Emne: Vietnam-krigen og den kolde krig
Emne: Vietnam-krigen og den kolde krig
Emne: Vietnam-krigen og den kolde krig
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Prøveoplæg Bilag 1<br />
<strong>Emne</strong>: <strong>Vietnam</strong>-<strong><strong>krig</strong>en</strong> <strong>og</strong> <strong>den</strong> <strong>kolde</strong> <strong>krig</strong><br />
USA’s engagement i <strong>Vietnam</strong> kom til at vare i mange år. Først var der tale om militærrådgivere,<br />
der blev sendt til <strong>Vietnam</strong> fra 1950, hvor de assisterede de franske kolonitropper. I 1956 fik disse<br />
rådgivere det fulde ansvar for at træne <strong>den</strong> sydvietnamesiske hær. En stor mængde kamptropper<br />
blev sendt til <strong>Vietnam</strong> fra 1965, af præsi<strong>den</strong>t Lyndon B. Johnson. Næsten alt amerikansk militært<br />
personel blev trukket ud af <strong>Vietnam</strong> efter fredsforhandlingerne i Paris i 1973. De sidste<br />
amerikanske tropper forlod landet 30. april 1975<br />
Spørgsmål 1.<br />
Læs kilde 1. Beskriv hvilke grunde <strong>den</strong> amerikanske præsi<strong>den</strong>t bruger, for at forklare <strong>den</strong><br />
amerikanske <strong>krig</strong>sindsats i <strong>Vietnam</strong>.<br />
Spørgsmål 2.<br />
Se kilde 2.<br />
a) Hvordan beskriver soldaterne forhol<strong>den</strong>e i <strong>Vietnam</strong>?<br />
b) Hvilke problemstillinger kan der være i, at filmen er lavet i 1986 <strong>og</strong> ikke under selve <strong><strong>krig</strong>en</strong>?<br />
Spørgsmål 3.<br />
Se kilde 3. I Washington D.C. står i dag et monument for de ca. 58.000 amerikanske soldater, der<br />
blev dræbt under <strong>Vietnam</strong><strong><strong>krig</strong>en</strong>. Hvorfor tror du, at opførelsen af dette monument udløste en<br />
stor debat i USA?<br />
Spørgsmål 4.<br />
<strong>Vietnam</strong><strong><strong>krig</strong>en</strong> foregik under <strong>den</strong> <strong>kolde</strong> <strong>krig</strong>. Brug din historiefaglige vi<strong>den</strong> <strong>og</strong> giv 1-2 eksempler på<br />
modsætninger <strong>og</strong> konflikter mellem Øst <strong>og</strong> Vest.
Prøveoplæg Bilag 1<br />
Kilde 1: Den amerikanske præsi<strong>den</strong>t, Lyndon B. Johnson, forklarer, hvorfor amerikanerne kæmper i<br />
<strong>Vietnam</strong>. Talen er holdt på Johns Hopkins universitet d. 7. april 1965. Ne<strong>den</strong>under ses et uddrag af <strong>den</strong>ne<br />
tale.<br />
”Hvorfor må <strong>den</strong>ne nation bringe sin ubekymrethed, sin magt i fare for et folk så langt væk? Vi kæmper,<br />
fordi vi må kæmpe, hvis vi vil leve i en ver<strong>den</strong>, hvor ethvert land kan forme sin egen skæbne, <strong>og</strong> kun i en<br />
sådan ver<strong>den</strong> vil vores egen sikkerhed være endelig sikret. En ver<strong>den</strong> af <strong>den</strong> slags vil aldrig blive bygget med<br />
bomber <strong>og</strong> kugler. Og d<strong>og</strong> er menneskets svaghed således, at magt ofte må gå forud for fornuft, <strong>og</strong> <strong><strong>krig</strong>en</strong>s<br />
splid for fre<strong>den</strong>s værk. Vi ønsker, at det ikke var sådan. Men vi må forholde os til ver<strong>den</strong>, som <strong>den</strong> er, hvis<br />
<strong>den</strong> n<strong>og</strong>ensinde skal blive som vi ønsker det…<br />
Rundt omkring på klo<strong>den</strong>, fra Berlin til Thailand, er der folk, hvis velvære tildels afhænger af troen på, at de<br />
kan regne med os, hvis de bliver angrebet. At overlade <strong>Vietnam</strong> til sin skæbne ville hos alle disse folk ryste<br />
tiltroen til værdien af et amerikansk løfte, <strong>og</strong> til værdien af Amerikas ord. Resultatet ville være øget uro <strong>og</strong><br />
stabilitet, <strong>og</strong> endda mere udbredt <strong>krig</strong>… Vi må sige i Sydøstasien – som vi gjorde i Europa – med Biblens ord:<br />
”Hertil skal du komme, men ikke længere”...<br />
I de seneste måneder er angrebene på Sydvietnam blevet optrappet. Derfor blev det nødvendigt for os at<br />
forøge vores modtræk <strong>og</strong> at foretage angreb fra luften. Dette er ikke en ændring af formålet. Det er en<br />
ændring af, hvad vi mener, det formål kræver. Vi gør det for at bremse aggressionen 1 . Vi gør det for at øge<br />
tiltroen hos Sydvietnams tapre befolkning, som tappert har båret <strong>den</strong>ne brutale kamp i så mange år med så<br />
mange ofre. Og vi gør det for at overbevise lederne i Nordvietnam – <strong>og</strong> alle der søger at dele deres erobring<br />
– om et simplet faktum:<br />
Vi vil ikke blive besejret.<br />
Vi vil ikke blive trætte.<br />
Vi vil ikke trække os tilbage, hverken åbent eller under dække af en meningsløs aftale.<br />
Vi må <strong>og</strong>så forvente, at nationer fra tid til an<strong>den</strong> vil være uenige med os. Det kan være, fordi vi er rige <strong>og</strong><br />
magtfulde, eller fordi vi har begået n<strong>og</strong>le fejltagelser, eller fordi de ærligt frygter vores intentioner 2 . Ingen<br />
nation behøver imidlertid n<strong>og</strong>ensinde frygte, at vi ønsker deres land, eller ønsker at gennemtvinge vores<br />
vilje, eller give ordre til deres politiske institutioner. Men vi vil altid modsætte os forsøg fra et land på at<br />
erobre et andet land. Vi vil gøre dette, fordi vores egen sikkerhed er på spil.”<br />
Ordforklaringer til kil<strong>den</strong>:<br />
1 aggressionen: Ordet betyder ”at gå imod” eller ”at angribe”<br />
2 intentioner: Ordet betyder ”hensigt”, ”formål” eller ”plan”.
Prøveoplæg Bilag 1<br />
Kilde 2. Filmklip fra spillefilmen, ”Platoon” fra 1986.<br />
Filmklippet er fra <strong>den</strong> amerikanske spillefilm ”Platoon”. Filmens omdrejningspunkt er <strong>Vietnam</strong><strong><strong>krig</strong>en</strong><br />
set fra soldaternes synsvinkel. Filmen er lavet i 1986.<br />
Filmklippets længde er 1 minut <strong>og</strong> 29 sekunder.<br />
Klippet kan se via dette link.<br />
Kilde 3. Fot<strong>og</strong>rafier af <strong>Vietnam</strong> Veterans Memorial.<br />
I november 1982 blev der i Washington, D.C. indviet et monument for de ca. 58.000 amerikanske soldater,<br />
der blev dræbt i <strong>Vietnam</strong><strong><strong>krig</strong>en</strong> – en 160 meter lang granitmur med samtlige faldnes navne indgraveret.