Slut med røgsignaler BRF-kunder ført bag lyset - Kreds Syd

TEMA Efterløn
Prisen for at afskaffe
efterlønnen
En fuld afskaffelse af efterlønnen vil ikke udelukkende give plusser på statens budget.
Det har nemlig sin pris at spare de mange milliarder
3, milliarder kroner.
Så meget regner staten ifølge finanslovsforslaget for 006
at skulle bruge på at betale efterløn til de ca. 180.000 efterlønnere
i Danmark næste år. 3 milliarder, som man ved en
fuldstændig afskaffelse af efterlønnen, vil kunne slå en streg
hen over og bruge på noget andet.
Og dog.
Regnestykket er nemlig noget mere kompliceret end som så.
For det første betaler efterlønsmodtagerne skat af deres
efterløn. Indtægterne herfra vil forsvinde ved en afskaffelse
af ordningen, og det tab skal modregnes i den samlede besparelse.
Det samme skal indtægterne fra efterlønsbidraget, som i
øjeblikket giver et plus i statens regnskab på knap 6 milliarder
kroner om året. Der skal dog korrigeres for, at staten ved en
afskaffelse ikke skal yde et skattefradrag til dem, der indbetaler
bidraget.
0 Finans oktober 005
Unge vælger efterlønnen fra
Og så er der ikke mindst de mere end 30 milliarder allerede
indbetalte efterlønsbidragskroner, hvoraf en stor del skal betales
tilbage til de danskere, der alligevel ikke får mulighed for
at bruge ordningen.
Endelig skal man regne med, at ca. hver femte får brug
for en anden form for overførselsindkomst i stedet for efterlønnen.
Udgifterne til det skal også trækkes fra i besparelsen.
Til at opveje alt det får man en væsentlig forøgelse af arbejdsstyrken,
der ud over at kunne forsørge sig selv sandsynligvis
vil bidrage til den fælles kasse ved at betale skat i op til
fem år mere end i dag.
Den samlede besparelse ved et eventuelt fuldt stop for nye
efterlønsmodtagere i år 010 vil derfor ifølge Det Økonomiske
råd være ca. 13 milliarder kroner om året. n
Kilde: Dansk økonomi, forår 2005. Det Økonomiske Råd
Kristian Knudsen, 25 år, privatrådgiver i Danske Bank Århus
Kristian Knudsen har fravalgt at betale til efterlønsordningen. Han tror ikke på, at efterlønnen har en fremtid.
"Der er ikke noget, der hedder efterløn, når jeg forlader arbejdsmarkedet. Politikerne snakker om ældrebyrden,
og det betyder jo, at der ikke er så mange til at betale. Jeg tror, at mange unge vælger efterlønnen fra, og hvis
det bliver den generelle holdning, er der ikke nogen tvivl om, at politikerne fjerner eller i hvert fald forringer den.
I dag er efterlønnen attraktiv, fra man er 6 -65 år, og hvis perioden, hvor den er attraktiv bliver reduceret endnu
mere, så vil jeg hellere skyde det ekstra ind på min privattegnede pensionsopsparing", konstaterer Kristian
Knudsen.
Han har også andre grunde til ikke at betale til efterlønnen, eftersom han ikke er medlem af en a-kasse, men han
føler sig alligevel temmelig sikker på fremtiden.
"Jeg er 5 år, og finanssektoren mangler folk, og der kommer til at mangle flere i fremtiden. Vi er de små årgange,
hvor der er nok jobs at komme efter, og vi er attraktive, fordi vi er unge. Jeg er overbevist om, at jeg hurtigt
kunne finde noget andet, hvis jeg ikke længere befandt mig i banken", forklarer Kristian Knudsen.