Musikterapi - Servicestyrelsen

e
MusikTerapi
t
foto: Hanne pallesen
deltagerne, inklusiv undertegnede. Der var så stille
i salen, at jeg tydeligt kunne høre sidemanden hviske:
“Det er godt nok stærke sager, det her”.
Der var dog også mere lystige eksempler, f.eks.
Martin og rowans egen tekst over Gun’s and roses
nummeret “sweet Child of Mine”. De to motorglade
gutter havde kaldt deres sang “sweet ford of Mine”,
velvidende, at det netop var deres betagelse af fart
og køremaskiner, der havde gjort, at de nu sad
sammen med Dr. Baker og forsøgte at genoptræne
sproget efter færdselsuheldet.
efter Bakers praktiske eksempler var man overbevist
om, at den kreative proces med at skrive
sangtekst og musik er et godt supplement i rehabiliteringen,
men det fordrer, at musikterapeuten kan
meget mere end at spille et instrument: Musikterapi
er først og fremmest menneskearbejde!
Musikken og hjernen
Herefter overtog læge og hjerneforsker kjeld fredens
dirigentstokken. Temaet var omkring musikken og
hjernen, om musikalsk læring gennem oplevelse,
forståelse og handling samt om, hvordan musikaktiviteter
kan fremme den kognitive udvikling. enhver,
der har hørt fredens holde foredrag ved, at det er
sin sag at referere, for pointerne kommer som perler
på en snor, knivskarpe, fulde af dybde og perspektiv
og på vanlig vis tilsat et stænk humor.
fredens indledte med sin vurdering: Musik er
et vigtigt element i fremtidens rehabilitering, bl.a.
fordi forskning peger på, at musik kan fremme
koncentration og social intelligens, men også fordi
både sprog og musik aktiverer og bruger en lang
række fællesområder i hjernen. i disse år forskes
der meget i musikalsk kognition: Hvad sker der i
hjernen, når den arbejder med musik?
og nu kommer paradokset: at beskæftige sig
med musik er noget af det allermest komplicerede
hjernen kan foretage sig, så hvorfor dog bruge det
til personer, der har en hjerneskade, som har svært
nok ved udføre andre og mere basale færdigheder?
Tidens betydning for læring og hukommelse
et af nøgleområderne indenfor den kognitive forskning
er fænomenet “tid”. i dag er der hypoteser
på temadagen talte og sang
Dr. felicity Baker over emnet:
”kan rockmusik virkelig være terapi?”
fremme om, at viden, bredt set, organiseres i tid;
tid er ganske enkelt et vigtigt kategoriseringsprincip,
som knytter sig til de forskellige hukommelsessystemer
mennesket har og får til at fungere
(Tulvin, 2002). Hvis der er noget, der virkelig kan
vise, hvad tid og tidsoplevelse er, så er det musik
via de musikalske elementer som rytme og metrik,
hvori der findes et informationsindhold, der slår
sproget, og i denne sammenhæng dets begrænsede
muligheder, med flere længder!
samtidig står det klart, at når hjernen beskæftiger
sig med musik, fremmes den mentale hastighed.
Jo højere mental hastighed, jo bedre evne
til informationsbearbejdning og dermed – i sidste
ende – des bedre forudsætninger for at løse komplekse
opgaver. og så er vi tilbage til personerne
med hjerneskade, hvor selv dagligdags gøremål
kan virke som en uhyre kompliceret opgave. Musik
stimulerer hjernens arbejde på mange områder,
men først og fremmest ved at genetablere fornemmelsen
for tid, hvilket som nævnt er vigtigt i et
lærings- og hukommelsesperspektiv.
Musikterapi, teknologi og forskning
så kom Dr. simon Gilbertson på podiet. Han er
uddannet i musikterapi på Nordoff robbins Music
Therapy Centre, london, og forsker nu for “Qualitative
research in Medicine” på universitet i Witten/
Herdecke, Tyskland, hvor han også har til opgave at
holde sig orienteret omkring de artikler, der skrives
om musikterapi på verdensplan. indlægget havde
titlen “Musikterapi i tidlig behandling af mennesker
med erhvervet hjerneskade”, et emne Gilbertson
forskede i op gennem 1990’erne.
Ét af videoklippene fra Gilbertsons praksis var
døbt “fløjten er min stemme”. Det drejede sig om
Marcus, en ung mand der var blevet stærkt invalideret
efter en motorcykelulykke og nu var uden
sprog. Men med teknologiens hjælp kunne han alligevel
være med i et musikalsk forløb, som han
åbenlyst var meget optaget af. Marcus havde lidt
kontrol over sin højre hånd, som han brugte til at
styre en slags lommelygte, der var fastspændt på
et stativ. Når lyskeglen ramte en plade, udløste det
en behagelig panfløjtetone. førte Marcus lyset mod