September 2011 - Boeslunde Kirke

hvilket som helst trosamfund, man måtte
ønske.
For nogle år siden var over 90 %
af befolkningen medlemmer af folkekirken.
Idag ligger tallet på ca. 80 % , og man
må forudse at procentdelen af folkekirkemedlemmer
vil falde endnu mere. Det
hænger sammen med, at der kommer folk
med andre religioner til landet og bosætter
sig her, og at flere og flere især i byerne
mister kontakten til folkekirken og synes
de lige så godt kan melde sig ud
Hvis denne tendens fortsætter
, må man forudse, at grundlaget for at vi
har en folkekirke her i landet falder bort,
og at folkekirken mister sin særstatus, og
istedet for bliver en kirke på lige fod med
de andre trossamfund der findes i landet.
Allerede på nuværende tidspunkt er der
stærke kræfter i folketinget der arbejder
for at folkekirke og stat skal skilles.
Hvordan skal vi som kristne forholde
os til dette ?
Jeg mener for det første, at vi skal
gøre os klart, at det at være dansk og det at
være kristen, det er ikke et og det samme.
Selvfølgelig har kristendommen haft stor
indflydelse på og har stadig stor indflydelse
på den kultur vi lever i. Men vi må
også være rede til at acceptere, at man kan
være dansker uden at være lys-håret, kristen
og spise flæskesteg med brun sovs og
kartofler. Man kan også være dansk-jøde,
dansk-muslim, dansk- ateist o.s.v..
Det afgørende er, at man vil gå ind i det
åbne demo-kratiske fællesskab med dansk
som fællesprog, som vi har her i landet.
Det betyder ikke, at vi som
kristne skal holde op med at arbejde for
at kristendommen stadig skal være en afgørende
kulturfaktor i vort samfund, men
det skal vi ikke gøre ved at opstille kunstige
grænser og snævre fortidige definitioner
på, hvad det vi sige at være dansk.
En af fordelene ved at vi i de
senere år har fået andre religioner og kulturstrømninger
på banen herhjemme er, at
vi som kristne bedre kan få øjnene op for,
hvad det er for livsværdier, vi får givet i
kristendommen, at det i dåben, uden betingelser,
bliver sagt til os, at vi er Guds børn
og arvinger til det evige liv.
Det er værdier, som man kan leve
et menneskeliv på, og det er værdier, som
det er værd at kæmpe for stadig er tilstede
i vores samfund.
Men det er ikke noget
som bliver bevaret, hvis
vi ikke vil kæmpe for det
i den åndelige kamp, som
til stadig finder sted i vores
samfund.
Man kunne jo f.eks. begynde
med, hvis man ikke allerede gør det, at del-
tage i søndagens gudstjeneste i den kirke,
hvor man bor.
Niels Andersen
Kærlighed til fædrelandet
er den sande odelsret,
kærlighed og intet andet
elsker op en helteæt,
kærlighed i pagt med Ånden
den får altid overhånden
Frygt ej for, hvad verden kalder
sin nødvendighed af stål!
Anderledes dejlig falder
ord på Himlens tungemål,
dens nødvendighed herneden
det er netop kærligheden.
Grundtvig DDS 710,v.1 og 6