NYHEDSBREV - Danske Erhvervsskoler

NYHEDSBREV
FEBRUAR 2012
Aktuelt
Danskeerhvervsskoler.dk
AMU-misbrug skal stoppes
Styrket tilsyn og klarere regler for udlicitering af AMUkurser
bør følges op af kvalitetssystem, mener Danske
Erhvervsskoler. 40 procent af de 67 tilsynssager har
vist sig ubegrundede, og i kun 20 sager er der rejst
krav om tilbagebetaling.
Ét misbrug af AMU-midler er et misbrug for meget, mener
Danske Erhvervsskoler, så børne- og undervisningsminister
Christine Antorinis nye initiativer overfor AMUmisbrug
hilses velkomment. Ministeren lægger bl.a. op
til, at straffen for misbrug skal drøftes, en ny taskforce
skal styrke tilsynet med uddannelserne, og så skal der
ekstra fokus på de private aktører.
”Vi tager kraftigt afstand fra snyd og misbrug med
offentlige AMU-midler, og ministerens seneste initiativer
ligger fint i forlængelse af forslag, Danske Erhvervsskoler
tidligere er kommet med. Derudover vil vi gerne
opfordre ministeren til at indføre et kvalitetssystem,
som kan dokumentere kvalitetsstyringen og styrke dialogen
mellem ministerium og skolerne,” siger Lars Kunov.
Men han appellerer også til, at man ser AMU-svindlen i
de rette proportioner, da kulegravningen af AMU efter
hans mening har tegnet et billede af, at en meget stor
del af skolerne medvirker til bevidst snyd med offentlige
midler.
Af de 67 sager, som Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har
taget fat i, er de 47 – eller 70 procent – afsluttet uden
grundlag for at rejse en tilsynssag eller uden sanktioner.
Så i kun 20 sager er der rejst krav om tilbagebetaling af
taxametertilskud og/eller VEU-godtgørelse på tilsammen
40 mio. kr., viser styrelsens egne tal.
Tilbagebetalingsbeløbet spænder vidt fra sag til sag fra
under 100.000 kr. til over 5 mio.kr. i de 20 sager.
”Regelgrundlaget i AMU er komplekst, så der er risiko
for, at skolerne begår utilsigtede fejl. Derfor har vi også
opfordret Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen til både at forenkle
reglerne og skelne mellem sager med snyd og
driftsfejl,” siger Lars Kunov.
Repræsentantskabsmøde og årsmøde i Danske Erhvervsskoler-Lederne
Det er nu muligt at tilmelde sig både repræsentantskabsmøde og årsmøde i Nyborg.
Tilmelding til repræsentantskabsmøde sker via en samlet mail fra skolen med alle skolens
repræsentanter til mly@danskeerhvervsskoler.dk senest den 4. april 2012.
Tilmelding for skoler og gæster til årsmødet sker via tilmeldingsformularen på
www.danskeerhvervsskoler.dk. Tilmelding senest 4. april 2012.
Vel mødt!

Side 2
Økonomi, Administration, It
www.danskeerhvervsskoler.dk/raadgivning/adm-oekonomi-it/
Flemming Jørgensen, flj@danskeerhvervsskoler.dk
Forlænget frist for afrapportering vedr. administrative
fællesskaber
Nogle skoler har ønsket en udskydelse af fristen for
afrapportering i forbindelse med deltagelsestilskud.
Efter drøftelse med MBU er det lykkedes at få fristen
forlænget til den 1. oktober 2012.
Afrapporteringsskema 2.2 skal således være
MBU i hænde senest 01.10.2012. Fristforlængelsen
meddeles ikke de enkelte skoler, men vil fremgå af
MBU’s hjemmeside.
Hvad betyder globaliseringsmidlerne for jeres skole?
Som bekendt udløber globaliseringsaftalen med udgangen
af 2012. Det vides p.t. ikke, om de mange
penge, der ligger i den, kan erstattes af noget andet
fra 2013. Af nedenstående oversigt fremgår det, hvor
store beløb pr. årselev og i alt, globaliseringsmidlerne
indeholder på erhvervsskolernes område.
DE-L vil inden længe bede skolerne besvare et spørgeskema
vedr. forventede konsekvenser af et evt.
bortfald af alle globaliseringsmidler. Sammen med
spørgeskemaet udsendes et lille simuleringsregneark
til beregning af beløbet på den enkelte skole.
GLOBALISERINGSMIDLER 2010-12
Opdaterede økonomiske oversigter på hjemmesiden
Vi har opdateret en række økonomiske oversigter, som
findes på www.danskeerhvervsskoler.dk under ”For
medlemmer – økonomi”:
Udviklingen i taxametre 2003-2012, regneark
med grafer samt tilhørende notat
Modelskoler for hhx og htx
De opdaterede modelskoler viser bl.a., at en stx-årselev
giver et underskud på 6.291 kr., og at en hhx-årselev
giver et underskud på 1.969 kr.
Kursus for indkøbere
Indkøbsreglerne er komplicerede. IKA -foreningen af
offentlige indkøbere, udbyder kurser, så læs mere på
www.ika.dk under college. For erhvervsskolernes personale
er tilmeldingsfristen forlænget til 7.3.2012 for kurset
den 15.3. Næste kursus afholdes 17.3.

Erhvervsgymnasiale Uddannelser
www.danskeerhvervsskoler.dk/raadgivning/uddannelserne/de-erhvervsgymnasiale-uddannelser/
Stine Sund Christensen, ssc@danskeerhvervsskoler.dk
Høring vedr. klasseloft på 28 elever i gymnasieklasser
Ministeriet for Børn og Undervisning har sendt et udkast
til lovforslag om udmøntning af loft på 28 elever i
klasserne i de gymnasiale fuldtidsuddannelser i høring i
februar måned. Danske Erhvervsskoler har indgivet svar
på høringen.
Målet med at etablere et klasseloft er overordnet set at
sikre kvalitet i undervisningen og nedbringe frafaldet på
de gymnasiale uddannelser. DE-L er enig i, at der skal
skabes de bedst mulige pædagogiske rammer for undervisningen
i de gymnasiale uddannelser, så frafaldet
mindskes. Danske Erhvervsskoler mener dog ikke, at
klasseloftet er det rette redskab til at sikre kvalitet i
undervisningen og fastholde flere elever. Lovforslaget
om udmøntningen af det fleksible klasseloft vidner derimod
om en tung administrativ lov. Loven indskrænker
gymnasieskolernes muligheder for at planlægge undervisningen,
så den passer til forskellige elevgrupper, elevernes
ønske om studieretning og ikke mindst ønske
om at gå på en bestemt skole. Konsekvenserne af klasseloftet
bliver derfor i stedet en indskrænkning af skolernes
ledelsesrum. Klasseloftet gør det besværligt og
dyrt for skolerne at tilbyde eleverne et bredt udbud af
studieretninger og give tilbud til elever med særlige
behov. Tiltag som i højere grad har betydning for kvalitet
og fastholdelse - end klassestørrelser har. DE-L frygter
tillige, at klasseloftet får utilsigtede konsekvenser,
der er i modstrid med den seneste gymnasiereform. DE-
L vil fortsat følge med i udmøntningen af klasseloftet og
vil samle op på skolernes erfaringer i efteråret 2012.
DM i erhvervscase og teknologi
Landets htx- og hhx- elever skal dyste om at blive Danmarksmester
i teknologi og erhvervscase. Hvilken htxgruppe
kan lave den mest imponerende løsning af op-
Side 3
gaver inden for teknologifaget, og hvilken gruppe hhxelever
kan løfte en erhvervscaseopgave op til nye højder?
Det afgøres i et konkurrenceforløb for alle landets
erhvervsgymnasier i 2012.
Det er en konkurrence, der stiller skarpt på fagligheden
i de tekniske- og handelsgymnasiale uddannelser. Alle
erhvervsgymnasier kan deltage. Hvert erhvervsgymnasium
kan indstille en gruppe elever, der skal gå videre til
en regional konkurrence og måske blive en af kandidaterne
til finalen. I finalen skal landets bedste hhx- og htx
-elever konkurrere om at blive Danmarksmester i teknologi
og erhvervscase.
Konkurrenceforløbet afholdes i tre faser:
Lokal konkurrence på hhx- og htx-skolerne
Regional konkurrence
National finale
Hvorfor DM i teknologi og erhvervscase?
På baggrund af drøftelser i kredsen af htx/hhx-ledere
har DE’s gymnasieudvalg besluttet at søsætte Danmarksmesterskaberne
i teknologi og erhvervscase. Begrundelserne
herfor er mange, og vi vil fremhæve nogle
væsentlige:
Konkurrencerne vil profilere htx/hhx som erhvervslivets
gymnasiale uddannelser
For eleverne er konkurrencerne en praksis- og
anvendelsesorienteret læringsproces med inddragelse
af konkrete eksempler fra virkeligheden
Konkurrencerne vil internt på den enkelte skole
kunne skabe større bevidsthed om de erhvervsgymnasiale
uddannelsers identitet/særkende
Konkurrencerne vil lokalt, regionalt og på landsplan
øge synligheden af vore uddannelser over
for potentielle elever og øvrige interessenter.
Læs mere om DM i erhvervscase og teknologi her

Side 4
HR
www.danskeerhvervsskoler.dk/hr
Thomas Kurz Ankersen, tka@danskeerhvervsskoler.dk
Ny organisering af HR-arbejdet i Ministeriet for Børn
og Undervisning
Som det sikkert er de fleste skoler bekendt er Forhandlingskontoret
nedlagt i forbindelse med omstruktureringen
i Ministeriet for Børn og Undervisning.
Opgaverne er herefter placeret i et forhandlingsteam i
Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser, Kontoret
for Koncern Jura (KKJ). Kontorchef her er Kira
Gandrup.
Forhandlingsteamet består af Claus Schreiner Andersen,
Malene Pio og Jo Mathiesen.
Det betyder at:
• Alle henvendelser fra skolerne omkring løn, arbejdstid,
ansættelsesforhold, afskedigelser m.v. fremover
skal sendes til fælles postkassen:
henvendelser@remove-this.uvm.dk. Herefter vil henvendelserne
blive besvaret af forhandlingsteamet.
• Henvendelser omkring cheflønspuljen skal ske til
Søren Christensen, telefon 33 92 56 08, Kontoret for
Koncern Jura (KKJ).
HR-temadag
Den 1. februar 2012 afholdt Danske Erhvervsskoler -
Lederne HR-Temadag i Middelfart.
Temadagen Arbejdsgiver i Praksis må vist betragtes som
en succes, hvor godt 100 deltagere fra erhvervsskolerne
deltog. På temadagen var der flere interessante indlæg
omkring erhvervsinstitutionen som arbejdsgiver. Programmet
kom i stand i tæt samarbejde mellem HRudvalget
og Moderniseringsstyrelsen.
Sofie Plesner, Inge Friss Svendsen, Nadia Lambaa og
Markus Hahn fra Moderniseringsstyrelsen og direktør
Jens Jacobsen fra Svendborg Erhvervsskole gennemgik
dagens temaer: Ansættelsesret, Løn som ledelsesværktøj
og Overblik over lønomkostninger. Temadagen sidste
indlæg fra Moderniseringsstyrelsen var omkring
overarbejdskulturen på erhvervsskolerne.
Særligt indlægget omkring overarbejdskulturen var interessant,
idet en undersøgelse ved Moderniseringsstyrelsen
omkring overarbejde viser, at det er erhvervsskolerne
som har den højeste andel af overarbejde af alle
løngrupper i staten.

Side 5
Erhvervsuddannelserne
www.danskeerhvervsskoler.dk/raadgivning/uddannelserne/erhvervsuddannelserne/
Jens Juul, jju@danskeerhvervsskoler.dk
Parat til uddannelse?
Ministeriet for Børn og Unge har fået foretaget en evaluering
af uddannelsesparathedsvurderingerne (upv).
Den viser, at kun 5% af blev vurderet ikke-parate og af
disse 5% blev halvdelen efterfølgende vurderet parate
af det søgte gymnasium eller erhvervsskole.
Det vurderes, at en relativ stor gruppe af 9. klasseeleverne,
der ellers ville blive erklæret ikke-parate, i stedet
søgte på 10. klasse eller produktionsskole.
Den generelle holdning på UU er, at upv’en er et godt
dialog- og procesværktøj, der fremmer samarbejdet
med henholdsvis grundskolen og ungdomsuddannelserne.
Det undergraver dog UU’s autoritet at ungdomsuddannelserne
i 2011 underkendte halvdelen af deres
parathedsvurderinger.
De unge, der erklæres parate, oplevede generelt processen
og vurderingerne som positivt, og gav dem en
øget klarhed over de krav der stilles dem på ungdomsuddannelserne.
Til gengæld var der blandt de ikkeparate
en oplevelse af stempling og stigmatisering med
negativ effekt på deres selvtillid i forhold til uddannelse.
Der er blandt aktørerne omkring upv’en stadig forskellige
opfattelser – skal upv’en alene være afgrænset vurdering
eller skal den ses som et proces- og dialogværktøj?
Konklusionen er, at der er plads til forbedringer som
forhåbentlig vil vise sig i de kommende måneder, hvor
upv’en gennemlever sit 2. år. Der har lokalt være dialog
mellem UU og de øvrige aktører – grundskolerne og
ungdomsuddannelserne.
Helt aktuelt har to undersøgelser anskueliggjort udfordringerne:
A4 har spurgt en stor gruppe lærere på erhvervsskolerne
om deres oplevelser af eleverne. Lærerne tilkendegiver,
at mange elever plages af sociale og personlige
problemer, der viser sig som ringe motivation til uddannelse.
Det giver et undervisningsmiljø, hvor 30% af lærerne
tilkendegiver, at der gør det vanskeligt for lærerne
at udfordre de stærke elever, der har ambitioner
med deres uddannelse.
Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering
(UEA) i grundskolen er et såkaldt timeløst fag, der efter
UU-ledernes opfattelse ikke prioriteres tilstrækkeligt.
Det fremgår af en aktuel undersøgelse fra DEA. UEA
Side 5
indgår som grundlag for elevernes uddannelsesvalg og
skal ses i sammenhæng med intro- og brobygningskurserne
samt processen frem til uddannelsesparathedsvurderingen.
Hvis vi skal have nogle mere afklarede
uddannelsesvalg og udfordre eleverne i deres valg af
ungdomsuddannelse, er det afgørende at grundskolen,
UU og ungdomsuddannelserne spiller bedre sammen
med eleverne. DE-L forventer, at den kommende fleksuddannelse
kan blive en afgørende trædesten for de
ikke-uddannelsesparate og uddannelses-uafklarede
unge i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.
Praktikpladssituationen
Nu foreligger tallene for praktikpladssituationen for
december 2011 og udviklingen i hele 2011 kan dermed
gøres op. I 2011 blev der indgået omkring 32.500 aftaler
indenfor de tekniske og merkantile erhvervsuddannelser.
Det er et fald på omkring 1% i forhold til året 2010.
I 2011 er antal optagne elever i skolepraktik faldet med
4% til omkring 4.500.
Udviklingen i praktikpladssøgende er mere markant idet
antallet fra december 2010 er steget med 18% til 8.500
i december 2012. Af disse er knap halvdelen i skolepraktik,
resten uden for.
Vi kan generelt om praktikpladssituationen konkludere,
at vi efter et dyk i indgåede aftaler i perioden 2008-
2010 nu er oppe på niveau med omfanget i 2006. Skolepraktikken
har optaget en del, men har ikke formået at
knække kurven over praktikpladssøgende. En stigende
del af de indgåede aftaler på de tekniske erhvervsuddannelser
er korte uddannelsesaftaler, og mesterlæren
har ligeledes fået et gennembrud i en række uddannelser.
Ministerudvalg for ungdomsuddannelser
Regeringen har nu offentliggjort kommissoriet for det
ministerudvalg, der i løbet af året skal komme med forslag
til, hvordan flere skal gennemføre uddannelserne
og kvaliteten skal styrkes. Temaer om erhvervsuddannelserne
kan læses på www.uvm.dk.
Udvalgets anbefalinger indgår som input til trepartsforhandlingerne
og skal også relateres til et sideløbende
serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelser.
DE-L hilser regeringens bestræbelser velkommen og
bidrager gerne til oplysning om ovenstående temaer.

Voksen- og Efteruddannelse
www.danskeerhvervsskoler.dk/raadgivning/uddannelserne/veu/
Mie Poulsen, mpo@danskeerhvervsskoler.dk
Digitalisering
Tilmeldinger via VEU-portalen er steget pænt i januar
måned, hvor 69 % af samtlige tilmeldinger er sket via
EfterUddannelse.dk. Der er tilmeldt i alt 49.176 kursister
heraf 33.882 via portalen. I dette link er en enkel
oversigt over den skolefordelte tilmeldingsstatistik og
her er den detaljerede på AdmSys. Antallet af digitale
ansøgninger om VEU-godtgørelse gøres nu op pr. måned
og i januar kom 21.082 ansøgninger digitalt.
Arbejdet med oprettelse af kurser
I de sidste to måneder har der været stort fokus på korrekt
oprettelse af kurser, så virksomhederne kan se
deres kursusdeltagere på EfterUddannelse.dk og dermed
søge VEU-godtgørelse digitalt. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen,
som nu har ansvaret for VEU-godtgørelse,
sendte påbud ud til alle skoler om at rette op på udbudsregistrering
og korrekt angivelse af lærested med
frist til den 15. februar.
Når kursusoprettelsen er korrigeret får de pågældende
virksomheder en ny ansøgningsfrist om godtgørelse på
4 uger gældende fra det tidspunkt, kurset bliver synligt
på portalen.
UNI-C har netop sendt en kort status i forhold til indsatsen
med at få rettet op på ikke-udbudsindberettede
hold og lokale lærestedsangivelser:
UNI-C har efter aftale med Nina Topp foretaget en central
opgørelse den 16. februar og har efterfølgende ringet
rundt til de 20 skoler, som den 16. februar havde
mangler ift. udbudsindberetning og lærestedsangivelser.
Efterfølgende har UNI-C foretaget en ny opgørelse
den 23. februar, hvor enkelte nye skoler er dukket op
på listerne, mens hovedparten af de skoler, som var
med på listerne for en uge siden, nu ikke figurerer. Billedet
er, at der den 23. februar (for samtlige skoler i alt)
er ca. 20 ikke-udbudsindberettede hold og ca. 70 kursister
med forkert lærestedsangivelse. Det generelle indtryk
er, at skolerne har gjort et godt stykke arbejde med
at få ryddet op, og at kontrolredskaberne langt de fleste
steder bruges regelmæssigt.
UNI-C vil fremover foretage en central opgørelse i starten
af hver måned og sende de resulterende oversigter
til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.
Respons fra skolerne fortæller om et omfattende oprydningsarbejde
og hvordan portalen kræver datadisciplin i
alle led.
Side 6
Vores Taskforce bidrog til undersøgelse af ovenstående
problemstilling og inspirerede til at få udviklet bedre
egenkontrol værktøjer skolerne. Det skønnes, at portalen
nu er over de største implementerings vanskeligheder
og med de nævnte bidrag har Taskforcen afsluttet
sit arbejde, men vil dog fortsat følge arbejdet med portalen.
Tips og tricks fra AdmSys: Vejledning vha. skærmdeling
Nogle skoler har stor glæde af at bruge "skærmdeling"
når de vejleder deres kunder i brugen af EfterUddannelse.dk.
Skærmdeling foregår ved at man bruger et
skærmdelingsprogram, som gør det muligt at se kundens
"skærm". Det betyder, at man - mens man fx. taler
med kunden i telefonen - kan følge med i, hvad kunden
ser, når han/hun fx. skal tilmelde kursister, udfylde ansøgning
eller lignende. Dermed har man også lettere
ved at vejlede og guide kunden. Der findes forskellige
skærmdelingsprogrammer og forskellige varianter af
skærmdeling. Nogle som kun giver "se-adgang" og nogle
som tillader, at man overtager musen m.v.
UNI-C oplyser, at vejledning via skærmdeling kan fås
hos Soheila Sharegh fra AMU Fyn på sos@amu-fyn.dk.
VEU-konference: Samspil uddannelse og job
Den nye regering har sat uddannelse af ledige på dagsorden.
I januar 2012 afholdt DE en konference om samspillet
mellem uddannelses- og beskæftigelsespolitikken
i samarbejde med de øvrige lederforeninger på efteruddannelsesområdet.
Konferencens oplægsholdere satte fokus på KL’s strategi
i forhold til de aktuelle politiske udspil; udfordringerne
for voksen- og efteruddannelse i forhold til arbejdsmarkedets
udvikling og hvordan Beskæftigelsesregionerne
indtænker voksen- og efteruddannelsesområdet.
Der var lagt op til debat med og blandt de 190 deltagere
og der blev bl.a. fokuseret på om vi har de rette uddannelser
til opgaverne; hvordan samarbejde om realkompetencevurdering
kan slå mere igennem, vejen fra ufaglært
til faglært og samarbejdet mellem de lokale aktører
på efteruddannelsesområdet. Konferencen viste, at
øget samspil mellem uddannelses- og beskæftigelsespolitikken
stiller nye udfordringer til koordinering og udvikling
både på det centrale systemniveau, blandt de
lokale aktører og uddannelsesinstitutionerne.
Her er link til konferencens indlæg.

Side 7
Kvalitetsudvalget
www.danskeerhvervsskoler.dk/om-os/udvalg/tvaergaaende/
Nina Olsen, nol@danskeerhvervsskoler.dk
Elevtrivselsundersøgelser ASPEKT R&D A/S
Aspekt har i deres rapportform fokus på målgruppeanalyse
og klasserapporter. Målgruppeanalysen er kernen i den
nye Trivselsrapporter, som udviklet til både EUD og de
gymnasiale spørgeskemaer. Analysen viser, at ikke alle
grupper af elever klarer sig lige godt på skolerne, og at der
er stor forskel mellem de enkelte skoler. Trivselsrapporten
behandler emnerne: Skolen som helhed, elevernes egen
indsats, underviserne og deres formidling, undervisningen
og dens læringspotentiale samt tekniske - administrative
forhold.
Aspekt opdeler eleverne i tre grupper: Talenterne, mellemgruppen
og de fagligt svage, og det er muligt at se de enkelte
årgange overfor hinanden.
Gymnasiale uddannelser – Skolen som helhed
Eksemplet viser en skole med hhx, som generelt klarer sig
godt i sammenligningen. Jo længere oppe et resultat er
placeret, jo bedre er det i forhold landsgennemsnittet,
mens resultater til højre for den lodrette akse angiver, at
målgruppen klarer sig over skolegennemsnittet.
Hhx på skolen i eksemplet ligger cirka 12% over landsgennemsnittet
for andre hhx’er. Blokdiagrammet viser dog
også, at skolen først og fremmest er attraktiv for mellemgruppen,
men ikke helt så god til at dyrke talenterne og de
fagligt svage. Meget usædvanligt i forhold til andre skoler
ligger især tredje årgang meget godt til. Punktet ”Hele
skolen (GYM)” viser resultatet i forhold til alle gymnasiale
uddannelser.
EUD – Underviserne og deres formidling
Eksemplet fra en EUD skole viser, at eleverne på de forskellige
indgange vurderer underviserne vidt forskelligt.
Det er i den forbindelse vigtigt at huske, at alle punkter
måles i forhold til tilsvarende indgange på andre EUD’er.
Man kan også se, at skolen er forholdsvis god til at understøttet
talenterne, (til højre for midteraksen), men i sammenligning
med andre ligger resultatet alligevel under
landsgennemsnittet.
Trivselsrapporterne med målgruppeanalyse er gratis for
skoler, der får indsamlet data hos Aspekt, men kan tilkøbes
af alle andre skoler, der har været med i efterårets trivselsundersøgelse.
Kvalitet på årsmødet
Kvalitetsudvalget står for to seancer på årsmøde 2012:
Mandag den 23. april kl. 14.40 - 15.30 drøftes en række
kvalitetsmål, som kvalitetsudvalget har udarbejdet sammen
med DE-L’s GYM-udvalg på hhx og htx. I sessionen vil
det være muligt at bidrage med konkrete bud på, hvordan
de forskellige mål kan belyses, f.eks. i spørgerammerne for
elevtrivselsundersøgelserne.
Tirsdag den 24. april kl. 09.40 - 10.40 vil Claus Nygaard fra
CBD holde et spændende oplæg om undervisningsevaluering
som parameter i strategisk kvalitetsledelse og de ledelsesmæssige
udfordringer ved at implementere evalueringsmetoder.
Der gives i sessionen også forsalg til løsning
af eksisterende evalueringsproblematikker.
Tilmelding til årsmødet og kvalitetssessionerne på danskeerhvervsskoler.dk.

Forsknings- og udvikling
www.danskeerhvervsskoler.dk
Stine Sund Christensen, ssc@danskeerhvervsskoler.dk
Samarbejde mellem innovationsnetværk og skoler
I dag samarbejder 10-15 erhvervsskoler med de 22 innovationsnetværk
om kompetenceudvikling og innovation
i virksomheder. Typisk hjælper erhvervsskolerne
med at udvikle og afholde kurser fx målrettet særlige
brancher og specifikke behov, mens andre også rådgiver
og stiller deres lokaler og testfaciliteter til rådighed,
når virksomheder har brug for at få testet og udviklet
nye produkter og processer. For erhvervsskolerne er
innovationsnetværk en adgang til nyeste faglige viden
og til at skabe samarbejde med virksomheder og andre
videnleverandører.
Samarbejdet mellem erhvervsskoler og innovationsnetværk
er allerede godt i gang. Og der er potentiale for at
udbygge det. Læs mere i denne artikel og få gode råd til
at komme i gang med et samarbejde med innovationsnetværkene
til en af sessionerne på årsmødet d. 23.
april 2012.
Der er særligt tre argumenter for, at erhvervsskoler skal
udvikle samarbejde med innovationsnetværk:
1. Hente inspiration og nye tendenser til udvikling af
nye kurser og uddannelser: Innovationsnetværk har
bl.a. som opgave at scoute efter ny viden i ind- og udland
for at formidle denne til virksomheder og de videnleverandører,
der er medlemmer af innovationsnetværk.
Derfor udgiver innovationsnetværk nyhedsbreve,
har hjemmesider og laver målrettede konferencer og
workshops for at dele viden. Her kan erhvervsskoler
have gavn af at deltage bl.a. for at sikre løbende kompetenceudvikling
af lærerstaben. Samtidig danner
workshops og konferencer en naturlig ramme for at
netværke, opbygge tillid og skabe grobund for etablering
af samarbejde. Også her kan erhvervsskoler indgå
en naturlig del af et innovationsnetværk.
2. Deltage i konkrete samarbejdsprojekter om kompetenceudvikling
og om innovation: Ved at deltage i et
innovationsnetværk får en erhvervsskole mulighed for
at indgå i forskellige slags samarbejder. Fordelen er, at
erhvervsskolen gennem samarbejdsprojektet kan hente
ny inspiration og ny viden med hjem til udvikling af nye
fag og tilbud for virksomheder. Særligt inden for to områder
er det oplagt at styrke samarbejdet:
Udvikling af efter- og videreuddannelsestilbud: Her kan
en erhvervsskole udvikle målrettede forløb for særlige
brancher eller virksomheder. Fx har innovationsnetvær-
Side 8
ket AluCluster et årelangt samarbejde med Herningsholm
Erhvervsskole for at kunne tilbyde aluminiumsbranchen
særligt tilrettelagte forløb inden for aluminium.
3. Deltage i innovationsprojekter: Her kan en erhvervsskole
bidrage med testfaciliteter, projekthåndtering og
operationaliseret viden. Fx har Holstebro Tekniske Skole
sammen med Foodnetwork udviklet en række nye oksekødsprodukter
for en lokal slagter.
Kom på omdrejningshøjde med innovationspolitikken
Intern kompetenceudvikling: Det kræver nye kompetencer
og nye organisationsformer at arbejde med virksomhedernes
innovation. Gennem netværkene kan
skolerne få udviklet disse kompetencer og de kan hente
inspiration til, hvordan de bør arbejde for at kunne indgå
i innovationsprojekter.
Forandring af målgruppe og mindset i innovationspolitikken:
Erhvervsskoler er normalt ikke en målgruppe i
innovationspolitikken. Gennem innovationsnetværkene
kan erhvervsskolerne få adgang til mange
netværk og aktører, så de kan få øjnene op for erhvervsskolernes
kompetencer. Ved at deltage i workshops
og konkrete samarbejdsprojekter får andre aktører
som fx offentlige myndigheder og universiteter erfaringer
med, hvordan man kan samarbejde med innovationsnetværkene.
På sigt kan erhvervsskolernes stigende
deltagelse i innovationsnetværkene forhåbentlig
være med til at sikre, at erhvervsskolerne indgår som en
naturlig del i at fremme samspillet mellem vidensinstitutioner
og virksomheder.
Deltagelse i innovationsnetværkene er generelt gratis.
Som medlem kan man vælge forskellige niveauer af
aktivitetsniveau. Meget aktive medlemmer deltager i
samarbejdsprojekter. Mens mindre aktive holder sig
opdateret om nyheder og ny viden ved at abonnere på
nyhedsbreve og gennem deltagelse i konferencer og
workshop. Find et samlet overblik over innovationsnetværkene
her www.netmatch.nu.
Hvad er et innovationsnetværk?
Der er 22 af dem inden for forskellige faglige områder.
Deres opgave er at bygge bro mellem virksomheder og
forskellige videnleverandører som fx universiteter,
GTS’ere og erhvervsskoler.

Side 9
Nyt fra Omverdenen
www.danskeerhvervsskoler.dk
Dorte Skovgaard Wihre, dsw@danskeerhvervsskoler.dk
Danske Erhvervsskoler i medierne i februar
2.2 Ugebrevet A4: Sure chefer skræmmer lærlinge væk
Hver femte lærling, der har droppet erhvervsuddannelsen
eller tænker på at gøre det, klager over, at chefen
behandler dem dårligt. Pædagogikken er håbløst gammeldags,
og man lærer for lidt, lyder kritikken. Mange
unge er forkælede og ikke klar til at arbejde, svarer arbejdsgiverne
i følge undersøgelsen »VestLiv« fra Arbejdsmedicinsk
Klinik i Herning. Ib Haahr mener, at de
unge gennem opdragelsen har fået et forkert syn på
arbejdslivet. ”Holdningen blandt de unge er, at de er
centrum på jord og skal behandles derefter. De forstår
ikke, at det har en konsekvens, hvis man for eksempel
begår fejl på en arbejdsplads. Hvis chefen træder dem
for nær, så går de hjem. De små virksomheder er ikke
klædt på til at møde den generation. De unge har været
båret gennem tilværelsen og været med til at beslutte
alting. De har svært ved at acceptere, at de skal lære
kæft, trit og retning.”
6.2 Nordjyske: Handelsgymnasiet må nøjes
14.996 kroner om året pr. elev. Så stor er forskellen på
bevillingerne til det almene gymnasium og handelsgymnasiet.
Mens de almene gymnasier får et samlet tilskud
på 82.180 kroner pr. elev, så må handelsgymnasierne
(HTX) nøjes med 67.184 kroner, viser beregninger fra
erhvervsskolernes organisation. Den forskel er hverken
rimelig eller retfærdig, mener direktør for Aalborg Handelsskole,
Poul Søe Jeppesen: ”Danmark har voldsomt
brug for merkantil dannelse, men politisk prioriterer
man almen dannelse langt højere.”
7.2 Altinget: Så kom skolernes markedsføring igen igen
på dagsordenen—debatindlæg af Peter Amstrup
Næppe var det blevet 2012, før pressen igen fik øje på
ungdomsuddannelsernes reklamebudgetter, og politikere
fandt det forkert, at erhvervsskolerne bruger mange
penge på at reklamere for deres ydelser. Penge, der
er givet til uddannelse, men - sådan må man forstå det -
i stedet går til, at skolerne forsøger at gøre opmærksomme
på deres eksistens og tilbud. Og her hævdes
det, at særligt erhvervsskolerne bruger rigtig mange
penge på markedsføring. Som udgangspunkt tror jeg, at
alle kan forstå kritikken. I en tid, hvor skolerne fattes
penge til at imødekomme en stor uddannelsesmæssig
udfordring, virker det jo uheldigt, at midlerne i stedet
kanaliseres over i markedsføring.
Læs hele debatindlægget på
www.danskeerhvervsskoler.dk
21.2 MetroXpress: Dårlig vejledning sender for mange
unge i gymnasiet
Man kan da ikke vælge andet end gymnasiet. Den opfattelse
får unge pillet alt for lidt ved, når de skal vælge
en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. En tredjedel
oplever nemlig, at vejlederne slet ikke har stillet spørgsmål
ved deres valg, viser søgetalsanalyse fra Danske
Erhvervsskoler. Lars Kunov: ”Vi har fire ligeværdige
gymnasiale retninger og 110 erhvervsuddannelser i
Danmark, og alligevel vælger de unge stort set det samme:
det almene gymnasium. Vores uddannelser er selvfølgelig
ikke det eneste rigtige tilbud, men valget skal
være kvalificeret, og det kan vi se af undersøgelsen, at
det ikke er. Det almene gymnasium har for høj prioritet
i vejledningen.” Ifølge ham ender hver 10. elev fra det
almene gymnasium med at tage en erhvervsuddannelse,
og det gør de tre år på gymnasiet overflødige.
”Erhvervsuddannelser ender med at blive noget, man
tager efter gymnasiet. Det er spild af de unges tid og
dyrt for samfundet.”
21.2 Politiken: Hver femte på erhvervsskoler føler sig
uegnet
Mange unge begynder på erhvervsskoler med stor tvivl
om egne evner. Det giver stort frafald, mener skolernes
ledere. Peter Amstrup: ”En af de umiddelbare konsekvenser
er frafaldet. Et af de dogmer, vi arbejder efter
på erhvervsuddannelserne, er, at eleverne skal være
afklarede med, hvad de vil, når de starter. Det vil sige,
at de fra start skal vælge en indgang. Og det hænger
desværre ikke sammen med konstateringen af, at der er
rigtig mange unge mennesker, der møder op og er
uafklarede.”
24.2 Altinget: Kommission: Lav ungdomsklasser på
erhvervsskolerne
De helt unge på Københavns erhvervsskoler skal gå i
særlige ”ungdomsklasser”, hvis man skal undgå, de falder
fra. Det anbefaler Københavns Kommunes Ungdomskommission
nu sammen med Børne- og ungdomsborgmester
Anne Vang (S). Peter Amstrup er positiv
over for initiativet med ungdomsklasser. "Det er en meget
interessant tanke, der spiller godt sammen med
vores eget ønske om længere og bredere introducerende
forløb på erhvervsuddannelserne. Meget tyder på, at
de unge kan være uddannelsesparate, men bare uafklarede
i forhold til de mange erhvervsuddannelser og
samtidig har de et stort ønske om et socialt sammenhold,
som ungdomsklasserne kan bidrage til."

Nyt fra Danske Erhvervsskolers sekretariat
Ny adresse til sommer
Pr. 1. januar 2012 er sekretariaterne for DE-B og DE-L slået
sammen under ledelse af direktør Lars Kunov. Medio 2012
flytter det samlede sekretariat ind i Ny Vestergade 17, 2.
sal.
Indtil videre forbliver medarbejderne på de nuværende
adresser på henholdsvis Vigerslev Alle 18 i Valby og Ny
Vestergade 13, 3. sal og kan kontaktes via nuværende
telefonnumre og mailadresser.
Når sekretariatet er samlet, følger en nærmere præsentation
af medarbejderne og de funktioner, de skal varetage.
Kommende arrangementer
www.danskeerhvervsskoler.dk/aktuelt/arrangementer/
Merete Lyngaa, mly@danskeerhvervsskoler.dk
23. april 2012 kl. 10. - 12: DE-L repræsentantskabsmøde
Sted: Hotel Nyborg Strand
Invitationer er udsendt med tilmeldingsfrist den 4. april 2012
23. april - 24. april 2012 kl. 13 - 13: DE-L Årsmøde
Sted: Hotel Nyborg Strand
Der er åbnet for tilmelding med frist den 4. april 2012
9. oktober - 10. oktober 2012 kl. 12 - 12: Direktørmøde
Sted: København
Der udsendes særskilt invitation i september
Farvel og goddag i DE-L
Nyt nummer af Nyhedsbrevet udkommer ultimo
marts 2012.
Side 10
Charlotte Lundsgaard er stoppet i sekretariatet med
udgangen af januar og er startet som leder af rektorsekretariatet
hos Københavns Erhvervsakademi.
Erhvervsakademierne sekretariatsbetjenes herefter fra
vikar Annette Larsen på KEA.
Specialkonsulent Søren Jessen Jensen er stoppet med
udgangen af februar og har fået nyt job som chefkonsulent
i Region Hovedstaden.
Stine Sund Christensen går på barsel ultimo marts.
Christian Schultz starter som barselsvikar den 1. marts.