde Ringsted Køge Næstved København
Der er et vist overlap mellem de kunder, der bruger storcentrene og bymidterne. Men fl ere undersøgelser tyder på, at der alligevel er nogen forskel på, hvilke kunder der tiltrækkes. Storcentrene har ofte nem tilgængelighed med bil og tiltrækker derfor ofte kunder fra et større opland. Til en vis grad går det ud over handlen i bymidten, da centrene også trækker lokale kunder. Kun sjældent besøger kunderne både bymidten og storcentret på én tur. Resultatet bliver lidt anderledes hvis centrene bygges i bymidterne. Disse centre tiltrækker i mindre grad kunder fra oplandet blandt andet fordi, de ofte er sværere tilgængelige med bil. Til gengæld er der bedre synergi for bymidten. Gadebutikker › stor spredning af butikker › fl ere fødevarebutikker › centrale strøg minder om indkøbscentre › mindre gader og udkant med meget forskelligartede profi ler › fl ere specialiserede butikker Indkøbscentre › høj andel af kædebutikker › høj gennemsnitlig attraktion › større omsætning pr. kvadratmeter › gennemsnitlig prisprofi l lavere end i bymidter › generelt større butikker Internethandel/postordre › stærk i nicher › stor succes for ikke-fysiske varer › stærk inden for f.eks. tøj og computer/software › både rene internetbutikker og fysiske butikker kombineret med internetsalg Baseret blandt andet på: „Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre”, Landsplanafdelingen, Miljø ministeriet (2005) (udarbejdet af ICP) Fra selvstændig butik til butikskæde Mange butikker oplever en løbende udvikling fra at være selvstændige butikker, til at være med i frivillige kæder, for til sidst at blive egentlige kædebutikker, der fx ejes af kapitalfonde. Det gælder inden for mange brancher: tøj, isenkram, babyudstyr m.v. Der sker endvidere en vis konsolidering butikskæderne imellem, hvor nogle kæder opkøbes af andre. Internethandel Gennem de senere år er det blevet mere og mere almindeligt at handle via internettet. Ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik (juni ’09) bruger ca. 50% af danskerne jævnligt internettet til køb/salg af varer og tjenester og 64% har handlet på nettet inden for det seneste år. Storbritannien og Danmark er de to lande Europa, hvor fl est personer handler på nettet. På EU-niveau handler én ud af fi re på nettet. COLLIERS HANS VESTERGAARD 11
Page 1 and 2: Markedsrapport Retail Februar 2010
Page 3 and 4: Økonomiske nøgletal Prognose Prog
Page 5 and 6: Indeks 2005 = 100 Indeks 2005 = 100
Page 7 and 8: % Direkte afkast Værditilvækst 16
Page 9: I Århus og København og i andre s
Page 13 and 14: Fodgængerstrømme i København If
Page 15 and 16: Shopping i Odense Hovedgågaden i O

Markedsrapport Retail - Colliers International

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?