12 Skipper fulgte med i handelen Jørgen Bork fejrer sit 20 års jubilæum med Rederiet - og det på samme skib På en regnvåd vinterdag havde Waves sat kaptajn Jørgen Bork stævne i Aarøsund. Det blev anledningen til at se hans base, når han er i land: Hans hjem, lystbådehavnen, hvor han har en lille jolle, medborgerhuset, hvor han sidder i bestyrelsen og andre steder med betydning for værten. Aarøsund spiller en stor rolle i Jørgen Borks tilværelse, hvorfor han har prioriteret det aktive liv i hjemegnen, når han har fri. - Jeg rejser jo, når jeg arbejder, så jeg nyder at fi ske sammen med en ven herhjemme. Ligesom jeg deltager i de lokale aktiviteter, og det er sikkert rygtedes, at jeg gerne vil trække et læs, siger Jørgen Bork og hentyder dermed til, at han i fl ere omgange har siddet såvel i medborgerhusets bestyrelse, havnefestudvalget eller fi skeriforeningen, hvor han for tiden er formand. Af opslagstavlen på havnen fremgår også, at Jørgen Bork er god til at få generalforsamlinger og møder placeret ind i den måned, hvor han er i land. Sammenhold og resultater - Et lille samfund som Aarøsund fungerer i virkeligheden ikke meget anderledes end et skib. Vi er ikke fl ere end, at alle må gøre en indsats for fællesskabet. Det er vigtigt, at man kender hinandens roller. Og det gode sammenhold kommer ikke af sig selv – det skal der bestandigt arbejdes for, fortæller han. - Jeg er meget bevidst om, at sammenhold om bord betyder alt for at kunne løse opgaverne på rette måde. Enten har jeg været heldig, eller også er det noget, der bare er lykkedes, for jeg har kun gode oplevelser. Og Jørgen Bork trækker ellers på lang erfaring i Rederiets tjeneste. Til august er det 20 år siden, at han påmønstrede m/t Anette T<strong>here</strong>sa for første gang, der dengang arbejde i timecharterfart for Rederiet og siden blev købt ind i Rederiet. Han husker stadig den første tur fra Svendborg til Stigsnæs og derfra to ture med gasolie til Århus. Vemodig afsked - Det har været vemodigt at sige farvel til skibet, fortæller Jørgen Bork denne dag i Aarøsund, hvor det står klart, at han kommer til at mangle et halvt år i at nå den runde dag, idet hans næste tur vil blive med m/t Maria T<strong>here</strong>sa. Han mindes også, at han påmønstrede sammen med pumpemand Ratco Jovic, og de har også holdt sammen alle årene. - Faktisk overtog rederiet skibet med hele besætningen for 20 år siden. Den gamle ejer tilbød os ansættelse på et andet skib, men Knud Lysgaard var så tilfreds med vores indsats i timecharter-perioden, at han ønskede også at beskæftige os. Vi fulgte med i handelen, og det fortrød vi aldrig. Jørgen Bork afviser dog, at han på nogen måde kan indgå i handelen denne gang, hvor m/t Anette T<strong>here</strong>sa falder for alderen. Eller rettere sagt, Rederiet afhænder skibet som led i den fornyelse af tonnagen, der skal sikre, at man lever op til de nye krav omkring fartøjer til vegoil fra 2007. - Samtidig får jeg så muligheden på et moderne skib, og det bliver også spændende. Vi har aldrig manglet noget på det gamle skib, og IT-mæssigt er Rederiet jo helt på forkant med udviklingen. Men derfor vil der da på en række andre områder være klare forbedringer, når man kommer over på et moderne skib, og det glæder jeg mig da til. Jørgen Bork gør ikke noget for at skjule, at dåbsattesten er gulnet i kanten. Men glimtet i øjnene ved udsigten til nye udfordringer er der. Han slutter samtalen af med at udtrykke store forventninger til sit nye skib og den fl eksibilitet, det kan byde på i forhold til hans gamle skib. Idet han samtidig pakker den mentale scrapbog med minder fra m/t Anette T<strong>here</strong>sa ned. Som dengang, man fi k trykket to ruder ind i Biscayen og han måtte redde kokken ud af sit kammer, der var ved at blive fyldt med vand. Men den historie kan vi tage en anden gang. Det kan være, at Jørgen Bork ikke når den traditionelle forårs fællesrengøring i medborgerhuset denne gang, fordi han er til søs. Men ellers er han ikke typen, der undslår sig opgaverne i Aarøsund, hvor han stort set er med i alt det, der rører sig.
Livet til søs Jørgen Bork glæder sig til, at hans lille jolle snart kan sættes i vandet, så han igen kan komme ud med sine garn og ruser. En regnvåd vinterdag bliver brugt til at gå den sædvanlige runde omkring havnen. 13