Indholdsfortegnelse - DDS.dk - Det Danske Spejderkorps

ungdomsorganisation. Vi vil kommunikere ud fra vores målgruppers hverdag og
tolkningsrammer. DDS skal fremstå som en åben, troværdig, naturlig og seriøs organisation
[…] At vi er en tidssvarende børne- og ungdomsorganisation betyder at vi skal være i stand
til at tiltrække børn og unge – og at vi omgiver os med de ting som målgruppen omgiver sig
med, og ikke gemmer os bag historiske artefakter” (Bilag Q: 1). I kommunikationsstrategien
fremgår det endvidere, at DDS skal udtrykke en række værdier, der skal bruges som grundlag
for al formidling af spejderarbejdet. Disse værdier er: Kammeratskab, ansvar, friluftsliv, sjovt
og udfordrende. De valgte værdier stammer fra en værdiproces, der startede tilbage i 2001, og
omhandlede interne og eksterne synspunkter på ’det at være spejder’, og værdierne er
efterfølgende blevet kommunikeret til medlemmerne og omverdenen gennem en lang række
interne og eksterne kommunikationsmaterialer.
I tråd med kommunikationsstrategien er DDS begyndt at indføre en række nye aktiviteter,
som umiddelbart indgår i spejderarbejdet på lige fod med de traditionelle spejderaktiviteter.
Det er vores tese, at en organisation som DDS, der har eksisteret så længe givetvis har nogle
stærke traditioner, og derfor kan opleve nogle ’overgangsproblemer’, når man søger at
modernisere sig. Kan aktiviteter som spejdernes eget Melodi Grand Prix eksempelvis indgå i
spejderarbejdet på lige fod med traditionelle spejderaktiviteter, eller er man kun en ’rigtig’
spejder, når man laver bål og binder råbåndsknob? På den måde er det vores mål at lade DDS
fungere som case i forbindelse med problematikken omkring fortolkningen af værdier og den
interaktion, som medlemmerne bygger deres meningsdannelse på, og som medfører, at der
ofte opstår fælles opfattelser af værdiernes mening. Et aspekt der i DDS i høj grad også
bygger på forholdet mellem tradition og fornyelse, og som åbner op for nogle interessante
problemstillinger i henhold til organisationens arbejde med værdier, når nye aktiviteter møder
gamle traditioner. I den forbindelse kan ’kampen’ mellem fortolkninger – eller mellem
tradition og fornyelse – medføre, at der opstår en traditionsbunden opfattelse af det at være en
’rigtig’ spejder, som ikke anerkender, at samfundet og de børn og unge, der er en del af det,
har ændret sig igennem de sidste 100 år, og at eksempelvis kammeratskab kan opnås på
mange andre måder end på hårde vandreture. Det betyder, at DDS skal gøre op med tidligere
tiders traditioner og ”sådan plejer vi at gøre”-holdninger – også i forhold til værdierne og
disses indhold, så man netop kan blive en tidssvarende og værdibaseret børne- og
ungdomsorganisation, der kan rumme flere forskellige – og nye – opfattelser af, hvad det vil
sige at være en ’rigtig’ spejder.
5