CPH27s01 (Page 1) - Roskilde Festival

More documents

Recommendations

Info

10 SØNDAG 2. JULI 2006 Selv om England tidligt lørdag aften tabte ved VM i fodbold, så vandt briterne i går en overbevisende sejr på Orange Scene. Med Bobby Gillespie som flabet frontfigur leverede Primal Scream nemlig en brutal, men berusende omgang tor- SUVERÆNT SVENSKERTRÆF ANMELDELSE THÅSTRÖM Arena, lørdag kl. 20.30 , 5-0 TIL THE SCREAM TEAM ANMELDELSE PRIMAL SCREAM Orange, lørdag kl. 19.00 , Svensk er nu sådan et dejligt sprog. Især når det flyder fra en varm, ru stemme som Thåströms og bakkes op af en koloni af landsmænd, der insisterer på at udgøre koret. De var klart i overtal – de blågule festivalgæster – der var mødt op for at hylde, høre og synge med deres na- den og lynild under skyfri himmel. På deres fjerde Roskilderendevouz siden 1992 beviste ‘The Scream Team’, at de stadig er gode for en god portion attitude og anarki, selv om de i 2006 er klart mere menneskelige og medgørlige, end tilfældet har været på de seneste års eksperimenter med kold og kynisk elektropunk. Denne gang kunne man ligefrem se spilleglæden hos bandet, især hos den sprælske bas- KLAVS BO/ROCKPHOTO Primal Scream indtog Orange med en rå nonchalance og beviste, at de stadigvæk har spilleglæde. sist Mani, der bibeholdte det gode humør, på trods af Englands VM-exit midt underkoncerten. På Orange blev sejren spillet i land med hjælp fra det bedste fra deres brogede bagkatalog.Startende med ‘Movin’ On Up’ blev den rene rocklyd lagt an, og med hjælp fra glødendeguita- tionale rockklenodie, men dette var på ingen måde en lukket fest – snarere tværtimod. Alle fik vi en varm velkomst ved de indfølte og smukke ‘Brev til 10:e våningen’ og ‘Fanfanfan’ fra sidste års ‘Skebokvarnsv. 209’. Enkle sange skrællet ind til benet, men viderebragt med en rørende intensitet og underliggende skrøbelighed i kraft af Joakim Thåströms vokal. På den fascinerende rundtur i svenskerens FESTIVAL GLOBE rer, gospelkor og honkytonkklaver fik vi derudover blandt andet fræsende udgaver af ‘Medication’ og ‘When the Bomb Drops’. Det tydelige fokus på den rendyrkede rock’n’roll gav sig udslag i, at de elektroniske elementer var skåret ind til benet i form af den drabeligt dansable ‘Swastika Eyes’ samt en storsyret version af ‘Kowalski’. På deres sidste nye skrig, ‘Riot City Blues’, har de syreskadede skotter fundet tilbage til rockrødderne, men hvor studieversionen af den nye, gamle stil aldrig for alvor rykker, så levede live-udgaven af den galoperende country-rock gevaldigt op, da den blev sluppet løs på marken i Roskilde. Afsluttende med ‘Country Girl’ og klassikeren ‘Rocks’ fik Primal Scream endegyldigt rejst stemningen blandt publikum og samtidigt nedlagt en hel stak trommehinder. Og det på trods af Bobby Gillespies’ døde øjne og lidt lade og ligegyldige fremtoning – hippiehaderen fra Glasgow havde hang til håndklap og små hop på stedet, men derudover var der ikke meget gang i forsangeren – på den måde var alt ved det gamle, for det er præcis den rå nonchalance, der er en af de skotske skrigeres primære forcer. CHRISTIAN BOIER SOUNDVENUE sangkatalog skiftede det brilliante band ubesværet mellem nedtonet akkompagnement og brusende støjudladninger i løbet af aftenens koncert. Følelsesmæssigt var det en totaloplevelse af rang. Sange fyldt til bristepunktet med indignation, længsel og kærlighed blev formidlet med hudløs overbevisning på en lørdag aften, hvor den dominerende følelse dog var glæden over at have været del at et suverænt svenskertræf. JESPER BORCHMANN SOUNDVENUE NANNA KREUTZMANN/ROCKPHOTO Thåström holdt svenskerfest i aftes i Arena, men alle var velkomne til festen med det brillante band. Under Byen med Henriette Sennenvaldt i front kæmper ikke for at komme ud over scenen. Det er publiku ANMELDELSE UNDER BYEN Odeon, lørdag kl. 23.00 , MELLEM STILHED OG ST Noget af det første, der er skrevet i musikerhåndbogen under punktet koncertoptrædener, må lyde: ‘Slut altid dine koncerter på toppen’. Den huskeregel havde Under Byen taget til sig sent lørdag aften, hvor de kronede en proppet intimkoncert på Odeon-scenen med maratonnummeret ‘Film og Omvendt’. En titel, der paradoksalt nok beskriver koncerten så slående præcist. Oh, hvilken vej Unmack har valgt at bevandre på sin færd hjem fra rock’n’roll. At han gjorde holdt i Roskilde, var vi mange, der var glade for. Eks-loveshopperen, der trods sit anæmiske ydre, udsender god karma for alle pengene, optrådte for første gang på festivalen uden sine følgesvende gennem mange år. Med en stemme, man burde kunne købe på bånd til målrettet brug i ensomme nætter, lagde Jens Unmack Film er nemlig, hvad det århusianske musikerkollektiv leverer. Den indre af slagsen. Her skal jeg nok spare på de svævske beskrivelser af sangenes billedskabende kvaliteter, for det klarer den tilbagetrukne forsanger Henriette Sennenvaldt så udmærket selv i hendes lyrik. En moderne isdronning, der kynisk drager af sted på en rejse ned igennem et stemmebånd, der er så skønt, at det er en seriøs udfordrer til Kleopatras legendariske næse. Bare 100 meter væk gør samtlige kunstnere på Ballroom-scenen alt, hvad DEN GARVEDE DEBUTANT ANMELDELSE JENS UNMACK Odeon, lørdag kl. 14.30 , (symbolsk?) ud med at synge om ‘musik så verden går i stå’. Og fortsatte med sangene fra solodebuten ‘Vejen hjem fra rocknroll’, der fik musikanmelderne til at bide negle og ånde lettet op i 2005. Der er flere skabshits iblandt – især dem, hvor den akustiske guitar får et hvil. Og selv om de ikke i samme grad som Love Shops er syng med-bare, så er teksterne godt placeret i munden. Tag ‘Joyride’ – hyldesten til hestekræfterne. Sangen blev dedikeret til Unmacks automobil, hvorimod den nye sang ‘Satan’ mellem linjerne var en dedikation til vores statsminister. Med orgel, klaver og gui- der står i deres magt for at komme ud over kanten og interagere med et sprudlende publikum. Hos Under Byen er det lige omvendt. Der må du selv drage op på podiet og ind i den verden, som gruppen åbner med deres skiftevist bragende og blide lydcollager. Omvendt er det også, at man her oplever publikum tættest på scenen tysse og stirre ondt på dem, der jubler og klapper i periferien. De lukkede øjne åbnes og lyner ud mod de småknævrende fulderikker i siderne: ‘Lad os nu nyde filmen’. Under Byen leverede et tar, (og uden Henrik Hall på mundharpe og dans) leverede Unmack og band en iørefaldende popkoncert inklusive ekstranumre.
m selv, der skal drage op på podiet og ind i bandets indre filmunivers. ORM godt miks af sange fra deres to seneste album. Badet i lækre, ensfarvede lysstråler skiftede de mellem de nyere, mere eksplosive numre som ‘Den her sang handler om at få det bedste ud af det’ og ældre, mere konforme – hvis man ellers kan bruge det ord om Under Byen – melodier fra ‘Det Er Mig Der Holder Træerne Sammen’. hvor Sennenvaldts stemme får bedre plads, og strygerne har lov til at være smukke. Men Under Byen bruser bedst i overgangene mellem stilheden og stormen, når de spiller live, hvor de mange lækre detaljer fra pladerne JENS DIGE/ROCKPHOTO De efterlod muligvis et par skuffede miner ved kun at lukke en smule op for loveshoppen.‘Fremmedlegionær’ fik puberteten til at THORBJØRN HANSEN/ROCKPHOTO af og til drukner. Her var især violinist og savfører Nils Gröndahl en befrielse i hans legesyge galskab, ligesom trommespillerne var herligt balstyriske i de tiltrængte udbrud. De stille passager, den manglende publikumskontakt – med undtagelse af et buk – og et minutlangt, ensformigt distortion-farvel provokerer og fremstår lidt påtaget kunstnerisk. Men når alt kommer til alt, drejer det sig om musikken, og på denne første juliaften bød kollektivet igen på magiske øjeblikke. CASPAR TRIBLER SOUNDVENUE Jens Unmack er en af Danmarks skarpeste sangskrivere, og med sine sange fra soloalbummet beviste han, at der er også et liv efter Love Shop. De nye sang er dog ikke så syng med-bare, men der er flere potentielle hits. passere revy hos en del af det letmodne publikum og understregede, hvis nogen skulle være i tvivl, at vi altså var i selskab med en af Danmarks skarpeste sangskrivere. Der er altså et liv efter Love Shop – og ligesom da Morrissey skred fra The Smiths, ser det ud til, at der er en rimelig happy end i sigte. LINE RASMUSSEN SOUNDVENUE FESTIVAL GLOBE SØNDAG 2. JULI 2006 11 HALVT BAND – HEL SPILLEGLÆDE MERCADO NEGRO Ballroom, lørdag kl. 21.30 , Det var et bravt kæmpende, men desværre noget amputeret Mercado Negro, der satte sejl på salsaskibet på Ballroom lørdag aften. Tre af musikerne sad fast i Tyskland, og det var derfor forståeligt, at showet ikke sad på plads helt som det skulle. Den tilbageværende forsanger var Armando ‘El Moro’ Miranda – født i Havana i det berømte Buenavistakvarter, som er gået verden rundt i Wim Wenders film. Og han havde et fantastisk smittende overskud, som bar orkesteret igennem hele koncerten på et højt energiniveau med en livsglæde, man skulle være en dybfrossen stivstikker for ikke at blive revet med af. Normalt er det cubanske mamas, der må en tur op på scenen og shake booty, men her var det en blond pige, der i den grad faldt for El Moro og måtte op og forføre ham på scenen. Forståeligt, han var en charmerende karl. Og at han – en cubaner – næsten syntes, at hun gik over stregen, det siger vist ikke så lidt om hendes anstrengelser. ANMELDELSE TWO GALLANTS Pavilion, lørdag kl. 20.00 , ANMELDELSE Galante var de ikke ligefrem, de to unge herrer fra San Francisco, der denne aften Armando ‘El Moro’ Miranda bar med sit fantastiske overskud Mercado Negro gennem koncerten, og selv om tre bandmedlemmer ikke kunne nå frem, præsterede de andre at få gang i Ballroom. Det var en række velvalgte numre, vi fik serveret – vi slap heldigvis for gruppens lidt mere corny ‘salsa romantica’-numre og fik kun den rene vare. Efter en gang jazzet descarga åbnede ballet rigtigt med gruppens hit nummer et, ‘Mercado Negro Llegó’. Gruppen gik senere oldschool med ‘Chan Chan’, som er det uden diskussion største hit fra ‘Buenavista’- JENS DIGE/ROCKPHOTO HIMMELSK STEMME affyrede en imponerende massiv og rocket opdatering af hjemlandets folk- og countryrødder. Koncerten blev skudt i gang af forsanger Adam Stephens feedende guitar, hvorefter trommeslager Tyson Vogel tæskede sig ind med ansigtet gemt bag et filmen – komplet med muted trompet. Og nu vi er ved trompeterne, for der var to af slagsen, så skal der ikke lyde klager fra mig over, at de var lidt ustemte og dissonante indimellem. Særligt når vi lå det obligatoriske stykke over det høje c, som man skal kunne præstere for at få lov at ‘slå søm i’ i et salsaorkester. Hey, helt ærligt – er der noget bedre end de høje dis- Two Gallants leverede en imponerende koncert, og forsangeren Adam Stephens’ skærende, hæse stemme bevægede sig indtagende mellem himmel og helvede i løbet af aftenens koncert. gyngende tæppe af lange, sorte lokker. Stephens åbnede så for sin skærende, hæse stemme, så whisky-ånden kunne lugtes helt ned på bageste række – en meget, meget indtagende stemme, som behændigt bevægede sig rundt mellem himmel og helvede alt efter temaerne i de lange skæbnefortællinger om mord og ond kærlighed. Herlige sange som ‘Steady Rollin’ og ‘Las Cruces Jail’ fra duoens seneste album, ‘What the Toll Tells’, blev leveret skarptskårne og fik hop og skrål ud af det opstemte publikum, men duoen imponerede også med tungt jammede mellemspil. De sluttede, som de startede med en feedende guitar liggende på scenen. En lille times koncert og ingen ekstranumre blev det til, hvilket passede perfekt. UFFE IPSEN SOUNDVENUE KLAVS BO/ROCKPHOTO THOMAS FREITAG sonante messinghyl, som man bliver helt svimmel af!? Det var sgu, som det skulle være. Hvis ikke jeg husker meget galt, varede koncertens sidste nummer omkring 20 minutter; det bare kørte og kørte med god musik og høj livsglæde. Men desværre fik vi aldrig den skarphed, der kendetegner gruppens cd’er – og som kunne have taget sidste stik hjem! MIKKEL HORNNES LØRDAG I GLIMT George Clinton – Arena NANNA KREUTZMANN/ROCKPHOTO Looptroop – Odeon
Page 1 and 2: ROSKILDE FESTIVALS DAGBLAD • SØN
Page 3 and 4: Ka’ du mærke det? Det er til at
Page 5 and 6: Hvem har tid til at tænke på karr
Page 7 and 8: SIDE 9-PIBEN ... I DAG PÅ SIDE 7.
Page 9: af videoprojektioner, der med en bl
Page 13 and 14: Jørgen Leth er lige så gammel som
Page 15 and 16: PINK FLOYD TILBUD 69 95 69 95 DANMA
Page 17 and 18: • Kl. 18.00 Hatesphere • Kl. 20
Page 19 and 20: TOGTUR I 5.000 METERS HØJDE Verden

CPH27s01 (Page 1) - Roskilde Festival

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?