Kirkebladet for Langeland og Strynø - Longelse Kirke

I en af formiddagsaviserne
var der
omkring 1. oktober i
år en artikel om, at en
af de store dagligvarekæder
lige havde
udsendt det første
julekatalog. En journalist
henvendte sig
til dagligvarekæden
og spurgte, hvordan det kunne være, at de
udsendte julekatalogerne tidligere og tidligere.
Journalisten argumenterede for, at julen
begynder alt for tidligt. Det er oftest i begyndelsen
af oktober, at kataloger sendes ud,
og forretningerne pynter op, og det bliver kun
tidligere år for år, at man kan finde kalendergaver,
kravlenisser, brunkager og julekugler
på supermarkedernes hylder. Svaret fra dagligvarekæden
var dog, at de blot pyntede op,
når kunderne efterspurgte juleting. Hvis kunderne
kun efterspurgte juleting i december,
så kom juletingene først frem i december.
Hvis kunderne efterspurgte dem i juli, jamen
så kom de frem i juli. At det blev tidligere og
tidligere, kunne dagligvarekædens mand
ikke genkende. Juletingene kommer op i
oktober, som de har gjort i mange år. Men
journalisterne ringer hvert år til dem omkring
oktober og vil skrive en historie om, hvorfor
de begynder så tidligt i år!
Ja, det er tidligt, at juletingene kommer
frem i butikkerne. Når dette kirkeblad udkommer,
så har de været fremme i ca. to
måneder, og vi har stadig en lille måned til
juleaften. Men hvorfor skal vi have julestads
i tre måneder? Ifølge dagligvarekæderne,
ja, så sker det jo, fordi vi efterspørger det.
Jeg vil vove den påstand, at langt de fleste
så vil sige: ”Det er i hvert fald ikke mig, der
efterspørger og køber juleting i oktober. Jeg
ville foretrække, at det først var i december,
at juletingene kom frem. Det må være alle
de andre, der køber det så tidligt!”
Præstens side
Julen varer længe ...
Vandene skilles. Nogle elsker at forberede
sig i lang tid og kan slet ikke få nok af julestemningen.
Andre vil mene, at julefejringen
har flyttet sig fra sit oprindelige udgangspunkt
og blot er blevet en forbrugsfest, og at barndommens
jul jo var den bedste, men fælles for
fleste er vel stadig, at julen betyder noget helt
særligt. Julen er indbegrebet af hygge og fokus
på fællesskab, og det kan vel netop være
en af grundene til, at vi begynder så tidligt. Det
er vel en længsel efter noget, som er så smukt
et budskab, en længsel efter at gøre noget i
fællesskab og en længsel efter at gøre noget,
som vi har gjort i generationer. Noget, som
binder os sammen, ikke kun i familien, men
også som mennesker. Vi mødes med kolleger,
med vennerne, i skoler og i børnehaver,
og vi mødes ikke mindst med familien for at
hygge os sammen i adventstiden og juletiden.
Julen er ikke blot noget, som binder os
sammen nu, men noget, som også forbinder
os med tidligere generationer. Når vi mødes
juleaften i kirkerne, så indgår vi ikke blot i et
fællesskab med dem, som sidder omkring os,
af familie, venner og den øvrige menighed. Vi
er også forbundet med dem, som har holdt
gudstjeneste i generationerne før os, og dem,
som sidder i andre kirker i landet, ja i kristne
kirker verden over i disse juledage.
Vi fejrer julen, ikke alene i vores fællesskab
med hinanden – i julen fejrer vi det fællesskab,
som vi har med Gud. Vi fejrer, at Gud vil
os så meget, at han selv blev menneske den
julenat i Betlehem. Det budskab begrænser
sig ikke til december, for hele året fejrer vi, at
Guds søn, Jesus, levede som menneske og
døde som menneske, men også genopstod
påskemorgen, for at vi kan genopstå til et
fællesskab med ham.
Det er det håb, vi bliver mindet om i julen.
Mindet om, hvad det er, der binder os mennesker
sammen. Håbet om et fællesskab,
der gør, at vi aldrig er alene.
Det fællesskab, som vi fejrer på hver vores
måde. Det fællesskab, der indeholder så
stort et budskab, at det overskygger alt
andet, vi bringer ind i julen. Det budskab,
der er så stort, at det sætter diskussionerne
omkring, hvornår vi pynter, hvad vi spiser,
og hvor mange penge vi bruger til julegaver,
til vægs. Budskabet om, at Guds søn kom
til jorden og blev menneske.
Budskabet om et lille barn, der blev født i
en stald julenat. Som levede et liv, hvor menneskers
liv og Guds evighed fik fællesskab.
Efter denne julenat i Betlehem er ingen mennesker
længere i mørket, for denne første
julenat tændtes et lys for ethvert menneske.
For den nat begyndte en lang og broget historie
om Gud og mennesker og om, at de
hører sammen, fordi Gud ville det.
Det julebudskab må for min skyld gerne
begynde tidligt, for det er der virkelig grund
til at fejre. Vent gerne med alt det, der er
pakket ind, og julepynt og julesmåkager.
Med håbet om, at julebudskabet og juleglæden
lyde hos hver enkelt længe, vil jeg
ønske jer en rigtig glædelig jul!
Lene Kjær Andersen, sognepræst i
Strynø, Rudkøbing og Simmerbølle
3