Slut med røgsignaler BRF-kunder ført bag lyset - Kreds Syd

BRF-kunder Slut med røgsignaler ført bag lyset 

BRFkredit har givet fortrolige kundeoplysninger til et 

telemarketing-selskab, BRFkredit erklærer sig totalt der har røgfri ladet tusindvis af kunder 

forstå, – også at på de parkeringspladsen 

talte med en ansat i BRF 

Vi Sharia-lån vil så gerne måske ha’ på du vej bliver til Danmark lidt længere 

Valget De investeringslystne står for døren har fået lov 

TEMA Det Efterløn 

syge fravær 

Finansforbundets magasin nr. 9, 2005

Indhold 

8 Vi vil så gerne 

ha' du bliver 

lidt længere 

Attraktive arbejdspladser 

til 

attraktive seniorer 

TEMA 

8 

Valget står for døren 

Nu kan alle medarbejdere 

vælge at skifte til reglerne 

for merarbejde, der giver 

en uges ekstra ferie 

Finans oktober 005 

10 

BRF-kunder 

ført bag lyset 

8 

Et telemarketingselskab 

har ladet tusindvis af 

kunder forstå, at de talte 

med en ansat i BRF 

16- 3 

Efterløn 

Der bliver travlt ved personaleudgangene, 

når finansfolk i 

tusindvis slipper banken til 

fordel for et liv på efterløn. 

Tal viser, at op mod hver anden 

finansansat bliver tvunget på 

efterløn. 

34 3 

Stillingsopslag – en 

barriere for 

kvinder i ledelsen 

Mange jobannoncer til 

lederstillinger skræmmer 

kvinder væk 

Det store trin 

på karrierestigen 

For nogle bliver jobbet 

som tillidsmand også et 

karriereskridt 

14 10 

"Jeg anede intet 

om realkreditlån" 

1-årige 

Tanja Lauridsen 

ringede til 

BRF-kunder 

4 7 

Speaker’s corner 

Hvorfor skal vi have MUS 

Spørgehjørnet 

Ajour med Finansforbundet 

Frikvarter 

Ledige & seniorer 

30 

3 

36 

38

Finanskuelser 

Siden sidst er der blevet sagt og skrevet både barske og 

"Vi har kun gyngerne, ikke nogen karruseller at tjene penge på." 

blide kommentarer om den finansielle sektor. 

Fiskeribanken er nemlig ejet af staten, forklarer Mogens Schou, medlem af 

bestyrelsen i Fiskeribanken, der er truet af konkurs, fordi tre ud af ti fiskere 

ikke fanger rødspætter nok til at betale deres lån. En almindelig bank var 

lukket for længst. 

"Vi mænd har så relativt få ting, vi kan være drengede omkring. Biler er en 

af dem for mig." 

Lidt benzin i blodet har Roskilde Banks direktør, Niels Valentin Hansen, der til 

Berlingske Nyhedsmagasin fortæller om sin vane med at køre BMW 530. 

"Jeg er forarget over, at bankerne på den måde udnytter nogle af de 

allersvageste i samfundet." 

Frederiksbergs konservative borgmester, Mads Lebech, kritiserer i Berlingske 

bankerne for at tage ågerrenter, op til 18 procent, på helt risikofrie lån til 

økonomisk dårligt stillede borgere. 

"Efterhånden nærmer forholdene i banksektoren sig mere og mere en arabisk 

markedsøkonomi, hvor alt – ligesom på basaren – er til forhandling." 

Taberne er typisk ældre mennesker. Lektor ved Handelshøjskolen, Finn 

Østrup, siger til Ritzaus, at det er bankernes basar, når priser afhænger af 

kundernes individuelle forhandlingsevne. 

"Det er den gennemgående tendens, at sektorens virksomheder opfattes 

som urimeligt grådige. Dankortsagen opfattes i denne sammenhæng blot 

som ét af symptomerne på en branche, som er blevet for grådig og tænker 

for lidt på samfundets behov." 

Sådan skriver bankerne selv i en undersøgelse af banksektorens image. De 

ved det godt. De kender sig selv. 

"Enhver kan jo se, at der er tale om en mand, der har været uagtsom, og at 

han ikke har gjort det for egen vindings skyld." 

Danske Banks kommunikationsdirektør Steen Reeslev forsvarer sin nye kollega, 

statsministerens tidligere spindoktor Michael Kristiansen. 

Finans oktober 005 3

Kort nyt 

Finans, Finansforbundets Magasin 

Medlem af Dansk Fagpresseforening 

ISSN 0907-019 

Nr. 9, 7. oktober 005, 14. årgang 

Næste nummer 4. november, 005 

Udgiver: 

Finansforbundet, Langebrogade 5, 

Postboks 1960, 1411 Kbh. K, 

telefon 3 96 4600, 

telefax 3 96 1 5 

www.finansforbundet.dk 

Redaktion: 

Yvonne Schantz (DJ), 

ansvarshavende, 

ys@finansforbundet.dk 

Carsten Rasmussen (DJ), 

redaktør, cr@finansforbundet.dk 

Mette Jensen, 

redaktionssekretær, 

mj@finansforbundet.dk 

Elisabeth Teisen (DJ), 

et@finansforbundet.dk 

Mogens Agger Tang (DJ), 

mt@finansforbundet.dk 

Anni Lyngskær (DJ), 

al@finansbundet.dk 

Annoncer: 

DG Media, Studiestræde 5-7, 

1455 København K, 

telefon 3377 8893, 

fax 70 7 1156, 

www.dgmedia.dk 

Læserindlæg: 

Senest 14. oktober. Synspunkter i 

bladet afspejler ikke nødvendigvis 

Finansforbundets holdning. 

Oplag: 5 .500 

Layout og tryk: Datagraf Auning AS 

Forsidefoto: Magnesium 

4 Finans oktober 005 

ABN Amro outsourcer IT for milliarder 

Den hollandske storbank ABN Amro har skrevet kontrakt på en af den europæiske banksektors hidtil største 

IT-udliciteringer. IBM har fået størstedelen af aftalen, mens tre indiske selskaber sikrer sig den hidtil største 

IT-kontrakt i Indien. ABN Amro sparer 58 millioner euro på aftalen, blandt andet ved at fyre 1.500 medarbejdere 

over de næste 18 måneder. Derudover vil omkring .000 job blive overført til IT-selskaberne, 

flest til IBM, så antallet af IT-job i banken reduceres fra 5.000 til 1.800. 

Mange vestlige banker, blandt andre Citibank, HSBC og Credit Suisse, har i de senere år outsourcet 

tusindvis af job og sparet milliarder af euro. Den indiske udliciteringssektor beskæftiger allerede ca. en million 

mennesker, som i de dårligst betalte job kun tjener omkring en femtedel af deres kolleger i Vesten/ET. 

DB 

DB 

Første nordiske 

filial i Kina 

Svenska Handelsbanken har netop åbnet en filial 

i Kina og bliver dermed den første nordiske bank, 

der har fået tilladelse til at drive bankvirksomhed 

i Kina. Filialen henvender sig først og fremmest til 

små og mellemstore virksomheder fra hjemmemarkedet, 

men på sigt vil banken også have kinesiske 

kunder. Banken håber at styrke sin position 

som den nordiske bank, der er bedst repræsenteret 

i Kina. 

Hollandsk/belgiske Fortis 

ind i Danmark 

Den hollandsk/belgiske forsikringsgigant Fortis er på vej ind i Danmark og 

Sverige for at tage kampen op med de nordiske storbanker. I øjeblikket er 

Fortis ved at ansætte bankfolk til den københavnske afdeling, der ventes 

at åbne i begyndelsen af 006, og også i de svenske aviser annoncerer 

Fortis efter folk til at bemande et kontor i Stockholm. 

Fortis er i dag blandt Europas 0 største finanshuse med 54.000 ansatte 

og en børsværdi, der er større end Nordeas. I juni lancerede Fortis 

en ny grænseoverskridende vækststrategi, hvor det blev understreget, at 

banken satser på både privat- og erhvervskunder./ET

DB 

Danske Bank parat til flere opkøb 

75 procent af Danske Banks indtjening fra bankvirksomhed skal inden for de næste fem år komme 

fra aktiviteter uden for landets grænser. Blandt andet ved at banken inden for samme periode køber 

en eller to nordeuropæiske banker. 

Det fremgår af bankens seneste udgave af GroupNews, hvor ordførende direktør, Peter Straarup, 

fortæller, at banken i løbet af de næste fem år for alvor vil have opbygget et teknisk system, der gør 

det muligt for koncernen hurtigt og smidigt at optage nye banker i koncernen. 

Banken har de første IT-erafringer fra købet af Northern Bank og National Irish Bank. 

"Vi regner med, at it-delen i forhold til købet af de to irske banker er på plads omkring påske 

006. Derefter vil vi se, hvilke muligheder der er for at købe andre banker", siger Peter Straarup 

i bladet GroupNews, hvor han i forhold til det nordiske marked afviser, at man kan opnå en større 

markedsandel ved opkøb. 

"Nordiske banker gør det godt, og aktionærerne er tilfredse. Ingen synes at have ønsker om at få 

ny ejer, og vi er ikke interesseret i en fjendtlig overtagelse. Vores vækst i Norge og Sverige vil derfor 

være en organisk vækst, hvilket gerne skulle give en markedsandel begge steder på 10 procent", 

hedder det i et svar fra Peter Straarup til at par medarbejdere fra Sverige./SJP 

Psykopater investerer 

bedst 

Det hed engang om børsmæglere, at de er hysteriske 

kællinger. Hvis det handler om at score 

kassen, ville det være bedre, om de var psykopater. 

En gruppe amerikanske forskere har fundet 

ud af, at mennesker, som er følelsesmæssigt 

afstumpede, er mere villige til at satse store 

pengebeløb. Forskerne fastslår også ifølge det 

britiske dagblad The Times, at folk med hjerneskade 

måske træffer kloge beslutninger, når 

det gælder finanser. Forskerne nåede de overraskende 

konklusioner ved at lade to grupper af 

personer – mentalt handicappede og normale 

– spille investeringsspil./CR 

DB 

Chefen kikker i 

privatlivet 

Ny ledelsesstil vinder frem, hvor ledelsen begynder 

at involvere sig i de ansattes private forhold. 

Mere end hver 10. dansker har allerede oplevet, 

at ledelsen har blandet sig i deres privatliv på en 

måde, som de har oplevet som ubehagelig. Det 

viser en Gallup-undersøgelse fra Ugebrevet A4. 

Det er første tegn på det amerikanske 

fænomen "life coaching", hvor ledelsen systematisk 

involverer sig i medarbejdernes private 

forhold. Problemet er bare, at de fleste ledere 

ikke har de psykologiske og terapeutiske forudsætninger 

for at blande sig i personlige forhold 

som skilsmisse eller misbrug, som kan påvirke en 

medarbejders arbejdsliv. 

"Man opfatter medarbejderne som fuldblodsheste, 

som der skal passes på, og samtidig har 

man behov for at udøve sindelagskontrol, som 

gøres med stadig mere avancerede teknikker", 

siger professor Ole Fogh Kirkeby./CR 


Kort nyt 


Vidne sikres erstatning 

Vestre Landsret har givet en bankmedarbejder medhold i, 

at hendes rolle som vidne til et bankrøveri har resulteret 

i en arbejdsskade. At være vidne til et røveri kan være 

ligeså belastende som at blive udsat for røveriet. 

Landsretten dømmer Ankestyrelsen og dermed også 

Arbejdsskadestyrelsen til at anerkende, at en bankmedarbejder, 

der er vidne til et røveri, kan have følger, der 

berettiger til en erstatning inden for Lov om Sikring Mod 

Følge af Arbejdsskade. Finansforbundet, der har kørt sagen, 

har dermed fået medhold i, at et psykisk traume hos 

et vidne skal anerkendes som en arbejdsulykke. 

Sagen går tilbage til efteråret 000, hvor der blev 

begået et røveri mod et mindre pengeinstitut i Jylland. 

To medarbejdere blev direkte udsat for røveriet, mens en 

tredje overværede røveriet fra døren mellem frokoststuen 

og ekspeditionslokalet. 

Efter røveriet var hun sygemeldt for først at begynde på 

nedsat tid siden på fuld tid - dog med adskillige sygedage. 

Efter endnu en periode som sygemeldt blev hun i foråret 

004 tilkendt førtidspension. 

Det er Finansforbundets opfattelse, at visse vidner 

– såfremt de er til stede i umiddelbar nærhed – kan have 

en berettiget grund til at tage sådanne trusler alvorligt, 

hvilket arbejdsskademyndighederne hidtil har afvist. 

Formanden for Finansforbundet, Allan Bang, siger: 

"Vi er meget tilfreds med dommen, fordi vi gentagende 

gange har sagt, at vidner kan have samme forfærdelige 

oplevelser under og efter et røveri som dem, der direkte 

udsættes for røveriet. Det skal Arbejdsskadestyrelsen 

med dommen anerkende." 

Omkring 80 procent af alle anmeldte arbejdsskader i 

den finansielle sektor vedrører røverier. 

Andersens 

kommentar 

Bankernes image har det skidt. 

På bankdirektørernes årlige 

konference i Vejle fik de omdelt 

en undersøgelse, der viste, 

at danskerne er tilfredse med 

deres egen bank, mens de 

opfatter sektoren som helhed 

som urimeligt grådig, og når 

banker eksempelvis er sponsorer 

i kultursammenhæng, gør 

de det kun for at gavne deres 

indtjening.

Forbundets leder 

Ledelsen må ud af elfenbenstårnet 

Engang levede banker og sparekasser et stille, tilbagetrukket og indadvendt liv. Sektoren passede 

sig selv, sine forretninger og sine kunder. Sådan er det ikke mere. 

Sektoren og virksomhederne spiller i dag en helt central rolle i det danske samfund. De beslutninger, 

som træffes i de finansielle virksomheder, har konsekvenser, der rækker langt ud over virksomhederne 

selv. De har betydning for samfundsøkonomien, for konkurrenceevnen og for vækst 

og udvikling i erhvervslivet. Og de spiller en afgørende rolle for borgernes privatøkonomi. 

Med stigende magt og indflydelse er sektoren naturligt nok blevet genstand for offentlighedens 

og mediernes interesse. Og det, vi har set, har ikke været lige kønt alt sammen. Vi har set en 

dankortsag, hvor det ikke lykkedes virksomhederne at overbevise befolkningen om, at det er 

rimeligt at lægge gebyr på dankortet. Vi har set det i kritikken af gebyrerne og i manglen på 

gennemsigtighed i gebyrpolitikken. Vi har set, at virksomhederne har sat rekord på rekord i 

indtjeningen, men kom med verdens mest fedtede udspil til overenskomst med de medarbejdere, 

der har været med til at hente de store overskud hjem. 

Jeg siger ikke, at det, som virksomhederne har gjort, har været skidt alt sammen. Problemet er, 

at de har truffet beslutninger med store konsekvenser for hele det danske samfund uden samtidig 

at forklare sig over for offentligheden. Hvis ikke de gør det, vil de blive mødt med kritik og 

modstand. Og kritik har der været. Heldigvis er det ikke medarbejderne, der har stået for skud. 

Dem har kunderne kun ros til overs for. Men den megen negative omtale påvirker medarbejderne. 

Og det bekymrer os som forbund, at sektoren generelt har fået et dårligt omdømme. 

Finansrådet ved godt, at den er gal. De har fået udarbejdet en rapport om problemet. Og det er 

positivt. Men det bekymrer, når man i omtalen af rapporten i Finansrådets nyhedsbrev, "Kapital 

Nyt", kan læse, at "Finansrådet nu vil overveje, om rapporterne giver anledning til at investere 

særlige ressourcer i at arbejde med banker og sparekassers omdømme." 

Overvejelser er ikke nok. Der skal handlinger til. 

De ansvarlige ledelser må komme ud af elfenbenstårnet 

og forklare, hvad de gør, hvorfor de 

gør det, og hvilken betydning det har for samfundet 

og deres kunder. De må gå i dialog med 

omverdenen og tænke omverdenens forståelse 

og accept ind i de beslutninger, de tager. 

Allan Bang 

formand 


Attraktive arbejdspladser 

Vi vil så gerne ha’ 

du bliver lidt længere 

Af Lizette Ottensten, freelancejournalist 

Foto: Scanpix 

Faglige udfordringer eller mindre arbejdsbyrde er nogle af de faktorer, der 

kan gøre arbejdsmarkedet attraktivt for seniorerne og få dem til at blive 

længere på arbejdsmarkedet, viser undersøgelse. Allerede i 50 års-alderen 

bør virksomhederne afdække medarbejdernes ønsker og behov 

8 Finans oktober 005

Flere faglige udfordringer og bedre muligheder for efteruddannelse. 

Det er nogle af de ting, der skal til, hvis finansfolk, 

som i forvejen er glade for deres arbejde og er ved godt helbred, 

skal blive på arbejdsmarkedet, til de er over 63 år. Den 

store gruppe, som vil trække sig tilbage, før de bliver 63, peger 

blandt andet på, at en mindre arbejdsbyrde, bedre fysisk 

arbejdsmiljø og bedre helbred kan få dem til at blive lidt længere. 

Derfor skal arbejdspladsen sætte bevidst ind meget tidligere 

end nu for at motivere medarbejderne til at blive – både 

ved at afdække medarbejderens ønsker og behov og ved at 

forvente, at medarbejderen bliver ved med at udvikle sig. 

Det viser en ny rapport "Attraktive arbejdspladser til attraktive 

seniorer", som Rambøll Management og seniorforsker 

Jesper Wegens fra Gerontologisk Institut har lavet for FTF, Finansforbundet 

og Dansk Sygeplejeråd for at få svar på, hvordan 

man kan få seniorerne til at blive på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen 

er baseret på en spørgeundersøgelse af 1.800 

aktive medlemmer af Finansforbundet og Dansk Sygeplejeråd 

samt fokusgruppeinterviews i tre bankfilialer og på to sygehuse 

og en hjemmepleje. 

Målet er at udnytte seniorernes arbejdskraft og samtidig 

gøre det attraktivt for dem at fortsætte med at være en del af 

arbejdsstyrken og at skabe værdi til gavn for virksomheden. 

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er enig i, at 

virksomhederne i fremtiden skal tænke i udvikling frem for afvikling. 

"Virksomhederne er nødt til at begynde at tænke mere 

fleksibelt, når det handler om ældre medarbejdere. Det kan 

godt være, at nogle ældre ikke kan arbejde lige så mange timer 

som de yngre, men derfor er deres arbejdskraft stadig 

værdifuld", siger ministeren. 

Han håber, at rapporten vil inspirere virksomheder til at 

tage mere hensyn til, at også ældre medarbejdere er så vidt 

forskellige. 

"Eftersom virksomheder netop efterlyser nogle af de særlige 

kompetencer, de ældre har, bekræfter det mig i, at virksomhederne 

vil have stor gavn af at gøre noget for, at deres ældre 

medarbejdere bliver lidt længere", siger ministeren. 

Sektoren skal anerkende ældres viden 

Undersøgelsen viser, at de ældre medarbejdere på den ene 

side forventer at holde op, fordi de har råd til det, og fordi der 

er nogle tilskyndelsesordninger, som fremmer tidlig afgang fra 

arbejdsmarkedet. Mens de, der forventer at trække sig før de 

bliver 63, gør det, fordi de frygter for et forringet helbred og 

arbejdspres. De ønsker at leve op til familiens krav og tvivler 

på evnen til at leve op til arbejdspladsens krav. 

Mens gruppen, som forventer at fortsætte et stykke tid, 

efter de bliver 63, er glade for deres job, har et godt helbred 

og udtrykker et stort behov for faglig udvikling. Samtidig efterspørger 

de mere plads til selvstændighed og individuel indflydelse 

på deres arbejdsliv. 

De yngre glade for de ældre 

Og der er god grund til at få de ældre til at blive. Undersøgelsen 

viser, at de yngre medarbejdere oplever, at de kan drage 

stor fordel af seniorernes særlige kompetencer. De ældre er 

især gode til at lytte og forstå, deres erfaring er værdifuld, og 

de er gode at hente svar hos. 

"De funktioner bør sektoren blive bedre til at anerkende og 

synliggøre for at motivere flere seniorer til at blive – for det 

kan være godt nok at vejlede de yngre, men hvis det samtidig 

betyder, at man ikke får lavet sit eget arbejde optimalt, stresser 

det", siger Jesper Wegens, som blev overrasket over, at 

finansfolk i høj grad gav udtryk for, at de skal passe ind i en 

jobprofil med meget små variationer. Det betyder, at der er 

meget lidt plads til individuel tilpasning. 

Hvis arbejdsmarkedet virkelig ønsker i fremtiden at ændre 

sektorens tradition for at vinke farvel til arbejdslivet, når medarbejderne 

er højest 6 år, skal det interessere sig for gruppen, 

som er mellem 45 og 54 år, viser undersøgelsen. De er den 

mest tilfredse gruppe på arbejdspladsen, og man skal gå til dem 

for ikke at blive ved med at løbe ind i det samme problem. 

"Hvis de bliver tilstrækkelig gamle, uden arbejdspladsen har 

haft dybtgående personalesamtaler med dem om, hvad de vil, 

uden man har tilpasset deres arbejdssituation, og uden man 

har efterkommet nogle af deres udviklingsønsker, så går de, 

når de er 60." 

Krav til personalepolitik 

Det betyder, at pengeinstitutterne må arbejde meget mere 

aktivt med deres personalepolitik end hidtil. Det er for sent at 

få dynamik i arbejdssituationen, hvis man begynder, efter 

medarbejderne er blevet 50-55 år. 

I øjeblikket er det samtaler, som i mange tilfælde ikke bliver 

vægtet højt nok – blandt andet fordi det kan være svært for 

yngre ledere at tackle den slags samtaler med folk, som er ældre 

end dem selv, mener Jesper Wegens. 

"Men lederne må være bevidste om, at de faktisk har et 

ansvar for, at deres medarbejdere bliver længere på arbejdsmarkedet, 

at de bliver ved med at trives og bliver ved med at 

fungere", siger han. n 

Faktorer, der kan få seniorer til at blive lidt længere 

For seniorer med en 

tilbagetrækning under 63 år 

• Bedre helbred 

• Bedre fysisk arbejdsmiljø 

• Mindre arbejdsbyrde 

• Mindre pres og tempo 

på arbejdet 

• Mindre krav til omstilling og forandringer 

• Nedsat arbejdstid 

For seniorer der vil 

arbejde efter de 63 år 

• Store faglige udfordringer 

• Stor selvstændighed i arbejdet 

• Bedre muligheder for efterog 

videreuddannelse 

• Mere i løn 

• Større pensionsindbetalinger 

fra arbejdsgiver 


Telefonsalg 

Af Mogens Agger Tang og Anni Lyngskær 

Foto: Magnesium, Christoffer Regild 

BRF-kunder i tusindvis 

ført bag lyset 

I strid med loven har BRFkredit i flere omgange videregivet fortrolige kundeoplysninger 

til det århusianske telemarketingselskab Raise Contact Center, der med BRF's vidende 

har ladet kunderne forstå, at de talte med en ansat i BRF. Målet var blandt andet, at få 

kunderne til at lægge deres lån om til BRF's nye flagskib, Garantilån 

Gennem det seneste år har BRFkredit i flere omgange ladet 

ansatte i et telemarketingselskab fungere som rådgivere for 

BRF's kunder. 

Selskabet, Raise Contact Center A/S, har sandsynligvis 

kontaktet flere end 10.000 kunder, der i strid med sandheden 

har fået at vide, at de talte med en medarbejder fra BRFkredit. 

Sælgerne var typisk unge studerende uden noget særligt 

kendskab til realkredit. Ikke desto mindre blev de sat til at rådgive 

om komplicerede produkter som garantilån og flexlån. 

Derved overtrådte BRF flere love og har ifølge Forbrugerrådet 

også trampet godt og grundigt på reglerne i bekendtgørelsen 

for god skik for finansielle virksomheder. 

BRFkredit brød loven 

BRFkredits samarbejde med Raise startede sidste efterår, da 

realkreditinstituttet lancerede sit nye flagskib, Garantilån. 

Ifølge direktør i BRFkredit, Jes Damsted, var BRF presset af 

konverteringsboomet og lanceringen af det nye produkt og 

havde hårdt brug for ekstra hænder til at ringe til kunderne. 


BRF kontaktede derfor det århusianske telemarketingselskab, 

Raise Contact Center og indgik en aftale med dem om, at selskabets 

sælgere i løbet af de næste ½ måned skulle ringe til 

en lang række af BRF's kunder. 

BRF udvalgte de kunder, som de mente kunne være interesserede 

i at lægge deres lån om til et Garantilån, og videregav 

så oplysninger til Raise om, hvem kunderne var, hvilke lån 

de havde, og hvor mange penge de skyldte. 

Men det er ulovligt. 

Ifølge § 1 1 i Lov om finansiel virksomhed er det forbudt 

at videregive fortrolige oplysninger og bruge dem til markedsføring 

eller rådgivning, med mindre kunden har givet samtykke 

til det, og det havde BRF’s kunder ikke. 

"Det er en klokkeklar overtrædelse loven. Der er en god 

grund til, at reglerne er stramme, for personlige oplysninger 

fra kunderne skal selvfølgelig ikke ligge og flyde alle mulige 

steder", siger økonom i Forbrugerrådet, Lotte Aakjær Jensen. 

Hos BRF er der da også røde ører. 

"Vi er blevet opmærksomme på, at der kan være en problemstilling 

i at videregive oplysningerne. Vi har ikke ønsket at

yde loven, men lige på det punkt er der altså noget, vi ikke 

har været nok opmærksomme på", siger direktør Jes Damsted. 

Kunderne misinformeret 

Efter at Raise havde fået kundeoplysningerne, satte selskabet 

mellem 0 og 30 deltidsansatte sælgere til at ringe til BRF's 

kunder. 

Kunderne fik dog ikke noget at vide om, at de talte med en 

telefonsælger, og ifølge Tanja Lauridsen, en tidligere ansat i 

Raise, troede kunderne utvivlsomt, at de talte med en uddannet 

rådgiver fra BRF. 

Efter instruktioner fra BRF, blev sælgerne nemlig bedt om 

at sige til kunderne, at de ringede fra BRFkredit. Raise blev ikke 

nævnt med et ord. 

For at der ikke skulle være nogen som helst tvivl, fik sælgerne 

udleveret et manuskript, hvor det klart og tydeligt 

fremgik, hvad de skulle sige: "Goddag. Du taler med XXXXX, 

jeg ringer fra BRFkredit", stod der. 

Men det er også ulovligt. 

Ifølge Dørsalgsloven skal kunderne nemlig ved begyndelsen af 

ethvert opkald fra en erhvervsdrivende have at vide præcis, 

hvem de taler med, og det erkender Jes Damsted, at kunderne 

ikke har fået. 

"Nej, vi er opmærksomme på, at der også er en udfordring 

der", siger han. 

Sælgere i dilemma 

Endnu en udfordring var at få uddannet de ansatte hos Raise. 

Sælgernes baggrund for at rådgive kunderne om de komplicerede 

lån, var nemlig meget forskellig. Der var typisk tale om en 

blanding af universitetsstuderende, journaliststuderende, HF'ere, 

VUC'ere m.v. Og langt de fleste havde ikke nogen særlig 

viden om realkredit. 

De fik derfor et lynkursus af BRF – ifølge Tanja Lauridsen på 

omkring en time – i de grundlæggede principper og i den specifikke 

rådgivning, BRFkredit ønskede, kunderne skulle have. 

"Det var en blandet flok, hovedsageligt studerende, men 

folk med en fornuftig begavelse, som man har forudsat kunne 

sætte sig ind i det begrænsede område, de blev bedt om at ggg 


Telefonsalg 

ggg 

rådgive kunderne om. Og jeg kan stå inde for, at vi gjorde alt, 

hvad vi kunne for at give dem indsigt i, hvad det er for nogle 

produkter, og hvilke råd og budskaber kunderne skulle have", 

siger Jes Damsted. 

Både nuværende og tidligere medarbejdere har dog efterfølgende 

givet udtryk for, at de selv efter lynkurset var usik- 

re på det, de skulle sælge, og flere følte sig sat i et dilemma over 

at skulle rådgive kunderne om noget, de ikke følte sig inde i. 

En hån mod kunderne 

Sælgernes rådgivning bestod i øvrigt af, at de præsenterede 

kunderne for fordelene ved eksempelvis Garantilånet og fortalte 

kunderne hvad de kunne spare hver måned ved at lægge 

deres lån om. Med sætninger som ’er der overhovedet noget, 

der taler mod det her?" forsøgte de efter bedste evne 

at overtale kunderne til at lægge deres lån om. Helst med det 

samme, via telefonen. 

Kunderne fik til gengæld ikke noget at vide om eksempelvis 

det kurstab, en omlægning medfører, eller om den begrænsning 

et skifte til Garantilån vil lægge på gevinsten ved en senere 

opkonvertering. 

Og kun hvis kunden selv bad om flere muligheder, blev der 

opstillet alternativer. I så fald bad sælgerne hos Raise kunderne 

om at ringe til ’en kollega’ i BRFkredit. 

"Vi ønskede ikke en generel rådgivning, og derfor lavede vi 

et meget afgrænset område, som Raise skulle fortælle kunderne 

om. Alternativt skulle vi jo gennemgå 10 produkter hver 


Vi har ikke uddannet os for sjov 

De ansatte i BRF blev orienteret om, at BRFkredit havde lavet en 

aftale om at aflaste de faste medarbejdere ved at lægge opgaver 

ud i byen. Umiddelbart var det en lettelse, fordi personalet gennem 

lang tid har været utrolig pressede, men formanden for personaleforeningen, 

Laila Busted, er kritisk over for BRF’s måde at håndtere 

problemet på. 

"Det er selvfølgelig helt uholdbart at videregive fortrolige kundeoplysninger 

og lade andre præsentere sig som om, de ringer fra BRF- 

gang, og det ville efter min mening efterlade kunderne i en helt 

urimelig situation. Vi havde vurderet, at det kunne betale sig 

for kunderne at gå i Garantilån. Det synes vi, var det bedste 

råd, og vi gjorde selvfølgelig, hvad vi kunne for at overbevise 

dem om, at det var det, de skulle gøre. Men der var jo ikke tale 

om tvang. Kunderne kunne bare sige nej", siger Jes Damsted. 

Men det er bare ikke godt nok, mener Forbrugerrådet. 

"En ren anbefaling af et lån kan ikke beskrives som relevant, 

retvisende og fyldestgørende, og derfor opfylder det ikke reglerne 

om god skik for finansielle virksomheder. Det er en rådgivning, 

der hverken ud fra et etisk eller et lovmæssigt synspunkt 

er god nok. Det er en hån mod kunderne!", siger Lotte Aakjær 

Jensen. 

Pres på kunderne 

Da BRFkredit indledte sine forhandlinger med Raise, blev telemarketingselskabet 

bedt om at give et bud på, hvor mange 

positive svar det regnede med at kunne få ud af kunderne. 

"Det afspejlede jo, hvad vi havde lyst til at betale", siger Jes 

Damsted. 

Derfor var det af naturlige årsager vigtigt for Raise, at den 

såkaldte hitrate blev så høj, som selskabet havde indikeret. 

Ifølge Tanja Lauridsen betød det, at 80 procent af kunderne 

helst skulle svare positivt. 

En af de måder, Raise brugte til at motivere sælgerne til at 

yde deres bedste, så målet blev nået, var bonusordninger. Jo 

flere omlægninger sælgerne lavede, des mere i løn. 

kredit. Jeg er også enig i Forbrugerrådets kritik af rådgivningen, for 

det er også vores oplevelse, at studentermedhjælpere slet, slet ikke 

har den faglighed, der skal til. Folk, der før har solgt bukser, eller et 

eller andet, skal pludselig sælge fastkursaftaler og lave lånetilbud, og 

der opstår jævnligt fejl, fordi de ikke har den rette uddannelse. 

Det er en trend, jeg ikke bryder mig om, for det er en mangel på 

respekt for kunderne og underkendelse af medarbejdernes kompe- 

tencer. Vi har jo ikke uddannet os for sjov", siger hun.

BRF havde dog bedt Raise om ikke at presse kunderne til at lægge 

om og bad derfor Raise om at stoppe bonusordningen igen. 

Men hitraten blev ikke fjernet, og det gjorde bevidstheden 

hos sælgerne om, at man risikerede at blive fyret, hvis man 

ikke solgte nok, heller ikke. Sælgerne var desuden blevet ansat 

ud fra deres evne til at overtale kunderne. 

"Du skal selvfølgelig besidde de kommunikative evner og 

den dominans, der skal til for at vinde dialogerne", skriver Raise 

i sine jobopslag som et af kravene til kommende ansatte. 

Vi gjorde, hvad vi kunne 

Ifølge Jes Damsted har BRFkredit løbende forsøgt at sikre sig, 

at kvaliteten af Raises arbejde var i orden. 

"Vi har lyttet nogle af samtalerne igennem, og vi har ikke 

haft noget at udsætte på det, der er blevet sagt. Vi har også 

lavet tilfredshedsundersøgelser blandt kunderne, og resultaterne 

er positive. Så jeg mener, at vi har gjort, hvad vi kunne 

for at sikre, at kunderne er blevet behandlet på en ordentlig og 

sober måde", siger han. 

Men det er Lotte Aakjær Jensen fra Forbrugerrådet ikke 

enig i. 

"Den finansielle sektor er underlagt nogle særlige rådgivningsforpligtelser. 

De ansatte har for eksempel en pligt til på 

eget initiativ at rådgive, hvis der er behov for det. Men hvordan 

skal sælgere i et call center vide, hvornår der er behov for 

det, hvis de ikke har nogen faglig baggrund for at vurdere det", 

siger hun. 

Lodret løgn 

Den administrerende direktør i Raise, Christen Bagger, vil ikke 

udtale sig om sagen. Hverken om, at Raise præsenterede sig 

som BRF, når de ringede til kunderne, om salgspresset på de 

ansatte, eller om medarbejdernes viden om og forudsætning 

for at kunne rådgive om realkreditlån. 

"Vi bekræfter ikke andet, end at vi har BRF som kunde, og 

at det er vi glade for. Helt generelt betragter jeg det dog som 

en lodret løgn, at vores ansatte hovedsageligt er unge studerende 

uden faglig baggrund. Vores sammensætning er meget 

blandet, og vi har ansatte fra 3 til 55 år", siger han. 

Af firmaets egen medarbejdertilfredshedsundersøgelse fra 

første kvartal i år fremgår det dog, at godt 75 procent af de 

ansatte er mellem 18 og 5 år. 

Samarbejdet fortsætter 

På trods af kritikken fortsætter samarbejdet mellem BRF og 

Raise Contact Center. 

Fremover vil sælgerne dog blive ansat på kontrakt i BRFkredit 

i de perioder, de arbejder på BRF’s projekter. Så må de 

nemlig gerne se de fortrolige kundeoplysninger og præsentere 

sig som BRF-medarbejdere. 

Sælgerne kommer dog ikke til at mærke noget til ændringen. 

De skal nemlig stadig sidde hos og agere under Raise 

Contact Center. n 


Telefonsalg 


Foto: Martin Dam Kristensen 

"Jeg anede intet om 

realkreditlån" 

Telemarketingselskabet Raise Contact Center ringede sidste år til tusindvis af 

BRF-kunder for at få dem til at lægge deres lån om til et garantilån. En af dem, 

der sad ved telefonerne var 1-årige VUC-studerende Tanja Lauridsen. Som 

de fleste andre sælgere hos Raise vidste hun intet om realkreditlån 

"Goddag, du taler med Tanja Lauridsen. Jeg ringer fra BRFkredit. 

Jeg ringer til dig, fordi jeg vil fortælle dig om mulighederne 

med vores nye lån, Garantilån. Der er simpelthen tale 

om et bedre lån end dit nuværende. Er det ok, at jeg låner 5 

minutter af din tid?". 

Mindst fem samtaler hver time. Mindst 10 timer hver uge. 

Tanja nåede vel at ringe til mindst 500 kunder i løbet af de ½ 

måned, BRF-projektet kørte. Det samme gjorde de 0-30 

andre sælgere. Og hver gang, de ringede til en kunde, begyndte 

de samtalen med den samme sætning: ’Goddag. Jeg 

ringer fra BRFkredit’. 

Sandheden var, at ingen af dem havde nogen som helst tilknytning 

til BRF. De var blot en flok tilfældige unge mennesker 

– gymnasieelever, journaliststuderende, enkeltfagsstuderende 

og universitetsfolk uden særlig viden om realkredit – der 

ad forskellige veje havde fået et studenterjob i telemarketingselskabet, 

Raise Contact Center, i Århus. Et firma, der også 

tjente penge ved at sælge abonnementer for bladkoncernen 

Bonnier. 

Men alt det fik kunderne ikke noget at vide om. 

"Vi fik et manuskript, hvor der stod, hvad vi skulle sige, og 

vi sagde altid, at vi ringede fra BRF. Raise blev ikke nævnt med 

et ord, og kunderne troede helt sikkert, at de talte med en uddannet 

rådgiver fra BRF", fortæller Tanja. 

Ingen fattede noget 

Tanja fik jobbet hos Raise via et vikarbureau. Blandt andet ved 

at lade som om hun solgte en kuglepen til en i bureauet. Det 

var så fjollet, at de begge kom til at grine, men det var åbenbart 

nok, og Raise stillede ikke et eneste spørgsmål til Tanjas 

kvalifikationer, da vikarbureauet sendte hende videre til dem. 

På intet tidspunkt spurgte de hende, hvad hun vidste om realkreditlån. 

Svaret ville i så fald have været: Intet. 


Alt hvad hun og de fleste andre sælgere i Raise vidste om realkreditlån, 

lærte de på et lynkursus af en mand fra BRF, der i 

overordnede vendinger fortalte, hvordan det fungerede. 

"Kurset tog vel en times tid inklusiv kaffepause. Han fortalte 

meget kort om, hvad et obligationslån er ud fra nogle 

tegninger af en mand, der solgte obligationer, men noget af 

tiden gik også med at han fortalte om BRF’s visioner og værdier. 

Det var noget mærkeligt noget. Jeg talte med de andre 

sælgere i pausen, men der var ikke mange, der havde forstået, 

hvad han sagde, og jeg fattede stadig ikke helt, hvad det der 

garantilån var. Folk var hunderædde for at ringe til kunder- 

ne, for vi vidste ikke, hvad vi skulle sige, og vi synes, det var 

vildt, at vi skulle sælge noget, vi ikke anede noget om", siger 

Tanja. 

Kunderne stolede blindt på os 

Der blev sat 10 minutter af til hver samtale, men ofte tog det 

længere tid. 

"Folk snakkede meget. Det var jo hele deres liv, det handlede 

om. Nogle spurgte om alt muligt, F1-lån eller et eller andet, 

men jeg anede ikke, hvad de snakkede om. Når det skete, 

skulle vi tage fat i en coach, der gik bag os og lyttede med, 

men coachene kunne heller ikke altid svare. De var bare tidligere 

sælgere hos Raise, der var blevet forfremmet. Så nogle 

gange måtte jeg sige til kunden, at jeg kun arbejdede med garantilån, 

og at de i stedet skulle tale med en af mine kollegaer, 

og gav dem telefonnummeret til BRF. Men de fleste af kunderne 

anede heller ikke noget om det selv og stolede bare på 

det, vi sagde. Det var helt galt", siger Tanja. 

"KOM SÅ!!" 

Officielt fik sælgerne at vide, at de ikke måtte tvinge kunderne 

til at lægge om, men det stred mod hele den måde, Raise som

"Vi skulle helst have et positivt svar fra mindst 80 procent af kunderne, og vi blev 

lokket med bonusser på op til 40 kroner ekstra i timen, hvis vi solgte meget" 

firma var bygget op på med høje salgskrav, bonusprogrammer, 

og fyringer af dem, der ikke leverede varen. 

’Livet er en stor konkurrence’, som Raise skriver til de ansatte 

på sit intranet. 

"Folk var helt vildt stressede på grund af målene, og vi blev 

hele tiden pisket og presset. Vi skulle helst have et positivt svar 

fra mindst 80 procent af kunderne, og i starten blev vi lokket 

med bonus på op til 40 kroner ekstra i timen, hvis vi solgte meget. 

Nogle gange kom coachene med kampråb og råbte ’KOM 

SÅ!’, hvis det gik for langsomt, og solgte man ikke nok, risikerede 

man blev man fyret. Min kæreste startede i Raise samtidig 

med mig, men han røg ud allerede efter tre dage, fordi han ikke 

solgte nok Bonnier-abonnementer. Så havde man en sløj uge, 

kunne man ikke lade være med at presse kunderne", siger Tanja. 

På andre projekter var det desuden helt almindeligt, at 

sælgerne konkurrerede mod hinanden. 

"Man kunne for eksempel vinde sprut, mp3-afspillere, tshirts, 

slik og den slags, og omkring jul var der pakkeleg, hvor 

sælgerne måtte tage en pakke, hver gang de solgte noget", 

fortæller Tanja. 

Svineri over for kunderne 

I dag er Tanja Lauridsen ikke længere ansat hos Raise Contact 

Center. Allerede kort tid efter, at hun have fået jobbet, begyndte 

hun at søge videre. 

"Jeg kunne ikke lide at arbejde hos Raise, blandt andet fordi 

jeg ikke havde det særlig godt med at sidde på BRF-projektet. 

Det gav mig dårlig samvittighed, for jeg synes, det var noget 

svineri over for folk. Jeg anede jo ikke, hvad jeg lavede, og om 

jeg måske i virkeligheden fik folk til at skylde flere penge væk", 

siger hun. 

I dag supplerer Tanja SU'en ved at vende bøffer på en grillbar. 

n 


TEMA Efterløn 


Foto: Stig Stasig og Martin Dam Kristensen 


Friheden er vigtigere 

Der bliver travlt ved personaleudgangene, når finansfolk 

i tusindvis skipper banken til fordel for et liv på efterløn. 

I stedet for at have et voldsomt arbejdspres hængende 

over hovedet, får de masser af tid til at ordne haven, 

passe børnebørn og måske dyrke lidt mere sport



Hver anden 

bliver tvangspensioneret 

Finansfolk i hundredvis tvinges hvert år på efterløn 

Tal fra Finansforbundets arbejdsløshedskasse, FTF-A, viser, at op 

mod hver anden finansansat bliver tvunget på efterløn. 

Ud af i alt 6 3 finansansatte medlemmer af a-kassen, der 

fyldte 60 år i år 000, gik 65 på efterløn med det samme. 

Men ikke mindre end 10 af dem, blev mere eller mindre tvunget 

til at gå. 

Og inden gruppen var blevet 65 år, oplevede yderligere 84 

samme skæbne. Resultatet var, at ikke mindre end 47 procent af 


årgangen ikke selv fuldt ud kunne bestemme, hvornår de ville 

trække sig tilbage. 

Ifølge Tina Aistrup fra FTF-A, kunne et bud på, hvorfor tallet 

er så højt være, at flere end 10 års nedskæringer i den finansielle 

sektor og talløse fratrædelseskataloger løbende har skubbet 

ældre medarbejdere ud i en arbejdsløshed, de har svært ved 

at slippe fri af på trods af gode tider og mangel på arbejdskraft i 

sektoren.

Kun få finansansatte 

bliver til de er 65 

Mere end hver tredje af sektorens ansatte er over 50 år, men kun en 

brøkdel af dem vil stadig være i arbejde, når de fylder 65. 

Selv om det nok næppe var de finansansatte, Sven Auken 

tænkte på, da han som arbejdsminister indførte efterlønnen i 

1979, er virkeligheden i dag, at de ansatte i landets pengeinstitutter 

er storforbrugere af efterlønsordningen. 

Bruger man årgang 1940 som eksempel, viser tal fra Finansforbundets 

a-kasse, FTF-A, at næsten 90 procent af 

dem, der som 60-årige havde ret til efterløn, har brugt deres 

ret. Kun 57 personer blev på arbejdsmarkedet til den bitre 

ende. 

Dermed tyder meget på, at der bliver travlt ved personaleudgangene 

de næste 10 år. Lige bag årgang 1940 venter 

knap 16.000 ansatte over 50 år, og hovedparten af dem har 

for længst sendt et signal til arbejdsgiverne om, hvad deres 

plan er: Hele 90 procent af dem betaler efterlønsbidrag. 

Meget tyder altså på, at mange har fået nok efter 40 år på 

Når de så har været ledige i mellem ½ og 4 år, mister de deres ret 

til at få dagpenge, og så føler mange sig tvunget til at gå på efterløn 

for ikke at risikere at skulle leve af en bistandshjælp. 

En del af dem ville sandsynligvis være gået af sig selv, på et 

senere tidspunkt, men en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet 

fra 001 bekræfter, at en meget stor del af efterlønnerne 

føler sig tvangspensionerede. 

Ledige resignerer 

Paradoksalt nok tyder meget på, at efterlønsordningen i sig selv 

er med til at forstærke problemet. 

I følge Finansforbundets erfaringer er arbejdsgivernes interesse 

for at ansætte ledige sidst i 50'erne nemlig ofte begrænset, 

blandt andet på grund af usikkerheden om, hvorvidt deres 

nye medarbejdere vil gå på efterløn kort tid efter, de er ansat. 

Dertil kommer, at nogle af de ledige på et tidspunkt selv re- 

arbejdsmarkedet med et efterhånden voldsomt arbejdspres og 

en høj arbejdsløshed blandt ældre medarbejdere hængende over 

hovedet. Det, kombineret med at mange har en fornuftig pensionsordning 

i ryggen, gør, at en langt de fleste stopper før tid. 

Da Finansforbundet i 003 blandt andet spurgte medlemmerne 

om deres holdning til efterlønnen, svarede flertallet da 

også, at efterlønnen skulle bevares og måske ligefrem forbedres. 

Kun omkring hver femte ønskede ordningen afskaffet eller 

nedtrappet. En gruppe, der hovedsageligt bestod af yngre 

mænd. 

Efterlønsreformen i 1999 betød nemlig, at mange unge 

mistede troen på, at også de vil få mulighed for at gå på efterløn. 

For bare fire år siden betalte to tredjedele af de 35- 

årige finansansatte efterlønsbidrag. I dag er det kun godt 

halvdelen. n 

signerer, mister interessen for at komme i arbejde og sætter sig 

til at vente på at komme på efterløn. 

Problemet kan ligefrem aflæses på ledighedskurven. Ifølge 

Dansk Økonomi Forår 005 fra Det Økonomiske Råd, ligger ledigheden 

på ca. 4 procent frem til 56-årsalderen, men derfra 

stiger den voldsomt til næsten 1 procent for så igen at falde 

tilbage til 3-4 procent fra 60 år og frem. 

Sammenligner man med de tilsvarende tal fra Sverige, der 

ikke har efterløn, sker stigningen i ledigheden først omkring 63årsalderen, 

to år før den officielle pensionsalder. 

Meget tyder på, at problemet vil fortsætte de kommende år, 

på trods af at pengeinstitutterne i øjeblikket forsøger at lokke 

deres ældre medarbejdere til at blive og udfylde hullerne. Af Finansforbundets 

i alt 1.73 ledige medlemmer, er ikke mindre 

end 1.0 6 af dem, svarende til hele 60 procent, nemlig over 55 

år. n 



Prisen for at afskaffe 

efterlønnen 

En fuld afskaffelse af efterlønnen vil ikke udelukkende give plusser på statens budget. 

Det har nemlig sin pris at spare de mange milliarder 

3, milliarder kroner. 

Så meget regner staten ifølge finanslovsforslaget for 006 

at skulle bruge på at betale efterløn til de ca. 180.000 efterlønnere 

i Danmark næste år. 3 milliarder, som man ved en 

fuldstændig afskaffelse af efterlønnen, vil kunne slå en streg 

hen over og bruge på noget andet. 

Og dog. 

Regnestykket er nemlig noget mere kompliceret end som så. 

For det første betaler efterlønsmodtagerne skat af deres 

efterløn. Indtægterne herfra vil forsvinde ved en afskaffelse 

af ordningen, og det tab skal modregnes i den samlede besparelse. 

Det samme skal indtægterne fra efterlønsbidraget, som i 

øjeblikket giver et plus i statens regnskab på knap 6 milliarder 

kroner om året. Der skal dog korrigeres for, at staten ved en 

afskaffelse ikke skal yde et skattefradrag til dem, der indbetaler 

bidraget. 


Unge vælger efterlønnen fra 

Og så er der ikke mindst de mere end 30 milliarder allerede 

indbetalte efterlønsbidragskroner, hvoraf en stor del skal betales 

tilbage til de danskere, der alligevel ikke får mulighed for 

at bruge ordningen. 

Endelig skal man regne med, at ca. hver femte får brug 

for en anden form for overførselsindkomst i stedet for efterlønnen. 

Udgifterne til det skal også trækkes fra i besparelsen. 

Til at opveje alt det får man en væsentlig forøgelse af arbejdsstyrken, 

der ud over at kunne forsørge sig selv sandsynligvis 

vil bidrage til den fælles kasse ved at betale skat i op til 

fem år mere end i dag. 

Den samlede besparelse ved et eventuelt fuldt stop for nye 

efterlønsmodtagere i år 010 vil derfor ifølge Det Økonomiske 

råd være ca. 13 milliarder kroner om året. n 

Kilde: Dansk økonomi, forår 2005. Det Økonomiske Råd 

Kristian Knudsen, 25 år, privatrådgiver i Danske Bank Århus 

Kristian Knudsen har fravalgt at betale til efterlønsordningen. Han tror ikke på, at efterlønnen har en fremtid. 

"Der er ikke noget, der hedder efterløn, når jeg forlader arbejdsmarkedet. Politikerne snakker om ældrebyrden, 

og det betyder jo, at der ikke er så mange til at betale. Jeg tror, at mange unge vælger efterlønnen fra, og hvis 

det bliver den generelle holdning, er der ikke nogen tvivl om, at politikerne fjerner eller i hvert fald forringer den. 

I dag er efterlønnen attraktiv, fra man er 6 -65 år, og hvis perioden, hvor den er attraktiv bliver reduceret endnu 

mere, så vil jeg hellere skyde det ekstra ind på min privattegnede pensionsopsparing", konstaterer Kristian 

Knudsen. 

Han har også andre grunde til ikke at betale til efterlønnen, eftersom han ikke er medlem af en a-kasse, men han 

føler sig alligevel temmelig sikker på fremtiden. 

"Jeg er 5 år, og finanssektoren mangler folk, og der kommer til at mangle flere i fremtiden. Vi er de små årgange, 

hvor der er nok jobs at komme efter, og vi er attraktive, fordi vi er unge. Jeg er overbevist om, at jeg hurtigt 

kunne finde noget andet, hvis jeg ikke længere befandt mig i banken", forklarer Kristian Knudsen.

Man ved ikke, hvor længe man 

holder som bankansat 

Annelise Aaby Olesen, 38 år, 

kundemedarbejder i Lokalbanken i Nordsjælland, Stenløse 

Annelise Aaby Olesen betaler til efterlønsordningen, det har hun valgt at gøre som en ekstra mulighed. 

"Min mand er chauffør, og hvis han ikke kan mere, vil jeg gerne på efterløn sammen med ham. Men man 

ved jo heller ikke, hvor længe man holder som bankansat med den risiko for bankrøverier, der er." 

Politikernes debat om efterlønnen har sat nogle tanker i gang hos Annelise Aaby Olesen. 

"Min plan er at blive så længe som muligt. I øjeblikket afventer jeg og ser, hvad der sker. Politikerne 

kommer med så mange udmeldinger om efterlønnen. Lige nu ved jeg jo ikke, om det får en betydning, 

at jeg er under 40 år. Hvis efterlønnen bliver afskaffet, så tager jeg den derfra. Og så vil jeg få overført 

pengene til min pensionsordning i banken." 



Få dine sparekroner tilbage 

Er du kommet i tvivl, om det er værd at betale til efterlønsordningen, så 

mist ikke modet. Du kan nemlig få dine penge tilbage 

Op mod 1,3 millioner danskere betaler hver måned efterlønsbidrag 

i håbet om og troen på, at de kan gå på efterløn, når de 

fylder 60 år. 

Men hvad nu, hvis man mister troen og fortryder midt i det 

hele? Hvad nu, hvis Folketinget udhuler ordningen til uigenkendelighed 

eller måske helt afskaffer den? 

Så beder man bare om at få sine penge tilbage! 

Ifølge Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har man nemlig 

ret til at få de indbetalte bidrag overført til en pensionsordning, 

hvis man. inden man fylder 65 år. beder om det i et brev 

til sin a-kasse og samtidig fravælger muligheden for at gå på 

efterløn. 

Kun i særlige tilfælde, kan beløbet blive udbetalt kontant. 

Finans oktober 005 

Regner med at gå som 6 -årig 

Jytte Madsen, 59 år og ansat som kundemedarbejder i Nordea, Birkerød 

Da Jytte Madsen i 1999 skulle til at betale for fortsat at være medlem af efterlønsordningen, valgte hun 

uden den mindste tvivl at gøre det. 

For eksempel til ens bo, hvis man dør, inden man går på efterløn, 

eller hvis man bliver erklæret uhelbredelig syg. 

Som investeringsprojekt og opsparingsform, er ordningen 

dog ikke værd at gå efter. Pengene ryger nemlig ind i statens 

regnskab og står altså ikke på en særlig konto med ens navn 

på. I teorien får man derfor ingen forretning af sine penge. 

Og så alligevel. Man får nemlig samme antal portioner tilbage, 

som man har indbetalt, men altid med den nyeste sats. 

Og da den bliver reguleret en anelse op hvert år, opnår man 

altså indirekte en forrentning. 

Sidste år steg den to procent. n 

Kilde: Arbejdsdirektoratet 

"Alle på min alder begyndte at betale, for det var for fjollet at miste alle de penge", fortæller Jytte Madsen. 

Debatten om efterlønnen blandt politikerne skræmmer hende ikke, hun føler sig sikker på efterlønsordningen. 

"Jeg er så gammel, at jeg ikke tror på, det får betydning for mig. Jeg regner med at gå af, når jeg bliver 6 , så 

jeg kan få den høje efterløn. På det tidspunkt går min mand også hjemme, så det bliver rart at kunne lave ting 

med ham, tage ud og rejse uden at skulle tænke på at bede om ferie", forklarer Jytte Madsen. 

Efterlønnen er attraktiv for hende, og på nuværende tidspunkt kan hun ikke forestille sig at takke ja til Nordeas 

netop lancerede seniorordning. 

"Når man nærmer sig, kan man måske godt tænke, at man kan klare et halvt år mere. Men jeg tror det ikke. 

Penge er jo ikke alt, og friheden er vigtigere. Jeg har arbejdet et langt liv, så jeg ser frem til, at jeg kan få tid 

til mange andre ting. Dyrke lidt mere sport og ordne ting derhjemme, der ellers ikke bliver nået i dagligdagen", 

fortæller Jytte Madsen.

De tre typiske spørgsmål 

om efterløn 

FTF-A Kontakten bliver ofte kontaktet af medlemmer, der har spørgsmål om efterlønnen. 

Jeg bliver 62 år til december 2005 og vil gerne have 

den høje efterløn. Er der noget, jeg skal gøre? 

Svar: For det første skal du udfylde en ansøgningsblanket om 

efterløn og sende den til din a-kasse. Du kan nemlig tidligst gå 

på efterløn fra den dag, a-kassen har fået din ansøgning. 

Derudover skal du være opmærksom på, at der er flere betingelser, 

du skal opfylde for at kunne få den "høje" efterløn. 

Betingelserne er, at du: 

• Er fyldt 6 år 

• Har haft dit efterlønsbevis i år eller mere 

• Har haft mindst 3.1 0 løntimer for fuldtidsforsikret eller 

.496 løntimer for deltidsforsikret, fra du har fået dit efterlønsbevis, 

og indtil du går på efterløn 

Den "høje" efterløn betyder den højeste sats svarende til den 

maksimale dagpengesats og kun fradrag i efterlønnen af faktiske 

løbende udbetalte arbejdsgiverpensioner med 55 procent. 

Jeg har været syg i længere tid, så nu vil jeg gerne gå på 

efterløn. Hvordan skal jeg forholde mig? 

Svar: For at du kan få efterløn, skal du ansøge om det i din akasse. 

Du kan nemlig tidligst gå på efterløn den dag, a-kassen 

har fået din ansøgning. 

Om du så rent faktisk kan gå på efterløn, fordi du er syg, afhænger 

af om du har fået dit efterlønsbevis eller ej. 

Har du ikke fået dit efterlønsbevis, kan du ikke gå fra sygdom 

og på efterløn, da du blandt andet skal opfylde kravet om 

at have retten til dagpenge. Det betyder, at du skal være til 

rådighed for det danske arbejdsmarked samt have en tilknytning 

til arbejdsmarkedet på det tidspunkt, du går på efterløn. 

Har du til gengæld fået dit efterlønsbevis udstedt, har du 

ret til at gå på efterløn, selv om du er eller bliver syg. 

Bliver mit kontingent ændret, når jeg går på efterløn? 

Svar: Så snart du går på efterløn eller får udstedt dit efterlønsbevis, 

skal du ikke længere betale dit efterlønsbidrag. Dit 

kontingent til FTF-A vil derfor i stedet pr. kvartal blive: 

Fuldtidsforsikret: 

Efterlønsbevis kr. 1.068 

Efterløn kr. 1.03 

Deltidsforsikret: 

Efterlønsbevis kr. 79 

Efterløn kr. 768 

Er du gået på efterløn, kan du i Finansforbundet også blive efterlønner/pensionist 

og årligt betale 375 kroner i kontingent. n 


Tillidsmandsvalg 2005 

Det store trin på karrierestigen 

Af Carsten Rasmussen 

For nogle bliver jobbet som tillidsmand også et 

karriereskridt. Det, der begyndte med et ja til at blive 

tillidsmand, blev også et ja til ikke bare at gøre karriere 

i banken, men faktisk tage et afgørende skridt op af 

karrierestigen. Hvordan er det så at sidde som leder 

og se tilbage på perioden som tillidsmand? Hvad er 

det for erfaringer, der kan være med til at kvalificere 

tillidsmanden til et lederjob? Hvad har de taget med fra 

rollen som tillidsmand over til den nye rolle som leder? 

Magasinet Finans har spurgt fem tidligere tillidsmænd, 

der er gået “over på den anden side“ af bordet for at 

fortsætte karrieren på en lederpost i virksomheden

Mona Svan, 

leder af Inkasso Gruppen København, 

Nordea. 

Stoppede som tillidsmand i 2004 

"Med fra min opdragelse som tillids- 

mand har jeg fået en bevidsthed om, 

hvordan jeg virker på andre menne- 

sker. At være klar over hvordan min 

egen person er i forhold til andre, har 

hjulpet mig i mange situationer", siger 

Mona Svan. 

I det hele taget har et kendskab til mennesker været enormt gavn- 

ligt, hver gang banken har været ude i fusioner: 

"Når jeg sad midt i filialsammenlægninger, var det godt at være 

bare lidt klædt på med en viden om, hvad forandringer gør ved 

folk. Den viden er guld værd i lederjobbet. Som tillidsmand var det 

også min rolle at arbejde med folks motivation over for det nye, og 

mange gange skal tillidsmanden være med til at vende en stemning, 

der ellers kunne være imod forandringer", siger Mona Svan og tilføjer, 

at mange gange kan noget lokalt se nemt ud, uden at være det, fordi 

det er en kompliceret sag, der har konsekvenser helt andre steder. 

"Forståelsen af at være en del af et større system har jeg ikke mindst 

fået ind gennem samarbejde og forhandlinger med ledelsen. Det har 

lært mig meget om ledelse." 

Charlotte Brems Skøde, 

afdelingsleder i Forretningsservice, 

PBS. 


"Som tillidsmand har jeg haft at gøre 

med en del personsager, der gav ind- 

blik i PBS's måde at håndtere person- 

sager på og de udfordringer, ledere 

kommer ud for. Da jeg blev spurgt, om 

jeg ville være afdelingsleder, tog jeg 

udfordringen op", siger Charlotte 

Brems Skøde, der især fremhæver, hvad hun har lært om konflikt- 

håndtering. 

"Empatien er vigtig for en tillidsmand, der skal kunne sætte sig ind 

i andre menneskers situation og ikke mindst opnå deres tillid. Når 

du senere kommer ud og skal være leder, er det guld værd at have 

tillidsmandsuddannelsen med i bagagen. 

En anden kæmpe fordel er den tilgang du som leder har til hele 

tillidsmandssystemet, fordi du selv har været der, og fordi du kender 

Finansforbundet, så glider hele samarbejdet med det faglige system 

langt nemmere", siger Charlotte Brems Skøde. 

Jesper Rask Gregersen, 

afdelingsdirektør i Hornum, 

Spar Nord. 


"Jeg er gået direkte fra at være tillids- 

mand til et lederjob i en lille by. Selv 

om jeg ikke har nogen lederuddannel- 

se, føler jeg mig godt klædt på fra min 

deltagelse på Finansforbundets grund- 

uddannelse. Især i forhold til det kolle- 

giale har jeg fået en solid ballast. Som 

tillidsmand skulle jeg tage ansvaret for mine kolleger, ligesom jeg nu 

skal gøre det som leder", siger Jesper Rask Gregersen. 

Som leder i af afdeling med fem medarbejdere bruger han hele tiden 

teknikkerne og erfaringerne fra et utal af svære samtaler mellem en 

leder og en medarbejder, hvor Jesper Rask Gregersen har siddet med 

som tillidsmand. 

"Som tillidsmand har jeg siddet med flere gange, hvor jeg har brugt, 

hvad jeg har lært om den svære samtale. Banken har været igennem 

fusioner, der efterfølgende betød afskedigelser og dermed fulgte et 

kæmpe arbejde med at udarbejde fratrædelseskatalog. 

I anden sammenhæng blev en kollega syg af stress og havde brug for 

personlig støtte. Bare fordi jeg har fået en ny titel, ændrer jeg jo ikke 

holdning til, hvordan forholdene skal være på en god arbejdsplads." 

Jens Bjerge, 

leder af HR-området Øst for 

Storebælt, Jyske Bank. 


"Dengang fandtes der ikke ret mange 

bløde kurser i banken, så jeg var glad 

for min tillidsmandsuddannelse, hvor 

jeg lærte at stå på egne ben, prøve 

kommunikation af og arbejde med 

konfliktløsning. At være tillidsmand var 

et frit forum til at få prøvet nogle ting 

af. Først senere fik jeg en lederuddannelse og opdagede, at rollen 

som tillidsmand betød, at jeg ikke startede fra grunden med de ting, 

der relaterer sig til ledelse", siger Jens Bjerge. 

Efter en lang årrække som leder fremhæver Jens Bjerge ikke mindst 

værdien i at have organisationskendskab og et godt netværk: 

"Som leder er det positivt, at kollegerne ved, at jeg har været tillids- 

mand, for så er vi, leder og medarbejdere, måske ikke så langt fra 

hinanden. Jeg er glad for det netværk og det kendskab, jeg har fået 

til kolleger og samarbejdspartnere, for det er unikt og kan stadig 

bruges." 


Læserbrev 

Fyret på grund af alder 

Den 11. august 005 blev jeg kaldt ind til områdechefen i 

Realkredit Danmark sammen med min tillidsmand, hvor jeg fik 

forelagt et tilbud om fritstilling med sidste arbejdsdag samme 

dag – flekstid m.v. skulle afholdes i fritstillingsperioden. 

Jeg havde prøvet det før. I 1995 var jeg ansat i BG Bank 

med arbejdssted i Skodborg. Her bliver jeg i tredje prikkerunde 

afskediget på grund af personalenedskæringer generelt og af 

besparelseshensyn i øvrigt. 

Stor var min interesse derfor i det tidlige forår 1996, hvor 

Realkredit Danmark søgte efter finansielle medarbejdere med 

en alder over 50 år. 

Jeg var heldig at få ansættelse hos RD i Aabenraa. 

Jeg var glad for mit arbejde, der var/er en blanding af kontakt 

til kunder, rådgivning af kunder og noget skrivebordsarbejde 

med tilbud og meget mere. Samtidig var der gode kolleger. 

I en PU-samtale i 001 blev spørgsmålet om varigheden af 

min ansættelse i RD berørt, og mine planer på dette tidspunkt 

var, at det var sandsynligt, at jeg ville stoppe ved det fyldte 

6 . år – altså i juni/juli 004. 

Pr. 1. april 00 fik jeg og en kollega besked om, at vi fra 

denne dato alene skulle køre på de vurderingsbestillinger, der 

kom ind fra bankerne, og vi fik den meget smukke titel "vurderingsinspektør". 

Titlen medførte ikke mere i lønningsposen – 

men en masse kørsel i halvdelen af det sønderjyske område. 

En fredag morgen i foråret 003 blev jeg kaldt ind til distriktschefen, 

der lakonisk meddelte, at medarbejderstaben 

skulle nedskæres, og under henvisning til mine tidligere planer 

var jeg udset til at være den, der skulle opsiges. 

En opsigelse uden forudgående samtale og 10 minutter før 

et morgenmøde, hvor "min" beslutning blev offentliggjort. 

Opsigelsen indebar, at jeg skulle fratræde 1. januar 004. 

I august 003 søgte Nykredit en medarbejder. Annoncen 

klippede jeg ud og lagde på mit skrivebord, men det må man 

skam ikke i koncernen, for det er ikke godt, hvis kunder eller 


kolleger ser den. Annoncen skulle fjernes, og det gjorde jeg 

under protest. 

I oktober 003 blev min opsigelse ændret, så jeg skulle 

fratræde senest 1. juli 006 – altså en forlængelse på to år og 

ni måneder og med en fratrædelsesordning på tre måneder – 

skåret ned fra seks måneder i den tidligere opsigelse. 

Pr. 1. januar 004 hjemkaldes vi (i alt tre ansatte) fra jobbet 

som vurderingsinspektører og får normale opgaver som 

kunderådgivere – og forventer at blive aflønnet som vore kolleger. 

Dette bliver kategorisk nægtet – alene med henvisning 

til RD’s lønbudget. 

I foråret 005 meddeler koncernen, at der kan tildeles 

medarbejderaktier – men ikke til undertegnede. Årsagen er, at 

jeg efter koncernens udsagn sidder i opsagt stilling. Den opfatter 

min ansættelse fra oktober 003 som en samtidig opsigelse. 

Jeg protesterer mod denne udlægning, idet en opsigelsesperiode 

på to år og ni måneder er usædvanlig og tildeling af 

medarbejderaktier først og fremmest er et bagudrettet (tak 

for udført arbejde) og ikke alene et fremadrettet gode. 

Koncernen ville ikke acceptere mine argumenter – og sagen 

blev derfor overgivet til Danske Kreds, der behandler sagen. 

Den 5. juli 005 – just hjemkommet fra sommerferie – bliver 

jeg kaldt ind til områdechefen og får igen en "fyreseddel" 

uden forudgående samtale eller orientering. Koncernen vil 

spare lønudgiften i perioden fra februar til juli 006. 

Ved den seneste "fyring" har koncernen selvfølgelig overholdt 

de juridiske regler – men jeg synes egentlig, at man 

skulle se lidt på den moralske/anstændig side af sagen. I praksis 

afviger personalepolitikken en del i forhold til de fine tanker, 

der er nedfældet i "Personale- og seniorpolitik". 

Venlig hilsen 

Gunnar Lassen

Speaker’s corner 

Hvorfor skal vi have MUS 

Forleden var jeg til MUS, det vil sige til medarbejderudviklingssamtale. 

Men hvad er MUS egentlig for noget? 

Man kan starte med at fastslå, at det er et temmelig nyt 

fænomen. For ti år siden havde jeg ikke hørt om det. Nu om 

stunder er det noget, alle gør. Det hele er baseret på et skema, 

som man udfylder på forhånd, som man følger i sin timelange 

samtale med chefen, og som man til sidst højtideligt underskriver: 

Om fysisk og psykisk arbejdsmiljø, glæder og sorger, 

kritik, ideer og – ikke mindst – løfter for fremtiden. 

Så kan man tilføje, at det må koste mange penge. På min 

arbejdsplads med ca. 70 medarbejdere føres der 70 MUS'er 

om året. I sig selv tager de en times tid og involverer to personer. 

Så skal de forberedes af begge parter. Og endelig skal de 

efterbehandles, udskrives, signeres og arkiveres, så de kan 

drages frem om et år og danne grundlag for den næste MUS. 

Omkostningen er altså 70 gange to timer plus for- og efterbehandling. 

Det beløber sig vel i alt til ca. 00 timer, hvoraf 

de 100 hviler på den stakkels leders skuldre. Og så har jeg helt 

glemt, at han også har gået til kurser i det og har læst bøger 

og artikler om det, og at han i et MUS-team med andre ledere 

har udviklet MUS-skemaer og -procedurer. 

En snedig kontrakt 

Hvordan kan man forklare denne MUS-revolution? 

Niels Åkerstrøm Andersen fra Handelshøjskolen i København 

har foreslået, at MUS er et led i samfundets almindelige 

"kontraktliggørelse". Sagsbehandlerne laver kontrakter med 

klienterne: Hvis du, klient, tager dig sammen og gør noget ved 

dit alkoholproblem, så skal vi fra socialkontoret til gengæld 

give dig økonomisk støtte. Statsministeren laver kontrakter 

med vælgeren: I får et skattestop, jeg får jeres stemme. 

Tilsvarende laves der altså også kontrakter på arbejdspladsen. 

Jeg lover at stramme mig an, arbejde lidt mere og være 

lidt venligere over for kollegerne. Til gengæld – ja hvad? Hvad 

lover min chef? At føre MUS med mig næste år også. Men det 

er jo selvfølgelig også mig, og ikke ham der skal udvikles. 

At der er tale om "kontraktliggørelse" virker rigtigt: Med 

skema, struktur, gensidige løfter og underskrift er der meget 

kontrakt over det. Oven i købet en rigtig snedig kontrakt, for 

Lars Qvortrup, professor ved 

Syddansk Universitet, leder af Knowledge Lab 

man kan jo blive helt ivrig under MUS'en og sidde og love, at 

man vil forbedre sig og stramme sig op – indtil man næste år 

konfronteres med løfterne og nu skal til at overgå sig selv. For 

den personlige udvikling skal vel fortsætte? 

Men der må nu være mere i det end det. For i så fald er det 

jo bare et lumpent kneb. Stramninger der ikke engang gennemføres 

pr. diktat, men som samtale. Snedigt! 

Et af de andre aspekter er, at MUS har et skær af ligeværdighed 

over sig. Vi sætter os i øjenhøjde, som venner og kolleger, 

og snakker om mine problemer og ønsker. Ikke noget 

med kæft, trit og retning. Ingen kommando-økonomi. Rent 

demokrati og lyttende ledere. Det er der sikkert mange, der 

kan lide. Nu om dage er der ingen, der dikterer noget eller stiller 

krav. Nej, lederen lytter og noterer ned og leverer sparring 

til min selvrefleksion. Nu om dage leder man sig selv, blidt 

coachet af chefen. 

Jeg tror også, der kan være lidt skriftestol over det. Man 

får mulighed for at komme af med sine frustrationer til én, 

som lytter, nikker, kommenterer og gør notater. Syndsforladelse 

får man ganske vist ikke, men at få lov til at spejle sig 

selv i sin leder er da også meget bedre. 

Terapi 

Er der også et element af sladdercentral over det? Det er måske 

så meget sagt, men lederen må da få et fantastisk indblik i, 

hvad der bliver tænkt og snakket om rundt i virksomheden. 

Ligeværdighed, sladder og skriftestil? Jo, måske. Men jeg 

har også bemærket, at mange medarbejdere – især yngre 

medarbejdere, tror jeg – faktisk ligefrem efterspørger MUS. 

Hvorfor? Fordi MUS signalerer refleksion og selvudvikling. 

Tænk, at man ikke alene får sin mere eller mindre gode løn, 

men også en årlig terapeutisk seance, hvor man kan tale af et 

åbent hjerte til en, der lytter og nikker og skriver op. Indtil, 

som sagt, næste års MUS står for døren. For så fanger bordet. 

Har du levet op til det, du lovede sidste år. Var vi ikke enige 

om...? Det er lige før, man hellere vil have kommando-økonomien 

tilbage. Dengang var det da i det mindste til at se, hvem 

der tog røven på hvem. n 


Valgfrihed 

Af Carsten Rasmussen 

Illustration: Morten Voigt 

Valget står for døren 

Tusindvis af medarbejdere skal inden nytår vælge, om de vil beholde reglerne om overarbejde 

eller skifte over til reglerne for merarbejde, der giver en ekstra uges ferie 

Over halvdelen af sektorens medarbejdere har allerede fået 

valgfrihed, og nu får resten også mulighed for at droppe de 

gamle regler om overarbejde til fordel for nye regler om merarbejde 

og en ekstra uges ferie. Det kræver dog, at virksomheden 

er omfattet af et overenskomstforhold mellem FA og 

Finansforbundet. 

Jyske Bank er en af de virksomheder, der var først fremme 

med at give deres medarbejdere valgmuligheden for tre år siden. 

"Da vi fik muligheden, medførte det et ramaskrig blandt lederne, 

der så det som frygteligt dyrt med en ekstra uges ferie. 

Men medarbejderne var glade, og over 93 procent valgte 

merarbejde og ekstra ferie", siger Haggai Kunisch, formand for 

Jyske Banks Personale Kreds. 

Hvor mange der har benyttet muligheden for at vælge tilbage 

igen, ved man ikke. Men det er få. 

I Danske Bank var det ca. 9 procent, der i 003 valgte 

merarbejdsreglerne, og der er kommet flere til i 005. I Nordea 

har 4.100 medarbejdere ud af 4.800 mulige valgt merarbejde 

og en uges ferie. 

Ved overenskomstforhandlingerne 005 blev det aftalt, at 

alle sektorens medarbejdere skal have mulighed for at vælge 

mellem overarbejdsregler og merarbejdsregler med en ekstra 

uges ferie – populært kaldet "valgfrihed". 

"Inden du foretager et valg, er det en god ide at spørge din 

tillidsmand, om der er indgået aftaler i din virksomhed om 

valgfrihed, fordi det kan påvirke vilkårene", siger faglig konsulent 

i Finansforbundet, Kim Erdmann. 

De, der først bliver omfattet af valgfriheden nu, skal beslutte 

sig for, hvad de vil, og meddele det til virksomheden 

inden udgangen af december 005. I så fald gælder valget fra 

1. maj 006 til 1. maj 008. 

Hvad står valget mellem? 

De velkendte overarbejdsregler betyder, at en medarbejder, 

der får beordret overarbejde, honoreres med timeløn plus et 

tillæg på 50 eller 100 procent. Medarbejderen kan vælge 

mellem afspadsering eller at få pengene udbetalt. 

Først når medarbejderen i et kalenderår har valgt at få 5 

timer (for deltidsansatte 6 timer) afspadseret, kan virksomheden 

forlange, at honorering sker i form af udbetaling. De 


5 / 6 timer er "omregnet tid" – altså inklusiv overarbejdstillæg. 

Merarbejdsreglerne betyder, at en medarbejder for beordret 

merarbejde honoreres en til en (en times merarbejde 

registreres med en time). Merarbejdet kan udlignes (afspadseres). 

Man har ret til at udligne i timer eller i hele dage – op til 

tre sammenhængende dage. 

"Der er i overenskomsten ikke fastsat en tidsfrist for, hvornår 

et ønske om udligning skal efterkommes af virksomheden. 

Men det er Finansforbundets opfattelse, at virksomheden ikke 

kan udskyde ønsket meget længere end tre måneder", siger 

Kim Erdmann. 

En gang om året opgøres merarbejdsregnskabet. Hvis saldoen 

på opgørelsestidspunktet er over 45 timer, får medarbejderen 

betaling for de timer, der ligger ud over 45 med 75 

kroner pr. time. De første 45 timer af saldoen bortfalder således 

uden honorering. Det samme gælder, hvis der står mindre 

end 45 timer. Opgørelsestidspunktet er 31. december, hvis 

der ikke lokalt er aftalt et andet tidspunkt. 

Som kompensation for denne måde at opgøre arbejdstiden 

på får medarbejderen en uges ekstra ferie. I øvrigt giver overenskomsten 

mulighed for at aftale at overføre den 6. uges ferie 

til det efterfølgende ferieår eller få den udbetalt. 

Ikke ren matematik 

Om det er en fordel at være omfattet af det ene eller det andet 

sæt regler, kan der ifølge Kim Erdmann ikke gives et generelt 

svar på. Den enkelte må fortage sit valg ud fra de forventninger, 

man har til sin arbejdssituation. 

Rent matematisk kan man beregne, at en medarbejder med 

mere end 5 timers overarbejde har fordel af at være omfattet 

af overarbejdsreglerne – under forudsætning af at alle timerne 

er med 50 procents tillæg, og de alle udbetales! 

Hvis alle timerne afspadseres, og en fjerdedel af timerne er 

til 100 procents tillæg, skal der ca. 65 timers overarbejde til, 

før det er en fordel at være på overarbejdsregler. 

"Vi ved at mange har truffet deres valg ud fra nogle subjektive 

betragtninger. Mange har den opfattelse, at ret til frihed 

bliver respekteret mere, når der er tale om ferie, end når der 

er tale om afspadsering", siger Kim Erdmann og peger på, at 

merarbejdsreglerne giver mange ledere og medarbejdere et 

mere fleksibelt syn på arbejdstiden.

Hvem får 

ikke valgfrihed 

• Medarbejdere i sparekasselønsystemets 

lønklasse V-VI 

• Medarbejdere på trin 73 eller højere 

• Edb-medarbejdere i lønramme 41 

eller højere 

• Service/teknikere på trin 67 eller højere 

• Medarbejdere omfattet af § 73, stk. . 

"Hvis en leder skal beordre overarbejde, skal der tages hensyn 

til den ekstraomkostning, det medfører. Mens merarbejde 

sædvanligvis ikke kræver det samme hensyn. Dermed får både 

medarbejdere og ledere et andet forhold til vurdering af 

behovet for at yde noget ekstra i de perioder, hvor der er behov 

for det", siger Kim Erdmann. Medmindre der er aftalt noget 

andet lokalt, er man bundet af sin beslutning i to år. 

Lokale aftaler 

Standardoverenskomsten giver mulighed for, at det i den enkelte 

virksomhed kan aftales, at medarbejderne har ret til at 

vælge en gang om året i stedet for en gang pr. overenskomstperiode. 

Det kan også aftales, at medarbejderne kan vælge 

om ved skift af stilling, afdeling eller ved udnævnelse. 

Samtidig med at medarbejderen meddeler at ville skifte fra 

det ene system til det andet, skal medarbejderen meddele, 

hvad der skal ske med en eventuel afspadserings- eller merarbejdssaldo. 

En merarbejdssaldo ud over 45 timer (eller hvad der er aftalt 

lokalt) kan forlanges udbetalt eller videreført som afspadsering, 

mens det for en afspadseringssalto aftales, om den 

afvikles eller udbetales. n 


Spørgehjørnet 


Skriv til redaktionen: mj@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Langebrogade 5, 1411 København K 

Fire af Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. 

Har du for eksempel spørgsmål om barsel, sygdom, arbejdsskader, arbejdstider eller efteruddannelse, så send 

det til spørgehjørnet. Vi giver ikke sagsbehandling, men giver dig et overordnet svar. 

Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive til os, selv om du ikke ønsker at få dit spørgsmål i bladet. 

Spørgsmål besvares af socialrådgiver Birgit Larsen, arbejdsmarkedskonsulent Morten Knudsen Stick, arbejdsmiljøkonsulent 

Lotte Hansen og faglig konsulent Kim Erdmann. Nogle spørgsmål har vi hentet fra forbundets telefonservice. 

Pause fra skærme 

Hvilke regler er der for at holde pauser, når man arbejder i call 

center. 

Venlig hilsen 

Peter 

Svar 

Hovedreglen fra Bekendtgørelsen om arbejde ved skærme fra 

199 er, at arbejde ved skærmterminal skal tilrettelægges, 

så det daglige arbejde ved skærmterminalen regelmæssigt 

afbrydes af andet arbejde, eller hvor dette ikke er muligt, afbrydes 

af pauser, så sundhedsskadelige påvirkninger undgås. 

Du finder bekendtgørelsen nr. 1108 på www.at.dk 

Heraf fremgår, at pausernes placering, hyppighed og varighed 

bør afpasses efter de krav der stilles – blandt andet arbejdets 

intensitet og bundethed. Den er stor ved call centerarbejde 

sammenlignet med andet skærmarbejde, og derfor 

kan der være krav til hyppigheden af pauser – afhængig af 

hvordan I har organiseret arbejdet. 

I øvrigt kan du kontakte din kreds for at høre, om I har nogle 

lokale aftaler på området. 

Venlig hilsen 

Lotte Hansen 

Kan jeg blive voksenunderviser 

Under min barselsorlov har jeg tænkt over min fremtid. Skal jeg 

blive i banken, skal jeg have nyt job i banken eller udenfor? 

Jeg er 37 år og har været ansat i banken de sidste 13 år 

som rådgiver og har undervist i forskellige produkter/tiltag 

samt haft med oplæring af elever at gøre. Hvad findes der af 

uddannelsesmuligheder? 

Venlig hilsen 

Susanne 

Svar 

I Finansforbundet har du mulighed for at få en personlig samtale 

med en arbejdsmarkedskonsulent, som kan hjælpe dig 

med at afklare, hvordan du kan arbejde videre på din ide. 

Hvis du ønsker at videreuddanne dig som voksenunderviser, 

findes der en etårig uddannelse på fuld tid, eller to år på 

deltid. Vil du tage uddannelsen på fuld tid, kræver det orlov fra 

virksomheden. Du har så mulighed for at få dækket din forsørgelse 

med SVU-godtgørelse, der svarer til dagpengesatsen og 

p.t. er 14.170 kroner om måneden. Af denne ydelse skal du 

ikke betale 8 procent arbejdsmarkedsbidrag. Du kan få ydelsen 

i op til 5 uger, hvis du er studieaktiv. 

Vil du vide mere, så klik ind på www.vidar.dk 

Venlig hilsen 

Morten K. Stick

Udbetaling eller afspadsering 

af overarbejde 

På min arbejdsplads taler vi om, at medarbejdere, der har den 

6. ferieuge, får fratrukket 45 timer inden en evt. udbetaling af 

overarbejde. Har medarbejderen ret til at afspadsere de 45 

timer? Eller er de bare "leveret" som gratis arbejdskraft? Er en 

betaling fast pris, og hvornår reguleres den? Hvilken lønramme 

skal man minimum være på for at være omfattet af det nævnte? 

Venlig hilsen 

Anna 

Svar 

Merarbejdsordningen har en opgørelsesperiode på 1 måneder. 

Når de 1 måneder er gået sker der en opgørelse af medarbejdernes 

merarbejdssaldi. 

Det er ved opgørelsen, at de 45 timer får betydning, idet 

man ikke får noget for de første 45 timer af saldoen. For timer 

over 45 betales en fast sats på 75 kroner pr. time. Satsen 

reguleres ved hver overenskomstforhandling. 

Der er altså (næsten) samme ret til afspadsering af merarbejde, 

som der er til afspadsering af overarbejde. 

Det fremgår af overenskomstens § 7 , at (næsten) alle 

medarbejdere kan vælge sig over på merarbejdsreglerne. Ligesom 

(næsten alle) de, der er på merarbejdsreglerne, kan 

vælge sig over på overarbejdsreglerne. 

Venlig hilsen 

Kim Erdmann 

En ugentlig fridag 

Da jeg fyldte 58 år, anmodede jeg om at få en ugentlig fridag 

i henhold til overenskomsten, men det blev afvist under henvisning 

til arbejdets tilrettelæggelse. 

Min tillidsmand har bekræftet, at det er korrekt, og at det 

er nødvendigt at flytte til et andet job, hvis jeg ønsker en 

ugentlig fridag. 

Jeg har systemtillæg, men kan det bevares, hvis jeg flytter 

til en anden afdeling. 

Venlig hilsen 

Senioren 

Svar 

Overenskomsten giver ret til deltid, når man er fyldt 58 år. Og 

hvis der aftales deltid efter disse regler, skal både medarbejder 

og virksomhed fortsætte med at betale pensionsbidrag 

efter den hidtidige beskæftigelsesgrad. 

Virksomheden har dog mulighed for at modsætte sig deltid 

i den nuværende stilling. Men det skal ske efter dialog med din 

kreds (den faglige repræsentant). Virksomheden skal begrunde 

sin afvisning i, at ansvar og/eller forretningsomfang (for 

eksempel kunde-, ledelses- og/eller driftmæssige hensyn) i 

den nuværende stilling ikke er foreneligt med en deltidsansættelse. 

Når virksomheden afviser en deltidsansættelse, bør den 

samtidig afdække alternative jobs, hvor deltid er muligt. 

Der er ikke garanti for, at lønnen i det nye job svarer til lønnen 

i det nuværende job. Dermed kan en deltidsansættelse 

også indebære, at fuldlønsgrundlaget bliver mindre. Eller med 

andre ord at prisen for at opnå deltidsansættelse er væsentligt 

større end blot en forholdsmæssig nedgang i lønnen. Pensionsbidraget 

beregnes på grundlag af det aktuelle løngrundlag, 

hvorfor det også kan medføre, at pensionsbidraget 

mindskes. 

Da reglerne om systemtillæg er aftalt lokalt, må du spørge 

din kreds om, hvad der sker med din løn (og herunder systemtillægget), 

hvis du skifter til et job med en lavere grundløn. 

Venlig hilsen 

Kim Erdmann 


Ajour 


NYHEDER 

Fire lande – én medarbejderforening 

Medarbejderne i Nordea har skabt en multinational medarbejderforening. 

For når virksomheden er et multinationalt selskab og måske senere 

bliver omdannet til et europæisk selskab, så står medarbejderne sig 

bedst ved også at slå sig sammen på tværs af landegrænserne. 

Forskellige lande, forskellige overenskomstsystemer, forskellig national 

lovgivning om for eksempel varsling af fyringer og ret til barselsorlov. 

Det er blot nogle af de mange forskelligheder, der findes mellem Nordea-arbejdspladser 

i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Alligevel har 

medarbejderne formået at lave et formelt samarbejde på tværs af landegrænser, 

som skal tale deres sag i forhold til topledelsen i Nordea. 

"Nordea Union er talerør for alle medarbejdere i Nordea i de nordiske 

lande. Netop ved at vi har formaliseret samarbejdet på medarbejdersiden, 

står vi stærkere i forhold til ledelsen, når vi skal forhandle medarbejdervilkår 

igennem", siger Majbritt Garbul Tobberup, der er formand 

for Nordkreds. 

Nordea Union går ikke ind på de områder, som Finansforbundet og de 

øvrige nationale fagforeninger dækker for eksempel i forhold til generelle 

krav ved overenskomstforhandlinger. 

Kilde: Resonans nr.14, nyhedsbrev fra FTF 

MEDDELELSER 

Medlemsmøder 2005 

På efterårets medlemsmøder sætter Finansforbundet fokus på globaliseringen, 

som også har fat i den finansielle verden. Nye muligheder og udfordringer 

dukker dagligt op med en naturlig usikkerhed til følge. Som ansatte 

i den danske finanssektor vil vi gerne påvirke udviklingen, fordi vi tør, og 

fordi vi har noget at byde på. 

Fusioner og samarbejder på tværs af landegrænserne gør, at vi fremover 

må være åbne over for andre måder at gøre tingene på. Samtidig skal vi 

fastholde og udbygge de gode ting, som allerede fungerer for os, og som 

andre kan lære af. Globalisering er dialog på tværs af grænser og vaner. 

Derfor inviterer Finansforbundet til medlemsmøde, hvor vi vil diskutere 

vores fælles fremtid i finanssektoren. 

Tid og sted og tilmelding finder du på www.finansforbundet.dk 

SERVICE 

Find dit sommerhus i Feriebørsen 

Feriebørsen er stedet på Finansforbundets hjemmeside, hvor du gratis kan 

annoncere din feriebolig til leje. Har du ikke selv et sommerhus, men er 

begyndt at overveje, hvor turen skal gå hen, så bringer Feriebørsen dig en 

altid opdateret oversigt over sommerhuse og ferielejligheder, som forbundets 

medlemmer ønsker at udleje.

FINANSFORBUNDET.DK 

Skandia Banken bør stoppe annonce 

Finansforbundet opfordrer Internetbanken Skandia Banken til at droppe 

avisannonce, der bruger en røveriscene som blikfang. 

I en række landsdækkende morgenaviser annoncerer internetbanken 

Skandia Banken i disse dage for sig selv ved bl.a. at bruge et billede af en 

situation, der skal minde om et bankrøveri. 

Men netop mindelserne om et bankrøveri har fået mange af Finansforbundets 

medlemmer til at reagere, og derfor opfordrer Finansforbundet 

Skandia Banken til at droppe annoncen. 

Finansforbundets formand, Allan Bang, siger: 

“Annoncens politiske budskab forholder vi os ikke til, og jeg er helt på 

det rene med, at der skal være plads til humor og skæve vinkler i annoncer. 

Men vi har fået relativt mange henvendelser fra medlemmer, der har 

været udsat for eller overværet et røveri, og de mener ikke, den annonce 

er sjov. af", siger Allan Bang. (1 .9) 

Skandia dropper røverannonce 

Finansforbundet tilfreds med Skandia Bankens tilbagetrækning af annonce. 

Men det kan undre, den overhovedet har været bragt. 

Skandia Banken besluttede sent mandag den 1 . september 005 at 

trække en annonce, der skulle have været brugt nogle gange endnu, tilbage. 

Finansforbundet opfordrede tidligere på dagen banken til at droppe annoncen, 

der brugte et bankrøveri som blikfang. 

Finansforbundets formand, Allan Bang, siger: 

“Jeg er naturligvis tilfreds med, at banken har trukket den omtalte annonce 

tilbage. Men jeg er ked af, at den overhovedet har været bragt, 

for det burde være åbenlyst for en bank, at mange af sektorens medarbejdere, 

ikke bryder sig om, at blive mindet om risikoen for eller genoplive 

et røveri i en annonce fra en af sektorens virksomheder. Røverier er 

ikke noget at spøge med." (1 .9) 

FRA KREDSENE: 

"Dog er der stadig særlige positive kendetegn, lysten 

til at være blandt andre mennesker og konkurrencementaliteten. 

Som assurandører er vi vant til foran- 

d ringer, og det er derfor, vi fortsat er i branchen og vel 

og mærke med succes." 

"Derfor er tiden inde til at skrue lidt ned for alverdens 

målinger og registreringer og i stedet koncentrere 

kræfterne om at lave forretninger og løse opgaverne." 

TV-overvågning 

Nye tillidsmænd 

FTF-kongres 

Peter W. Mollerup, 

formand for Assurandør 

& Forsikringskredsen, 

skriver i sin leder om den 

profil, der kendetegner 

en assurandør: 

Majbritt Garbul Tobberup 

formand for Nordkreds, 

skriver i sin leder, at hvis 

det skal være attraktivt 

at være i Nordea, skal der 

gøres noget ved den 

ekstreme travlhed og for 

få medarbejdere: 


Finans Senior Rejser 

er nu klar med nye rejser 

til foråret 2006 

Vi har igen valgt Beijing som det ene rejsemål, idet turen er en utrolig succes. 

77 personer deltog på rejserne i år, og vi er sikre på, at flere har lyst til opleve 

denne utrolige by. 

Så har vi valgt en rejse til Vietnam, hvor vi skal se Vietnam fra Hanoi til Saigon 

og en rejse til Azorerne, de fjerntliggende vulkanøer midt ude i Atlanterhavet. 

Beskrivelse m.v. af rejserne fremgår af annoncerne. Vi har samtidig med dette 

indlæg sendt mail med nærmere informationer om de enkelte rejser til de personer, 

der er tilmeldt vort mail-kartotek. 

Er du ikke tilmeldt vort kartotek kan dette ske ved at sende en 

mail med påskrift "Finans Senior Rejser" til Gunner Schmidt: 

gunnerlisbet@post.tele.dk 

Rejs med hjerte, hjerne og holdning 


Finans Seniorerne rejser 

igen til Beijing 

– 9 dage med dansk rejseleder i maj 2006 

Den helt overvældende interesse hos medlemmer 

af Finans Senior Rejser for at opleve Bejing 

med Albatros Travel gør, at vi nu gentager 

turen. 

Det vil sige: 

l direkte flyvning ud og hjem 

4 - stjernet hotel 

7 nætter inkl. morgenmad 

21 veltilrettelagte udflugter 

22 veltillavede måltider og 

1000 - vis af uforglemmelige indtryk 

Forestil dig øjeblikke på Den Store Mur, i Den 

Forbudte By, på Den Himmelske Freds Plads, i 

Himlens Tempel eller blot det at færdes blandt 

tusinder af kinesere på et af de store markeder 

eller på deres hjemmebane, de hyggelige 

hutonger, der snart er en saga blot. 

Alt dette og meget mere 

for kun 

Kr. 8.990.00,- 

pr. person i dobbeltværelse 

Dato for afrejse følger 

Bestilling af rejse og specialprogram: 

Finans Senior Rejser, Gunner Schmidt tlf. 74 76 14 00 


Teknisk arrangør: Albatros Travel tlf. 36 98 00 00 

www.albatros-travel.dk

Oplev vidunderlige Vietnam 

med Finans Senior Rejser 

Helt nye, anderledes og fremmedartede oplevelser 

– 12 dage med dansk rejseleder 

“Vidunderlige Vietnam” kaldes landet på grund af sin smukke, 

afvekslende natur og de meget venlige og smilende mennesker man 

møder overalt. Det moderne samfund der hastigt breder sig over 

verden, er endnu ikke slået igennem, hvilket gør et besøg i landet til 

en enestående oplevelse. 

Vi skal se hele Vietnam og starter derfor i nord med den charmerende 

hovedstad Hanoi, fortsætter til den særprægede Halongbugt, 

hvor vi med båd sejler ud blandt de imponerende kalkstensklipper. 

Herfra mod syd til den mere moderne storby Saigon, kendt for sine 

meget smukke bygninger i fransk kolonistil. 

Vi skal sejle på Mekongfloden til Can Tho og videre til den vietnamesiske 

by Chau Doc, hvor vi oplever det farverige flydende marked. 

Rejsen foregår med bus, båd og fly. Vi overnatter på moderate førsteklasseshoteller 

og i Mekongdeltaet på de pragtfulde Victoria-hoteller. 

De fleste måltider er inkluderet. 

Kort sagt: en rejse tilrettelagt efter landets særlige natur og de 

ældgamle kulturer, der stadig en del af den vietnamesiske hverdag. 

Afrejse d. 20. april 2006 

Pris pr. person i dobbeltværelse 

Kr. 13.990,- 

Tillæg for enkeltværelse 

Kr. 2.990,- 

Rejs med hjerte, 

hjerne og holdning 

Prisen inkluderer 

Dansk rejseleder, fly København-Hanoi og Saigon-København, alle skatter og afgifter, 

transport, udflugter og entréer jf. program, indkvartering i dobbeltværelse på moderate 

førsteklasseshoteller, morgenmad dagligt, frokost og middag jf. program. 

Bestilling af rejse og specialprogram: 

Finans Senior Rejser, Gunner Schmidt tlf. 74 76 14 00 


Teknisk arrangør: Albatros Travel tlf. 36 98 00 00 

www.albatros-travel.dk

Plovmanden 

En vildfaren avisside fløj gennem luften som en skamskudt måge 

og landede her i plovfuren. Det var den 31. august 005, 

og Politiken kunne under overskriften "Bank overvejer sharialån" 

fortælle, at "muslimer i Danmark måske får mulighed for 

at få særlige rentefri sharia-lån i Jyske Bank." Som den første 

danske bank skulle jyderne nu tilbyde omkring 00.000 muslimer 

i Danmark denne særlige type lån, der ikke ville være i 

konflikt med Koranens forbud mod at betale renter. "Vi kan 

ikke gå ind i en dansk bank og låne til at købe hus eller bil", 

sagde imam Abdul Wahid Pedersen til avisen, og han var derfor 

glad for, at renterne blev afløst af et gebyr. "Jeg vil gerne 

være med til at overveje at tilbyde rentefrie lån. For et års tid 

siden var vi faktisk inde i konkrete overvejelser, og for os var 

det helt ok at skulle omregne vores renteindtægt til et gebyr", 

sagde områdedirektør Hans Barth fra Jyske Bank. 

Historien stammede fra dette organ, hvor jeg selv har den 

månedlige fornøjelse af at pløje mig gennem min spalte, og jeg 

blev med det samme fyldt af en tværreligiøs følelse af tilfredshed. 

Godt nok blev sharia-lån afvist af landets største banker, 

Danske Bank og Nordea, men i Storbritannien har de været 

vidt udbredte siden den første muslimske bank åbnede i 004, 

og en række traditionelle banker fulgt efter med lån, hvor gebyr 

erstatter renter. Jeg tænkte ved mig selv, at vi nu endelig 

var ved at nå dertil, hvor finanssektoren tog et medansvar for 

at løse ghettoproblemerne. Nu kunne muslimerne i Danmark 

tage lån, så de kunne komme ind på det ellers utilgængelige 

ejerboligmarked. Vi manglede bare, at kreditforeningerne skulle 

følge i de fornuftige jyders fodspor, tænkte jeg. 

Næste dag kom jeg ind fra plovfuren til plovfruen, som sad 

foran computeren (det er kun mig der ikke er fulgt med tiden). 

Hun vinkede mig hen og viste mig en nyhed på Jyske Banks 

hjemmeside. Overskriften lød: "Ingen planer om at udvikle 

Sharia-lån". Og derefter: "En række medier har bragt historier 


Jeg tænkte ved mig selv, at vi nu endelig var ved 

at nå dertil, hvor finanssektoren tog et medansvar 

for at løse ghettoproblemerne. 

om, at Jyske Bank overvejer at udbyde lån efter de såkaldte 

Sharia-principper. Altså lån hvor der ikke beregnes rente på 

traditionel vis, men hvor kunden i stedet betaler forskellige 

former for provisioner. Jyske Bank har ikke planer om udvikling 

af nye produkter efter disse principper." 

Bump. Ned på jorden igen. Nu sidder der nok, tænkte jeg, 

en imam og ærgrer sig over de bristede forventninger. Der 

sidder nok også en redaktør og ærgrer sig over en bristet historie. 

Og gad vide om ikke der sidder en områdedirektør og 

ærgrer sig over en forhastet udtalelse? Tiden er ellers inde til 

at tænke nyt, hvis vi skal have en mere jævn boligfordeling. 

Som de Venstre-borgmestre, der vil lade danske rollemodeller 

– socialpædagoger, politibetjente o.a. – få adgang til gratis 

boliger i ghettoerne. Jeg synes, at ideen er glimrende. Men 

hvorfor tilbyder borgmestrene ikke selv at gå forrest og flytte 

ind i de almennyttige byggerier? Måske kan de få en kioskejer 

som nabo? Eller en bankdirektør? n

FINANS 

9 05 

HMN 

TITEL 

PAR- 

TIKLEN 

BEN 

TAL 

TONE 

BOM- 

MEN 

TRÆER 

KVIK 

TO ENS 

FUGL 

FRAN- 

KRIG 

NED- 

SÆTTE 

MYTOL. 

NAVN 

TITEL 

FRI- 

FIN- 

DELSE 

SPORTS- 

UDØVER 

2 

VÅBEN 

DYR 

PUKLE 

LØB 

KRITI- 

SERER 

7 

DANSE 

SLAG 

TAL 

1 

VÆSEN 

MÆRKE 

PAS- 

SEDE 

STAT 

TITEL 

ØJNE 

HÆNDT 

PIGE 

ANLÆG 

RET- 

NING 

STAT 

RYGER 

TIL- 

TALE 

POST- 

DI- 

STRIKT 

DRENG 

GÆLDS- 

BELØB 

3 

LINE 

TANKE 

HAR 

LOV 

GLOSER 

SMERTE 

VEKSLE 

BEGI- 

VENHED 

RIGE- 

LIGT 

ENG- 

LAND 

AFSON- 

DRING 

ATTER 

VIRKE- 

LIG 

Ø 

8 

4 

TAB 

FRUGT 

REDE 

PIGE 5 

UD- 

BRUD 

JOD 

FALSK 

GL. 

FORM 

FRUGT 

SELE 

DOVEN 

DIGTE 

GNAVEN 

LÅS 

FARTØJ 

UGIFT 

ANTAL 

SPOLE 

IDET 

BIORD 

SKIB 

HOL- 

LAND 

OP- 

FØRSEL 

RET- 

NING 

BERØVE 

9 

PIGE 

GENNEM- 

BRØD 

KENDE- 

ORD 

6 

LEG 

HJØRNE 

Har du hørt at… 

Finanskryds nr. 9 

Frikvarter 

Danske Bank har ansat Anders Fogh Rasmussens 

afgående spindoktor, Michael Kristiansen, der i 

øjeblikket er mest kendt for at have brugt 

40.000 kroner af skatteydernes penge på at 

telefonere til Tjekkiet. Michael Kristiansen skal 

sikre banken mod nederlag i sager om dankort 

og gebyrer. 

Finans udsætter to præmier, der udtrækkes 

blandt de rigtige løsninger. 

Præmien er et gavekort til en musikcd. 

Løsningen skal være Finans i hænde 

5. oktober på adressen: 

Finansforbundet, Langebrogade 5, 

Postboks 1960, 1411 København K. 

Kuverten mærkes "krydsord nr. 9" og 

må ikke indeholde anden post til Finansforbundet. 

Du kan også maile kodeordet 

til krydsord@finansforbundet. 

dk eller sende det via hjemmesiden 

www.finansforbundet.dk/krydsord. 

Kodeord 

Navn 

Adresse 

Vindere af finanskryds nr. 8 

Kodeordet var vandskade. Præmierne gik til Karen 

Jørgensen, Nr. Boulevard 9, 4800 Nykøbing Falster 

og Mette Marker, Poul Mose Parken 10, 

56 0 Glamsbjerg 


Ledige & seniorer 

Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det pågældende 

område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra 

Seniorgrupperne er for seniorer i det pågældende område, hvis der ikke står 

andet i annoncen. 

Netværk Sønderjylland 

Teatertur 

Hyggelig tur til "Det lille Teater" i Flensborg, 

hvor vi skal se forestillingen "Den Lille Havfrue". 

Efter forestillingen vil vi finde et sted, 

hvor vi kan få noget at spise. 

Vi kører selv og mødes kl. 15.30 i Flensborg 

(v/Marienkirche/Sydbank) 

Tid: 9. oktober kl. 15.30. 

Pris: Ledsager kr. 150 

Frist jfr. tidligere udsendt. 

Tilmelding: Aase Holdt, Egevej 7, 

65 0 Toftlund 

Jeg tilmelder mig arrangementet: 

Seniorgruppen 

Vestsjælland 

Bowling 

17. november 

Netværk Storstrøm 

Beauty and the Beast 

4. November 


Netværk Sønderjylland 

Teatertur 

9. oktober 

Netværk Århus 

Byvandring 

7. oktober 

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./By: 

Telefon: 

Antal deltagere: 

Stiger på i: 

Netværk Frederiksborg 

Gobeliner, Christiansborg 

Slot og Cisternerne 

5. oktober 

Seniorgruppen Vestsjælland 

Bowling 

Så er vi klar med en eftermiddag med bowling 

og spisning i Slagelse Superbowling Center 

Busafgang: 

11.15 Holbæk, 

Administrationscentret 

1 .00 Ringsted, Busterminalen 

1 .15 Sorø, Ehlers Superbest 

Hjemme igen 16.45 – 17.45 

Betaling vedlægges tilmeldingen i check eller 

indsættes på konto 3 08-3 087 9454 

(husk at skrive dit navn og ikke bowling). 

Tid 17. november kl. 1 .45 

Pris : Medlemmer kr. 1 5, 

ledsager kr. 00 

Frist: 17. oktober 

Tilmelding : Bjarnold Hermansen, 

Ringmosevej 15, 

Kisserup, 4300 Holbæk, 

mail hermsen@os.dk, 

telefon 59 46 6 7 

Netværk Frederiksborg 

Gobeliner, Christiansborg Slot og Cisternerne 

Udflugten går til nogle af Københavns fine 

kunstværker. Under jorden, i Søndermarken, 

skal vi besøge Cisternerne, der danner rammen 

om kunstværker af bl.a. Bjørn Nørgaard, Robert 

Jacobsen og Carl Henning Petersen. Bjørn Nørgaard 

er kunstneren bag Dronningens Gobeliner 

i Riddersalen på Christiansborg, hvor vi får 

en guidet omvisning, der beskriver 1000 år af 

Danmarkshistorien. 

I Christiansborg Slotskirke vil der være en guidet 

omvisning. I dag benyttes Slotskirken kun 

ved Folketingets åbning. Vi vil få en oplevelse i 

denne smukke og genopførte kirke, der i 1997 

blev genindviet efter branden i 199 . 

Midt på dagen vil bussen køre os til Søerne, 

hvor der serveres frokost. Vi slutter turen ved 

at køre nordpå og får kaffe på Regattapavillonen 

smukt beliggende ved Bagsværd Sø. Planlagt 

ankomst til Hillerød kl. ca. 18.30. 

Ved evt. afbud ring 0 9 14 18. Mødested: 

P-plads Carlsbergvej bag Hillerød Station. Bussen 

afgår kl. 9.30 

Tid: 5. oktober. 

Pris Gratis 


Tilmelding: Elisabeth Enghave, 

Gribskovvænget 7, 

Gadevang, 3400 Hillerød 

Juleturen 

Reserver den . november, hvor vi vil køre til 

Kalundborg gl. by samt omvisning på Dragsholm 

Slot m.m., nærmere følger i næste nummer. 

Netværk Århus 

Byvandring 

Vi mødes ved den runde p-plads bag Botanisk 

Have kl. 14. 

Århus' nok mest kendte byhistoriker Lars Holleufer 

guider os rundt i Århus by. 

Tænk at Bispetorvet, der har sit navn efter fortidens 

frodige bispehave på stedet, engang var 

byens centrum. At der var masser af cafeliv og 

kultur. Det forestiller man sig ikke i dag, når man 

ser alle bilerne parkeret der. Det inspirerer… 

Vi vandrer over Bispetorvet, Store Torv og Lille 

Torv til Klostertorvet med mere. 

Netværk Storstrøm 

Beauty and the Beast 

Ledige medlemmer inviteres i Det Ny Teater.. 

Kl. 13.00 Afgang med bus fra Nykøbing F. 

(Cementen) 

Kl. 13.15 Opsamling v. Nørre Alslev 

(motorvejsafkørsel 43) 

Kl. 13. 5 Opsamling v. Vordingborg/Stensved 

(motorvejsafkørsel 41) 

Kl. 13.45 Opsamling v. Tappernøje (Haahr/ 

motorvejsafkørsel 38) 

Kl. 13.55 Opsamling v. Rønnede (p-plads/ 

motorvejsafkørsel 37) 

Kl. 15.00 Ankomst til København. 

Vi har p.t. ikke fastsat det endelige program. 

Kl. 19.30 Disney’s Beauty and the Beast på 

Det Ny Teater. 

Kl. .30 Afgang med bus fra København 

sydover igen. 

Billetterne tildeles efter "først til mølle" 

princippet, og det er muligt at tage en 

ledsager med. 

Ved tilmelding husk angivelse af hvor du/I står 

på. 

Tid: 4. november 

Pris: 50 kroner i depositum 

for ledige medlemmer 

575 kroner for ledsager 


Tilmelding: Bente Hovmand Nielsen, 

Irisvej 15, 

4863 Eskilstrup 

Hvis der er spørgsmål til turen kan du ringe til: 

Marianne Thorsen, 55 76 01 10 

Bente Hovmand, 54 43 61 63 

Undervejs vil der blive berettet om de vigtigste 

historiske punkter på pladserne. 

Vi afslutter dagen med hyggeligt samvær på et 

nærliggende spisested. 

Tid 7. oktober kl. 14 

Pris 0 kroner 

Frist 14. oktober 

Tilmelding Flemming Begtrup, 

Skæring Havvej 57, 

5 50 Egå, 

telefon 86 84 04



Jyske Bank har ligget i toppen af bankligaen 

i mange år takket være medarbejdere med 

evne og vilje til at gøre en forskel. 

Siden 1990 er antallet af medarbejdere i 

sektoren faldet med mere end 20%, mens vi i 

Jyske Bank er blevet mere end 25% fl ere. 

Men vi skal være endnu fl ere. Derfor søger 

vi nye medarbejdere. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Nu kan din drøm gå i opfyldelse… 

Der er masser af udfordringer i SEB. Vi er i gang med at 

opbygge en helt ny organisation på privatkundesiden og 

søger kampklare privatkunderådgivere samt en erhvervskundemedarbejder 

til vores erhvervsteam. 

Til december åbner vi vores første filial i hjertet af København, 

og vi åbner flere i den kommende tid. 

Så har du: 

• 

• 

• 

• 

Mod på at kaste dig ud i noget nyt 

Kampånd 

Stort engagement 

Lyst til at redde (den finansielle) verden 

…så har vi et spændende job til dig - gerne på deltid - til en 

attraktiv løn i en international organisation. 


Drømmer du om at blive flyvende? 

Send din ansøgning til personalechef Charlotte Juul på 

charlotte.juul@seb.se. 

Brænder du inde med spørgsmål, så kontakt filialdirektør 

Michael Tøgersen på 3376 1047 eller michael.togersen@seb.dk. 

SEB Group er en nordeuropæisk bankkoncern med fokus på større 

virksomheder, finansielle institutioner og privatkunder. Vi har ca. 

19.000 medarbejdere fordelt på ca. 20 lande og har i alt 672 filialer 

i Sverige, Tyskland og de baltiske stater. I Danmark er vi ca. 800 

medarbejdere fordelt på 6 forretningsområder: SEB Merchant 

Banking, SEB Asset Management, Nordic Retail & Private Banking, 

SEB Kort, Enskilda Securities og SEB Pension. 

Læs mere om SEB på www.seb.dk.

MARKEDSCHEFER OG BACK-OFFICE MEDARBEJDER 

AKTIEBOG DANMARK A/S søger flere medarbejdere 

AKTIEBOG DANMARK A/S er en privat virksomhed, der har specialiseret sig i at føre aktiebog og afvikle generalforsamlinger. Selskabet blev etableret i 2004 og fører i dag aktiebog 

for ca. 90 børsnoterede selskaber og investeringsforeninger. AKTIEBOG DANMARK A/S er inde i en kraftig vækst og udvider kundeporteføljen med ca. 2 nye selskaber om 

måneden. Derfor søger vi 2 markedschefer og en Back-office medarbejder til hurtig tiltrædelse. 

MARKEDSCHEFER 

Vi forestiller os en kollega, som vil finde nedenstående 

spændende: 

direkte ansvarlig for en kundeportefølje omfattende 

Danmarks største virksomheder, 

finder optimale/nye og kreative løsninger for kunderne 

og få indflydelse på den fremtidige udvikling af vores 

IT-systemer, 

ansvar for en succesfuld tilrettelæggelse og 

gennemførsel af deres generalforsamlinger. 

Din baggrund/kvalifikationer kan være: 

struktureret og kan overskue mange samtidige 

aktiviteter – i særdeles stressede situationer, 

salgs- og service orienteret og er i stand til at forstå 

vores kunders behov og medvirker til at udvikle nye 

og utraditionelle løsninger, der udfordre det 

eksisterende marked. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BACK-OFFICE MEDARBEJDER 

Dine arbejdsopgaver vil primært være indsortering, kontrol 

og forædling af data fra Værdipapircentralen og fra vores 

kunder. 

Du vil sammen med en kollega være ansvarlig for at 

datakvaliteteten i vores system er markedets højeste samt 

at den til stadighed lever op til vores kunders krav og 

forventninger. 

Din baggrund/kvalifikationer kan være: 

Sans for detaljer og overholdelse af tidsfrister, 

arbejdet udstråler kvalitet, orden og overblik, 

du trives med at behandle store datamængder, 

du er åben, positiv og har et godt humør, også når det 

går stærkt. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

VI TILBYDER 

For begge stillinger tilbyder vi et udfordrende, spændende 

og selvstændigt job i et uformelt og dynamisk miljø. 

En attraktiv lønpakke der matcher kravene og dine 

kvalifikationer. 

Ønsker du yderlige oplysninger og stillingerne, så ring til 

markedschef Peter Hansen på tlf. 45 46 09 99. 

Ansøgning: 

Send din ansøgning snarest bilagt CV pr. e-mail til adm. 

direktør Johnnie Bloch Jensen jbj@aktiebog.dk 

 

 

 

 

 

AKTIEBOG DANMARK A/S 

Kongevejen 118 

2840 Holte 

 

 

 

 

 

 


License to teach 

- er blot en lille del af det, du får ud af et samarbejde med os 

Mission 

Vores mission er at uddanne finansielle medarbejdere i et tæt samarbejde med vores kunder. 

Succeskriteriet er, at finanselever, finansøkonomer, akademikere, assistenter og andre med 

tilknytning til den finansielle sektor gør en forskel ude i den virkelige verden efter nærkontakt 

med os. Vi udøver missionen i praksis ved at undervise, coache og rådgive vores kursister og 

dermed vores kunder - og vi gør det med succes. 

Med din baggrund i den finansielle sektor ved du, at det er den enkelte persons kvaliteter, der 

gør forskellen. Derfor arbejder vi ikke kun med tørre tal, men også med personlig udvikling - 

både i forhold til kursister og os selv. 

Den rette støbning 

Det vil være en fordel, hvis du: 

har en finansiel baggrund og arbejder i sektoren i en kundevendt stilling 

kan lide at være sammen med andre - og de kan lide at være sammen med dig 

forstår at sælge et budskab 

ser løsninger og muligheder frem for problemer og begrænsninger 

er i stand til at levere individuelle præstationer samtidig med teamarbejde 

er klar til et job med masser af udfordringer, der kræver et stort drive 

har bil 

Undervisningserfaring er også en fordel, men ikke et krav. Det skal vi nok lære dig. 

Base i Østjylland 

Når vi ikke er ude i landet for at undervise, udvikler vi nye kurser og uddannelser på centret, 

der ligger på et af de smukkeste steder i Skanderborg. Vi forventer, du har eller får bopæl 

relativt tæt på. 

Kontrakt 

Din mission er fuldført i foråret 2010. Herefter giver vi dig et halvt år til at finde nye udfordringer. 

På det tidspunkt vil du: 

have fået endnu større gennemslagskraft 

være blevet en endnu bedre menneskekender 

have forbedret dine lederegenskaber 

være blevet en endnu bedre formidler 

være blevet mere bevidst om dine stærke sider og dine udviklingsmuligheder 

være blevet fagligt endnu stærkere 

- derfor er du efter ansættelse hos os stærkt efterspurgt! 

Instruktion 

Har du behov for yderligere information, er du velkommen til at kontakte Afdelingen for 

Grundlæggende Uddannelse på tlf. 8993 3387. Her kan du få en snak med en agent 

konsulent for at høre mere om jobbet. 

Er du frisk på udfordringen, sender du straks en ansøgning, hvor du beskriver de kvaliteter, 

som kan sikre missionens fortsatte succes. 

Send ansøgningen til Finanssektorens Uddannelsescenter, att. Personaleafdeling, mrk. 

”Uddannelseskonsulent” eller via e-mail: personale@finansudd.dk. 

Tiltrædelse snarest muligt. 

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af ca. 240 finansielle virksomheder og benyttes af stort set alle landets 

penge– og realkreditinstitutter. Uddannelsescentret udvikler og gennemfører faglig og almen uddannelse på alle 

niveauer, herunder lederuddannelse og uddannelse i salg og markedsføring.

License to teach 

- blot en lille del af det... 

Skovsvinget 10 

8660 Skanderborg 

Telefon 8993 3333 

Telefax 8993 3399 

www.finansudd.dk

Malervangen 1 · 2600 Glostrup · Tlf. 33 52 52 52 · www.forbank.dk 

Forstædernes Bank har i de seneste år gennemgået en positiv 

udvikling på investerings- og pensionsområdet. Og den udvikling 

ønsker vi at fortsætte. At være landets 7. største full-service 

pengeinstitut er kun et indledende trin på vejen. 

Til flere af bankens Erhvervs- og Investeringscentre søger vi: 

investerings- og pensionschefer. 

Hver af vores investerings- og pensionsgrupper består af 3 

personer. Med direkte reference til centerdirektøren bliver din 

udfordring at planlægge og gennemføre aktiviteter, rådgive på 

højt niveau og varetage det samlede ansvar for området. 

Vi byder op til dans 

- med en partner, der yder seriøs og kompetent rådgivning 

I Forstæderne får du noget for din indsats 

Fremtiden for Forstædernes Bank ligger i kvaliteten i den personlige rådgivning. Vi er uformelle, nærværende, handlekraftige og initiativrige. 

Det er vores særpræg. Og det er baggrunden for, at vores kunder vælger os. Udgangspunktet er, at vores 500 medarbejdere 

skal trives og have arbejdsvilkår, der gør Forstædernes Bank til sektorens bedste arbejdsplads. Her får du noget for din indsats. 

Selvfølgelig er dine faglige kompetencer i top – og du kan 

lide at arbejde i en uformel organisation, hvor du kan gøre en 

forskel. Til jobbet har vi også knyttet en attraktiv incitamentsordning. 

Vi byder op til dans. Du skal blot kontakte os. Ring til personalekonsulent 

Tine Wilhelmsen på telefon 33 52 55 91, eller send 

en e-mail til personale@forbank.dk 

Læs mere om de ledige job og Forstædernes Bank på 

www.forbank.dk/job

Fælles for de 25 it-folk vi søger er… 

…at de har flere års erfaring med it-udvikling i den finansielle branche 

Forretningen blomstrer, nye opgaver strømmer ind over os, og vi oplever 

en kraftig stigning i efterspørgslen på vores produkter og kompetencer. 

Vi har derfor brug for dig og en stribe andre dygtige og erfarne folk 

inden for it og finans. Vi har omgående behov for følgende profiler: 

Systemudviklere 

Du har en solid erfaring som udvikler inden for host- eller webudvikling 

(Cobol/Java). Du deltager aktivt i alle faser af et udviklingsforløb 

og bruger dine analytiske evner, når morgendagens stærkeste it-løsninger 

skal skabes. 

Delprojektledere 

På basis af din rutine i alle disciplinerne inden for projektledelse indgår 

du som projektlederens højre hånd. Du er orienteret mod kundens 

forretning og bidrager til at opfylde det samlede mål for projektet. 

It-arkitekter 

Du ved hvordan, man skruer et it-system sammen. Du tænker længere, 

end kravene dækker. Og du står på mål for, at arkitektur spiller 

sammen med kundens forretning. 

På BEC får du en masse gode kolleger. Du får spændende udfordringer 

og de bedste betingelser for personlig og faglig udvikling. Vi 

lægger vægt på samarbejde og forretningsorienteret udvikling. BEC er 

til for kunderne og er med til at sikre kundernes konkurrencekraft via 

it. Vi er samtidig en god arbejdsplads i vækst! 

Er du med? Så klik ind på www.bec.dk og læs mere. 

BEC | Personaleudvikling | Havsteensvej 4 | 4000 Roskilde | Tlf. 46 38 24 00 | bec@bec.dk | www.bec.dk 

BEC er ekspert i udvikling og drift af it-systemer til finansielle virksomheder. Vores kunder er pengeinstitutter, investeringsforeninger, forsikringsselskaber, 

realkreditinstitutter, fondsmæglere og pensionsselskaber. BEC omsætter årligt for ca. 650 mio. kr. og har ca. 600 ansatte i Danmark.

Finansforbundet 

Langebrogade 5 

Postboks 1960 

1411 København K 

41028 

Sorteret magasinpost 

Kurser, 

du har brug for 

Mange virksomheder vælger at arrangere kurser og udviklingsforløb internt, fordi det er en god måde at 

sikre, at den nye lærdom bliver brugt i det daglige arbejde. 

Journalisthøjskolen udvikler gerne den slags kurser, skræddersyet til netop din virksomheds behov. Vi har 

en stærk stab af fagligt og pædagogisk dygtige undervisere. Som journalister er vi trænede i at researche 

os ind til kernen og skabe netop det kursusindhold, der kan gøre jer dygtigere til at skrive, kommunikere 

og formidle. 

Har I brug for en dag, så får I en dag. Har I brug for flere, så laver vi det. 

Kontakt os på kurser@djh.dk eller ring på 89 440 299 og få en snak om mulighederne. 

Nogle af vores kompetencer fremgår af disse åbne uddannelser, 

vi tilbyder på deltid i forårssemestret 2006: 

◗ Sagsbehandler, skriv bedre – hvor du lærer at gøre dit sprog levende og aktivt, uden at 

det bliver mindre korrekt og præcist. 

◗ Fagligt, men klart – hvor du som ekspert styrker din faglige formidling. 

◗ Spørg målrettet – hvor den journalistiske spørgeteknik bliver til et nyttigt værktøj, 

også for ikke-journalister. 

◗ Journalistik på vej til et kommunikationsjob – hvis du har en smule eller ingen erfaring. 

◗ Journalistik for kommunikationsfolk – hvis du er mere erfaren. 

◗ Journalistik for webmastere – hvor du lærer at forbedre det website, du har ansvar for, 

skrive og omskrive tekster til nettet og behandle fotos digitalt. 

Ansøgningsfrist 15. november 2005 

Vil du mere end det? Tjek diplomuddannelsen i journalistik på www.djh.dk/diplom 

Vil du mindre? Start med at købe bøger om journalistik og medier på www.djh.dk/ajour 

Få mere at vide på www.djh.dk/kurser eller ring på 89 440 313

Slut med røgsignaler BRF-kunder ført bag lyset - Kreds Syd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?