NYHEDSBREV - Danske Erhvervsskoler

More documents

Recommendations

Info

Forsknings- og udvikling www.danskeerhvervsskoler.dk Stine Sund Christensen, ssc@danskeerhvervsskoler.dk Samarbejde mellem innovationsnetværk og skoler I dag samarbejder 10-15 erhvervsskoler med de 22 innovationsnetværk om kompetenceudvikling og innovation i virksomheder. Typisk hjælper erhvervsskolerne med at udvikle og afholde kurser fx målrettet særlige brancher og specifikke behov, mens andre også rådgiver og stiller deres lokaler og testfaciliteter til rådighed, når virksomheder har brug for at få testet og udviklet nye produkter og processer. For erhvervsskolerne er innovationsnetværk en adgang til nyeste faglige viden og til at skabe samarbejde med virksomheder og andre videnleverandører. Samarbejdet mellem erhvervsskoler og innovationsnetværk er allerede godt i gang. Og der er potentiale for at udbygge det. Læs mere i denne artikel og få gode råd til at komme i gang med et samarbejde med innovationsnetværkene til en af sessionerne på årsmødet d. 23. april 2012. Der er særligt tre argumenter for, at erhvervsskoler skal udvikle samarbejde med innovationsnetværk: 1. Hente inspiration og nye tendenser til udvikling af nye kurser og uddannelser: Innovationsnetværk har bl.a. som opgave at scoute efter ny viden i ind- og udland for at formidle denne til virksomheder og de videnleverandører, der er medlemmer af innovationsnetværk. Derfor udgiver innovationsnetværk nyhedsbreve, har hjemmesider og laver målrettede konferencer og workshops for at dele viden. Her kan erhvervsskoler have gavn af at deltage bl.a. for at sikre løbende kompetenceudvikling af lærerstaben. Samtidig danner workshops og konferencer en naturlig ramme for at netværke, opbygge tillid og skabe grobund for etablering af samarbejde. Også her kan erhvervsskoler indgå en naturlig del af et innovationsnetværk. 2. Deltage i konkrete samarbejdsprojekter om kompetenceudvikling og om innovation: Ved at deltage i et innovationsnetværk får en erhvervsskole mulighed for at indgå i forskellige slags samarbejder. Fordelen er, at erhvervsskolen gennem samarbejdsprojektet kan hente ny inspiration og ny viden med hjem til udvikling af nye fag og tilbud for virksomheder. Særligt inden for to områder er det oplagt at styrke samarbejdet: Udvikling af efter- og videreuddannelsestilbud: Her kan en erhvervsskole udvikle målrettede forløb for særlige brancher eller virksomheder. Fx har innovationsnetvær- Side 8 ket AluCluster et årelangt samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole for at kunne tilbyde aluminiumsbranchen særligt tilrettelagte forløb inden for aluminium. 3. Deltage i innovationsprojekter: Her kan en erhvervsskole bidrage med testfaciliteter, projekthåndtering og operationaliseret viden. Fx har Holstebro Tekniske Skole sammen med Foodnetwork udviklet en række nye oksekødsprodukter for en lokal slagter. Kom på omdrejningshøjde med innovationspolitikken Intern kompetenceudvikling: Det kræver nye kompetencer og nye organisationsformer at arbejde med virksomhedernes innovation. Gennem netværkene kan skolerne få udviklet disse kompetencer og de kan hente inspiration til, hvordan de bør arbejde for at kunne indgå i innovationsprojekter. Forandring af målgruppe og mindset i innovationspolitikken: Erhvervsskoler er normalt ikke en målgruppe i innovationspolitikken. Gennem innovationsnetværkene kan erhvervsskolerne få adgang til mange netværk og aktører, så de kan få øjnene op for erhvervsskolernes kompetencer. Ved at deltage i workshops og konkrete samarbejdsprojekter får andre aktører som fx offentlige myndigheder og universiteter erfaringer med, hvordan man kan samarbejde med innovationsnetværkene. På sigt kan erhvervsskolernes stigende deltagelse i innovationsnetværkene forhåbentlig være med til at sikre, at erhvervsskolerne indgår som en naturlig del i at fremme samspillet mellem vidensinstitutioner og virksomheder. Deltagelse i innovationsnetværkene er generelt gratis. Som medlem kan man vælge forskellige niveauer af aktivitetsniveau. Meget aktive medlemmer deltager i samarbejdsprojekter. Mens mindre aktive holder sig opdateret om nyheder og ny viden ved at abonnere på nyhedsbreve og gennem deltagelse i konferencer og workshop. Find et samlet overblik over innovationsnetværkene her www.netmatch.nu. Hvad er et innovationsnetværk? Der er 22 af dem inden for forskellige faglige områder. Deres opgave er at bygge bro mellem virksomheder og forskellige videnleverandører som fx universiteter, GTS’ere og erhvervsskoler.
Side 9 Nyt fra Omverdenen www.danskeerhvervsskoler.dk Dorte Skovgaard Wihre, dsw@danskeerhvervsskoler.dk Danske Erhvervsskoler i medierne i februar 2.2 Ugebrevet A4: Sure chefer skræmmer lærlinge væk Hver femte lærling, der har droppet erhvervsuddannelsen eller tænker på at gøre det, klager over, at chefen behandler dem dårligt. Pædagogikken er håbløst gammeldags, og man lærer for lidt, lyder kritikken. Mange unge er forkælede og ikke klar til at arbejde, svarer arbejdsgiverne i følge undersøgelsen »VestLiv« fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning. Ib Haahr mener, at de unge gennem opdragelsen har fået et forkert syn på arbejdslivet. ”Holdningen blandt de unge er, at de er centrum på jord og skal behandles derefter. De forstår ikke, at det har en konsekvens, hvis man for eksempel begår fejl på en arbejdsplads. Hvis chefen træder dem for nær, så går de hjem. De små virksomheder er ikke klædt på til at møde den generation. De unge har været båret gennem tilværelsen og været med til at beslutte alting. De har svært ved at acceptere, at de skal lære kæft, trit og retning.” 6.2 Nordjyske: Handelsgymnasiet må nøjes 14.996 kroner om året pr. elev. Så stor er forskellen på bevillingerne til det almene gymnasium og handelsgymnasiet. Mens de almene gymnasier får et samlet tilskud på 82.180 kroner pr. elev, så må handelsgymnasierne (HTX) nøjes med 67.184 kroner, viser beregninger fra erhvervsskolernes organisation. Den forskel er hverken rimelig eller retfærdig, mener direktør for Aalborg Handelsskole, Poul Søe Jeppesen: ”Danmark har voldsomt brug for merkantil dannelse, men politisk prioriterer man almen dannelse langt højere.” 7.2 Altinget: Så kom skolernes markedsføring igen igen på dagsordenen—debatindlæg af Peter Amstrup Næppe var det blevet 2012, før pressen igen fik øje på ungdomsuddannelsernes reklamebudgetter, og politikere fandt det forkert, at erhvervsskolerne bruger mange penge på at reklamere for deres ydelser. Penge, der er givet til uddannelse, men - sådan må man forstå det - i stedet går til, at skolerne forsøger at gøre opmærksomme på deres eksistens og tilbud. Og her hævdes det, at særligt erhvervsskolerne bruger rigtig mange penge på markedsføring. Som udgangspunkt tror jeg, at alle kan forstå kritikken. I en tid, hvor skolerne fattes penge til at imødekomme en stor uddannelsesmæssig udfordring, virker det jo uheldigt, at midlerne i stedet kanaliseres over i markedsføring. Læs hele debatindlægget på www.danskeerhvervsskoler.dk 21.2 MetroXpress: Dårlig vejledning sender for mange unge i gymnasiet Man kan da ikke vælge andet end gymnasiet. Den opfattelse får unge pillet alt for lidt ved, når de skal vælge en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. En tredjedel oplever nemlig, at vejlederne slet ikke har stillet spørgsmål ved deres valg, viser søgetalsanalyse fra Danske Erhvervsskoler. Lars Kunov: ”Vi har fire ligeværdige gymnasiale retninger og 110 erhvervsuddannelser i Danmark, og alligevel vælger de unge stort set det samme: det almene gymnasium. Vores uddannelser er selvfølgelig ikke det eneste rigtige tilbud, men valget skal være kvalificeret, og det kan vi se af undersøgelsen, at det ikke er. Det almene gymnasium har for høj prioritet i vejledningen.” Ifølge ham ender hver 10. elev fra det almene gymnasium med at tage en erhvervsuddannelse, og det gør de tre år på gymnasiet overflødige. ”Erhvervsuddannelser ender med at blive noget, man tager efter gymnasiet. Det er spild af de unges tid og dyrt for samfundet.” 21.2 Politiken: Hver femte på erhvervsskoler føler sig uegnet Mange unge begynder på erhvervsskoler med stor tvivl om egne evner. Det giver stort frafald, mener skolernes ledere. Peter Amstrup: ”En af de umiddelbare konsekvenser er frafaldet. Et af de dogmer, vi arbejder efter på erhvervsuddannelserne, er, at eleverne skal være afklarede med, hvad de vil, når de starter. Det vil sige, at de fra start skal vælge en indgang. Og det hænger desværre ikke sammen med konstateringen af, at der er rigtig mange unge mennesker, der møder op og er uafklarede.” 24.2 Altinget: Kommission: Lav ungdomsklasser på erhvervsskolerne De helt unge på Københavns erhvervsskoler skal gå i særlige ”ungdomsklasser”, hvis man skal undgå, de falder fra. Det anbefaler Københavns Kommunes Ungdomskommission nu sammen med Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S). Peter Amstrup er positiv over for initiativet med ungdomsklasser. "Det er en meget interessant tanke, der spiller godt sammen med vores eget ønske om længere og bredere introducerende forløb på erhvervsuddannelserne. Meget tyder på, at de unge kan være uddannelsesparate, men bare uafklarede i forhold til de mange erhvervsuddannelser og samtidig har de et stort ønske om et socialt sammenhold, som ungdomsklasserne kan bidrage til."
Page 1 and 2: NYHEDSBREV FEBRUAR 2012 Aktuelt Dan
Page 3 and 4: Erhvervsgymnasiale Uddannelser www.
Page 5 and 6: Side 5 Erhvervsuddannelserne www.da
Page 7: Side 7 Kvalitetsudvalget www.danske

NYHEDSBREV - Danske Erhvervsskoler

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?