CPH27s01 (Page 1) - Roskilde Festival

af videoprojektioner, der
med en blanding af semiabstrakte
mønstre og udklip
fra Tools videoer formåede
at give musikken det modspil,
som man ikke fik fra
scenen.
Det var såmænd ikke, fordi
der ikke foregik noget på
scenen – faktisk virkede den
ellers meget sky frontmand
Maynard James Keenan til at
være i godt humør.
Når han ikke fyldte
Roskilde-natten med sin sublimt
kontrollerede og lyriske
stemme, begav han sig
LYDUNIVERS
fra sidste år. Den karakteristiske
formfuldendte lyd var
mindre klichéfuldt helstøbt,
og det maskuline, metalliske
og monotone blev næsten
sat i skammekrogen.
Publikum fik lov at rocke
JENS DIGE/ROCKPHOTO
koncert skabte de et lydbillede, som var næsten overmenneskeligt.
ORANGE
fra sit lille podium bagest
på scenen ud i, hvad der
mest af alt lignede stiliserede
stammedanse som
for at forstærke hans bands
shamanistiske tilstedeværelse.
Det var hypnotiserende,
til tider magisk, og mon ikke
der stadig svæver et par
hvileløse ånder rundt omkring
Orange Scene og søger
efter den gådefulde, magiske
lyd, der manede dem
frem fra den anden side.
KRISTIAN SCHOU
SOUNDVENUE
med på samtlige sange fra
debutpladen og fik iøvrigt
forsmag på et nyt nummer.
Spleen United var en særdeles
rar måde at skyde lørdagen
i gang. LINE RASMUSSEN
SOUNDVENUE
KLAVS BO/ROCKPHOTO
Synthrockerne Spleen United skød lørdag i gang på en rar måde.
FESTIVAL GLOBE SØNDAG 2. JULI 2006 09
ANMELDELSE
KIERAN HEBDEN
& STEVE REID
Metropol, lørdag kl. 15.00
,
DEKADENTE UNDERGANGSTONER
DEFTONES
Orange, lørdag kl. 17.00
,
ANMELDELSE
Det kræver nosser at åbne en
koncert på Orange Scene
med et nummer fra en kommende
plade, som ingen
mennesker har hørt før.
Men det gjorde de, og det
havde de i dag, Deftones –
metalklassens eksperimenterende
særlinge, der denne
aften leverede en overraskende,
formfuldendt koncert,
hvor surrealistiske ordblomster,
knusende tyngde
og sfæriske lydflader dannede
elementerne i en oplevelse,
hvor det intime og det
episke mødtes i støjens berusende
inferno.
Deftones har været igennem
en tumultarisk periode
de seneste par år, hvor venskaberne
er blevet testet, og
bandets fremtid har været
uvis, mens et nyt album har
ladet vente på sig. Men
måske var det netop, hvad
Deftones havde brug for.
Koncerten var i hvert fald
præget af en knugende og
knusende intensitet – to dele
katharsisk renselse og to dele
genopdagen af hinanden
NANNA KREUTZMANN/ROCKPHOTO
Reids og Hebdens energi nåede
ikke helt ud til publikum.
UFÆRDIGT
LYDUNIVERS
Electronica-artisten Kieran
Hebden har kastet breakbeatet
over skulderen og
parkeret sit Four Tet-alias
for at bevæge sig dybt ind i
nørdeland, hvor han har
mødt jazztrommeslageren
Steve Reid. Som på deres nye
fælles albumudgivelse var
kodeordet improvisation, da
de stod på Metropol-scenen
over for hinanden, sampler
og strøm mod trommesæt
og kropsenergi.
Men mens nerven mellem
de to musikere var intakt,
var det kun i sjældne øjeblikke,
at energien nåede ud
til publikum. Først og fremmest
lignede det en fornøjelse
for de to musikere selv, og
publikum måtte nøjes med
et ufærdigt lydbillede tegnet
i et virvar af ellers nok så imponerende
trommeslag og
støjloops. JESPER VESTERGAARD
SOUNDVENUE
og den fantastiske musik, de
gennem årene har skruet
sammen.
Deftones gik på rovhugst i
deres efterhånden ret imponerende
bagkatalog og leverede
den ene klassiker efter
den anden i et set, der bølgede
mellem det abstrakte og
det nærværende, det melankolske
og det aggressive.
Specielt var det en fornøjelse
at opleve frontmand
Chino Moreno, der svævende
FOLKELIGT FÆNOMEN
KANYE WEST
Orange, lørdag kl. 01.00
,
ANMELDELSE
Kanye West er manden i
midten. Med et unikt blik
for potente hits og melodiøse
hiphop-baskere er han
en af de få hiphop-navne,
som kan fylde Orange Scene
ud på en lørdag aften.
Det gjorde megastjernen
med folkelig og festlig appel,
hvor der blev delt rundhåndet
ud af bagkataloget til
både gården, gaden og godtfolket.
Den stort anlagte ‘Diamonds
Are Forever’ kickstartede
løjerne med en højener-
THOMAS ARNBO/ROCKPHOTO
gisk Kanye, der havde medbragt
et helt stryger-ensemble
til at komplementere de
grandiøse og sjælfulde produktioner.
Det gav lytteoplevelsen
et præg af storslåethed,
som manden i centrum
langt hen ad vejen formåede
at udnytte.
Koncerten virkede gennemtænkt
og nøje iscenesat,
men også med vel mange
udefrakommende indslag,
hvor både nye og gamle
syng med-soulklassikere
sikrede sympatien fra publikum.
Det virkede til tider
letkøbt og sågar lettere
komisk da A-Has ‘Take On
Me’ bragede ud af højttalerne.
Man kunne med rette ha-
Deftones har igen fundet
melodien efter en hård
periode, og lørdag eftermiddag
leverede de en knusende
intens koncert på Orange.
i en tåge af støj udfoldede
sin unikke og karakteristiske
vokal i et vidtfavnende
spænd fra det skrøbeligt
melodiske til det primalt
snøvlende skrig, der i løbet
af årene er blevet et af Deftones
varemærker.
Det var dog også nemt at
være Chino denne aften, da
resten af bandet var tight og
velspillende. Både gammelt
og nyere materiale blev leveret
med en frådende energi
og nær perfekt kontrol over
dynamikken. Ikke mindst på
coveret af The Cure-nummeret
‘If Only Tonight We
Could Sleep’, hvor Deftones’
store gæld til post-punk og
new wave-bølgen blev betalt
tilbage i lutter skinnende
mønter.
Denne aften var det dog
ikke forbillederne, men
Deftones selv, der skinnede
stærkest igennem. Det var
soundtracket til en dekadent
apokalypse, og publikum var
glade for at dele undergangen
med dem. KRISTIAN SCHOU
SOUNDVENUE
ve ønsket sig, at Kanye West
havde turdet at satse mere
på sit ekstraordinære talent
og eget træfsikre materiale.
Også set i lyset af, at den elegante
rapper udviste fin teknisk
mikrofonsnilde på en
aften, hvor lyden var i særklasse.
Men Kanye West var først
og fremmest kommet for at
levere en fest, og mange festivalgæster
indløste deres
billet ved leveringen af hits
som ‘Golddigger’ og ‘Touch
the Sky’. Og så kunne man
godt tilgive fænomenet, at
den himmelsk udførte ‘Jesus
Walks’ til slut understregede,
at der er også var en del
uforløst potentiale tilbage
på scenen. TUE SØRENSEN
SOUNDVENUE
JENS DIGE/ROCKPHOTO
Kanye West kom for at levere en fest – og det gjorde han, men uden at forløse hele sit potentiale.