17.08.2013 Views

Arena connaisseur

Arena connaisseur

Arena connaisseur

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

86

Modehuse

CALVIN KLEIN

Klein, der er uddannet på Fashion Institute of

Technology i New York og startede sit eget firma i

1968, slog i begyndelsen af 70erne igennem med

sine klassiske jeans, der spillede en afgørende

rolle i unisex-stilen. I 80erne designede Klein

ultratight herretrusser til kvinder og lancerede

sine kosmetiklinjer med kendte ansigter, bl.a. Iggy

Pop og Kate Moss, som i en anorektisk udgave

skabte furore. Op gennem 90erne hentede Klein

inspiration til sine kollektioner i Asien, men han er

fortsat mest kendt for sine parfumeserier, jeans

til både mænd og kvinder og sit androgyne look.

Calvin Klein producerer bl.a. også sengetøj og

håndklæder.

Se mere på: calvinklein.com

DRIES VAN NOTEN

Dries Van Noten er tredje generation af en

skrædderfamilie og uddannet på kunstakademiet

i Antwerpen. I 1985 åbnede han sin første

butik i byen, men det var først, da han sammen

med The Antwerpen viste en herrekollektion i

1986, at verden fik øjnene op for hans stil og

etnisk-inspirerede design. I 1989 åbnede han

en konceptbutik i tre etager i Antwerpen, Het

Modepalais. Van Noten står for perfektionistisk

belgisk design med sjæl og forkærlighed for fine

striber. I dag er han et verdensnavn (han har bl.a.

butikker i Tokyo og Hongkong), men har stadig

base i Antwerpen, hvor han laver fire kollektioner

om året, som han viser i Paris.

Se mere på: driesvannoten.be

C.K. og B.S.

Calvin Klein i fi nt selskab

med Brooke Shields ved

genåbningen af den

legendariske natklub

Studio 54

FEBRUAR 2007

COMME DES GARÇONS

Det japanske modehus med base i Paris blev

grundlagt i 1969 af Rey Kawakubo. Hun har

opfundet ‘post nuclear chic’-stilen og var en af de

første, der lavede tøj, som ser brugt ud fra starten.

Kawakubo designer flere linjer under samme navn,

med PLAY som et af de mere kendte. Samtidig

har den mere eksperimenterende japanske

designer Junya Watanabe sin egen linje for

modehuset. Comme des Garçons, der tidligere

har brugt folk som John Lurie og John Malkovich

som modeller, har butikker i bl.a. Japan, London

og New York samt guerilla-butikker, der åbner i

forskellige europæiske byer og lukker efter et år,

for eksempel i København og Reykjavik.

Comme des Garçons har endnu ingen hjemmeside

DSQUARED

De canadiske tvillingebøsser, Dean & Dan

Caten (ja, de er enæggede tvillinger og begge

ret homoseksuelle) flyttede til Milano i 1991 for

at forfølge deres drøm om at blive til noget i

modeverdenen. I 1994 debuterede Dean & Dan

med deres mandekollektion, og i 2003 viste

de deres første catwalkshow. Siden er deres

modeshows blevet kendt som ekstravagante

multimedieforestillinger, der blander musik,

mode og kunst. DSquared dyrker det sporty og

maskuline på den amerikanske collegeagtige

måde, og blandt de to festabers ægte

celebrityfans er Lenny Kravitz, Justin Timberlake

og Kanye West.

Se mere på: dsquared2.com

DIOR

Modeskaberen Christian Dior var efter 2.

verdenskrig en af de bærende kræfter i

relanceringen af den franske haute couture og

blev kendt for sin ikoniske feminine stil, ‘new look’.

I 1947 åbnede han Maison Dior i Paris, og gennem

10 år red han på succes frem til sin tidlige død i

1957. Flere store navne har været chefdesignere

i modehuset gennem tiden, bl.a. Yves Saint

Laurent og Gianfranco Ferré. Siden 1996 har John

Galliano været kreativ leder, og chefdesigner og

modeguru nr. 1, Hedi Slimane, der er manden bag

det sorte og smalle design, har siden 2000 tegnet

herrelinjen for Dior. Modehuset er i dag ejet af

LVMH-koncernen.

Se mere på: dior.com

DOLCE & GABBANA

Det italienske modehus blev grundlagt i 1985

i Milano af sicilianeren Domenico Dolce og

milaneseren Stefano Gabbana. Deres tøj til

mænd er en storbyvariant af siciliansk bondelook

tilsat et skvæt klassisk machostil. Dolce &

Gabbana er inspireret af klassiske italienske film

af Roberto Rossellini og Luchino Visconti, hvilket

også kunne ses i deres første herrekollektion

i 1990. Underlinjen D&G blev lanceret i 1994,

og op gennem 90erne var de et af Italiens mest

succesfulde brands. I dag har de flagskibsbutikker

verden over, og sidste år lancerede D&G en

mobiltelefon sammen med Motorola. De to

designere var selv modeller i annoncerne.

Se mere på: dolcegabbana.it

GIORGIO ARMANI

The grand ol’ man behøver vel ingen nærmere

introduktion. Men kort fortalt blev Giorgio født i

1934, læste til læge og arbejdede som fotograf,

inden han entrede modeverdenen. Han designede

blandt andet for Nino Cerruti og lancerede

sin første herrekollektion i 1974. I 80erne slog

Armani sit navn fast som en af de allerstørste i

herremoden. Han redefinerede jakkesættet og

gjorde den traditionelle habit mere løs, afslappet

og underspillet. Med base i Milano har Armani

gennem de seneste 30 år haft et kræsent og

købedygtigt publikum, og han er fortsat en

æstetisk pioner, der laver alt fra parfumer til en

gennemført Home-kollektion.

Se mere på: giorgioarmani.com

GUCCI

Den italienske modegigant blev grundlagt i

1921 af Guccio Gucci i Firenze og fremstillede

oprindeligt sadler til aristokratiets heste. I 50erne

blev Guccis tasker med røde og grønne striber og

loafers (hyttesko) for alvor kendte. Det dobbelte

G- logo blev udviklet i 60erne, og gennem

årene har modehuset været igennem utallige

familiefejder. Bl.a. blev Maurizio Gucci skudt af

en lejemorder, der var hyret af hans ekskone. I

1994 genopfandt Tom Ford som chefdesigner

Gucci med sine kollektioner med satinskjorter,

velourbukser og mohairjakker. Gucci laver stadig

alt fra hestesadler til massagebrikse og forventes

at få sin tredje storhedstid de næste par år.

Se mere på: gucci.com

HUGO BOSS

I tidernes morgen fremstillede det tyske tøjfirma

(som blev etableret i 1923) arbejdstøj og

uniformer. Men da Hugo Boss’ søn Siegfried Boss

i 1948 tog over, begyndte huset at producere

herre- og børnetøj. I 60erne og 70erne oplevede

firmaet international succes, blandt andet fordi

man markedsførte sig heftigt, for eksempel

med product placement i Miami Vice. Op

gennem 80erne var Hugo Boss kendt for sine

meget maskuline snit, bredskuldrede jakkesæt,

dobbeltradede jakker og opsmøgede ærmer. I dag

har huset den klassiske linje, BOSS, den mere

sporty linje Hugo og herrelinjen Baldessarini, som

er opkaldt efter firmaets chefdesigner.

Se mere på: hugoboss.com

HERMÈS

I 1837 åbnede sadelmageren Thierry Hermès en

forretning i Paris, der solgte handsker, støvler

og andre lædervarer. I 1920erne begyndte

hans barnebarn Emile Hermès at designe

silketørklæder og tasker. Den mest berømte er

Kelly-tasken, der den dag i dag stadig har tre

måneders leveringstid og er opkaldt efter Grace

Kelly. I 1997 blev Martin Margiela chefdesigner

for Hermès, og han har med stor respekt for

det gamle hus og dets traditioner skabt nyt liv

i Hermès. Brandet henvender sig primært til et

ældre, rigt publikum, og i dag er Hermès stadig et

af verdens mest eksklusive modehuse. Deres slips

regnes desuden for at være blandt de fineste.

Se mere på: hermes.com

FREMME I SKOENE

Kom på forkant med den nyeste

mode med Arena og disse tre sites

Style.com

Her kan du få en mindre introduktion til de

største modehuse samt et overblik over de

respektive designeres kommende kollektion.

Ud over catwalk- og backstage-billeder, findes

der her også et arkiv af trendrapporter for de

seneste par sæsoner, lister med årstidernes

musthaves, der løbende opdateres. Vi anbefaler

deres nyhedsbrev.

Firstview.com

På firstview.com kan du se kollektioner fra stort

set alle nævneværdige designere, der viser

modeshow i de større modemetropoler verden

over. Her kan du også finde tidligere kollektioner

som fx Bruuns Bazaars Spring/Summer 2001,

fra dengang de blev vist i Paris. Kollektionerne

bliver lagt ud til eftersyn, når de er ved at være

aktuelle i butikkerne.

Superfuture.com

I superfutures kartotek kan du finde adresser og

generelle oplysninger på alt fra modebutikker til

restauranter og hoteller i flere end 25 storbyer

verden over, inklusive København. Holdet bag

sitet besøger løbende de forskellige byer og

opdaterer listen over cremen i de forskellige

kategorier.

Gucci-stemning

Paul Newman med sin

hustru og Gucci-elsker,

skuespillerinden Joanne

Woodward

www.arena-magazine.dk www.arena-magazine.dk FEBRUAR 2007 87

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!