Indholdsfortegnelse - DDS.dk - Det Danske Spejderkorps

Det er vores antagelse, at den narrative analysemetode er særlig anvendelig i forhold til børn,
når man arbejder med noget så diffust som værdier, men problemet opstår, når børn ikke
umiddelbart erindrer de konkrete historier, der kan være interessante i narrativanalysen, men
snarere udtrykker sig i korte svar som ”så laver vi også nogle gange bål” og lignende. Inden
for børneforskningen er det en almindelig opfattelse, at jo ældre barnet er, jo dygtigere vil det
være til at besvare spørgsmål på kompetent vis. Det vil sige, at evnen til at opfatte
kendsgerninger akkurat, erindre og genkalde begivenheder, evnen til at skelne sandt fra falsk
og evnen til at kommunikere, hvad man husker, øges med alderen (Larsen, 2002: 101).
Fotografiet kan her hjælpe barnet med at erindre konkrete episoder og vise, hvad de kun selv
kender helt til bunds og ’indefra’ (Rasmussen, 1999: 65).
Vi valgte konkret at afprøve metoden med spejderne i aldersgruppen 10-12 år, da vi gik ud
fra, at de grundet deres alder ville være de mindst reflekterende og dem, der ville være
sværest at interviewe. Hvert barn i denne aldersgruppe blev udstyret med et engangskamera
og få klare instruktioner om kameraets brug og med instruktioner til lederne om, at billederne
kun skulle tages i forbindelse med spejdermøderne – vi var med andre ord ikke interesserede i
private familiebilleder, hvorfor børnene heller ikke måtte tage kameraerne med hjem.
Hensigten var, at lederne skulle indsamle kameraerne inden en aftalt dato, og vi skulle forestå
femkaldelsen. Ved interviewene medbragte vi billederne, så ’fotografen’ først selv kunne
fortælle om sine billeder, hvorefter resten af patruljen kunne supplere med kommentarer og
historier, da de fleste kunne genkende situationerne grundet patruljernes samhørighed og
fælles oplevelser (billederne forefindes i Bilag K).
Metoden havde desværre ikke den ønskede effekt, idet en række af aftalerne ikke blev
overholdt. Det gjaldt dels uddeling af kameraerne, som lederne skulle forestå, hvor alle børn
ikke havde fået tildelt et kamera. Meningen var, at billederne primært skulle tages i
forbindelse med de daglige spejderaktiviteter, men da spejderne skulle på Blå Sommer 4 , var
det nærliggende, at de medbragte kameraet til denne begivenhed også. Desværre havde langt
de fleste spejdere efterfølgende taget deres kamera med hjem, hvilket for det første medførte,
at kameraerne ikke blev medbragt på de følgende spejdermøder, og nogle film indeholdt
derfor også personlige feriebilleder. For det andet indsamlede lederne ikke kameraerne
tidsnok til, at vi kunne nå at få billederne fremkaldt inden interviewenes påbegyndelse. Vi fik
dog nogle få kameraer retur, og i det tilfælde vi benyttede metoden, afstedkom billederne stor
4 Blå Sommer er DDS’ store sommerlejr, der afholdes hver 5. år.
20