Ingeniører og æstetik - Viden (JP)

38
A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 1 | 2 0 0 1
I N T E R V I E W
Ingeniører og
æstetik
Kreativitet, design og formgivning – det er også en vigtig del af
ingeniørfaget. Det er der bare ikke så mange, der ved. Det har
Claus Thorp Hansen derfor forsøgt at gøre noget ved.
Af Carsten R. Kjaer
Design er ikke til at komme
uden om i et moderne samfund.
Vil man sælge et produkt,
er det ikke nok, at produktet
tjener sit praktiske formål – det
skal også se godt ud; det skal
formgives. I processen med at
udvikle industrielle produkter
spiller ingeniører som oftest en
stor rolle, men hvem tager sig af
selve formgivningen? Det kan
da ikke være ingeniøren, vil
mange sikkert mene. Men deri
tager de ofte fejl.
De kreative ingeniører
»En ingeniør kan regne løsningen
ud – en designer kan leve
sig ind i den«. Sådan lyder en
almindelig fordom, som beskriver
forholdet mellem de to faggrupper.
Dette understreger, at
mange føler, at en ingeniør i
forhold til design og formgivning
mangler noget. Men der er
kun få, der ved, at ingeniører
faktisk også uddannes til design.
En af disse ingeniører er
Claus Thorp Hansen fra Sektionen
for Konstruktion og
Produktudvikling ved MEK-instituttet
på DTU. Han underviser
bl.a. i problemløsning og
kreative metoder, og er med til
at uddanne de ingeniører, som
beskæftiger sig med produktdesign
i industrien. Claus
Thorp Hansen kan godt følge
ovenstående sammenligning så
langt, at en ingeniør i udgangspunktet
har en mere teoretisk
og videnstung uddannelse end
Foto: C.R. Kjaer
Claus Thorp Hansen viser sikkerhedsmodulet til netværksprintere, som fik prisen iF Design Award 2000.
en designer fra en designskole,
hvor uddannelsen er mere
værdi- og færdighedsorienteret.
Men at dette billede fratager ingeniøren
indlevelse og kreativitet
synes han er beklageligt.
Teknik og formgivning -
lige vigtig
I praksis kommer man sjældent
uden om ingeniører i en industriel
designproces. For man
kan ikke lave et godt design,
uden at de tekniske problemer
også bliver løst. Men Claus vil
samtidig gerne mane billedet af
ingeniøren som udelukkende
fokuseret på det tekniske i jorden.
»Som ingeniør skal man
selvfølgelig også kende og forstå
brugerne og deres behov samt
værdiopfattelse for at kunne
skabe et produkt, som kan sælges«,
fortæller han. Han viser et
produkt frem, et sikkerhedsmodul
til netværksprintere,
som er udviklet i samarbejde
mellem Instituttet for Produktudvikling
på DTU og virksomheden
i-data. Modulet sørger
for, at print-jobbet først kommer
ud af printeren, når man
har kørt sit personlige magnetkort
igennem. Dermed kommer
fortrolige dokumenter ikke
til at ligge og flyde ved printeren
til almen beskuelse. »I dette
projekt ligger der selvfølgelig en
teknisk udfordring i at udvikle

en tilstrækkelig sikker og pålidelig
mekanisk løsning. Men
samtidig er selve udformningen
af produktet også vigtig. Sikkerhedsmodulet
skal udstråle pålidelighed
og autoritet, så det er
bestemt ikke ligegyldigt, hvordan
det formgives«, siger han.
Og med det nævnte produkt,
må man sige, at dette er lykkedes,
for det er blevet tildelt iF
Design Award 2000 i
Hannover, Tyskland.
Gymnasieprojekt med
bagtanker
Claus mener, at den kreative
del af ingeniørfaget, han selv repræsenterer,
måske kunne få
flere unge til at interessere sig
for en ingeniøruddannelse –
hvis blot de var opmærksomme
på mulighederne. »DTU har et
meget kraftigt naturvidenskabeligt
image«, siger han »og derfor
er det vigtigt at få fortalt de
unge mennesker, at ingeniører
gør andet end at løse ligninger«.
Claus har så at sige taget sagen i
egen hånd og stablede i efteråret
2000 et syv ugers
undervisningsforløb på benene
i samarbejde med Virum Gymnasium.
Bagtanken var at vise
de gymnasieelever, som havde
valgt faget design, at produktdesign
også er et ingeniørfag, og
at DTU kan tilbyde en uddannelse
inden for design. Han tog
derfor kontakt til designlæreren
Gunnar Bay Nielsen på Virum
Gymnasium, og foreslog ham,
at de lavede et projekt sammen
med overskriften: Hvordan gør
ingeniører, når de designer?
Alsidigt udviklingsarbejde
Gunnar Bay Nielsen var med
på ideen, og i efteråret løb projektet
så af stablen. »Jeg har i
undervisningen prøvet at vise
eleverne, hvordan ingeniører arbejder
professionelt med udvikling
af industrielt fremstillede
produkter. Et sådant udviklingsarbejde
omfatter f.eks.
behovs- og konkurrentanalyse,
fordi ingeniøren skal forstå brugerne
og behovssituationen:
Hvem er brugerne? Og hvilke
produkter skal vores nye produkt
konkurrere med?«, siger
Claus. »En anden del af udviklingsarbejdet
er løsnings-
opsøgningen, hvor ingeniøren
skal foreslå konstruktive
løsninger. Her benytter
vi vor kreativitet, vor
evne til “at finde på”, og
vi benytter systematiske
idemetoder«.
Eleverne skabte
imponerende
resultater
Claus gennemførte
en kreativitetsworkshop
på
DTU med
gymnasieeleverne,
hvor idemetoder
blev
introduceret
og trænet.
Derefter
skulle eleverne
i firemands
grupper gennemføre
et
designprojekt. »Vi
forestillede os, at
hver gruppe var et
lille designfirma, der
havde til opgave at
udarbejde et løsningsforslag
til designet
af et nyt produkt
for en rekvirent« siger
Claus. Produktideerne
var en MP3-afspiller
til B&O, en videomobilteleon,
og et digitalkamera. Eleverne
skulle så komme med et
forslag til, hvordan det valgte
produkt kunne se ud og i
designprocessen skulle de forholde
sig til brugerne, brugssituationer
og produktets formsprog.
Claus var meget imponeret af
elevernes engagement »De kastede
sig over projektarbejdet
med entusiasme og energi, og
de skabte imponerende resultater!«,
siger han.
Holdninger bliver flyttet
Elevernes evaluering af
undervisningsforløbet viste
klart, at eleverne – udover det
rent faglige udbytte – også
havde flyttet på deres holdninger
til ingeniørfaget og DTU.
Selvom han ikke ved, om nogle
af eleverne begynder som studerende
ved DTU, så tror Claus,
at deres ændrede syn på ingeniører
kan smitte af på deres
A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 1 | 2 0 0 1
En gymnasieelev fremviser stolt
sit designprojekt.
venner og bekendte. Han mener
derfor, at der er god grund
til at interessere sig for denne
form for samarbejde mellem de
videregående uddannelser og
gymnasier. »Da et sådant projekt
løber over et overskueligt
tidsrum, er det muligt at indpasse
det i sine øvrige arbejdsopgaver.
Jeg har fået rigtig god
hjælp af fire af instituttets
civilingeniørstuderende i
undervisningsforløbet, og jeg
tror at projekter af denne type
giver langt mere positiv respons
end f.eks. blot at holde foredrag«,
siger han.
Til næste år...
Claus og Gunnar vil gerne gentage
projektet til næste år, og de
overvejer om det er muligt at
tage den næste designklasse et
skridt videre, så eleverne skal
benytte instituttets værksted til
at lave fysiske modeller af deres
designforslag.
Foto: Lone Sandstrøm
I N T E R V I E W
Claus Thorp Hansen er lektor
Sektionen for Konstruktion og
Produktudvikling ved
MEK-instituttet,
DTU, Bygn. 358
2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: 4525 6273
E-mail: cth@mek.dtu.dk
Om forfatteren:
Carsten R.Kjaer
Aktuel Naturvidenskab
Tlf.:8942 5555
E-mail:crk@aktuelnat.au.dk
39