og bevaring af truede aber - Viden (JP)

16
A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 4 | 2 0 0 5
N A T U R B E S K Y T T E L S E
Genetik
og bevaring af truede aber
I dag er hver anden abeart truet af udryddelse. Moderne
genetik kan ved hjælp af et enkelt hår afsløre en masse om
aberne, fortælle om mulige bevaringsproblemer og hjælpe
med at fi nde den bedste strategi til bevarelse af aberne.
Af Tina Fredsted og Palle Villesen
■ Der fi ndes i dag ca. 280 abearter
i verden, og de lever primært
i de tropiske egne. Over
halvdelen af dem er truet af
udryddelse og står på IUCN’s
rødliste over akut truede dyr (se
boks). Over hele verden arbejder
biologer og forskere på at
redde vores nærmeste slægtninge
fra at uddø, men det er
ingen nem opgave. Aber har en
meget kompleks social adfærd
med meget strukturerede populationer,
og derudover stiller de
store krav til deres levesteder.
Det bedste ville være, hvis vi
kunne lade aberne være i fred,
men på grund af den enorme
befolkningstilvækst er det umuligt.
Det, der kræves for aktiv
og konstruktiv bevaring af aber,
er oftest i strid med det, der er
nødvendigt for de fattige mennesker
i mange lande.
Levesteder forsvinder
En af de største trusler for aber
i dag er, at deres levesteder forsvinder
– skovene bliver fældet.
Fældningen foregår for at skaffe
træ til tømmerindustrien, rydning
til bygning af veje, minearbejde
og andre formål som f.eks.
brændsel. Og problemet vokser
i takt med, at der bliver fl ere og
fl ere mennesker på Jorden. Træfældningen
medfører et generelt
tab af skovarealer, men også
Over halvdelen af verdens abearter er truet af udryddelse.
at skoven bliver fragmenteret
– dvs. brudt op i mindre stykker.
Dette kan være meget fatalt
for aberne. For det første medfører
det en øget adgang til alle
skovområder og dermed er der
intet sted, der er helt uforstyrret
længere. For det andet kan fragmenteringen
skabe problemer i
forbindelse med den naturlige
Foto: Richard Tenaza, Conservation International
spredningsadfærd (migration),
som helt grundlæggende kan
være med til at undgå genetiske
problemer som f.eks. indavl. En
fragmenteret skov er lidt som
små “øer” af skov – aberne bliver
splittet op i små isolerede
grupper, der skal overleve på
hver sin ø.
Aber på middagsbordet …
Når aber og mennesker lever
tæt sammen sker der selvfølgelig
sammenstød. Aberne opfattes
nogle steder som skadedyr, da de
godt kan fi nde på at spise afgrøder
og på den måde være til stor
skade. Det er en af grundene til,
at den anden store trussel mod
aber er jagt. Det meste af jagten
foregår nu ikke for at beskytte
afgrøder, men for at skaffe kød
på bordet eller for at sælge det
– den såkaldte bush meat handel.
Her er de største abearter
mest udsatte. Jagten fremmes
især af, at skovene bliver mere
og mere tilgængelige på grund
af skovfældningen. Handel med
bush meat er et problem i de
fl este abe-værtslande, men især i
Afrika udgør den et meget stort
problem for aberne. I Asien sker
jagten dog ikke pga. føde, da
det ifølge religionen er forbudt
at spise abekød. Her jages aber
mere for deres kropsdele, der
bruges til medicinske formål.

...eller som kæledyr
Udover handelen med bush
meat jages aber også for at blive
brugt som kæledyr. Her er der
store kommercielle interesser
involveret, da den ofte foregår
på internationalt plan. Denne
handel foregår til trods for internationale
aftaler som CITES
(se boks), som netop forbyder
handel med truede dyrearter.
Et tragisk eksempel på handel
med aber som kæledyr er, at for
hver chimpanseunge, der fanges
og bringes til køberen med succes,
dør 24 chimpanser! Jagten
går meget hårdt ud over aberne,
fordi de ligesom mennesker normalt
kun får ganske få afkom.
Tidligere blev aberne mest jaget
på grund af “selvopretholdelse”,
dvs. jagt for at skaffe kød, så
den enkelte familie kunne overleve.
I dag sælges de fl este aber
enten som kæledyr eller som
bush meat, så aberne jages for
at tjene penge. Det er denne
ændring, der skaber de store
problemer, da jagten på aber nu
er blevet en forretning.
Aber slår hinanden ihjel
Fragmenteringen af skovene
medfører både øget indavl, men
også en øget risiko for at voksne
hanner dræber ungerne. I mange
dyresamfund vil en ny førerhan
sikre sig, at alle afkom i gruppen
er hans egne. Individer, der
har en anden far, vil normalt
være nødt til at forlade gruppen
for at overleve, men hvis de ikke
kan komme langt nok væk, har
de langt større risiko for at blive
dræbt. Mangel på plads kan også
medføre, at der bliver kamp
om føden, og det har alvorlige
konsekvenser for overlevelse.
Et eksempel er observeret hos
bavianer i Afrika, hvor hunnerne
måtte kæmpe meget mere
om føden. Det gik især ud over
ungerne, hvis dødelighed steg
drastisk.
Akutte problemer
Mere akutte problemer er f.eks.
dårlig beskyttelse mod rovdyr,
da dyrene bliver for få til, at
deres “alarmkald” virker effektivt
– den simple beskyttelse,
der ligger i “at være mange” er
forsvundet. Hvis de for få ødelægges
den sociale struktur,
og det bliver svært at fi nde en
mage. Jagten på aber til kæledyr
kan yderligere forværre situationen,
for eksempel når mødrene
dræbes, for at man kan få fat i
deres unger. Dette medfører, at
der efterhånden bliver alt for
mange hanner tilbage, som så
ikke kan få afkom, og populationen
bliver mindre og mindre.
På lang sigt har dette også genetiske
konsekvenser. I takt med,
at populationerne bliver mindre
vil den genetiske variation
også falde. Genetisk variation er
kilden til at kunne tilpasse sig,
hvis miljøet ændrer sig, og små
populationer har altså større
risiko for at uddø.
Der er stadig langt
fra teori til praksis
Selvom det måske kan lyde
nemt og ligetil at bevare aberne,
så er det meget svært at omsætte
teori til praksis. Aberne lever
A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 4 | 2 0 0 5
ofte i lande, der er meget fattige
og derfor ikke har de enorme
ressourcer, der skal til. Derudover
kæmper mange af disse
N A T U R B E S K Y T T E L S E
De 25 mest truede arter
i verden
Alle 25 arter lever i et af verdens biodiversitets “hotspots” – 34 områder, som dækker 2,3% af landjorden, men
huser mere end 50% af hele jordens landlevende biodiversitet. På kortet ses, hvor de mest truede arter lever
henne, og hvor mange af de 25 arter, der lever hvert sted. Nederst er vist et eksempel fra hvert kontinent, og
hvor mange individer, man mener der er tilbage.
lande med interne problemer,
såsom borgerkrig, diktaturer
og korruption, hvilket ikke gør
arbejdet nemmere for internati-
“Den nordlige muriqui”, (Brachyteles hypoxanthus), Brasilien.
Fotos: NASA og Conservation International
17
Foto: Andrew Young, Conservation International

18
A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 4 | 2 0 0 5
N A T U R B E S K Y T T E L S E
Udvikling af en genetisk metode til kønsbestemmelse
X
Y
Gen 1
exon
Gen 2
exon exon exon exon exon
Intet hit
BLAST hit BLAST hit BLAST hit BLAST hit BLAST hit
I computeren søger vi menneskets genom igennem og fi nder områder, der kan bruges til at kønsbestemme
mennesket. På kønskromosomerne kigger vi efter gener, som fi ndes på begge kromosomer, og som har en lille
forskel imellem de forskellige dele af genet (exons).
Når vi identifi cerer et gen
der kan bruges, henter
vi så meget information
som muligt fra andre dyr.
Hvis det er muligt, fi nder
vi steder på hver side af
genet, der er bevarede i
alle arter. På den måde kan
vi designe metoden, så den
virker i de fl este abearter.
Længde
XY
Han
XX
Hun
XY
Han
Human X
Human Y
Chimpanze X
Chimpanze Y
Anden art
Anden art
XX
Hun
XY
Han
XX
Hun
Organisationer der arbejder for
bevarelsen af truede dyr
IUCN:
The International Union for the Conservation of Nature and Natural
Resources eller bare The World Conservation Union. Det er verdens
største og vigtigste netværk af bevaringsarbejde og involverer mere
end 10.000 forskere og eksperter fra 182 lande i et globalt samarbejde.
www.iucn.org
IUCN’s Rødliste over Truede Arter:
I ca. 40 år har IUCN holdt øje med truede arter og inddeler arterne i
kategorier. En art kan vurderes til at tilhøre kategorien “meget truet af
udryddelse”, kategorien “sårbar” eller bare “ikke truet”. Kriterierne,
der danner grundlag for inddelingen i disse kategorier, omfatter blandt
andet antal individer tilbage, udbredelse og hvor mange levesteder, der
er tilbage. www.redlist.org
Primate Specialist Group:
Specialgruppen står for det internationale bevaringsarbejde med aber
og er en af de mere end 120 specialgrupper under SSC (Species
Survival Commision), som hører under IUCN. SSC er et netværk af ca.
7.000 frivillige fra hele verden, som alle arbejder for at stoppe tabet af
planter, dyr og deres levesteder. www.iucn.org/themes/ssc
CITES: Convention on International Trade in Endangered Species
er en international aftale fra 1975. CITES-aftalen skal sikre, at international
handel med vilde dyr og planter ikke truer deres overlevelse,
men i stedet foregår på en bæredygtig måde. www.cites.org
Conservation International:
International non-profi t organisation hvis formål er at beskytte Jordens
“biodiversitets-hotspots”, de store tropiske, uberørte områder og vigtige
marine økosystemer.
område med XY
identisk område forskel identisk område
Metoden måler på genernes længde i hanner og hunner
Når vi måler på længden af området, er der en forskel
på X- og Y-kromosomet. Hunner har to X-kromosomer
og derfor kun to kopier med samme længde. Hannerne
derimod har et X- og et Y-kromosom, og derfor kan vi genkende
dem ved, at de to kopier har forskellige længder.
Hele kønsbestemmelsen tager omkring fi re timer, kræver
simpelt udstyr og er meget billig at foretage.
onale bevaringsorganisationer.
To af nøgleordene til succesfuld
bevaring er bæredygtighed
og samfundsbaserede tiltag. Kun
ved at tilgodese både mennesker
og aber vil et givent projekt
have en chance for på lang sigt
at fungere, og erfaringen viser,
at dette bedst opnås, når lokalbefolkningen
inddrages, uddannes
og arbejder med bevaringen.
Hvis det ikke kan betale sig at
bevare aberne ud fra et lokalt
synspunkt, er det en umulig
opgave.
Gorillaer hjælpes af
økoturisme
Økoturisme er en af de største
succeser inden for bevaring.
Turister betaler mange penge for
at komme op og se bjerggorillaerne
i Afrika, og kun et begrænset
antal turister får lov til at
besøge gorillaerne hvert år. Indtægterne
bruges til bevaringen
af gorillaerne og lønner blandt
andet vagterne, der beskytter
området mod krybskytter. Her
bruges aberne altså som en ressource,
man skal passe på, da
folk udefra betaler penge for se
dem. Der er dog en vis risiko
for, at øko-turismen kan underminere
sig selv, hvis ikke man
passer på. Turisme medfører
oftest bygning af hoteller, forbedret
infrastuktur og andre
faciliteter, hvilket let kan føre
til en øget fragmentering af
de skovområder, man faktisk
ønsker at bevare.
Genetiske analyser
giver ny viden
Succesfuld bevaringsbiologi kræver
en masse viden om det truede
dyr, for at man kan træffe
de rette beslutninger. Genetiske
analyser har ofte afsløret ting,
man ikke umiddelbart kunne
observere i naturen eller i fangenskab.
I nogle tilfælde har
faderskabet vist sig at være et
andet, end det, man ellers havde
troet ud fra adfærdsobservationer,
og i andre tilfælde har én
art vist sig, at være to, der bare
ligner hinanden meget af udseende.
Inden for avlsprogrammer
af truede arter er det nødvendigt
at vide, hvem der er far til hvem
for at undgå indavl. Avlsprogrammerne
drejer sig ofte om
arter, der kun fi ndes på et meget
lille geografi sk område. Sådanne
arter vil være meget udsatte
ved skovfældning, hvor en hel
art faktisk vil kunne udryddes.
Genetiske analyser er derfor
blevet en væsentlig del af bevaringsarbejdet
i dag.
Hår og afføring
hjælper forskerne
For både dyr og mennesker er
det helt normalt at tabe mange
hår om dagen, og derudover
har alle dyr afføring hver dag.
Da både hårrødder og afføring
indeholder DNA er det muligt
at indsamle DNA fra meget
truede dyrearter uden at fange
eller på anden måde forstyrre
dyret. F.eks. kan man hos orangutanger,
der bygger en ny rede,
som de sover alene i hver nat,
samle hår om morgenen, når
den enkelte abe har forladt den
igen eller bare samle afføring på
jorden. Hår og afføring indeholder
dog oftest DNA af en
noget dårligere kvalitet end for
eksempel en blodprøve. DNA’et
er delvist nedbrudt og består
for det meste af korte stumper,
oftest kun nogle få hundrede

De heldige sydamerikanske
løvetamariner
I 70’erne var der kun 100-200 vildtlevende løvetamariner
tilbage. Derfor dannede man en population i
fangenskab og begyndte at avle på dem. I starten af
80’erne begyndte man at undersøge den vilde populations
adfærd og økologi og indledte beskyttelse af
dens levesteder. I den forbindelse blev der også startet
samfundsbaseret uddannelse. Nogle år senere blev 71
individer fra fangenskab sat ud i naturen og heraf overlevede
27 som senere fi k 26 afkom – hvilket var nok
til at populationen begyndte at vokse. I 1991 var der
450 vilde aber og 550 i fangenskab, og hele aktionen
må siges at være en succes. Udover genudsætning af
løvetamariner avlet i fangenskab, er fl ere vildtlevende
familiegrupper siden 1991 også blevet fl yttet fra små
isolerede og truede skovområder til større ubeboede
men egnede og beskyttede skove. I 2000 var der fl yttet
120 aber i alt og denne fl yttede population trives og får
afkom.
Genetikken opdagede problemer
på Madagaskar
Lepilemurer lever normalt i skovene på Madagaskar. Her
er skovene meget fragmenterede, og dermed er mange
populationer små og isolerede. I slutningen af 90’erne
viste genetiske undersøgelser af 72 individer fra fi re
isolerede populationer, at de havde meget lidt genetisk
variation tilbage, og at der foregik indavl. Lepilemurer
har en meget lav migrationsevne, så populationerne
vil fortsætte med at blive mindre og samtidig mere og
mere isolerede og indavlede. På længere sigt er denne
art dermed truet af udryddelse, medmindre der bliver
gjort noget. Det mest oplagte bevaringstiltag vil være, at
området får tildelt status som beskyttet reservat/park
for at undgå mere ødelæggelse af skoven. Derudover
kunne dannelsen af såkaldte korridorer, forbindelser
mellem skovfragmenter, øge muligheden for migration
mellem isolerede populationer og dermed øge udvekslingen
af den livsnødvendige genetiske variation.
basepar lange. Derfor er der
mange genetiske metoder, der
ikke umiddelbart kan bruges til
at analysere dette DNA. Men
der bliver hele tiden udviklet
nye og bedre metoder.
Vi har således udviklet en
hurtig, simpel og billig genetisk
metode, som ud fra delvist
nedbrudt DNA fra hår og afføringsprøver
kan kønsbestemme
alle abearter. Ud fra kun 2-3
hår kan vi hurtigt afgøre kønnet
(se boks). Genetisk kønsbestemmelse
af prøver indsamlet
uden at forstyrre aberne er et
vigtigt redskab, når man undersøger
sociale forhold hos truede
Foto: William R. Konstant, Conservation International.
Foto: www.primates.com
abearter. Kønsbestemmelse er
noget, vi kender fra retsmedicin,
kriminalforskningen eller
i forbindelse med arvelige sygdomme,
men også inden for
dyrebeskyttelse kan sådanne
oplysninger være vigtige. Ved
hjælp af DNA-prøver kan man
få en masse oplysninger om
f.eks. parringssystemer og gruppesammensætning,
og de oplysninger
er nødvendige for at
kunne foretage de rette beslutninger
for arten.
Vi har viden til at bevare
Med de moderne genetiske teknikker
har vi adgang til den
A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 4 | 2 0 0 5
Gylden-hovedet løvetamarin, (Leontopithecus chrysomelas),
Brasilien.
En truet lepilemur (Lepilemur septentrionalis) fra
Madagaskar
viden, der skal til, for at vi kan
bevare de fl este truede aber.
Fremtidens store udfordring er,
om den viden kan omsættes til
praksis, og om vi er villige til at
betale prisen. Det er umuligt,
at bibeholde en uberørt natur
overalt, men vi kan prøve at
gøre indgrebene mindre ødelæggende
og ligeledes mere
bæredygtige over længere tid.
Kun på den måde kan vi gøre
os håb om at undgå, at fl ere
af vores nærmeste slægtninge
uddør – og med dem svaret
på mange af de største gåder
omkring os selv og vores egen
oprindelse. ■
N A T U R B E S K Y T T E L S E
Om forfatterne
Tina Fredsted er ph.d.-studerende
ved Afd. for Genetik og
Økologi, Aarhus Universitet.
tina.fredsted@biology.au.dk
Palle Villesen er forskningsadjunkt
ved Center for Bioinformatik
(BiRC), Aarhus Universitet.
palle@birc.au.dk
Yderligere læsning
Cowlishaw G. and Dunbar
R. (2000) Primate conservation
biology. The University of
Chicago Press.
Mittermeier R. og andre
(2005) Primates in Peril - The
World’s 25 Most Endangered
Primates 2004-2006.
http://www.iucn.org/webfi les/
doc/SSC/SSCwebsite/News/
Primates_In_Peril.pdf
Pope T.R. (1996) Socioecology,
population fragmentation,
and patterns of genetic loss in
endangered primates. In: Conservation
Genetics, pp. 119-
159. Eds. Avise J.C. and Hamrick.
J.L., Chapman & Hall.
19